Afgørelse om registrering af 3 eng med aske/ellesump og dispensation til erstatningsområde

Transkript

1 Bjarne Thor Christensen Thomas Barslund Hans Zøllner Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej Espergærde Tlf Dato Sagsnr. 15/16578 Sagsbeh. Anne-Marie Møldrup Afgørelse om registrering af 3 eng med aske/ellesump og dispensation til erstatningsområde Adresse: Carl Bødker Nielsens Vej 75, 3100 Hornbæk Matr.nr.: 2b Hornbæk By, Hornbæk Kære Bjarne Thor Christensen, Thomas Barslund og Hans Zøllner Jeg sendte et varsel om registrering af en eng efter Naturbeskyttelseslovens 3 på ovennævnte matrikel og et varsel om påbud om lovliggørelse af den nedknuste eng, enten ved retablering eller ved ansøgning om dispensation, i brev af 25. august Bjarne Thor Christensen har på vegne af jer alle 3 søgt om dispensation til at etablere en erstatningsbiotop med brev af 6. september 2015, jf. billede 5. Med dette brev afgør jeg, at engen med lidt elle-aske skov, var omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, jf. billede 1. Endvidere giver jeg dispensation til etablering af erstatningsbiotop, jf. billede 6 og 7. Dispensationen gives på følgende vilkår, som skal følges: Erstatningsarealet skal etableres som ansøgt. Alternativt skal engen retableres det oprindelige sted. Erstatningsarealet skal ryddes for træopvækst. Enkelte elle- og asketræer kan bibeholdes. Øvrige træer og buske skal fjernes helt inklusiv rødder. Der må ikke lægges jord fra andre arealer på erstatningsarealet, heller ikke fra den knuste 3 eng. Der skal tages 1-2 årlige høslæt med fjernelse af materialet de første 5 år, herefter 1 årligt høslæt med fjernelse af materialet de næste 10 år. Vilkårene tinglyses for ejers regning på ejendommen. Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Der må således heller ikke gøres noget ved det nedknuste område, der var omfattet af 3. Dispensationen skal udnyttes inden 3 år fra dato for afgørelsen, hvis der ikke er kommet klager. Baggrund På baggrund af en henvendelse modtaget den 13. august 2015, blev vi gjort opmærksomme på, at ovennævnte matrikel, som er lokalplanlagt til byggeri og

2 i byzone, var ved at blive gjort klar til bebyggelse med nedknusning af opvækst på store dele af arealet. Vi så på kommunens WebGis (også på Arealinformation på Miljøportalen), at Naturstyrelsen i forbindelse med deres nylige 3-årige gennemgang af hele Danmark havde lavet en vejledende registrering af en beskyttet eng efter Naturbeskyttelseslovens 3 på en del af denne matrikel, se billede 1. Jeg besigtigede arealet sammen med Bjarne Thor Christensen den 14. august Ved besigtigelsen kunne jeg konstatere, at hele den registrerede eng var knust i flere cm s dybde, og det var derfor ikke muligt at foretage en registrering af planter. Jordbunden var leret og nogle steder let fugtig. Men det var den også andre steder på de nedknuste arealer. Jeg vurderede derfor, at jeg ville registrere engen på grundlag af Naturstyrelsens besigtigelse, der var foretaget i 2012, samt luftfotos. Billede 1, matr.nr. 2b Hornbæk By, Hornbæk med Naturstyrelsens nye, vejledende registrering af en beskyttet eng efter Naturbeskyttelseslovens 3. Luftfoto 12/ Åsen syd for matriklen er omfattet af fredskov. Lokalplan nr Boligområde nord for åsen i Hornbæk, der omfatter matr.nr. 2b Hornbæk By, Hornbæk, blev vedtaget den 26. juni 2008.

3 Som det ses af billede 1 og 2 ligger den vejledende registrering af engen i et af de 2 bebyggelsesfelter. Bjarne Thor Christensen fortalte ved besigtigelsen den 14. august, at er der ikke blevet bygget pga. krisen, men nu skal det ske. En stor del af arealet var derfor blevet knust. Der var ikke blevet givet tilskud til arealet fra det offentlige eller lavet aftaler om særlig drift af arealet i de senere år. Billede 2, bebyggelsesplan i lokalplan 5.31 Ved besigtigelsen drøftede vi mulighederne for lovliggørelse af indgrebet. Da plantelisten viser en ung eng, der ikke havde fået særlig god kvalitet i 2012, og hele engen er helt nedknust, kunne en mulighed være en erstatningsbiotop udenfor byggefelterne, hvor der også er fugtig jord. Vi vurderede ved besigtigelsen, at det sydlige område op mod åsen kunne være en mulighed for et nyt naturområde. Ifølge lokalplanen skal den ikkefredskovspligtige skovvækst i lokalplanområdets sydlige del op mod åsen og fredskoven fjernes helt for at åbne op for udsigten til åsen. Jorden udenfor det trædækkede område fremstod fugtig. Med flytning af P-plads og evt. fjernelse af de sydligste huse, ville der være plads til et erstatnings-naturområde her.

4 Naturbeskyttelseslovens 3 Alle enge over 2500 m2, som opfylder de botaniske og driftsmæssige kriterier, er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen betyder, at man ikke må ændre tilstanden af engen uden forudgående tilladelse fra Helsingør Kommune. Ændringen af tilstanden er f.eks. byggeri, dræning, opfyldning, omlægning, gødning og gravning. Bestemmelsen er restriktiv og det er kun i særlige tilfælde, at der kan dispenseres til tilstandsændringer af beskyttede naturtyper eller til erstatningsbiotoper. Naturstyrelsens besigtigelse Naturstyrelsen besigtigede det meste af matriklen den 23. august 2012 (se billede 3), og lavede en vejledende registrering på en udvalgt del, jf. billede 1. NST registrerede 24 arter (se vedlagte skema), hvoraf 18 er nævnt på det officielle feltskema for enge: 3 stjernearter (kær-padderok, glanskapslet siv, kær-tidsel) 3 negativarter (alm kvik og ager-tidsel, begge viser mere tør bund, samt grå-pil, viser fugtig bund). 12 alm eng-arter, hvoraf bredbladet dunhammer viser fugtig bund, mens eng-rottehale viser tørrere bund. De 6 øvrige arter var træerne rød-el, ask og bævreasp, samt dueurtslægt, rejnfan og canadisk gyldenris (invasiv plante). Billede 3, de grønne arealer viser de arealer, som Naturstyrelsen har besigtiget. Naturstyrelsen har angivet størrelsen på arealet til 3 beskyttelsen til ca m2. En del af opvæksten er træer, som har vokset yderligere siden Da det bl.a. er rød-el og ask, som også kan blive omfattet af NBL 3 som elle-aske sump, har jeg ikke ændret i arealets udstrækning. Området har været en eng i mosaik med opvoksende elle/aske sump.

5 Billede 4, luftfoto 19. marts 2012, det år Naturstyrelsen besigtigede arealet. Billede 5, luftfoto 12. marts Bemærkninger På mødet den 14. august sagde Bjarne Thor Christensen (i det følgende BTC), at han var overrasket over, at et lokalplanlagt område i byzone kan blive omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. BTC havde et møde med repræsentanter for kommunens planafdeling i foråret 2015 om at udnytte lokalplanen. På mødet fik han at vide, at hvis han bare holdt sig til at bygge i byggefelterne, måtte der godt ændres på det planlagte område imellem byggefelterne. Der blev ikke drøftet andre forbehold.

6 Jeg forklarede, og skrev senere i varslet, at Naturbeskyttelsesloven havde en overgangsordning for eksisterende naturområder i byzone, da den blev vedtaget i 1992: For heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, der den 1. juli 1992 ligger i byzone eller sommerhusområde, gælder naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, kun for tilstandsændringer til landbrugsformål. Natur opstået efter 1992 i byzone kan godt blive omfattet af 3, uanset lokalplan. En lokalplan forhindrer ikke dette. 3 arealet er opstået efter Området blev ifølge luftfotos dyrket på det tidspunkt. BTC accepterede registreringen og syntes, det var en god ide med en erstatningsbiotop. Lokalplanen har en zone med eng og søer mellem byggefelterne, men Bjarne Thor Christensen fortalte, at der var planer om at lave almindelig græs og legeplads her i stedet for. Så dette område kunne ikke bruges som erstatningsbiotop. Ved et møde den 4. september 2015 mellem undertegnede og BTC gav BTC fortsat udtryk for accept af registrering og ønske om at søge dispensation til erstatningsbiotop. I er ikke kommet med yderligere bemærkninger til registreringen. Internationale naturbeskyttelsesområder og særlig beskyttede arter. Ejendommen ligger ikke i eller i nærheden af et EF-fuglebeskyttelsesområde eller EF-habitatområde jf. Bekendtgørelse nr. 408 af 01/ om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Vi har ikke observeret eller har andet kendskab til forekomst af arter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IVa og b. Dispensationen vil derfor ikke medføre forringelse eller væsentlig forstyrrelse af de særligt beskyttede naturforhold i internationale naturbeskyttelsesområder eller arterne på habitatdirektivet bilag IVa og b. Afgørelse om registrering af eng og elle-/askesump efter Naturbeskyttelseslovens 3 På baggrund af Naturstyrelsens besigtigelse samt luftfotos har jeg truffet en afgørelse om at registrere det af Naturstyrelsen angivne areal som eng og elleaskesump, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, jf. billede 1. Denne afgørelse kan kun påklages af ejerne, jf. klagevejledning sidst i brevet. Vurdering af dispensation til etablering af erstatningsbiotop Det er ikke helt almindeligt kendt endnu, at et lokalplanlagt område i byzone kan blive omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Bjarne Thor Christensen havde et møde med repræsentanter for kommunens planafdeling i foråret 2015 om at udnytte lokalplanen. På mødet fik han at vide, at hvis han bare holdt sig til at bygge i byggefelterne, måtte der godt ændres på det planlagte område imellem byggefelterne. Der blev ikke drøftet andre forbehold. Jeg vurderer derfor, at der var en vis berettiget forventning til, at ejerne kunne få knust opvækst på arealet for at klargøre det til byggeri (til salg til byggeri).

7 Kvaliteten af det opståede engområde var ikke meget høj. Jeg vurderer, at der på et nyt fugtigt område ad åre kan opstå en naturkvalitet, der kan blive mindst lige så høj. Især hvis der i de første år tages et årligt høslæt med fjernelse af materialet. Erstatningsarealet ligger nord for en ås, så botanikken vil sandsynligvis blive lidt anderledes. Jeg vurderer endvidere, at det ikke vil være en fordel at overføre en afskrælning af det øverste lag med eventuelle frø fra det nu knuste engområde til det nye område. Efter fjernelse af træer/opvækst med rødder fra det nye erstatningsområde vil der være mindre næring i dette nye område. Det vil kunne give mulighed for en mere mangfoldig flora med tilknyttet insektliv, selv om det vil tage flere år for frø at sprede sig til dette område. Jeg vurderer, at det ansøgte erstatningsareal på 5100m2 er tegnet, så det lige akkurat ligge udenfor byggefelterne. Det rummer en mindre sø. Jeg vurderer, at arealet er tilstrækkelig stort som erstatningsbiotop. Afgørelse om dispensation til etablering af erstatningsbiotop På baggrund af min vurdering, har jeg besluttet at give dispensation til erstatningsbiotop på vilkår, se starten af brevet. Denne afgørelse er truffet af Center for Teknik, Miljø og Klima efter Naturbeskyttelseslovens 65, jf. 3. Dispensationen tinglyses for ejerens regning på ejendommen efter Naturbeskyttelseslovens 66. Billede 6. Placering af erstatningsbiotop på 5100 m2. Fra ansøgningen om dispensation.

8 Billede 7. Skitse af erstatningsarealet. Rød markerer erstatningsarealet. Klageadgang Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen på kommunens hjemmeside. Det vil sige fristen for at klage er til og med 15. oktober 2015 Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal. Klageportalen nås på klagenævnets hjemmeside. I må ikke udnytte tilladelsen, før de 4 uger er gået. Hvis der bliver klaget, har klagen den virkning, at tilladelsen kun må udnyttes, hvis Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer det. Klageberettigede er: For afgørelsen om 3 er det kun ejerne, der er klageberettiget. For dispensationen til erstatningsareal er følgende klageberettigede: Ejerne af ejendommen. Offentlige myndigheder. Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis formål er beskyttelse af natur og miljø.

9 Landsdækkende foreninger og organisationer, som varetager væsentlige rekreative interesser. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der bestemmer, om afsenderen er berettiget til at klage. Til klageberettigede Hvis Natur- og Miljøklagenævnet modtager en klage kvitterer Nævnet for ansøgningen og ansøger får besked. Nævnet videresender også klagen til kommunen. Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Klager og ansøger får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning, når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt. Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. En eventuel retssag på baggrund af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder fra datoen for afgørelsen. Med venlig hilsen Anne-Marie Møldrup Biolog