Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket
|
|
- Mathilde Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til Fødevarestyrelsens skrivelse af 24. januar 2014 om ovenstående, Deres j. nr.: , skal Landbrug & Fødevarer bemærke følgende. Revisionen af Nøglehullet har som bekendt været undervejs siden 2011, og vi har løbende haft en dialog om de mange forskellige aspekter i Nøglehullet - både de principielle og de ernærings/sundhedsmæssige. Dialogen har delvist medvirket til en forståelse for de meget komplekse og tekniske forhold, der gør sig gældende, når der stilles nye og skærpede krav til indholdet af indhold af fedt, sukker, salt, kostfibre mv. i fødevarerne. Imidlertid burde fokus på virksomhedernes muligheder for at drive en udvikling hen i mod et sundere valg af fødevarer efter vores opfattelse stå stærkere i revisionen primært jo fordi det er virksomhederne, der skal levere det sunde alternativ i deres produktudvikling. Derfor er det ærgerligt, hvis vi på trods af de mange drøftelser, ender med et Nøglehulsmærke, som ikke hjælper de mange til et sundere valg i forhold til den mad, der spises, og dermed beklageligvis ikke rykker befolkningen hen i en sundere retning. Når f.eks. visse typer af kødpålæg, som allerede er fedtreduceret til smertegrænsen, ikke kan få et Nøglehul på grund af nye skrappe krav til saltindholdet, sættes vejledningen til det sundere valg i kategorien helt ud af kraft. Heller ikke hensynet til at bruge Nøglehulsmærket som retningsgiver for produktudvikling og innovation er efter vores opfattelse tilgodeset godt nok i revisionen. Fremfor at give incitament til at udvikle produkter i forhold til f.eks. yoghurt med mindre sukker, har myndighederne for nærværende valgt helt at fjerne kategorien. Introduktionen af nye produkter, som f.eks. smagstilsat mælk med en ernæringsprofil som minimælk, er tillige ude. De nævnte forhold er i vores optik rigtig ærgerlige, fordi man taber eller begrænser muligheden for at bruge mærket som en driver for produktudvikling i virksomhederne. En yderligere og meget væsentlig udfordring, som er af mere teknisk karakter opstår i relation til mærkning af næringsstofferne i de nøglehulsmærkede fødevarer. Forholdet, som medfører, at der skal produceres efter kriterier, der er endnu skrappere end kriterierne i Nøglehullet, uddybes i det følgende. For en god ordens skyld skal vi understrege, at vi er med på, at ikke alle fødevarer skal med i Nøglehullet, og at Nøglehullets fokus er på basiskost; yoghurt og kødpålæg er basiskost og en relevant vejlednings/oplysningsindsats rettet mod basiskosten vil nå bredt ud - og til mange.
2 Side 2 af 7 Vi har brug for at følgende omfattes af/håndteres i det nye Nøglehul: Kategorien for syrnede mælkeprodukter med tilsat smag skal reintroduceres, og kriterierne for sukkerindholdet skal drøftes nærmere. Kategorien smagstilsat mælk skal indsættes for at kunne stimulere til produktudvikling. Kriterierne for kategorien beror på en fortsat dialog med myndighederne. Forholdene har opbakning fra den samlede nordiske mejeribranche. Æg skal kunne få et Nøglehul. Der er i revisionen ikke taget tilstrækkeligt hensyn til ægs mange gode ernæringsmæssige egenskaber, herunder som et sundt pålægsprodukt. Ifølge DTU Fødevareinstituttet kan man spise op til 7 æg om ugen. At Nøglehullet angiveligt ikke kan sættes på æg ud fra en betragtning om, at der ikke skal spises flere æg, end man gør i dag, er svær at forstå; det gælder jo for en langrække fødevarer i Nøglehullet, at man ikke skal spise mere af produktet, men kunne finde det sundere alternativ. I øvrigt er æg i skal et bedre alternativ til pasteuriserede æg som indeholder tilsætningsstoffer i relation til holdbarhed. Forholdet har opbakning fra den samlede nordiske æg-branche. Saltkriterierne for produkterne i kategorien kød skal ændres således, at det er realistisk for virksomhederne at udvikle sikre og velsmagende produkter med Nøglehul. Der skal indføres en kategori for salami/spegepølse og en for bacon, som tilgodeser, at der er sket en rivende udvikling hen i mod reduktion af fedtindholdet, og at der således er et sundere valg inden for kategorien. Forholdet har opbakning fra den samlede nordiske kødforarbejdningsbranche. Udfordringerne i relation til mærkning af næringsstofferne i de nøglehulsmærkede fødevarer skal løses. Da Nøglehullet betragtes som en anprisning, er de fastsatte kriterier for salt, sukker, fedt, kostfibre mv. absolutte hhv. maksimumsværdier og minimumsværdier for de pågældende næringsstoffer i fødevaren. Det medfører, at der ikke er tolerancer for afvigelser for indholdet af næringsstofferne ud over de såkaldte analyseusikkerheder. Det er helt sædvanligt og velkendt, at indholdet af næringsstoffer, f.eks. i animalske produkter varierer naturligt, og at de deklarerede næringsværdier er udtryk for gennemsnitsværdier for en produktion hen over en periode. Med kravet om maksimumværdier i stedet for gennemsnitsværdier skal virksomhederne reelt producere fødevarer efter kriterier, som er endnu lavere end dem, der fremgår af Nøglehullet for at kunne være sikre på, at de til enhver tid kan dokumentere, at de ikke overskrider kriterierne. Vore mere - og kriteriespecifikke bemærkninger fremgår af bilaget til nærværende høringssvar. Vi opfordrer til, at styrelsen tager vore bemærkninger om bord med henblik på, at vi i fællesskab sikrer et Nøglehul, som fremadrettet giver både bred og relevant forbrugerinformation om det sundere valg. Hvis Nøglehullet fortsat skal udvikles og være en succes, er det vigtige forudsætninger at producenter og detailhandlen er involveret, og at mærket er synligt på en lang række produkter.
3 Side 3 af 7 Hvis mærket bliver for smalt eller selektivt, er det ikke sikkert, at Nøglehullet kan fastholde sin relevans i forhold til at være en helt central driver for ernæringsoplysningen herhjemme. Med venlig hilsen Susanne Kofoed Chefkonsulent Fødevare-, veterinær- og forskningspolitik D M E sko@lf.dk
4 Side 4 af 7 Bilag om og kriterier Revisionen giver i øvrigt anledning til følgende specifikke bemærkninger: 2 Det er godt, at der er sket en tilnærmelse af begreber anvendt i Nøglehullet med begreber anvendt og defineret i EU-fødevarelovgivning I 24 er der en overgangsperiode på ca. 1 år. Vi ser gerne at overgangsperioden forlænges til 2 år, alternativt til 18 måneder. Dette vil give virksomhederne bedre mulighed for at arbejde hen imod at komme i mål i relation til de mange nye kriterier. Kriterierne i bilag 2 Vi gør opmærksom på, at de kriterier, som vi foreslår i forbindelse med nedenstående gennemgang af de forskellige fødevaregrupper, er udtrykt som gennemsnitsværdier (og ikke maksimumværdier), jf. den helt grundlæggende - og førnævnte - udfordring ved kriterierne foreslået af myndighederne. Fødevaregruppe 1 - Grøntsager, frugt, bær og nødder Det er godt, at der gives mulighed for en større grad af forarbejdning af produkterne og godt, at der er mulighed for at mærke krydderurter. Det under os dog, at der ingen varegruppe er for champignon og andre spiselige svampe. Champignon og spiselige svampe er en energifattig og næringsrig fødevare. Derfor er den velegnet som slankemad pga. det lave fedt- og kulhydratindhold. Champignon har et højt indhold af proteiner, vitaminer, mineraler og fibre og er derfor en rig kilde til vigtige næringsstoffer. Champignon har en fyldig smag og mætter godt på grund af den høje naturlige umami-smag. Tilsætning af champignon til retter kan derfor også spare tilførsel af salt. International forskning peger desuden på, at indtagelse af champignon kan have en positiv virkning på risikoen for livsstilssygdomme. Fødevaregruppe 7. Grød og grødpulver (tilberedt ifølge producentens anvisninger) Produkter der tilsættes mælk, kan ikke mærkes med Nøglehullet på grund af det nye kriterium for mættet fedt som er baseret på indholdet af mættede fedtsyrer i pct. af produktets samlede fedtindhold. Dette er uheldigt, da dette også angår produkter hvor der er tilsat mælk med lavt fedtindhold. Vi foreslår derfor at man sletter kriteriet for mættet fedt. Fødevaregruppe 11. Mælk og syrnede mælkeprodukter uden tilsat smag Vi er meget tilfredse med, at det er tydeliggjort, at laktosefrie varianter er omfattet. Gruppen for syrnede mælkeprodukter Myndighederne foreslår, at gruppen for syrnede mælkeprodukter med tilsat smag fjernes fra bilag 2. Gruppen består både af produkter der er beregnet til at drikke, og produkter der kan spises med ske. Som tidligere nævnt ønsker vi at kategorien genindsættes i bilag 2. Den kan evt. opdeles således at der skelnes mellem de produkter, der spises med ske, og de produkter, der er beregnet til at drikke. De nærmere kriterier må drøftes. Historisk set har der i mejeribruget været tradition for at skelne mellem produkter, der drikkes, og produkter, der spises med ske. Ifald det er ønskeligt, kan mejeribranchen udarbejde en slags vejledning for hvilke produkter der kan spises med ske, og hvilke produkter der er beregnet til at drikke. I Fødevareinformationsforordningens bilag XIII skelnes eksempelvis også mellem drikkevarer og andre varer end drikkevarer.
5 Side 5 af 7 Drikkeyoghurt For så vidt angår myndighedernes overvejelser angående drikkeyoghurt kan vi oplyse at salget af drikkeyoghurt er faldende. I 2013 faldt salget 11 % trods nye produkter på markedet. Det samlede forbrugstal pr. indbygger i 2013 for drikkeyoghurt var 0,72 kg pr. indbygger pr. år. Syrnede mælkeprodukter med smag Bevarelsen af Nøglehulsmærket på frugtyoghurt vil være med til at skubbe innovationen af nye produkter i retning mod produkter med mindre tilsat sukker. Kulhydratindholdet er i forvejen reduceret med % i forhold til markedsstandarden for en traditionel frugtyoghurt. Nøglehulsmærkede frugtyoghurt ske-produkter ligger lige på grænsen, for hvad forbrugerne kan acceptere smagsmæssigt. Hvis myndighederne helt fjerner kategorien syrnede mejeriprodukter med smag, fjerner man samtidig muligheden for at påvirke udviklingen af kategorien i en sundere retning. 39 % af forbrugerne spiser jævnligt yoghurt (naturel eller frugtyoghurt) til morgenmad på hverdage. Både børn og voksne spiser især frugtyoghurt til morgenmad og som mellemmåltid i hjemmet. Værdiandelen af yoghurter, der bærer Nøglehulsmærket, er steget fra ca. 15 % i 2011 til 19 % i Væksten skyldes en øget efterspørgsel fra forbrugerne efter sundere alternativer i kategorien og er drevet af en række nye produkter, udviklet specielt i henhold til Nøglehulskriterierne. På naturel-område har værdiandelen af nøglehulsmærkede produkter ligget stabilt på ca. 32 % de seneste år. Inden for frugtyoghurt er værdiandelen af nøglehulsmærkede produkter steget fra 8 % i 2011 til 13 % i Skyr Her er der tale om et relativt lille marked, men med en kraftig vækst. Produkttypen er kendetegnet ved sit lave fedtindhold og høje proteinindhold. Skyr-produkter er meget populære, og også inden for denne type af produkter gælder, at man med Nøglehulsmærkningen har mulighed for at påvirke udviklingen af kategorien i en sundere retning. Nøglehulsmærkede produkter Der findes i dag ca. 75 nøglehulsmærkede syrnede mælkeprodukter på det danske marked. En rundspørge til de danske mejerier viser at ca. 44 syrnede mælkeprodukter uden tilsat smag er nøglehulsmærket og ca. 21 syrnede produkter med tilsat smag er nøglehulsmærket. Heraf er ca. 8 produkter drikkeprodukter (3 skyr-produkter tilsat smag og 5 drikkeyoghurter tilsat smag). Mælk med tilsat smag Som tidligere nævnt ønsker vi at der oprettes en kategori for smagstilsat mælk. Hvis kriterierne svarer til næringsindholdet i minimælk, kan vi ikke se nogen ernæringsmæssige argumenter for at mælk med tilsat smag ikke kan medtages i Nøglehulsbekendtgørelsen. Fødevaregruppe 15. Ost bortset fra frisk ost Vi er meget glade for at kriteriet for salt er hævet således ost med mindre fedtindhold og mindre salt kan Nøglehulsmærkes. Fødevaregruppe 17. Frisk ost og lignende produkter. Produkterne kan være tilsat smag
6 Side 6 af 7 I 8 i udkastet er der indsat en bestemmelse om at der kun må tilsættes næringsstoffer til produkter i fødevaregrupper i bilag 2 hvis der er fastsat kriterier for de pågældende ingredienser eller næringsstoffer. Frisk ost tilsættes ofte krydderiblandinger. I krydderblandinger er der typisk ca. 2 % sukker. I lyset heraf er der behov for, at der indføjes kriterier angående ren-fremstillede sukkerarter. Niveauet bør være højst 1 g/100g i det endelig produkt. Kriteriet angående saltindholdet er strammet lidt op i forhold til den gældende bekendtgørelse. Niveauet i den nuværende bekendtgørelse er 0,875 g/100g. I lyset af problematikken over til tolerancegrænserne vil det være optimalt hvis kriteriet fortsætter uændret. I praksis bør saltkriteriet derfor sættes til 0,9 g/100g. Fødevaregruppe 18. Madfedt og olier Vi foreslår at kriteriet for mættet fedt fortsætter uændret. Dvs. 33 % mættet fedt. Endvidere ønsker vi, at der indsættes en ny gruppe som omfatter naturlige blandingsprodukter uden modificeret fedt og emulgator, og således at grænsen for indholdet af mættede fedtsyrer for denne gruppe hæves til højst 42 % af produktets samlede fedtindhold. En sådan gruppe vil give et nøglehulsmærket alternativ for de forbrugere som vil have madfedt med få tilsætningsstoffer og uden modificeret fedt. Fødevaregruppe 21 c). Røget eller gravad fisk Vi er glade for, at produkterne er en del af Nøglehullet. Fødevaregruppe 23. Kød og kødprodukter Den norske, svenske og danske branche har spillet ind på kategoriseringen og på kriterierne for salt tidligere i forløbet udspillet er forskelligt både i forhold til kategorisering og i forhold til kriterierne i det foreliggende udkast. Det synes vi er særdeles ærgerligt. Teksten om indholdet af kød i leverpostej angives leverpostej, dog mindst 35 pct. kød eller lever. 23 a Kriterierne for det stiksaltede og det overflademarinerede kød er efter det oplyste ikke realistiske at nå. Vi foreslår 0,8 for det stiksaltede fjerkrækød, 1,3 for andet stiksaltet kød end kyllingekød, samt 1,5 pct. for overflademarineret kød. Vi ønsker, at rå medisterpølse/rå hamburgere omfattes af Nøglehullet, og vi ønsker et niveau på 2,0 pct. hhv. 1,7 pct. 23 b Vi ønsker, at kriterierne for pate og leverpostej ligger på 1,8 pct. Vi ønsker, at der sker en opdeling vedr. middags- og pålægspølser af hakket kød. Et saltindhold på 2 pct. for pålægspølser af hakket kød er for lavt, og vi ønsker, at pålægspølserne falder i kategorien 23 c. Såfremt dette ikke er muligt, og pålægspølser placeres i 23 b, skal saltkriteriet være minimum 2,2 pct. Middagspølser bibeholder det foreslåede kriterium på 2 pct. salt. 23c Vi ønsker, at salami/spegepølse omfattes af Nøglehullet. De pågældende fedtreducerede pålægsprodukter i gruppen (max.10 pct. fedt) gør en betydelig forskel i forhold til indtag af fedt, da der er ikke-fedtreducerede produkter i gruppen med et fedtindhold på helt op til 55 pct. (og højere).
7 Side 7 af 7 Vi ønsker tillige en kategori for bacon for at stimulere til produktudvikling; de nærmere kriterier for de pågældende produkter skal fastsættes i forlængelse af en nærmere dialog med myndighederne. Vi ønsker, at kriterierne for pålægsprodukter af hele kødstykker eller udskåret kød (i det foreliggende både 23 c og d) sættes til hhv. 2,7 pct.for pålægsprodukter af fjerkrækød og 3,0 pct. for pålægsprodukter af andet kød end fjerkrækød. 23 d For produkter i 23 d, som typisk anvendes som en middagsret, har vi tidligere foreslået 3,0 pct. Fødevaregruppe 25 Færdigretter Der er primært fedtindhold og andelen af mættede fedt, som er problematisk. Kommentarer vedr. kravet om fuldkorn er tilsvarende supperne (kød). De pågældende produkter er forholdsvis fedtfattige produkter, og det synes ikke umiddelbart relevant at se på sammensætningen af fedtet i produkterne. I et produkt, hvor der er 2,5 pct. fedt, heraf 1,5 pct. mættet fedt medfører de fastsatte kriterier, at produktet ikke kan leve op til de tilladte 33 pct., som det mættede fedt må udgøre. Fødevaregruppe 28 og 29. Supper (indspil fra kødbranchen) Saltindholdet på 0,8 pct. er ikke mulig at nå. Der er tidligere undersøgt, at et saltindhold på 1 pct. er laveste indhold, når den sensoriske kvalitet skal være acceptabel. Der er i øvrigt udfordringer i forhold til indholdet af grøntsager, idet indholdet af grøntsager vurderes ikke at kunne nås. Indholdet af grønt ligger typisk på pct. For suppe uden kød er man efter det oplyste langt fra med et krav på 50g /100g. Kravet om fuldkorn for supper kan ikke imødekommes uden tilpasning. I dag bruges der almindelig hvedemel i supper for at give suppen den rette konsistens. I suppe med kød, indeholder kødbollerne typisk hvedemel. Umiddelbart virker kravet til fuldkorn i supper Irrelevant for andre supper end de, med pasta i. Det bør præciseres i teksten. Fødevaregruppe 28 og 29. Supper og Fødevaregruppe 32 Saucer til middagsretter (indspil fra mejeribranchen) Med det nye forslag er det ikke muligt at tilberede en suppe eller sauce på basis af mælk eftersom mælk indeholder 63,8 gram mættede fedtsyrer pr 100 g mælkefedt. Med baggrund heri ønsker vi, at der ikke indføres et kriterium for mættet fedt.
Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereFamilie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 312 Offentligt Den 30.august 2005 Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Indledning
Læs mereMejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes
Læs mereHvad skal der stå på varen?
Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling
Læs mereMad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by
Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Læs mereKostpolitik for Rudersdal Dagpleje
Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1)
BEK nr 206 af 26/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-0002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereGod smag, der styrker din krop
Arla Protin God smag, der styrker din krop til patienter og pårørende Med Valleprotein Serveringsforslag: Gifflar Et par gifflar er godt selskab til Arla Protin. De giver masser af energi (kalorier), er
Læs mereMADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG
1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.
Læs mereMinisteriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer
Læs mereFAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring
18-03-2015 1-1811-8/1/ANP Version 4 FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring Dokumentet opdateres løbende i takt med Sundhedsstyrelsen modtager spørgsmål til de nye anbefalinger Hvorfor kommer
Læs mereØkonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger
Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne
Læs merePOPPEDE KERNER GIVER MERVÆRDI. Giv dine produkter ekstra bid med poppede kerner fra Valsemøllen A/S
POPPEDE KERNER GIVER MERVÆRDI Giv dine produkter ekstra bid med poppede kerner fra Valsemøllen A/S Kom ind til KERNEN i dine produkter Med de nye varianter af poppede kerner fra Valsemøllen er det blevet
Læs mereOverordnet mad og måltidspolitik
Overordnet mad og måltidspolitik Det vil vi med politikken Med politikken ønsker Gentofte Kommune at sætte fokus på maden og måltidernes sociale, identitetsmæssige og helbredsmæssige betydning for brugernes
Læs mereDel 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven
Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.
Læs mereKostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole
Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Mad og måltider er ofte lig med glæde, nydelse og fællesskab. Det er alle vigtige elementer i oplevelsen af det gode efterskole- og højskoleliv.
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereVejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser
Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne
Læs mereGode råd. - til dig med sparsom appetit
Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt
Læs mereMÆLK OG MÆLKEPRODUKTER
MÆLK OG MÆLKEPRODUKTER Der findes mange forskellige varianter og udgaver af mælk. Den fås som drikkemælk, ost, yoghurt og andre mejeriprodukter. Alle produkter bidrager med en lang række forskellige næringsstoffer.
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereKost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter
Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Hvis du har fået lavet en operation på kæben enten planlagt eller på grund af brud på kæben skal du spise flydende kost i en periode for
Læs merechristinahansenorganics.com
christinahansenorganics.com 2016 3 2 En regnbue af smag 5 4 TRIN 1 - den første grød (4-6m+) SMILY RAINBOW TAGER BABYEN PÅ EN KULINARISK REJSE FRA FØRSTE MUNDFULD. Vi tager de bedste råvarer og gør så
Læs mereKostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg
Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Forord Her på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg formulerede vi i 2006 vores første kostpolitik, idet vi allerede dengang anså det for en vigtig opgave at
Læs mere5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192
5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når
Læs mereMellemmåltider Af Gitte Gross centerleder, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen
Mellemmåltider Af Gitte Gross centerleder, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen Måltider mellem hovedmåltiderne har flere formål. Men hvad skal de bestå af for at være sunde og hvor kan man købe
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereVare- og prisliste 2015
Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen
Læs mereHandleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser
Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres
Læs mereMad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud
Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Oktober 2012 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forbrug af kød
Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,
Læs merekan give vækst i fødevarevirksomheder
November 2012 Sundhedsanprisninger kan give vækst i fødevarevirksomheder Af chefkonsulent Mette Peetz-Schou, MEPS@DI.DK og konsulent Mie Ole Lauritzen, MOLA@DI.DK Danske fødevarevirksomheder får nye vækstmuligheder,
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereKOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD
KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD TEMA Stevns Kommune overordnede kostpolitik for dagtilbud KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD STEVNS KOMMUNE ØNSKER MED EN KOSTPOLITIK AT SÆTTE FOKUS PÅ MAD, MÅLTIDER OG FYSISK AKTIVITET
Læs mereHøringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring
Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,
Læs mereMADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER
4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.
Læs mereNøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring
Nøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring Opskrifter til forbrugere og foodservice kan markedsføres med Nøglehullet, hvis de lever op til kravene i bekendtgørelse nr. 206 af den
Læs mereF Ø D E V A R E S T Y R E L S E N
1/11 F Ø D E V A R E S T Y R E L S E N 6 om dagen spis mere frugt og grønt Logomanual Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013 2/11 Indholdsfortegnelse 1 Retningslinier for organisationers
Læs merePolitikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.
Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte
Læs mereviden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8
viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne
Læs mereKostpolitik for Børnehuset Nansensgade
Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Børnehuset Nansensgade Nansensgade 46 1366 Kbh K 82562950 37511@buf.kk.dk Kosten er afgørende for børns vækst og trivsel, derfor er det vigtigt, at børn fra begyndelsen
Læs mereKostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015
Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er
Læs mereBørnebyens kostpolitik
Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken
Læs mereGod mad til Bornholmske børn
God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål
Læs mereMariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik
Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres
Læs mereHoldbarhed på fødevarer
17. september 2013 Holdbarhed på fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning sidste
Læs mereCenter for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen
Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok
Læs mereHvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?
3 Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad vil det sige, at maden skal variere? Går I til noget sport i jeres fritid?
Læs mereFælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse
Fælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Formål og målsætninger... 2 2.1 Konkret... 2 2.1.1 Kundskab om efterlevelse af Nøglehulsreglerne...
Læs mereKOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015
2015 KOSTPOLITIK Børneoasen Lind Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 Kostpolitik i Børneoasen Kostpolitikken i Børneoasen skal være med til at sikre børnenes trivsel og
Læs mereØkonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016
Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til
Læs mereHandleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder
Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereDanske saltlister. Mål for maks.. grænser september 2012 (g salt eller mg natrium per 100 g) 2,0 g salt eller 814 mg natrium
(g salt mg natrium (g salt mg natrium 2012 (g salt mg natrium 1. Kødprodukter 1.1. Finhakket farser, varmebehandlet 1.1.1. Middagspølser 814 mg natrium 800 mg natrium Kogte pølser 600 mg natrium 1.1.2.
Læs mereSkatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø. Sendes til js@skat.dk og rikke.kure.wendel@skat.dk
Dato 24. november 2011 Side 1 af 5 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til js@skat.dk og rikke.kure.wendel@skat.dk Høringssvar til lovforslag L 33 Forslag
Læs merePraktisk madlavning. Vægtstopsgruppen
Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk
Læs mereMarkedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights
Markedsanalyse 4. oktober 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg Highlights Flertallet spiser pålæg
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereOm reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Læs mereKostpolitik i Hørsholm Børnegård
Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens
Læs mereKostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E
Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereCaféen i Gladsaxe Sportshal Udbudsmateriale
Caféen i Gladsaxe Sportshal Udbudsmateriale J. nr. 82.16.05P27 1 Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Kultur, Fritid og Idræt 20. december 2010 Caféen er beliggende i forbindelse med Gladsaxe
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereHvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?
2 Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad vil det sige, at maden skal variere? Går I til noget sport i jeres fritid?
Læs mereKostpolitik i Hørsholm Børnegård
Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens
Læs mereKostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole
Kostpolitik, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og
Læs mereEuropaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt
Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt F i o I s t r æ d e 1 7 E P o s t b o k s 2 1 8 8 2663 - DeSK2eftIgelse m.v. - Bilag 4 T e l e f o n 7 7 4 1 7 7 4 1 a T e I e fa x 7 7
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1)
BEK nr 913 af 04/07/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2013-27-2301-01287 Senere ændringer til forskriften
Læs mereVelkommen. Indholdsfortegnelse. Vi glæder os til at give dig dejlige madoplevelser hver dag, som kunde hos Din Private Kok. Mad og kvalitet...
Velkommen Vi glæder os til at give dig dejlige madoplevelser hver dag, som kunde hos Din Private Kok. Vi brænder for, at tilberede gode og velsmagende måltider af høj kvalitet som er hjemmelavede, sunde
Læs mereVejledning til Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2015
Vejledning til Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2015 Formålet med undersøgelsen Der er stor interesse for forbruget af økologiske varer i Danmark. Formålet med denne statistik er at afdække
Læs mereFORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter
Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares
Læs mereKOSTPOLITIK. Emmerske Efterskoles
Emmerske Efterskoles KOSTPOLITIK Vi vil gerne servere en sund og varieret kost. Vi vil give gode spisevaner og madkultur. Vi vil opdrage til god dansk bordskik. Et måltid skal være en god sanseoplevelse.
Læs mereKOSTPOLITIK PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN ESBJERG
KOSTPOLITIK PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN ESBJERG Forord Med det mad vi serverer på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, vil vi gerne give alle vores kunder spændende madoplevelser igennem en blanding af nye
Læs mere6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer
6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer Agenda 6 om dagens historie Danskernes indtag af frugt og grønt Hvor ligger
Læs mereLipidNyt på nettet. Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009. LipidNyt på nettet. Skal vi have tilskud?
Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009 LipidNyt på nettet LipidNyt kan læses på Aalborg Sygehus hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet. Gå ind på: lipidnyt.aalborg-sygehus.dk. LipidNyt
Læs mereMad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen
Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og
Læs mereKOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen
KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE Foredrag LØB MED AVISEN Mandag den. 18 april. 2016 V. Klinisk diætist Stine Henriksen Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense på Chr.
Læs mereLav delmål, og beløn dig selv, når du når det. Brug gerne vægttabskurven på hjemmesiden.
Velkommen til DDV s Vægttabsklub. Disse sider er en starthjælp til, hvordan du får succes med dit vægttab, samt hvordan du skal bruge de forskellige grupper fra kostprogrammet. Der er en menuplan til både
Læs mereSpis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.
Læs merekonkurrencedygtig - ridning
konkurrencedygtig mad - ridning Team Danmark og Dansk Ride Forbund Marts 2009 Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Telefon 4326 2626 Udgiver Tilrettelæggelse Foto Layout/tryk Team Danmark og Dansk
Læs mereKære forældre. Madpakker
KOSTPOLITIK Kære forældre Vi har i bestyrelsen og personalegruppen besluttet, at vi i Børne- og Familiehuset har en kostpolitik. Denne indebærer, at børnene skal have en sund og ernæringsrigtig mad, den
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereNår du skal tage på. små energirige måltider hver dag.
Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereOm reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Læs mereFORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?
FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
--- I Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV af 30. juni 1994 om sødestoffer til brug i levnedsmidler (EFT
Læs mereMADPOLITIK KIRKEBY BØRNEHUS
MADPOLITIK KIRKEBY BØRNEHUS VALG AF PRODUKTER... 3 Råvarer... 3 Råvarer med så lidt forarbejdning som muligt, gerne økologisk.... 3 Råderummet er forældrenes... 4 Særlige lejligheder... 4 RAMMER FOR MAD
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereKræmmerhusets mad- og måltidspolitik
Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Overordnede rammer - visioner og mål for politikken Formålet med at have en mad- og måltidspolitik i Kræmmerhuset er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad,
Læs mereKOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012
KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs mere