Spørgeundersøgelse om mærkning af oprindelsesland på fødevarer
|
|
|
- Per Mørk
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 #1 IKKE FULDFØRT Indsamler: Spørgeundersøgelse om mærkning af oprindelsesland på fødevarer (Weblink) Påbegyndt: 31. oktober :53:40 Sidst ændret: 31. oktober :55:07 Tidsforbrug: 00:01:26 IP-adresse: SIDE 2 Sp1: Hvad er din nuværende stillingsbetegnelse? SIDE 3 Sp2: Hvad er din uddannelsesm æssige og faglige baggrund? SIDE 4 Sp3: Hvilke fødevarer arbejder du m ed til dagligt? SIDE 5 Sp4: Hvordan og i hvilke forbindelser arbejder du til dagligt m ed m ærkning af oprindelsesland på fødevarer? SIDE 6 Sp5: Hvad mener du om ovenstående initiativ i forhold til udførelse i praksis af litra e) og f)? SIDE 7 Sp6: Hvilke faktorer kommer i spil i dit daglige arbejde i forhold til den nye forordning om obligatorisk angivelse af oprindelsesland jf. artikel 26, stk. 5, litra e) og f)? SIDE 8 Sp7: Hvilken betydning vil den obligatoriske angivelse af oprindelsesland jf. artikel 26, stk. 5, litra e) og f) få for virksom hedens daglige arbejdsproces m ed fødevarer? 1 / 6
2 SIDE 9 Sp8: Vil den nye forordning artikel 26, stk. 5, litra f) have nogen betydning for kvaliteten af sam m ensatte fødevarer i frem tiden? Ved ikke SIDE 10 Sp9: Beskriv hvilken betydning den nye forordning artikel 26, stk. 5, litra f) vil have for kvaliteten af sammensatte fødevarer i frem tiden. Respondent sprang dette spørgsmål over. SIDE 11 Sp10: Hvordan synes du, at m ærkning af oprindelsesland burde anvendes i fødevareindustrien og form idles til forbrugeren? SIDE 12 Sp11: Har du nogle ydereligere kommentarer, som du ikke har haft mulighed for at ytre i spørgeskemaet? (Kom m entarer til selve spørgeskem aet bydes også velkom ne) SIDE 13 Sp12: Kontaktinform ationer Navn: -adresse: 2 / 6
3 #2 FULDFØRT Indsamler: Spørgeundersøgelse om mærkning af oprindelsesland på fødevarer (Weblink) Påbegyndt: 2. november :53:27 Sidst ændret: 2. november :18:10 Tidsforbrug: 00:24:43 IP-adresse: SIDE 2 Sp1: Hvad er din nuværende stillingsbetegnelse? Produktspecialist SIDE 3 Sp2: Hvad er din uddannelsesm æssige og faglige baggrund? Bachelor i ernæring og sundhed Kandidat i gastronomi og sundhed SIDE 4 Sp3: Hvilke fødevarer arbejder du m ed til dagligt? Mel, knækbrød, riskiks, raps, krydderier, asiatiske fødevarer, SIDE 5 Sp4: Hvordan og i hvilke forbindelser arbejder du til dagligt m ed m ærkning af oprindelsesland på fødevarer? Produkter der skal til Finland skal mærkes med oprindelsesland af den primære/karakteriserende fødevareingrediens SIDE 6 Sp5: Hvad mener du om ovenstående initiativ i forhold til udførelse i praksis af litra e) og f)? Det gør det sværere at deklarere fødevarevarer, da det er svært at få producenten til kun at leverere vare med en oprindelse. Hvis fødevaren kommer fra flere oprindelser kræver det en del dokumentation og aftale om hvordan fødevaren kan mærkes ved ændret oprindelsesland. Det kan også gøre fødevaren dyrere. Forbrugeren får større viden om hvor fødevarer kommer fra. SIDE 7 Sp6: Hvilke faktorer kommer i spil i dit daglige arbejde i forhold til den nye forordning om obligatorisk angivelse af oprindelsesland jf. artikel 26, stk. 5, litra e) og f)? Der skal indhentes mere dokumentation fra producenterne. Der skal evt. skrives mere tekst på deklarationerne. Det kan være at man ikke ønsker fødevare med en bestemt oprindelse, hvilket gør det sværere at finde et egnet fødevare. SIDE 8 3 / 6
4 Sp7: Hvilken betydning vil den obligatoriske angivelse af oprindelsesland jf. artikel 26, stk. 5, litra e) og f) få for virksom hedens daglige arbejdsproces m ed fødevarer? Der kan være begrænsninger på, hvor man ønsker at source varer fra. Det kan udelukke nogle leverandører og priserne højere. Det kræver mere dokumentation. SIDE 9 Sp8: Vil den nye forordning artikel 26, stk. 5, litra f) have nogen betydning for kvaliteten af sam m ensatte fødevarer i frem tiden? Ja SIDE 10 Sp9: Beskriv hvilken betydning den nye forordning artikel 26, stk. 5, litra f) vil have for kvaliteten af sammensatte fødevarer i frem tiden. Det kab være man udelukker ingredienser fra visse lande. Fødevarer sources mere nationalt, mindre transport og friskere varer. SIDE 11 Sp10: Hvordan synes du, at m ærkning af oprindelsesland burde anvendes i fødevareindustrien og form idles til forbrugeren? Jeg synes fint man kan mærke uforarbejdede råvarer med oprindelse eller fødevarer der kun består af en ingrediens. Det kan dog være svært med oprindelse på sammensatte fødevarer,. SIDE 12 Sp11: Har du nogle ydereligere kommentarer, som du ikke har haft mulighed for at ytre i spørgeskemaet? (Kom m entarer til selve spørgeskem aet bydes også velkom ne) SIDE 13 Sp12: Kontaktinform ationer Navn: -adresse: Stine Helbo [email protected] 4 / 6
5 #3 FULDFØRT Indsamler: Spørgeundersøgelse om mærkning af oprindelsesland på fødevarer (Weblink) Påbegyndt: 4. november :37:46 Sidst ændret: 4. november :42:22 Tidsforbrug: 01:04:35 IP-adresse: SIDE 2 Sp1: Hvad er din nuværende stillingsbetegnelse? Produktspecialist SIDE 3 Sp2: Hvad er din uddannelsesm æssige og faglige baggrund? Ernærings- og husholdningsøkonom SIDE 4 Sp3: Hvilke fødevarer arbejder du m ed til dagligt? Mest kødprodukter og fiskeprodukter SIDE 5 Sp4: Hvordan og i hvilke forbindelser arbejder du til dagligt m ed m ærkning af oprindelsesland på fødevarer? På kødprodukter i private label mærkes der med oprindelsesland på kødet på varer til Sverige og Finland. Danmark og Norge har ikke ønske om at mærke med oprindelse på kød p.t. På fiskeprodukter følges lovgivning vedr. mærkning med fangstområde/opdrætsland. SIDE 6 Sp5: Hvad mener du om ovenstående initiativ i forhold til udførelse i praksis af litra e) og f)? For fersk kød er det en god ide, i det der oftest kun er kød fra et oprindelsesland pr. pakke. Mælk, som enkeltingrediens vil sikkert give værdi for en del forbrugere, mens mælk som ingrediens i mejeriprodukter kan give større problemer, da den måske varierer fra produktion til produktion. Uforarbejdede fødevarer og fødevarer der består af en enkelt ingrediens er der en hvis logik i at kunne mærke med oprindelse, men så snart man er over i sammensatte varer kan oprindelsesmærkningen være et fordyrende led. SIDE 7 Sp6: Hvilke faktorer kommer i spil i dit daglige arbejde i forhold til den nye forordning om obligatorisk angivelse af oprindelsesland jf. artikel 26, stk. 5, litra e) og f)? For forbrugerne kan varene typisk blive dyrere, da leverandøren ikke kan købe råvaren, hvor den er billigst. Ved flere oprindelser skal der måske laves flere artw ork pr. vare. Der er store krav til dokumentation i alle led, for hvis ingredienser er mærket med oprindelse, skal oprindelsen være korrekt. Vildledning er værre end at der ikke er oprindelsesmærkning. Det er ikke en enkel problemstilling, og det vil helt sikkert kræve mange diskussioner at nå frem til gode løsninger. 5 / 6
6 SIDE 8 Sp7: Hvilken betydning vil den obligatoriske angivelse af oprindelsesland jf. artikel 26, stk. 5, litra e) og f) få for virksom hedens daglige arbejdsproces m ed fødevarer? Råvarekontrol skal der være under alle omstændigheder, så det vil nok ikke have den store betydning, men det at virksomhederne ikke kan udskifte en underleverandør, kan gøre varerne dyrere for forbrugerne. SIDE 9 Sp8: Vil den nye forordning artikel 26, stk. 5, litra f) have nogen betydning for kvaliteten af sam m ensatte fødevarer i frem tiden? SIDE 10 Sp9: Beskriv hvilken betydning den nye forordning artikel 26, stk. 5, litra f) vil have for kvaliteten af sammensatte fødevarer i frem tiden. Respondent sprang dette spørgsmål over. SIDE 11 Sp10: Hvordan synes du, at m ærkning af oprindelsesland burde anvendes i fødevareindustrien og form idles til forbrugeren? Hvis det er råvarer eller varer med én ingrediens giver det god mening at mærke med oprindelse. Hvis det der i mod drejer sig om en underingredienser, kan man spørge sig hvor meget værdi det giver forbrugerne. Oprindelsen kan angives i forbindelse med varebetegnelsen, eller i ingredienslisten, hvis ingrediensen altid kommer fra det samme land. Hvis oprindelsen varierer, er det nødvendigt at tiltrykke oprindelsen fra pakke til pakke. Formidlingen af oprindelsen må ikke være vildledende, men skal være entydig og forståelig. Man skal være opmærksom på at oprindelsesmærkning kan have meget forskellig værdi i forskellige lande og for forskellige befolkningsgrupper. Dette gør det ikke lettere, når man skal lave emballage til flere lande. SIDE 12 Sp11: Har du nogle ydereligere kommentarer, som du ikke har haft mulighed for at ytre i spørgeskemaet? (Kom m entarer til selve spørgeskem aet bydes også velkom ne) SIDE 13 Sp12: Kontaktinform ationer Navn: -adresse: Charlotte Thornberg [email protected] 6 / 6
Spørgeskemaundersøgelse fra Surveymonkey.com (Borger)
Spørgeskemaundersøgelse fra Surveymonkey.com (Borger) Brug af skats hjemmeside 1. Hvad er din Alder? 13-20 år 21-28 år 29-36 år 37-44 år 45-52 år 53-60 år 61-68 år 69-76 år 77-84 år 2. Hvad er dit køn?
Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose
Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Indhold 1. Anprisninger vedr. reduceret indhold eller fravær af gluten... 2 1.1 Gluten og kornarter,
Bachelorprojekt. Dansk titel: Mærkning af oprindelsesland på fødevarer Forståelse og oplevet relevans hos den danske forbruger
Bachelorprojekt Dansk titel: Mærkning af oprindelsesland på fødevarer Forståelse og oplevet relevans hos den danske forbruger Engelsk titel: Country of Origin Labeling on Foods Understanding and experienced
Mærkning af allergener i fødevarer. Stinne von Seelen Havn, Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet
Mærkning af allergener i fødevarer Stinne von Seelen Havn, Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet Program Generel lovgivning om fødevaremærkning Hvad er allergene stoffer i fødevarer? Mærkning med
Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer
Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,
Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013
Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,
Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring
Energimærkning Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Anbefalingerne Kalorier på menutavlen Energimærkning på mad eller drikke, der sælges i fastfoodkæder,
Deklarationsberegneren - kom godt i gang. Tue Christensen
Deklarationsberegneren - kom godt i gang Tue Christensen februar 2017 Deklarationsberegneren - kom godt i gang 2017 Af Tue Christensen Copyright: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008
Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite
Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund
4. marts 2013 LICW/TS Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund I DI mener vi, at det forslag til kriterier for Svanemærkning af bagerier og brød, der er sendt
Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse
26. april 2017 Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse I denne vejledning beskrives de krav, der stilles til analyser af næringsstoffer (vitaminer
Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 14. december 2014 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-29-31-00046 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Vejledning for lokale varer, frisk frugt og grønt
Vejledning for lokale varer, frisk frugt og grønt Formål Formålet med denne vejledning for frisk frugt og grønt er at sikre gode, sikre og lovlige fødevarer til Coops kunder. Denne vejledning og tilhørende
Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!
Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.
Bindevævsindholdet udtrykkes som mængden af bindevævsprotein i forhold til kødprotein således: Bindevæv : kødproteinindhold.
13 Mærkningsregler Her kan du læse om Mærkningsregler ved indkøb af kød Definition af Kød som ingrediens Mærkning af bindevævsindhold i hakket kød Hvilke mærkningsregler gælder ved indkøb af kød? Mærkningsbekendtgørelsen
Slutrapport for kampagnen Oplysning om allergener
J. nr.: 2015-21-60-00135 29-11-2017 Slutrapport for kampagnen Oplysning om allergener INDLEDNING Temaet for kampagnen er fødevaresikkerhed. Kampagnens fokus er indholdet af allergene ingredienser. Utilsigtet
OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM
Dr Rodney Gray DSM Nutritional Lipids (a Division of DSM Nutritional Products LLC) 6. juli 2012 NFU 786 OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM Kære Rodney Gray Jeg
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU)
L 304/18 Den Europæiske Unions Tidende 22.11.2011 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets
Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1)
BEK nr 1355 af 27/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-29-30-00028 Senere ændringer
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for
CASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
(Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN
13.12.2017 DA Den Europæiske Unions Tidende C 428/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS MEDDELELSE af
Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet
Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse
Vejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse
UDKAST Vejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse I denne vejledning beskrives de krav, der stilles til analyser af næringsstoffer (vitaminer
SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning
Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret
Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice
DK international Food A/S Niels Bohrsvej 45 8660 Skanderborg 23.09.2005 J.nr.: 2005-20-272-01525 / TEG Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice Afgørelse Fødevarestyrelsen ændrer herved
Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder
Ny fødevarevirksomhed - kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed Når Fødevarestyrelsen kommer på besøg i din restaurant, supermarked, kiosk eller lignende, kontrollerer
Dokumentationskrav som ikke er en del af et egenkontrolprogram
Fødevarestyrelsen 5. februar 2010 J. nr. 2010-20-2301-00369 Dokumentationskrav som ikke er en del af et egenkontrolprogram På listen st de krav om skriftlig dokumentation i fødevarelovgivningen, som ligger
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU)
L 304/18 Den Europæiske Unions Tidende 22.11.2011 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets
Den juridiske vildledningsvurdering
Den juridiske vildledningsvurdering Ved Fuldmægtig, cand.jur. Sofie Faltum Kemi og Fødevarekvalitet, Fødevarestyrelsen Disposition Det retlige vildledningsbegreb En helhedsvurdering Anprisninger Eksempler
Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights
Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E [email protected] F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,
Tema mærkningsregler Version 2.1 Danske Slagtermestre august 2013
Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,
Fødevarekontaktmaterialer Fødevarestyrelsens kontrol Produktionsudstyr
Fødevarekontaktmaterialer Fødevarestyrelsens kontrol Produktionsudstyr FoodTECH, Herning 13. november 2018 Charlotte Legind Oversigt Fødevarestyrelsen FKM virksomhed Registrering Kontrolfrekvenser GMP
18. Allergene ingredienser
18. Allergene ingredienser Mærkningsforordningen art. 9, art. 16, art. 21, art. 36, art. 44 og bilag II Mærkningsbekendtgørelsen XX 18.1 Indledning Det er vigtigt for forbrugere, der har allergi eller
Alle materialer der har, eller forventes at få, fødevarekontakt skal være godkendt (Artikel 1 16)
Sporbarhed Formål: Formålet med denne guideline er overordnet at give inspiration og overblik til, at den enkelte virksomhed lettere selv kan udfærdige et specifikt sporbarhedssystem, afstemt efter kravene
Nøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring
Nøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring Opskrifter til forbrugere og foodservice kan markedsføres med Nøglehullet, hvis de lever op til kravene i bekendtgørelse nr. 206 af den
Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion
10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra
Spørgsmål og svar vedrørende anvendelsen af forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne
31. januar 2013 Spørgsmål og svar vedrørende anvendelsen af forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne 1 Indledning Den 25. oktober 2011 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning
Materialer og genstande Nu og i fremtiden. Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008
Materialer og genstande Nu og i fremtiden Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008 Indhold i præsentation - regler: hvad har vi? - regler : hvad får vi? - særligt fokus: sporbarhed egenkontrol/dokumentation
Vejledning om mærkning af fødevarer
Vejledning om mærkning af fødevarer Udkast - september 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 7 1.1 Mærkningsforordningen... 7 1.2 Kommissionens Q&A's... 8 2. Ansvar og anvendelsesområde... 9 2.1 Ansvar
Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt
Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -
Vejledning om mærkning af fødevarer
Vejledning om mærkning af fødevarer 28. april 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 7 1.1 Mærkningsforordningen... 7 1.2 Kommissionens Q&A's... 8 2. Ansvar og anvendelsesområde... 9 2.1 Ansvar for
HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED
HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED Hvad står der - og hvad står der ikke - i deklarationerne? Myndighederne har fastsat regler for, hvad der skal, og hvad der ikke må stå i en deklaration for hunde- eller kattefoder.
ALIGAL - gasser til pakning, køling og frysning af fødevarer
ALIGAL - gasser til pakning, køling og frysning af fødevarer Der har selvfølgelig været nogle nye rutiner at indarbejde, men indkøringsvanskeligheder har vi ikke haft. Per Nielsen, Slagter Air Liquides
Kursuskatalog. Eurofins Steins Consultancy
Eurofins Steins Consultancy Kursuskatalog Eurofins Steins Consultancy tilbyder såvel generiske som virksomhedsspecifikke kurser indenfor fødevareproduktion, lovgivning og egenkontrol. Untitled-5 1 31-10-2016
Varedeklarationer. Og lightprodukter
Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer
Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)
Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter
Vejledning om mærkning af fødevarer
Vejledning om mærkning af fødevarer Maj 2018 Maj 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 7 1.1 Mærkningsforordningen... 7 1.2 Kommissionens Q&A's... 8 2. Ansvar og anvendelsesområde... 9 2.1 Ansvar for
Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger
Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger DI-seminar om sundhedsanprisninger og tilsætningsstoffer den 29. november 2010. Dagny Løvoll Warming og Jens Therkel Jensen, Fødevarestyrelsen 29. November
Notat om sagen vedrørende hestekød deklareret som oksekød i færdigretter i EU
Institution: Fødevarestyrelsen Kontor/initialer: Kontor for Kemi og Fødevarekvalitet/SVSH/METH, Foder- og Fødevaresikkerhed/AMAR, Veterinærmedicin/TIPE, International Handel/RAM Sagsnr./dok.nr.: 2013-29-261-02477
Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP
Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om
RAPPORT OM KONTROLKAMPAGNE MOD VILDLEDENDE MARKEDSFØRING 2008
RAPPORT OM KONTROLKAMPAGNE MOD VILDLEDENDE MARKEDSFØRING 2008 December 2008 Kontor for fødevarekvalitet, teknologi og markedsføring (6.kontor) Kontor for ernæring (7. kontor) Resumé Fødevarestyrelsen gennemførte
