Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV
|
|
- Thor Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV
2 UDARBEJDET MED STØTTE FRA TRYGFONDEN Formål Formålet med denne brochure er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og til selv at kunne vurdere vejret. Derved bliver du bedre i stand til at afgøre, om der er forsvarligt at sejle ud eller hvis du er ude - om der skal søges havn. Vind Vinden er den del af vejret, som har størst betydning for sikkerheden ved sejlads. Vinden kan få både til at drive ukontrolleret, krænge og måske endda kæntre. Vinden kan specielt let få fat i gummibåde, luftmadrasser og lette fartøjer som f.eks. kanoer og kajakker. Det er også vinden der skaber bølger. Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser, nemlig dens retning og hastighed. Nogle gange angiver man også vindens drejning over tid. Vinden er aldrig helt konstant, så den vind man hører i vejrobservationer og vejrudsigter, er middelvinden, dvs. den gennemsnitlige vind, målt over 10 minutter og i 10 meters højde. Det kan altså af og til blæse mere, ja endog meget mere, end vejrudsigten melder. Vindretning Vindens retning er den kompasretning, hvorfra luften kommer. En sydvestlig vind er altså vind, der kommer fra sydvest. Vejret har indflydelse på al sejlads, derfor skal du sikre dig, at vejret er godt nok, så længe sejlturen varer. Der er hvert år flere hundrede ulykker, uheld og eftersøgninger blandt fritidssejlere. Formentlig er det vejret, der i cirka halvdelen af tilfældene er helt eller delvist årsag til, at sejlturen ikke gik som forventet. Derfor skal man inden sejlturen skaffe sig viden om det forventede vejr. Du bør lægge mærke til vejret og vejrets forandring i timerne inden sejladsen, og du bør tage den nyeste farvandsudsigt lige inden du sejler ud. Det kan du læse mere om her. Vindhastighed Vindens hastighed angives på forskellige måder. I vejrudsigter gives den oftest i meter pr. sekund (m/s). Det er det samme, som mange sejlere kalder sekundmeter. I vejrkort vises vinden ofte i knob. Det er nemt at regne fra m/s til knob, for det er næsten sådan, at 1 m/s = 2 knob. Tiltagende og aftagende vind Det er godt at lægge mærke til, hvordan vinden ændrer sig, som tiden går. Når vindhastigheden bliver større, så kalder man det en tiltagende vind. Nogen siger, at det frisker op. Når vindhastigheden bliver mindre, kalder man det en aftagende vind. Nogen siger, vinden løjer (af) eller at vinden flover. 2
3 Vindskalaen Vinden angives også ved sin styrke på Beauforts skala, enten med et tal eller med ord. På side 11 i denne brochure, kan du se et skema med vinden og dens virkning på havet og land. Herunder er en beskrivelse af de lave vindstyrker og en beskrivelse af de bølger, de skaber. Vindstyrke 2 Ved vindstyrke 2 blæser det fra 1,6-3,3 m/s (eller 4-6 knob). Denne vind kaldes svag vind. Bølgerne er små, korte men veldefinerede. Bølgerne har et glasagtigt udseende og bryder ikke. Bølgerne ligner nærmest et kyllingenet. Der er ingen skumtoppe. Bølgehøjden er omkring 0,2 meter. Vindstyrke 4 Ved vindstyrke 4 blæser det fra 5,5-7.9 m/s (eller knob). Denne vindhastighed kaldes jævn vind. Bølgerne er mindre bølger, som har ret hyppige skumtoppe. Bølgehøjden er omkring 1,0 meter, når der har været plads og tid nok til at bygge bølgerne store. Hvilken vind kan man sejle ud i? Om man bør sejle ud afhænger meget af fartøjet, farvandet og ens sejlererfaring. Generelt kan man sige, at: små, lette, smalle fartøjer (robåde, kajakker, små joller m.m.) bør allerede i let vind (dvs. vindhastighed 4-5 m/s, vindstyrke 3,) holde sig væk fra åbent farvand. Større fartøjer bør ved jævn vind (dvs. vindhastighed 6-8 m/s, vindstyrke 4) huske, at sejlads kan være ubehageligt og farligt for nogle børn samt for nervøse og uerfarne sejlere. I frisk vind (dvs. vindhastighed 9-11 m/s, vindstyrke 5) og derover bør kun store sødygtige fartøjer med erfarne sejlere ombord stå til søs. Vindstyrke 3 Ved vindstyrke 3 blæser det fra 3,4-5,4 m/s (eller 7-10 knob). Denne vindhastighed kaldes let vind. Bølgerne er kraftige småbølger, hvor toppene begynder at brydes, så der dannes et glasagtigt skum. Bølgehøjden kan være op til omkring 0,6 meter. Forskellig vind over land og over vand Vejret kan være meget forskelligt over hav og over land. Det kan være helt anderledes hjemme i haven eller i havnen end ude på vandet. Ofte blæser det meget mere på vandet, og man kan runde en pynt og opdage, at det pludselig blæser op. Væn dig til at sammenligne vinden på land med vinden på vandet, så bliver du bedre til at kende forskellen, og lyt desuden altid til farvandsudsigten inden du sejler ud. 3
4 Lokale vinde I vejrudsigten hører man som regel kun om den generelle gennemsnitlige vind for et større område. Lokalt kan både vindhastighed og vindretning være helt anderledes. Det skyldes, at forskellige forhold skaber nye vinde oveni de andre vinde. Hvis man ikke er forberedt på dette, kan man blive slemt overrasket. Vindstød og vindbyger Når vinden kortvarigt (under 1 minut) tiltager eller aftager, kalder man det et vindstød. Når vinden i længere tid (over 1 minut) tiltager med mindst 8 m/s (16 knob), kalder man det en vindbyge. Vindstød og vindbyger kommer ofte sammen med regnbyger. Vind ved skyer Når en stor bygesky (cumulu-nimbus) passerer, vil man opleve, at vinden tiltager, når man nærmer sig skyen. Det skyldes, at regnen, som falder fra skyen, trækker kold luft med ned. Den kolde luft fra skyen har en større vindhastighed, som bevirker, at det ret pludseligt kan blæse op og give en vindbyge sammen med regnbygen. Ofte kommer vindbygen lige før, det begynder at regne. Vinden skifter også retning, og det kan blæse ret voldsomt under skyen. Men i løbet af minutter vil skyen være passeret. Vinden aftager herefter, finder sin gamle retning igen, og det holder op med at regne. Turbulent vind vindstød Når vinden blæser henover et ujævnt terræn med bakker, træer og huse, vil vinden bremses og dreje, og nogle steder hober luft sig op, så vindhastigheden tiltager. Luft fra højere luftlag, som har større hastighed, kommer også ned til overfladen og giver vindstød. Man siger, at luften er turbulent. Hvis man sejler tæt ved en kyst eller i fjorde og sunde, kan man opleve, at vinden er utilregnelig, og at der er mange vindstød. Søbrise En solrig sommerdag kan der ske det, at luften opvarmes mere over land end over hav. Så stiger luften til vejrs inde over landet. Til erstatning for den opstigende luft, trækkes vind fra havet mod land. Denne pålandsvind kaldes en søbrise. Søbrisen er der ikke om morgenen, men starter op ad formiddagen, og blæser kraftigst midt på eftermiddagen. Om aftenen forsvinder den igen, fordi solen nu ikke længere opvarmer landet. Mange sejlere har oplevet, at den gode vind på denne måde forsvandt ved starten på aftenkapsejladserne. Søbrisen kan blive en ret kraftig vind, op til hård vind, og den kan mærkes op til 20 sømil fra kysten. Ofte ses i øvrigt også cumulusskyer langs kysten. Landbrise er betegnelsen for det modsatte fænomen. søbrise varm luft varm luft kold luft kold luft kold luft 4
5 Skyer Skyer findes i mange former og farver, og himlen kan forekomme kaotisk. Men grundlæggende kan man inddele dem i 3 typer: cumulus, stratus og cirrus. Cumulus Skyer der ligner blomkålshoveder, som vokser op enkeltvis og hvor man tydeligt ser skyens afgrænsning til himlen omkring, kaldes for cumulus. Man ser oftest blå himmel mellem cumulusskyerne, og de er som regel hvide, men de kan også være grå, hvis de ligger i skygge, eller hvis de er fulde af store regndråber. Stratus Skyer, der er en konturløs grå masse uden blå himmel imellem, kalder vi stratus. Det kan regne fra stratus, men hvis de er tynde, så solen ses igennem, kommer der som regel ikke regn. Cirrus De hvide og fjeragtige skyer, som ligger meget højt i atmosfæren, kaldes cirrus. Det regner aldrig fra cirrus, men de kan varsle, at regnvejr er på vej. Regn og byger Det kan regne på to forskellige måder. Den ene kaldes byger og den anden vedvarende regn, silende regn eller blot regn. Når det regner fra cumulus-skyer, kommer regnen i byger, dvs. kortvarigt men intenst i f.eks. 20 minutter eller lignende. Bygerne kan være med lyn og torden. Ofte kommer der vindstød sammen med regnbygen, og det kan derved blæse kraftigt op på meget kort tid. Bygevejr kan være farligt vejr for lystfartøjer på vandet. Når det regner fra stratus-skyer, er det vedvarende regn - ofte af flere timers varighed. Vinden er som regel konstant både i retning og hastighed. Nedsat sigt Når tågedråber, regn eller sne svæver rundt i luften, kan man ikke se så langt. Man siger, at sigtbarheden er nedsat. Nedsat sigt er et både farligt og ubehageligt fænomen for sejlere. Ved nedsat sigt kan man ikke holde ordentligt udkig efter andre fartøjer, og fordi man heller ikke kan se bøjer, fyr og anden farvandsafmærkning, kan man miste orienteringen og navigere forkert. Store skibe har også problemer i tåge, og har bl.a. vanskeligt ved at se mindre fartøjer. Mange kollisioner og grundstødninger sker ved nedsat sigt. Små fartøjer bør ikke sejle ud, hvis der er udsigt til tåge. Tåge og dis Tåge består af bittesmå vanddråber ligesom en sky. Når sigtbarheden er nedsat, så man kan se under 1000 m (1 km), kalder vi det tåge. Hvis sigtbarheden er nedsat, men man stadig kan se over 1000 m, kalder vi det dis eller tågedis. 5
6 Temperatur Luft- og vandtemperaturen har stor betydning for sejlere og roere, både for sikkerheden og for fornøjelsen ved at være på vandet. Hvis man ikke er passende klædt i forhold til lufttemperaturen, kan sejlads være både ubehageligt og risikabelt. Ophold i koldt vand medfører hurtigt en livsfarlig afkøling den såkaldte hypotermi. Derfor kan det være meget farligt at falde overbord. Husk at koldt vand "stjæler" kropsvarmen meget hurtigere end luft. Temperaturen i det danske havvand er selv om sommeren lav nok til at give hypotermi. Bølger Vindskabte bølger Når vinden blæser over vandet, skabes der bølger. Jo mere det blæser, des højere bliver bølgerne. Bølger vokser sig større og større, hvis der er plads nok, og hvis der er tid nok til det. Man kan derfor ofte se på bølgerne, hvor meget det blæser. Hvis man sejler tæt på en kyst i fralandsvind, eller man sejler i sunde, fjorde eller andre snævre og beskyttede farvande, vil bølgerne tæt ved kysten dog ikke vise, hvor meget det blæser, fordi der er læ fra kysten. Vindstød En gang imellem kommer der vindstød og vindbyger. Vandets overflade afslører ofte i hvilke områder det blæser lidt mere, fordi vandet vil have større krusninger eller bølger. Så kan man være forberedt, inden man sejler ind i området med mere vind. Nogle gange kommer vindstødene dog så pludseligt, at man ikke ser det på bølgerne. Bølger i læ og ved åbent stræk Man skal altså huske, at bølgerne ikke er lige store alle steder, selvom det blæser lige meget. Hvis der er fralandsvind, vil bølgerne være små helt inde ved kysten, hvor vinden ikke har plads til at bygge bølgerne store. Længere ude fra kysten vil bølgerne blive større og større. Dønninger Så længe vinden stadig blæser og overfører energi til vandet, kalder vi det bølger. Men når vinden forsvinder fra området, vil bølgerne bevæge sig videre, som dønninger. Dønninger er altså gamle bølger, der kan bevæge sig mange sømil, før de dør ud. Dønninger er ofte længere og blødere end bølger, og dønninger har ikke skumtoppe. Bølger og dønning Hvis bølger møder dønninger, vil de to slags søer bygge ovenpå hinanden, og man vil opleve nogle meget specielle søer, som kan være vanskelige at sejle i, og som i samme område kan have meget forskellig højde og facon. Krappe søer Når bølger bevæger sig ind på lavt vand, får de en anden facon. De bliver højere, kortere og stejlere, og man siger, at der er krappe søer. Krappe søer kan også ses, når bølger bevæger sig ind i en modstrøm. Disse bølger kan være farlige for små både, men heldigvis kan man se på vandet, at de er der. 6
7 Strøm Strømmen angives ved sin sætning, dvs. den retning, vandet bevæger sig i. NØ-gående strøm er således en situation, hvor vandet bevæger sig i en NØ-lig retning. Bemærk, at denne angivelse er modsat af vinden. Strømmen angives også ved sin fart, der oftest gives i knob, som er sømil pr. time (1 knob = 1,9 km pr. time). Strømmen dannes især af vind og tidevand. Selv i stille og godt vejr kan der løbe en ret stærk strøm i danske farvande. Idvande Strømmen kan forskellige steder i samme farvand løbe i modsatte retninger og med forskellig hastighed. Inde langs en kyst fås en modsatrettet strøm af den, der er ude på det dybere vand. Sådan en kystnær modsat rettet strøm kaldes et idvande og kan med fordel benyttes af mange lystfartøjer, hvis man har strømmen mod sig ude på det dybere vand. Vejrudsigter Det er vigtigt at kende vejrudsigten, inden man tager ud på vandet. Vejret kan skifte hurtigt og uventet og blive farligt for små både. Desuden sikrer kendskab til vejrudsigten, at turen bliver behagelig, fordi man kan have påklædning og udstyr der passer til vejret. Meteorologerne fra DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) udsender vejrudsigter flere gange dagligt på forskellige måder. Man kan også få aktuelle observationer af vejret. Det kan du læse om herunder. Farvandsudsigter Der findes vejrudsigter, som specielt gælder for danske farvande. De kaldes farvandsudsigter, vejret til søs eller sejlervejr, alt efter hvor man finder dem. En vejrudsigt for hele Danmark er god at kende, inden man sejler ud, men det er meget bedre at kende farvandsudsigten, for der er ofte forskel på vejret på land og over vandet. Farvandsområderne 7
8 Nyttig viden Inden man sejler ud, er det godt som minimum at vide noget om: Vindretning Vindhastighed Nedbør Sigtbarhed Det er også muligt at få noget at vide om: Bølger, dønning, strøm, temperatur, lufttryk, luftfugtighed, salinitet og tidevand. Gode prognoser Vejrudsigter er mest nøjagtige, når de gælder for den nærmeste fremtid. De bliver mere og mere unøjagtige jo flere døgn, de rækker frem. Derfor er det bedst at tage den allernyeste vejrudsigt, lige inden man tager ud på vandet. Radio og telefon DMI udsender nye 24-timers udsigter for farvandene hver dag lidt før kl , 08.45, og Vejrudsigten gælder for farvandsdistrikterne, som de ses af kortet på forrige side. Udsigterne kan høres på mellembølge på 1062 khz. Udsigterne kan også høres på telefon Farvandsvæsenet udsender også oplysninger om vind, strøm m.m. for farvandsområderne på telefon (til normal takst). Krak og DMI driver desuden i fællesskab en tjeneste, hvor man kan få tilsendt SMS er med vejrudsigter eller MMS er med radarbilleder til sin mobiltelefon. Internettet Der findes mange hjemmesider på internettet med meteorologiske oplysninger. For sejlere er der også adskillige sider, og der kommer løbende nye til. De hjemmesider, som er nævnt i det følgende, er blot nogen af dem. Det gode ved vejroplysninger på Internettet er bl.a., at man kan få de nyeste oplysninger som præsenteres med både tekst og billeder, og at man kan få både oversigter, observationer og prognoser. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) DMI har en hjemmeside med et utal af gode informationer om vejr og hav. Den findes på adressen Der kan sejleren finde både oversigter og udsigter for vejret i farvandene i tekst. Der er desuden prognosekort for det kommende døgn for vind, bølger, dønninger, strøm, temperatur og saltholdighed. Som en særlig service til lystsejlerne er der en udskriftvenlig side med kort for det kommende døgn, som man kan printe ud og tage med i båden. Ocean DMI DMI har også på adressen en side, hvor man kan se kort med forudsigelser for vind, bølger, strøm, havtemperatur, tidevand, saltholdighed m.m. for 54 timer over danske farvande og andre farvande Farvandsvæsenet Det danske farvandsvæsen har en fin hjemmeside på adressen Der kan man finde mange gode sejladsinformationer om bl.a. strøm, vandstand, bølger, temperatur og vind. Dansk Hydraulisk Institut (DHI) DHI har også en hjemmeside for alle på havet. Den findes på adresse Der kan man se prognoser for sejlere. Wetterzentrale Hvis man gerne vil have mere detaljerede vejrkort med fronter og andre oplysninger, kan de f.eks. findes på den tyske hjemmeside NOAA Hvis man er særlig vejrinteresseret, kan man gå ind på det amerikanske NOAAs hjemmeside på hvor der er mange informationer. Blandt andet udsender de dagligt vejrkort for hele verden. 8
9 Din egen vejrudsigt Du kan hjælpe dig selv og dine medsejlende meget, hvis du er i stand til at forudsige, hvordan vejret vil forandre sig. Hvis meteorologen har varslet et vejrskifte, f.eks. større vindhastighed eller regn, kan du lettere se, når det er på vej, hvis du øver dig i at kunne se vejrskifte og kende vejrtyper. Man kan inddele det danske vejr i følgende vejrtyper: frontvejr, højtryksvejr, bygevejr og tåge. Frontvejr og lavtryk på vej Når frontvejr er på vej ind over Danmark, kommer det næsten altid fra en vestlig retning og breder sig ind over landet startende ved den jyske vestkyst. Frontvejr kommer ofte sammen med lavtryk og afløser tit en kortere eller længere periode med højtryksvejr. Det første man ser på den ellers blå himmel vil være høje, hvide, fjeragtige cirrusskyer som breder sig 9
10 over himlen i løbet af nogle timer. Derefter bliver skyerne lavere og tættere og til sidst kan man ikke se solen igennem. Det bliver overskyet med stratus-skyer, det bliver mørkere, og så kommer regnen fra fronten. Ved en front er der oftest silende regn, ofte i timevis eller det meste af dagen. Man kalder det vedvarende regn. Byger kan også forekomme. Hvis man har et barometer, vil man samtidig kunne se, at lufttrykket falder, og man vil muligvis opleve, at vinden tiltager og drejer. Højtryksvejr Hvis man har et barometer, kan højtryksvejr kendes på, at lufttrykket stiger og når over en værdi på omkring 1020 hpa. På nogle barometre står der smukt, og sådan er vejret. Man vil se, at der ikke er nedbør, og at vinden ofte bliver svag. Det sker dog ikke altid, for nogle gange kan det blæse ret meget ved højtryksvejr. Frisk til hård vind er ikke umuligt, men dog usædvanligt. I højtryksvejr er der ofte skyfrit, men der kan også være helt overskyet. Skyerne giver dog ikke regn. Højtryksvejr kan også være diset eller tåget, hvis luften er meget fugtig. Bygevejr eller tåge Hvis der ikke er lavtryk og frontvejr og ikke er højtryksvejr, så kan man få enten bygevejr eller nedsat sigt med dis eller tåge. Bygevejr får man, hvis luften kommer fra en kold retning og blæser ind over et varmt dansk land- eller havområde. Dis eller tåge får man, hvis luften kommer fra en varm retning og blæser ind over et koldt Danmark. Skyer som symptom Skyer kan vise hvilket vejr der er på vej. F.eks. ved vi at: 1. Når skyerne ligger højt oppe og er hvide og fjeragtige kommer der ikke nedbør. Al nedbør falder fra lave skyer. 2. Nedbør falder næsten altid fra mørke skyer, (men bemærk dog, at skyer også kan være mørke, fordi de ligger i skygge). 3. Hvis skyerne er tynde, så man kan se sol og måne igennem, eller hvis skyerne er små og flade, så kommer der heller ikke nedbør fra dem. 4. Hvis små blomkålsagtige skyer (cumulus) vokser sig større i løbet af dagen, så kan der komme byger fra dem senere på dagen. Der kan evt. være torden med. 5. Hvis der er skyer og lufttrykket samtidig er højt dvs. over ca hpa, så kommer der ikke nedbør fra skyerne. 6. Hvis skyerne er mørke cumulus, som på billedet herover, og vejrudsigten har meldt byger, så skal man være opmærksom på, at det kan blæse meget op, når bygerne kommer. 10
11 Vindhastighed/vindstyrke angivet i: Meter Knob Beau- Vindstyrkens Vindens virkning Vindens virkning Ca. pr. sek (sm/t) fort angivelse i på havet på land bølgei ord højde*) 0-0,2 Under 1 0 Stille vind Vandfladen spejlblank Røg stiger lige op - 0,3-1, Næsten stille Små krusninger Vimpler og løv 0,1 rører sig svagt 1,6-3, Svag vind Korte småbølger Vimpler løftes 0,2 Flag rører sig 3,4-5, Let vind Enkelte hvide skumtoppe Vimpler strækkes. 0,6 Flag løftes 5,5-7, Jævn vind Lange bølger. Flag strækkes. 1,0 Hyppige skumtoppe Grene bevæger sig 8,0-10, Frisk vind Hvide skumtoppe overalt Tykke grene bevæger 2,0 sig. Støv fyger 10,8-13, Hård vind Store bølger. Skumsprøjt Blæsten hviner 3,0 i ledninger 13,9-17, Stiv kuling Bølgerne tårner op, toppene Det er trættende at 4,0 brydes, skumstriber og gå mod vinden -sprøjt overalt 17,2-20, Hård kuling Bølgerne tårner op, toppene Besværligt at 5,5 brydes, skumstriber og gå i det fri -sprøjt overalt 20,8-24, Stormende Høje bølger. Vinden rusker i 7,0 kuling Toppende brækker træer og huse 24,5-28, Storm Brådsøer. Der opstår skader 9,0 Havet er næsten hvidt på huse og i naturen 28,5-32, Stærk storm Overalt frådende skum Der opstår skader 12,5 på huse og i naturen 32, Orkan Luften er fyldt med Der opstår skader 14,0 og der over og havskum og -sprøjt på huse og i naturen der over 1 knob = 1 sm. pr. time = ca. 1,85 km pr. time = 0,52 m/s. *) Bølgehøjde i meter på åbent hav 11
12 ANNONCE Om På kan alle med adgang til Internettet på en pædagogisk, nemt tilgængelig måde lære om søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs, praktisk sejlads og meteorologi. Med mere end 300 emneopdelte spørgsmål kan man desuden teste sin viden på hvert af områderne. Næsten hele det teoretiske pensum til duelighedsbeviset og speedbådskørekortet er dækket. På bl.a. sikkerhedsområdet går hjemmesiden langt videre end de opstillede minimumskrav, fordi vi har vurderet, at det vil være vigtigt for størstedelen af fritidssejlerne. OPHAVSRET TIL SØKORT: KORT OG MATRIKELSTYRELSEN / 3. OPLAG Hjemmesiden benyttes af mange undervisere og elever som supplement til undervisningen, men har også fundet sin plads blandt erfarne sejlere til at genopfriske kundskaberne på det ene eller andet område. Hjemmesiden er blevet til, drives og videreudvikles i et samarbejde mellem TrygFonden og Søsportens Sikkerhedsråd. Vores fælles mål er at skabe større sikkerhed og tryghed blandt Danmarks mere end én million fritidssejlere gennem en oplysningsindsats, der kan medvirke til at mindske antallet af uheld og ulykker til søs UDARBEJDET MED STØTTE FRA TRYGFONDEN Søsportens Sikkerhedsråd har til formål at arbejde for sikkerhed til søs for alle, der benytter danske farvande til rekreative formål.
Værd at vide om vejr og bølger
Om www.trygsejlads.dk På www.trygsejlads.dk kan alle med adgang til Internettet på en pædagogisk, nemt tilgængelig måde lære om søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs, praktisk sejlads og
Læs mereVærd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk
Værd at vide om vejr og bølger Søens elementære færdselsregler www.soesport.dk UDARBEJDET MED STØTTE FRA trygfonden Formål Formålet med denne pjece er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og
Læs mereVejret påvirker din rotur
Vejret påvirker din rotur Fra: Trygfonden, Respekt for havet. Vinden og vejret har stor betydning for en sikker rotur. Derfor er det en fordel at sætte sig ind i, hvorfor vejret opfører sig, som det gør,
Læs mere09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub
Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014 Mette Hundahl 1 Thurø Sejlklub 2 1 Marstal Navigationsskole 3 Dagens emner: Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 4 2 Klargøring
Læs mereThurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014
Vejr for lystsejlere Mette Hundahl Thurø Sejlklub 1 2 Dagens emner: Marstal Navigationsskole Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 3 4 Klargøring til sejlads Vejrudsigter
Læs meremed meteorologi ved Lars Nielsen
Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning
Læs mereVæret (vejret) Mette Hundahl
Været (vejret) Mette Hundahl Oslo 10. marts 2018 Marstal Navigationsskole, Ærø Danmark Navigationslærer Lystsejler Forfatter Styrmand 1 2 Det skal være sjovt og ufarligt at sejle Vær forberedt på det vejr,
Læs mereI det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende.
Kend din sky Har man mulighed for at studere skyer, ændringer i vindretning og -styrke eller ændringer i lufttrykket, kan man øve sig i at lave egne vejrudsigter - og så kan man jo kontrollere dem mod
Læs mere5 GODE RÅD. Denne bog tilhører:
SØMANDSBOG Denne bog tilhører: 5 GODE RÅD 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur Tjek søkort,
Læs mereNatur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret
Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes
Læs mereVejret - hvad er det?
Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde
Læs mereVærd at vide om valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK
Værd at vide om valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Hvis man går en tur langs de danske strande og kigger på, hvad der ligger af både, så burde 70-80%
Læs mereVindmøllebekendtgørelsen
Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøller støjer Støjen ødelægger søvnen Ødelagt søvn forringer helbredet Søvnforstyrrelser: Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet Slagtilfælde Fedme Psykiatriske problemer (depression)
Læs mereKKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012
KKKK, Sikkerhedskursus Juni 2012 Dagens program 1. Sikkerhed før tur 2. Kuldepåvirkning 3. Søfartsregler 4. Vind og bølger 5. På vandet 1. Makkerredning 1 og 2 2. Selvredning 3. Svømning med kajak 4. Bugsering
Læs mereSteen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.
Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget
Læs mereSejladsaktivitet: Havkajak
Sejladsaktivitet: Havkajak Søer og åer Det sikres at deltagerne er klædt på efter forholdene f.eks. våddragt, rojakke / regnjakke, neopren sko, hue, handsker mv. Desuden medbringes på længere ture nødtøj,
Læs mereLav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller
Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent
Læs mereSejladsaktivitet: Havkajak
Sejladsaktivitet: Havkajak Det sikres at deltagerne er klædt på efter forholdene f.eks. våddragt, rojakke / regnjakke, neopren sko, hue, handsker mv. Desuden medbringes på længere ture nødtøj, tørt ekstra
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereLundeborg Lystbådehavn på position:
Nr. 2 april - 2004 Mindeord Jeg har just modtaget den sørgelige meddelelse at Poul Olsen er død. Poul fungerede som næstformand i Alpha29-klubben siden 1999 og på vores bestyrelsesmøde i januar var Poul
Læs mereBølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)
Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene
Læs mereVejr. Matematik trin 2. avu
Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder
Læs mereHusk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet
Husk de 5 baderåd Havet er en voldsom naturkraft, som kræver, at vi omgås det med fornuft og respekt. Derfor har TrygFonden og Dansk Svømmeunion udviklet 5 baderåd, der samler og forenkler de mange badeslogans
Læs mereVejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereI aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt.
OPGAVE 1 Gilleleje Havn Höganäs Havn Planlæg en natsejlads fra Gilleleje Havn til Höganäs Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende
Læs mereSikkerhedsbestemmelser
Version: 2018.06.23.docx Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Generelle bestemmelser... 3 3 Læsevejledning... 4 4 Risikovurdering... 4 5 Sikkerhedsinstruks... 4 6 Krav... 5 6.1 Vinterroning....
Læs mere1. Årgang No. 1 Januar 2008 Lillebælt Fritidsfiskerforening
1. Årgang No. 1 Januar 2008 Medlemsblad for Foreningens formål er at varetage det frie fiskeri på vandet medlemmernes interesser over for myndighederne lokale værdier på Lillebælt bæredygtige fiskebestande
Læs mereSømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold
Sømandskab Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Søvejsregler De Internationale Søvejsregler 1840 - DK
Læs mereVi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer.
1 2 Vi snakker om vind og vejr - gode ideer Dette idé-katalog indeholder en række forslag til, hvordan man kan arbejde med temaet Vind og Vejr ud fra en naturfaglig og en natursproglig vinkel. Dette idé-katalog
Læs mereVejret i Danmark - vinteren
Vejret i Danmark - vinteren 2015-2016 Tiendevarmeste siden 1874. Ganske våd, kun lige uden for top-10. Lidt over normalen solskinsmæssigt. Stormen Helga kom på den danske stormliste. December 2015 blev
Læs mereAEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.
AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:
Læs mereLommevejrforudsigelse
Lommevejrforudsigelse Et grundlæggende kendskab til vejrforudsigelse giver en fordel ved planlægning af friluftsture. Danmark er lokaliseret i en del af verden, hvor vestenvinden er fremherskende. Det
Læs mereTurkanoinstruktør 2.1 Teori, praksis, turpædagogik mm. Her bliver du klædt på til eksamensdelen
De 7 kanoregler for kanosejlads i FDF Før du tager på kanotur, så er det vigtigt, at du har styr på de 7 kanoregler. De står nedenunder og er vigtige for, at alle får en god kanotur. Uddannelsen: Turkanoinstruktør
Læs mereVejr- og klimadata. Time - og døgnværdier
2013-09-09 12:06 UTC AUTO Vejr- og klimadata Danmark Time - og døgnværdier Station: 0618800 18. juni 2013-19. juni 2013 ISSN: YYYY-XXXX Danmarks Meteorologiske Institut, Lyngbyvej 100, DK-2100 København
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereAIS Automatic Identification System. Til mindre fartøjer
AIS Automatic Identification System Til mindre fartøjer AIS Automatic Identification System AIS er et maritimt VHF-baseret system, som er obligatorisk for skibe over en vis størrelse. Med AIS udsender
Læs mereAntwerpen 17. juli 2004 En analyse
Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man
Læs mereVejret i Danmark - december 2015
Vejret i Danmark - december 2015 Næstvarmeste, syvendevådeste og med lidt under gennemsnit soltimer. Midlet af de daglige minimum- og maksimumtemperaturer kom på en andenplads siden 1953. Den næsthøjeste
Læs mereVærd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK
Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse
Læs mereVejret i Danmark - juli 2016
Vejret i Danmark - juli 2016 Koldere, vådere og solfattigere ift. 2006-15 gennemsnit. Solfattigste juli siden 2011. Fjerdehøjeste laveste temperatur siden 1874. Landsdækkende varmebølge og pletvise hedebølger
Læs mereGod sommer! Respekt for vand!
Sikker strandtur God sommer! Danmark er omgivet af vand, og hver sommer lokker mere end 7.000 km kyst små og store vandhunde ud under åben himmel. Livet på stranden er sjovt, men vand kan være vildt, og
Læs mereA. Indtegn din valgte rute på kortet og opmål de nødvendige søkortskurser og distancer.
OPGAVE 1 Marselisborg Havn Knebelbro Havn Planlæg en dagsejlads fra Marselisborg Havn til Knebelbro Havn. En koldfront passerer ind over landet i løbet af eftermiddagen. I formiddag sydvest 3-8 m/s, fra
Læs mereSejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks
Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle
Læs mereVærd at vide om mobiltelefoni til søs. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk
Værd at vide om mobiltelefoni til søs Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse
Læs mereJetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004
Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?
Læs mereKajaksejlads på Ryslinge Efterskole
Indledning Hovedmål med undervisningen Vores hovedmål med undervisningen i kajak er at skabe gode oplevelser, samt at give basale færdigheder. Oplevelser er både knyttet til aktiviteten i sig selv, naturoplevelser
Læs mereEgå sejlklub Duelighedsbevis 11. Aften Vinteren 2016/17
Egå sejlklub Duelighedsbevis 11. Aften Vinteren 2016/17 I nærmer jer slutningen 11. aften Søvejsregler: - Navigation Sikkerhed: Folder: Repetition kurser, strøm, afdrift, misvisning og deviation, beholden-
Læs mereGenerel info vedrørende stormskader
Generel info vedrørende stormskader Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI Stormende kuling Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer
Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? RIB/følgebåd Båden er en Bombard Explorer CE-mærket, under dimensionstal 20
Læs mereOversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront
Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront 540 // 542 2 Skagen Frederikshavn 540 // 542 søbrise 501 // 510 3 Strandby Vesterø
Læs mereVejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2
Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner
Læs mereVejret i Danmark - efteråret 2015
Vejret i Danmark - efteråret 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Lunt og vådt efterår med underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Ikke siden efteråret 1998 har vi haft et vådere efterår. Midlet
Læs mereGenerel Sikkerhedsinstruks for sejlads med kano, kajak og SUP
Generel Sikkerhedsinstruks for sejlads med kano, kajak og SUP Sikkerhedsinstruksen er udarbejdet efter Søfartsstyrelsens regler. Afvigelser fra denne instruks skal aftales med rederen. 1. Identifikation
Læs mere1. læsning: sl Evangelium
1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,
Læs mereGenerel sikkerhedsinstruks for sejlads med kano, kajak og SUP boards i UngVest regi.
Generel sikkerhedsinstruks for sejlads med kano, kajak og SUP boards i UngVest regi. Sikkerhedsinstruksen er udarbejdet efter Søfartsstyrelsens regler, og er gældende for alle brugere i UngVest. Denne
Læs mereVarmfronten. Lodret snit gennem varmfront
Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.
Læs mereForberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er.
Undervisningsforløb Titel : Hvad skaber bølger, og hvad nedbryder dem igen? Fag: Natur og teknik samt matematik Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter (alle) Kort
Læs mereNATURLIGT. designed & photograph by Sophie Louise Piper
En kreativ og anderledes måde, at beskrive det naturlige. Idéerne flyver rundt i hovedet på mig, ud i fingrene, ned på tastaturet & til sidst er der det fulde resultat. NATURLIGT designed & photograph
Læs mereBeretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)
Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig
Læs mereOpgaver til kort 152
Opgaver til kort 152 Søren Toftegaard Olsen Søren Toftegaard Olsen Skovvænget 16-B 7080 Børkop www.studienoter.dk Opgaver til kort 152 2. udgave 1. oplag Denne bog må ikke sælges eller ændres; men kan
Læs mereMETEOROLOGI. Supplerende kompendie til undervisning til SPL-teori som tillæg til Flyvehåndbogen Meteorologi 1 og Meteorologi 2
METEOROLOGI Supplerende kompendie til undervisning til SPL-teori som tillæg til Flyvehåndbogen Meteorologi 1 og Meteorologi 2 Indholdet i dette kompendium indgår i teorikravene til faget Meteorologi i
Læs mereInversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen
Inversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen Indledningsvis vil jeg bemærke, at denne analyse er lavet som et eksempel på indvirkningen af en inversion på en given kapflyvning. Weekendflyvningerne
Læs mereTemperatur. Termometer
Elevark Klimakassen Klimakassen er udviklet af ONITOs Klimaambassade og betalt af midler fra Klimapuljen, som administreres af Departementet for Natur og Miljø. Forløb 1: Vind og vejr Temperatur Temperaturen
Læs mereTsunami-bølgers hastighed og højde
Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer
side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 14. september 2015 23:00 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1
side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 Udarbejdet: 30. april 2013 09:36 Godkendt af bestyrelsen for FDF Vejle 1: Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e)
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR. Yachtskipper af 3. grad, METEOROLOGI og OCEANOGRAFI
LÆRINGSPLAN FOR Yachtskipper af 3. grad, 1413 METEOROLOGI og OCEANOGRAFI Udarbejdet af: KL HENRIK ALMIND, HVS-MHS5 Dato og år: JAN 2017 Version 28. Oktober 2015 Side 1 af 23 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereOktober Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer
Oktober 2018 Niende solrigeste oktober siden 1920 (sammen med oktober 1946). Varmere og mere tør ift. perioden 2006-15. Den næsthøjeste maksimumtemperatur siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer
Læs mereHvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser.
side 1 af 5 Hvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser. Udarbejdet: 1. august 2015 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Hvidovre Kommunale
Læs mereStormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999
Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt
Læs mereVejret i Danmark - august 2016
Vejret i Danmark - august 2016 Tørrere, koldere og lidt solrigere ift. gennemsnittet for 2006-2015. Lejlighedsvis pænt meget nedbør med indimellem skybrud. Mange døgn med nedbør, specielt i de første 3
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer
side 1! af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 23. oktober 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Havkajak på Faaborgegnens Efterskole Skriv navn(e) og kaldesignal(er)
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med Wayfarer sejljolle
Sikkerhedsinstruks for sejlads med Wayfarer sejljolle Udarbejdet: 20.6. 2117 1. Identifikation af rederen Skriv navn og adresse på rederen; Den person eller det organ, som har ejerskab af sejladsaktiviteterne:
Læs mereTegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene
Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene Længde: 465 cm Bredde: 162 cm Skroghøjde: 70 cm Vægt : 145 kg Flydetanke: 300 liter Ballast: 100 kg Dybdegang: 30/68 cm Sejlarial: 10 m2 CE godkendt til
Læs mereVejret i Danmark - december 2013
Vejret i Danmark - december 2013 Næstvarmeste og våd december 2013 med et lille underskud af sol. Femte mindste antal frostdøgn og en orkanagtig, langvarig storm. December 2013 fik en døgnmiddeltemperatur
Læs mereSikkerhedsbestemmelser
Kajak Version: 2019.06.27 kajak Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Generelle bestemmelser... 3 2.1 Rettigheder og pligter som roer... 3 2.2 Risikovurdering... 3 2.3 Under turledelse... 4 2.4
Læs mereKystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten
Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten DMI-brugermøde om varsling af forhøjet vandstand, Karup 6.9.2017 Michael Rasmussen Mig selv uddannet jernbaneingeniør i
Læs mereVejret i Danmark - året 2015
Vejret i Danmark - året 2015 9. varmeste år og næstlaveste antal frostdøgn siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer indtager en ottendeplads siden 1953. Midlet af daglige minimumtemperaturer
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer
side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Traditionel åben jolle Båden er under dimensionstal 20, medtager op til
Læs mereSkyerne - himlens vejrudsigt
Af John Cappelen, DMI Storm P. sagde engang : Der findes ikke dårligt vejr - kun forkert påklædning! Det kan der selvfølgelig være en vis form for sandhed i, men det er nu engang rarere og mere bekvemt
Læs mereVejret i Danmark - november 2015
Vejret i Danmark - november 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Næst vådeste november siden 1874. Tredje varmeste (sammen med november 1953 og 2014) siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer
Læs mere3/10/2015. Eksempel på prøveopgave. Testopgave 4. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.
Eksempel på prøveopgave Testopgave 4 Generel opgave Hjælpemidler: Ingen Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1 Hvilken signalfigur skal du føre, om dagen når du ligger til ankers? En sort
Læs mereYachtskipper 3 kursus
Yachtskipper 3 kursus Undervisning: Undervisningen foregår i Gilleleje Sejlklub hver torsdag fra den 26. oktober 2017 til den 10. maj 2018. Undervisningen tilrettelægges som workshops, instruktøren gennemgår
Læs merePPL(A) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6230 Masterset: 7359
44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6230 Masterset: 7359 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 599 Hvor langt er 8,3 nm i km? a) 1,5 km. b) 8,3 km. c) 15,4 km. d) 4,2 km. Tekst7 Spørgsmål2 ID: 606 Hvor lang tid tager
Læs merePPL(H) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6274 Masterset: 7403
44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6274 Masterset: 7403 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 134 Den temperatur en luftmasse skal afkøles til før mætning finder sted, kaldes for: a) dugpunktstemperaturen. b) minimumtemperaturen.
Læs mereKerteminde Kajakklub
Version: 2019.05.02.docx Side 1 af 5 Grøn, gul og rød tur (Sidst revideret af TBC 27/03-2019) Siden foråret 2014 er alle klubturene i blevet tildelt en farve: blå, grøn, gul eller rød som information,
Læs mereDamgårdshave Lystfiskerklub
Fisketur den 22. januar 2019 TURLEDERENS BERETNING 2019 Der mødte 20 medlemmer og 3 gæster op på Havstrygere kl. 8.00 i Helsingør havn. Det blæste lidt fra sydvest med vekslende snebyger, så vi sejlede
Læs mereside 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer
side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 10.05.2016. Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer gruppen af
Læs mereSeptember og oktober blev begge varmere end 10 års gennemsnittet for , november var lidt koldere.
Efterår 2018 Tørt og nær gennemsnitligt mht. varme og solskin ift. gennemsnit 2006-15. Tørreste siden efteråret 2005. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer femte højeste (sammen med efterårene 1953,
Læs mereTeltmanual for rammetelt
Teltmanual for rammetelt 9 meters bredde 2-spor SÆKKO SOLUTIONS APS 1. maj 2015 Teltmanual for rammetelt 9 meters bredde 2-spor Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 INDEN OPSTILLING... 4 MAKSIMALE VINDHASTIGHEDER...
Læs mereArbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x
Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.
Læs mereSikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde)
Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.12.11.12 OS 1. Identifikation af rederen Olav Storm,
Læs mereIndhold - Løft, håndtering, isætning og indstigning i kajakken
EPP 1 (Tur/Kap) Tur- og Kapkajak Introduktion Målet med dette kursus er at introducere kursisterne til kano- og kajaksporten, og skabe gode oplevelser i sikre rammer. Der arbejdes med grundlæggende manøvrering
Læs mereAnalyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt
Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger
Læs mereVejret i Danmark - april 2011
Vejret i Danmark - april 2011 Rekordvarm, meget solrig og tør. April 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på rekordvarme 9,9 C i gennemsnit for Danmark som helhed. Det er hele 4,2 C over normalen beregnet
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole
Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? 16 kajakker, 12 kanoer og 2 robåde 1. Identifikation af rederen Skriv navn
Læs mereVejret i Danmark - maj 2016
Vejret i Danmark - maj 2016 Produktionstidspunkt: 2016-06-01 3. varmeste siden 1874 (sammen med maj 1993) og varmeste maj siden maj 1993. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer 2. højeste (sammen med
Læs mereOrkaner - vejrgudernes hvirvlende dans
Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Frygtindgydende hvirvler i atmosfæren - orkaner, stærke storme og tornadoer - er heldigvis forholdsvis sjældne. Det skal blæse op mod 120 kilometer i timen, før man
Læs mereBemærkninger til den voksne videnskabsmedarbejder
Kunne du tænke dit at lave et isbjerg hjemme i stuen, lære alt om alvorlige vejrtyper eller opsætte en rigtig vejrstation? Mit første vejrsæt vil give dig vind i sejlene i arbejdet som en rigtig meteorolog.
Læs mereSikkerhedsbestemmelser
Version: 2018.04.24 Sikkerhed.docx Side 1 af 8 Version: 2018.04.24 Sikkerhed.docx Side 2 af 8 Formål Det er formålet med disse bestemmelser, at sikre klubbens medlemmer og andre bedst muligt mod fare og
Læs mere