Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Transkript

1 Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen

2 Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi 5. Slættidspunkt 1. slæt 6. Skal rødkløver dyrkes i renbestand?

3

4 Typer af såskær Dobbelte skiver med trykrulle Enkelt skive uden trykrulle Slæbeskær Græs Kløver Bredspredt Pct. fremspiring

5 Typer af såskær Dobbelte skiver med trykrulle Enkelt skive uden trykrulle Slæbeskær Fremspirings hastighed Ensartethed Bredspredt Karakter, 0-10, 10 = hurtig fremspiring, stor ensartethed

6 Konklusion Dobbeltskiver og trykruller i såsporet bedste fremspiring af græs hurtigste og mest ensartet fremspiring Bredspredning duer ikke!

7 Udbytte i nye græsarter 2. brugsår Art Sort Udbytte. og merudbytte pr. ha Hkg råprotein a.e. Fht. for udbytte Alm. rajgræs Målebla. 19, ,0 100 Hyb.. rajgræs LHF ,24-2,3 98 Alm. rajgræs Arsenal 1,11 7,9 107 Rajsvingel Fojtan 7,54 20,5 118 Strandsvingel Jordane 9,02 27,8 125 LSD 3,44 14,8 3 forsøg, 2009

8 Foderværdi i nye græsarter 2. brugsår Pct. af tørstof FK rå - Art Sort suk - org. pro - NDF ker stof tein Kg tørstof pr. FE Alm. rajgræs Målebla. 15,6 16,2 42,0 78,2 1,09 Hyb. rajgræs LHF ,4 16,0 42,6 78,0 1,11 Alm. rajgræs Arsenal 15,1 15,6 43,5 77,6 1,12 Rajsvingel Fojtan 15,9 7,5 51,3 72,5 1,27 Strandsvingel Jordane 15,5 7,8 51,7 71,4 1,30 3 forsøg, 2009

9 Konklusion Strandsvingel: Højt udbytte af protein og energi. Dyrkningssikker under tørre og fugtige forhold. Lav fordøjelighed og sukkerindhold, derfor mindst 5 slæt årligt. Hård konkurrent k i blandinger med hvidkløver.

10 Oversigt over blandinger - Udlagt i sensommeren Blandinger Græs Indhold Kløver Bl. nr. 22 Bl. nr. 45 Bl. nr pct. alm. rajgræs 50 pct. rajsvingel, 32 pct. alm. rajgræs 50 pct. rajsvingel, 37 pct. alm. rajgræs 15 pct. hvidkløver 9 pct. rødkløver, 9 pct. hvidkløver 13 pct. hvidkløver

11 Kvælstof til 1. slæt Kar. kløver 10 9 Bl. 22 ha a.e. pr Bl. 45 Bl Kar. kløver i alm.rajgræs Kg N pr. ha 2 Kar. kløver i rajsvingel 3 forsøg, 2009

12 Kvælstof til 1. slæt Pc ct. råpro otein Bl. 22 Bl. 45 Bl Kg N pr. ha 3 forsøg, 2009

13 Stigende mængder kvælstof, sum af slæt Kar. kløver Bl ha Bl. 45 a.e Bl Kg N pr. ha forsøg, 2009 Kar. kløver i alm.rajgræs Kar. kløver i rajsvingel

14 Sum af slæt 18 Pct. rå åprotein Bl. 22 Bl Bl Kg N pr. ha 3 forsøg, 2009

15 Års forsøg i kløvergræs udlagt om sensommeren viser: Udbyttet af FE og protein kan betale for 450 kg N pr. ha. Samme udbytter i kløvergræs og i græs ved høje kvælstofmængder. Proteinindholdet i kløvergræs falder ved stigende mængder kvælstof. Kvælstof reducerer andelen af kløver. Kvælstoftilførslen skal begrænses, hvis andelen af kløver skal være høj. Udviklingen af kløver kan ikke følge med væksten af græs. Forskel i væksthastighed mellem græs og kløver er større i blandinger med rajsvingel end i blandinger, der kun indeholder alm. rajgræs.

16 Anbefaling 1 slæt gødskning af kløvergræs udlagt sensommer! Til blandinger med rajsvingel: Maks. 90 kg N pr. ha til 1. slæt Til blandinger med alm. rajgræs: Maks. 120 kg N pr. ha til 1. slæt Første slæt ca FE pr. ha.

17 Effekten af nedfældet gylle til 1. slæt ha a.e. pr Bl. 45 med gylle = (35 kg NH4 N) Bl.45 uden gylle Kg N pr. ha i handelsgødning 3 forsøg, 2009

18 Anbefalinger gyllenedfældning, 1. slæt Er der risiko for at skade udlægget, anvendes der kun kvælstof i handelsgødningen. Gylle kan ofte med fordel udsættes til efter første og anden slæt, hvor jorden er mere farbar. Nedfældning af gylle i foråret reducerer andelen af kløver. Gylle skal tidligt ud, hvis kvælstoffet skal virke til 1. slæt, dvs. i februar og marts. Gyllens indhold af kvælstof overvurderes stærkt mange steder er den meget tynd.

19 Slætstrategi i kløvergræsblanding 45 Udbytte og Pct. af tørstof merudbytte pr. Kg Slæt- FK strategi NDF tørstof PBV ha Råpro - NDF pr. FE ker råpro - a.e. Suk- pr. FE hkg tein tein 4 slæt 11,5 17,4 43,1 63,3 1, ,16 106,3 5 slæt 13,8 17,3 41,3 66,7 1, ,17 0,8 6 slæt 15,5 16,9 38,6 68,3 1,12-2 2,70-3,4 LSD ns ns 2 forsøg i 2008 og 3 forsøg i 2009

20 Slætstrategi Slætstrategi 1/3 kløvergræs og 2/3 majshelsæd FK NDF 1) Merud - bytte, EKM pr. årsko Andel af grovfoderrationen Merud - bytte, kr. pr. årsko 2/3 kløvergræs og 1/3 majshelsæd FK NDF 1) Merud - bytte, EKM pr. årsko Merud - bytte, kr. pr. årsko 4 slæt 61, , slæt 62, , slæt 63, , ) FK NDF i den samlede ration af grovfoder ved hhv. 4, 5 og 6 slæt i kløvergræs. 2 forsøg i 2008 og 3 forsøg i 2009

21 FE og råprotein ved forskellig dato for 1. slæt FE eller kg råprotein pr. ha Pct. råprotein maj 17 -maj 22 -maj 27 -maj 01 -jun FE Kg. råprotein Pct. råprotein 3 forsøg, 2009

22 Sådan gik det i 2009 Første slæt høstet sent. Det var optimale vækstvilkår, men dårlige og ustabile forhold til fortørring. Der blev satset på et stort udbytte af foderenheder d med en hensigtsmæssig i fordøjelighed ikke på protein-indholdet.

23 Rødkløver i renbestand? Sort Pct. rå - pro - tein FK NDF Kg tørstof pr. FE Udbytte og merudbytte pr. ha Hkg rå- pro - a.e. tein Rajah 20,9 48,3 1,10 26,16 113,5 Sara 20,9 48,1 1,11-0,53-2,9 Milvus 18,8 43,0 1,17-0,15 5 Taifun 20,2 46,1 1,13 2,54 12,1 LSD 1,96 4,7 2 forsøg. 2009

24 Tak for opmærksomheden