BRANDVÆSEN. Forsinket indsats. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Transkript

1 NR. 6 august 2009 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Forsinket indsats Meget bevidst kom indsatsen først 20 minutter henne i brandforløbet, da beredskabet i Vesthimmerland i en fuldskala øvelse testede en skæreslukker. Foto: Beredskab Vesthimmerland. Side 14-17

2 NR. 6 august ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: [email protected] Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: [email protected] Ekspedition LH Kontorservice Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen Telefon [email protected] Kontortid: Bedst kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: [email protected] Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, viceberedskabschef Ole Nedahl, beredskabschef Jørgen Pedersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til september 2009 er 31. august 2009 Indhold Leder: Vel mødt i Aalborg Af Peter Staunstrup, formand for FKB... side 3 Brandsyn, tilsyn og kontrolbesøg Af Jan B. Kristiansen... side 4 Ikke alle følger vejledning om følgeskader... side 5 Sådan gør vi valg af følgeskadevirksomhed... side 5 Kommentar til leder om holdlederuddannelse: Glem ikke de menneskelige kompetencer Af Brian Eriksson... side 6 NAVNE Niels Christian Bøgvad, vicebrc i Gentofte... side 8 Peter Allentoft, BRC i Randers... side 9 Nyt om navne... side 9 Over-indsatsledere kan støtte ved store hændelser Af Peter Allentoft... side 10 Hvordan overlever den overlevende? World Trade Center... side 12 Forsøg med skæreslukkere: Effektiv indsats på 22 sekunder... side 14 Risiko ved personredning... side 15 Brande i Farsø blev et tilløbsstykke... side 16 Arbejdsgruppe på landsplan... side 16 SINE: Succes for chefseminar... side 55 Flot opbakning om chefseminar... side 55 Hvad er et kontrolrum... side 57 Brug tiden fornuftigt... side 58 Dansk forbillede... side 58 Glem ikke følelserne... side 59 Beredskabet beholder frekvenserne... side SINE-radioer til politiet... side 60 Intet sammenbrud... side 61 Ingen certificering... side 61 Lolland prøver nye radioer... side 61 Terma forklarer forsinkelser med nye brugerønsker... side 62 Ikke store ændringer ved disponering af ambulancer... side 64 Endnu ingen sikker kvittering til side 64 Århus Brand og Falck står til søs... side 65 Formaldehyd-udslip på Patologisk Institut Af Peter Allentoft... side 66 Var det godt nok? Af Peter Allentoft... side 67 Rumænien: Moderne, mobil kommunikationscentral... side 68 Katastrofer... side 68 Dlouhy... side 69 Hvem sælger... side 70 2

3 Leder: Vel mødt i Aalborg Efterforskning af brandårsager og klare ansvarsforhold for redning til søs er aktuelle emner op til årsmødet Årsmødet i Aalborg står lige for døren og heldigvis ser det ud til, at det igen bliver et velbesøgt årsmøde med en udstilling, der sætter antalsmæssig rekord. Vi kan glæde os til nogle særdeles fine rammer for mødet, hvor både deltagere og gæster kan nyde de gode konferencefaciliteter i midtbyen kombineret med, at alle deltagere kan indkvarteres på hoteller, der ligger inden for gåafstand af årsmødelokaliteterne. Såvel Forsvarsministeren som direktøren for Beredskabsstyrelsen har lovet at give indlæg på årsmødet, og der er lagt op til nogle dage, hvor såvel det faglige som det sociale kan dyrkes. Vi har bevidst valgt at ikke at sætte særlig fokus på SINE-problematikken under konferencen, da der efter vores opfattelse p.t. ikke er særligt meget nyt at berette omkring den praktiske implementering. Med da SINE er et vigtigt emne, der optager os alle meget, tilretter vi gerne programmet, hvis der bliver behov for det. Forlig på trapperne Indlæggene på konferencen og snakken mellem deltagerne vil sikkert komme til at berøre indholdet af det kommende beredskabsforlig, der efter planen skal træde i kraft ved årsskiftet. I kommunerne er vi godt klar over, at forliget omhandler den statslige del af beredskabet altså niveau 2 og 3 i den akutte del af beredskabet, Beredskabsstyrelsens skolevirksomhed og Beredskabsstyrelsens øvrige nationale og internationale opgaver. Vi skal derfor være varsomme med at blande æbler og pærer i vore ønsker til det kommende forlig, men fokusere på de områder, hvor den statslige del af beredskabet sætter nogle rammebetingelser for eller kan samtænkes med vores virksomhed i det primære beredskab, eksempelvis på uddannelsesområdet eller på forebyggelsessiden. Uklar ansvarsfordeling Et af vore ønsker til forliget vil være, at ansvarsforholdene for redningsopgaver til vands bliver klarlagt entydigt. På trods af, at der måske overordnet er styr på ansvarsforholdene, fremstår det for os som et meget kompliceret og ugennemsigtigt område, hvor de kommunale forpligtigelser ikke er entydige og klare. Dykkerberedskab, badesikkerhed og redning i de kystnære områder er blandt de emner, som vi gerne så bragt ind i en større sammenhæng, således at ansvar og beføjelser for de deltagende myndigheder kunne beskrives entydigt og hvis lovgivningen er i orden, da at få koordineret indsatsen til fælles bedste og udsendt en klar vejledning på området. Hvis det sker, er der efter vores opfattelse ikke flere gråzoner tilbage inden for det kommunale opgavefelt, nu da frigørelseopgaven entydigt er blevet fastsat. Vi ved for lidt om brandårsager Brandårsagsefterforskning er også et af de emner, som vi mener, bør prioriteres højt. Årligt er der ca brande i Danmark heraf ca. 90 med dødelig udgang hvor vi forsømmer at indhente alle tilgængelige data om brandårsag, brandudvikling og andre karakteristika, der i bearbejdet form kunne være vigtige parametre i effektive, fremadrettede brandforebyggende tiltag. Vi har tidligere forsøgt at lancere ideen uden større held, da der blandt de deltagende aktører har været nogle misforståelser omkring formålet med brandårsagsefterforskningen, men lad mig slå det fast her: Vi ønsker ikke på nogen måde at gå ind i nogen strafferetslige forhold omkring brandene, men blot at samle nogle vigtige data omkring den enkelte brands karakteristika til brug for effektive, forebyggende kampagner. Vel mødt i Aalborg. Peter Staunstrup Formand for FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 3

4 Brandsyn, tilsyn og kontrolbesøg Der er nu gået mere end et år, siden der blev indført ændringer i måden at udføre brandsyn på, så det er nu muligt at danne sig indtryk af, hvordan den nye bekendtgørelse og de nye driftsmæssige forskrifter fungerer Af Jan B. Kristiansen, viceberedskabschef i Roskilde Det er ingen hemmelighed, at jeg har været fortaler for den nye bekendtgørelse, hvor brandsyn bliver udført på en mere nutidig måde med fokus på information, rådgivning og motivation. Samtidig styrker det mulighederne for at skabe kontakt mellem brandmyndigheden og de personer, som i det daglige skal drive og sikre de forskellige brandsynsobjekter i landets kommuner. I Roskilde Kommune er vi yderst tilfredse med anmeldte brandsyn, og vi har alene positive tilkendegivelser fra brugerne, som føler sig mere inddraget i processen end tidligere. I forbindelse med vores anmeldelse af brandsynet giver vi samtidig de lovpligtige underretninger iht. lov om retssikkerhed i forvaltningen. Jeg kan fremhæve to væsentlige forbedringer i den nye bekendtgørelse, som vi har stor nytte af. 1: Den ansvarlige ejer/ bruger skal nu være til stede, eller der skal være en person, som handler for den ansvarlige leder. Dette giver os mulighed for at have kontakt til den ressource, som har ansvaret for, at reglerne (driftsmæssige forskrifter og tekniske forskrifter) overholdes, og som oftest vil være økonomisk ansvarlig for institutionen. 2: Anmeldelse af brandsynet giver os mulighed for at komme i dialog med institutionerne inden brandsynet, og den ansvarlige har god tid inden brandsynet til evt. at samle sin sikkerhedsorganisation og i øvrigt bringe brandsikkerhed i fokus og indsamle eventuelle spørgsmål, inden brandsynet skal foretages. Der har været meget snak om, hvorvidt dette giver øget arbejdsbelastning, men det er min opfattelse, at med den erfaring vi i beredskaberne har for planlægning, giver det os mere tid til at rådgive og informere i forhold til de tidligere, uanmeldte brandsyn. Tilsyn Bestemmelserne for tilsyn med campingpladser er ikke ændret, og regler om brandværnsforanstaltninger er fortsat beskrevet i campingreglementet, og frekvensen fremgår af brandsynsbekendtgørelsens bilag 1 pkt ,b. Kontrolbesøg I forbindelse med, at fyrværkerilovgivningen blev overført fra Beredskabsstyrelsen til Sikkerhedsstyrelsen, bortfaldt lovhjemmel til brandsyn iht. Beredskabsloven. I stedet er der i bekendtgørelsen om fyrværkeri kommet et nyt begreb til vores rækker: Kontrolbesøg og tilsyn. Fyrværkeribekendtgørelsen giver os i beredskabet mulighed for at føre kontrolbesøg og tilsyn, hvis vi skønner, at dette er nødvendigt, og Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at det ikke er et lovkrav, og at kontrolbesøg og tilsyn udføres iht. Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om fyrværkeri 51, og eventuelle påbud gives iht. 55. I januar udsendte Sikkerhedsstyrelsen en opgørelse over beredskabernes kontrolbesøg og tilsyn i forbindelse med opbevaring og anvendelse af fyrværkeri, og den viser, at beredskaberne i Danmark har foretaget kontrolbesøg/tilsyn på opbevaringssteder og ved anvendelse i Det er tankevækkende, at der stadigvæk er kommuner i landet (foreløbige tal for 2008), som ikke kan foretage alle lovpligtige brandsyn, men i stedet prioriterer disse frivillige kontrolbesøg. Der er imidlertid nok et behov for at foretage kontrolbesøg efter fyrværkeribekendtgørelsen, da opgørelsen fra Sikkerhedsstyrelsen viser, at der ud af nævnte kontrolbesøg har været behov for at udstede 294 påbud, hvilket svarer til over 20 % af alle kontrolbesøg. 4

5 Da de Tekniske Forskrifter for Fyrværkeri blev overført til Sikkerhedsstyrelsen, skulle man nok samtidig (af hensyn til brandsikkerheden) have sørget for, at forpligtelsen til lovpligtige brandsyn fulgte med over i Sikkerhedsstyrelsens regelsæt. Opgørelsen fra Sikkerhedsstyrelsen viser med al tydelighed, at der er behov for lovpligtige brandsyn også i forbindelse med oplag og anvendelse af fyrværkeri. Når det gælder brandsyn/ kontrolbesøg og tilsyn bevæger beredskaberne sig i bestemmelser fra Forsvarsministeriet (brandsynsbekendtgørelsen) Økonomiog Erhvervsministeriet (fyrværkeribekendtgørelsen) Miljøministeriet (campingreglementet og bekendtgørelsen om kontrol for større uheld med farlige stoffer) og alle henvisninger kommer fra ovenstående bekendtgørelser. Ikke alle følger vejledning om følgeskader For to år siden trådte en revideret vejledning i kraft om bekæmpelse af følgeskader efter brand, men ikke alle indsatsledere husker at kontakte de rigtige følgeskadefirmaer Af Erik Weinreich FKB var med ved bordet i 2007 da vejledningen om, hvordan man bekæmper følgeskader efter brand, blev revideret. Vejledningen er tænkt som en støtte til redningsberedskabets indsatsleder, når han skal vurdere hvilket firma, der skal tilkaldes samt hvilken indsats, der skal iværksættes. Hvis vejledningen bliver fulgt, vil forsikringsselskabet betale udgifterne til at standse følgeskaderne. Men nogle steder i landet bruges vejledningen tilsyneladende ikke helt efter hensigten. I stedet for at kontakte det følgeskadefirma, som forsikringsselskabet har aftale med, vælges måske et lokalt firma helt uden tilknytning til forsikringsselskabet. En regionsopdelt oversigt over forsikringsselskaberne og de følgeskadefirmaer, de samarbejder med, herunder tilkaldenumrene, kan ses på en hjemmeside, der opdateres hurtigt i takt med, at der indgås nye samarbejdsaftaler eller andre ændringer. FKB har ved udarbejdelsen af vejledningen givet tilsagn om, at redningsberedskaberne vil tilstræbe at benytte netop de firmaer, der er indgået aftale med. Det er trods alt forsikringsselskaberne, der betaler for arbejdet. 2-delt indsats Indsatsen er nu opdelt i to faser. Fase 1: Har til formål at standse følgeskadeudbredelsen. Fase 1 iværksættes af redningsberedskabets indsatsleder. Fase 2: I denne iværksættes en rensning og renovering af skadede bygninger og/eller løsøre. Denne fase iværksættes af forsikringsselskabet. Link: Den nævnte vejledning ligger på under menupunktet brand/følgeskade efter brand Sådan gør vi I Silkeborg anvender vi vejledningen, men hvis indsatslederen ikke har mulighed for at finde ud af, hvilket forsikringsselskab skadelidte har, og dermed hvilket følgeskadefirma der skal tilkaldes, har redningsberedskabet skilte med navnene på de følgeskadevirksomheder, der er medlem af Braforska hængende i vagtcentralen. Vagthavende vælger derefter det firma, der hænger først for tur. Efterfølgende sættes dette skilt bagerst igen. Vi leverer de ideelle og optimale løsninger i alt indenfor brand/redning sawo.dk Tlf.:

6 Glem ikke de menneskelige kompetencer Kommentar til lederen i nr. 5/09 om holdlederuddannelsen Af Brian Eriksson, brandinspektør, Frederiksberg Brandvæsen Niels Christensen beskriver ganske rammende i sin leder, at holdlederuddannelse skal kigges efter i sømmene. Deri er vi kun meget enige. Imidlertid føler jeg trang til at fare i blækhuset for så vidt angår udtalelserne om instruktør-delen af det samlede uddannelsesforløb. Det er således, at afløseren for det tidligere hjælpeinstruktør-kursus, den voksenpædagogiske grunduddannelse, er sammensat ud fra en langt mere kompleks og indholdsrig pædagogisk model end det tidligere. Dette betyder, at deltageren (læs: den kommende holdleder-aspirant) ikke blot gives basale værktøjer i relation til instruktør-virket, men også viden om menneskelige relationer og forudsætninger. Her tænkes på såvel personligt faglige kompetencer (uddannelsesniveau), tilhørsforhold i en gruppe (f.eks. vagthold/ brandvæsen) samt sociologiske faktorer (hvilken generations karakteristika vi tilhører). De førnævnte basale instruktør-mæssige værktøjer omfatter bl.a. viden om evalueringsformer, der uden problemer kan overføres og bruges i den operative tjeneste, til f.eks. at forestå teknisk debriefing af en indsats, hvor målet jo netop er justering af arbejdsgange og evt. materiel-behov. Sammenholdt med viden om, hvorledes man afdækker deltagernes (kollegernes) kompetencer og integrerer de enkeltes læringsstile, får man altså en holdleder, der i langt højere grad formår at kommunikere og fremadrettet løfte det faglige niveau i mellemledergruppen. Dermed opnås også, at fremtidens manuelle niveau bliver løftet ganske automatisk, idet holdlederen som rollemodel er bedre klædt på. Derfor er der, i min optik, tungtvejende argumenter for denne alment dannende og alligevel fagspecifikke uddannelse, også selvom man ikke umiddelbart mener, at holdlederen skal hjem og undervise. Nye kurser 2009 CO2 kurser ½ dags Formål: at give deltagere kendskab til Co2 udstyr og procedurer, samt praktisk erfaring. H2S kurser 1 dags Formål: at give deltagere kendskab til H2S, udstyr og procedurer, samt praktisk erfaring. Hjælperøgdykker kurser 3 dags Formål: en hjælperøgdykker skal kunne assistere det lokale brandvæsen, eller politi med at rede værdifulde genstande, og derved at mindste tab for virksomheden Kontakt salgsafdelingen på eller se mere på for yderligere info omkring kurserne Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) Fax: (+45) [email protected] 6

7 Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure.

8 navne Gentofte Brandvæsen har redet stormen af Viceberedskabschef Niels Christian Bøgvad tilbyder kurser i krisestyring og undersøger nye aktiviteter, efter at Falck har overtaget brandslukningen Af Erik Weinreich Efter i over 100 år at have været kommunalt, kom Gentofte Brandvæsen ud i et voldsomt stormvejr med det resultat, at ildløstjenesten og den kommunale vagtcentral i dag er udliciteret til Falck. Det har selvfølgelig givet nogle store efterdønninger, men der er nu faldet ro omkring beredskabet, og der er i dag et godt samarbejde med Falck, lige som stemningen overvejende er positiv, fortæller viceberedskabschef, Niels Christian Bøgvad. Ud over at være daglig leder for servicesektionen, busdrift, værksted og myndighed, er han også bindeledet til Falck. Niels Christian Bøgvad overtog ansvaret efter den dramatiske periode, hvor politikerne besluttede sig for et udbud, hvor kommunen ikke selv måtte byde ind, og hvor brandvæsnet heller ikke fik mulighed for at deltage i arbejdet med at lave udbudsmaterialet. Gentofte I forbindelse med overtagelsen den 1. april i år har Falck købt alt materiellet på brandstationen, men det er dog et krav, at Gentofte fortsat skal høre under Alarmcentralen for Storkøbenhavn, at der fortsat skal være et minuts beredskab, og at den hidtidige brandstation fortsat skal benyttes. De 29 kommunalt ansatte brandmænd blev alle tilbudt arbejde hos Falck samtidig med, at de kunne Gentofte indbyggere 25,5 kvadratkilometer beholde deres kommunale tjenestemandspension. Det tilbud har 25 taget imod, men har dog ret til året ud at fortryde og i stedet vælge et arbejde som teknisk servicemedarbejdere i kommunen. Med andre ord er der rum for justeringer hos brandmændene præcis som også kontrakten med Falck kan justeres hen ad vejen. Kursus i krisestyring Daglig leder er som nævnt Niels Christian Bøgvad, 55 år, og gennem de seneste 17 år en af kommunens indsatsledere. Med en uddannelse som elektriker i bagagen fik han sidste forår tilbuddet om at blive brandinspektør med Vi skal fortsat være fleksible og kunne afstemme aktiviteter og service til de forventninger, borgerne har til os, ved at påtage os nye eller afvikle gamle opgaver, siger Niels Christian Bøgvad. ansvar for forebyggelse, uddannelse og udvikling. Kort efter rejste både brandchef og vicebrandchef, og Bøgvad stod alene tilbage i ledelsen. Allerede forinden var en af hans opgaver udvikling af nye, indtægtsgivende områder for beredskabet, og i det regi er han begyndt at arrangere krisestyringskurser, hvor han uddanner kommunens ledere i håndtering af kriser. Til det formål har han udviklet et forløb, der på sin vis svarer til det planspil, der benyttes ved uddannelse af indsatsledere. Kriseteam, som Niels Christian Bøgvad kalder kurset, henvender sig bl.a. til ledelser af daginstitutioner og skoler med det formål, at deltagerne skal kunne håndtere en akut, alvorlig krise bedst muligt. De bliver undervist i at kunne styre en krise, træffe beslutninger med dilemmaer, at uddelegere, at kvalitetssikre og at kunne håndtere pressen i forhold til en kommunal organisation. Men også uden for de kommunale rækker har man hørt om kurset og op til Det Danske Spejderkorps landslejr 8

9 navne i Tinglev bestilte lejrledelsen således et tilsvarende kursus. Søger nye indtægter Internt går Niels Christian Bøgvads vigtigste udfordring på tillid og anerkendelse på brandstationen og på at udvikle rammer for den daglige drift: Det er afgørende, at alle medarbejdere trives og glæder sig til at komme på arbejde hver dag. Understreger han. Selv står han desuden for den myndighedsmæssige forebyggelse, brandsyn og indsatsledelsen. Dernæst tror han på en udvikling af beredskabets service, som er bevaret på kommunale hænder. Det gælder hjælpemiddeldepotet med fem ansatte og busdrift med 11 busser til at køre kommunens ældre til behandling. Busdriften kan muligvis øges, og måske kan P-vagten eller andre services også komme med, når der skal indtænkes øgede indtægter til at kompensere for nedskæringer, fortæller han. Tidligere lå vagtcentralen for døgnhjemmeplejen hos brandvæsnet, men efter at hjemmeplejen nu klarer sig selv, er der kun bemanding 18 timer i døgnet. De sidste seks vagttimer kunne måske genindføres, hvis man laver en borgerservice-vagt, lyder det fra Niels Christian Bøgvad, der gerne ser en rummelig organisation. Nyt om navne omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: [email protected] Fuld fart i uddannelsen Randers nye beredskabschef underviser på brandskolen og er samtidig ved at uddanne sig til master i brandsikkerhed og til økonom Af Erik Weinreich Peter Allentoft, 38 år og fra den 1. juli ny beredskabschef i Randers, er i gang med uddannelsen master i brandsikkerhed på DTU og er samtidig begyndt en økonomisk akademiuddannelse. Han får også tid til at undervise på bygningskonstruktørstudiets 3. semester på Erhvervsakademiet på Århus Tekniske Skole. Det er en god mulighed for at påvirke til rekruttering inden for beredskabet og at bibringe en forståelse for brandkravene, mener han. Men han indrømmer, at han, siden han for godt et år siden blev konstitueret i stillingen som beredskabschef, ikke længere har den samme tid som tidligere. Peter Allentoft har allerede 18 års erfaring i beredskabet, siden han i 1991 begyndte som værnepligtig ved Beredskabsstyrelsen i Næstved. Derefter blev han delingsfører på Fyn og i Hillerød, inden han i fik en officersuddannelse på Bernstorff Slot. Efter fem år ved Beredskabsstyrelsen på Bornholm som faggruppeleder og i perioder som leder af Beredskabschefen i Randers siden den 1. juli, Peter Allentoft, har nærmest været ansat på prøve, idet han allerede for et år siden blev konstitueret i stillingen. uddannelsesafdelingen, sagde han sin tjenestemandsstilling op for at begynde på studietiden igen. Han læste nu til bygningskonstruktør på Vitus Bering (tidl. Byggeteknisk Højskole) i Horsens og har siden 2001 været ekstern faglærer på Århus Brandskole dette supplerede til studiet. Under uddannelsen var han i praktik i Randers Kommune ved beredskabsafdelingen. Dermed var kontakten skabt, så han i februar 2006 blev ansat som beredskabsinspektør med udarbejdelsen af plan for den risikobaseret dimensionering som en af sine primære arbejdsopgaver, og ved en omstrukturering i Miljø- og teknikforvaltningen er han nu blevet chef for beredskabet i Randers Kommune. Siden 2000 har han desuden været reserveofficer ved Beredskabsstyrelsen. 9

10 Over-indsatsledere kan støtte ved store hændelser Argumentet sådan har vi altid gjort eksisterer ikke hos Randers Brandvæsen. Beredskabschefen fortæller her om visioner, motivation, synlighed og åbenhed i et ansættelsesmæssigt ungt beredskab. Og om, at indsatsledere løbende skal vedligeholde deres kompetencer og måske i særlige situationer skal kunne trække på ledelsesmæssige eksperter Af Peter Allentoft, beredskabschef i Randers På det operative plan arbejder vi i Randers Brandvæsen meget med faglig sparring og nu også med taktisk træning for indsatsledelsen. Det er positivt, at indsatslederuddannelsen er styrket, men vi skal hele tiden vedligeholde vores kompetencer og fortsat være skarpe. Indlæringskurven eller handlingsgrundlaget vil dale et stykke tid efter afsluttet uddannelse i Tinglev, og det er nødvendigt, at vi i indsatsledelsen hele tiden fokuserer på vores kernekompetence. Derfor gennemførte vi i november en særlig indsatsøvelse med sparring fra Østjyllands Politi og Århus Brandvæsen, samt med indlæg fra vagtchef fra Østjyllands Politi omkring indsatsledelse. Der er langt og måske for langt fra den almindelige dagligdag til toppræstationer ved store hændelser herunder terror. Dertil kræves meget uddannelse, vedligeholdelsesuddannelse og øvelsesaktivitet. Ressourcen til, at alle indsatsledere i alle kommuner kan dette er måske ikke til stede. Udviklingen er måske nået til, at der i hver region uddannes et antal over-indsatsledere, der kan tilkaldes som faglige ressourcepersoner til at bistå den almindelige indsatsledelse ved særlige hændelser. En acceptabel udrykningstid til denne ledelsesressource kunne være 60 minutter. Randers Brandvæsen deltager gerne i denne udvikling og nyskabelse til støtte for den lokale, kommunale indsatsledelse. Mission og vision Ved Randers Brandvæsen er vi ved udarbejde mission, vision og målsætninger for vores beredskab. Det er en del af ledelsesgrundlaget, at vi ved, hvor vi vil hen, og hvordan. Hvis vi ikke har et klart, synligt og accepteret grundlag, så risikerer vi at løbe i hver sin arbejdsmæssige retning til stor frustration. Jeg har nærmest udvikling som en passion. Jeg er til åbenhed, og mit eget motto er åben, ærlig og direkte kommunikation. Det er vigtigt, at vi i brandvæsenet lærer åbenhed, for det er der i vores branche ikke så stor tradition for. Vi har den folkelige opbakning for vores arbejde, og kendskabet til udrykningsdelen er meget stor. Vi skal være lige så kendte for at være tilgængelige i vores myndighedsarbejde. Det er ikke sikkert, at en ansøger får medhold, men vi skal være tilgængelige og have en positiv målsætning for dette. Rigtige signaler Et andet arbejdsområde, der nu skal tages fat på er, at give en stor service til beredskabskommissionen. Gennem denne sender vi et klart signal til vores politikere om, at de har et beredskab i udvikling, og at vi er åbne og klar til at takle både dagligdagens og morgendagens hændelser og udfordringer. Omdrejningspunkt Vi er ved at sælge beredskabstanken til kommunens øvrige forvaltninger. Vi er som brandvæsen uddannet og trænet i at præstere ved unormale hændelser. Derfor ser jeg det som en naturlig del, at beredskabet er et centralt omdrejningspunkt ved beredskabsledelse og krisestyringsstab. Vi er til for at hjælpe med vores erfaring for planlægning, uddannelse og det operative virke. Vi skal dermed være til støtte på både det operative, det taktiske og det strategiske niveau for kommunens forvaltninger. Vi skal arbejde mere tæt sammen og på nye måder på tværs af forvaltningsgrenene. Dette må være til gavn for borgeren som vi jo er sat til at hjælpe. 10

11 Måske en lille ting, men navn og logo er med til at skabe en fælles identitet for Randers Brandvæsen. Nye krav I forbindelse med, at vi er gået fra tidligere at være et bybrandvæsen til i dag også at være et landbrandvæsen, gennemgår Randers Brandvæsen en del justeringer, som bl.a. giver et løft til redningsdelen, herunder ved frigørelsesulykker og en større vandkapacitet på to af hjælpeberedskabs-stationerne. Til næste år skal vi begynde revisionen af den risikobaserede dimensionering. I Randers var baggrunden for planen et samarbejde med seks kommuner. Vi kører i dag funktionsbaseret ud fra 112-picklisten, hvor de forskellige meldinger udløser forskellige udrykningssammensætninger. Det gælder alt lige fra reduceret udrykning til det, der tidligere blev benævnt som to slukningstog. Alt sammen på baggrund af erfaring. Nu vil vi se på samtidige udrykninger, og om de standardiserede køretøjer opfylder kravene til den nye bygningsmasse, der bygges i dag. Det funktionsbaserede byggeri medfører, at vi som beredskab også skal kunne matche denne udvikling. Fælles identitet I Randers er vi et ungt beredskab i ansættelsesår. Fem ud af seks på kontoret er ansat inden for tre og et halvt år, og halvdelen endda inden for halvandet år. Dette medfører, at der er en stor ånd, iver og motivation til at ville noget, og et slående argument som sådan har vi altid gjort eksisterer ikke. Men en sådan stab af medarbejdere har vi en særlig chance, og vi er enige om, at janteloven ikke skal have fodfæste i den kronjyske muld. Tidligere gik vi under betegnelsen beredskabskontoret, men i dag er der kommunelogo og tekst med Randers Brandvæsen på vores køretøjer, også selv om kommunen primært har entreprisebrandvæsen med Falck. Det skaber identitet og fællesskab og fjerner visuelt båndene mellem de seks tidligere kommuner og binder os sammen på ny. Over for borgeren viser det også klart, hvem der har ansvaret for opgaven med at skabe tryghed. 11

12 Hvordan overlever den overlevende? Brandmænd, der var med i World Trade Center den 11. september, kæmper stadig med skyldfølelse over, at de overlevede, mens 343 andre brandmænd omkom Af Erik Weinreich At Louie Cacchioli i sig selv overlevede den 11. september 2001 er et mirakel, lige som at han sammen med en kollega personligt i skæret fra nogle få lommelygter førte mennesker ned ad trapperne fra 23. etage i World Trade Center og reddede dem ud minutter før, at hele bygningen styrtede i grus. Men har man mødt Louie Cacchioli, er det ikke hans beretning om, hvordan han ved helt tilfældige valg reddede livet den dag for snart otte år siden, da katastrofen ramte New York, man husker bedst. Langt mere gribende er hans selvransagelse og dybe erkendelse af, at han trænger til hjælp. En del af det at være brandmand er at løbe ind og redde, hvor andre løber ud. Vi troede, vi var supermænd, og at vi ikke behøvede hjælp, fortalte Louie Cacchioli, der i en længere periode efter den 11. september led af post traumatisk stress syndrom og blandt andet fik en stor skyldfølelse over blot at være i live, mens 343 brandmænd fra New York omkom foruden en masse civile. Faktisk var 70 af de omkomne i brandmandsuniformer slet ikke brandmænd. De havde blot grebet en uniform og var styrtet til for at hjælpe med evakueringen, da det første tårn blev ramt af et fly. Andre af de omkomne var brandmænd, der i skyndingen havde taget en kollegas uniform, hvilket i høj grad vanskeliggjorde identificeringen bagefter. Vanskelig erkendelse Louie Cacchioli fik efterfølgende store humørsvingninger og begyndte også at drikke, og Støtte til efterladte Ved et rent tilfælde mødte Henrik Hansen og Per Rasmussen fra Københavns Brandvæsen deres amerikanske kolleger Jim Carney og Louie Cacchioli. Det blev både til et nært venskab og til et foredrag på Den sorte Diamant i København den 6. maj, hvor danske brandog redningsfolk hørte deres beretninger. Arrangementet gav samtidig et overskud på kr. til fordel for omkomne brandmænds børn. der gik måneder, før han indså, at han ikke kunne klare det alene: Før den 11. september ville ingen brandmand indrømme, at han havde problemer. Man talte ikke med psykologer eller psykiatere. Nu er det blevet mere acceptabelt, og psykologerne har også fundet ud af, hvad vi har brug for, og hvad de skal gøre. Det anede de ikke noget om forinden. Men vigtigst er det, at man er ærlig, hvis man ønsker hjælp. Alle brandmænd, der overlevede den 11. september, får i dag medicin. Der er meget skyldfølelse blandt de overlevende, og vi vedbliver at spørge: Hvorfor er jeg i live? Vi har brug for behandling for at kunne fungere. Jeg besøger stadig min psykolog, og en gang om ugen mødes vi i en overlevelsesgruppe, hvor vi altid kan finde den rette person at tale med, uanset hvilke problemer, vi måtte have. Kunne ikke finde hjem Jeg har været brandmand i næsten 20 år, og noget af det vanskeligste var at få at vide, at nu var det slut. Jeg skulle aldrig blive brandmand igen. Den dag kunne jeg ikke finde hjem. Jeg mistede koncentrationen, kunne ikke tale med nogen og troede, jeg skulle dø. Nu er jeg kommet videre, men der går næppe en uge, uden at jeg mindst et par gange er nede omkring min gamle brandstation. Hvis du behøver hjælp, så lad være med at blive martyr som mig. Tal med nogen! Brandmænd er ens i hele verden, og tro ikke, at 11. september ikke kan ske tæt ved dig. Tag det ikke for givet, hvem du har af kære derhjemme. Skøn på dem, du holder af. Hver dag. I ved ikke, hvad I møder Denne smukke tirsdag Ikke meget ragede op, da tårnene var styrtet sammen. Her resterne af stålskellettet fra det sydlige tårn, fotograferet få dage efter den 11. september. 12

13 Stærke beretninger fra to, der var i centrum: Louie Cacchioli (t.v.) ledte mennesker ned ad trapperne fra 23. etage i WTC, og Jim Carney (t.h.) måtte efter katastrofen ud og fortælle efterladte, at deres mand eller far var omkommet. morgen blev en dag, der ændrede hele verden. Jeg var mødt på arbejde, da vi på tv så et fly, der ramte det andet tårn. Brandstationen ligger langt væk fra World Trade Center, og vores chef sendte os afsted for at hjælpe med ordene: I har et arbejde, og I ved ikke, hvad I vil møde. Da vi kørte, var vi det eneste køretøj i den retning. Alle andre var på vej væk, men vi var brandmænd, og hvis vi var bange, viste vi det ikke. Vi stoppede et par gader fra WTC og begyndte at gå. Pludselig så vi folk begynde at springe ud fra tårnene. En brandmand blev ramt af en af dem, der sprang. Alt var kaos, og vores chef gav os ordre til at finde op til 24. etage i det sydlige tårn. Ved en fejl valgte vi det nordlige, og det reddede mit liv første gang, for det sydlige tårn faldt sammen, inden vi nåede ud af det nordlige. Det vidste vi bare ikke noget om, fordi der var bælgmørkt inde i tårnet. Da jeg senere nåede ud, kunne jeg næsten ikke trække vejret for støv, og sekunder før det nordlige tårn også styrtede sammen, fandt en iltmaske, der stadig var luft i, og nåede også at kravle i sikkerhed under en lastbil. Jeg troede, jeg skulle dø, og kunne ikke åbne øjnene. Men endnu en gang reddede jeg livet. Sent om aftenen kom jeg hjem. Jeg var i chok, og der gik lang tid, før jeg kunne fungere igen, fortalte Louie Cacchiolis, der betegnede den 11. september som både den længste dag i hans liv, men også som den lykkeligste. Fandt sin fætter Jim Carney er Louie Cacchioli nære ven og kollega fra brandstationen. Jim var ikke selv med, da de to tårne styrtede sammen, men hans opgave bagefter var så sandelig heller ikke at misunde. Han skulle tage rundt og fortælle de omkomne brandmænds efterladte, at de nu havde mistet en mand, bror, far eller søn. Som en del af terapien fik hver familie udpeget en brandmand til hjælp til at komme videre. De skulle føle, at de ikke blev glemt, og familierne fik desuden støtte fra fagforeningen og fra staten, herunder fuld lægehjælp og pension, fortalte Jim. Selv fandt han under oprydningen sin egen fætter, der var blandt de omkomne brandmænd. Da Jim Carney overbragte budskabet til enken, svarede hun: Nu er han kommet hjem. Ikke alle efterladte kunne sige det samme. Mange omkomne blev aldrig fundet. 13

14 forsøg med skæreslukker Effektiv indsats på 22 sekunder Skæreslukkeren beviste sit værd ved fuld skala øvelse med nedbrænding af to ejendomme i Farsø Af Erik Weinreich 22 sekunder. Længere tog det ikke at sænke temperaturen i et brændende hus fra over 700 grader til 65 grader. Værktøjet var en Cobra skæreslukker, og situationen var en kontrolleret afbrænding af et hus i Farsø, der alligevel skulle rives ned. Resultatet imponerede de mange tilskuere, og beredskabsinspektør Niels Jørgen Nygaard, der er operativ ansvarlig for beredskabet i Vesthimmerlands Kommune, er ikke i tvivl om, at skæreslukkeren sikkerhedsmæssigt er en rigtig investering for beredskabet. Den hurtigere nedkøling vil være et kæmpe plus for brandfolkenes sikkerhed, fordi man fjerner risikoen for røggaseksplosioner. Han regner med fuld opbakning fra beredskabskommissionen i Vesthimmerland, Vesthimmerland Kommune indbyggere 772 kvadratkilometer Entreprisebrandvæsen: Falck Fire brandstationer i Aars, Aalestrup, Farsø og Løgstør. Ca. 275 brandudkald om året, hvoraf de 180 er reelle brande. så den giver grønt lys for indkøb af en skæreslukker til næste år. Sikkerhed Rundt i Europa arbejdes der meget med brandfolks sikkerhed, og Niels Jørgen Nygaard er sikker på, at denne tendens også vil nå Danmark, ikke mindst i forbindelse med den særlige danske tradition for, at brandmænd går ind under slukningen: Jeg forventer, at Arbejdstilsynet snart begynder at se på vores sikkerhed, og min filosofi er, at det ikke gør noget at være på forkant med Arbejdstilsynets krav. Hvis vi samtidig kan få opbakning fra vores politikere, gælder det om at købe skæreslukkeren så hurtigt som muligt. Vigtigt supplement Niels Jørgen Nygaard havde inviteret alle kommunens brandfolk, samt interesserede kolleger til afbrænding af to ejendomme, hvor man specielt ville fokusere på skæreslukkerens værdi, hvis den først blev indsat minutter inde i brandforløbet, og resultatet blev langt over forventning. Så længe der stadig er tag på den brændende bygning, kan skæreslukkeren gøre rigtig stor gavn. Dog er det væsentligt at indhøste flere erfaringer, inden der udarbejdes nøje regler for skæreslukkerens anvendelse i det daglige, for det er også vigtigt at kende dens begrænsninger, lige så vel som at erkende, at skæreslukkeren ikke er en erstatning, men et supplement til det nuværende slukningsmateriel. Inden afbrændingen af de to ejendomme har beredskabet i Vesthimmerland haft skæreslukkeren på prøve i en måneds, hvor den har været brugt under øvelse. Skæreslukker En Cobra skæreslukker er en slags højtryksspuler, der med en ekstrem tynd og kraftig stråle kan trænge gennem en dør eller en mur og sprede vanddamp inde i en brændende bygning. Vanddampen sænker hurtigt temperaturen i lokalet. Pris ca kr. Også på landet Vesthimmerland har et typisk landbrandvæsen med fem minutters respons og forholdsvis lange og smalle køreveje, og det kan godt Den sorte røg viste med al tydelighed brandens voldsomme omfang, inden brandkøretøjerne ankom, og skæreslukkeren blev sat ind. Foto: Beredskab Vesthimmerland. 14

15 forsøg med skæreslukker Det er vigtigt at kunne komme tæt på bygningen, fordi strålen fra skæreslukkeren ikke kan nå nær så langt som fra eksempelvis et C-rør. Her hjælper en lift meget. Den brændende bygning havde ståltag i gamle pandeplader. Foto: Beredskab Vesthimmerland. tage 25 minutter fra alarmen lyder, og til brandsprøjten ankommer til sommerhusområdet på Lovns halvøen på anden side af Hvalpsund ved Limfjorden, fortæller Niels Jørgen Nygaard. Skæreslukkeren anbefales normalt til byer med kort responstid, men konklusionen af øvelsen var, at den så sandelig også kan gøre gavn senere i brandforløbet. Også ny bil Sammen med en skæreslukker til omkring kr. håber Niels Jørgen Nygaard at få bevilget et nyt udrykningskøretøj, fx en Ford Transit, der indrettes med skæreslukkerens udstyr, sådan som det var tilfældet med den skæreslukker, beredskabet har haft på prøve. Endnu er det ikke besluttet, om kommunen selv skal indkøbe skæreslukker og køretøj, eller om det hele eller noget af det skal indkøbes af Falck. Det skal forhandles nærmere med Falck, der måske vil kunne benytte Vesthimmerland i et projekt i forhold til lignende løsninger i andre kommuner, foreslår Niels Jørgen Nygaard. Under alle omstændigheder ønsker han, at skæreslukkeren kan indgå i den risikobaserede dimensionering fra Link: Risiko ved personredning Et valg mellem brandskader og skoldning Af Erik Weinreich Teoretisk er der en risiko for, at en person, der ligger i en brændende bygning, kan blive skoldet af vanddamp, når strålen fra en skæreslukker rammer 700 grader varme røggasser, men det vil klart være at foretrække frem for en langsommere indsats, Det tog ikke mange sekunder at skære en millimetertyndt hul i muren, hvorefter skæreslukkeren kunne skyde sin kølende stråle langt ind i bygningen. Foto: Beredskab Vesthimmerland. mener beredskabsinspektør Niels Jørgen Nygaard fra Vesthimmerland. For det første kan man ikke overleve ret længe i 700 grader, og for det andet vil en indsats med en skæreslukker netop betyde, at personen hurtigere kan reddes ud, fordi temperaturen lynhurtigt bliver slået ned. En skoldning kan være lige så skadende som en forbrænding, men skaderne bliver dog ikke værre end brandskaderne ved at forblive inde i bygningen, hvilket læger, som Niels Jørgen Nygaard har talt med, giver ham ret i. 15

16 forsøg med skæreslukker Røgen skiftede hurtigt farve, da først skæreslukkeren fik kølet røggasserne ned. Foto: Beredskab Vesthimmerland. Brande i Farsø blev et tilløbsstykke Stor interesse og gode erfaringer fra afbrændinger af to ejendomme Af Erik Weinreich Afbrændingen af to ejendomme i Farsø den 3. og 4. juni blev det helt store trækplaster for brandfolk, både fordi realistiske fuldskala øvelser er sjældne, og fordi formålet specielt var at teste virkningen af en Cobra skæreslukker op til 20 minutter inde i brandforløbet. Samlet blev de to brande overværet af 170 brandfolk, lokale såvel som gæster fra bl.a. Randers, Odense, Kolding, Tinglev og København. De to gårde var ejet af Vesthimmerlands Kommune, og da de skulle rives ned for at give plads til udstykning til et nyt industriområde, lagde beredskabet en billet ind på dem. Den ene bygning var forsynet med et asbesttag, der af miljøhensyn forinden var fjernet. Alligevel gav skæreslukkeren en vis effekt, dog ikke så stor som på mere lukkede bygninger. Fra sort til hvid røg Det brændte lystigt i en beboelsesbygning med betontegl og flere lukkede rum, da skæreslukkeren blev indsat, og virkningen var ikke til at tage fejl af, hverken i stueetagen eller ved indsats fra en lift ved den ene gavl. Arbejdsgruppe på landsplan På få sekunder kan skæreslukkeren skyde gennem en mur eller et tag, og i første omgang gælder det blot om at skyde ind under Som en naturlig opfølgning på et indkøb af en Cobra skæreslukker anbefaler Beredskab Vesthimmerland, at der nedsættes en arbejdsgruppe på landsplan, som på sigt kan være med til at udvikle sluknings- og arbejdsmetoder, samt samle erfaringerne med Cobra skæreslukkere i danske redningsberedskaber. 16

17 forsøg med skæreslukker Bilen med Cobra skæreslukkeren medbringer en vandbeholderen med 280 liter vand, svarende til ca. 5 minutters indsats. De små beholdere indeholder et jerngranulat (abrasiv), som tilsættes vandet, når der skæres gennem forskellige materialer. Når der er hul igennem, standses tilsætningen, så der skydes med rent vand. Foto: Beredskab Vesthimmerland. tagskægget i en opadgående vinkel på 45 grader, så strålen når op og køle røggasserne. Virkningen var hurtig og effektiv, præcis som ved branden i en stor lade med ståltag og åbent til kip. Her havde branden udviklet en sort, kvalmende røg, der meget hurtigt ændrede sig til en hvid røg, da skæreslukkeren dæmpede temperaturen. Ud over at kunne sænke temperaturen hurtigt og effektivt, kan skæreslukkeren hurtigt skære sig ind til ild i vanskeligt tilgængelige hulrum i bygninger. Det vil ofte kræve et termisk kamera at finde sådanne skjulte brande. Termisk kamera Det termiske kamera er allerede indkøbt af beredskabet i Vesthimmerland, der forventer at få gavn af det på flere områder. Det skal først og fremmest bruges i forbindelse med eftersøgninger af mennesker i brændende bygninger, i fjorden eller andre steder, og til at afsløre, om det stadig ulmer under et tag. Men derudover vil det om vinteren kunne benyttes til at tjekke kommunens bygninger for varmetab, fordi det kan vise endog meget små temperaturforskelle på alle overflader. Ilden havde godt fat, og røggasser sivede ud overalt mellem betonteglene, og inden skæreslukkeren blev sat ind, var temperaturen oppe på 700 grader. Foto: Beredskab Vesthimmerland. 17

18 Odense Congress Center Ørbækvej Odense SØ - 34 spændende indlæg om løsninger til sikkerhedsbranchen med gæstetalere fra ADI-Alarmsystem og Solar Læs mere på SPEAKERS CORNER KONFERENCER: Boligselskabers nødvendige overvejelser til sikkerhed og miljø SikkerhedsBranchen ASIS International Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Passiv Brandsikring Dansk Låsesmede Forening Forsikring & Pension Tekniq Odense Congress Center Tilmeld dig! Udskriv dit eget adgangskort på Sikring & Sikkerhed september 2009 Odense Congress Center SIKKERHED BRAND KONTROL SIKRING Elektronisk sikring (AIA, ADK, ITV) Integrerede anlæg Mekanisk sikring og værdihåndtering Brandsikring Vagter og privathjemssikring Rådgivning og konsulenter BESØG MESSEN - og bliv opdateret om det meste - faglighed, saglighed og muligheder

19 sine Succes for chefseminar Kommunerne har nu et godt og ensartet værktøj for deres beslutninger omkring organisation kontrolrum Af Erik Weinreich FKBs chefseminar om SINE kontrolrum blev en klar succes. Ikke, at det sluttede med en entydig anbefaling af én af løsningerne, og det var heller ikke formålet, men resultatet af seminaret giver nu kommunerne et langt bedre beslutningsgrundlag for valg af kontrolrum. Otte arbejdsgrupper afdækkede i løbet af 24 timer fordele og ulemper ved fire hovedløsninger, og måske endnu vigtigere fandt arbejdsgrupperne frem til forudsætningerne for de enkelte løsninger, samt hvilke risici, løsningerne indebærer. Resultatet fremgår af skemaer på disse sider, som nu kan blive vigtige værktøjer for kommunernes beslutninger. Ligeledes giver skemaerne en fælles referenceramme, både når kommunerne skal drøfte samarbejde og i diskussioner med lokale politikere. Flot opbakning om chefseminar Ikke færre end 67 beredskabschefer (eller deres stedfortrædere) deltog i seminaret. Enkelte er beredskabschef i to nabokommuner, så i alt 72 ud af landets 98 kommuner var repræsenteret. Chefseminaret, også benævnt Strategisk Forum Organisation af kontrolrum, var arrangeret af FKB med beredskabschef Jakob Vedsted Andersen i Århus som tovholder og med konsulent Knud Winther Dahl fra Århus som inspirerende mødeleder. Seminaret blev holdt på Vissenbjerg Storkro inden for 24 timer den juni, og en tydelig tilkendegivelse fra flere deltagere viste, at det var en vellykket form, som foreningen godt må benytte en anden gang. en kommune investerer i sit eget kontrolrum, som alene varetager kommunens egne opgaver. Det svarer nogenlunde til, hvad de fleste kommuner har i dag, og kontrolrummet indgår ikke i et større fællesskab. Nabofællesskab Den næste model er et samarbejde mellem flere kommuner om oprettelse og drift af et fælles kontrolrum. Kontrolrummet skal alene betjene de kommuner, der ejer det, og som har indflydelse på driften via en bestyrelse. Ejerskabet kan være et kommunalt 60 selskab eller en anden form for kommunalt fællesskab. Lokalt overblik og fælles disponering Den tredje model er en udbygning af den forrige. Flere kommuner er med i et fælles kontrolrum, der har overblik over og disponerer de kommunale redningsberedskaber. Samtidig har hver kommune et lille kontrolrum, hvorfra man kan følge med i, hvad der sker, og hvorfra der kan løses vagtcentralopgaver for andre forvaltninger i kommunen. Kommunerne kan enten drive det fælles kontrolrum som et fælleskommunalt 60 selskab, eller de kan udbyde det, så det drives af fx en Fortsættes side 57 Fire løsninger Fra at SINE-sekretariatet i første omgang forventede, at hver kommune ville investere i sit eget kontrolrum, anbefaler sekretariatet nu, at kommunerne samarbejder om fælles kontrolrum. Dette samarbejde kan organiseres på flere måder, alt afhængig af den enkelte kommunes tradition, organisation, samarbejde med nabokommuner eller Falck, samt økonomiske forventninger og følelsesmæssige bindinger. På seminaret fokuserede man på fire hovedmodeller, der er beskrevet i det følgende, men der kan sagtens findes andre modeller eller mellemformer mellem de fire modeller. Ren kommunal løsning Den første model for kontrolrum er den rene løsning, hvor Med otte i hver gruppe var der plads til intense drøftelser, hvor argumenter blev vendt og drejet, inden de senere skulle forelægges for plenum. 55

20 sine Fordelene er her markeret med grønt og ulemper med rødt, og der kan sagtens både være fordele og ulemper ved samme punkt. De enkelte punkter er grupperet efter emne, og rækkefølgen er ikke et udtryk for nogen prioritering. Det er nu op til det enkelte beredskab at vurdere, hvor meget vægt, der skal lægges på hvert enkelt punkt. OBS: Det skal understreges, at de samme fordele og ulemper ikke nødvendigvis har været drøftet i alle grupper og ved alle modeller. Det kan derfor anbefales at gennemgå skemaerne i forhold til lokale synsvinkler. FORDELE Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 OG ULEMPER Eget kontrolrum Fælleskommunalt Eget lille kontrol- kontrolrumsuden større kontrolrum, rum + fælles opgaven drives fællesskab fx 60 selskab kontrolrum til at af en anden disponere red- kommune eller ningsberedskab et privat selskab OVERBLIK Overblik egne styrker godt lille, mistes lokalt overblik mangler Overblik nabostyrker dårligt Regionalt overblik dårligt centralt høj Overblik v. store hændelser god Brug af vigtigste kan glemmes god ressource Koordinering af RBD nærmeste nærmeste køretøj køretøj STYRING Egen ressourcestyring god mister ingen egen disp. ingen lokal indflydelse ledelseskompetence Lokal styring af store mangler god backup ingen indsatser af lokal ISL lokal styring Samlet koordinering dårlig central mangler Samarbj med naboer styrkes Samarbj med region, forenkles styrker politi, forsvar regionale samarbejde DRIFT Lokalkendskab stort mistes mistes Operatør kompetencer mindre stor bedre backup god af indsats Risiko for fejl større lille brugsvenlig, intet skift Sårbarhed høj driftssikker driftssikker Vidensdeling mellem stor kommuner Udvikling gode Flere typer opgaver gode muligheder høj Beslutningsproces tung Organisation tung dbl. adm. let adm. Serviceniveau stiger lav forventning god Robust beredskab stor driftssikker fleksibelt ikke fleksibelt Støtte til øvrige god forvaltninger Kontrol af driften god mister Ansvar entydigt SINE godkendelse problemer med usikkerhed om forskellig kravspec. software MATERIEL Talegrupper teknisk besværligt Back up / fall back god Ressourcer kan mindskes ØKONOMI dyrt god dyrt med god 2 systemer Indtægter beholdes i beholdes mister fra VC ydelser egen organisation Budget sikkerhed høj Mulighed for udbud velegnet bydere kan ikke deltage i udarbj. af materiale Kommuner med Falck VC fordel Pris om 5 år usikker FØLELSER Selvstændighedsfølelser høj medejerskab, lille begrænset afgivelse af indflydelse afgivelse af kompetence suverænite Politisk forankring acceptabel acceptabel Lokal forankring høj høj 56

21 sine Fortsat fra side 55 større kommune eller af en privat entreprenør. Udlicitation Ved den sidste model udliciterer kommunen hele opgaven for kontrolrum til enten en anden kommune eller til en privat entreprenør. Det sker på en kontrakt, så ansvar og drift alene ligger hos entreprenøren. Det ligner den løsning, som flere kommuner i dag har i forhold til deres samarbejde med Falck. Hvad er et kontrolrum? I forhold til drøftelserne på chefseminaret blev et kontrolrum defineret bredt, således at ordet også dækker en vagtcentral. Processen Under kyndig ledelse af konsulent Knud Winther Dahl arbejdede seminarets deltagere sig gennem de forskellige løsninger, hvor de uanset deres personlige holdninger diskuterede fordele og ulemper. Arbejdet foregik i en form for dynamiske grupper, hvor dén i gruppen, der var den største fortaler for den pågældende løsning også selv om han personligt foretrak en anden model bar resultatet videre til den næste gruppe, hvor diskussionen gentog sig. Det viste sig som en rigtig god proces, der identificerede rigtig mange vinkler ved hver model, som senere blev gennemgået i samlet forum. Samme proces gentog sig, nu blot ud fra at afdække, hvilke forudsætninger og risici, der knytter sig til hver af de fire modeller. Her blev grupperne desuden bedt om at prioritere, hvilke forudsætninger og risici, der betød mest. Denne prioritering var imidlertid ikke så entydig, at den har kunnet tages med i skemaerne. Forudsætningerne er meget forskellige for de fire modeller for organisation af kontrolrum, og i processen for den enkelte kommunes valg er det vigtigt at undersøge, om forudsætningerne nu også kan opfyldes. En enkelt af forudsætningerne, politisk enighed, er grundlæggende for alle løsninger. Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 FORUDSÆTNINGER Eget kontrolrum Fælleskommunalt Eget lille kontrol- Kontrolrumsuden større kontrolrum, rum + fælles opgaven drives fællesskab fx 60 selskab kontrolrum til at af en anden disponere red- kommune eller ningsberedskab et privat selskab Økonomien skal være til stede Passende antal kommuner Ligeværdighed mellem kommuner Løsningen skal være lovlig Politisk enighed Adm. vilje til at afgive selvstændighed Forretningsudvalg af embedsmænd Klar beslutningskompetence/rollefordeling Byderen skal kunne bære opgaven Operatør må ikke drive afhjælpende beredskab i området Klar opgavefordel. mellem VC og kontrolrum Lille VC 8-18 / 8-24 Stort, døgnbemandet kontrolrum Skal tilbyde de opgaver, der efterspørges Valgmulighed mellem flere løsninger Minimum forpligtelse Service harmonisering Faste aftaler om udveksling af data Mulighed for at arbejde på egen VC Stor faglighed og driftssikkerhed Kvalificeret personale/eget personale opgraderes Kommunal kommunikation skal foregå via kontrolrummet Udkald teknisk håndterbar Brug for det nye i forhold til det gamle Backup Fysiske rammer Ingen beslutning uden risiko. Dette skema skal forberede beslutningstagerne, så de inden den endelige afgørelse er klar over, hvor der er særlige faldgrupper. Nogle risici kan ikke helt undgås, mens der for en stor del er mulighed for at tage forholdsregler, der minimerer dem. Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 RISICI Eget kontrolrum Fælleskommunalt Eget lille kontrol- Kontrolrumsuden større kontrolrum, rum + fælles opgaven drives fællesskab fx 60 selskab kontrolrum til at af en anden disponere red- kommune eller ningsberedskab et privat selskab Økonomi Økonomisk risiko hvis nogen springer fra For dyrt uden konkurrence Konkurs Store omkostninger Egne følelser Interessekonflikter/lobbyisme Dårlig rådgivning af beslutningstagere Lokal politisk indblanding Forkerte personer i styrende forum Forventninger indfris ikke/ oplevelse af serviceforringelse Manglende accept af afgivelse af kompetence Sårbar løsning Terma kan ikke håndtere opgaven Manglende samspil ml. Terma og kommunens IT løsninger Teknisk udvikling Mangelfuld kravspecifikation Debat om geografisk placering Nedprioritering af opgaveløsninger Mangel på kvalificerede medarbejdere Mangel på faglighed og viden Afskedigelse af eget VC personale Mangel på opgaver i VC Ikke attraktiv uden 112-opgaver Manglende lokalt overblik Begrænset konkurrence Ny ledelsesmæssig opgave Man bliver ikke en del af fællesskabet Senere udlicitering til 3. part Nedprioritering af opgaveløsninger 57

22 sine Brug tiden fornuftigt Lars Bo Kjær forventer, at kontrolrum skal anskaffes senest i 2010 Af Erik Weinreich Lederen af SINE-sekretariatet, Lars Bo Kjær, vil ikke diktere kommunerne, at de her og nu skal ud og købe terminaler. Ved seminarets indledning havde han lejlighed til at give en kort status for SINEprojektet, og han opfordrede her kraftigt kommunerne til at bruge ventetiden fornuftigt, ikke mindst i forhold til valg af organisation omkring kontrolrum. Mens Dansk Beredskabskommunikation er forud for tidsplanen med opstilling af det landsdækkende sendenet, så der allerede den 1. juli skulle være dækning også i Nordjylland, er tidsplanen for kontrolrum skredet. Kommunerne bør dog i hvert fald tænke (senest) 2010 i forhold til deres beslutninger. Husk, at formålet med SINE er et tværgående, teknologisk løft, understregede Lars Bo Kjær desuden. Han erkendte, at kontrolrum type 1 er ren historie. Valget i dag står alene mellem type 2 og type 3. Prismæssigt er der ikke stor forskel, men almindelige kontrolrumsaktiviteter vil nok kræve et kontrolrum, der kan patche, dvs sammensætte talegrupper, og det kan kun type 3. Uanset valg af kontrolrum og uanset valg af samarbejde med flere kommuner om samme kontrolrum vil der ikke være flere penge at hente for kommunerne. DUTforhandlingerne er overstået, og kommunerne har fået Dansk forbillede Det har flere gange været fremme, at Danmark har valgt en model for det nationale beredskabsnet, som ikke er set i andre lande: Staten betaler for en ydelse i ti år, hvor entreprenøren (Dansk Beredskabskommunikation A/S) garanterer for en dækning med ubegrænset radio-trafik. Til gengæld ejer entreprenøren selve nettet (master m.v.). Vores konstruktion er nu kopieret ved tilsvarende udbud i Holland og Tyskland, oplyser Lars Bo Kjær fra SINE-sekretariatet. et engangsbeløb på 150 mio. som en samlet kompensation fra Staten for ekstra udgifter, og det beløb ændres der ikke ved. Model 2 og 3 giver en bedre økonomi for kommunen end model 4, fordi pengene bliver hjemme, argumenterede Niels Mørup (i midten), Nordsjællands Brandvæsen, under gruppearbejdet. 58

23 sine Knud Winther Dahl brugte både en campingtur til Gardasøen og en fodboldkamp til at fænge tilhørernes opmærksomhed, og selv om hans peptalk begyndte langt uden for emnet, forstod han at slutte præcis, så deltagerne fik lidt ekstra at tænke over i deres efterfølgende drøftelser. Glem ikke følelserne Økonomi og følelser fylder meget i beredskabsdebatten Af Erik Weinreich Følelser er en vigtig del af beslutningsprocessen, når kommunerne skal vælge en løsning for beredskabets kontrolrum. Og følelser kan også være rationelle argumenter, understregede konsulent Knud Winther Dahl på seminaret i Vissenbjerg. Man må derfor ikke underkende betydningen af følelser, og det er vigtigt at erkende, at følelser spiller en stor rolle, især i relation til det enkelte beredskabs selvstændighed, hvilket igen kalder på begrebet respekt, pointerede Knud Winther Dahl. Respekt er noget af det allerfornemste, og uden respekt over for andres holdninger, løber det hele ud i sandet. I det hele taget findes den eneste, rigtige løsning ikke. Der er fordele og ulemper ved alle løsninger. Penge Også økonomien fyldte meget i diskussionerne på Vissenbjerg Storkro, herunder ikke mindst indtægterne fra den lokale vagtcentral. I den forbindelse henviste Knud Winther Dahl til, at mange små virksomheder er mere optaget af indtægter end af udgifter, mens den kloge mere regner i dækningsbidrag. En del kommuner har indtægter på deres ABAalarmer, og den mulighed vil der også være, hvis man går med i et fælles kontrolrum, mente Peter Søe, Guldborgsund. Det er blot et spørgsmål om at skrue udbuddet af kontrolrummet sammen. Er det lovligt? Et tredje debatemne var lovligheden ved en udlicitering, hvor Jørgen Pedersen, Aalborg mente, at ledelseskompetence er en myndighedsopgave, som det måske ikke engang vil være lovligt at udlicitere. Det mente Jan Funk Nielsen fra Greve nu nok, for Falck driver allerede i dag vagtcentraler, uden at det er blevet anfægtet. Jesper Djurhuus sluttede på bestyrelsens vegne seminaret med at henvise til, at 18 kommuner i Storkøbenhavn i dag har afgivet deres dispositionsret til 112-alarmcentralen, der har det store overblik. 59

24 sine Beredskabet beholder frekvenserne Tilkald af deltidsbrandmænd vil kunne ske som hidtil Af Erik Weinreich De kommunale redningsberedskaber må gerne beholde deres radiofrekvenser til fx pagere til tilkald af deltidsbrandmænd, og i øvrigt vil IT- og Telestyrelsen ikke blande sig i, hvad beredskaberne bruger deres frekvenser til, heller ikke, når SINE-projektet er færdigt. Det er ikke styrelsens opgave at være kontrollør. Når SINE på et tidspunkt er udrullet og godkendt i hele landet, er det et krav, at SINE-radioerne bruges til alle beredskabsopgaver, hvor det kan lade sig gøre. Det har brugerne også en stor interesse i, for når først SINE-radioerne er indkøbt, vil de være gratis at bruge. Staten har på forhånd betalt for ubegrænset forbrug i ti år. Tilkald af brandmænd hører derimod ikke med i projektet og må derfor fortsat foregå med pagere og stort set på de samme frekvenser som hidtil. Inden for frekvenserne Mhz kan IT- og Telestyrelsen igen udstede tilladelser til enkeltstående positioner og i kanaler á 25 khz, og der er allerede nu mulighed for at søge om nye frekvenser. En ny kanalplan i frekvensbåndet, som skal være gennemført senest den 31. december 2011, vil desuden betyde, at de, der allerede har tilladelser, vil opleve en ændring i deres frekvenser, og det er de pågældende orienteret om, oplyser Tine Meyer, der er chefkonsulent i IT- og Telestyrelsen. Derudover har styrelsen ikke planlagt ændringer i andre af de frekvensbånd, der anvendes til nød- og beredskabskommunikation. De beredskaber, der benytter 80 Mhz og 160 Mhz båndet, kan derfor umiddelbart fortsætte SINE-radioer til politiet PET får en særlig kryptering Af Erik Weinreich Politiet er med en bestilling på SINE-radioer ved at gøre sig klar til FNs klimatopmøde i december. De første radioer er leveret og er ved at blive fordelt. De fleste af radioerne er håndholdte Motorola-modeller, og en mindre del faste terminaler, der skal installeres i bilerne. Bestillingen er afgivet efter, at Sydsjællands og Lolland Falsters Politi som en del af pilotprojektet har haft tilsvarende terminaler til afprøvning. Desuden har politiet i nogen tid afprøvet 300 radioer, der er installeret i københavnske politibiler, mens andre 100 i længere tid har fungeret i politibiler på Sydsjælland og Lolland- Falster. Yderligere 50 skal installeres i politibiler fra provinsen, som under klima-topmødet skal benyttes i København. Politiet vil i første omgang kun benytte SINE i hovedstadsområdet, og hver af de andre politikredse må derfor nøjes med de fem SINEradioer, de er blevet tildelt til at øve sig på. En af de helt store fordele for politiet er, at kommunikation på SINE-radioerne er krypteret ikke kan aflyttes. En særlig end-to-end kryptering er i øvrigt bestilt til PET, der generelt er meget begejstret for SINE. 60

25 sine Ingen certificering Det første forsøg på certificering af kontrolrum type 2 blev afbrudt, fordi systemet var for ustabilt. En ny dato for certificering er endnu ikke fastsat. Det fremgår af referatet fra det 23. møde i pilotgruppen den 26. juli. Intet sammenbrud Formandlingerne mellem Terma og SINE-sekretariatet er ikke brudt sammen, sådan som det forlød i radioen den 30. juli. Fra begge sider understreges det, at rygtet skyldes en misforståelse hos en journalist, og at forhandlingerne blot ligger stille på grund af sommerferie. De genoptages i løbet af august. Lolland prøver nye radioer Standardmodellen MTP 850 er ikke praktisk til røgdykkerne Af Erik Weinreich Lolland Brandvæsen har fået nye SINE radioer på prøve. Den første model, MTP 850 fra Motorola, er ikke videre praktisk som røgdykker radio, og ud over, at der har været nogle lydproblemer, som ganske vist er blevet rettet en del, er placering og udformning af ladestik og stik til røgdykkergarniture ikke særlig hensigtsmæssige, fortæller beredskabschef Finn Antonisen. MTP 850 er en standardradio med fuldt tastatur og med et enkeltbenet tilbehørsstik. I stedet vil man nu prøve model MTP 810, der er en eksplosionssikker Atex radio med store taster på et begrænset tastatur og med et mere robust 13-benet tilbehørsstik. Specielt for tilslutning af tilbehør til røgdykning, hvor radioen ofte bæres under dragten, skulle det være mere praktisk. Det ser i hvert fald fornuftigt ud, siger Finn Antonisen, der ser frem til de praktiske forsøg, når beredskabet modtager det røgdykkertilbehør, der passer til. Mens model MTP 850 kun vejer 240 gram, er model MTP 810 noget større og vejer 400 gram. Der er stor prisforskel på de SINE-godkendte terminaler. En Motorola MTP 850 (T.V.) koster kr inklusiv en 220 v lader, mens MTP 810 Atex (T.H.) koster kr., og en MTP 850 Atex er helt oppe i kr. Til alle priser skal lægges 200 kr. til programmering. Også prisen på røgdykkergarniture svinger alt efter type. Fx koster et Dräger FPS 7000 med kommunikationsmodul kr. I visse tilfælde kan man dog nøjes en tredjedel af beløbet ved at udskifte tasteboksen i det nuværende hovedsæt. 61

26 sine Terma forklarer forsinkelser med nye brugerønsker Den nye tidsplan for kontrolrum er stadig næsten færdig Af Erik Weinreich For over et år siden skred tidsplanen for SINE projektet, fordi Terma ikke kunne levere de kontraktmæssige kontrolrum, og på trods af gentagne udmeldinger om, at Terma og SINE-sekretariatet havde en positiv dialog og snart kunne underskrive en aftale om en ny tidsplan, er parterne ikke blevet enige endnu. Selve projektet står ikke stille af den grund. Ingen tvivl om, at Termas teknikere arbejder hårdt for at blive færdige, men den manglende tidsplan viser med al tydelighed en fortsat stor afstand mellem parterne, herunder også en økonomisk uenighed. Men hvad gik egentlig galt? Store ambitioner Fra begyndelsen havde Økonomistyrelsen, der udformede udbuddet og skrev kontrakten, store ambitioner. En ambitiøs tidsplan er ganske enkelt en forudsætning for at komme videre, sagde Jeppe Juul-Andersen fra Økonomistyrelsen i marts sidste år. Han var dengang chef for SINE-sekretariatet. Han regnede med, at tidsplanen ville holde, også selv om al erfaring fra udlandet med så store projekter viser, at det gør den ikke. Deltagerne er trods alt folk, der er vant til at arbejde med vanskelige og farlige opgaver, sagde han til. Alle slags kontrolrum Terma A/S har i 30 år leveret kontrolrum til alle former for industri og beredskab, herunder også til den europæiske rumfartsorganisation ESA, European Space Agency. Men få måneder efter var tidsplanen skredet. Økonomistyrelsen manglede et dybere kendskab til beredskabets behov og havde tilsyneladende en urealistisk opfattelse af beredskabet som en samlet, ensartet gruppe, og heller ikke Terma havde forberedt sig godt nok. Her manglede både teknikere og indsigt i beredskabets komplekse behov. Terma har siden både sat flere teknikere på projektet og ansat tidligere medarbejdere fra både politi og redningsberedskab. Nye tilvalg forsinker Jørn Henrik Levy Rasmussen, der er direktør for strategisk markedsføring hos Terma, forklarer, at startvanskelighederne er overstået. Vanskelighederne bunder først og fremmest i, at projektet er blevet mere omfattende end forventet i kontrakten. Løbende kommer brugerne med ønsker til nye funktionaliteter, hvilket i øvrigt er ganske normalt ved så store projekter. For Jørn Henrik Levy Rasmussen er det positivt, at brugerne efterhånden er blevet opmærksomme på de mange muligheder, som SINE-projektet giver, men de nye ønsker kan bare ikke indeholdes i den oprindelige tidsplan, forklarer han. Flere tests En tredje grund til forsinkelser er ekstra tests for, om systemet nu også fungerer, efterhånden som Terma leverer og implementerer nye funktionaliteter i pilotprojektets computere, siger Jørn Henrik Levy Rasmussen Nye ønsker Oprindelig var der nogle forventninger til, at alle brugere stort set kunne benytte den samme løsning for kontrolrum. Sådan er virkeligheden imidlertid ikke, og efterhånden som der tænkes mere og mere i fælleskommunale løsninger, hvor kommunerne kan opnå stordriftsfordele, ændres forudsætningerne for brugen af kontrolrum, forklarer Jørn Henrik Levy Rasmussen. Et andet eksempel på et brugerønske er den planlagte løsning til disponering af regionernes akutambulancer, hvor regionerne nu også ønsker, at den skal kunne benyttes i forbindelse med liggende sygetransport, og selv om det er samme system, er der behov for tilpasninger. Forhandler stadig Parterne har således svært ved at nå hinanden, og der forhandles fortsat på mange planer. Hovedforhandlingerne foregår på absolut topplan mellem vicedirektør i Økonomistyrelsen, Henrik Pinholt, og divisionsdirektør i Terma, Peter Deichmann. Disse forhandlinger gælder ikke mindst de rigtig mange mio. kroner, som er på spil: Økonomistyrelsen vil som Statens repræsentant have kompensation for de store forsinkelser, der allerede har kostet brugerne store beløb, fordi de har planlagt ud fra den oprindelige tidsplan. Samtidig ønsker Terma betaling for de ekstra ydelser, der er tilføjet kontrakten. Jørn Henrik Levy Rasmussen ønsker ikke at udtale sig om de økonomiske forhandlinger, men mener dog ikke, at de forsinker den tekniske del af projektet. Terma regnestykke Internt hos Terma har man allerede vinket farvel til flere hundrede mio. kr., fordi antallet af kontrolrum nu bliver meget mindre end forventet. Oplægget var, at hver kommune skulle have 62

27 sine sit eget kontrolrum til redningsberedskabet, og efterhånden som der nu tales om blot et eller to kontrolrum pr. region til redningsberedskabet, mister Terma ikke alene et salg men også en forventet serviceindtægt de næste ti år, og denne menes internt at være budgetteret til dobbelt så meget som de 300 mio. kr., som Terma skal have af Staten for selve kontrolrummene. Brugeren er modsat interesseret i så få kontrolrum som muligt, der skal have service og opgraderinger. Til efteråret måske Hovedforhandlingerne suppleres så længere nede i deres respektive organisationer af hver parts stab af teknikere og beregnere, der skal finde ud af, hvad der er muligt, hvor hurtigt og hvad omkostningerne vil være. Efter en periode i efteråret 2008, hvor forhandlingerne slog gnister, har parterne efterhånden fundet hinanden og arbejder nu ihærdigt på at nå til enighed, så en ny tidsplan kan falde på plads i løbet af efteråret. Måske. Meget betegnende for situationen står der (i slutningen af juli) fortsat på SINEsekretariatets hjemmeside, en tidsplan for beredskabernes tilslutning til SINE, med Sjælland og hovedstaden i 1. halvår af 2009, og resten af landet i 2. halvår! Overalt i landet er der opsat nye sendemaster, og mens sendenettet er forud for tidsplanen, er der ikke meget at bruge det til. Men måske næste år vil antennerne begynde at gløde af beredskabsmæssige samtaler og dataoverførsler? 63

28 sine Ikke store ændringer ved disponering af ambulancer Fra 1. februar vil disponeringen i Region Sjælland foregå på Slagelse Sygehus Af Erik Weinreich Vagtcentral-operatører fra både Roskilde Brandvæsen og Falck har i juni været i Slagelse på Region Sjællands kommende kontrolrum for at se nærmere på Termas løsning, men endnu er det for tidligt at sige noget om, hvornår man begynder den egentlige afprøvning af systemet. Indtil videre fortsætter disponeringen af ambulancer derfor præcis som hidtil. Beredskabschef Carsten Iversen fra Roskilde er dog ganske tryg ved situationen, for der bliver ikke den store forskel for operatørerne i forhold til, hvad de kan og skal i dag. Roskilde Brandvæsen kan allerede i dag se position og status på alle køretøjer, og ud over, at man fremover også skal kunne se hinandens køretøjer, herunder også ambulancer fra andre regioner, der kører gennem ens område, vil det eneste nye i forhold til ambulancer blive et landsdækkende og sikkert radiosystem, siger Carsten Iversen. Også Falck kan i dag se positioner og status på egne køretøjer. Region Sjælland har opdelt ambulancetjenesten i seks beredskabsområder, og for hvert område skal entreprenørerne stille med tre operatører. Ved første udbud vandt Roskilde Brandvæsen Roskilde-Lejre området, og ved andet udbud efter Samaritens retræte fik Roskilde Brandvæsen desuden Greve-Køge området, mens Falck fik de fire sidste områder. Det bliver således seks mand fra Roskilde Brandvæsen og 12 fra Falck, der fra den 1. februar næste år får ansvaret for at disponere regionens ambulancer, mens det bliver det lægefaglige personale på Slagelse Sygehus, de forinden skal visitere patienter og tilskadekomne. Endnu ingen sikker kvittering til 112 SINE fungerer som intern kommunikation hos Vordingborg Brandvæsen, men endnu er tilvalg 1, 3 og 9 ikke færdige og godkendte Af Erik Weinreich Vordingborg Brandvæsen har som en del af SINEs pilotprojekt fået opsat et kontrolrum type 3, men så længe, der ikke er fundet en sikker løsning til at kvittere for modtagelse af alarmer fra 112-alarmcentralen, kan SINE-radioerne kun benyttes til ren intern kommunikation. Vordingborg har som alle beredskaber en direkte forbindelse til 112-centralen, og når alarmen lyder, kvitterer systemet først tilbage til 112, når opgaven bliver åbnet manuelt. På den måde har alarmcentralen sikkerhed for, at der bliver taget hånd om opgaven. En elektronisk kvittering for, at en alarm er nået frem til beredskabets kontrolrum, er ikke det samme, som at kontrolrummet netop i det øjeblik har personale til at tage sig af opgaven. I øjeblikket arbejdes der derfor for at fastlægge en sikker procedure for kvitteringer, og brandvæsnet i Vordingborg er stillet en løsning i udsigt hen over sommeren, fortæller beredskabsmester Brian Larsen, der er brandvæsnets SINEansvarlige. Kvitteringen er en del af opgave- og ressourcestyringen i tilvalg 1, som ellers er implementeret i Vordingborgs kontrolrum. To andre tilvalg, 3 og 9, er også lagt ind, men den 1. august var der endnu ingen i Vordingborg, der havde fået undervisning i dem, så Brian Larsen har ingen erfaring i, om de virker. De to tilvalg drejer sig om vagtplanlægning til opgaveog ressourcestyring og om rapportering og efterbehandling i forbindelse med opgave- og ressourcestyring. Noget fungerer Men noget fungerer trods alt når man først er logget på, men ind i mellem kan det tage lang tid netop at logge på systemet, siger Brian Larsen. Men derefter fungerer det udmærket med af patche (sammenlægge) talegrupper, og ikke mindst selve SINEnettet fungerer udmærket i det daglige. Skulle der opstå problemer, kan man altid bruge et par reserveradioer, der er sat op i samme talegruppe. De fejl, der opstår, forsøger teknikerne at rette hen af vejen, og ikke alle fejl er rettet endnu, men Brian Larsen undrer sig over, at det ikke nødvendigvis er de samme problemer hos Vordingborg Brandvæsen som hos Næstved Politi, der også er en del af pilotprojektet. Begge kører trods alt med de samme, centrale serverfarme hos Tema. 64

29 skift skulle stå til rådighed døgnet rundt. Nu får Danmark to særlige udrykningshold til at slukke brande i skibe på havet. En udfordring, der kræver ganske særlige forudsætninger hos brandmændene. Århus Brand og Falck står til søs Kun få var med i 2. runde om slukning af skibsbrande Af Erik Weinreich Det bliver Århus Brandvæsen og Falck, der fremover skal slukke brande i skibe på havet og med tilkald fra henholdsvis Århus og København. Det er bare ikke officielt endnu, idet der ved redaktionens slutning på grund af ferie manglede nogle underskrifter. Beslutningen er dog taget i Beredskabsstyrelsen, og afslutningen er kun en formalitet. Brandslukning til søs har været i udbud to gange. Kort inden afslutningen af første udbud blev der identificeret et behov for at udvide uddannelsen i forhold til helikoptertransport, så den også indeholdt et uddannelsesforløb i evakuering under vandet eller såkaldt dunker-træning. Behovet for denne træning medførte en så væsentlig ændring af grundlaget for udbuddet, at det af udbudsretlige årsager var påkrævet at annullere det første og begynde forfra. Det betød, at over halvdelen af de omkring ti budgivere fra første runde faldt fra. De ønskede ikke at give være med under de nye betingelser. Eksempelvis sprang Fredericia Brandvæsen fra, fordi man her ikke ville kunne afse 24 mand til specialuddannelsen, og som bagefter på Falck uddanner i Esbjerg Aarhus Brandvæsen ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse nærmere om sine planer, men oplyser, at det første af to hold på hver 12 Falck-brandmænd allerede i september begynder uddannelse i brandslukning i skibe til søs. Uddannelsen foregår hos Falck Nutec i Esbjerg. Den 1. oktober skal holdet være klar til udrykning. Falck har udpeget 24 mand til at deltage i en vagtordning for brandslukning til søs: Fem indsatsledere, otte holdledere og 11 brandmænd, der kommer fra hele Storkøbenhavn sydpå ned til Greve og nordpå op til Hillerød. På denne måde risikerer Falck ikke at affolke en enkelt station, og samtidig gør man brug af kompetencer fra langt flere ansatte, fortæller Bendt Trustrup, der er souschef i Falcks brandenhed. Kontrakten omkring brandslukning til søs angiver ikke noget fast mødested. Kun skal de som udgangspunkt kunne møde i Storkøbenhavn inden for en given frist. Det nøjagtige mødested besluttes i hvert enkelt tilfælde i forhold til den enkelte hændelse, og i forhold til om brandfolkene skal flyves ud med helikopter eller sejles ud til det brændende skib. Brandfolkenes adresser betyder derfor mindre. Selve udstyret til de udvalgte brandmænd placeres på en trailer hos Falck i Ballerup, hvorfra det vil blive kørt ud til det angivne mødested, oplyser Bendt Trustrup. 65

30 Formaldehyd-udslip på Patologisk Institut Alarm kl om større forurening/kemikalieudslip. Adresse: Regionshospitalet Randers. Nærmere betegnet i kælderen med forbindelse op til hospitalets mange afdelinger Af Peter Allentoft Lørdag den 11. juli kl kom en melding om større forurening/kemikalieudslip på adressen Dronningborg Boulevard 14 i Randers: Udslip af formaldehyd-opløsning på Patologisk Institut ved kapellet. Alle vores udkald er i dag funktionsbaseret ud fra 112-picklisten, og derfor afsendes ved meldingen to slukningstog med trin I og trin II trailer. Regionshospitalet Randers ligger meget tæt ved brandstationen, så med en kørevej på under 500 meter var det ikke meget yderligere information, brandmandskabet kunne nå at få. Indsatslederen kom fra hjemmeadressen med en køreafstand på cirka 4 km. Vagtcentralen kunne hjælpe med opslag i kemikalieindsatskortene og information om, at formaldehyd er giftigt, ætsende og brandfarligt. Ved ankomst bliver brandfolkene modtaget af kontaktpersoner, og der blev tilkaldt personale fra afdelingen til at bistå under indsatsen. Kælder forbinder afdelinger Udslippet blev opdaget af en portør, der kørte i kælderen og lugtede, at her var der vist noget galt. Hun forsøgte at komme tættere på, men lugten var for skrap. Hun kontaktede hospitalets tekniske afdeling, der hurtigt besluttede, at der var behov for hjælp. Randers Via kælderen er der forbindelse mellem flere af afdelingerne og til selve regionshospitalets store hovedbygning. Ingen direkte kontakt Førsteindsatsen gik på at sikre, at der ikke var personer i bygningen, og eventuelt at begrænse spild og dermed hindre, at formaldehyden kom i afløb. Samtidigt var indsatspersonellet øjne for indsatslederen, der skulle skabe sig et overblik over situationen. Alt sammen uden, at der var direkte kontakt med stoffet. Indsatsen foregik med fuld åndedrætsbeskyttelse. Samtidigt begyndtes iklædningen af to kemikaliedykkere, der fik til opgave at samle spildet op, efter at de havde drysset kattegrus over. Det hele blev opsamlet i en beholder, der kunne sendes til destruktion liter Der kom lidt forskellige meldinger på, hvor meget formaldehyd-opløsning, der var løbet ud. Udslippet viste sig at være senere at være mellem fem og 25 liter. Reelt formentligt nærmest de fem liter. Udslippet skete på grund af et tæret afløb fra beholderen, hvor væsken var løbet ud. Støtte til ISL Jeg valgte at køre til Regionshospitalet for at støtte indsatslederen, hvor det er muligt, da det er yderst vigtigt, at et spild på et hospital ikke spredes, og under en sådan indsats kan der være flere instanser, der med fordel kan kontaktes. Det kan derfor være en fordel at have hjælp til informationsstrømmen. Min opgave blev at kontakte kemikalieberedskabsvagten for at høre om yderligere kemiske egenskaber, samt støtte ved den pågående indsats ud fra data i kemikalieindsatskortene. Dernæst kontaktede vi kommunens miljøvagtordning. Natur og Miljø under Miljø- og teknikforvaltningen har indgået en aftale om en døgnvagtsordning. Som brandvæsen er det meget vigtigt, at der døgnet rundt kan trækkes på ressourcepersoner inden for de forskellige sektoransvarsområder, og at der kan skaffes oplysninger om vandløb, kloak, drikkevand etc. Vi har indtil videre kun ros til vores miljøafdeling for dens andel i den fælles løsning af problemer, og en døgnvagtsordning er meget afgørende, da uheld ikke kun indtræffer Lægefagligt Politiets indsatsleder var som den koordinerende leder under indsatsen i kontakt med embedslægevæsenet. Embedslægen var naturligvis også interesseret i afstand fra spild til patienter og om mulig brandfare. Ressourcepersoner fra Patologisk Institut kunne fortælle, 66

31 at det var formaldehyd i en vandopløsning på omkring 10 % og ikke en brandbar methanol opløsning. Derfor var der ingen brandfare, og giftigheden samt ætsningsfaren var også mindre end først antaget. Hertil er kemikalieberedskabsvagten en god ekstern ressource at kunne trække på. Ingen symptomer Giftlinjen blev kontaktet for at få information om eventuelle forhold over for portøren, der havde været tættest på spildet. Hun havde ingen af de symptomer, der skulle reageres på, hvilket viste, at hun ikke havde været udsat for en større koncentration. Hun måtte dog gerne slappe lidt mere af inden for det næste døgn, men der skulle ikke tages akutte eller yderligere forhold. Da det var vigtigt at holde dampene væk fra sengeliggende afdelinger, indsattes to overtryksventilatorer i kældersystemet hen imod Patologisk Institut. Desuden blev branddørene i de tilstødende gange i kældersystemet lukket for at begrænse udbredelsen. Skadestedet blev til sidst overdraget til politiet, og der aftaltes med ledende laborant, at sygehusets sikkerhedsorganisation skulle træde sammen næste formiddag for at aftale miljø- og arbejdsmæssig sanering af lokalerne. Var det godt nok? Erfaringen fra Randers. Har beredskabet erfaring nok? Bundniveauet bør hæves. Behov for bedre overblik Af Peter Allentoft Gik alting så godt? Nej. Skal vi være åbne om det? Ja. Blev opgaven løst? Ja. Vi er inden for beredskabet uddannet og trænet i at håndtere indsatser af forskellig karakter. Der er en rimelig god ballast, der kan kobles op på erfaring fra virkelighedens indsatser, og med vores operative indgangsvinkel til tingene kan vi handle ud fra principper i alle situationer. Der var godt styr på indsættelsen af kemikaliedykkerne og registrering af deres indsatstid. Materiellet til oprettelse af et rensepunkt og til opsamling af sluknings- og rensevand er vi efterfølgende ved at se nærmere på. Formentlig er det ikke tilstrækkeligt. En god målestok for, om materiellet er let at betjene og anvende, er jo frivilligheden og automatikken til at sætte det op og anvende det. Erfaring Vi er fra dagligdagens mange indsatser blevet for godt forvænt med at kunne køre helt op til skadestedet, hvor der er ildløs, men ved uheld med farlige stoffer er det ikke altid den bedste løsning. I dette tilfælde kom indsatsmandskabet for tæt på skadestedet ved ankomsten. Ved vores udarbejdelse af den risikobaserede dimensionering blev der analyseret på 1895 udkald. Fjernes udkald uden for 112-picklisten, så er vi nede på 1176 udkald. Kun fem af disse var til en større forurening, svarende til 0,43 % af indsatserne. Det giver jo ikke et stort erfaringsgrundlag. Derfor ser jeg det også nødvendigt, at den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse på de 2 x 12 timer gives ud til kommunerne. Vi skal selv tilrettelægge den nødvendige lokale uddannelse. Dette er netop i ånden af den risikobaseret dimensionering. Beredskabsstyrelsen må gerne komme og deltage, hvis de ved selvsyn vil have sikkerhed for kvaliteten i uddannelsen. Præcis som i fodbold Hvis man i fodbold vil vinde kampe, så er man afhængige af hinanden. Der tales også om, at det er vigtigt, at ens bundniveau er højt, for der vil komme dage, hvor præstationerne ikke kan være på toppen. Derfor også nødvendigheden om et højt udgangspunkt. Det samme gælder for beredskabet. Nogen bør have overblik Det er nødvendigt, at der er overblik over ressourcerne. Ikke kun de indsatte styrker, men også hvorfra den nødvendige hjælpe kan komme. SINE vil give et teknologisk løft, men jeg ser det som nødvendigt, at nogle (udvalgte) har det store overblik til flådestyring. For mig vil det oplagt være en opgave for politiets 112-centraler, der både vil have kontrolrummet, og i forvejen har den koordinerende rolle i henhold til beredskabsloven. Det er også nødvendigt, at man ikke kun kommer på vedligeholdelseskurser eksempelvis hvert femte år. Beredskab det er noget vi vil, og derfor koster det også investering. Investering i uddannelse, træning, øvelser, selvstudie og materiel. Måske er der også behov for et tættere, operativt samarbejde og mulighed for at trække på ressourcepersoner til støtte for den lokale indsatsledelse ved de særlige hændelser. Tryghed det er jo noget vi skaber ved enhver indsats. 67

32 Moderne, mobil kommunikationscentral til rumænske regioner Størstedelen af Rumænien er i dag dækket af et Tetra-net Af Erik Weinreich Den rumænske stat har bestilt en topmoderne, mobil kommando- og kommunikationscentral til brandvæsnet i hver af landets otte regioner. Den bliver udstyret med alverdens moderne kommunikationsudstyr, og når den sendes ud på opgaver i fjerntliggende egne, vil en 10 kw dieselgenerator sørge for strømforsyningen i mindst en uge. Rumænien er opdelt i otte regioner, der hver dækker kvadratkilometer og har 2-3 mio. indbyggere. Katastrofer Risikoen for naturkatastrofer er en del af hverdagen i Rumænien. Landet blev her i foråret ramt af et jordskælv på 5,3 på Richterskalaen, og sidste sommer oplevede landet de værste oversvømmelser i ti år. I tilfælde af en katastrofe vil man i kommandocentralen kunne samle alle oplysninger, inklusiv trafikinformation og skabe sig overblik på den store touchskærm foruden alle de mindre computerskærme. Den første af de otte kommandocentraler blev præsenteret på Tetra World Congress i München i foråret, bygget af det østrigske selskab Dlouhy som et pilotprojekt til en pris af euro. Selve bilen opbygges i Østrig på et Mercedes chassis, hvorefter hele den elektroniske del monteres i Rumænien. Første beredskabs-samarbejde I Rumænien er brand, politi og ambulance tre landsdækkende statsorganisationer, der har haft hvert sit kommunikationssystem og ikke har ret meget tradition for samarbejde. Nu skal de for første gang være fælles om samme platform, for selv om de nye kommandocentraler kommer til at ligge under brandvæsnet, vil de andre kunne trække på dem. Det forventes, at brandvæsnet skal være operatør på kommandocentralerne, også hvis de skal benyttes til en ikke-brandmæssig opgave, men dette punkt er endnu uafklaret, og måske ender det med, at den rumænske Tetraorganisation i sidste ende får operatør-ansvaret. Det ligger dog fast, at indsatsleder-brand vil få ansvaret på et skadested, hvor alle tre beredskaber deltager. To ambulanceorganisationer Den rumænske ambulancekørsel er i dag delt mellem ambulanceorganisationen, På radiosiden er kommandocentralen udstyret med VHF, GSM, analog radio og ikke mindst Tetra, idet 80 % af Rumænien allerede i dag er dækket af et Tetra-net. Vognen er indrettet med to lokaler, hver med egen indgang. Forrest mødelokalet med storskærm, kort og tavler, mens operatørerne har arbejdsro bagest i vognen ved deres skærme, hvor de samtidig har ansvaret for elektronikken. 68

33 der tager sig af ikke-livstruende kørsel, sygetransport og kørsel til mindre ulykker, mens ambulancer til livstruende sygdom, ulykker og større hændelser hører under brandvæsnet, der også har mulighed for at sende Dlouhy Firmaet Dlouhy i Wien blev grundlagt helt tilbage i 1869, og blev sidst i 1800-tallet overtaget af oldefaderen til Anton Dlouhy, der leder den 100 % familieejede virksomhed. I over 60 år har Dlouhy bygget køretøjer til beredskabet, både ambulancer, redningskøretøjer og mobile kommandoposter. Produktionen ligger på omkring 800 køretøjer om året. Link: Vognen har plads til tre operatører ved moderne computerskærme. paramediciner eller læge med. Redning hører ligeledes under brandvæsnet. Brandvæsnet betales af staten, men fra næste år skal en del af pengene til brand og redning komme fra kommunen, der så samtidig får indflydelse. Man ønsker en decentralisering, så dimensioneringen bedre kan tilpasses den lokale geografi. Nogle områder i Rumænien har helt fladt terræn, mens andre områder har meget uvejsomme bjerge. DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf vi er der inden for 1 time! Centre Aulum Esbjerg Frederikshavn Haderslev Holbæk København Odense Randers Rønne Silkeborg Snedsted Vejle Vordingborg Aalborg Århus Storskadeberedskab Øst / Vest

34 HVEM SÆLGER affugtningsanlæg MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 2. alarm- og meldeudstyr s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf , Fax s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf Aalborg tlf Århus tlf Sønderborg tlf [email protected] Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf , Fax Talevarslingsanlæg 3. aspirationssystemer s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf , Fax s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf , Fax s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf Aalborg tlf Århus tlf Sønderborg tlf [email protected] Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf , s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf [email protected] 4. beredskabskurser Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf , 5. Beredskabsplaner Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf , 6. brandanlæg s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf , Fax s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf [email protected] 7. brandsimulering ABC BRANDTEKNIK Grusbakken 2, 2820 Gentofte Telefon BS-, BD- og F-døre samt branddøre og jalousier DEKO, loft+væg a/s Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf [email protected] JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf , Fax Brandjalousier brandgardiner og styringer 9. brandventilation Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf , brandvæsenets materiel og udstyr AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf , mobil RUSTFRIE VANDTANKVOGNE Albatros International A/S Bransagervej 4, 9490 Pandrup Tlf , Fax [email protected] AUTOTEC ApS Foldagervej 12A, 4623 Lille Skensved Tlf , Fax [email protected], AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. Tlf [email protected] Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. BFI Optilas A/S Langebjergvænge 8 B. 1. th., 4000 Roskilde Tlf , Fax [email protected] TERMISK-KAMERA FORHANDLER AF BULLARD Condor International Clothing A/S Toksværd Bygade 8, 4684 Holmegaard, Tlf , Henning Hansen [email protected] DANSK UNIFORM Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf , Fax Alt i uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf , Fax [email protected] DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf , Fax s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf , Fax FERNO NORDEN A/S Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf , Fax foerstehjaelpsudstyr.dk Tlf , Fax mobil [email protected] Genoplivningsudstyr Behandlingsudstyr Kurser Førstehjælpsudstyr Piktogrammer m.m. FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf , Fax Løftegrej Holmatro frigørelsesværktøj GKv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars Tlf , Fax [email protected] ICM SIKKERHEDSMATERIEL A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: , s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf Aalborg tlf Århus tlf Sønderborg tlf [email protected] s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf , fax Middelfart: tlf , fax Totalleverandør egne agenturer og produkter Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf , PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf , Fax www:procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADING skovbyvej 7, 6500 Vojens Tlf , Fax Ambulancer og redningsudstyr -- Deres Totalleverandør -- SAWO A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Tlf , Fax [email protected] VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf [email protected] Hovedkontor Esbjerg Tlf , Fax Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V [email protected] 11. dørlukningsanlæg og portautomatik DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf , fax [email protected], s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf , Fax s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf Aalborg tlf Århus tlf Sønderborg tlf [email protected] s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf , fax Salg - montering - service Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf , eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf , Fax [email protected] s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf [email protected] SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf , Fax forureningsbekæmpelsesmateriel s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf , Fax LD HANDEL & MILJØ A/S [email protected] Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf , Fax Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olieskimmer m.m. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt. 14. Gnistdetektering og -slukning Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf , SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf , Fax håndildslukkere, salg og opsætning BrandSikring Danmark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf , Fax = DS = godkendt værksted s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf , Fax = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf , Fax s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf , fax Middelfart: tlf , fax Egne produkter salg og service = DS = godkendt værksted Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf , = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf , Fax = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf = DS = godkendt værksted STUDSGAARD BRANDMATERIEL Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf = DS = godkendt værksted 70

35 HVEM SÆLGER informationssystemer DANSK ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf EIS/EOC-InfoBook 17. lofts- og vægbeklædning DEKO, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf [email protected] 18. maritimt sikkerhedsudstyr Pablo Diversity ApS Gåseagervej 8, 8250 Egå Tlf , Fax Professionelle gummibåde (RIB), flydedragter og redningsveste Pro-Safe Reflection A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør Tlf , Fax Redningsveste, gummibåde, kompressorer, reflekser. Uni-safe Amager Strandvej 124, 2300 København S Tlf radio-/kommunikationsudstyr INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf , Fax MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf , Fax Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc er, navigationssystemer, 112 stationsprintere, tale- & hjelmgarniture for Tetra radioer, alarmmodtagere NIROS COMMUNICATIONS A/S Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf , Fax RADIOCOM DANMARK BGeminivej 24, 2670 Greve Tlf , fax Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup ICOM distributør i Danmark. Bærbare og mobile radioer. Skadestedsradioer. Dataradioer. Marineradioer. Flyradioer. Scannere. SEPURA/SINE distributør i Danmark. Bærbare og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways STEVN TEKNIK Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev Tlf , Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf , Fax Swissphone alarmeringssystemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf , Fax Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service. 20. rådgivende firmaer DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf [email protected] s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf , Fax s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf Aalborg tlf Århus tlf Sønderborg tlf [email protected] Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf Novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf , Fax sikringsskilte s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf , Fax s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf , fax Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf stationære slukningsanlæg s BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf , Fax DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf [email protected] s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf , Fax s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf , Fax s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf [email protected] s GW SPRINKLER A/S Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg Tlf , Fax L & H RØRBYG A/S Industriholmen 82, 2650 Hvidovre Tlf , Fax Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf , [email protected] 23. total renovering af sekundærskader AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf (døgnvagt) Karlslunde-afdeling tlf ISS Damage Control Døgnberedskab tlf Centre: Aulum Esbjerg Frederikshavn Haderslev Holbæk København Odense Randers Rønne Silkeborg Snedsted Vejle Vordingborg Aalborg Århus Storskadeberedskab: Øst/Vest NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør DØGNVAGT SKADESERVICE DANMARK Året rundt - døgnet rundt - Danmark rundt DØGNVAGT SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf POLYGON Skadebegrænsning MUNTERS Fugtteknik Allerød Haderslev Herning Hjørring København Næstved Odense Sønderborg Århus Aalborg DØGNVAGT tv- og videoovervågning METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf , Fax Talevarslingsanlæg 25. vagtcentraler INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf , Fax INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf , Fax [email protected] Intergraph Danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf , Fax [email protected] 26. vandfyldte slangevinder s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf , Fax s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf , fax Eget agentur LINDE-btk slangeskabe godkendte Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf VENTI AS Banevænget 3, 8362 Hørning Tlf , Fax [email protected], vandtåge slukningsanlæg s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf [email protected] Novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf , Fax s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf , [email protected] VID ApS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg. Tlf , Fax [email protected] Brandslukning med vandtåge s Medlem af Sikkerhedsbranchen Tegn en optagelse under Hvem sælger... Ring til: Ekström Annonce Service på telefon

36 Al henvendelse: LH Kontorassistance, Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen, Tlf Maskinel Magasinpost ID-nr Skadeservice i særklasse Om SSG A/S SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier. Døgnbemandet vagtcentral 24/ Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneskelige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og innova tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig. - så er alt i orden!