BRANDVÆSEN. Forsinket indsats. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Transkript

1 NR. 6 august 2009 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Forsinket indsats Meget bevidst kom indsatsen først 20 minutter henne i brandforløbet, da beredskabet i Vesthimmerland i en fuldskala øvelse testede en skæreslukker. Foto: Beredskab Vesthimmerland. Side 14-17

2 NR. 6 august ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: erik@0203.dk Ekspedition LH Kontorservice Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen Telefon lhkontor@vejen-net.dk Kontortid: Bedst kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, viceberedskabschef Ole Nedahl, beredskabschef Jørgen Pedersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til september 2009 er 31. august 2009 Indhold Leder: Vel mødt i Aalborg Af Peter Staunstrup, formand for FKB... side 3 Brandsyn, tilsyn og kontrolbesøg Af Jan B. Kristiansen... side 4 Ikke alle følger vejledning om følgeskader... side 5 Sådan gør vi valg af følgeskadevirksomhed... side 5 Kommentar til leder om holdlederuddannelse: Glem ikke de menneskelige kompetencer Af Brian Eriksson... side 6 NAVNE Niels Christian Bøgvad, vicebrc i Gentofte... side 8 Peter Allentoft, BRC i Randers... side 9 Nyt om navne... side 9 Over-indsatsledere kan støtte ved store hændelser Af Peter Allentoft... side 10 Hvordan overlever den overlevende? World Trade Center... side 12 Forsøg med skæreslukkere: Effektiv indsats på 22 sekunder... side 14 Risiko ved personredning... side 15 Brande i Farsø blev et tilløbsstykke... side 16 Arbejdsgruppe på landsplan... side 16 SINE: Succes for chefseminar... side 55 Flot opbakning om chefseminar... side 55 Hvad er et kontrolrum... side 57 Brug tiden fornuftigt... side 58 Dansk forbillede... side 58 Glem ikke følelserne... side 59 Beredskabet beholder frekvenserne... side SINE-radioer til politiet... side 60 Intet sammenbrud... side 61 Ingen certificering... side 61 Lolland prøver nye radioer... side 61 Terma forklarer forsinkelser med nye brugerønsker... side 62 Ikke store ændringer ved disponering af ambulancer... side 64 Endnu ingen sikker kvittering til side 64 Århus Brand og Falck står til søs... side 65 Formaldehyd-udslip på Patologisk Institut Af Peter Allentoft... side 66 Var det godt nok? Af Peter Allentoft... side 67 Rumænien: Moderne, mobil kommunikationscentral... side 68 Katastrofer... side 68 Dlouhy... side 69 Hvem sælger... side 70 2

3 Leder: Vel mødt i Aalborg Efterforskning af brandårsager og klare ansvarsforhold for redning til søs er aktuelle emner op til årsmødet Årsmødet i Aalborg står lige for døren og heldigvis ser det ud til, at det igen bliver et velbesøgt årsmøde med en udstilling, der sætter antalsmæssig rekord. Vi kan glæde os til nogle særdeles fine rammer for mødet, hvor både deltagere og gæster kan nyde de gode konferencefaciliteter i midtbyen kombineret med, at alle deltagere kan indkvarteres på hoteller, der ligger inden for gåafstand af årsmødelokaliteterne. Såvel Forsvarsministeren som direktøren for Beredskabsstyrelsen har lovet at give indlæg på årsmødet, og der er lagt op til nogle dage, hvor såvel det faglige som det sociale kan dyrkes. Vi har bevidst valgt at ikke at sætte særlig fokus på SINE-problematikken under konferencen, da der efter vores opfattelse p.t. ikke er særligt meget nyt at berette omkring den praktiske implementering. Med da SINE er et vigtigt emne, der optager os alle meget, tilretter vi gerne programmet, hvis der bliver behov for det. Forlig på trapperne Indlæggene på konferencen og snakken mellem deltagerne vil sikkert komme til at berøre indholdet af det kommende beredskabsforlig, der efter planen skal træde i kraft ved årsskiftet. I kommunerne er vi godt klar over, at forliget omhandler den statslige del af beredskabet altså niveau 2 og 3 i den akutte del af beredskabet, Beredskabsstyrelsens skolevirksomhed og Beredskabsstyrelsens øvrige nationale og internationale opgaver. Vi skal derfor være varsomme med at blande æbler og pærer i vore ønsker til det kommende forlig, men fokusere på de områder, hvor den statslige del af beredskabet sætter nogle rammebetingelser for eller kan samtænkes med vores virksomhed i det primære beredskab, eksempelvis på uddannelsesområdet eller på forebyggelsessiden. Uklar ansvarsfordeling Et af vore ønsker til forliget vil være, at ansvarsforholdene for redningsopgaver til vands bliver klarlagt entydigt. På trods af, at der måske overordnet er styr på ansvarsforholdene, fremstår det for os som et meget kompliceret og ugennemsigtigt område, hvor de kommunale forpligtigelser ikke er entydige og klare. Dykkerberedskab, badesikkerhed og redning i de kystnære områder er blandt de emner, som vi gerne så bragt ind i en større sammenhæng, således at ansvar og beføjelser for de deltagende myndigheder kunne beskrives entydigt og hvis lovgivningen er i orden, da at få koordineret indsatsen til fælles bedste og udsendt en klar vejledning på området. Hvis det sker, er der efter vores opfattelse ikke flere gråzoner tilbage inden for det kommunale opgavefelt, nu da frigørelseopgaven entydigt er blevet fastsat. Vi ved for lidt om brandårsager Brandårsagsefterforskning er også et af de emner, som vi mener, bør prioriteres højt. Årligt er der ca brande i Danmark heraf ca. 90 med dødelig udgang hvor vi forsømmer at indhente alle tilgængelige data om brandårsag, brandudvikling og andre karakteristika, der i bearbejdet form kunne være vigtige parametre i effektive, fremadrettede brandforebyggende tiltag. Vi har tidligere forsøgt at lancere ideen uden større held, da der blandt de deltagende aktører har været nogle misforståelser omkring formålet med brandårsagsefterforskningen, men lad mig slå det fast her: Vi ønsker ikke på nogen måde at gå ind i nogen strafferetslige forhold omkring brandene, men blot at samle nogle vigtige data omkring den enkelte brands karakteristika til brug for effektive, forebyggende kampagner. Vel mødt i Aalborg. Peter Staunstrup Formand for FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 3

4 Brandsyn, tilsyn og kontrolbesøg Der er nu gået mere end et år, siden der blev indført ændringer i måden at udføre brandsyn på, så det er nu muligt at danne sig indtryk af, hvordan den nye bekendtgørelse og de nye driftsmæssige forskrifter fungerer Af Jan B. Kristiansen, viceberedskabschef i Roskilde Det er ingen hemmelighed, at jeg har været fortaler for den nye bekendtgørelse, hvor brandsyn bliver udført på en mere nutidig måde med fokus på information, rådgivning og motivation. Samtidig styrker det mulighederne for at skabe kontakt mellem brandmyndigheden og de personer, som i det daglige skal drive og sikre de forskellige brandsynsobjekter i landets kommuner. I Roskilde Kommune er vi yderst tilfredse med anmeldte brandsyn, og vi har alene positive tilkendegivelser fra brugerne, som føler sig mere inddraget i processen end tidligere. I forbindelse med vores anmeldelse af brandsynet giver vi samtidig de lovpligtige underretninger iht. lov om retssikkerhed i forvaltningen. Jeg kan fremhæve to væsentlige forbedringer i den nye bekendtgørelse, som vi har stor nytte af. 1: Den ansvarlige ejer/ bruger skal nu være til stede, eller der skal være en person, som handler for den ansvarlige leder. Dette giver os mulighed for at have kontakt til den ressource, som har ansvaret for, at reglerne (driftsmæssige forskrifter og tekniske forskrifter) overholdes, og som oftest vil være økonomisk ansvarlig for institutionen. 2: Anmeldelse af brandsynet giver os mulighed for at komme i dialog med institutionerne inden brandsynet, og den ansvarlige har god tid inden brandsynet til evt. at samle sin sikkerhedsorganisation og i øvrigt bringe brandsikkerhed i fokus og indsamle eventuelle spørgsmål, inden brandsynet skal foretages. Der har været meget snak om, hvorvidt dette giver øget arbejdsbelastning, men det er min opfattelse, at med den erfaring vi i beredskaberne har for planlægning, giver det os mere tid til at rådgive og informere i forhold til de tidligere, uanmeldte brandsyn. Tilsyn Bestemmelserne for tilsyn med campingpladser er ikke ændret, og regler om brandværnsforanstaltninger er fortsat beskrevet i campingreglementet, og frekvensen fremgår af brandsynsbekendtgørelsens bilag 1 pkt ,b. Kontrolbesøg I forbindelse med, at fyrværkerilovgivningen blev overført fra Beredskabsstyrelsen til Sikkerhedsstyrelsen, bortfaldt lovhjemmel til brandsyn iht. Beredskabsloven. I stedet er der i bekendtgørelsen om fyrværkeri kommet et nyt begreb til vores rækker: Kontrolbesøg og tilsyn. Fyrværkeribekendtgørelsen giver os i beredskabet mulighed for at føre kontrolbesøg og tilsyn, hvis vi skønner, at dette er nødvendigt, og Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at det ikke er et lovkrav, og at kontrolbesøg og tilsyn udføres iht. Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om fyrværkeri 51, og eventuelle påbud gives iht. 55. I januar udsendte Sikkerhedsstyrelsen en opgørelse over beredskabernes kontrolbesøg og tilsyn i forbindelse med opbevaring og anvendelse af fyrværkeri, og den viser, at beredskaberne i Danmark har foretaget kontrolbesøg/tilsyn på opbevaringssteder og ved anvendelse i Det er tankevækkende, at der stadigvæk er kommuner i landet (foreløbige tal for 2008), som ikke kan foretage alle lovpligtige brandsyn, men i stedet prioriterer disse frivillige kontrolbesøg. Der er imidlertid nok et behov for at foretage kontrolbesøg efter fyrværkeribekendtgørelsen, da opgørelsen fra Sikkerhedsstyrelsen viser, at der ud af nævnte kontrolbesøg har været behov for at udstede 294 påbud, hvilket svarer til over 20 % af alle kontrolbesøg. 4

5 Da de Tekniske Forskrifter for Fyrværkeri blev overført til Sikkerhedsstyrelsen, skulle man nok samtidig (af hensyn til brandsikkerheden) have sørget for, at forpligtelsen til lovpligtige brandsyn fulgte med over i Sikkerhedsstyrelsens regelsæt. Opgørelsen fra Sikkerhedsstyrelsen viser med al tydelighed, at der er behov for lovpligtige brandsyn også i forbindelse med oplag og anvendelse af fyrværkeri. Når det gælder brandsyn/ kontrolbesøg og tilsyn bevæger beredskaberne sig i bestemmelser fra Forsvarsministeriet (brandsynsbekendtgørelsen) Økonomiog Erhvervsministeriet (fyrværkeribekendtgørelsen) Miljøministeriet (campingreglementet og bekendtgørelsen om kontrol for større uheld med farlige stoffer) og alle henvisninger kommer fra ovenstående bekendtgørelser. Ikke alle følger vejledning om følgeskader For to år siden trådte en revideret vejledning i kraft om bekæmpelse af følgeskader efter brand, men ikke alle indsatsledere husker at kontakte de rigtige følgeskadefirmaer Af Erik Weinreich FKB var med ved bordet i 2007 da vejledningen om, hvordan man bekæmper følgeskader efter brand, blev revideret. Vejledningen er tænkt som en støtte til redningsberedskabets indsatsleder, når han skal vurdere hvilket firma, der skal tilkaldes samt hvilken indsats, der skal iværksættes. Hvis vejledningen bliver fulgt, vil forsikringsselskabet betale udgifterne til at standse følgeskaderne. Men nogle steder i landet bruges vejledningen tilsyneladende ikke helt efter hensigten. I stedet for at kontakte det følgeskadefirma, som forsikringsselskabet har aftale med, vælges måske et lokalt firma helt uden tilknytning til forsikringsselskabet. En regionsopdelt oversigt over forsikringsselskaberne og de følgeskadefirmaer, de samarbejder med, herunder tilkaldenumrene, kan ses på en hjemmeside, der opdateres hurtigt i takt med, at der indgås nye samarbejdsaftaler eller andre ændringer. FKB har ved udarbejdelsen af vejledningen givet tilsagn om, at redningsberedskaberne vil tilstræbe at benytte netop de firmaer, der er indgået aftale med. Det er trods alt forsikringsselskaberne, der betaler for arbejdet. 2-delt indsats Indsatsen er nu opdelt i to faser. Fase 1: Har til formål at standse følgeskadeudbredelsen. Fase 1 iværksættes af redningsberedskabets indsatsleder. Fase 2: I denne iværksættes en rensning og renovering af skadede bygninger og/eller løsøre. Denne fase iværksættes af forsikringsselskabet. Link: Den nævnte vejledning ligger på under menupunktet brand/følgeskade efter brand Sådan gør vi I Silkeborg anvender vi vejledningen, men hvis indsatslederen ikke har mulighed for at finde ud af, hvilket forsikringsselskab skadelidte har, og dermed hvilket følgeskadefirma der skal tilkaldes, har redningsberedskabet skilte med navnene på de følgeskadevirksomheder, der er medlem af Braforska hængende i vagtcentralen. Vagthavende vælger derefter det firma, der hænger først for tur. Efterfølgende sættes dette skilt bagerst igen. Vi leverer de ideelle og optimale løsninger i alt indenfor brand/redning sawo.dk Tlf.:

6 Glem ikke de menneskelige kompetencer Kommentar til lederen i nr. 5/09 om holdlederuddannelsen Af Brian Eriksson, brandinspektør, Frederiksberg Brandvæsen Niels Christensen beskriver ganske rammende i sin leder, at holdlederuddannelse skal kigges efter i sømmene. Deri er vi kun meget enige. Imidlertid føler jeg trang til at fare i blækhuset for så vidt angår udtalelserne om instruktør-delen af det samlede uddannelsesforløb. Det er således, at afløseren for det tidligere hjælpeinstruktør-kursus, den voksenpædagogiske grunduddannelse, er sammensat ud fra en langt mere kompleks og indholdsrig pædagogisk model end det tidligere. Dette betyder, at deltageren (læs: den kommende holdleder-aspirant) ikke blot gives basale værktøjer i relation til instruktør-virket, men også viden om menneskelige relationer og forudsætninger. Her tænkes på såvel personligt faglige kompetencer (uddannelsesniveau), tilhørsforhold i en gruppe (f.eks. vagthold/ brandvæsen) samt sociologiske faktorer (hvilken generations karakteristika vi tilhører). De førnævnte basale instruktør-mæssige værktøjer omfatter bl.a. viden om evalueringsformer, der uden problemer kan overføres og bruges i den operative tjeneste, til f.eks. at forestå teknisk debriefing af en indsats, hvor målet jo netop er justering af arbejdsgange og evt. materiel-behov. Sammenholdt med viden om, hvorledes man afdækker deltagernes (kollegernes) kompetencer og integrerer de enkeltes læringsstile, får man altså en holdleder, der i langt højere grad formår at kommunikere og fremadrettet løfte det faglige niveau i mellemledergruppen. Dermed opnås også, at fremtidens manuelle niveau bliver løftet ganske automatisk, idet holdlederen som rollemodel er bedre klædt på. Derfor er der, i min optik, tungtvejende argumenter for denne alment dannende og alligevel fagspecifikke uddannelse, også selvom man ikke umiddelbart mener, at holdlederen skal hjem og undervise. Nye kurser 2009 CO2 kurser ½ dags Formål: at give deltagere kendskab til Co2 udstyr og procedurer, samt praktisk erfaring. H2S kurser 1 dags Formål: at give deltagere kendskab til H2S, udstyr og procedurer, samt praktisk erfaring. Hjælperøgdykker kurser 3 dags Formål: en hjælperøgdykker skal kunne assistere det lokale brandvæsen, eller politi med at rede værdifulde genstande, og derved at mindste tab for virksomheden Kontakt salgsafdelingen på eller se mere på for yderligere info omkring kurserne Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) Fax: (+45) falcknutec@falcknutec.dk 6

7 Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure.

8 navne Gentofte Brandvæsen har redet stormen af Viceberedskabschef Niels Christian Bøgvad tilbyder kurser i krisestyring og undersøger nye aktiviteter, efter at Falck har overtaget brandslukningen Af Erik Weinreich Efter i over 100 år at have været kommunalt, kom Gentofte Brandvæsen ud i et voldsomt stormvejr med det resultat, at ildløstjenesten og den kommunale vagtcentral i dag er udliciteret til Falck. Det har selvfølgelig givet nogle store efterdønninger, men der er nu faldet ro omkring beredskabet, og der er i dag et godt samarbejde med Falck, lige som stemningen overvejende er positiv, fortæller viceberedskabschef, Niels Christian Bøgvad. Ud over at være daglig leder for servicesektionen, busdrift, værksted og myndighed, er han også bindeledet til Falck. Niels Christian Bøgvad overtog ansvaret efter den dramatiske periode, hvor politikerne besluttede sig for et udbud, hvor kommunen ikke selv måtte byde ind, og hvor brandvæsnet heller ikke fik mulighed for at deltage i arbejdet med at lave udbudsmaterialet. Gentofte I forbindelse med overtagelsen den 1. april i år har Falck købt alt materiellet på brandstationen, men det er dog et krav, at Gentofte fortsat skal høre under Alarmcentralen for Storkøbenhavn, at der fortsat skal være et minuts beredskab, og at den hidtidige brandstation fortsat skal benyttes. De 29 kommunalt ansatte brandmænd blev alle tilbudt arbejde hos Falck samtidig med, at de kunne Gentofte indbyggere 25,5 kvadratkilometer beholde deres kommunale tjenestemandspension. Det tilbud har 25 taget imod, men har dog ret til året ud at fortryde og i stedet vælge et arbejde som teknisk servicemedarbejdere i kommunen. Med andre ord er der rum for justeringer hos brandmændene præcis som også kontrakten med Falck kan justeres hen ad vejen. Kursus i krisestyring Daglig leder er som nævnt Niels Christian Bøgvad, 55 år, og gennem de seneste 17 år en af kommunens indsatsledere. Med en uddannelse som elektriker i bagagen fik han sidste forår tilbuddet om at blive brandinspektør med Vi skal fortsat være fleksible og kunne afstemme aktiviteter og service til de forventninger, borgerne har til os, ved at påtage os nye eller afvikle gamle opgaver, siger Niels Christian Bøgvad. ansvar for forebyggelse, uddannelse og udvikling. Kort efter rejste både brandchef og vicebrandchef, og Bøgvad stod alene tilbage i ledelsen. Allerede forinden var en af hans opgaver udvikling af nye, indtægtsgivende områder for beredskabet, og i det regi er han begyndt at arrangere krisestyringskurser, hvor han uddanner kommunens ledere i håndtering af kriser. Til det formål har han udviklet et forløb, der på sin vis svarer til det planspil, der benyttes ved uddannelse af indsatsledere. Kriseteam, som Niels Christian Bøgvad kalder kurset, henvender sig bl.a. til ledelser af daginstitutioner og skoler med det formål, at deltagerne skal kunne håndtere en akut, alvorlig krise bedst muligt. De bliver undervist i at kunne styre en krise, træffe beslutninger med dilemmaer, at uddelegere, at kvalitetssikre og at kunne håndtere pressen i forhold til en kommunal organisation. Men også uden for de kommunale rækker har man hørt om kurset og op til Det Danske Spejderkorps landslejr 8

9 navne i Tinglev bestilte lejrledelsen således et tilsvarende kursus. Søger nye indtægter Internt går Niels Christian Bøgvads vigtigste udfordring på tillid og anerkendelse på brandstationen og på at udvikle rammer for den daglige drift: Det er afgørende, at alle medarbejdere trives og glæder sig til at komme på arbejde hver dag. Understreger han. Selv står han desuden for den myndighedsmæssige forebyggelse, brandsyn og indsatsledelsen. Dernæst tror han på en udvikling af beredskabets service, som er bevaret på kommunale hænder. Det gælder hjælpemiddeldepotet med fem ansatte og busdrift med 11 busser til at køre kommunens ældre til behandling. Busdriften kan muligvis øges, og måske kan P-vagten eller andre services også komme med, når der skal indtænkes øgede indtægter til at kompensere for nedskæringer, fortæller han. Tidligere lå vagtcentralen for døgnhjemmeplejen hos brandvæsnet, men efter at hjemmeplejen nu klarer sig selv, er der kun bemanding 18 timer i døgnet. De sidste seks vagttimer kunne måske genindføres, hvis man laver en borgerservice-vagt, lyder det fra Niels Christian Bøgvad, der gerne ser en rummelig organisation. Nyt om navne omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk Fuld fart i uddannelsen Randers nye beredskabschef underviser på brandskolen og er samtidig ved at uddanne sig til master i brandsikkerhed og til økonom Af Erik Weinreich Peter Allentoft, 38 år og fra den 1. juli ny beredskabschef i Randers, er i gang med uddannelsen master i brandsikkerhed på DTU og er samtidig begyndt en økonomisk akademiuddannelse. Han får også tid til at undervise på bygningskonstruktørstudiets 3. semester på Erhvervsakademiet på Århus Tekniske Skole. Det er en god mulighed for at påvirke til rekruttering inden for beredskabet og at bibringe en forståelse for brandkravene, mener han. Men han indrømmer, at han, siden han for godt et år siden blev konstitueret i stillingen som beredskabschef, ikke længere har den samme tid som tidligere. Peter Allentoft har allerede 18 års erfaring i beredskabet, siden han i 1991 begyndte som værnepligtig ved Beredskabsstyrelsen i Næstved. Derefter blev han delingsfører på Fyn og i Hillerød, inden han i fik en officersuddannelse på Bernstorff Slot. Efter fem år ved Beredskabsstyrelsen på Bornholm som faggruppeleder og i perioder som leder af Beredskabschefen i Randers siden den 1. juli, Peter Allentoft, har nærmest været ansat på prøve, idet han allerede for et år siden blev konstitueret i stillingen. uddannelsesafdelingen, sagde han sin tjenestemandsstilling op for at begynde på studietiden igen. Han læste nu til bygningskonstruktør på Vitus Bering (tidl. Byggeteknisk Højskole) i Horsens og har siden 2001 været ekstern faglærer på Århus Brandskole dette supplerede til studiet. Under uddannelsen var han i praktik i Randers Kommune ved beredskabsafdelingen. Dermed var kontakten skabt, så han i februar 2006 blev ansat som beredskabsinspektør med udarbejdelsen af plan for den risikobaseret dimensionering som en af sine primære arbejdsopgaver, og ved en omstrukturering i Miljø- og teknikforvaltningen er han nu blevet chef for beredskabet i Randers Kommune. Siden 2000 har han desuden været reserveofficer ved Beredskabsstyrelsen. 9

10 Over-indsatsledere kan støtte ved store hændelser Argumentet sådan har vi altid gjort eksisterer ikke hos Randers Brandvæsen. Beredskabschefen fortæller her om visioner, motivation, synlighed og åbenhed i et ansættelsesmæssigt ungt beredskab. Og om, at indsatsledere løbende skal vedligeholde deres kompetencer og måske i særlige situationer skal kunne trække på ledelsesmæssige eksperter Af Peter Allentoft, beredskabschef i Randers På det operative plan arbejder vi i Randers Brandvæsen meget med faglig sparring og nu også med taktisk træning for indsatsledelsen. Det er positivt, at indsatslederuddannelsen er styrket, men vi skal hele tiden vedligeholde vores kompetencer og fortsat være skarpe. Indlæringskurven eller handlingsgrundlaget vil dale et stykke tid efter afsluttet uddannelse i Tinglev, og det er nødvendigt, at vi i indsatsledelsen hele tiden fokuserer på vores kernekompetence. Derfor gennemførte vi i november en særlig indsatsøvelse med sparring fra Østjyllands Politi og Århus Brandvæsen, samt med indlæg fra vagtchef fra Østjyllands Politi omkring indsatsledelse. Der er langt og måske for langt fra den almindelige dagligdag til toppræstationer ved store hændelser herunder terror. Dertil kræves meget uddannelse, vedligeholdelsesuddannelse og øvelsesaktivitet. Ressourcen til, at alle indsatsledere i alle kommuner kan dette er måske ikke til stede. Udviklingen er måske nået til, at der i hver region uddannes et antal over-indsatsledere, der kan tilkaldes som faglige ressourcepersoner til at bistå den almindelige indsatsledelse ved særlige hændelser. En acceptabel udrykningstid til denne ledelsesressource kunne være 60 minutter. Randers Brandvæsen deltager gerne i denne udvikling og nyskabelse til støtte for den lokale, kommunale indsatsledelse. Mission og vision Ved Randers Brandvæsen er vi ved udarbejde mission, vision og målsætninger for vores beredskab. Det er en del af ledelsesgrundlaget, at vi ved, hvor vi vil hen, og hvordan. Hvis vi ikke har et klart, synligt og accepteret grundlag, så risikerer vi at løbe i hver sin arbejdsmæssige retning til stor frustration. Jeg har nærmest udvikling som en passion. Jeg er til åbenhed, og mit eget motto er åben, ærlig og direkte kommunikation. Det er vigtigt, at vi i brandvæsenet lærer åbenhed, for det er der i vores branche ikke så stor tradition for. Vi har den folkelige opbakning for vores arbejde, og kendskabet til udrykningsdelen er meget stor. Vi skal være lige så kendte for at være tilgængelige i vores myndighedsarbejde. Det er ikke sikkert, at en ansøger får medhold, men vi skal være tilgængelige og have en positiv målsætning for dette. Rigtige signaler Et andet arbejdsområde, der nu skal tages fat på er, at give en stor service til beredskabskommissionen. Gennem denne sender vi et klart signal til vores politikere om, at de har et beredskab i udvikling, og at vi er åbne og klar til at takle både dagligdagens og morgendagens hændelser og udfordringer. Omdrejningspunkt Vi er ved at sælge beredskabstanken til kommunens øvrige forvaltninger. Vi er som brandvæsen uddannet og trænet i at præstere ved unormale hændelser. Derfor ser jeg det som en naturlig del, at beredskabet er et centralt omdrejningspunkt ved beredskabsledelse og krisestyringsstab. Vi er til for at hjælpe med vores erfaring for planlægning, uddannelse og det operative virke. Vi skal dermed være til støtte på både det operative, det taktiske og det strategiske niveau for kommunens forvaltninger. Vi skal arbejde mere tæt sammen og på nye måder på tværs af forvaltningsgrenene. Dette må være til gavn for borgeren som vi jo er sat til at hjælpe. 10

11 Måske en lille ting, men navn og logo er med til at skabe en fælles identitet for Randers Brandvæsen. Nye krav I forbindelse med, at vi er gået fra tidligere at være et bybrandvæsen til i dag også at være et landbrandvæsen, gennemgår Randers Brandvæsen en del justeringer, som bl.a. giver et løft til redningsdelen, herunder ved frigørelsesulykker og en større vandkapacitet på to af hjælpeberedskabs-stationerne. Til næste år skal vi begynde revisionen af den risikobaserede dimensionering. I Randers var baggrunden for planen et samarbejde med seks kommuner. Vi kører i dag funktionsbaseret ud fra 112-picklisten, hvor de forskellige meldinger udløser forskellige udrykningssammensætninger. Det gælder alt lige fra reduceret udrykning til det, der tidligere blev benævnt som to slukningstog. Alt sammen på baggrund af erfaring. Nu vil vi se på samtidige udrykninger, og om de standardiserede køretøjer opfylder kravene til den nye bygningsmasse, der bygges i dag. Det funktionsbaserede byggeri medfører, at vi som beredskab også skal kunne matche denne udvikling. Fælles identitet I Randers er vi et ungt beredskab i ansættelsesår. Fem ud af seks på kontoret er ansat inden for tre og et halvt år, og halvdelen endda inden for halvandet år. Dette medfører, at der er en stor ånd, iver og motivation til at ville noget, og et slående argument som sådan har vi altid gjort eksisterer ikke. Men en sådan stab af medarbejdere har vi en særlig chance, og vi er enige om, at janteloven ikke skal have fodfæste i den kronjyske muld. Tidligere gik vi under betegnelsen beredskabskontoret, men i dag er der kommunelogo og tekst med Randers Brandvæsen på vores køretøjer, også selv om kommunen primært har entreprisebrandvæsen med Falck. Det skaber identitet og fællesskab og fjerner visuelt båndene mellem de seks tidligere kommuner og binder os sammen på ny. Over for borgeren viser det også klart, hvem der har ansvaret for opgaven med at skabe tryghed. 11

12 Hvordan overlever den overlevende? Brandmænd, der var med i World Trade Center den 11. september, kæmper stadig med skyldfølelse over, at de overlevede, mens 343 andre brandmænd omkom Af Erik Weinreich At Louie Cacchioli i sig selv overlevede den 11. september 2001 er et mirakel, lige som at han sammen med en kollega personligt i skæret fra nogle få lommelygter førte mennesker ned ad trapperne fra 23. etage i World Trade Center og reddede dem ud minutter før, at hele bygningen styrtede i grus. Men har man mødt Louie Cacchioli, er det ikke hans beretning om, hvordan han ved helt tilfældige valg reddede livet den dag for snart otte år siden, da katastrofen ramte New York, man husker bedst. Langt mere gribende er hans selvransagelse og dybe erkendelse af, at han trænger til hjælp. En del af det at være brandmand er at løbe ind og redde, hvor andre løber ud. Vi troede, vi var supermænd, og at vi ikke behøvede hjælp, fortalte Louie Cacchioli, der i en længere periode efter den 11. september led af post traumatisk stress syndrom og blandt andet fik en stor skyldfølelse over blot at være i live, mens 343 brandmænd fra New York omkom foruden en masse civile. Faktisk var 70 af de omkomne i brandmandsuniformer slet ikke brandmænd. De havde blot grebet en uniform og var styrtet til for at hjælpe med evakueringen, da det første tårn blev ramt af et fly. Andre af de omkomne var brandmænd, der i skyndingen havde taget en kollegas uniform, hvilket i høj grad vanskeliggjorde identificeringen bagefter. Vanskelig erkendelse Louie Cacchioli fik efterfølgende store humørsvingninger og begyndte også at drikke, og Støtte til efterladte Ved et rent tilfælde mødte Henrik Hansen og Per Rasmussen fra Københavns Brandvæsen deres amerikanske kolleger Jim Carney og Louie Cacchioli. Det blev både til et nært venskab og til et foredrag på Den sorte Diamant i København den 6. maj, hvor danske brandog redningsfolk hørte deres beretninger. Arrangementet gav samtidig et overskud på kr. til fordel for omkomne brandmænds børn. der gik måneder, før han indså, at han ikke kunne klare det alene: Før den 11. september ville ingen brandmand indrømme, at han havde problemer. Man talte ikke med psykologer eller psykiatere. Nu er det blevet mere acceptabelt, og psykologerne har også fundet ud af, hvad vi har brug for, og hvad de skal gøre. Det anede de ikke noget om forinden. Men vigtigst er det, at man er ærlig, hvis man ønsker hjælp. Alle brandmænd, der overlevede den 11. september, får i dag medicin. Der er meget skyldfølelse blandt de overlevende, og vi vedbliver at spørge: Hvorfor er jeg i live? Vi har brug for behandling for at kunne fungere. Jeg besøger stadig min psykolog, og en gang om ugen mødes vi i en overlevelsesgruppe, hvor vi altid kan finde den rette person at tale med, uanset hvilke problemer, vi måtte have. Kunne ikke finde hjem Jeg har været brandmand i næsten 20 år, og noget af det vanskeligste var at få at vide, at nu var det slut. Jeg skulle aldrig blive brandmand igen. Den dag kunne jeg ikke finde hjem. Jeg mistede koncentrationen, kunne ikke tale med nogen og troede, jeg skulle dø. Nu er jeg kommet videre, men der går næppe en uge, uden at jeg mindst et par gange er nede omkring min gamle brandstation. Hvis du behøver hjælp, så lad være med at blive martyr som mig. Tal med nogen! Brandmænd er ens i hele verden, og tro ikke, at 11. september ikke kan ske tæt ved dig. Tag det ikke for givet, hvem du har af kære derhjemme. Skøn på dem, du holder af. Hver dag. I ved ikke, hvad I møder Denne smukke tirsdag Ikke meget ragede op, da tårnene var styrtet sammen. Her resterne af stålskellettet fra det sydlige tårn, fotograferet få dage efter den 11. september. 12

13 Stærke beretninger fra to, der var i centrum: Louie Cacchioli (t.v.) ledte mennesker ned ad trapperne fra 23. etage i WTC, og Jim Carney (t.h.) måtte efter katastrofen ud og fortælle efterladte, at deres mand eller far var omkommet. morgen blev en dag, der ændrede hele verden. Jeg var mødt på arbejde, da vi på tv så et fly, der ramte det andet tårn. Brandstationen ligger langt væk fra World Trade Center, og vores chef sendte os afsted for at hjælpe med ordene: I har et arbejde, og I ved ikke, hvad I vil møde. Da vi kørte, var vi det eneste køretøj i den retning. Alle andre var på vej væk, men vi var brandmænd, og hvis vi var bange, viste vi det ikke. Vi stoppede et par gader fra WTC og begyndte at gå. Pludselig så vi folk begynde at springe ud fra tårnene. En brandmand blev ramt af en af dem, der sprang. Alt var kaos, og vores chef gav os ordre til at finde op til 24. etage i det sydlige tårn. Ved en fejl valgte vi det nordlige, og det reddede mit liv første gang, for det sydlige tårn faldt sammen, inden vi nåede ud af det nordlige. Det vidste vi bare ikke noget om, fordi der var bælgmørkt inde i tårnet. Da jeg senere nåede ud, kunne jeg næsten ikke trække vejret for støv, og sekunder før det nordlige tårn også styrtede sammen, fandt en iltmaske, der stadig var luft i, og nåede også at kravle i sikkerhed under en lastbil. Jeg troede, jeg skulle dø, og kunne ikke åbne øjnene. Men endnu en gang reddede jeg livet. Sent om aftenen kom jeg hjem. Jeg var i chok, og der gik lang tid, før jeg kunne fungere igen, fortalte Louie Cacchiolis, der betegnede den 11. september som både den længste dag i hans liv, men også som den lykkeligste. Fandt sin fætter Jim Carney er Louie Cacchioli nære ven og kollega fra brandstationen. Jim var ikke selv med, da de to tårne styrtede sammen, men hans opgave bagefter var så sandelig heller ikke at misunde. Han skulle tage rundt og fortælle de omkomne brandmænds efterladte, at de nu havde mistet en mand, bror, far eller søn. Som en del af terapien fik hver familie udpeget en brandmand til hjælp til at komme videre. De skulle føle, at de ikke blev glemt, og familierne fik desuden støtte fra fagforeningen og fra staten, herunder fuld lægehjælp og pension, fortalte Jim. Selv fandt han under oprydningen sin egen fætter, der var blandt de omkomne brandmænd. Da Jim Carney overbragte budskabet til enken, svarede hun: Nu er han kommet hjem. Ikke alle efterladte kunne sige det samme. Mange omkomne blev aldrig fundet. 13

14 forsøg med skæreslukker Effektiv indsats på 22 sekunder Skæreslukkeren beviste sit værd ved fuld skala øvelse med nedbrænding af to ejendomme i Farsø Af Erik Weinreich 22 sekunder. Længere tog det ikke at sænke temperaturen i et brændende hus fra over 700 grader til 65 grader. Værktøjet var en Cobra skæreslukker, og situationen var en kontrolleret afbrænding af et hus i Farsø, der alligevel skulle rives ned. Resultatet imponerede de mange tilskuere, og beredskabsinspektør Niels Jørgen Nygaard, der er operativ ansvarlig for beredskabet i Vesthimmerlands Kommune, er ikke i tvivl om, at skæreslukkeren sikkerhedsmæssigt er en rigtig investering for beredskabet. Den hurtigere nedkøling vil være et kæmpe plus for brandfolkenes sikkerhed, fordi man fjerner risikoen for røggaseksplosioner. Han regner med fuld opbakning fra beredskabskommissionen i Vesthimmerland, Vesthimmerland Kommune indbyggere 772 kvadratkilometer Entreprisebrandvæsen: Falck Fire brandstationer i Aars, Aalestrup, Farsø og Løgstør. Ca. 275 brandudkald om året, hvoraf de 180 er reelle brande. så den giver grønt lys for indkøb af en skæreslukker til næste år. Sikkerhed Rundt i Europa arbejdes der meget med brandfolks sikkerhed, og Niels Jørgen Nygaard er sikker på, at denne tendens også vil nå Danmark, ikke mindst i forbindelse med den særlige danske tradition for, at brandmænd går ind under slukningen: Jeg forventer, at Arbejdstilsynet snart begynder at se på vores sikkerhed, og min filosofi er, at det ikke gør noget at være på forkant med Arbejdstilsynets krav. Hvis vi samtidig kan få opbakning fra vores politikere, gælder det om at købe skæreslukkeren så hurtigt som muligt. Vigtigt supplement Niels Jørgen Nygaard havde inviteret alle kommunens brandfolk, samt interesserede kolleger til afbrænding af to ejendomme, hvor man specielt ville fokusere på skæreslukkerens værdi, hvis den først blev indsat minutter inde i brandforløbet, og resultatet blev langt over forventning. Så længe der stadig er tag på den brændende bygning, kan skæreslukkeren gøre rigtig stor gavn. Dog er det væsentligt at indhøste flere erfaringer, inden der udarbejdes nøje regler for skæreslukkerens anvendelse i det daglige, for det er også vigtigt at kende dens begrænsninger, lige så vel som at erkende, at skæreslukkeren ikke er en erstatning, men et supplement til det nuværende slukningsmateriel. Inden afbrændingen af de to ejendomme har beredskabet i Vesthimmerland haft skæreslukkeren på prøve i en måneds, hvor den har været brugt under øvelse. Skæreslukker En Cobra skæreslukker er en slags højtryksspuler, der med en ekstrem tynd og kraftig stråle kan trænge gennem en dør eller en mur og sprede vanddamp inde i en brændende bygning. Vanddampen sænker hurtigt temperaturen i lokalet. Pris ca kr. Også på landet Vesthimmerland har et typisk landbrandvæsen med fem minutters respons og forholdsvis lange og smalle køreveje, og det kan godt Den sorte røg viste med al tydelighed brandens voldsomme omfang, inden brandkøretøjerne ankom, og skæreslukkeren blev sat ind. Foto: Beredskab Vesthimmerland. 14

15 forsøg med skæreslukker Det er vigtigt at kunne komme tæt på bygningen, fordi strålen fra skæreslukkeren ikke kan nå nær så langt som fra eksempelvis et C-rør. Her hjælper en lift meget. Den brændende bygning havde ståltag i gamle pandeplader. Foto: Beredskab Vesthimmerland. tage 25 minutter fra alarmen lyder, og til brandsprøjten ankommer til sommerhusområdet på Lovns halvøen på anden side af Hvalpsund ved Limfjorden, fortæller Niels Jørgen Nygaard. Skæreslukkeren anbefales normalt til byer med kort responstid, men konklusionen af øvelsen var, at den så sandelig også kan gøre gavn senere i brandforløbet. Også ny bil Sammen med en skæreslukker til omkring kr. håber Niels Jørgen Nygaard at få bevilget et nyt udrykningskøretøj, fx en Ford Transit, der indrettes med skæreslukkerens udstyr, sådan som det var tilfældet med den skæreslukker, beredskabet har haft på prøve. Endnu er det ikke besluttet, om kommunen selv skal indkøbe skæreslukker og køretøj, eller om det hele eller noget af det skal indkøbes af Falck. Det skal forhandles nærmere med Falck, der måske vil kunne benytte Vesthimmerland i et projekt i forhold til lignende løsninger i andre kommuner, foreslår Niels Jørgen Nygaard. Under alle omstændigheder ønsker han, at skæreslukkeren kan indgå i den risikobaserede dimensionering fra Link: Risiko ved personredning Et valg mellem brandskader og skoldning Af Erik Weinreich Teoretisk er der en risiko for, at en person, der ligger i en brændende bygning, kan blive skoldet af vanddamp, når strålen fra en skæreslukker rammer 700 grader varme røggasser, men det vil klart være at foretrække frem for en langsommere indsats, Det tog ikke mange sekunder at skære en millimetertyndt hul i muren, hvorefter skæreslukkeren kunne skyde sin kølende stråle langt ind i bygningen. Foto: Beredskab Vesthimmerland. mener beredskabsinspektør Niels Jørgen Nygaard fra Vesthimmerland. For det første kan man ikke overleve ret længe i 700 grader, og for det andet vil en indsats med en skæreslukker netop betyde, at personen hurtigere kan reddes ud, fordi temperaturen lynhurtigt bliver slået ned. En skoldning kan være lige så skadende som en forbrænding, men skaderne bliver dog ikke værre end brandskaderne ved at forblive inde i bygningen, hvilket læger, som Niels Jørgen Nygaard har talt med, giver ham ret i. 15

16 forsøg med skæreslukker Røgen skiftede hurtigt farve, da først skæreslukkeren fik kølet røggasserne ned. Foto: Beredskab Vesthimmerland. Brande i Farsø blev et tilløbsstykke Stor interesse og gode erfaringer fra afbrændinger af to ejendomme Af Erik Weinreich Afbrændingen af to ejendomme i Farsø den 3. og 4. juni blev det helt store trækplaster for brandfolk, både fordi realistiske fuldskala øvelser er sjældne, og fordi formålet specielt var at teste virkningen af en Cobra skæreslukker op til 20 minutter inde i brandforløbet. Samlet blev de to brande overværet af 170 brandfolk, lokale såvel som gæster fra bl.a. Randers, Odense, Kolding, Tinglev og København. De to gårde var ejet af Vesthimmerlands Kommune, og da de skulle rives ned for at give plads til udstykning til et nyt industriområde, lagde beredskabet en billet ind på dem. Den ene bygning var forsynet med et asbesttag, der af miljøhensyn forinden var fjernet. Alligevel gav skæreslukkeren en vis effekt, dog ikke så stor som på mere lukkede bygninger. Fra sort til hvid røg Det brændte lystigt i en beboelsesbygning med betontegl og flere lukkede rum, da skæreslukkeren blev indsat, og virkningen var ikke til at tage fejl af, hverken i stueetagen eller ved indsats fra en lift ved den ene gavl. Arbejdsgruppe på landsplan På få sekunder kan skæreslukkeren skyde gennem en mur eller et tag, og i første omgang gælder det blot om at skyde ind under Som en naturlig opfølgning på et indkøb af en Cobra skæreslukker anbefaler Beredskab Vesthimmerland, at der nedsættes en arbejdsgruppe på landsplan, som på sigt kan være med til at udvikle sluknings- og arbejdsmetoder, samt samle erfaringerne med Cobra skæreslukkere i danske redningsberedskaber. 16

17 forsøg med skæreslukker Bilen med Cobra skæreslukkeren medbringer en vandbeholderen med 280 liter vand, svarende til ca. 5 minutters indsats. De små beholdere indeholder et jerngranulat (abrasiv), som tilsættes vandet, når der skæres gennem forskellige materialer. Når der er hul igennem, standses tilsætningen, så der skydes med rent vand. Foto: Beredskab Vesthimmerland. tagskægget i en opadgående vinkel på 45 grader, så strålen når op og køle røggasserne. Virkningen var hurtig og effektiv, præcis som ved branden i en stor lade med ståltag og åbent til kip. Her havde branden udviklet en sort, kvalmende røg, der meget hurtigt ændrede sig til en hvid røg, da skæreslukkeren dæmpede temperaturen. Ud over at kunne sænke temperaturen hurtigt og effektivt, kan skæreslukkeren hurtigt skære sig ind til ild i vanskeligt tilgængelige hulrum i bygninger. Det vil ofte kræve et termisk kamera at finde sådanne skjulte brande. Termisk kamera Det termiske kamera er allerede indkøbt af beredskabet i Vesthimmerland, der forventer at få gavn af det på flere områder. Det skal først og fremmest bruges i forbindelse med eftersøgninger af mennesker i brændende bygninger, i fjorden eller andre steder, og til at afsløre, om det stadig ulmer under et tag. Men derudover vil det om vinteren kunne benyttes til at tjekke kommunens bygninger for varmetab, fordi det kan vise endog meget små temperaturforskelle på alle overflader. Ilden havde godt fat, og røggasser sivede ud overalt mellem betonteglene, og inden skæreslukkeren blev sat ind, var temperaturen oppe på 700 grader. Foto: Beredskab Vesthimmerland. 17

18 Odense Congress Center Ørbækvej Odense SØ - 34 spændende indlæg om løsninger til sikkerhedsbranchen med gæstetalere fra ADI-Alarmsystem og Solar Læs mere på SPEAKERS CORNER KONFERENCER: Boligselskabers nødvendige overvejelser til sikkerhed og miljø SikkerhedsBranchen ASIS International Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Passiv Brandsikring Dansk Låsesmede Forening Forsikring & Pension Tekniq Odense Congress Center Tilmeld dig! Udskriv dit eget adgangskort på Sikring & Sikkerhed september 2009 Odense Congress Center SIKKERHED BRAND KONTROL SIKRING Elektronisk sikring (AIA, ADK, ITV) Integrerede anlæg Mekanisk sikring og værdihåndtering Brandsikring Vagter og privathjemssikring Rådgivning og konsulenter BESØG MESSEN - og bliv opdateret om det meste - faglighed, saglighed og muligheder

19 sine Succes for chefseminar Kommunerne har nu et godt og ensartet værktøj for deres beslutninger omkring organisation kontrolrum Af Erik Weinreich FKBs chefseminar om SINE kontrolrum blev en klar succes. Ikke, at det sluttede med en entydig anbefaling af én af løsningerne, og det var heller ikke formålet, men resultatet af seminaret giver nu kommunerne et langt bedre beslutningsgrundlag for valg af kontrolrum. Otte arbejdsgrupper afdækkede i løbet af 24 timer fordele og ulemper ved fire hovedløsninger, og måske endnu vigtigere fandt arbejdsgrupperne frem til forudsætningerne for de enkelte løsninger, samt hvilke risici, løsningerne indebærer. Resultatet fremgår af skemaer på disse sider, som nu kan blive vigtige værktøjer for kommunernes beslutninger. Ligeledes giver skemaerne en fælles referenceramme, både når kommunerne skal drøfte samarbejde og i diskussioner med lokale politikere. Flot opbakning om chefseminar Ikke færre end 67 beredskabschefer (eller deres stedfortrædere) deltog i seminaret. Enkelte er beredskabschef i to nabokommuner, så i alt 72 ud af landets 98 kommuner var repræsenteret. Chefseminaret, også benævnt Strategisk Forum Organisation af kontrolrum, var arrangeret af FKB med beredskabschef Jakob Vedsted Andersen i Århus som tovholder og med konsulent Knud Winther Dahl fra Århus som inspirerende mødeleder. Seminaret blev holdt på Vissenbjerg Storkro inden for 24 timer den juni, og en tydelig tilkendegivelse fra flere deltagere viste, at det var en vellykket form, som foreningen godt må benytte en anden gang. en kommune investerer i sit eget kontrolrum, som alene varetager kommunens egne opgaver. Det svarer nogenlunde til, hvad de fleste kommuner har i dag, og kontrolrummet indgår ikke i et større fællesskab. Nabofællesskab Den næste model er et samarbejde mellem flere kommuner om oprettelse og drift af et fælles kontrolrum. Kontrolrummet skal alene betjene de kommuner, der ejer det, og som har indflydelse på driften via en bestyrelse. Ejerskabet kan være et kommunalt 60 selskab eller en anden form for kommunalt fællesskab. Lokalt overblik og fælles disponering Den tredje model er en udbygning af den forrige. Flere kommuner er med i et fælles kontrolrum, der har overblik over og disponerer de kommunale redningsberedskaber. Samtidig har hver kommune et lille kontrolrum, hvorfra man kan følge med i, hvad der sker, og hvorfra der kan løses vagtcentralopgaver for andre forvaltninger i kommunen. Kommunerne kan enten drive det fælles kontrolrum som et fælleskommunalt 60 selskab, eller de kan udbyde det, så det drives af fx en Fortsættes side 57 Fire løsninger Fra at SINE-sekretariatet i første omgang forventede, at hver kommune ville investere i sit eget kontrolrum, anbefaler sekretariatet nu, at kommunerne samarbejder om fælles kontrolrum. Dette samarbejde kan organiseres på flere måder, alt afhængig af den enkelte kommunes tradition, organisation, samarbejde med nabokommuner eller Falck, samt økonomiske forventninger og følelsesmæssige bindinger. På seminaret fokuserede man på fire hovedmodeller, der er beskrevet i det følgende, men der kan sagtens findes andre modeller eller mellemformer mellem de fire modeller. Ren kommunal løsning Den første model for kontrolrum er den rene løsning, hvor Med otte i hver gruppe var der plads til intense drøftelser, hvor argumenter blev vendt og drejet, inden de senere skulle forelægges for plenum. 55

20 sine Fordelene er her markeret med grønt og ulemper med rødt, og der kan sagtens både være fordele og ulemper ved samme punkt. De enkelte punkter er grupperet efter emne, og rækkefølgen er ikke et udtryk for nogen prioritering. Det er nu op til det enkelte beredskab at vurdere, hvor meget vægt, der skal lægges på hvert enkelt punkt. OBS: Det skal understreges, at de samme fordele og ulemper ikke nødvendigvis har været drøftet i alle grupper og ved alle modeller. Det kan derfor anbefales at gennemgå skemaerne i forhold til lokale synsvinkler. FORDELE Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 OG ULEMPER Eget kontrolrum Fælleskommunalt Eget lille kontrol- kontrolrumsuden større kontrolrum, rum + fælles opgaven drives fællesskab fx 60 selskab kontrolrum til at af en anden disponere red- kommune eller ningsberedskab et privat selskab OVERBLIK Overblik egne styrker godt lille, mistes lokalt overblik mangler Overblik nabostyrker dårligt Regionalt overblik dårligt centralt høj Overblik v. store hændelser god Brug af vigtigste kan glemmes god ressource Koordinering af RBD nærmeste nærmeste køretøj køretøj STYRING Egen ressourcestyring god mister ingen egen disp. ingen lokal indflydelse ledelseskompetence Lokal styring af store mangler god backup ingen indsatser af lokal ISL lokal styring Samlet koordinering dårlig central mangler Samarbj med naboer styrkes Samarbj med region, forenkles styrker politi, forsvar regionale samarbejde DRIFT Lokalkendskab stort mistes mistes Operatør kompetencer mindre stor bedre backup god af indsats Risiko for fejl større lille brugsvenlig, intet skift Sårbarhed høj driftssikker driftssikker Vidensdeling mellem stor kommuner Udvikling gode Flere typer opgaver gode muligheder høj Beslutningsproces tung Organisation tung dbl. adm. let adm. Serviceniveau stiger lav forventning god Robust beredskab stor driftssikker fleksibelt ikke fleksibelt Støtte til øvrige god forvaltninger Kontrol af driften god mister Ansvar entydigt SINE godkendelse problemer med usikkerhed om forskellig kravspec. software MATERIEL Talegrupper teknisk besværligt Back up / fall back god Ressourcer kan mindskes ØKONOMI dyrt god dyrt med god 2 systemer Indtægter beholdes i beholdes mister fra VC ydelser egen organisation Budget sikkerhed høj Mulighed for udbud velegnet bydere kan ikke deltage i udarbj. af materiale Kommuner med Falck VC fordel Pris om 5 år usikker FØLELSER Selvstændighedsfølelser høj medejerskab, lille begrænset afgivelse af indflydelse afgivelse af kompetence suverænite Politisk forankring acceptabel acceptabel Lokal forankring høj høj 56