Blodets Bånd Hvad er problemet?
|
|
- Edith Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Blodets Bånd Hvad er problemet? I den seneste tid har vi set en omfattende mediedækning af dokumentarfilmen Blodets Bånd. Dokumentaren giver et smertefuldt indblik i livet i en familie med misbrug og de massive svigt børnene udsættes for, dels af egne forældre med manglende kompetencer og overskud, dels af det offentlige system. Det trækker overskrifter, der udtrykker undren, afstandtagen og afsky. Men hvordan kan det være, at sådanne familier igen og igen dukker op i mediernes søgelys? Og hvad med alle de familier og børn, vi ikke ser? Hverken i medierne, eller i det hele taget? En del af forklaringen finder vi i manglende viden og handlekraft blandt de aktører, der kunne og burde handle. Således er der stadig udbredt uvidenhed; hos den almindelige dansker såvel som hos de professionelle. Der mangler viden om hvor alvorlige konsekvenser et misbrug faktisk har, også for familien og ikke mindst børnene. Og der mangler viden om, hvor udbredt misbrug er, at det findes i alle samfundslag, kan tage sig ud på mange måder og ikke altid kan ses umiddelbart. Der mangler viden om, hvornår rusbrug er et problem og hvordan man handler på det. Det tragiske er, at viden findes, men ikke formidles og anvendes tilstrækkeligt, bl.a. fordi der mangler politisk vilje defineret ved lovgivning samt organisatorisk og økonomisk opbakning. Helt afgørende er det at forstå, at når der er misbrug i en familie kræver det en særlig indsats med fokus på og udgangspunkt i misbruget og på baggrund af misbrugsfaglig viden. Dertil kommer et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde som følge af den meget uheldige organisatoriske opdeling af ansvaret for henholdsvis familie/børn og misbrug, der er placeret i henholdsvis kommunens familieafdeling og kommunens misbrugsbehandling. Rus(-mis)brug findes udbredt i samfundet og i alle samfundslag. Det betyder også, at mennesker med rus(-mis)brug er en yderst heterogen/sammensat gruppe, lige fra gadenarkomanen over pædagogen og skolelæreren til børsmægleren, advokaten og lægen. Et rus(-mis)brug kan se ud på mange forskellige måder. Det afhænger bl.a. af hvad der misbruges, om det er alkohol, sove/nervemedicin, hash, kokain, heroin m.v., hvor meget, hvor længe, hvordan og af hvem. I kølvandet på rus(-mis)brug følger ofte en række andre problemer, herunder vold samt psykiske og seksuelle overgreb. Om misbrug skyldes en genetisk, biologisk disposition, en sygdom, en personlighedsforstyrrelse, en svag karakter og manglende viljestyrke, en tillært mestrings-strategi, en form for selvmedicinering af en dybereliggende psykisk lidelse eller noget helt andet, har videnskaben endnu ikke afdækket med sikkerhed. Formodentlig er årsagerne mange, komplekse og individuelle, ligesom løsningsmetoderne er mange. Qua sit afhængighedsskabende indhold og indvirkning på hjernen har et rus(-mis)brug for mange karakter af en mere eller mindre kronisk lidelse med en cyklisk, destruktiv udviklingsbevægelse, der som en nedadgående spiral borer sig længere og længere ned, og som for det meste kræver hjælp udefra for at ændre retning. Vi ved nemlig fra nyeste hjerneforskning, at hjernen ved længerevarende, massivt rus(-mis)brug påvirkes i forhold til reduceret hukommelse, koncentration, indlæringskapacitet, selvindsigt,
2 viljestyrke, problemløsning, ansvarlighed, sociale evner og empati, samtidig med øget rus(- mis)brugstrang, impulsivitet, rigiditet og benægtelse. Alt sammen medvirkende til den manglende erkendelse af rus(-mis)brugsproblemet, konsekvenserne for familien og vilje til forandring. Et misbrug kan defineres ud fra diagnosesystemerne ICD-10 og DSM-IV med udgangspunkt i den misbrugende parts symptomer, men bør i lige så høj grad defineres ved, at familien og de øvrige pårørende oplever forbruget eller rusadfærden problematisk. Det er nemlig helt afgørende at forstå, at rus(-mis)brug er et relationelt problem. Et rus(-mis)brugsproblem belaster ikke blot den rus(- mis)brugende part, men i allerhøjeste grad også familien. Samtidig kan familien initiere forandring, som oftest langt tidligere end den rus(-mis)brugende part, ligesom de spiller ind i forhold til fastholdelse af forandring over tid. Igennem de seneste år er man da også i stigende grad blevet opmærksom på pårørendeproblematikken og familien i forbindelse med misbrug. På grundlag af en efterhånden omfattende og solid forskning ved vi derfor nu, at rus(-mis)brug har konsekvenser ikke blot for den rus(-mis)brugende part, men i allerhøjeste grad også for dennes nære relationer. Det gælder især partner og børn, men også forældre, søskende og nære venner kan blive alvorligt belastet af rus(- mis)bruget og have ligeså meget brug for hjælp. Således ved vi, at partner ofte er mindst ligeså belastet som den rus(-mis)brugende part, til tider endda mere. Børnene udgør i den sammenhæng en særlig bekymring. Vi ved nemlig, at børnene risikerer ganske alvorlige problemer indenfor det psykiske, sociale og helbredsmæssige felt, ikke mindst fordi det er deres grundlæggende udvikling, der er i spil, hvilket kan have omfattende, alvorlige konsekvenser helt ind i voksenlivet og til næste generation. Vi ved således at børnene er seks gange mere belastede end et almindeligt, gennemsnitligt, dansk barn. Mere end hvert tredje barn er i risiko for at have en psykiatrisk diagnose, hvert femte barn er endda i høj-risiko. Det er f.eks. ADHD, OCD, depression, angst, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. Dertil kommer forskellige former for psykosomatik, såsom kronisk mave- og hovedpine, søvnproblemer og mareridt. Børnene kan være isolerede og ensomme uden venner og fritidsaktiviteter. De kan have svære koncentrationsproblemer og være hyppigt fraværende i skolen, med forringede uddannelses- og jobmuligheder til følge. Ofte ses udviklingen af en slags hypersensitivitet, i forhold til at sanse stemninger, følelser og behov hos den misbrugende forælder på bekostning af egne følelser, behov og grænser. I modsætning hertil udviser nogle børn mere udadreagerende adfærd med kriminalitet, vold og involvering i bander. Dertil kommer forringede problemløsningsstrategier, der gør at børnene har svært ved at takle de udfordringer og problemer, de naturligt møder, og som kan gøre børnene mindre robuste og mere opgivende. Omtrent halvdelen af børnene fra familier med alkoholproblemer (næsten alle børn i stofmisbrugsfamilier) vil have problemer helt ind i deres voksenliv, hvilket trækker spor i forhold til uddannelse, jobfunktion, økonomi, parforhold og forældrerolle. Især skal understreges den stærkt forøgede risiko for selv at udvikle misbrug. Op til ti gange så høj er risikoen i forhold til voksne uden en baggrund i en misbrugsfamilie. Desuden er misbruget ofte af voldsommere karakter, indtræder tidligere og er oftere ledsaget af andet misbrug. Tendensen kommer især til udtryk hos sønnerne, medens døtrene i højere grad finder en partner med misbrug. I forhold til parforhold ses mere vold, højere konflikt- og stress-niveau samt flere skilsmisser. Men også egen forældrerolle kan give store problemer, udtrykt ved større usikkerhed og bekymring om
3 adækvat forældrerolle, mere magtesløshed i forhold til opdragelse af egne børn med risiko for brug af vold, samt forskellige grader af omsorgssvigt eller misforstået overdreven omsorg. Vi ved også, at det har store samfundsøkonomiske konsekvenser. Således ved vi, at misbrug forårsager flere dødsfald, mere sygdom og mangeltilstande end nogen anden forebyggelig helbredstilstand. I forhold til de pårørende ved vi, at de sundhedsmæssige udgifter til familiemedlemmer fra misbrugsfamilier er fire gange større end udgiften til familier uden misbrug. Ligeledes er de sundhedsmæssige udgifter til familiemedlemmer til misbrugere større end til familier med andre kroniske lidelser såsom diabetes og astma. Udfordringer og visioner for området i fremtiden drejer sig om handling, behandling, skadesreduktion og forebyggelse samt fortsat vidensudvikling og formidling. For til trods for ovennævnte viden, såvel nationalt som internationalt, følges der ikke op med handling i praksis. De pårørende lades ofte i stikken, ikke blot af netværket omkring dem, men også af de professionelle, der kunne og burde have hjulpet dem. Det kan der være mange årsager til. Først og fremmest er det et problem, at viden ikke formidles systematisk bl.a. via de relevante uddannelsesinstitutioner, og at der kun er sparsom videreuddannelse. Det betyder, at netværk og relevante professionelle aktører ikke er klædt ordentlig på til opgaven. Derudover er der ofte en stigmatiserende holdning til mennesker, der ikke kan kontrollere sig selv. Igen baseret på uvidenhed. Dels er der et misforstået viljesmoment ( man kan jo bare tage sig sammen og lade være ), hvorved der påføres skyld og skam. Dels er der billeder af bumsen på bænken, narkoluderen og gadenarkomanen, der ligeledes føjer skam til et menneske med rus(- mis)brugsproblemer. En stigmatisering, der yderligere forstærkes af vores sprogbrug misbruger. Alt sammen medvirkende til at misbrugsproblemer omgæres af tabuisering, hemmeligholdelse og benægtelse. Som igen bevirker, at det kan være svært at få øje på misbrugsproblemer, ligesom det kan være svært at tale om og handle på. I den forbindelse ses også en udpræget berøringsangst og misforstået respekt for privatsfæren og det enkelte menneskes ret til at træffe valg, der, kombineret med uvidenhed, yderligere vanskeliggør afdækning af og indgriben i forhold til initiering af en sund forandringsproces. Dertil kommer en usikkerhed i forhold til, hvornår især alkoholbrug er skadeligt. Til dette hører også en misforstået forestilling om at skulle vente på rus(-mis)brugers egen erkendelse samt ønske om og vilje til forandring, hvilket bl.a. qua hjernens påvirkning kan tage både 10 og 20 år medens partner og børn efterlades i en nedbrydende og uværdig venteposition. Netop derfor er det en vigtig pointe, at så mange som muligt er involveret i handling. Jo flere der har viden og indsigt i denne problemstilling og er i stand til at handle på den, jo flere børn i klemme kan vi få øje på, og jo tidligere kan vi handle på det, vi ser. Det betyder sikring af viden og kompetence hos en lang række af de fagpersoner, der møder såvel den med rusproblemer som familien i deres daglige virke, f.eks. pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, læger og psykologer. Men også formidling af viden til den almene befolkning, herunder at få almengjort rusproblemer, sådan at stigmatisering og tabuisering kan reduceres og flere kan handle adækvat i forhold til problemstillingen.
4 En forudsætning for og naturlig følge af handling er behandling eller indsatser af forskellig art. Hvis ikke der findes behandling, kan handling kun udføres i begrænset omfang og med begrænsede resultater. Den fremtidige udvikling på behandlingsfeltet bør sørge for, at familien sidestilles i behandlingssystemet og tildeles samme behandlingsrettigheder og -muligheder som den rus(mis- )brugende part, også uafhængigt af den rus(mis-)brugende parts erkendelse og vilje til behandling/forandring. I den forbindelse er der brug for udvikling af differentierede tilbud, der kan matche de mange forskellige individer og problemstillinger, således at så mange som muligt kan finde et tilbud, de kan profitere af. Som udgangspunkt bør sådanne behandlingstilbud foregå i en rus(-mis)brugsrelateret sammenhæng med rusbruget som omdrejningspunkt. Rus(-mis)bruget er nemlig det styrende og centrale uanset de ofte komplekse problemstillinger. Den videre udvikling afhænger af, at rus(-mis)brugsproblemet løses og det kræver rus(-mis)brugsfaglig ekspertise om end i tæt samarbejde med relevante samarbejdsparter (f.eks. psykiater, børne-familiesagkyndige, skole, pædagoger, læge, psykolog etc.), sådan at familien kan tilbydes en helhedsorienteret og koordineret behandlingsindsats på baggrund af tværfaglig og tværsektorielt samarbejde. Et særligt problem i denne forbindelse er den nuværende uhensigtsmæssige organisatoriske og lovmæssige opdeling, hvor ansvaret for børnene ligger i kommunernes familiebehandling, medens ansvaret for rus(-mis)bruget ligger i misbrugsbehandlingen. Der fordres derfor i den grad tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i forhold til såvel opsporing som indsats. Dertil kommer, at de seneste års økonomiske nedskæringer har fået kommunerne til at skære i de forkerte ydelser, herunder hjælp til familien og familieorienteret misbrugsbehandling med langtidseffekt. Hele familien er ramt og det er afgørende, at alle får hjælp, individuelt og sammen, i samme retning og gerne på samme tid, hvilket også fremgår af eksisterende forskning og evidens. For nogle af de mest belastede familier betyder det den dyre langvarige døgn-familiebehandling, som næsten ikke findes i Danmark mere, fordi den fejlagtigt er sparret væk til fordel for langt dyrere tvangsfjernelser og/eller midlertidige lappeløsninger. Der er stærke kræfter af kærlighed og loyalitet på spil mellem forældre og børn, hvilket såvel forskning som dokumentaren Blodets Bånd påviser. En tvangsfjernelse bør derfor være sidste udvej. Til gengæld skal den så også være der, når det er nødvendigt og inden barnet har taget alvorlig skade. Til behandlingsområdet hører også tidlig indsats, herunder skadesreduktion og forebyggelse. Når vi nu ved, at de pårørende har en fire gange så stor brugsrate af sundhedssystemet, at børnene har en stærkt forøget risiko for at udvikle psykiske lidelser og eget misbrug, er det da fuldstændigt tosset ikke at gøre en indsats i forhold til at undgå dette. Derudover ved vi, at selvom børnene som voksne ikke selv har udviklet misbrug eller psykiske lidelser, kan de have en lang række andre vanskeligheder, der kan have konsekvenser for deres funktioner i arbejdsliv, parforhold og forældreskab med konsekvenser for deres børn, og dermed næste generation. I forhold til den tidlige indsats er de pårørende af ganske særlig værdi fordi de som oftest langt tidligere har erkendelse og vilje til forandring. Det betyder, at de kan medvirke til en tidlig og dermed forebyggende indsats, ligesom de kan skærme børnene mod at opleve konsekvenserne af misbrug. Endelig ved vi fra international forskning, at de pårørende kan iværksætte forandring i familien og motivere den rus(-mis)brugende part til behandling og/eller ændret rusadfærd. Igen på et tidligere tidspunkt end den rus(-mis)brugende part selv er i stand til. De mange sager i pressen er tydelige eksempler på, hvor galt det kan gå. Familier og børn der lever med daglige psykiske overgreb, fysisk vold, skam og skyld, bedrag og løgne. Børn der svigtes af
5 dem, der burde passe på dem; deres forældre, den nære familie, netværket og de fagpersoner, der i tidens løb burde og kunne have gjort en forskel og medvirket til nødvendig forandring og udvikling. Selv for en garvet ekspert med mange års erfaring på området gør det smertefuldt indtryk igen og igen at være vidne til vores svigt, når rus(-mis)bruget får lov at nedbryde såvel den rus(- mis)brugende part som dennes partner og børn, uden at vi griber ind med en adækvat indsats. For det er dybt tragisk, beskæmmende og rystende, hvordan disse familier og ikke mindst børnene lades i stikken i en nedadgående spiral. I den forbindelse savnes i den grad politisk indsigt i de store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger ved misbrug i familien, samt vilje og mod til handling. Således at fremtidige indsatser til familierne og ikke mindst børnene kan foregå på et organisatorisk og lovmæssigt grundlag, og med den nødvendige økonomiske opbakning.
LUA når alkoholopvækst bliver en styrke
LUA når alkoholopvækst bliver en styrke Vinkler fra forskning, psykologisk teori og klinisk praksis v. Helle Lindgaard Præsentation Helle Lindgaard, psykolog, ph.d. Egen psykologvirksomhed (før Århus Universitet/CRF)
Læs mereFamilier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold
Familier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold Den relationsorienterede, systemiske tilgang i alkohol- og stofbehandling har medført et øget fokus på de øvrige dysfunktioner i familien, herunder
Læs mereSOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN
SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereFamilieorienteret alkoholbehandling
Familieorienteret alkoholbehandling Hvorfor og hvordan Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter Følgevanskeligheder af misbrug for familien/børnene Familiebehandlingens
Læs mereFamilier med alkoholproblemer!
Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888
Læs mereDet ufødte barns udvikling og adfærd
Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereForfatternavnet er et pseudonym for at beskytte familien. Filmbyen 21,4. 8000 Århus C Tlf. 8742 6000 www.siesta-forlaget.dk post@siesta-forlaget.
Ane Sofie Juncher Familiens liv med en stofmisbruger Copyright: Ane Sofie Juncher og forlaget Siesta Omslag og grafisk produktion: Mikkel Sørensen, Graphic Aid 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-92893-57-4
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner
Læs mereHelhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år
Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Familier med børn i alderen 0 3 år. Forankring: i Børnefamiliehuset. Formål:
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereUnge og rusmidler - hvordan griber vi det an?
Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er
Læs mereGladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-
Læs mereBekymringsbarometeret
Bekymringsbarometeret Børn i trivsel Børn i faldende trivsel Børn i sårbare positioner Børn i udsatte positioner Børn der er truet i sundhed og udvikling Farvekode i skema Ingen bekymring. Bekymring løses
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereVejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Læs mereKoordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug
Koordinerende indsatsplaner Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner Primære udfordringer i den kommunale misbrugsbehandling ift.
Læs mereVarde Kommunes Rusmiddelstrategi
Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale
Læs mereDagens formål:.. at vi sammen kan skabe forståelse og udvikling!
Bedre hjælp til børn og unge fra misbrugsfamilier - Sådan rammes børn af forældres alkoholproblemer v. Helle Lindgaard Dagens formål:.. at vi sammen kan skabe forståelse og udvikling! 1 Præsentation Helle
Læs mereVejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Læs mereKom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereEN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND
EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND ALKOHOL? SKILSMISSE? Seksualitetsforvirring? Vold? Præstationsangst? HASH? ENSOMHED? FREMTIDEN? Mobning? STUDIEPRES? DØDSFALD? Spiseforstyrrelser?
Læs mereAlle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail
HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal
Læs mereUndervisningsplan af Bodil Neujahr.
Undervisningsplan af Bodil Neujahr. Med dette kursustilbud bliver du inviteret indenfor i en verden skjult for de fleste. En misbrugerramt familie er en lille lukket verden med Sit eget sprog Sin egen
Læs mereEN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge
EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME Om børn og unge FÆLLES VÆRKTØJER FORORD I Brønderslev Kommune har vi høje ambitioner for børn og unge. Det fordrer, at vi sammen skaber et sammenhængende børne- og ungeliv ved
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mereVejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereMisbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner
Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt
Læs mereAnbringelsesprincipper
Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-
Læs mereVORES ALKO HOLD NING
VORES ALKO HOLD NING LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE har en holdning til alkohol, der baserer sig på de grundlæggende værdier: Baggrunden for at formulere vores alkoholdning er et ønske om at hæve debutalderen
Læs mereEn familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*
En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereViden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereForslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...
Læs mereVidencenter om Afhængighed
Videncenter om Afhængighed Velkommen til Nøglepersonuddannelsen omkring rusmidler og spil! Indhold på og formål med uddannelsen Viden om alkohol, hash og spil samt afhængighed heraf (Ulrik og Anette: Fire
Læs mereSpecial- rådgivningen
Special- rådgivningen Råd- og vejledningsforløb til forældre til børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne jf. serviceloven 11 stk. 7 og 8. Hvad er specialrådgivningen? Formålet med dette
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereTemadage om Familieorienteret alkoholbehandling den og
Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den 31.1. og 1.2. 2017 Program Velkomst Lotus Turell fortæller om egen opvækst og I har mulighed for at stille spørgsmål til Lotus Pause Samarbejdet i Næstved
Læs mereHandleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018
Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere
Læs mereNetværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge
Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden
Læs mereAT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD
AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD I dette kapitel undersøges det stigma, der er forbundet med ADHD, og hvordan dette opleves af barnet og af øvrige familiemedlemmer. Der stilles forslag til, hvordan
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!
Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der
Læs mereBilag A. Analyse af underretninger.
Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De
Læs mereTitel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012
Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereStoa Udgående Team. Akuthjælp Udredning Bostøtte
Stoa Udgående Team Akuthjælp Udredning Bostøtte Målgruppe Vi yder specialiseret hjælp til dig, som kæmper med psykiske vanskeligheder som spiseforstyrrelser, skizofreni, personlighedsforstyrrelser og derfor
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling
Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to
Læs mereAnbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser
Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereAlkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne
Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling
2008/1 BSF 146 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Özlem Sara Cekic
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereMennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et.
1. Se mennesket før diagnosen Både børn og voksne kommer i kontakt med et offentligt system også før de er identificeret/diagnosticeret som havende ADHD. Tilbageholdenhed med at henvise små børn, lange
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mereVelkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...
og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereFamilier og alkohol i Næstved kommune. workshop d og i Næstved Kommune
Familier og alkohol i Næstved kommune workshop d. 31.01.17. og 01.02.17. i Næstved Kommune Lidt om mig Lotus Maria Turell ( f. 1979 ) Bachelor i Medievidenskab, med overbygningsfag i pædagogik Certifiseret
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING
ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med
Læs mereEn håndsrikning til forældre = En gave til barnet. Et tilbud til børnefamilier. Center for
En håndsrikning til forældre = En gave til barnet Et tilbud til børnefamilier Folkekirkens Familiestøtte En håndsrækning til forældrene = En gave til barnet. Herning Nordre og Søndre Provsti Den 4. februar
Læs mereHvad er Specialrådgivningen?
Specialrådgivningen Råd- og vejledningsforløb til forældre til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne jf. serviceloven 11 stk. 7 og 8. Hvad er Specialrådgivningen? Specialrådgivningen
Læs mereBeskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats
Beskrivelse af den udgåendes funktioner... 2 Målgruppe... 2 Målsætning... 2 Visitation... 2 Samarbejdspartnere... 2 Møder... 2 Opgavetyper... 3 Afklaringsopgaven... 3 Udviklingsopgaven... 3 Kontrakten...
Læs mereAktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet
Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning
Læs mereAMU-uddannelser. Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen
AMU-uddannelser Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen Program 13.30-13.45 Lidt om ADHD-foreningen og dagen i dag 13.45-14.30 Om børn med ADHD Bag
Læs mereKommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet
Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale
Læs mere100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling
Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash
Læs mereYdelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G
Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar 2016 Indledning Målgruppen for Ungetilbuddet er unge i aldersgruppen 15-17 år (op til 23 år ved efterværn) med behov for en socialfaglig eller pædagogisk
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereUdviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center
Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser
Læs mere1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune
1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste
Læs mereDemenspolitik Lejre Kommune.
Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereVISION MISSION VÆRDIER
Blå Kors drømmer om et samfund uden misbrug og socialt udsatte. Derfor udfører vi forebyggende arbejde. Derfor behandler vi misbrug. Derfor yder vi omsorg og hjælper socialt udsatte. Og derfor deltager
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs merePårørendeundersøgelse. November 2018
Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person
Læs mere