Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale

Transkript

1 Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter). Du fokuserer på barnet ud fra en kontekstorienteret tilgang, hvor du altid ser barnet i samspil med andre. Det systematiske arbejde med trivselsevalueringerne skal understøtte opsporingen af de første spæde signaler og tegn hos børn, der har brug for en tidlig indsats. På baggrund af din refleksion over trivselsdimensionerne, trivselsevaluerer du barn og forældre i en af de tre positioner; trivsel, ekstra opmærksomhed eller bekymring. Når du positionerer barn og forældre i trivselsevalueringen fortæller det noget om, hvordan du oplever, at de har det i en bestemt sammenhæng. Alle børn er forskellige og hele tiden i udvikling, og nogle børn udvikler sig hurtigere end andre. Selvom et barn er langsom i sin udvikling, behøver det ikke at betyde, at barnet ikke trives. Denne vejledning kan også findes under fanebladet hjælp på Hjernen og Hjertet. Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale Opgaver i forbindelse med trivselsevaluering (oversigt) Tre positioner (oversigt) Trivselsdimensioner for børn i sundhedsplejen (oversigt) Trivselsdimensioner for forældre til børn i sundhedsplejen (oversigt) Spørgsmål til individuel og fælles refleksion (oversigt) Arbejdsproces 1. Du gennemgår udsagnene i trivselsdimensionerne og reflekterer over, hvordan du oplever det enkelte barn eller forældre i forhold til det konkrete udsagn (se oversigter). 2. Du kan i din trivselsevaluering lade dig inspirere af redskabet Spørgsmål til individuel og fælles refleksion. 3. Når du har gennemgået alle udsagn, trivselsevaluerer du barn og forældre i én af de tre positioner; trivsel, ekstra opmærksomhed eller bekymring. 4. Du indtaster trivselsevalueringen af barn og forældre i fagsystemet Novax. 5. Når du foretager en trivselsevaluering i forbindelse med, at barnet er 8-10 måneder, indtaster du ud over dokumentation i Novax, en samlet trivselsevaluering i Hjernen & Hjertet; trivsel (T), ekstra opmærksomhed (T) eller bekymring (T). En samlet trivselsevaluering betyder, at positioneringen af barn og forældre lægges sammen. Det vil altid være den positionering, der kræver mest handling, der er gældende, hvis barn og forældre positioneres forskelligt. Hvis den samlede trivselsevaluering er ekstra opmærksomhed eller bekymring skal du indtaste hvad, der har udløst positioneringen, i kommentarfeltet. 6. Du har to gange om året fælles refleksion med dit team, hvor du drøfter trivselsevalueringer, observationer og indsatser for at styrke egen og fælles faglighed i Sundhedsplejen. I kan lade jer inspirere af redskabet Spørgsmål til individuel og fælles refleksion i jeres refleksion.

2 De tre positioner Trivsel Børn i denne position trives og udvikler sig inden for alle trivselsdimensionerne, som det forventes af børn inden for det aldersområde. Målet med indsatsen er at fastholde og vedligeholde den gode trivsel - for eksempel ved at fremme de positive fællesskaber og styrke børnenes udvikling og læring. Ekstra opmærksomhed For disse børn er der tvivl om, hvorvidt barnet trives og om barnet udvikler sig, som det forventes inden for én eller flere af trivselsdimensionerne. Målet er at lave justeringer i barnets hverdag, eventuelt både i dagtilbuddet og hjemme, og at give barnet en ekstra opmærksomhed for at sikre trivslen. For børn i sundhedsplejen aftaler I med forældrene, hvad der er behov for, og overvejer, om det er relevant at invitere til et dialogmøde med tværfaglige samarbejdspartnere. For børn i dagpleje, vuggestue og børnehave inviterer I til et dialogmøde med forældre og eventuelle tværfaglige samarbejdspartnere med henblik på et aktivt samarbejde om det fælles ansvar for barnet. Bekymring Når et barn positioneres i bekymring betyder det, at barnet mistrives inden for flere trivselsdimensioner. Målet er at lave justeringer i barnets hverdag, eventuelt både i dagtilbuddet og hjemme, for at forbedre og sikre barnets trivsel. For børn i sundhedsplejen aftaler I med forældrene, hvad der er behov for og overvejer, om det er relevant at invitere til et dialogmøde med tværfaglige samarbejdspartnere. For børn i dagpleje, vuggestue og børnehave inviterer I til et dialogmøde med forældrene og oftest også tværfaglige samarbejdspartnere med henblik på et aktivt samarbejde om det fælles ansvar for barnet.

3 Opgaver i forbindelse med trivselsevaluering 2 uger efter fødsel Du orienterer forældrene om de løbende trivselsevalueringer og henviser til yderligere oplysninger på hjemmesiden. 2 måneder Du foretager en trivselsevaluering af barn og forældre og dokumenterer evalueringen i Novax. 4-6 måneder Du foretager en trivselsevaluering af barn og forældre og dokumenterer evalueringen i Novax. Du har en indledende dialog med forældrene om den kommende overgang, hvis barnet skal i dagpleje eller vuggestue. Du gør opmærksom på, at forældrene skal give samtykke i Forældreportalen til videregivelse af eventuel overgangsbeskrivelse måneder Du foretager en trivselsevaluering af barn og forældre med indtastning i Novax og laver en samlet trivselsevaluering, som du indtaster på Hjernen og Hjertet.

4 Trivselsdimensioner for børn i sundhedsplejen Trivsel Barnet er i trivsel på alle områder fysisk, psykisk og socialt Det kan vise sig ved at barnet: Er i en aldersvarende motorisk udvikling Har en god, stabil kontakt og deltager aktivt i samspil med forældre, eventuelle søskende og andre Har en naturlig regelmæssighed og forudsigelighed med hensyn til mad, søvn, aktivitet, fordøjelse/ mavetarmfunktion Kan vise såvel velbehag som ubehag samt vise glæde og/eller begejstring Viser interesse og nysgerrighed for andre børn Bruger sproget aktivt - viser ved sin kommunikation sine behov Som rettesnor: ADBB ingen tilbagetrækning Udviklingsvurdering aldersvarende med få items i opmærksomhed Ekstra opmærksomhed Der er områder, som undrer, skal undersøges og analyseres nærmere Det kan vise sig ved at barnet: Mistrives fysisk for eksempel på grund af overeller undervægt, præmaturitet, handicap der kræver midlertidig indsats, midlertidig eller kroniske lidelse/ sygdom Har nedsat fysisk aktivitet er motorisk tilbageholdende Tager færre initiativer, færre smil, nedsat mimik samt lyst til at pludre/tale og/eller har svært ved at regulere følelser Har en ustabil døgnrytme med hensyn til mad, søvn, aktivitet, fordøjelse med mere Tegn på utryghed eksempelvis græder, er urolig, viger eller er ukritisk i kontakten, er udadreagerende eller viser en bekymrende indadvendt adfærd Ikke bruger sproget alderssvarende (nonverbal og verbal) Ikke viser eller viser kun sporadisk interesse og nysgerrighed for andre børn Som rettesnor: ADBB Nogen tilbagetrækning Udviklingsvurdering flere items i Opmærksomhed og/eller en enkelt i Indsats Bekymring Der er grund til bekymring og en tværfaglig indsats sættes i gang Det kan vise sig ved at barnet: Mistrives fysisk for eksempel på grund af overeller undervægt, præmaturitet, svært handicap med behov for særlig indsats, alvorlig kronisk sygdom Er fysisk inaktiv eller overaktiv Har en usikker kontakt og tilknytning til forældre/ primær voksen Viser utryghed ved for eksempel gråd, uro, vigende kontakt, udadreagerende eller indadvendt adfærd eller er ukritisk i kontakten Har ingen eller en meget ustabil døgnrytme ift. søvn, mad, aktivitet, fordøjelse med mere Viser manglende initiativ, glæde og begejstring Har ikke alderssvarende sprog (nonverbal og verbal) Viser ikke interesse og nysgerrighed for andre børn Som rettesnor: ADBB Massiv tilbagetrækning Udviklingsvurdering flere items i Opmærksomhed og/eller flere i Indsats

5 Trivselsdimensioner for forældre til børn i sundhedsplejen Trivsel Forældre og sundhedsplejersken er enige om, at det går godt Det kan vise sig ved at forældrene: Giver udtryk for en god fødselsoplevelse Har gjort sig bevidste valg til gavn for barnet Kan reflektere og omsætte den viden de får Kan læse deres børns behov, handle på det, samt udvise positiv guidning Skaber god stemning i familien kan rumme alle barnets følelser Bruger deres netværk Ekstra opmærksomhed Forældre med midlertidige behov for ekstra råd, vejledning og indsatser Det kan vise sig ved at forældrene: Har oplevet en vanskelig graviditet fødsel første tid tidligere mistet barn Er usikre i forældrerollen: har svært ved at læse barnet, samt handle på det Har symptomer på fødselsdepression, eller anden psykisk skrøbelighed Har handicaps, kronisk eller midlertidig sygdom Har sociale udfordringer for eksempel: - Dårlige boligforhold og/eller økonomiske udfordringer - Sparsom støtte fra netværk - Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet - Unge og/eller umodne forældre - Flersprogede familier med midlertidige udfordringer Træffer valg der ikke altid er til gavn for barnet Har samlivsproblemer Oplever midlertidig krise Bekymring Forældre med behov for indsatser i et tværfagligt regi Det kan vise sig ved at forældrene: Har oplevet en vanskelig graviditet fødsel første tid tidligere mistet barn med behov for særlige indsatser Er meget usikre og uforudsigelige i forældrerollen: kan ikke læse barnet, samt handle på det Har svært ved at reflektere/mentalisere og omsætter ikke råd og vejledning i handling Har svære psykiske sygdomme, personlighedsforstyrrelse eller PTSD Har alvorlige handicaps eller fysisk sygdom Har sociale problemer en kombination af flere faktorer, stor kompleksitet for eksempel.: - Dårlige boligforhold og/eller økonomiske udfordringer - Manglende støtte fra netværk - Ingen tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet - Unge og/eller umodne forældre - Flersprogede familier med alvorlige udfordringer - Forældrenes tilknytningsmønster er forstyrret - Vold i familien, overgreb eller tortur Træffer valg der ikke er til gavn for barnet Har alvorlige samlivsproblemer Oplever akut svær krise Har særlig komplicerede problemstillinger som for eksempel rusmiddelproblemer alkohol, stoffer, medicin Har samarbejdsproblemer med for eksempel sundhedsplejerske med flere og overholder eksempelvis ikke aftaler

6 Spørgsmål til individuel og fælles refleksion Hvilke parametre gør, du har positioneret barnet/forældrene som du har gjort? Er der sket ændringer siden sidste trivselsevaluering? Påvirkes barnet af forældrenes udfordringer? Er der forskelle i din og forældrenes opfattelse af barnet? I så fald - hvordan viser det sig? Hvordan er dit samarbejde med familien? Hvad er der gjort af tiltag hvordan virkede det? Hvor har du din viden fra? - Egne iagttagelser? - Kontakt med barnet og dialog med forældre og samarbejdspartnere Er der perspektiver du ikke ser? Hvad vil dine kolleger eller andre fagpersoner få øje på? Hvad er din næste handling og rolle i forhold til barnet/familien? Hvem skal handle og hvornår?