Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Transkript

1 Notat Sagsnr.: 2012/ Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den 19. september 2011 orienteringen om status vedrørende Alkohol- og Stofrådgivningens arbejde i det første driftshalvår til efterretning. Som opfølgning herpå forelægges nu en kortfattet 1-årsstatus vedrørende følgende: Antal og fordeling af borgerforløb Typiske behandlingsforløb Økonomi Nye aktiviteter mv. siden sidst Nytter indsatsen? 2. Antal borgerforløb i de første 13 måneder Alkohol- og Stofrådgivningen har nu været i drift i 13 måneder. Oprindeligt var det i business casen forventet, at der på årsbasis ville være ca. 180 borgerforløb i Alkohol- og Stofrådgivningen. I løbet af de første 13 måneder har der været 261 forløb, herunder 13 gengangere, svarende til 248 personer. De er fordelt på følgende grupper: 40 i substitutionsbehandling for stofmisbrug 113 i alkoholbehandling, herunder 1 under 18 år 74 i behandling for misbrug af hash og andre euforiserende stoffer, herunder 4 under 18 år 21 pårørende. 137 borgere har afsluttet deres behandlingsforløb, mens 124 fortsat er i behandling. Disse 124 borgere i aktiv behandling fordeler sig på 47 i alkoholbehandling, 36 i substitutionsbehandling, 32 i behandling for andet stofmisbrug og 9 pårørende. Den løbende tilgang af nye borgere er uændret gennemsnitligt ca. 4 om ugen. 3. Typiske behandlingsforløb Behandlingen tager afsæt i et rehabiliterings- og skadereducerende perspektiv og er baseret på en kognitiv systemisk tilgang. Standardindholdet i et behandlingsforløb består af et udredningsforløb med kortlægning af borgerens samlede situation med vurdering af misbrugets karakter, omfang og varighed, ligesom de sociale, helbredsmæssige og arbejdsmarkedsmæssige forhold vurderes. Ved brug af den motiverende samtale afdækkes borgerens evne, vilje og ønske i forhold til at gennemføre en forandring af misbrugssituationen. Samtidig tilbydes screening for psykisk lidelse. På denne samlede baggrund aftales et behandlingsforløb, der omfatter

2 behandling af selve misbruget og de eventuelle andre problemer, der måtte være afdækket. Behandlingstilbuddet varierer alt efter misbrugets art, men der vil være et specifikt tilbud målrettet selve misbruget, og ofte vil der tillige være behov for samtaler hos læge, psykolog og socialrådgiver, således at borgerens samlede livssituation bliver håndteret bedst muligt. Mange af borgerne har, uanset misbrugets art, psykiske problemer i form af fx angst, depression, ADHD eller personlighedsforstyrrelser. Alkoholbehandling: Borgerne der søger kontakt på grund af et alkoholproblem kan have en meget forskellig baggrund for henvendelsen og udgør ikke nogen homogen gruppe. Der er dog typisk tale om voksne mellem år, der har haft et mangeårigt, massivt alkoholmisbrug med tydelige afhængighedssymptomer og psykosociale konsekvenser forbundet til misbruget. Mange har tidligere modtaget misbrugsbehandling. Ofte er der tale om ensomme mennesker. Et alkoholbehandlingsforløb indledes ofte med en afrusning, hvor borgeren modtager medicinsk abstinensbehandling. Denne behandling finder sted under daglig sundhedsfaglig overvågning og varer ca. 1 uge. Ofte suppleres med anden medicinsk behandling, herunder antabusbehandling, ligesom mange borgere benytter tilbuddet om øreakupunktur. Sideløbende hermed eller ved afrusningens afslutning indledes det ovenfor beskrevne standardforløb. Behandlingen består typisk af en ugentlig individuel samtale hos misbrugskonsulent, der om ønsket suppleres med et gruppebehandlingsforløb. Behandlingen varer ca. 3 måneder og kan om fornødent forlænges og/eller efterfølges af et efterbehandlingsforløb med individuelle opfølgningssamtaler eller gruppesamtaler, ligeledes af ca. 3 måneders varighed. En del borgere får tilbagefald og har behov for et længere behandlingsforløb. Behandling af hashmisbrug mv.: Der er typisk tale om unge voksne mellem år, der oftest især har et hashmisbrug. Borgerne er imidlertid ret forskellige med hensyn til misbrugets karakter og ikke mindst dets psykosociale konsekvenser. Nogle er svært misbrugsbelastede med blandingsmisbrug, psykisk lidelse og sociale problemer, mens andre har et storforbrug, der endnu ikke har fået store psykosociale konsekvenser. Ud over det ovenfor beskrevne standardforløb vil behandlingen typisk bestå af en ugentlig individuel samtale hos misbrugskonsulent, og borgerne ønsker kun sjældent gruppebehandling. Ofte er der behov for let medicinsk behandling af abstinensgener. Nogle borgere har kun behov for forholdsvis få samtaler, og mange borgere kan afslutte behandlingen, inden der er gået 3 måneder. Substitutionsbehandling af stofmisbrug: De fleste i substitutionsbehandling har været i behandling i en længere årrække efter et mangeårigt, massivt stofmisbrug, der typisk har omfattet heroin, hash mv. og et alkoholmisbrug. Almindeligvis foreligger udtalte psykosociale konsekvenser af misbruget, ligesom mange af borgerne bærer præg af behandlingskrævende psykisk lidelse. Der udarbejdes på baggrund af udredningsforløbet både en lægelig og en psykosocial behandlingsplan, der ud over udlevering af substitutionsmedicin mv. en eller flere gange ugentligt omfatter løbende lægelig opfølgning og samtaler hos misbrugskonsulent med henblik på helbredsvurdering, medicinjustering/nedtrapning, reduktion af sidemisbrug, alkoholbehandling og håndtering af andre psykosociale problemstillinger.

3 For nogle lykkes det at afslutte substitutionsbehandlingen, men for mange vil behandlingen være livsvarig med et rehabiliterende og skadereducerende mål. Den personalemæssige sammensætning har vist sig at være særdeles hensigtsmæssig med henblik på at indfri de grundlæggende værdier og mål for misbrugsindsatsen. Personalesammensætningen indebærer meget god mulighed for at have en minimal ventetid på en bred vifte af behandlingstilbud, og den umiddelbare tilgængelighed til lægefaglige ydelser både styrker den samlede helhedsorienterede og tværfaglige indsats samt øger fleksibiliteten i hverdagens behandlingspraksis. Dette afspejles tydeligt i forbindelse med den daglige udlevering af substitutionsmedicin og antabus, hvor der er tæt og løbende lejlighed til at udvikle relationen mellem borgeren og Alkohol- og Stofrådgivningen samt at vurdere borgerens tilstand med henblik på tidlig indgriben, såfremt der er behov herfor af medicinske, helbredsmæssige eller psykosociale årsager. 4. Økonomi De samlede udgifter til alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Halsnæs Kommune var i 2011 på 10,2 mio. kr. I 2010 var korrigeret budget på 12,3 mio. kr. og forbruget på i alt 12 mio. kr. Budgettet for 2011 blev i forbindelse med etablering af Stof- og Alkoholrådgivningen reduceret med netto i alt 2 mio. kr. til 10,3 mio. kr. for Forbruget i 2011 viser således, at den besparelse som har været lagt ind i budgettet for 2011 er indfriet. Udgifterne til alkohol- og stofbehandling i 2011 vedrører: Alkohol- og Stofrådgivningen Ambulant alkoholbehandling udført af andre aktører, idet borgerne har frit valg til selv at henvende sig til en behandlingsinstans Visiterede ydelser vedrørende stofmisbrugs- og alkoholbehandling som udføres af andre aktører. Udgifterne til behandling i Alkohol- og Stofrådgivningen var i 2011 på i alt knap 5,5 mio. kr. Som beskrevet ovenfor dækker disse udgifter behandling af hhv. 113 borgere i alkoholbehandling og 114 i stofbehandling samt rådgivning af 21 pårørende. Dette svarer til en udgift pr. person i alkoholbehandling på ca kr., mens udgiften pr. person i stofmisbrugsbehandling var på ca kr. Sidstnævnte gennemsnitsudgift skelner ikke mellem borgere i substitutionsbehandling og borgere i behandling for andet stofmisbrug. 85 borgere valgte i 2011 ambulant alkoholbehandling hos anden aktør end Alkohol- og Stofrådgivningen. Der er primært anvendt alkoholbehandlingstilbud i Halsnæs Kommune. I alt har udgifterne hertil været på knap 2,5 mio. kr. svarende til kr. pr. person. I forhold til stofmisbrugsbehandling har 59 personer været i dagbehandlingsforløb hos andre aktører end Alkohol- og Stofrådgivningen i 2011, og 8 personer har været i døgnbehandling i løbet af De samlede udgifter til stofmisbrugsbehandling var i 2011 på samlet 2,2 mio. kr. Heraf var udgifter til dagbehandlingstilbud på knap 1,1 mio. kr., svarende til kr. pr. borger og knap 1,1 mio. kr. til døgnbehandling, svarende til kr. pr. borger. Regnskabstallene for 2011 viser, at behandlingsudgifterne pr. borger i Alkohol- og Stofrådgivningen er mindre end hos andre nuværende og tidligere leverandører af ydelser til kommunen på misbrugsområdet.

4 I år 2011 overtog Alkohol- og Stofrådgivningen først tilbud om alkoholbehandling og behandling af almindeligt stofmisbrug fra den 15. februar og substitutionsbehandling den 15. april. Det betyder, at der i år 2011 har været flere udgifter til andre leverandører, end man må forvente i år Hertil kommer, at der i de første 4 måneder af år 2011 var ekstraordinært mange borgere i dagbehandling for stofmisbrug hos eksterne leverandører. Der er en meget klar tendens til, at antallet borgere visiteret til døgnbehandling er faldende, hvilket gælder døgnbehandling af såvel alkohol- som stofmisbrugere. Dette skyldes efter alt at dømme hjemtagningen af alkohol- og stofbehandlingen med etableringen af Alkohol- og Stofrådgivningen kombineret med de styrkede muligheder for at gennemføre ambulant behandling, qua de nye kvalitetsstandarder. 5. Nye aktiviteter mv. Som opfølgning på sidste statusrapport er der sket forandringer på følgende områder: Alkohol- og Stofrådgivningen flyttede ultimo december 2011 ind i nyistandsatte lokaler i biblioteksbygningen, Hermannsgade 3. Lokalerne er velegnede til formålet. Alkohol- og Stofrådgivningen har siden 1. januar 2012 også varetaget misbrugsbehandlingen af børn/unge under 18 år. Hidtil har der været 5 i behandling, hvilket omtrent svarer til det forventede antal. Hertil kommer enkelte børn i misbrugsfamilier, hvor børnene modtager behandling som pårørende. I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2012 blev der afsat kr. til en styrket tidlig og forebyggende indsats i forhold til børn og unge, herunder kr. til Alkoholog Stofrådgivningen. Alkohol- og Stofrådgivningen har i forlængelse heraf etableret et samarbejde med Familieafdelingen med fokus på en intensiveret tidlig og forebyggende indsats i forhold til børn og unge. Der er etableret et godt samarbejde med SSPkonsulenter, SFO-pædagoger og klubberne. Alkohol- og Stofrådgivningen skal i denne sammenhæng primært yde misbrugsfaglig vejledning mv., men samtidig fungerer samarbejdsplatformen som en rekrutteringsmulighed for børn, unge og forældre med behov for rådgivning eller et egentligt misbrugsbehandlingstilbud. Indsatsen kan ved siden af oplysning mv. bestå i en mere målrettet indsats i forhold til børn og unge med ADHD og/eller angstproblemer, idet de har en markant forøget risiko for senere i livet at udvikle både alkohol- og stofmisbrug. Der er i det tidlige forår 2012 påbegyndt en pilotundersøgelse med screening for psykisk lidelse. Denne tilbydes i første omgang alle borgere ved første samtale med deres kontaktperson og omfatter screening for ADHD-symptomer, psykotiske symptomer, angst og depressionssymptomer, symptomer på personlighedsforstyrrelser samt problemer i arbejde og social funktion. Formålet med screeningen er hurtigst muligt at identificere dobbeltbelastningerne, så de kan indgå i planlægningen af behandlingen, således at denne bliver så effektiv som muligt for den enkelte borger og herunder i fornødent omfang medfører henvisning med henblik på yderligere psykiatrisk vurdering og behandling. Når erfaringerne efter en 3-6 måneders periode er opgjort, bliver det vurderet, hvordan screening for psykisk lidelse bedst kan implementeres. Fra den 1. april 2012 er indsatsen i forhold til dobbeltbelastede borgere endvidere forøget ved, at en misbrugskonsulent er flyttet fra Alkohol- og Stofrådgivningen til det opsøgende team i socialpsykiatrien, hvorved både det opsøgende arbejde og samspillet i virksomheden Voksenstøtte styrkes.

5 Aftalen med Falck A/S om levering af medicin til borgerne i substitutionsbehandling er opsagt fra den 1. september 2012, hvorefter Alkohol- og Stofrådgivningen selv varetager alle opgaver vedrørende medicinbestilling, udlevering mv. Der vil blive deltidsansat en sygeplejerske, der samtidig forventes at kunne indgå i alkoholbehandlingsforløb. Hjemtagningen vil give øget fleksibilitet, styrke den samlede sundhedsfaglige funktion og tillige øge alkoholbehandlingskapaciteten, hvilket er hensigtsmæssigt. Der er i stigende grad sat et mere generelt fokus på rådgivning i forhold til risikofaktorer for sygdom (Kost Rygning Alkohol - Motion). Konkret har det fx betydet, at 4 borgere i substitutionsbehandling har gennemført alkoholafrusning, og de er aktuelt ædru. En række borgere har sammen med medarbejderne deltaget i Tæl skridt-kampagnen, og der er nu aftalt en forsøgsperiode, hvor borgerne tilbydes et introduktionsforløb i et fitnesscenter. 6. Nytter indsatsen? Det er velkendt, at resultatet af et misbrugsbehandlingsforløb er afhængigt af en række forskellige faktorer: Borgerens forventninger og motivation til behandlingen Borgerens oplevelse af fysiske rammer og især relationerne til behandlingspersonalet Selve behandlingen Eksterne forhold, som enten slet ikke eller kun i meget ringe grad kan påvirkes. Det er Alkohol- og Stofrådgivningens aldeles klare indtryk, at borgernes oplevelse af fysiske rammer og især relationerne til behandlingspersonalet er endog særdeles positivt. Det er i forlængelse heraf endvidere indtrykket, at borgernes forventninger og motivation til behandling er stigende, hvilket fx er tydeligt, når en borger efter tilbagefald meget hurtigt på ny kontakter Alkohol- og Stofrådgivningen for at genoptage sit behandlingsforløb. Den faglige vurdering er uændret, at det i løbet af behandlingsforløbet lykkes for ganske mange af borgerne med alkoholmisbrug at reducere misbruget eller helt at ophøre med at drikke i hvert fald forbigående. Erfaringerne er de samme med hensyn til unge med misbrug af euforiserende stoffer. Enkelte substitutionsborgere er blevet eller er på vej til at blive helt stoffrie, mens de fleste er i et stabilt, skadereducerende behandlingsforløb. Nogle andre er mere ustabile og har et sidemisbrug af forskellig art, som de har vanskeligt ved at håndtere. Det er ligeledes indtrykket, at langt de fleste borgere oplever at få god hjælp og støtte i forhold til andre til misbruget knyttede problemer, fx af psykosocial, helbredsmæssig eller arbejdsmarkedsmæssig karakter. Det er vanskeligt og formentlig endnu for tidligt at planlægge og gennemføre en egentlig evaluering af effekterne af indsatsen, og opfølgningsperioden strækker sig med fordel over en længere periode efter afsluttet behandling. Set i lyset af ovenstående vil en brugertilfredshedsundersøgelse i første omgang være mest relevant, og måske vil en sådan undersøgelse også kunne indeholde spørgsmål, der belyser behandlingseffekten på udvalgte områder.

6 7. Sammenfatning Erfaringerne tyder indtil videre på, at hjemtagningen af alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen har været forbundet med fordele med hensyn til både økonomi, faglig og brugeroplevet kvalitet. Regnskabstal for 2011 viser, at den økonomiske effekt af hjemtagningen har været positiv og den forventede besparelse heraf er indfriet. Der er fulgt op på en styrket indsats i forhold til dobbeltbelastede borgere og opsøgende, tidlige og forebyggende indsatser, herunder også i forhold til børn og unge. Der har været flere borgerforløb end oprindeligt forventet, men behandlingskapaciteten skønnes at være tilstrækkelig, idet Alkohol-og Stofrådgivningen har gennemført organisatoriske tilpasninger.