Rapport og regnskab for efteruddannelse i USA

Transkript

1 Rapport og regnskab for efteruddannelse i USA Lad mig bare slå fast med det samme, at kurset ikke var, hvad jeg havde regnet med. Det stod rimelig klart allerede den første dag i lufthavnen efter en snak med de andre. Eller i hvert fald kunne det ikke være, hvad vi alle havde regnet med. Der var i hvert fald fem forskellige opfattelser af, hvad kurset gik ud på. Og min opfattelse skulle vise sig kun at være delvis rigtig. Jeg havde hentet min opfattelse bl.a. i titlen, der lovede: Lær Digital Journalistik af de bedste: Studietur til Washington DC og Atlanta. Men også i den medfølgende tekst om kurset, der handlede både om digital journalistik og datajournalistik. Det skulle dog vise sig mest at være det sidste. De første dage i Washington DC besøgte vi forskellige medier, universitet, center for integritet og et enkelt arkiv. Alt sammen utrolig spændende, og sjovt at høre, hvordan de har udnyttet data til at lave journalistik. Det digitale begrænsede sig dog her til mest at handle om regneark altså datajournalisstik og ikke så meget om hvordan man fremstiller det digitalt på den bedste måde og hvordan man udnytter de digitale muligheder til at præsentere journalistikken på en indbydende og engagerende måde. Jeg havde lidt sat min lid til følgende sætning i kursets beskrivelse: Vi skal især høre om, hvordan amerikanske medier der jo er nogle år foran udviklingen i Europa håndterer omstillingen til nye digitale tider. Jeg skal dog skynde mig at sige, at jeg var syg halvanden dags tid, så jeg gik glip af tre besøg. Der kan selvfølgelig godt have været mere af det, jeg savnede på disse besøg, men set ud fra programmet og oplæggene der, som først var klar kort tid før kurset, så det ikke ud til det. Det var mere af samme skuffe: Hvordan laver vi journalistik ud fra datasæt. Men det var helt klart stadig sjovt at høre foredraget på det nationale arkiv, hvor vi hørte om, hvordan data var blevet brugt og fundet i lidt ældre sager. Det er bare ikke noget, jeg umiddelbart kan bruge i mit nuværende job som webjourhavende. I Atlanta blev det meget bedre. Også fordi der var så meget at vælge imellem. På Nicar-konferencen for datajournalistik kunne man få inspiration til at lave kort, tidslinjer, simple grafikker, avancerede grafikker, man kunne få grundkurser i Excell ark og meget mere. Det blev selvfølgelig meget af det førstnævnte, jeg deltog i det var jo det, jeg havde håbet hele vejen igennem. Det er ikke sådan, at jeg i dag kan sætte mig ned og lave et kort i ét af de programmer, jeg fik vist derovre. Men inspirationen til hvilke programmer jeg skal have undersøgt nærmere var massiv. Der var også begynder -klasser, hvor man kunne få en hurtig og god indførsel i den digitale ordbog når det kommer til digital journalistik og datajournalistik. Også de sociale medier kunne man få tips og tricks til. F.eks. en indførsel i hvordan man bruger Twitter til at finde historier, og Facebook til at finde kilder og omvendt. Oveni var det selvfølgelig inspirerende at være sammen med alle disse nørder, der virkelig brænder for det, de laver. De kan slet ikke lade være. Konklusionen må altså være, at kurset ikke var det, jeg havde regnet med, men derfor var det stadig spændende, og jeg fik en masse inspiration med hjem primært fra konferencen. 1

2 Besøget på National Archives gav en virkelig spændende indsigt i hvordan man lavede datajournalistik i gamle dage. David Donald var vores koordinator i Washington DC. Han blev også vores guide i byen. 2

3 Ét af de medier, vi besøgte, var Washington Post. 3

4 På flyveturen mellem Washington og Atlanta nåede vi da også lige at få et glimt af Pentagon. 4

5 Der blev også tid til et lille, kort besøg på Coca Cola Museet i Atlanta, der lå fem minutter fra vores hotel. 5

6 Konferencehotellet i Atlanta var fabelagtigt. Jeg boede på 39. sal og alle workshops og classes var i kælderen. Alene elevatoren var en oplevelse. 6