Evaluering af Ung Dialog 2007 virkninger og metode

Transkript

1 UNG DIALOG Evaluering af Ung Dialog 2007 virkninger og metode

2 Forord...3 Baggrund...4 Ung til ung som metode...4 Organisation...6 Beskrivelse af Ung Dialog...7 Formål og mål...7 Målgrupper...7 Temaer og uddannelse...8 Læringsstrategi og dialogmetoder...8 Budskaber...9 Sammenfatning af evalueringens resultater...11 Overordnet...11 Dialogmødets betydning for elevernes viden...11 Dialogmødets betydning for elevernes holdninger...12 Dialogmødets betydning for elevernes handlekompetence...13 Elevernes tilfredshed med Ung Dialog...13 Ung-til-ung som metode...14 Dialogen som pædagogisk metode...15 Formål med evalueringen...16 Materiale og metode...17 Beskrivelse af datamaterialet...18 Resultater...20 Dialogmødets betydning for elevernes viden...20 Dialogmøder om rusmidler...20 Dialogmøder om sex...24 Delopsamling...27 Dialogmødets betydning for elevernes holdninger...29 Dialogmøder om rusmidler...29 Dialogmøder om sex...35 Delopsamling...38 Dialogmødets betydning for elevernes handlekompetence...40 Dialogmøder om rusmidler...40 Dialogmøder om sex...42 Delopsamling

3 Tilfredshed med Ung Dialog...45 Delopsamling...48 Ung-til-ung som metode...49 Kvaliteten af dialogen...49 Delopsamling...55 Dialogen mellem elever og Ung Dialog...56 Delopsamling...59 Konklusion...60 Litteratur...61 Bilag Bilag Bilag

4 Forord I denne rapport evalueres Ung Dialog, der er et forebyggende initiativ baseret på ung-til-ung som metode. I evalueringen fokuseres på virkningerne af Ung Dialog samt metodens betydning for dialogen mellem formidlere og målgruppe. Evalueringen er udarbejdet af Karen Meier Rasmussen, stud. scient. san. publ. med sparring fra Lea Aasberg, projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning. Tak til Bjarne Rasmussen, Konsulent, Frederiksberg Sundhedscenter for sparring i forhold til udarbejdelse af evalueringens design samt alle de elever, der har deltaget i undersøgelsen. Komiteen for Sundhedsoplysning, december

5 Baggrund Der er behov for en skærpet indsats i forebyggelsen af danske unges brug af alkohol og stoffer samt i forhold til udbredelsen af seksuelt overførbare sygdomme og uønskede graviditeter blandt unge. Undersøgelser viser, at: Næsten hver fjerde 16-årige har prøvet at ryge hash (Sundhedsstyrelsen 2007a) Alderen for alkoholdebut er lav for et væsentligt antal unge. 18,5 % af drengene og 13,2 % af pigerne var under 13 år, da de var fulde for første gang (Sundhedsstyrelsen 2007a) Hovedparten af de danske unge mellem 16 og 20 år overskrider genstandsgrænsen for indtagelse af alkohol % har drukket mere end 5 genstande på én gang i løbet af den seneste måned (Sundhedsstyrelsen 2007a) Danske unge drikker mere og hyppigere end andre europæiske unge (Sabroe et al. 2002). Antallet af registrerede klamydia-tilfælde er steget fra i 2000 til i Antallet af smittede antages at være ( Fra 2004 til 2005 har der været en stigning i antallet af provokerede aborter blandt årige trods et fald i øvrige aldersgrupper ( Ung til ung som metode Det kan være vanskeligt at påvirke unges viden, holdninger og adfærd, når det drejer sig om følsomme emner, og hvor den sunde adfærd medfører afsavn af socialt og kulturelt betingede vaner. Sundhedsstyrelsens rapport Ung2006 peger på, at unge henter betydelig viden på det sundhedsfremmende område fra deres jævnaldrende. Endvidere viser rapporten, at unge, der har et højt vidensniveau om prævention og sexsygdomme, har ung-til-ung eller lærere som den primære kilde til viden. På baggrund af tidligere undersøgelser, der påviser, at mange unge har vanskeligt ved at tale med læreren eller andre voksne om følsomme emner, peger rapporten på, at der ser ud til at være et stort potentiale i at formidle viden til flere unge via metoden ung-til-ung (Sundhedsstyrelsen 2007b). 4

6 Evalueringer af ung-til-ung formidling inden for rusmidler og seksualitet viser også at: (Københavns Amt 2004, Københavns Kommune 2007, Laursen et al. 1998): Unge får ny viden gennem metoden ung-til-ung Metoden er med til at styrke elevernes handlekompetence i forhold til situationer, der vedrører sex og/eller rusmidler Eleverne har lettere ved at tale med andre unge end med læreren eller andre voksne, når emnerne er følsomme Unge opleves som mere troværdige end læreren eller andre voksne Baggrunden for resultaterne findes i antagelser om, at unge har lettere ved at formidle budskaber om det gode ungdomsliv til hinanden i forhold til læreren eller andre voksne, fordi de selv er unge og derfor taler samme sprog, har samme erfaringshorisont og kender hinandens livsverden. På den måde bliver budskaberne relevante, troværdige og tidssvarende. Dette knyttes til en teoretisk forståelse af, at unge lytter mere til andre unge end til voksne, som unge befinder sig i en frigørelsesproces i forhold til (Hølge-Hazelton 1999). Samtidig kan formidlerne virke som positive rollemodeller for eleverne, når formidlerne i dialogen tager afstand til risikoadfærd i forhold til seksuel praksis samt brug af rusmidler. Ovenstående viden og antagelser er grundlaget for Ung Dialog som metode i den forebyggende indsats. I evalueringen vurderes derfor virkningen af indsatsen samt metodens betydning i formidlingsprocessen. Det vil sige, om de ovenstående antagelser gør sig gældende i dialogmøder, der afholdes af Ung Dialog. 5

7 Organisation Ung Dialog er forankret i Komiteen for Sundhedsoplysning siden , men har eksisteret siden 1992 under Københavns Amt. Komiteen for Sundhedsoplysning er en almennyttig forening, der har til formål at fremme sundhed og forebygge sygdom gennem oplysning. Komiteen har arbejdet med sundhedsfremme og forebyggende virksomhed siden En lang række sundhedsfaglige organisationer og sundhedsmyndigheder står bag Komiteen for Sundhedsoplysning: Amtsrådsforeningen i Danmark Dansk Psykolog Forening Dansk Socialrådgiverforening Dansk Tandlægeforening FOA fag og arbejde Frederiksberg Kommune Jordmoderforeningen Københavns Kommune Danmarks Apotekerforening Dansk Røde Kors Dansk Sygeplejeråd Den Almindelige Danske Lægeforening Helse Familiens Lægemagasins Fond Kommunernes Landsforening Tandlægernes Nye Landsforening Komiteen for Sundhedsoplysning har desuden nedsat et sagkyndigt udvalg, hvor blandt andet også Sundhedsstyrelsen er repræsenteret. 6

8 Beskrivelse af Ung Dialog Formål og mål De overordnede formål med Ung Dialog er: At forebygge seksuelt overførbare sygdomme blandt unge At forebygge uønskede graviditeter blandt unge At bidrage til at nedbringe antallet af unge, der prøver samt bruger hash og andre illegale stoffer At bidrage til, at unge i højere grad følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alders- og genstandsgrænser for indtagelse af alkohol. Ung Dialog har to mål, der udgør de mellemliggende effekter, som antages at bidrage til formålet (Sundhedsstyrelsen 2007c): At eleverne får viden om seksuel sundhed og trivsel samt skadelige konsekvenser ved alkohol og stoffer At øge elevernes handlekompetence gennem viden og ved, at eleverne forholder sig og tager stilling til egen og andres måde at håndtere situationer, der omfatter seksuel praksis og/eller rusmidler. Både viden og handlekompetence antages at have en positiv effekt på, at eleverne begrænser eller undgår risikoadfærd i forbindelse med sex og/eller rusmidler. Dette i form af at have usikker sex, prøve og bruge hash og andre stoffer samt have en tidlig alkoholdebut og overdreven brug af alkohol. På den måde understøtter målene de overordnede formål. Målgrupper Den primære målgruppe er elever i grundskolernes klassetrin. Dette omfatter elever i folkeskoler, privatskoler og specialskoler. Den sekundære målgruppe er de unge, der uddannes som formidlere. 7

9 Temaer og uddannelse Ung Dialog består af ca. 300 frivillige gymnasieelever, der afholder dialogmøder med temaerne: Seksuel sundhed og trivsel (omtales som sex gennem rapporten): o Seksuelt overførbare sygdomme, prævention, graviditet og abort o Seksualitet, kærester og følelser. Rusmidler: o Fester, alkohol og stoffer, herunder de skadelige konsekvenser ved alkohol og stoffer. Et dialogmøde varer 2 lektioner og afholdes af 2 formidlere. Læreren er ikke til stede under mødet. De unge er uddannet i fakta om emnerne samt i at anvende dialogmetoder. Derudover er formidlerne, inden deres eget første dialogmøde, trænet i at afholde dialogmøder, og de har været gennem en følordning. Ung Dialog har desuden et korps af lønnede studerende fra videregående uddannelser. De studerende har særlige pædagogiske kompetencer og har gennemgået en supplerende uddannelse i at afholde dialogmøder i specialklasser og på ungdomsuddannelserne. Læringsstrategi og dialogmetoder Dialogmødet afholdes som en blanding af fakta samt dialog om elevernes egne holdninger og eventuelle erfaringer. Mødet er ikke struktureret på forhånd og tager primært udgangspunkt i elevernes behov for diskussion af bestemte emner. Formidlerne bruger forskellige spil, cases, situationskort og lignende materialer til at understøtte dialogen. På den ene side lægger dialogmødet op til at engagere de unge gennem dialog og diskussion således, at de får mulighed for at tage stilling og danne sig deres egen mening om egen og andres praksis. Dette er for at give eleverne et ejerskab overfor budskaberne samt styrke deres handlekompetence. 8

10 På den anden side tages der højde for det vanskelige i at tale om følsomme emner, gennem: spil, hvor man som gruppe skal komme med et svar/holdning, og den enkelte elev ikke behøver sige sin mening højt. brugen af fiktive cases om de andre, således at eleverne ikke diskuterer ud fra sig selv, men kan spejle sig selv i holdninger om fiktive personer. Samtidig tager mødet udgangspunkt i elevernes erfaringshorisont, der har til formål at gøre dialogen relevant, vedkommende og nærværende. Ligesom der anvendes humor og (for spillene) konkurrencemoment, der skal gøre det sjovt at lære og tage stilling til de forskellige cases og budskaber. Formidlerne er trænet i dialogmetoder, således at de mestrer at facilitere en dialog, hvor eleverne deltager aktivt og er dem, der primært sætter dagsordnen. Dette på baggrund af, at elevernes aktive deltagelse er væsentlig for omfanget af deres udbytte af mødet samt for at målrette formidlingen til elevernes behov og dermed sikre relevansen. Formidlerne er desuden uddannet i, hvordan de kan bruge sig selv som positive rollemodeller, samt hvordan de tager højde for deres egne og elevernes grænser i dialogen. Budskaber Budskaberne i Ung Dialog bygger på det brede og positive sundhedsbegreb fra Undervisningsministeriets undervisningsvejledning i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab ( Det betyder, at de unges budskaber sætter faktuel viden i relation til de unges livsstil og levevilkår. Samtidig fokuserer budskaberne ikke på fravær af sygdom, men på livskvalitet og velvære. For dialogen betyder det, at f.eks. Den gode fest og Følelser og kærester er indfaldsvinklen til at tale om rusmidler og sex. I forhold til rusmidler har Ung Dialog følgende temaer og budskaber, der som minimum formidles: Negative konsekvenser ved alkohol og stoffer Man skal ikke lade sig presse til at bruge rusmidler. Pral er årsag til, at mange unge indtager rusmidler, på måder og i mængder, fordi de tror andre gør det på samme måde (flertalsmisforståelser) En god fest er en fest, hvor man passer på hinanden. 9

11 I forhold til seksuel sundhed og trivsel, har Ung Dialog følgende temaer og budskaber, der som minimum formidles: Kondom, hvordan det bruges og hvad det beskytter imod P-piller/minipiller, hvordan de bruges, og hvad det beskytter imod Klamydia, smittevej, symptomer, konsekvenser og behandling Siden denne undersøgelsen er foretaget, er barrierer for kondombrug samt måder at overkomme dem på indgået i krav til temaer under seksuel sundhed og trivsel. 10

12 Sammenfatning af evalueringens resultater Overordnet Evalueringen viser, at dialogmøderne om rusmidler og sex bidrager til, at hovedparten af eleverne får øget viden, og at en del af eleverne får sundhedsmæssige, relevante holdninger til rusmidler og sex. Desuden styrker dialogmøderne elevernes handlekompetence i forhold til at håndtere fremtidige situationer, som vedrører rusmidler og/eller sex. Idet dialogmøderne har en positiv virkning på elevernes viden, holdninger og handlekompetence, som er Ung Dialogs mål, kan det konkluderes, at ung-til-ung, som metode, som den forvaltes i Ung Dialog, virker efter hensigten. Evalueringens resultater viser desuden, at baggrunden for dialogmødernes virkning kan findes i, at unge har særlige kvaliteter og muligheder for at komme i dialog med eleverne og formidle sundhedsbudskaber inden for rusmidler og seksuel sundhed. Disse kvaliteter er, at dem fra Ung Dialog selv er unge, forstår eleverne, er åbne og har mulighed for at gøre brug af egne erfaringer i formidlingsprocessen. Desuden viser evalueringens resultater, at de unge formidlere formår at forvalte de pædagogiske dialogmetoder, de er uddannet i. Generelt viser evalueringen en tendens til, at pigerne i lidt højere grad får et udbytte af dialogen end drengene, undtagen når det kommer til at stille spørgsmål til Ung Dialog. Her ses en tendens til, at drengene i særlig grad får vendt de spørgsmål, der kan være vanskelige at snakke med læreren eller andre voksne om. Derudover peger evalueringen på, at størstedelen af eleverne på samtlige klassetrin får et udbytte af dialogmøderne og er tilfredse med formen, men at dette især gør sig gældende for eleverne på de yngre klassetrin (7. og 8. klasse). Dialogmødets betydning for elevernes viden Evalueringen viser, at størstedelen af eleverne har fået mere viden om rusmidler og sex efter dialogmødet. 77,8 % af eleverne mener, at de ved mere om rusmidler efter dialogmødet, mens 78,8 % af eleverne mener, at de ved mere om sex efter dialogmødet. Således bidrager dialogmøderne om rusmidler og sex til at øge elevernes viden. Endvidere peger evalueringen på, at dialogmøderne ikke i helt samme grad bidrager til at øge de ældste elevers viden, som det gør sig gældende for de yngre elever, hvormed dialogmøderne med hensyn til viden er særligt relevant for 7. og 8. klasse. 11

13 I forhold til den specifikke viden lever Ung Dialog op til et af deres mål, idet eleverne får viden om de skadelige konsekvenser ved rusmidler samt om seksuel sundhed, herunder sexsygdomme og prævention. Således kan det konkluderes, at Ung Dialog ud fra et forebyggelsesperspektiv formår at formidle sundhedsmæssig, relevant viden. Evalueringens resultater viser desuden, at eleverne især oplever at få faktuel, sundhedsmæssig viden, men at de også får viden eller indsigt, som knytter sig til de relationer og den sociale kontekst, som seksuel praksis og rusmiddelbrug foregår i. Endvidere viser evalueringen, at en betydelig del af eleverne oplever, at den viden, de har fået til dialogmødet, er relevant for dem. For dialogmøder om rusmidler er det 68,8 % af eleverne og for dialogmøder om sex er det 67,5 % af eleverne. Idet størstedelen af eleverne har fået sundhedsmæssig, relevant viden og samtidig oplever, at denne viden er relevant for dem, kan det konkluderes, at der er et sammenfald mellem den viden, som er relevant i et sundhedsfremmende perspektiv og den viden, som eleverne oplever som relevant. Det tyder på, at de unge formår at formidle viden, der på den ene side imødekommer at være relevant i et sundhedsfremmende perspektiv, og på den anden side imødekommer elevernes behov for brugbar viden. Dialogmødets betydning for elevernes holdninger Evalueringen viser, at 39,2 % og 42,3 % af eleverne har gjort sig nye overvejelser om henholdsvis alkohol og stoffer, mens 46,2 % af eleverne har gjort sig nye overvejelser om sex. I forhold til de specifikke holdninger, er der inden for størstedelen af disse, procentvis flest 8. klasses respondenter, som har gjort sig de forskellige overvejelser. Som ved viden kan man konkludere, at Ung Dialog er særlig relevant for eleverne i de yngre klasser med hensyn til at skabe nye holdninger. Evalueringen viser, at der inden for dialogmøder om rusmidler og sex er flest elever, som har fået følgende holdninger: Rusmidler Jeg vil sige fra, hvis jeg ikke har lyst til at drikke (83,5 %) Jeg synes, det er vigtigt at hjælpe hinanden, hvis nogen er blevet for fulde (82,3 %) Jeg vil passe på med at drikke for meget (73,4 %) Jeg vil sige fra, hvis jeg bliver tilbudt hash eller andre stoffer (78,3 %) Jeg har ikke lyst til at prøve hash eller andre stoffer (70,7 %). 12

14 Sex Jeg synes, det er vigtigt at bruge kondom, når man har sex (86,6 %) Jeg synes, det er vigtigt at blive undersøgt for sexsygdomme (82,4 %). Samlet set kan det konkluderes, at dialogmøderne bidrager til, at en del af eleverne udvikler sundhedsmæssige, relevante holdninger til rusmidler og sex. Dialogmødets betydning for elevernes handlekompetence Samlet viser evalueringens resultater, at dialogmøderne bidrager til at øge en betydelig del af elevernes bevidsthed om deres forhold til rusmidler og sex. 67 % af eleverne er helt enige eller delvist enige i, at de føler sig mere klar over, hvordan de har det med rusmidler efter dialogmødet, mens 65,8 % af eleverne er helt enige eller delvist enige i, at de føler sig mere klar over, hvordan de har det med sex efter dialogmødet. Endvidere viser evalueringen, at 65 % af eleverne er helt enige eller delvist enige i, at de føler sig bedre rustet til at tackle fremtidige situationer med rusmidler, mens 72,1 % af eleverne er helt enige eller delvist enige i, at de føler sig bedre rustet til at tackle fremtidige situationer omkring sex. På baggrund heraf kan det konkluderes, at dialogmøderne er med til at give eleverne en øget tro på, at de kan håndtere situationer, der omfatter rusmidler og/eller sex og på den måde øge deres handlekompetence i forhold til at håndtere fremtidige situationer. Øget relevant sundhedsmæssig viden og holdninger er desuden dimensioner, som er med til at styrke elevernes handlekompetence. Resultaterne peger desuden på, at især de yngre klassetrin får noget ud af dialogmøderne både med hensyn til elevernes øgede bevidsthed om deres forhold til rusmidler og sex samt deres oplevelse af at blive bedre rustet til at tackle situationer med rusmidler og/eller sex. Elevernes tilfredshed med Ung Dialog Sammenfattende er der høj tilfredshed med Ung Dialog blandt de elever, som har deltaget i et dialogmøde om rusmidler eller om sex. For dialogmøder om rusmidler synes 85,1 % af eleverne, at Ung Dialog er meget gode eller gode, mens det for dialogmøder om sex er 82,5 % af eleverne, der synes det. I forlængelse heraf viser evalueringen, at for dialogmøder om rusmidler og sex er der 13

15 henholdsvis 84 % og 91,2 %, som er helt enige eller delvist enige i, at de vil anbefale Ung Dialog til andre. Igen peger resultaterne på, at Ung Dialog er særlig relevant for eleverne i de yngre klassetrin (7. og 8. klasse). Dette er i god overensstemmelse med, at dialogmødernes virkning på elevernes med hensyn til viden, holdninger og handlekompetence også er særlig relevant for de yngre klassetrin. Ung-til-ung som metode Evalueringen viser, at for dialogmøder om rusmidler og sex er det stort set alle respondenter (henholdsvis 91,8 % og 90 %), som helt enige eller delvist enige i, at det er nemmere at snakke med dem fra Ung Dialog end med læreren, fordi de selv er unge. Det ser ud til, at den jævnbyrdighed, der er mellem unge, gør det lettere for eleverne at snakke med dem fra Ung Dialog end med læreren. I forlængelse heraf viser resultaterne for både dialogmøder om rusmidler og om sex, at en betydelig del af respondenterne er helt enige eller delvist enige i, at det er nemmere at snakke med dem fra Ung Dialog end med læreren, fordi de forstår eleverne, er mere åbne og taler ud fra egne erfaringer. Endvidere er hovedparten enige i, at de tør stille spørgsmål om rusmidler/sex til Ung Dialog, som de ikke tør stille til deres lærer. Det ser ud til, at jævnbyrdigheden mellem formidlerne og eleverne bliver en særlig kvalitet i formidlingsprocessen, hvor formidlernes alder, åbenhed samt brug af egne erfaringer gør, at eleverne oplever formidlerne som lettere at tale med end med læreren. Når eleverne har lettere ved at stille spørgsmål til de unge end til læreren, kan det skyldes en eller flere af følgende muligheder: at formidlerne selv er unge; at de ikke kender eleverne og ikke ser dem igen efterfølgende; at de har tavshedspligt; og/eller at de ikke har kontakt til elevernes forældre. På den måde kan den særlige ramme, dialogen foregår i, være med til, at eleverne får drøftet spørgsmål, de ellers ikke ville få drøftet med læreren. På tværs af disse udsagn, som vedrører forståelse, åbenhed, brugen af egne erfaringer samt turde at stille spørgsmål, peger resultaterne på, at ung-til-ung som metode spiller en væsentlig rolle både i dialogen og formidlingen af disse emner blandt især de yngre elever. 14

16 Dialogen som pædagogisk metode Hvis man ser på indikatorer for, om formidlerne kan bruge de pædagogiske metoder, de er uddannet i, viser evalueringen, at for dialogmøder om rusmidler og sex er der henholdsvis 86,1 % og 86,2 % af eleverne, som er helt enige eller delvist enige i, at dem fra Ung Dialog opfordrede dem til at snakke. Desuden er der for dialogmøder om rusmidler 94,4 % af eleverne, som er helt enige eller delvist enige i, at dem fra Ung Dialog lyttede til dem. For dialogmøder om sex er det 91,2 % af eleverne, som er helt enige eller delvist enige deri. Resultaterne indikerer, at formidlerne er opmærksomme på, at det væsentlige i møderne er at skabe en dialog, hvor eleverne deltager aktivt gennem opfordring og lytning. På baggrund af disse resultater kan det konkluderes, at formidlerne formår at forvalte de pædagogiske metoder, som de er blevet uddannet i. Alt i alt har Ung Dialog og selve dialogen mellem de unge særlige muligheder og kvaliteter sammenlignet med dialogen med læreren. Medtænkes dialogmødernes virkning, kan man pege på, at Ung Dialog formår at skabe en dialog med eleverne om rusmidler og sex på måder, der har positiv virkning for elevernes viden, holdninger og handlekompetence i forhold til rusmidler og seksuel sundhed og trivsel. 15

17 Formål med evalueringen Formålet med evalueringen af Ung Dialog er at undersøge, hvad eleverne i klassetrin får ud af at deltage i dialogmøder om rusmidler eller sex. I evalueringen fokuseres specifikt på elevernes viden, holdninger og handlekompetence, idet disse fokusområder knytter sig til målene med Ung Dialog. Derudover er der fokus på elevernes tilfredshed med dialogmødet og formidlerne samt ungtil-ung som metode, herunder kvaliteten af dialogen mellem eleverne og formidlerne. Ud fra evalueringens formål og fokusområder er der udarbejdet følgende evalueringsspørgsmål, som er inddelt i de to temaer rusmidler og sex. Hvad får eleverne i klasse ud af at deltage i dialogmøder om rusmidler med fokus på viden, holdninger og handlekompetence? Hvad får eleverne i klasse ud af at deltage i Ung Dialogs dialogmøder om sex med fokus på viden, holdninger og handlekompetence? Hvilken betydning har ung-til-ung som metode for dialogen mellem formidlere og elever? Evalueringens fokus er valgt på baggrund af, at den skal bruges af både kommuner og internt i Komiteen for Sundhedsoplysning. Således udgør evalueringen dokumentation for virkningen af Ung Dialog som forebyggelsesindsats. Samtidig fungerer evalueringen som grundlag for kvalitetsudvikling af indsatsen. 16

18 Materiale og metode Vi har valgt en kvantitativ tilgang, i form af en spørgeskemaundersøgelse, idet denne tillader at få flere elever til at deltage, end hvad vi realistisk kunne have opnået med en interviewundersøgelse eller andre kvalitative metoder. Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i efteråret 2007 og bygger på besvarelser fra elever i klasse. Spørgeskemaet er i denne periode sendt til de lærere, som har bestilt et dialogmøde til deres klasse, og eleverne har udfyldt spørgeskemaet umiddelbart efter deres deltagelse i et dialogmøde. Der er udformet et spørgeskema til dialogmøder om rusmidler (bilag 2) og et til dialogmøder om sex (bilag 3). Spørgeskemaerne indeholder spørgsmål om elevernes generelle tilfredshed med Ung Dialog og deres vurdering af ung-til-ung som formidlings- og dialogform. Endvidere er der spørgsmål, som knytter sig til elevernes viden, holdninger og handlekompetence. Disse omhandler, hvorvidt eleverne ved mere og har fået nye holdninger til emnerne, og i så fald hvilken viden og hvilke holdninger, de har fået efter dialogmødet. I forhold til handlekompetence omhandler spørgsmålene dialogmødets betydning for elevernes bevidsthed om egen adfærd og deres evne til at håndtere situationer omkring rusmidler eller sex efter dialogmødet. Spørgsmålene og udsagnene er tilpasset evalueringens formål og fokusområder. For at tilpasse spørgeskemaet til målgruppen har vi pilottestet på nogle fra målgruppen, som gav kommentarer i forhold til indhold og sprog. I undersøgelsen er der fokus på elevernes selvvurderede viden, holdninger og handlekompetence. Resultaterne kan ikke betragtes som effekter af dialogmødet, idet dette ville kræve en før- og eftermåling. Det er snarere en indikator for, at dialogmøderne indvirker på elevernes viden, holdninger og handlekompetence. Baggrundsspørgsmål om køn og klassetrin er inddraget, for at vi kan vurdere, om elevernes udbytte varierer i forhold til køn og klassetrin. Dette skal i høj grad bruges til at målrette dialogen i forhold til køn og alder. Analyser opdelt på køn og klassetrin er inddraget og kommenteret på i det omfang, hvor der ses nævneværdige forskelle. Hvis der ikke er kommenteret på fordelingen af svar i forhold til køn og klassetrin, så er det ensbetydende med, at der ingen nævneværdige forskelle er. 17

19 Beskrivelse af datamaterialet I det følgende beskrives datamaterialet overordnet og i forhold til fordelingen af køn og klasser for dialogmøder om henholdsvis rusmidler og sex. Der er sendt spørgeskemaer til 44 klasser, hvoraf 26 klasser har besvaret spørgeskemaerne (i alt 434 respondenter). Dette udgør en svarprocent på 59,1 %. Ud af de 26 klasser er der 12 klasser, i alt 194 respondenter, som har deltaget i dialogmøder om rusmidler, og 14 klasser, i alt 240 respondenter, som har deltaget i dialogmøder om sex. De klasser, der har deltaget i undersøgelsen, er fordelt på følgende kommuner: Glostrup, Albertslund, Tårnby, Rødovre, Dragør, Brøndby, Ballerup, Helsingør, Hørsholm og Frederiksværk-Hundested. Det ses i tabel 1, at der i undersøgelsen er præcis lige mange piger og drenge, som har deltaget i et dialogmøde om rusmidler. I forhold til dialogmøder om sex er der 52,1 % drenge og 47,5 % piger, som har deltaget i undersøgelsen. Således er kønsfordelingen den samme eller relativ lille for henholdsvis dialogmøder om rusmidler og sex. Tabel 1: Fordelingen af piger og drenge for dialogmøder om rusmidler og sex Rusmidler Sex Respondenter Procent Respondenter Procent Pige 97 50,0% ,5% Dreng 97 50,0% ,1% Ubesvaret 0 0,0% 1 0,4% I alt ,0% ,0% Tabel 2 viser den procentvise fordeling af respondenter opdelt på klassetrin for henholdsvis dialogmøder om rusmidler og sex. For begge temaer gælder det, at hovedparten af respondenterne går i 8. klasse. I forhold til rusmidler går 50,5 % af respondenterne i 8. klasse, og for sex er det 41,7 % af respondenterne. Endvidere er der for dialogmøder om sex få respondenter, som går i 10. klasse (7,1 %), mens der ingen respondenter er på 10. klassetrin for rusmidler. Således er der for rusmidler ingen resultater, som vedrører respondenter på 10. klassetrin. Idet flere 8. klasses respondenter har besvaret spørgeskemaet, bygger beregningerne for dette klassetrin på et større statistisk grundlag sammenlignet med de øvrige klassetrin. 18

20 Det skal bemærkes, at der ikke er nogen specialklasser repræsenteret i evalueringen, og derfor kan evalueringen ikke konkludere på dialogmødernes virkning på denne gruppe af elever. Tabel 2: Fordelingen af respondenter på klassetrin for dialogmøder om rusmidler og sex Rusmidler Sex Respondenter Procent Respondenter Procent 7. klasse 31 16,0% 65 27,1% 8. klasse 98 50,5% ,7% 9. klasse 65 33,5% 58 24,2% 10. klasse 0 0,0% 17 7,1% Ubesvaret 0 0,0% 0 0,0% I alt ,0% ,0% 19

21 Resultater I det følgende præsenteres evalueringens resultater. Der er fokus på dialogmødets betydning for elevernes viden, holdninger og handlekompetence samt elevernes tilfredshed med Ung Dialog og ung-til-ung som metode, herunder dialogen mellem elever og formidlere. Dialogmødets betydning for elevernes viden I dette afsnit evalueres, hvorvidt eleverne har fået mere viden om henholdsvis rusmidler og sex efter dialogmødet. Desuden ses på, hvilken specifik viden eleverne har fået, og hvorvidt eleverne oplever, at den viden, de har fået, er relevant for dem. Relevansen belyses både ud fra et forebyggelsesperspektiv og i forhold til elevernes egen oplevelse. Først gennemgås resultaterne for dialogmøderne om rusmidler og dernæst for sex. Dialogmøder om rusmidler Samlet er der 77,8 % af respondenterne, som svarer, at de ved mere om rusmidler efter dialogmødet (tabel 3). Uddybende er der 21,8 % og 56 %, som svarer henholdsvis ja, i høj grad og ja, i nogen grad til spørgsmålet om mere viden (tabel 3a, bilag 1). Således tyder det på, at dialogmøderne bidrager til at øge elevernes viden om rusmidler. Tabel 3. Ved du mere om rusmidler efter dialogmødet? Respondenter Procent Ja ,3 % Nej 40 20,6 % Ubesvaret 4 2,1 % I alt ,0% 20

22 Der er procentvis en større andel af eleverne på 9.klassetrin (32,4 %), som svarer, at de ikke ved mere om rusmidler efter dialogmødet sammenlignet med de yngre klassetrin. For 7. og 8. klassetrin er det henholdsvis 20 % og 13,2 % af respondenterne, som svarer, at de ikke har fået mere viden (tabel 4). Dermed bidrager dialogmøderne ikke i helt samme grad til at øge de ældste elevers viden om rusmidler, som det gør sig gældende for de yngre elever. Dette fund kan forklares ved, at eleverne tilegner sig mere viden med alderen. Evalueringen peger således på, at dialogmødet med hensyn til viden er særligt relevant for 7. og 8. klasse. Tabel 4. Ved du mere om rusmidler efter dialogmødet fordelt på klassetrin 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ubesvaret I alt Ja 80,0 % 85,7 % 64,6 % 0,0 % 77,3 % Nej 20,0 % 13,3 % 32,3 % 0,0 % 20,6 % Ubesvaret 0,0 % 1,0 % 3,1 % 100,0 % 2,1 % I alt Det ses i tabel 5, at respondenterne efter dialogmødet har fået mere viden om flere specifikke områder indenfor rusmidler. Ud af de respondenter, som har fået mere viden om rusmidler, er der 88,3 %, som svarer, at de har fået specifik viden om stoffer og dets negative konsekvenser, hvilket er den mest anvendte svarkategori. Dernæst følger viden om hash og dets negative konsekvenser (86,4 %) og viden om alkohol og dets negative konsekvenser (79,9 %). Der kan være flere grunde til, at flest elever oplever at få viden om stoffer og dets negative konsekvenser. For det første kan Ung Dialogs formidlere fokusere lidt mere på stoffer frem for alkohol og hash grundet elevernes manglende kendskab dertil; for det andet kan dette emne have større relevans og interesse for de unge, hvormed de husker det bedre, for det tredje, kan hash også falde ind under kategorien stoffer, og dermed er der flere, som har sat kryds ved denne kategori. At eleverne opnår viden om de negative konsekvenser ved rusmidler er et af Ung Dialogs mål, lige så vel som det udgør et krav til den viden, der skal formidles af Ung Dialog til de unge. Ud fra evalueringens resultater ses det, at eleverne faktisk får denne viden, og dermed formår Ung Dialog set ud fra et forebyggelsesperspektiv at formidle den relevante viden. 21

23 Tabel 5. Hvad fik du at vide om rusmidler til dialogmødet? Respondenter Procent Viden om stoffer og deres negative konsekvenser ,3 % Viden om hash og dets negative konsekvenser ,4 % Viden om alkohol og dets negative konsekvenser ,9 % Hvordan man kan hjælpe en ven/veninde, som er blevet alt for fuld ,9 % Hvordan det føles at være beruset 78 50,6 % Hvordan man kan snakke med sine forældre om alkohol og stoffer 65 42,2 % Hvordan man kan snakke med sine venner om alkohol og stoffer 62 40,3 % Hvordan man holder en god fest 61 39,6 % Anden viden: 15 9,7 % Ubesvaret 2 1,3 % I alt ,0 % Det er meget forskelligt, hvilken viden respondenterne synes, de har fået efter dialogmødet, når der ses på klassetrin (tabel 5a, bilag 1). Det kan dels skyldes, at dialogmøderne tager udgangspunkt i elevernes behov og dels, at formidlerne har få krav til, hvilke emner der skal gennemgås, hvorfor det er tilfældigt, hvilken viden flest elever oplever at få. Dermed ses der ikke noget entydigt mønster for den specifikke viden i forhold til klassetrin 1. Der er 68,8 % af eleverne, som synes, at den viden, de har fået til dialogmødet, er relevant for dem. I modsætning hertil er der 7,1 %, som svarer, at den viden de har fået ikke var relevant (tabel 6). Tabel 6. Er den viden, du har fået til dialogmødet, relevant for dig? Respondenter Procent Ja ,8% Nej 11 7,1% Ved ikke 30 19,5% Ubesvaret 7 4,5% I alt ,0% 1 Resultaterne skal ses med forbehold for, at respondenterne har forstået spørgsmålet korrekt. Det vil sige, at de har svaret på spørgsmålet ud fra, hvad de har fået mere viden om efter dialogmødet og ikke, hvad der blev talt om til dialogmødet. 22

24 I forhold til klassetrin ses en tendens til, at den procentvise andel af respondenter, som ikke synes, at det er relevant viden, de har fået, stiger, desto højere et klassetrin respondenterne er på. Det ser således ud: 0 % for 7. klasse, 7,1 % for 8. klasse og 11,4 % for 9.klasse (tabel 7). Det kan skyldes, at de ældste elever allerede har tilegnet sig den viden, og dermed ikke på samme måde oplever den som relevant. Dog synes hovedparten af respondenterne indenfor de enkelte klassetrin, at den viden, de har fået til dialogmødet, er relevant for dem. Det må betyde, at den viden, som Ung Dialog formidler, opleves som brugbar for eleverne, og på den måde formår formidlerne i Ung Dialog at målrette dialogen i forhold til elevernes behov. Der er således et sammenfald mellem, hvad der i et sundhedsfremmende perspektiv er relevant viden, og elevernes egen opfattelse af relevant viden. Tabel 7. Er den viden, du har fået til dialogmødet, relevant for dig fordelt på klassetrin. 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ubesvaret I alt Ja 64,0 % 77,6 % 54,5 % 0,0 % 68,8 % Nej 0,0 % 7,1 % 11,4 % 0,0 % 7,1 % Ved ikke 28,0 % 14,1 % 25,0 % 0,0 % 19,5 % Ubesvaret 8,0 % 1,2 % 9,1 % 0,0 % 4,5 % I alt ,4 % af eleverne svarer efter dialogmødet, at de ikke mangler viden om rusmidler, mens kun 3,6 % svarer, at de mangler viden indenfor dette område (tabel 8). Dette kan indikere, at dialogmøderne til en vis grad giver eleverne den viden, de oplever at have brug for. Problemet med dette spørgsmål kan dog være, at eleverne kan have svært ved at svare, hvorvidt de mangler viden, idet de ikke på nuværende tidspunkt kender til den viden, de mangler. Tabel 8. Synes du, at du mangler viden om rusmidler? Respondenter Procent Ja 7 3,6 % Nej ,4 % Ved ikke 57 29,4 % Ubesvaret 5 2,6 % I alt ,0 % 23

25 Dialogmøder om sex For dialogmøder om sex genfindes de samme tendenser som for dialogmøder om rusmidler, når der ses på spørgsmålet om, hvorvidt respondenterne ved mere om sex efter dialogmødet. 78,8 % af respondenterne svarer, at de ved mere om sex efter dialogmødet (tabel 9), hvor 21,2 % og 57,5 % svarer henholdsvis ja, i høj grad og ja, i nogen grad (tabel 9a, bilag 1). Tabel 9. Ved du mere om sex efter dialogmødet? Respondenter Procent Ja ,8 % Nej 49 20,4 % Ubesvaret 2 0,8 % I alt ,0 % Ligesom ved rusmidler er der procentvis en større andel af 9. og 10. klasses respondenterne, som svarer, at de ikke ved mere om sex efter dialogmødet, sammenlignet med de yngre klassetrin. For 9. og 10. klasetrin er det henholdsvis 32,8 % og 41,2 %, som udtrykker, at de ikke ved mere om sex efter dialogmødet (tabel 10). Ligeledes bidrager dialogmøderne om sex ikke i helt samme grad til at øge de ældste elevers viden, som det gør sig gældende for de yngre elever, hvormed dialogmøderne med hensyn til viden er særligt relevant for 7. og 8. klasse. Forklaringen på dette fund er som ved rusmidler, at eleverne generelt øger deres viden med alderen. Tabel 10. Ved du mere om sex efter dialogmødet fordelt på klassetrin 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Ubesvaret I alt Ja 80,0 % 88,0 % 67,2 % 58,8 % 0,0 % 78,8 % Nej 20,0 % 10,0 % 32,8 % 41,2 % 0,0 % 20,4 % Ubesvaret 0,0 % 2,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,8 % I alt Ud af de respondenter, som har fået mere viden om sex, er der 90,1 %, som udtrykker, at de specifikt har fået mere viden om klamydia og andre sexsygdomme. Det er således det emne inden for sex, som flest respondenter ved mere om efter dialogmødet. Dernæst følger viden om kondom, p-piller og anden prævention (81,7 %) og hvordan man bruger kondom (71,7 %) (tabel 11). At flest respondenter oplever at have fået viden indenfor disse tre områder, kan begrundes i de krav til temaer og budskaber, der stilles til formidlerne. På den måde ses der er tydelig sammenhæng 24

26 mellem elevernes udbytte i forhold til specifik viden om seksuel sundhed og de krav, der stilles til formidlerne. Det er et af Ung Dialogs mål, at eleverne opnår viden om sexsygdomme og prævention, samtidig med at disse emner udgør et krav til den viden, som Ung Dialog skal formidle til de unge. Ud fra evalueringens resultater ses det, at eleverne faktisk får denne viden, og dermed formår dem fra Ung Dialog at formidle den relevante viden set ud fra et forebyggelsesperspektiv. Tabel 11. Hvad fik du at vide om sex til dialogmødet? Respondenter Procent Viden om klamydia og andre sexsygdomme ,1 % Viden om kondom, p-piller og anden prævention ,7 % Hvordan man bruger kondom ,7 % Viden om den første gang ,2 % Viden om forspil, sex-stillinger og/eller orgasme ,1 % Hvilke erfaringer andre unge har med sex ,5 % Hvordan man viser sin lyst og sine grænser ved sex 71 37,2 % Hvordan man kan snakke med sine venner om sex og følelser 44 23,0 % Hvordan man scorer og det have en kæreste 40 20,9 % Anden viden: 12 6,3 % Ubesvaret 3 1,6 % I alt ,0 % For alle klassetrin gælder det ligeledes, at viden om klamydia og andre sexsygdomme er det, som flest respondenter udtrykker, at de ved mere om efter dialogmødet (tabel 11a, bilag 1). Evalueringen afspejler, at eleverne især får faktuel, sundhedsmæssig viden gennem dialogmøderne. Dog får de også viden, som relaterer sig til relationer og den sociale kontekst for seksuel praksis, idet 71,2 % svarer, at de har fået viden om første gang. På den måde ser det ud til, at Ung Dialog i et vist omfang formår at formidle ud fra det brede og positive sundhedsbegreb, idet de formidler budskaber, som knytter sig både til seksuel sundhed og den sociale praksis. I Ung Dialog arbejdes der i formidlingen med det brede og positive sundhedsbegreb fra Undervisningsministeriets undervisningsvejledning i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Det betyder, at formidlerne sætter den faktuelle viden om fx prævention, sexsygdomme og rusmidler i relation til de unges livsstil og levevilkår. Samtidig fokuseres budskaberne ikke på fravær af sygdom, men på livskvalitet og velvære. Det betyder konkret, at 25

27 relationer og den sociale kontekst, som den seksuelle praksis udspiller sig i er i fokus i formidlingen af sundhedsbudskaberne. For dialogmøder om sex er der overordnet ingen nævneværdige forskelle fra dialogmøderne om rusmidler i forhold til respondenternes oplevelse af relevansen af den viden, de har fået til dialogmødet. Samlet set synes 67,5 % af respondenterne, at den viden, de har fået til dialogmødet, er relevant for dem, sammenlignet med 3,1 %, som svarer nej til dette spørgsmål (tabel 12). Tabel 12. Er den viden, du har fået til dialogmødet, relevant for dig? Respondenter Procent Ja ,5 % Nej 6 3,1 % Ved ikke 44 23,0 % Ubesvaret 12 6,3 % I alt ,0 % Det ses ikke, som ved rusmidler, at andelen af respondenter, som ikke synes, det er relevant viden, de har fået, stiger, desto højere et klassetrin respondenterne er på. Dog er der alligevel en procentvis større andel af 9. og 10. klasses respondenterne, som ikke synes, at de har fået relevant viden, sammenlignet med respondenterne på de yngre klassetrin (tabel 13). Forklaringen af dette fund er formentligt den samme som ved rusmidler. Igen synes hovedparten af respondenterne indenfor de enkelte klassetrin, at den viden, de har fået til dialogmødet, er relevant for dem. Det må betyde, at den viden, som Ung Dialog formidler, opleves som brugbar for eleverne, og en på den måde formår formidlerne i Ung Dialog at målrette møderne til elevernes behov. Dermed er der også i forhold til dialogmøderne om sex en sammenhæng mellem, hvad der i et sundhedsfremmende perspektiv er relevant viden, og elevernes egen opfattelse af relevant viden. 26

28 Tabel 13. Er den viden, du har fået til dialogmødet, relevant for dig fordelt på klassetrin. 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Ubesvaret I alt Ja 65,4 % 66,7 % 74,4% 60,0 % 0,0 % 67,5 % Nej 1,9 % 0,0 % 10,3 % 10,0 % 0,0 % 3,1 % Ved ikke 28,8 % 23,3 % 15,4 % 20,0 % 0,0 % 23,0 % Ubesvaret 3,8 % 10,0 % 0,0 % 10,0 % 0,0 % 6,3 % I alt I forhold til respondenternes oplevelse af, om de mangler viden, ses for dialogmøder om sex de samme tendenser som ved rusmidler. Der er 60 % af respondenterne, som svarer, at de ikke mangler viden om sex, mens 7,9 % svarer, at de mangler viden (tabel 14). Besvarelserne kan igen indikere, at dialogmøderne til en vis grad giver eleverne den viden, de oplever at have brug for. Tabel 14. Synes du, at du mangler viden om sex? Respondenter Procent Ja 19 7,9 % Nej ,0 % Ved ikke 65 27,1 % Ubesvaret 12 5,0 % I alt ,0 % Delopsamling Både for dialogmøder om rusmidler og sex gælder det, at størstedelen af eleverne får mere viden om det pågældende emne efter dialogmødet. Således betyder det, at dialogmøderne bidrager til at øge elevernes viden om henholdsvis rusmidler og sex. I forhold til dialogmøder om rusmidler er der flest elever, som får mere viden om stoffer og dets negative konsekvenser (88,3 %), viden om hash og dets negative konsekvenser (86,4 %) og viden om alkohol og dets negative konsekvenser (79,9 %). For dialogmøder om sex er der flest elever, der får mere viden om klamydia og andre sexsygdomme (90,1 %), viden om kondom, p-piller og anden prævention (81,7 %), og hvordan man bruger kondom (71,7 %). 27

29 Desuden kan det konkluderes, at dialogmøderne ikke i helt samme grad bidrager til at øge de ældste elevers viden, som det gør sig gældende for de yngre elever, hvormed dialogmøderne med hensyn til viden ser ud til at være særlig relevant for 7. og 8. klasse. I forhold til dialogmøder om rusmidler og sex er det bl.a. Ung Dialogs mål, at eleverne opnår viden om de skadelige konsekvenser ved rusmidler og om seksuel sundhed, ligesom det er et krav, at Ung Dialog formidler denne viden til de unge. Dermed kan det ud fra evalueringens resultater konkluderes, at eleverne får denne viden, og at Ung Dialog formår at formidle den sundhedsmæssige relevante viden. For begge temaer ses en tendens til, at eleverne især oplever at få faktuel sundhedsmæssig viden, men at en væsentlig del også får viden, som knytter sig til relationer og den sociale kontekst, som den seksuelle praksis udspiller sig i. På den måde ser det ud til, at Ung Dialog i et vist omfang formår at formidle ud fra det åbne og brede sundhedsbegreb. Endvidere oplever en betydelig del af eleverne, at den viden, de har fået til dialogmødet, er relevant for dem, hvilket gælder for både dialogmøder om rusmidler og sex. Det ser ud til, at eleverne i de ældre klasser i mindre grad synes, det er relevant viden, de har fået. Dog tyder det på, at Ung Dialog formidler viden, der af eleverne opleves som brugbar, samtidig med at formidlerne er i stand til at målrette møderne til elevernes behov. Idet størstedelen af eleverne både oplever at have fået mere specifik sundhedsmæssig viden og føler, at denne viden er relevant for dem, kan det konkluderes, at den sundhedsmæssige relevante viden, som eleverne får, også opleves som relevant for dem. I forlængelse heraf synes en betydelig del af eleverne, at de ikke mangler viden om rusmidler og sex. Dette kan ligeledes være en indikator for, at dialogmøderne giver eleverne den viden, de oplever at have brug for. 28

30 Dialogmødets betydning for elevernes holdninger I det følgende fokuseres på elevernes holdninger efter dialogmødet. Dette belyses ud fra spørgsmålene om, hvorvidt eleverne har gjort sig nye overvejelser efter dialogmødet, og i så fald hvilke overvejelser de har gjort sig inden for henholdsvis rusmidler og sex. Først præsenteres resultaterne, som knytter sig til dialogmøderne om rusmidler og dernæst om sex. Dialogmøder om rusmidler Samlet set svarer 39,2 % af respondenterne, at de har gjort sig nye overvejelser om alkohol efter dialogmødet, mens 42,3 % udtrykker, at de ikke har gjort sig nogen nye overvejelser herom (tabel 15). Dette fund kan muligvis skyldes, at de, der ikke har gjort sig nye overvejelser om alkohol, har en fornuftig holdning til alkohol forud for dialogmødet, og at dialogmøderne til gengæld har en positiv indvirkning på de elever, som ikke allerede har det. Tabel 15. Har du gjort dig nye overvejelser om alkohol efter dialogmødet? Respondenter Procent Ja 76 39,2% Nej 82 42,3% Ved ikke 33 17,0% Ubesvaret 3 1,5% I alt ,0% Køn ser ud til at have en betydning for dette spørgsmål, idet der procentvis er en større andel af pigerne (46,4 %), som har gjort sig nogle nye overvejelser om alkohol i forhold til drengene (32 %) (tabel 16). 29

31 Tabel 16. Har du gjort dig nogle nye overvejelser om alkohol efter dialogmødet fordelt på køn. Pige Dreng Ubesvaret I alt Ja 46,4 % 32,0 % 0,0 % 39,2 % Nej 32,0 % 52,6 % 0,0 % 42,3 % Ved ikke 20,6 % 13,4 % 0,0 % 17,0 % Ubesvaret 1,0 % 2,1 % 0,0 % 1,5 % I alt I forhold til klassetrin ses en tydelig tendens til, at den procentvise andel af dem, som har gjort sig nye overvejelser, falder, desto højere et klassetrin respondenterne er på. Der sker et fald fra 54,8 % for 7. klasse til 23,1 % for 9. klasse (tabel 17). Det kan forklares med, at eleverne udvikler holdninger med alderen og ud fra de erfaringer, de har gjort sig gennem tiden. I forhold til Ung Dialogs mål om at bidrage til refleksion og stillingtagen ser det med hensyn til alkohol ud til, at dette er lettest for de yngre klassetrin og derfor særligt relevant for denne gruppe. Tabel 17. Har du gjort dig nogle nye overvejelser om alkohol efter dialogmødet fordelt på klassetrin. 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ubesvaret I alt Ja 54,8 % 44,9 % 23,1 % 0,0 % 39,2 % Nej 25,8 % 37,8 % 56,9 % 0,0 % 42,3 % Ved ikke 16,1 % 15,3 % 20,0 % 0,0 % 17,0 % Ubesvaret 3,2 % 2,0 % 0,0 % 0,0 % 1,5 % I alt Af dem, som har gjort sig nye overvejelser om alkohol, udtrykker 83,5 % af respondenterne, at de vil sige fra, hvis de ikke har lyst til at drikke, hvilket er den overvejelse, som flest har gjort sig. Dernæst følger overvejelserne: Jeg synes, det er vigtigt at hjælpe hinanden, hvis nogen er blevet for fulde (82,3 %) og jeg vil passe på med at drikke for meget 73,4 % (tabel 18). Der er sammenfald mellem disse holdninger og de budskaber og temaer, der stilles som krav til formidlernes dialog. Dermed ser det ud til, at formidlerne formår at få temaer og budskaber i spil i dialogen på måder, der har betydning for elevernes holdninger. 30

32 Tabel 18. Hvilke overvejelser har du gjort dig om alkohol efter dialogmødet? Respondenter Procent Jeg vil sige fra, hvis jeg ikke har lyst til at drikke 66 83,5 % Jeg synes, det er vigtigt at hjælpe hinanden, hvis nogen er blevet for fulde 65 82,3 % Jeg vil passe på med at drikke for meget 58 73,4 % Jeg behøver ikke være fuld for at have det sjovt 54 68,4 % Jeg synes, det er fedt at kunne snakke med sine venner om alkohol 38 48,1 % Jeg synes, det er godt at kunne snakke med voksne om alkohol 35 44,3 % Jeg synes ikke, at det er vigtigt at snakke med andre om alkohol 3 3,8 % Ubesvaret 2 2,5 % I alt ,0 % Indenfor stort set alle de specifikke overvejelser er der procentvis flere piger end drenge, der har gjort sig de forskellige overvejelser. (tabel 18a, bilag 1) Indenfor flere af overvejelserne om alkohol er der procentvist flest 8. klasses respondenter, som har gjort sig de forskellige overvejelser. Der ses en tendens til, at der på 9. klassetrin er procentvis færre respondenter, som har gjort sig de forskellige overvejelser om alkohol i forhold til de yngre klassetrin (tabel 19). Det er sandsynligt, at eleverne i 9.klasse allerede har gjort sig erfaringer med alkohol og dermed i mindre grad har gjort sig nogle nye overvejelser herom efter dialogmødet. Det ser ud til, at Ung Dialog især kan bidrage til, at eleverne i de yngste klasser får sundhedsmæssige holdninger til alkohol. 31

33 Tabel 19. Hvilke overvejelser har du gjort dig om alkohol efter dialogmødet fordelt på klassetrin. 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ubesvaret I alt Jeg vil sige fra, hvis jeg ikke har lyst til at drikke Jeg synes, det er vigtigt at hjælpe hinanden, hvis nogen er blevet for fulde 88,9 % 84,8 % 73,3 % 0,0 % 83,5 % 72,2 % 93,5 % 60,0 % 0,0 % 82,3 % Jeg vil passe på med at drikke for meget 61,1 % 80,4 % 66,7 % 0,0 % 73,4 % Jeg behøver ikke være fuld for at have det 66,7 % 67,4 % 73,3 % 0,0 % 68,4 % sjovt Jeg synes, det er fedt at ku snakke med sine venner om alkohol Jeg synes, det er godt at ku snakke med voksne om alkohol Jeg synes ikke, at det er vigtigt at snakke med andre om alkohol 44,4 % 54,3 % 33,3 % 0,0 % 48,1 % 44,4 % 52,2 % 20,0 % 0,0 % 44,3 % 11,1 % 2,2 % 0,0 % 0,0 % 3,8 % Ubesvaret 5,6 % 2,2 % 0,0 % 0,0 % 2,5 % I alt Samlet set er der 42,3 % af respondenterne, som har gjort sig nye overvejelser om stoffer efter dialogmødet, mens 40,2 % svarer, at de ikke har gjort sig nogen nye overvejelser (tabel 20). Der er procentvis lidt flere respondenter, som efter dialogmødet har gjort sig overvejelser om stoffer i forhold til alkohol. Tabel 20. Har du gjort dig nye overvejelser om stoffer efter dialogmødet? Respondenter Procent Ja 82 42,3 % Nej 78 40,2 % Ved ikke 24 12,4 % Ubesvaret 10 5,2 % I alt ,0 % Ved opdeling på køn ses den samme tendens for nye overvejelser om stoffer som for alkohol. 48,5 % af pigerne og 36,1 % af drengene svarer, at de efter dialogmødet har gjort sig nye overvejelser om stoffer (tabel 20a, bilag 1). 32

34 Der ses ikke, som ved alkohol, et jævnt fald i den procentvise andel af respondenter, som har gjort sig nye overvejelser om stoffer, desto højere et klassetrin respondenterne er på. Dog er der procentvis færre af 9.klasses respondenterne, som har gjort sig nye overvejelser om stoffer sammenlignet med de lavere klassetrin (tabel 21). Forklaringen på dette fund, er den samme som nævnt under overvejelser om alkohol. Igen ser det ud til, at Ung Dialog især kan bidrage til, at eleverne i de yngste klasser får sundhedsmæssige holdninger til stoffer. Tabel 21. Har du gjort dig nogle nye overvejelser om stoffer efter dialogmødet fordelt på klassetrin. 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ubesvaret I alt Ja 41,9 % 50,0 % 30,8 % 0,0 % 42,3 % Nej 41,9 % 33,7 % 49,2 % 0,0 % 40,2 % Ved ikke 9,7 % 13,3 % 12,3 % 0,0 % 12,4 % Ubesvaret 6,5 % 3,1 % 7,7 % 0,0 % 5,2 % I alt Den overvejelse, som flest respondenter (78,3 %) har gjort sig om stoffer, er: Jeg vil sige fra, hvis jeg bliver tilbudt hash eller andre stoffer. I forlængelse heraf er der 70,7 % af respondenterne, som har overvejet, at de ikke har lyst til at prøve hash eller andre stoffer (tabel 22). At flest elever oplever at have gjort sig de to specifikke overvejelser, kan begrundes med, at disse overvejelser i de fleste tilfælde er gensidigt afhængige. Tabel 22. Hvilke overvejelser har du gjort dig om stoffer efter dialogmødet? Respondenter Procent Jeg vil sige fra, hvis jeg bliver tilbudt hash eller andre stoffer 72 78,3 % Jeg har ikke lyst til at prøve hash eller andre stoffer 65 70,7 % Jeg synes, det er ok at sige til sin ven/veninde, at man ikke kan li, 64 69,6 % at de tager stoffer eller hash. Jeg synes, det er vigtigt at ku snakke med sine venner om hash og 56 60,9 % andre stoffer Jeg synes, det er godt at ku snakke med voksne om hash og andre 42 45,7 % stoffer Jeg synes ikke, det er vigtigt at snakke med andre om hash og andre 5 5,4 % stoffer Ubesvaret 6 6,5 % I alt ,0 % 33

35 Der ses det samme mønster som ved overvejelserne om alkohol, når der opdeles på køn. Pigerne har i højere grad end drengene gjort sig specifikke overvejelser om stoffer (tabel 22a, bilag 1). Når der inddeles på klassetrin, er der ikke de store forskelle på, hvilke overvejelser der er mest fremtrædende blandt respondenterne. For stoffer ses det samme mønster som ved alkohol i forhold til, at der indenfor størstedelen af overvejelserne om stoffer procentvist er flest 8. klasses respondenter, som har gjort sig de forskellige overvejelser. I modsætning til overvejelserne om alkohol ses der for stoffer en tendens til, at der på 7. klassetrin er procentvis færre respondenter, som har gjort sig de forskellige overvejelser om stoffer i forhold til de ældre klassetrin (tabel 23). Det kan tyde på, at eleverne i 7.klasse ikke har så stort et kendskab til stoffer og dermed i mindre grad kan eller har taget stilling til det. Tabel 23. Hvilke overvejelser har du gjort dig om stoffer fordelt på klassetrin Ubesvaret I alt klasse klasse klasse Jeg vil sige fra, hvis jeg bliver tilbudt hash 73,3 % 80,8 % 76,0 % 0,0 % 78,3 % eller andre stoffer Jeg har ikke lyst til at prøve hash eller 53,3 % 80,8 % 60,0 % 0,0 % 70,7 % andre stoffer Jeg synes, det er ok at sige til sin ven/veninde, 53,3 % 78,8 % 60,0 % 0,0 % 69,6 % at man ikke kan li, at de tager stoffer eller hash. Jeg synes, det er vigtigt at ku snakke med 46,7 % 69,2 % 52,0 % 0,0 % 60,9 % sine venner om hash og andre stoffer Jeg synes, det er godt at ku snakke med 26,7 % 51,9 % 44,0 % 0,0 % 45,7 % voksne om hash og andre stoffer Jeg synes ikke, det er vigtigt at snakke med andre 6,7 % 5,8 % 4,0 % 0,0 % 5,4 % om hash og andre stoffer Ubesvaret 13,3 % 3,8 % 8,0 % 0,0 % 6,5 % I alt Respondenterne i 7.klasse gør sig i mindre grad overvejelser om stoffer i forhold til respondenterne i de ældre klasser, mens 9.klasserne i mindre grad gør sig overvejelser om alkohol sammenlignet med de yngre klassetrin. Disse resultater afspejler, at Ung Dialog primært taler om alkohol i 7. 34

36 klasse og i højere grad inddrager stoffer i dialogen med de ældre klasser. Dette er i overensstemmelse med strategien i forhold til valg af temaer, der hænger sammen med viden om alder og rusmiddelbrug. Dialogmøder om sex 46,2 % af respondenterne har gjort sig nye overvejelser om sex efter dialogmødet sammenlignet med 29,2 %, som ikke har gjort sig nogen nye overvejelser herom (tabel 24). Tabel 24. Har du gjort dig nye overvejelser om sex efter dialogmødet? Respondenter Procent Ja ,2 % Nej 70 29,2 % Ved ikke 51 21,2 % Ubesvaret 8 3,3 % I alt ,0 % Der ses en tendens til et fald i den procentvise andel af respondenter, som har gjort sig nye overvejelser om sex efter dialogmødet, desto højere et klassetrin respondenterne er på (tabel 25). Således tyder det på, at elever i de ældre klasser allerede gjort sig en del overvejelser om sex forinden dialogmødet. Det kan være flere grunde til dette fund. For det første kan eleverne i de højere klasser have gjort sig flere erfaringer på grund af deres alder; for det andet er unge interesseret i emnet, og dermed får de holdninger dertil, jo ældre de bliver; for det tredje har eleverne tilsyneladende haft (mere) seksualundervisning. Således er det eleverne i de yngre klasser, som får mest ud af dialogmøderne med hensyn til holdninger og dermed er dialogmøderne i de yngre klasser særligt relevante. Tabel 25. Har du gjort dig nye overvejelser om sex efter dialogmødet fordelt på klassetrin. 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Ubesvaret I alt Ja 41,5 % 57,0 % 41,4 % 17,6 % 0,0 % 46,2 % Nej 23,1 % 20,0 % 44,8 % 52,9 % 0,0 % 29,2 % Ved ikke 30,8 % 19,0 % 13,8 % 23,5 % 0,0 % 21,2 % Ubesvaret 4,6 % 4,0 % 0,0 % 5,9 % 0,0 % 3,3 % I alt

37 I forhold til hvilke overvejelser eleverne har gjort sig, er der 86,6 %, som synes, det er vigtigt at bruge kondom, når man har sex. Således er der flest elever, som har fået den specifikke holdning efter dialogmødet. Dernæst følger overvejelsen: Jeg synes, det er vigtigt at blive undersøgt for sexsygdomme. Det betyder, at Ung Dialogs budskaber om sex går igennem til hovedparten af de unge Derimod er der færrest elever, som har gjort sig følgende overvejelser: jeg synes, det er ok at have skiftende sexpartnere og jeg synes, det er ok at snakke om prævention med voksne (tabel 26). Tabel 26. Hvilke overvejelser har du gjort dig om sex efter dialogmødet? Respondenter Procent Jeg synes, det er vigtigt at bruge kondom, når man har sex ,6 % Jeg synes, det er vigtigt at blive undersøgt for sexsygdomme 98 82,4 % Jeg synes, det er vigtigt at sige fra, hvis der er noget, man ikke har lyst til 95 79,8 % Jeg synes, det er vigtigt at snakke med sin kæreste eller andre om 93 78,2 % lyster og grænser ved sex Jeg synes, det er vigtigt at fortælle sine tidligere partnere, hvis man 87 73,1 % har fået en sexsygdom Jeg synes, det er ok at snakke om prævention med ham/hende, 86 72,3 % man skal have sex med Jeg synes, det er ok at have forskellige lyster og at eksperimentere 73 61,3 % med sex Jeg synes, det er vigtigt at snakke med andre om gode og dårlige 53 44,5 % oplevelser ved sex Jeg synes, det er ok at snakke om prævention med voksne 41 34,5 % Jeg synes, det er ok at have skiftende sexpartnere 41 34,5 % Ubesvaret 3 2,5 % I alt ,0% Indenfor hovedparten af de specifikke overvejelser er der procentvis flere piger end drenge, der har gjort sig de forskellige overvejelser om sex. Det kan nævnes, at der blandt pigerne er flest, som har overvejet: Jeg synes, at det er vigtigt at sige fra, hvis der er noget, man ikke har lyst til, mens det for drengene er: Jeg synes, det er vigtigt at bruge kondom, når man har sex (tabel 27). 36

38 Tabel 27. Hvilke overvejelser har du gjort dig om sex fordelt på køn Pige Dreng Ubesvaret I alt Jeg synes, det er vigtigt at bruge kondom, når man 83,6 % 89,5 % 100,0 % 86,6 % har sex Jeg synes, det er vigtigt at blive undersøgt for 85,2 % 78,9 % 100,0 % 82,4 % sexsygdomme Jeg synes, det er vigtigt at sige fra, hvis der er noget, 88,5 % 70,2 % 100,0 % 79,8 % man ikke har lyst til Jeg synes, det er vigtigt at snakke med sin kæreste 80,3 % 75,4 % 100,0 % 78,2 % eller andre om lyster og grænser ved sex Jeg synes, det er vigtigt at fortælle sine tidligere 86,9 % 57,9 % 100,0 % 73,1 % partnere, hvis man har fået en sexsygdom Jeg synes, det er ok at snakke om prævention med 77,0 % 66,7 % 100,0 % 72,3 % ham/hende, man skal have sex med Jeg synes, det er ok at have forskellige lyster og at 60,7 % 61,4 % 100,0 % 61,3 % eksperimentere med sex Jeg synes, det er vigtigt at snakke med andre om 50,8 % 36,8 % 100,0 % 44,5 % gode og dårlige oplevelser ved sex Jeg synes, det er ok at snakke om prævention med 37,7 % 29,8 % 100,0 % 34,5 % voksne Jeg synes, det er ok at have skiftende sexpartnere 29,5 % 38,6 % 100,0 % 34,5 % Ubesvaret 3,3 % 1,8 % 0,0% 2,5% I alt Ved opdeling på klassetrin er der indenfor størstedelen af overvejelserne om sex procentvist flest 8. klasses respondenter, som har gjort sig de forskellige overvejelser (tabel X). Herudover ses der ikke noget entydigt mønster for respondenternes overvejelser om sex i forhold til klassetrin. 37

39 Tabel 28. Hvilke overvejelser har du gjort dig om sex fordelt på klassetrin Ube- I alt klasse klasse klasse klasse svaret Jeg synes, det er vigtigt at bruge kondom, når 90,0% 90,2% 79,2% 50,0% 0,0% 86,6% man har sex Jeg synes, det er vigtigt at blive undersøgt for 80,0% 86,9% 79,2% 50,0% 0,0% 82,4% sexsygdomme Jeg synes, det er vigtigt at sige fra, hvis der er 83,3% 85,2% 70,8% 25,0% 0,0% 79,8% noget, man ikke har lyst til Jeg synes, det er vigtigt at snakke med sin 80,0% 80,3% 75,0% 50,0% 0,0% 78,2% kæreste eller andre om lyster og grænser ved sex Jeg synes, det er vigtigt at fortælle sine 66,7% 82,0% 62,5% 50,0% 0,0% 73,1% tidligere partnere, hvis man har fået en sexsygdom Jeg synes, det er ok at snakke om prævention 66,7% 72,1% 79,2% 75,0% 0,0% 72,3% med ham/hende, man skal have sex med Jeg synes, det er ok at have forskellige lyster 60,0% 60,7% 66,7% 50,0% 0,0% 61,3% og at eksperimentere med sex Jeg synes, det er vigtigt at snakke med andre 43,3% 44,3% 45,8% 50,0% 0,0% 44,5% om gode og dårlige oplevelser ved sex Jeg synes, det er ok at snakke om prævention 26,7% 34,4% 50,0% 0,0% 0,0% 34,5% med voksne Jeg synes, det er ok at have skiftende 30,0% 37,7% 37,5% 0,0% 0,0% 34,5% sexpartnere Ubesvaret 3,3% 3,3% 0,0% 0,0% 0,0% 2,5% I alt Delopsamling Sammenfattede viser evalueringen, at dialogmøderne om rusmidler og sex giver en del af eleverne nye overvejelser om henholdsvis rusmidler og sex. For dialogmøder om rusmidler er der 39,2 % af eleverne, som har gjort sig nye overvejelser om alkohol, mens 42,3 % har gjort sig nye overvejelser om stoffer. For dialogmøder om sex er der 46,2 % af respondenterne, som har gjort sig nye 38

40 overvejelser om sex. I forhold til overvejelser om stoffer og sex er der flere respondenter, som har gjort sig overvejelser end respondenter, der ikke har gjort sig overvejelser. Dette er dog ikke tilfældet for overvejelserne om alkohol. For begge temaer gælder det, at der procentvis er flere piger end drenge, som har gjort sig overvejelser om henholdsvis rusmidler og sex. Dette er ligeledes tilfældet, når der ses på de specifikke overvejelser, eleverne har gjort sig. Endvidere ses der blandt dialogmøderne om rusmidler og sex en tendens til, at der inden for størstedelen af de specifikke overvejelser procentvis er flest 8. klasses respondenter, som har gjort sig de forskellige overvejelser. For dialogmøderne om rusmidler og sex er det i højere grad eleverne i 8. klasse, som har fået nogle specifikke holdninger inden for de to emner. Der ses en tendens til, at de ældre elever i mindre grad gør sig nogle nye overvejelser om henholdsvis rusmidler og sex. Som ved viden er Ung Dialog særlig relevant med hensyn til holdninger for eleverne i de yngre klasser. Evalueringen viser, at der er flest elever, som har fået følgende holdninger om alkohol: Jeg vil sige fra, hvis jeg ikke har lyst til at drikke (83,5 %), jeg synes, det er vigtigt at hjælpe hinanden, hvis nogen er blevet for fulde (82,3 %), og jeg vil passe på med at drikke for meget (73,4 %). Med hensyn til stoffer er der flest elever, som har fået følgende holdninger: Jeg vil sige fra, hvis jeg bliver tilbudt hash eller andre stoffer (78,3 %), og jeg har ikke lyst til at prøve hash eller andre stoffer (70,7 %). I forhold til dialogmøder om sex er der flest elever, som har fået følgende holdninger: Jeg synes, det er vigtigt at bruge kondom, når man har sex (86,6 %), og jeg synes, det er vigtigt at blive undersøgt for sexsygdomme (82,4 %). Samlet set kan det konkluderes, at en del af Ung Dialogs budskaber inden for rusmidler og seksuel sundhed når eleverne, og dermed bidrager dialogmøderne til, at en del af eleverne udvikler sundhedsmæssige relevante holdninger til rusmidler og sex. 39

41 Dialogmødets betydning for elevernes handlekompetence I følgende afsnit belyser vi, hvorvidt eleverne dels er blevet mere bevidste om egen adfærd og dels føler sig bedre rustet til at tackle situationer. Begge dele er indikatorer for, om eleverne øger deres handlekompetence. Først gennemgås resultaterne for dialogmøder om rusmidler og dernæst om sex. Dialogmøder om rusmidler 67 % af respondenterne er helt enige eller delvist enige i udsagnet: Jeg føler, at jeg er blevet mere klar over, hvordan jeg har det med alkohol og stoffer efter dialogmødet. Derimod er det kun 4,6 % af eleverne, som er helt uenige eller delvist uenige deri (tabel 29). Således bidrager dialogmøderne for en betydelig del af eleverne til at øge deres bevidsthed om egen adfærd i forhold til rusmidler. Tabel 29. Jeg er blevet mere klar over, hvordan jeg har det med rusmidler efter dialogmødet Respondenter Procent Helt enig 74 38,1 % Delvist enig 56 28,9 % Hverken enig eller uenig 50 25,8 % Delvist uenig 1 0,5 % Helt uenig 8 4,1 % Ubesvaret 5 2,6 % I alt ,0 % Den procentvise andel af dem, som er enige i udsagnet, er større blandt pigerne (73,2 %) end blandt drengene (60,8 %) (tabel 30). 40

42 Tabel 30. Jeg er blevet mere klar over, hvordan jeg har det med rusmidler efter dialogmødet fordelt på køn. Pige Dreng Ubesvaret I alt Helt enig 40,2 % 36,1 % 0,0 % 38,1 % Delvist enig 33,0 % 24,7 % 0,0 % 28,9 % Hverken enig eller uenig 21,6 % 29,9 % 0,0 % 25,8 % Delvist uenig 1,0 % 0,0 % 0,0 % 0,5 % Helt uenig 3,1 % 5,2 % 0,0 % 4,1 % Ubesvaret 1,0 % 4,1 % 0,0 % 2,6 % I alt I forhold til klassetrin er der i 9. klasse procentvis færre elever, som er enige i udsagnet sammenlignet med de yngre klassetrin (tabel 31). Dette fund forklares med, at eleverne i de ældre klasser, i kraft af deres erfaringer med rusmidler og refleksion over egen adfærd, føler sig mere bevidste om, hvordan de gerne vil forholde sig til rusmidler. Tabel 31. Jeg er blevet mere klar over, hvordan jeg har det med rusmidler efter dialogmødet fordelt på klassetrin. 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ubesvaret I alt Helt enig 58,1 % 38,8 % 27,7 % 0,0 % 38,1 % Delvist enig 16,1 % 37,8 % 21,5 % 0,0 % 28,9 % Hverken enig eller uenig 19,4 % 19,4 % 38,5 % 0,0 % 25,8 % Delvist uenig 0,0 % 0,0 % 1,5 % 0,0 % 0,5 % Helt uenig 0,0 % 2,0 % 9,2 % 0,0 % 4,1 % Ubesvaret 6,5 % 2,0 % 1,5 % 0,0 % 2,6 % I alt % af respondenterne er helt enige eller delvist enige i, at de efter dialogmødet føler sig bedre rustet til at tackle situationer med rusmidler (tabel 32). Det betyder, at for en betydelig del af eleverne bidrager dialogmøderne til at øge deres handlekompetence i forhold til at håndtere situationer, der vedrører rusmidler. 41

43 Tabel 32. Jeg føler mig bedre rustet til at tackle situationer med rusmidler efter dialogmødet Respondenter Procent Helt enig 64 33,0 % Delvist enig 62 32,0 % Hverken enig eller uenig 46 23,7 % Delvist uenig 4 2,1 % Helt uenig 12 6,2 % Ubesvaret 6 3,1 % I alt ,0 % I 8. klasse er der procentvist flest respondenter (76,5 %), som er enige i, at de føler sig bedre rustet til at tackle fremtidige situationer, mens den procentvise andel af dem, som er enige i udsagnet, stort set er den samme for 7. klasse (54,9 %) og 9. klasse (52,3 %). På 9.klassetrin er der procentvis flere, som er delvist uenige og helt uenige i udsagnet sammenlignet med respondenter på 7. og 8. klassetrin (tabel 33). Tabel 33. Jeg føler mig bedre rustet til at tackle situationer med rusmidler efter dialogmødet fordelt på klassetrin. 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ubesvaret I alt Helt enig 32,3 % 36,7 % 27,7 % 0,0 % 33,0 % Delvist enig 22,6 % 39,8 % 24,6 % 0,0 % 32,0 % Hverken enig eller uenig 25,8 % 18,4 % 30,8 % 0,0 % 23,7 % Delvist uenig 3,2 % 0,0 % 4,6 % 0,0 % 2,1 % Helt uenig 6,5 % 2,0 % 12,3 % 0,0 % 6,2 % Ubesvaret 9,7 % 3,1 % 0,0 % 0,0 % 3,1 % I alt Dialogmøder om sex I forhold til udsagnet: Jeg føler, at jeg er blevet mere klar over, hvordan jeg har det med sex og følelser efter dialogmødet er der 65,8 %, som er helt enige eller delvist enige heri (tabel 34). Dermed bidrager dialogmøderne om sex ligeledes til, at en betydelig del af eleverne føler sig mere bevidste om, hvordan de oplever sig selv i forhold til sex. 42

44 Tabel 34. Jeg føler, jeg er blevet mere klar over, hvordan jeg har det med sex efter dialogmødet Respondenter Procent Helt enig 83 34,6 % Delvist enig 75 31,2 % Hverken enig eller uenig 61 25,4 % Delvist uenig 10 4,2 % Helt uenig 3 1,2 % Ubesvaret 8 3,3 % I alt ,0 % Den samme tendens gør sig gældende som ved rusmidler, når der opdeles på klassetrin. Dog sker der ligefrem et jævnt fald i den procentvise andel af elever, som er enige i udsagnet, jo højere et klassetrin respondenterne er på (tabel 34a, bilag 1). Forklaringen på dette fund er den samme som nævnt under rusmidler. Samlet set erklærer 72,1 % af respondenterne sig helt enige eller delvist enige i, at de føler sig bedre rustet til at tackle situationer omkring sex og følelser efter dialogmødet (tabel 35). Dette er procentvis flere end ved rusmidler, hvor 67 % af respondenterne er enige deri. Igen tyder det på, at for størstedelen af eleverne bidrager dialogmøderne om sex til at øge elevernes handlekompetence i forhold til at håndtere situationer, som vedrører sex. Tabel 35. Jeg føler mig bedre rustet til at tackle situationer omkring sex efter dialogmødet Respondenter Procent Helt enig 78 32,5 % Delvist enig 95 39,6 % Hverken enig eller uenig 48 20,0 % Delvist uenig 4 1,7 % Helt uenig 5 2,1 % Ubesvaret 10 4,2 % I alt ,0 % 43

45 Der er en større andel af eleverne på de lavere klassetrin, som er enige i dette udsagn sammenlignet med eleverne på de højere klassetrin (tabel 36). Baggrunden for dette fund er den samme som nævnt under rusmidler. Tabel 36. Jeg føler mig bedre rustet til at tackle situationer med sex efter dialogmødet fordelt på klassetrin. 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10.klasse Ubesvaret I alt Helt enig 35,4 % 39,0 % 22,4 % 17,6 % 0,0 % 32,5 % Delvist enig 43,1 % 44,0 % 31,0 % 29,4 % 0,0 % 39,6 % Hverken enig eller uenig 15,4 % 9,0 % 36,2 % 47,1 % 0,0 % 20,0 % Delvist uenig 0,0 % 3,0 % 1,7 % 0,0 % 0,0 % 1,7 % Helt uenig 0,0 % 3,0 % 3,4 % 0,0 % 0,0 % 2,1 % Ubesvaret 6,2 % 2,0 % 5,2 % 5,9 % 0,0 % 4,2 % I alt Delopsamling Samlet viser evalueringens resultaterne, at både dialogmøder om rusmidler og sex bidrager til at øge en betydelig del af elevernes bevidsthed om, hvordan de har det med emner relateret til rusmidler og sex. Endvidere kan det konkluderes, at dialogmøderne om rusmidler og sex ruster en stor del af eleverne til bedre at kunne tackle fremtidige situationer, som vedrører henholdsvis rusmidler og sex. Det betyder, at dialogmøderne ser ud til at øge elevernes handlekompetence i forhold til at håndtere fremtidige situationer, der omfatter sex og/eller rusmidler. Endvidere peger resultaterne på, at Ung Dialog særligt bidrager positivt til at øge elevernes handlekompetence på de yngre klassetrin. 44

46 Tilfredshed med Ung Dialog I dette afsnit evalueres elevernes tilfredshed med Ung Dialog. Resultaterne repræsenteres samlet for dialogmøder om rusmidler og sex. I forhold til dialogmøder om rusmidler er der i alt 85,1 % af respondenterne, som synes, at Ung Dialog er meget gode eller gode, mens det for dialogmøder om sex er i alt 82,5 % af respondenterne, som synes dette (figur X). Dermed er der en høj tilfredshed med Ung Dialog blandt respondenterne. Tabel 37. Tilfredshed med Ung Dialog for dialogmøder om henholdsvis rusmidler og sex Rusmidler Sex Meget gode 95 49,0 % ,1 % Gode 70 36,1 % 97 40,4 % Nogenlunde 18 9,3 % 35 14,6 % Dårlige 5 2,6 % 3 1,2 % Meget dårlige 1 0,5 % 1 0,4 % Ubesvaret 5 2,6 % 3 1,2 % I alt ,0 % ,0 % For både dialogmøder om rusmidler og sex ses det, at for samtlige klassetrin ligger størstedelen af respondenternes svar indenfor kategorierne: meget gode og gode. Således ligger svarprocenterne for dialogmøder om rusmidler mellem 64,6 % i 9. klasse og 96,9 % i 8. klasse (tabel 38), mens svarprocenterne for dialogmøder om sex ligger mellem 52,9 % i 10. klasse og 90 % i 8. klasse (tabel 39). Trods de høje svarprocenter på alle klassetrin er der i de ældste klasser (9. klasse for rusmidler og 10. klasse for sex) færre respondenter, som synes, Ung Dialog er meget gode eller gode sammenlignet med de yngre klasser. Baggrunden for dette fund kan muligvis findes i, at dialogmøderne med hensyn til viden, holdninger og handlekompetence er særligt relevant for eleverne på de yngre klassetrin. Således er der overensstemmelse mellem elevernes tilfredshed og omfanget af det, de får ud af dialogmøderne. 45

47 Tabel 38. Tilfredshed med Ung Dialog fordelt på klassetrin (rusmidler) 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ubesvaret I alt Meget gode 48,4 % 60,2 % 32,3 % 0,0 % 49,0 % Gode 41,9 % 36,7 % 32,3 % 0,0 % 36,1 % Nogenlunde 9,7 % 2,0 % 20,0 % 0,0 % 9,3 % Dårlige 0,0 % 0,0 % 7,7 % 0,0 % 2,6 % Meget dårlige 0,0 % 0,0 % 1,5 % 0,0 % 0,5 % Ubesvaret 0,0 % 1,0 % 6,2 % 0,0 % 2,6 % I alt Tabel 39. Tilfredshed med Ung Dialog fordelt på klassetrin (sex) 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Ubesvaret I alt Meget gode 49,2 % 45,0 % 34,5 % 23,5 % 0,0 % 42,1 % Gode 35,4 % 45,0 % 41,4 % 29,4 % 0,0 % 40,4 % Nogenlunde 13,8 % 7,0 % 19,0 % 47,1 % 0,0 % 14,6 % Dårlige 0,0 % 0,0 % 5,2 % 0,0 % 0,0 % 1,2 % Meget dårlige 0,0 % 1,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,4 % Ubesvaret 1,5 % 2,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 1,2 % I alt Respondenterne er blevet spurgt om, hvor enige/uenige de er i udsagnet: Jeg vil anbefale Ung Dialog til andre. Svarene kan indirekte sige noget om respondenternes tilfredshed med Ung Dialog. For dialogmøder om rusmidler er i alt 84 % af respondenterne helt enige eller delvist enige i, at de vil anbefale Ung Dialog til andre, mens der for dialogmøder om sex i alt er 91,2 %, som er helt enige eller delvist enige deri. (tabel 40) Disse resultater indikerer ligeledes en høj tilfredshed med Ung Dialog. 46

48 Tabel 40. Anbefaling af Ung Dialog til andre for dialogmøder om henholdsvis rusmidler og sex Rusmidler Sex Respondenter Procent Respondenter Procent Helt enig ,6 % ,2 % Delvist enig 24 12,4 % 48 20,0 % Hverken enig eller uenig 23 11,9 % 16 6,7 % Delvist uenig 1 0,5 % 1 0,4 % Helt uenig 6 3,1 % 3 1,2 % Ubesvaret 1 0,5 % 1 0,4 % I alt ,0% ,0% De samme tendenser gør sig gældende ved dialogmøder om rusmidler og sex, når der opdeles på klassetrin. Som ved spørgsmålet om elevernes tilfredshed med Ung Dialog er størstedelen af respondenter på samtlige klassetrin enige i, at de vil anbefale Ung Dialog til andre. For dialogmøder om rusmidler ligger svarprocenterne for dem, som er enige, mellem 64,6 % i 9. klasse og 98 % i 8. klasse (tabel 41), mens svarprocenterne for dialogmøder om sex ligger mellem 81,1 % i 9. klasse og 95,4 i 7. klasse (tabel 42). Tabel 41. Anbefaling af Ung Dialog til andre fordelt på klassetrin (rusmidler) 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ubesvaret I alt Helt enig 67,7 % 82,7 % 56,9 % 0,0 % 71,6 % Delvist enig 12,9 % 15,3 % 7,7 % 0,0 % 12,4 % Hverken enig eller uenig 16,1 % 1,0 % 26,2 % 0,0 % 11,9 % Delvist uenig 0,0 % 0,0 % 1,5 % 0,0 % 0,5 % Helt uenig 3,2 % 1,0 % 6,2 % 0,0 % 3,1 % Ubesvaret 0,0 % 0,0 % 1,5 % 0,0 % 0,5 % I alt

49 Tabel 42. Anbefaling af Ung Dialog til andre fordelt på klassetrin (sex) 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10.klasse Ubesvaret I alt Helt enig 72,3 % 81,0 % 55,2 % 64,7 % 0,0 % 71,2 % Delvist enig 23,1 % 13,0 % 25,9 % 29,4 % 0,0 % 20,0 % Hverken enig eller uenig 4,6 % 4,0 % 13,8 % 5,9 % 0,0 % 6,7 % Delvist uenig 0,0 % 0,0 % 1,7 % 0,0 % 0,0 % 0,4 % Helt uenig 0,0 % 1,0 % 3,4 % 0,0 % 0,0 % 1,2 % Ubesvaret 0,0 % 1,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,4 % I alt Delopsamling Sammenfattende er der høj tilfredshed med Ung Dialog både blandt de respondenter, som har deltaget i et dialogmøde om rusmidler og om sex. For begge temaer gælder det, at størstedelen af eleverne på samtlige klassetrin svarer positivt på spørgsmålene om henholdsvis tilfredshed og anbefaling af Ung Dialog til andre. 48

50 Ung-til-ung som metode I det følgende evalueres ung-til-ung som den metode, der er rammen om Ung Dialog. I afsnittet ses der på, hvilken betydning ung-til-ung som metode har for dialogen mellem de unge sammenlignet med elevernes oplevelse af dialogen med læreren. Desuden evalueres, hvorvidt formidlerne får skabt en dialog med eleverne og dermed formår at mestre de pædagogiske metoder, som de er uddannet i. Kvaliteten af dialogen I det følgende evalueres kvaliteten af dialogen om rusmidler og sex. Der ses på elevernes oplevelse af dialogen med unge i forhold til dialogen med læreren. Resultaterne repræsenteres samlet for dialogmøder om rusmidler og sex. For dialogmøder om rusmidler ses, at 91,8 % af respondenterne er helt enige eller delvist enige i, at dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end deres lærer, fordi de selv er unge. I forhold til dialogmøder om sex er det 90 %, som er helt enige eller delvist enige i dette udsagn (tabel 43). Det betyder, at den jævnbyrdighed, der er mellem unge, gør det lettere for eleverne at snakke med Ung Dialog og ikke mindst selv at komme på banen og fortælle om henholdsvis rusmidler og sex. På den måde ser jævnbyrdigheden ud til at have en betydning for, at der overhovedet kan etableres en dialog om emnerne. Tabel 43. Dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end min lærer, fordi de selv er unge for dialogmøder om henholdsvis rusmidler og sex. Rusmidler Sex Respondenter Procent Respondenter Procent Helt enig ,2 % ,5 % Delvist enig 36 18,6 % 30 12,5 % Hverken enig eller uenig 13 6,7 % 13 5,4 % Delvist uenig 0 0,0 % 4 1,7 % Helt uenig 3 1,5 % 5 2,1 % Ubesvaret 0 0,0 % 2 0,8 % I alt ,0 % ,0 % 49

51 I det følgende belyses, hvad det er ved jævnbyrdigheden, der gør det lettere for eleverne at snakke med Ung Dialog end med læreren. Der er fokus på forståelse, åbenhed og brugen af egne erfaringer. I forhold til forståelse erklærer 79,9 % af respondenterne, som har deltaget i et dialogmøde om rusmidler, sig helt enige eller delvist enige i, at dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end læreren, fordi formidlerne forstår dem. For dialogmøder om sex er der i alt 82,5 % af respondenterne, som er helt enige eller delvist enige i dette udsagn (tabel 44). Det, at Ung Dialog forstår eleverne, gør det lettere for eleverne at snakke med dem end med læreren. Elevernes svar peger på, at etableringen af dialogen knytter sig til, at formidlerne deler samme erfaringshorisont som eleverne og på den måde kan etablere en dialog om emnerne. Tabel 44. Dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end min lærer, fordi de forstår mig for dialogmøder om henholdsvis rusmidler og sex. Rusmidler Sex Respondenter Procent Respondenter Procent Helt enig 93 47,9 % ,9 % Delvist enig 62 32,0 % 71 29,6 % Hverken enig eller uenig 29 14,9 % 31 12,9 % Delvist uenig 5 2,6 % 3 1,2 % Helt uenig 4 2,1 % 5 2,1 % Ubesvaret 1 0,5 % 3 1,2 % I alt ,0 % ,0 % For både dialogmøder om rusmidler og sex er størstedelen af respondenterne på samtlige klassetrin helt enige eller delvist enige i, at dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end deres lærer, fordi de forstår dem. Trods de høje svarprocenter ses en tendens til, at især respondenterne på de yngre klassetrin (7. og 8. klasse) erklærer sig enige i dette udsagn (tabel 45 & 46). Det fund peger på, at Ung Dialog er særlig vigtig i dialogen og formidlingen af disse emner blandt de yngre elever. 50

52 Tabel 45. Dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end min lærer, fordi de forstår mig fordelt på klassetrin (rusmidler) 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ubesvaret I alt Helt enig 32,3 % 66,3 % 27,7 % 0,0 % 47,9 % Delvist enig 45,2 % 26,5 % 33,8 % 0,0 % 32,0 % Hverken enig eller uenig 19,4 % 7,1 % 24,6 % 0,0 % 14,9 % Delvist uenig 0,0 % 0,0 % 7,7 % 0,0 % 2,6 % Helt uenig 3,2 % 0,0 % 4,6 % 0,0 % 2,1 % Ubesvaret 0,0 % 0,0 % 1,5 % 0,0 % 0,5 % I alt Tabel 46 Dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end min lærer, fordi de forstår mig fordelt på klassetrin (sex) 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10.klasse Ubesvaret I alt Helt enig 47,7 % 59,0 % 44,8 % 64,7 % 0,0 % 52,9 % Delvist enig 33,8 % 28,0 % 31,0 % 17,6 % 0,0 % 29,6 % Hverken enig eller uenig 15,4 % 9,0 % 17,2 % 11,8 % 0,0 % 12,9 % Delvist uenig 1,5 % 2,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 1,2 % Helt uenig 0,0 % 1,0 % 5,2 % 5,9 % 0,0 % 2,1 % Ubesvaret 1,5 % 1,0 % 1,7 % 0,0 % 0,0 % 1,2 % I alt I forhold til åbenhed er der for dialogmøder om rusmidler 78,9 % af respondenterne, som er helt enige eller delvist enige i, at dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end læreren, fordi de er mere åbne. For dialogmøder om sex gælder det, at 83,8 % af respondenterne svarer helt enige eller delvist enige til dette udsagn (tabel X). Det, at formidlerne er mere åbne, gør det således lettere for eleverne at snakke med dem end med læreren. Åbenhed kan ses som det at bruge sig selv i dialogen, og resultaterne viser, at netop denne åbenhed fremmer dialogen med eleverne. 51

53 Tabel 47 Dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end min lærer, fordi de er mere åbne for dialogmøder om henholdsvis rusmidler og sex. Rusmidler Sex Respondenter Procent Respondenter Procent Helt enig 97 50,0 % ,2 % Delvist enig 56 28,9 % 47 19,6 % Hverken enig eller uenig 30 15,5 % 30 12,5 % Delvist uenig 6 3,1 % 4 1,7 % Helt uenig 4 2,1 % 2 0,8 % Ubesvaret 1 0,5 % 3 1,2 % I alt ,0 % ,0 % Når der opdeles på klassetrin, gør den samme tendens sig gældende som ved udsagnet om, at dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end læreren, fordi de forstår eleverne. Tendensen ses for både dialogmøder om rusmidler og sex (tabel 47a & 47b, bilag 1). I forhold til brugen af egne erfaringer er der for dialogmøder om rusmidler 92,3 % af respondenterne, som er helt enige eller delvist enige i, at Ung Dialog er nemmere at snakke med end læreren, fordi de taler ud fra egne erfaringer. Stort set det samme resultat ses for dialogmøder om sex, hvor 90,4 % af respondenterne er helt enige eller delvist enige i udsagnet (tabel 48). Dette kan indikerer, at den fælles erfaringshorisont giver formidlerne mulighed for at skabe en dialog, der opleves som vedkommende og relevant, idet de på en anden måde end læreren eller andre voksne kender og derfor kan sætte fokus på de problemstillinger, som eleverne oplever i situationer med rusmidler og/eller sex. Samtidig kan det også handle om, at formidlernes inddragelse af egne erfaringer har betydning for, at eleverne selv inddrager erfaringer. På den måde kan eleverne opleve dialogen som mere vedkommende og lettere. Netop denne mulighed for at inddrage erfaringer i forhold til sex og rusmidler adskiller sig væsentligt fra læreren. Ung Dialog har i kraft af, at de selv er unge, muligheden for at være åbne og inddrage deres egne erfaringer i dialogen om rusmidler og sex, og dette kan dermed betegnes som en særlig kvalitet ved metoden ung-til-ung. 52

54 Tabel 48. Dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end min lærer, fordi de taler ud fra egne erfaringer for dialogmøder om henholdsvis rusmidler og sex. Rusmidler Sex Respondenter Procent Respondenter Procent Helt enig ,8 % ,4 % Delvist enig 32 16,5 % 48 20,0 % Hverken enig eller uenig 8 4,1 % 17 7,1 % Delvist uenig 1 0,5 % 3 1,2 % Helt uenig 6 3,1 % 2 0,8 % Ubesvaret 0 0,0 % 1 0,4 % I alt ,0 % ,0 % Når der opdeles på klassetrin, ses der for dialogmøder om rusmidler og sex den samme tendens for dette udsagn om brug af egne erfaringer (tabel 48a & 48b, bilag 1) som ved udsagnene, der handler om forståelse og åbenhed. I forhold til udsagnet: Jeg turde stille spørgsmål om alkohol og stoffer til Ung Dialog, som jeg ikke turde stille til min lærer er 71,2 % af respondenterne, som har deltaget i et dialogmøde om rusmidler, helt enige eller delvist enige i udsagnet. For dialogmøder om sex erklærer 62,9 % af respondenterne sig helt enige eller delvist enige, at de turde stille spørgsmål om sex og følelser til Ung Dialog, som de ikke turde stille til deres lærer (tabel 49). Når eleverne har lettere ved at stille spørgsmål til de unge end til læreren, kan det skyldes en eller flere af følgende muligheder: at formidlerne selv er unge; at de ikke kender eleverne og ikke ser dem igen efterfølgende; at de har tavshedspligt; og/eller at de ikke har kontakt til elevernes forældre. På den måde kan den særlige ramme, dialogen foregår i, være med til, at eleverne får drøftet spørgsmål, de ellers ikke ville få drøftet med læreren. 53

55 Tabel 49. Jeg turde stille spørgsmål til Ung Dialog, som jeg ikke turde stille til min lærer for dialogmøder om henholdsvis rusmidler og sex. Rusmidler Sex Respondenter Procent Respondenter Procent Helt enig 70 36,1 % 78 32,5 % Delvist enig 68 35,1 % 73 30,4 % Hverken enig eller uenig 36 18,6 % 50 20,8 % Delvist uenig 9 4,6 % 17 7,1 % Helt uenig 11 5,7 % 19 7,9 % Ubesvaret 0 0,0 % 3 1,2 % I alt ,0 % ,0 % Ved opdeling på køn er der blandt drengene flere, som er helt enige frem for delvist enige i udsagnet, hvilket er omvendt blandt pigerne. Det gør sig gældende for både dialogmøder om rusmidler og om sex (tabel 50 & 51). Det kan tyde på, at Ung Dialog har en særlig betydning og funktion overfor drengene, når det handler om at få vendt følsomme emner og spørgsmål, drengene måske ellers ikke får spurgt nogen om. Tabel 50. Jeg turde stille spørgsmål til Ung Dialog, som jeg ikke turde stille til min lærer fordelt på klassetrin (rusmidler) Pige Dreng Ubesvaret I alt Helt enig 32,0 % 40,2 % 0,0 % 36,1 % Delvist enig 42,3 % 27,8 % 0,0 % 35,1 % Hverken enig eller uenig 15,5 % 21,6 % 0,0 % 18,6 % Delvist uenig 5,2 % 4,1 % 0,0 % 4,6 % Helt uenig 5,2 % 6,2 % 0,0 % 5,7 % Ubesvaret 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % I alt

56 Tabel 51. Jeg turde stille spørgsmål til Ung Dialog, som jeg ikke turde stille til min lærer fordelt på klassetrin (sex) Pige Dreng Ubesvaret I alt Helt enig 26,3 % 38,4 % 0,0 % 32,5 % Delvist enig 40,4 % 21,6 % 0,0 % 30,4 % Hverken enig eller uenig 14,9 % 25,6 % 100,0 % 20,8 % Delvist uenig 7,9 % 6,4 % 0,0 % 7,1 % Helt uenig 8,8 % 7,2 % 0,0 % 7,9 % Ubesvaret 1,8 % 0,8 % 0,0 % 1,2 % I alt For dialogmøder om rusmidler ses det samme mønster, når der opdeles på klassetrin, som ved udsagnene, der omhandler forståelse, åbenhed og brug af egne erfaringer (tabel 49a, bilag 1). Det mønster ses ikke for dialogmøder om sex. Endvidere er respondenterne på 9. klassetrin procentvis mindre enige i udsagnet sammenlignet med respondenterne på 7. og 8. klassetrin. Dette tyder på, at jo yngre eleverne er, desto større en funktion har Ung Dialog som sparringspartner for eleverne i forhold til spørgsmål, der er kan være vanskelige at vende med læreren eller andre voksne. Delopsamling Evalueringen viser, at for dialogmøder om rusmidler og sex er det stort set alle respondenter, som er helt enige eller delvist enige i, at dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end læreren, fordi de selv er unge. Det betyder, at den jævnbyrdighed, der er mellem unge, gør det lettere for eleverne at snakke med Ung Dialog end med læreren. I forlængelse heraf viser resultaterne for dialogmøder om rusmidler og sex, at en betydelig del af respondenterne er helt enige eller delvist enige i, at dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end læreren, fordi de forstår eleverne, er mere åbne og taler ud fra egne erfaringer. Endvidere er hovedparten enige i, at de tør stille spørgsmål om rusmidler og sex til Ung Dialog, som de ikke tør stille til deres lærer. Denne jævnbyrdighed kommer således til udtryk gennem elevernes oplevelse af, at dem fra Ung Dialog forstår dem, er åbne, taler ud fra egne erfaringer samt at eleverne tør stille spørgsmål til Ung Dialog, som de ikke tør stille læreren. 55

57 Dialogen mellem eleverne og de unge formidlere foregår i en sammenhæng, hvor der ikke er voksne til stede, hvor formidlerne har tavshedspligt, og hvor de kun er sammen i et begrænset tidsrum. Dette ser ud til at være en særlig præmis for at etablere en dialog om rusmidler og sex, der vurderes kvalitativt højere end dialogen med voksne. Ung Dialog, som baserer sig på metoden ungtil-ung, har således nogle særlige muligheder for at skabe en dialog om disse emner sammenlignet med læreren. Dermed kan det ses som et væsentligt supplement til seksualundervisningen eller undervisning i rusmidler varetaget af voksne. På tværs af udsagnene, som vedrører forståelse, åbenhed, brugen af egne erfaringer samt at turde stille spørgsmål, peger resultaterne på, at ung-til-ung som metode spiller en væsentlig rolle som dialog- og formidlingsform blandt de yngre elever. Dialogen mellem elever og Ung Dialog Som belyst i ovenstående afsnit har unge særlige kvaliteter og muligheder for at komme i dialog med eleverne. Desuden antages det, at dialogen bliver etableret gennem elevernes uddannelse i metoder, som skal få eleverne til at deltage aktivt i dialogen. Dette ud fra en læringsforståelse af, at eleverne i højere grad engagerer sig i dialogen og tilslutter sig budskaberne, hvis de selv deltager aktivt. I det følgende evalueres derfor, om formidlerne mestrer de pædagogiske metoder, som de er uddannet i, til at etablere dialog. Dette gøres ved at spørge ind til to indikatorer, som kan sige noget om, hvorvidt de unge fra Ung Dialog får etableret en dialog med eleverne. Disse indikatorer er, om formidlerne opfordrer eleverne til at snakke og om de er lyttende. Resultaterne præsenteres samlet for dialogmøder om rusmidler og sex. Der er for dialogmøder om rusmidler 86,1 % af respondenterne, som svarer, at de er helt enige eller delvist enige i, at dem fra Ung Dialog opfordrede dem til at snakke. Stort set det samme resultat ses for dialogmøder om sex, hvor 86,2 % af respondenterne er helt enige eller delvist enige i udsagnet (tabel 52). 56

58 Tabel 52. Dem fra Ung Dialog opfordrede mig og mine klassekammerater til at snakke for dialogmøder om henholdsvis rusmidler og sex. Rusmidler Sex Respondenter Procent Respondenter Procent Helt enig 90 46,4 % ,8 % Delvist enig 77 39,7 % 97 40,4 % Hverken enig eller uenig 17 8,8 % 25 10,4 % Delvist uenig 4 2,1 % 2 0,8 % Helt uenig 3 1,5 % 5 2,1 % Ubesvaret 3 1,5 % 1 0,4 % I alt ,0 % ,0 % For dialogmøder om rusmidler er størstedelen af respondenterne på samtlige klassetrin helt enige eller delvist enige i, at dem fra Ung Dialog opfordrede dem til at snakke. Svarprocenterne fordeler sig således: 7. klasse (71 %); 8.klasse (95,9 %) og 9. klasse (78,4 %). Trods de høje svarprocenter er der i 7. klasse procentvis færre respondenter, som er enige i, at dem fra Ung Dialog opfordrede dem til at snakke (tabel 53). For dialogmøder om sex ses der ingen nævneværdige forskelle, når der opdeles på klassetrin. Tabel 53. Dem fra Ung Dialog opfordrede mig og mine klassekammerater til at snakke fordelt på klassetrin (rusmidler) 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ubesvaret I alt Helt enig 38,7 % 60,2 % 29,2 % 0,0 % 46,4 % Delvist enig 32,3 % 35,7 % 49,2 % 0,0 % 39,7 % Hverken enig eller uenig 19,4 % 2,0 % 13,8 % 0,0 % 8,8 % Delvist uenig 3,2 % 0,0 % 4,6 % 0,0 % 2,1 % Helt uenig 6,5 % 0,0 % 1,5 % 0,0 % 1,5 % Ubesvaret 0,0 % 2,0 % 1,5 % 0,0 % 1,5 % I alt

59 Det, at dem fra Ung Dialog er lyttende, er ligeledes en indikator for, at de unge formår at få eleverne på banen, og at der bliver skabt en dialog med eleverne. For dialogmøder om rusmidler udtrykker stort set alle respondenterne (94,4 %), at de er helt enige eller delvist enige i, at dem fra Ung Dialog lyttede til dem og deres klassekammerater. Der er for dialogmøder om sex 91,2 % af respondenterne, som er helt enige eller delvist enige i udsagnet (tabel 54). Tabel 54. Dem fra Ung Dialog lyttede til mig og mine klassekammerater for dialogmøder om henholdsvis rusmidler og sex. Rusmidler Sex Respondenter Procent Respondenter Procent Helt enig ,8 % ,9 % Delvist enig 36 18,6 % 32 13,3 % Hverken enig eller uenig 6 3,1 % 13 5,4 % Delvist uenig 1 0,5 % 6 2,5 % Helt uenig 1 0,5 % 1 0,4 % Ubesvaret 3 1,5 % 1 0,4 % I alt ,0 % ,0 % Klassetrin ser ud til at have en betydning for, hvor enige respondenterne er i, at Ung Dialog lyttede til dem og deres klassekammerater. For begge temaer sker der et jævnt fald i andelen af de respondenter, som er helt enige eller delvist enige i, at dem fra Ung Dialog lytter, desto højere et klassetrin respondenterne er på. Resultatet er vist for dialogmøder om sex (tabel 55), mens resultaterne for rusmidler kan ses i bilag 1 (tabel 55a). 58

60 Tabel 55. Dem fra Ung Dialog lyttede til mig og mine klassekammerater fordelt på klassetrin (sex) 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10.klasse Ubesvaret I alt Helt enig 84,6 % 83,0 % 63,8 % 70,6 % 0,0 % 77,9 % Delvist enig 10,8 % 11,0 % 22,4 % 5,9 % 0,0 % 13,3 % Hverken enig eller uenig 3,1 % 5,0 % 10,3 % 0,0 % 0,0 % 5,4 % Delvist uenig 1,5 % 0,0 % 1,7 % 23,5 % 0,0 % 2,5 % Helt uenig 0,0 % 0,0 % 1,7 % 0,0 % 0,0 % 0,4 % Ubesvaret 0,0 % 1,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,4 % I alt Delopsamling Sammenfattende gælder det for både dialogmøder om rusmidler og om sex, at en betydelig del af respondenterne er helt enige eller delvist enige i, at dem fra Ung Dialog opfordrer dem til at snakke og lytter til dem. På baggrund af disse resultater kan det konkluderes, at dem fra Ung Dialog får skabt en dialog med eleverne, og således formår de overordnet set at forvalte de pædagogiske metoder, som de er blevet uddannet i. De unge fra Ung Dialog får eleverne til at deltage aktivt og engagere sig i dialogen ved at opfordre dem til at snakke. Ligeledes formår de unge, i kraft af at lytte, at udvise respekt i dialogen de bliver ikke dominerende eller positionerer sig selv som eksperter ved selv at tale hele tiden. Der er dog en tendens til, at de yngre elever ikke i ligeså høj grad som de ældre oplever, at formidlerne opfordrer dem til at snakke, mens en del elever i de ældste klasser ikke oplever, at formidlerne lytter til dem. Det er vanskeligt at sige noget entydigt om baggrunden for disse resultater, men det er områder, som bør undersøges nærmere i kommende evalueringer af indsatsen. 59

61 Konklusion I det følgende konkluderes der samlet på evalueringens resultater. Ud fra evalueringen kan det konkluderes, at dialogmøderne om rusmidler og sex bidrager til, at hovedparten af eleverne får øget viden, og at en del af eleverne får sundhedsmæssige relevante holdninger til rusmidler og sex. Desuden bidrager dialogmøderne til, at hovedparten af eleverne får øget handlekompetence i forhold til at håndtere fremtidige situationer, som vedrører enten rusmidler eller sex. Idet dialogmøderne har en virkning på viden, holdninger og handlekompetence, som er Ung Dialogs mål, kan det konkluderes, at Ung Dialogs anvendelse af ung-til-ung som metode virker efter hensigten. At metoden virker kan begrundes i, at dialogen mellem de unge og rammerne for dialogmødet har særlige muligheder og kvaliteter sammenlignet med dialogen med læreren. De kvaliteter og muligheder, som en betydelig del af eleverne oplever, er, at formidlerne selv er unge, forstår eleverne, er åbne og har mulighed for at gøre brug af egne erfaringer. Endvidere føler eleverne, at disse kvaliteter og muligheder gør det lettere for dem at snakke med dem fra Ung Dialog end med læreren. Det kan desuden konkluderes, at eleverne generelt er tilfredse med den dialog, der er mellem dem og formidlerne fra Ung Dialog, idet størstedelen af eleverne føler, at Ung Dialog dels opfordrede dem og deres klassekammerater til at snakke og dels lyttede til dem. Således formår formidlerne at forvalte pædagogiske metoder til at sikre elevernes aktive deltagelse i dialogen. Det kan konkluderes, at størstedelen af eleverne på samtlige klassetrin får et udbytte af dialogmøderne og er tilfredse med formen, men at dette især gør sig gældende for eleverne på de yngre klassetrin (7. og 8. klasse). Generelt viser evalueringen en tendens til, at pigerne i lidt højere grad får et udbytte af dialogen end drengene, undtagen når det kommer til at stille spørgsmål til Ung Dialog. Her ses en tendens til, at drengene i særlig grad får vendt de spørgsmål, der kan være vanskelige at snakke med læreren eller andre voksne om. 60

62 Litteratur Erichsen C, Praktiske erfaringer med brug af ung-til-ung, Ungdomsforskning årgang 3 nr. 1., Center for Ungdomsforskning 2004 Evaluering af Rusmiddelkorpset ung til yngre, Folkesundhed København, Københavns Kommune Evidens i forebyggelsen, Sundhedsstyrelsen 2007c. Hølge-Hazelton B, Virker ung-til-ung? Ungdomsforskning årgang 3 nr. 1., Center for Ungdomsforskning 2004 Laursen S, Mørch S, Ung-til-ung som pædagogisk metode, Ungdomsringen Ung Dialog- en evaluering af netværksstrategien Københavns Amts Sundhedsforvaltning, Udviklingsafdelingen Ung åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd, Sundhedsstyrelsen 2007b. Unges livsstil og dagligdag 2006, Sundhedsstyrelsen 2007a Sabroe S, Fonager K, Rusmiddelforbruget i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra Danske resultater fra en undersøgelse af europæiske skolebørn, Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet

63 Bilag 1 Tabel 3a. Ved du mere om rusmidler efter dialogmødet (uddybende svarkategorier) Respondenter Procent Ja, i høj grad 42 21,8 % Ja, i nogen grad ,0 % Nej, ikke rigtig 35 18,1 % Nej, slet ikke 5 2,6 % Ubesvaret 3 1,6 % I alt ,0 % Tabel 5a. Hvad fik du at vide om rusmidler til dialogmødet fordelt på klassetrin 7. kl. 8. kl. 9. kl. Ube- I alt svaret Viden om alkohol og dets negative 76,0 % 81,2 % 79,5 % 0,0 % 79,9 % konsekvenser Viden om hash og dets negative 68,0 % 92,9 % 84,1 % 0,0 % 86,4 % konsekvenser Viden om stoffer og deres negative 88,0 % 94,1 % 77,3 % 0,0 % 88,3 % konsekvenser Hvordan man holder en god fest 48,0 % 42,4 % 29,5 % 0,0 % 39,6 % Hvordan det føles at være beruset 64,0 % 50,6 % 43,2 % 0,0 % 50,6 % Hvordan man kan hjælpe en ven/veninde, 60,0 % 65,9 % 72,7 % 0,0 % 66,9 % som er blevet alt for fuld Hvordan man kan snakke med sine forældre 24,0 % 58,8 % 20,5 % 0,0 % 42,2 % om alkohol og stoffer Hvordan man kan snakke med sine venner 48,0 % 42,4 % 31,8 % 0,0 % 40,3 % om alkohol og stoffer Anden viden: 4,0 % 8,2 % 15,9 % 0,0 % 9,7 % Ubesvaret 0,0 % 0,0 % 4,5 % 0,0 % 1,3 % I alt

64 Tabel 9a. Ved du mere om sex efter dialogmødet? (uddybende svarkategorier) Respondenter Procent Ja, i høj grad 51 21,2 % Ja, i nogen grad ,5 % Nej, ikke rigtig 45 18,8 % Nej, slet ikke 4 1,7 % Ubesvaret 2 0,8 % I alt ,0 % Tabel 11a. Hvad fik du at vide om sex til dialogmødet fordelt på klassetrin 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Ubesvaret I alt Viden om klamydia og andre sexsygdomme 90,4 % 92,2 % 84,6 % 90,0 % 0,0 % 90,1 % Viden om kondom, p-piller og anden 76,9 % 90,0 % 71,8 % 70,0 % 0,0 % 81,7 % prævention Viden om forspil, sex-stillinger og/eller 67,3 % 63,3 % 43,6 % 20,0 % 0,0 % 58,1 % orgasme Viden om den første gang 84,6 % 74,4 % 64,1 % 0,0 % 0,0 % 71,2 % Hvilke erfaringer andre unge har med sex 55,8 % 60,0 % 51,3 % 30,0 % 0,0 % 55,5 % Hvordan man scorer og det have en kæreste 30,8 % 14,4 % 28,2 % 0,0 % 0,0 % 20,9 % Hvordan man bruger kondom 67,3 % 85,6 % 51,3 % 50,0 % 0,0 % 71,7 % Hvordan man kan snakke med sine venner 26,9 % 21,1 % 25,6 % 10,0 % 0,0 % 23,0 % om sex og følelser Hvordan man viser sin lyst og sine grænser 46,2 % 37,8 % 30,8 % 10,0 % 0,0 % 37,2 % ved sex Anden viden: 9,6 % 3,3 % 10,3 % 0,0 % 0,0 % 6,3 % Ubesvaret 1,9 % 1,1 % 2,6 % 0,0 % 0,0 % 1,6 % I alt

65 Tabel 18a. Hvilke overvejelser har du gjort dig om alkohol efter dialogmødet fordelt på køn Pige Dreng Ubesvaret I alt Jeg behøver ikke være fuld for at have det sjovt 69,6 % 66,7 % 0,0 % 68,4 % Jeg vil passe på med at drikke for meget 73,9 % 72,7 % 0,0 % 73,4 % Jeg vil sige fra, hvis jeg ikke har lyst til at drikke 84,8 % 81,8 % 0,0 % 83,5 % Jeg synes, det er fedt at ku snakke med sine venner om alkohol 56,5 % 36,4 % 0,0 % 48,1 % Jeg synes, det er vigtigt at hjælpe hinanden, hvis nogen er blevet 84,8 % 78,8 % 0,0 % 82,3 % for fulde Jeg synes, det er godt at ku snakke med voksne om alkohol 41,3 % 48,5 % 0,0 % 44,3 % Jeg synes ikke, at det er vigtigt at snakke med andre om alkohol 4,3 % 3,0 % 0,0 % 3,8 % Ubesvaret 2,2 % 3,0 % 0,0 % 2,5 % I alt Tabel 20a. Har du gjort dig nogle nye overvejelser om stoffer efter dialogmødet fordelt på køn. Pige Dreng Ubesvaret I alt Ja 48,5% 36,1 % 0,0 % 42,3 % Nej 30,9% 49,5 % 0,0 % 40,2 % Ved ikke 16,5% 8,2 % 0,0 % 12,4 % Ubesvaret 4,1% 6,2 % 0,0 % 5,2 % I alt

66 Tabel 22a. Hvilke overvejelser har du gjort dig om stoffer efter dialogmødet fordelt på køn. Pige Dreng Ubesvaret I alt Jeg har ikke lyst til at prøve hash eller andre stoffer 78,4 % 61,0 % 0,0 % 70,7 % Jeg vil sige fra, hvis jeg bliver tilbudt hash 84,3 % 70,7 % 0,0 % 78,3 % eller andre stoffer Jeg synes, det er godt at ku snakke med voksne 52,9 % 36,6 % 0,0 % 45,7 % om hash og andre stoffer Jeg synes, det er vigtigt at ku snakke med sine venner 68,6 % 51,2 % 0,0 % 60,9 % om hash og andre stoffer Jeg synes, det er ok at sige til sin ven/veninde, 80,4 % 56,1 % 0,0 % 69,6 % at man ikke kan li, at de tager stoffer eller hash. Jeg synes ikke, det er vigtigt at snakke med 2,0 % 9,8 % 0,0 % 5,4 % andre om hash og andre stoffer Ubesvaret 3,9 % 9,8 % 0,0 % 6,5 % I alt Tabel 34a. Jeg er blevet mere klar over, hvordan jeg har det med sex efter dialogmødet fordelt på klassetrin. 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10.klasse Ubesvaret I alt Helt enig 46,2 % 36,0 % 22,4 % 23,5 % 0,0 % 34,6 % Delvist enig 30,8 % 35,0 % 27,6 % 23,5 % 0,0 % 31,2 % Hverken enig eller uenig 15,4 % 21,0 % 39,7 % 41,2 % 0,0 % 25,4 % Delvist uenig 3,1 % 4,0 % 5,2 % 5,9 % 0,0 % 4,2 % Helt uenig 0,0 % 0,0 % 5,2 % 0,0 % 0,0 % 1,2 % Ubesvaret 4,6 % 4,0 % 0,0 % 5,9 % 0,0 % 3,3 % I alt

67 Tabel 47a. Dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end min lærer, fordi de er mere åbne fordelt på klassetrin (rusmidler) 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ubesvaret I alt Helt enig 48,4 % 58,2 % 38,5 % 0,0 % 50,0 % Delvist enig 32,3 % 30,6 % 24,6 % 0,0 % 28,9 % Hverken enig eller uenig 16,1 % 10,2 % 23,1 % 0,0 % 15,5 % Delvist uenig 0,0 % 1,0 % 7,7 % 0,0 % 3,1 % Helt uenig 3,2 % 0,0 % 4,6 % 0,0 % 2,1 % Ubesvaret 0,0 % 0,0 % 1,5 % 0,0 % 0,5 % I alt Tabel 47b. Dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end min lærer, fordi de er mere åbne fordelt på klassetrin (sex) 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10.klasse Ubesvaret I alt Helt enig 53,8 % 72,0 % 65,5 % 52,9 % 0,0 % 64,2 % Delvist enig 27,7 % 18,0 % 10,3 % 29,4 % 0,0 % 19,6 % Hverken enig eller uenig 12,3 % 8,0 % 19,0 % 17,6 % 0,0 % 12,5 % Delvist uenig 3,1 % 0,0 % 3,4 % 0,0 % 0,0 % 1,7 % Helt uenig 1,5 % 1,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,8 % Ubesvaret 1,5 % 1,0 % 1,7 % 0,0 % 0,0 % 1,2 % I alt Tabel 48a. Dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end min lærer, fordi de taler ud fra egne erfaringer fordelt på klassetrin (rusmidler) 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ubesvaret I alt Helt enig 77,4 % 87,8 % 56,9 % 0,0 % 75,8 % Delvist enig 16,1 % 11,2 % 24,6 % 0,0 % 16,5 % Hverken enig eller uenig 6,5 % 1,0 % 7,7 % 0,0 % 4,1 % Delvist uenig 0,0 % 0,0 % 1,5 % 0,0 % 0,5 % Helt uenig 0,0 % 0,0 % 9,2 % 0,0 % 3,1 % Ubesvaret 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % I alt

68 Tabel 48b. Dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end min lærer, fordi de taler ud fra egne erfaringer fordelt på klassetrin (sex) 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10.klasse Ubesvaret I alt Helt enig 72,3 % 78,0 % 63,8 % 41,2 % 0,0 % 70,4 % Delvist enig 16,9 % 16,0 % 22,4 % 47,1 % 0,0 % 20,0 % Hverken enig eller uenig 9,2 % 4,0 % 8,6 % 11,8 % 0,0 % 7,1 % Delvist uenig 1,5 % 0,0 % 3,4 % 0,0 % 0,0 % 1,2 % Helt uenig 0,0 % 1,0 % 1,7 % 0,0 % 0,0 % 0,8 % Ubesvaret 0,0 % 1,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,4 % I alt Tabel 49a. Jeg turde stille spørgsmål til Ung Dialog, som jeg ikke turde stille til min lærer fordelt på klassetrin (rusmidler) 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ubesvaret I alt Helt enig 35,5 % 45,9 % 21,5 % 0,0 % 36,1 % Delvist enig 32,3 % 37,8 % 32,3 % 0,0 % 35,1 % Hverken enig eller uenig 16,1 % 14,3 % 26,2 % 0,0 % 18,6 % Delvist uenig 6,5 % 2,0 % 7,7 % 0,0 % 4,6 % Helt uenig 9,7 % 0,0 % 12,3 % 0,0 % 5,7 % Ubesvaret 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % I alt Tabel 55a. Dem fra Ung Dialog lyttede til mig og mine klassekammerater fordelt på klassetrin (rusmidler) 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ubesvaret I alt Helt enig 77,4 % 79,6 % 69,2 % 0,0 % 75,8 % Delvist enig 22,6 % 16,3 % 20,0 % 0,0 % 18,6 % Hverken enig eller uenig 0,0 % 2,0 % 6,2 % 0,0 % 3,1 % Delvist uenig 0,0 % 0,0 % 1,5 % 0,0 % 0,5 % Helt uenig 0,0 % 0,0 % 1,5 % 0,0 % 0,5 % Ubesvaret 0,0 % 2,0 % 1,5 % 0,0 % 1,5 % I alt

69 Bilag 2 Evaluering af dialogmøde om alkohol og stoffer Ung Dialog er i gang med at evaluere dialogmøderne om alkohol og stoffer, og resultaterne skal bruges til at gøre dialogmøderne bedre. Det er derfor en stor hjælp for os, hvis du besvarer dette spørgeskema. Spørgeskemaet handler om din tilfredshed med Ung Dialog samt om din viden og holdninger til alkohol og stoffer efter dialogmødet. Dine svar er anonyme og behandles fortroligt. Vi håber, du vil besvare spørgsmålene ærligt og ud fra din egen oplevelse af dialogmødet. På forhånd mange tak for din hjælp Hvis ikke andet er nævnt, skal du kun sætte ét kryds ved hvert spørgsmål. Generelt om dig selv 1. Hvilket køn er du? Pige Dreng 2. Hvilken klasse går du i? 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klassse Andet 3. Hvad hedder din skole? 68

70 De næste spørgsmål handler om din tilfredshed med Ung Dialog 4. Jeg synes, Ung Dialog er Meget gode Gode Nogenlunde Dårlige Meget dårlige 5. Jeg synes, dem fra Ung Dialog opfordrede mig og mine klassekammerater til at snakke. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig 6. Jeg synes, dem fra Ung Dialog lyttede til mig og mine klassekammerater. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig 69

71 7. Jeg turde stille spørgsmål om alkohol og stoffer til Ung Dialog, som jeg ikke turde stille til min lærer. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig 8. Dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end min lærer, fordi de selv er unge. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig 9. Dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end min lærer, fordi de forstår mig. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig 10. Dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end min lærer, fordi de er mere åbne. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig 70

72 11. Dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end min lærer, fordi de taler ud fra egne erfaringer. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig 12. Jeg vil anbefale Ung Dialog til andre. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig De næste spørgsmål handler om din viden om alkohol og stoffer 13. Ved du mere om alkohol og stoffer efter dialogmødet? Ja, i høj grad (Gå til spørgsmål 14) Ja, i nogen grad (Gå til spørgsmål 14) Nej, ikke rigtigt (Gå til spørgsmål 16) Nej, slet ikke (Gå til spørgsmål 16) 71

73 14. Hvis ja, hvad fik du at vide om alkohol og stoffer til dialogmødet? Sæt gerne flere krydser Viden om alkohol og dets negative konsekvenser Viden om hash og dets negative konsekvenser Viden om stoffer og deres negative konsekvenser Hvordan man holder en god fest Hvordan det føles at være beruset Hvordan man kan hjælpe en ven/veninde, som er blevet alt for fuld Hvordan man kan snakke med sine forældre om alkohol og stoffer Hvordan man kan snakke med sine venner om alkohol og stoffer Anden viden: 15. Er den viden, du har fået til dialogmødet, relevant for dig? Ja Nej Ved ikke 16. Synes du, at du mangler viden om alkohol og stoffer? Ja Nej Ved ikke Hvis ja, hvad mangler du at få at vide: 72

74 De næste spørgsmål handler om dine overvejelser om alkohol og stoffer 17. Har du gjort dig nogen nye overvejelser om alkohol efter dialogmødet? Ja (Gå til spørgsmål 18) Nej (Gå til spørgsmål 19) Ved ikke (Gå til spørgsmål 19) 18. Hvis ja, hvilke overvejelser har du gjort dig om alkohol? Sæt gerne flere krydser Jeg behøver ikke være fuld for at have det sjovt Jeg vil passe på med at drikke for meget Jeg vil sige fra, hvis jeg ikke har lyst til at drikke Jeg synes, det er fedt at ku snakke med sine venner om alkohol Jeg synes, det er vigtigt at hjælpe hinanden, hvis nogen er blevet for fulde Jeg synes, det er godt at ku snakke med voksne om alkohol Jeg synes ikke, at det er vigtigt at snakke med andre om alkohol Andet: 19. Har du gjort dig nogen nye overvejelser om stoffer efter dialogmødet? Ja (Gå til spørgsmål 20) Nej (Gå til spørgsmål 21) Ved ikke (Gå til spørgsmål 21) 73

75 20. Hvis ja, hvilke overvejelser har du gjort dig om stoffer? Sæt gerne flere krydser Jeg har ikke lyst til at prøve hash eller andre stoffer Jeg vil sige fra, hvis jeg bliver tilbudt hash eller andre stoffer Jeg synes, det er godt at ku snakke med voksne om hash og andre stoffer Jeg synes, det er vigtigt at ku snakke med sine venner om hash og andre stoffer Jeg synes, det er ok at sige til sin ven/veninde, at man ikke kan li, at de tager stoffer eller hash Jeg synes ikke, det er vigtigt at snakke med andre om hash og andre stoffer Andet: De næste spørgsmål handler om at tackle situationer med alkohol og stoffer 21. Jeg føler mig bedre rustet til at tackle situationer med alkohol og stoffer efter dialogmødet. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig 22. Jeg føler, at jeg er blevet mere klar over, hvordan jeg har det med alkohol og stoffer efter dialogmødet. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig 74

76 23. Har du kommentarer til Ung Dialogs besøg, er du velkommen til at skrive dem her. Tusind tak for din hjælp 75

77 Bilag 3 Evaluering af dialogmøde om sex og følelser Ung Dialog er i gang med at evaluere dialogmøderne om sex og følelser, og resultaterne skal bruges til at gøre dialogmøderne bedre. Det er derfor en stor hjælp for os, hvis du besvarer dette spørgeskema. Spørgeskemaet handler om din tilfredshed med Ung Dialog samt om din viden og holdninger til sex og følelser efter dialogmødet. Dine svar er anonyme og behandles fortroligt. Vi håber, du vil besvare spørgsmålene ærligt og ud fra din egen oplevelse af dialogmødet. På forhånd mange tak for din hjælp Hvis ikke andet er nævnt, skal du kun sætte ét kryds ved hvert spørgsmål. Generelt om dig selv 1. Hvilket køn er du? Pige Dreng 2. Hvilken klasse går du i? 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klassse Andet 3. Hvad hedder din skole? 76

78 De næste spørgsmål handler om din tilfredshed med Ung Dialog 4. Jeg synes, Ung Dialog er Meget gode Gode Nogenlunde Dårlige Meget dårlige 5. Jeg synes, dem fra Ung Dialog opfordrede mig og mine klassekammerater til at snakke. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig 6. Jeg synes, dem fra Ung Dialog lyttede til mig og mine klassekammerater. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig 77

79 7. Jeg turde stille spørgsmål om sex og følelser til Ung Dialog, som jeg ikke turde stille til min lærer. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig 8. Dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end min lærer, fordi de selv er unge. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig 9. Dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end min lærer, fordi de forstår mig. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig 10. Dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end min lærer, fordi de er mere åbne. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig 78

80 11. Dem fra Ung Dialog er nemmere at snakke med end min lærer, fordi de taler ud fra egne erfaringer. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig 12. Jeg vil anbefale Ung Dialog til andre. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig De næste spørgsmål handler om din viden om sex og følelser 13. Ved du mere om sex og følelser efter dialogmødet? Ja, i høj grad (Gå til spørgsmål 14) Ja, i nogen grad (Gå til spørgsmål 14) Nej, ikke rigtigt (Gå til spørgsmål 16) Nej, slet ikke (Gå til spørgsmål 16) 79

81 14. Hvis ja, hvad fik du at vide om sex og følelser til dialogmødet? Sæt gerne flere krydser Viden om klamydia eller andre sexsygdomme Viden om kondom, p-piller eller anden prævention Viden om forspil, sex-stillinger og/eller orgasme Viden om den første gang Hvilke erfaringer andre unge har med sex Hvordan man scorer og det have en kæreste Hvordan man bruger kondom Hvordan man kan snakke med sine venner om sex og følelser Hvordan man viser sin lyst og sine grænser ved sex Anden viden: 15. Er den viden, du har fået til dialogmødet, relevant for dig? Ja Nej Ved ikke 16. Synes du, at du mangler viden om sex og følelser? Ja Nej Ved ikke Hvis ja, hvad mangler du at få at vide: 80

82 De næste spørgsmål handler om dine overvejelser om sex og følelser 17. Har du gjort dig nogen nye overvejelser om sex og følelser efter dialogmødet? Ja (Gå til spørgsmål 18) Nej (Gå til spørgsmål 19) Ved ikke (Gå til spørgsmål 19) 18. Hvis ja, hvilke overvejelser har du gjort dig om sex og følelser? Sæt gerne flere krydser Jeg synes, det er vigtigt at sige fra, hvis der er noget, man ikke har lyst til Jeg synes, det er vigtigt at bruge kondom, når man har sex Jeg synes, det er ok at snakke om prævention med voksne Jeg synes, det er vigtigt at snakke med sin kæreste eller andre om lyster og grænser ved sex Jeg synes, det er ok at have forskellige lyster og at eksperimentere med sex Jeg synes, det er ok at snakke om prævention med ham/hende, man skal have sex med Jeg synes, det er vigtigt at blive undersøgt for sexsygdomme Jeg synes, det er vigtigt at fortælle sine tidligere partnere, hvis man har fået en sexsygdom Jeg synes, det er vigtigt at snakke med andre om gode og dårlige oplevelser ved sex Jeg synes, det er ok at have skiftende sexpartnere Andet: 81

83 De næste spørgsmål handler om at tackle situationer omkring sex og følelser 19. Jeg føler mig bedre rustet til at tackle situationer omkring sex og følelser efter dialogmødet. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig 20. Jeg føler, at jeg er blevet mere klar over, hvordan jeg har det med sex og følelser efter dialogmødet. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig 21. Har du kommentarer til Ung Dialogs besøg, er du velkommen til at skrive dem her. Tusind tak for din hjælp 82