Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Transkript

1 Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse 1 som gennemførtes i blandt samtlige 7-10 klasser i Karlebo kommune år 2002, dels i forskningsresultater og forsøg foretaget indenfor Ringstedprojektets rammer (se Livsstilsundersøgelsen i Karlebo kommune Livsstilsundersøgelsen i Karlebo kommune (2002) peger på en række interessante resultater vedr. unges forbrug af alkohol og hash. Alkohol At unge i Karlebo kommune tidligt udvikler en alkoholkultur (dog ikke tidligere end gennemsnittet for andre unge i Danmark). Knap en tredjedel af de unge har stiftet bekendtskab med alkohol før de fylder 12 år, ellers sker debutten ofte som 12- eller 13årig (Livsstilsundersøgelsen 2002: 21). At tendensen til at drikke sig fuld øges markant med alderen. Eksempelvis er hver femte 14åring fuld 1-3 ganger om måneden. Når de er 15 år er det hver fjerde elev der er fuld mindst en gang om måneden og som 16årig er det hver tredje (Livsstilsundersøgelse 2002:19). Unge vælger i stor udstrækning at drikke alkohol i eget eller andres hjem samt til fest (Livsstilsundersøgelse 2002:22). Disse fester foregår i stor udstrækning hjemme ved venner(livsstilsundersøgelse 2002:17). At dem med flest nære venner også er dem der drikker mest (Livsstilsundersøgelse 2002:22 ). Hash At knap 30% har prøvet at ryge hash. 9% har prøvet hash som 13årig, 12% prøvede hash for første gang da de var 14 år. At der en tendens til at lidt flere af dem med få nære vænner aldrig har røget hash og at dem med mange venner i lidt højere grad har røget hash flere gange. At dem der har røget mest hash typisk fester i København eller Helsingør eller hjemme hos vennerne. At unge i Karlebo er af den opfattelse at der er mange flere af deres jævnaldrende der ryger hash i Karlebo end tilfældet har vist sig. 71% af de unge tror at en del eller flere unge ryger hash i kommunen. Livsstilsundersøgelsen peger på en række faktorer som er vigtige i forhold til unges forbrug af, forestillinger om og holdninger til alkohol og hash: Venners betydning og opfattelsen af at der er flere der ryger hash (og må man formode, drikker alkohol) end tilfældet har vist sig, dvs. forekomsten af flertalsmisforståelser. Disse faktorer er ikke unikke for de unge i Karlebo 1 I undersøgelsen deltog 1012 elever. 2 elever nægtede at deltage og 145 elever udfyldte af andre årsager ikke skemaet (primært fravær). Dette svarer til en besvarelsesprocent på 84,8 (Livsstilsundersøgelse 2002:8). 1

2 Kommune og disse tendenser bekræftes i Ringstedprojektet en forskningsindsats om unge og rusmidler. Ringstedprojektet Ringstedprojektet er en undersøgelse af sammenhængen mellem unges (11-24 år) livsstil og deres forbrug af rusmidler, herunder tobak, alkohol og hash. Undersøgelsen peger bl.a. på: At børn og unge påvirkes af deres kammerater og at de på mange måder stræber efter at være og ikke mindst virke ældre, end de faktisk er. - De børn og unge som primært har ældre kammerater, også er dem, som har det største forbrug af rus- og nydelsesmidler. - Elevernes egen vurdering af deres popularitet er ligeledes knyttet til såvel alderen på deres kammerater som brugen af f.eks. tobak. Det er således væsentlig flere af de elever med et moderat forbrug af tobak, som føler sig blandet de populæreste i deres klasse, sammenlignet med de elever, som slet ikke ryger. At børn og unge tror, at deres jævnaldrende drikker meget mere end de faktisk gør, dvs. at der eksisterer udbredte flertalsmisforståelser blandt eleverne, når det gælder andre børns og unges forbrug af rus- og nydelsesmidler. En misforståelse, som i sig selv kan øge børn og unges forbrug af alkohol (og hash) (Balvig et al 2002:3). Samtidigt som forbrug af alkohol og hash er tæt forbundet med popularitet og succes har mange unge altså stærkt overdrevne forestillinger om andre unges forbrug af rus- og nydelsesmidler. Så hvordan kan man på den ene side fastholde det alvorlige i, at unge drikker ofte tidligt, for ofte og for meget og på den anden side undgå, at fastholdelse af dette billede forværrer situationen? Vi mener at dette kan gøres gennem at tage udgangspunkt i og arbejde med flertalsmisforståelser allerede i en tidlig alder, samt gennem at skabe en dialog mellem unge om deres eget og andres omgang med, holdninger til og forestillinger om alkohol og hash. 2. PROJEKTETS UDGANGSPUNKT NYE METODER FOR FOREBYGGELSE BLAND BØRN OG UNGE Flertalsmisforståelser og venners betydning Vores udgangspunkt er at mange børn og unge stræber efter popularitet og efter at opnå status som ældre/voksne, samtidig med at de nærer overdrevne antagelser om andres forbrug af rus- og nydelsesmidler. Ligesom i Ringstedprojektet, hvor eleverne har meget urealistiske forestillinger om andre unges forbrug af rusmidler, er vores udgangspunkt, at eleverne har overdrevne forestillinger om, hvor stort rusmidler er blandt dem, som de ser op til og gerne vil imitere/være sammen med. Formodningen er at kombinationen af disse forhold kan medføre, at (1) en del unge vil begynde at forbruge alkohol og/eller hash, eller vil begynde at bruge alkohol og hash tidligere, samt at (2) børn og unge vil konsumere mere alkohol og hash i forhold til hvad de ellers ville, netop fordi de regner med at forbruget er en del af normaladfærden i de grupper, de gerne vil være en del af. Det er med andre ord et fiktivt og uudtalt gruppepres. Tanken med dette projekt er at korrigere elevernes misforståelser vedrørende andre elevers forbrug af alkohol og hash. Derved forestiller vi os, at noget af det gruppepres som flertalsmisforståelser udløser, kan fjernes. Men, der er særdeles gode grunder til at se nuanceret på situationen. Det unuancerede billede af, at (alle) større børn og unge drikker alt for meget er risikabelt, fordi det kan 2

3 bidrage til at befæste drukadfærd i børnenes og de unges normalitetsopfattelse for hvem vil ikke gerne være normal? Undersøgelser i Ringstedprojektets rammer viser at det i forvejen forholder sig sådan, at det at drikke sig fuld er forbundet med oplevelsen af status og succes. F.eks. så viser undersøgelsen at de elever, som drikker sig fulde mindst en gang kom måneden, fortrinsvis er at finde blandt dem, der selv oplever, at de hører til blandt de mest populære i klassen (Ringstedprojektet, Unges forestillinger om andre unges alkoholforbrug, s. 4). Hvis man så også føler, at man afstår fra at tilhøre de normale ved ikke at drikke tidligt/ofte/meget, så er det let at se, at de generaliserede billeder af unges konsumtion af alkohol let kan give bagslag og komme til at fingere som selvopfyldende profetier. Ligeledes fremgår det af Livsstilsundersøgelsen, at der er en tendens til at det med at have mange nære venner er relateret til forbrug af alkohol og hash: Eller mere præcist, at den subjektive opfattelsen af popularitet og konsumtionen af rus- og nydelsesmidler er tæt forbundet. Et procesorienteret forløb Et andet vigtigt udgangspunkt for projektet er, at det er procesorienteret, dvs. at der lægges stor vægt ved selve deltagelsen i forløbet og ved den udvikling, læring og refleksion, som opstår i og omkring selve undersøgelsen og indsatsdagene (se afsnittet Projektets hovedelementer). Den hovedsagelige hensigt med projektet er med andre ord ikke at informere og belære, men at lade elever finde frem til og formulere egne konklusioner og løsningsmuligheder udfra egne holdninger og egen viden (se afsnittet Metode). 3. FORMÅL, MÅLGRUPPE OG UDFORDRINGER Formål Projektets formål er at undersøge og korrigere flertalsmisforståelser blandt elever i Karlebo kommune, samt at afprøve, indføre og sprede nye metoder i det præventive arbejde vedrørende alkohol og hash. Målet med dette konkrete projekt er: At på basis af konkrete kortlægninger af flertalsmisforståelser i klasser få eleverne i disse klasser til: - at i direkte i forhold til hinanden at finde årsagerne til disse misforståelser, - at komme med ideer til, hvordan disse flertalsmisforståelser kan mindskes, - at få det konkrete ansvar for at realisere disse ideer. I forlængelse af dette har projektet også som mål: At uddybe og sprede vores kendskab til de faktorer, som påvirker børn og unges forbrug af og holdninger til hash og alkohol. At inddrage og skabe medansvar blandt lærere i det forebyggende arbejde omkring alkohol og stoffer blandt elever og forældre. At inddrage forældre i et samarbejde omkring forebyggelse af alkohol og hash for at på denne måde skabe et medansvar omkring unges forbrug af rusmidler. 3

4 Målgruppe Målgruppen for kampagnen er elever i syvende klasse, deres forældre og lærere for disse klassetrin. Særskilt fokus vil blive lagt på at inddrage forældre med anden etnisk baggrund end dansk. 4. SUCCESKRITERIER Succesen af projektet vil skulle måles på kvantitative såvel som kvalitative målsætninger. Kvantitative At kraftig reducere flertalsmisforståelserne vedrørende konsumtionen af alkohol og hash blandt de unge i undersøgelsen, Kvalitative At skabe en dialog blandt eleverne om egen og andres konsumtion af alkohol og hash. At opnå en øget grad af medansvar hos forældre for forebyggelsen af deres børns forbrug af alkohol og hash. At opnå en øget grad af medansvar hos: - De enkelte unge for egen konsumtion af rus- og nydelsesmidler, - forældre for deres børns konsumption at skabe medansvar blandt de unge i forhold til at lave aftaler og opfølgning af disse. Andet Implementering af den nye metode i det kontinuerlige, forebyggende arbejde med målgruppen. 5. METODE Projektet kan opdeles i to hoveddele: 1. Undersøgelse af de unges holdninger til, forestillinger om og forbrug af alkohol og hash. 2. Refleksion og gruppeprocesser blandt: a. elever og b. forældre. Tanken er at undersøgelserne skal ligge til grund for gruppeprocesserne, at skabe et refleksionsrum for eleverne, hvor de får mulighed for at reflektere og konkludere på deres og andres holdninger til, forestillinger om og forbrug af alkohol og hash eget såvel som andres. Derfor udgør undersøgelserne en vigtig del af forløbet ikke alene fordi undersøgelserne udgør et vigtigt måleinstrument, men fordi resultaterne faktisk danner udgangspunkt for refleksion og hele procesforløbet. 6. UDFORDRINGER Kommunikationen i og omkring projektforløbet har en central betydning i forhold til forældreinddragelse. Som beskrevet foroven, så er der i projektet et særligt fokus på forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Derfor vil det være væsentlig at være opmærksom på følgende: At al information og kommunikation til forældre bliver oversat til de i området mest anvendte sprog (andre end dansk), 4

5 At der bruges tolke ved forældremøder, workshops og andre arrangementer, hvor det er brug for det. 7. PROJEKTETS HOVEDELEMENTER Fase I Dannelse af en projektgruppe. Drøftelse af projektet i projektgruppen, samt eventuel tilpasning af projektbeskrivelse og projektforløb. Fase II Orientering om projektet, samt resultater af Livsstilsundersøgelsens og Ringstedprojektets resultater, herunder nye perspektiv på forebyggelse skoleledere og lærere. Lærere melder sine klasser til. Fase III Workshop(s) for dem, der skal gennemføre indsatsdagene/forældremøder. Udarbejdelse af spørgeskema. Fase IV Forældremøder med forældre til eleverne. Spørgeskema uddeles og udfyldes af eleverne. Sammenstilling af undersøgelsesresultaterne samt udarbejdelse af rapport, som ligger til grund for indsatsdagene (se Fase IV). Fase V Indsatsdag med eleverne. Nogle uger efter indsatsdagen bliver eleverne igen bedt om at udfylde et spørgeskema har indsatsen haft nogen effekt på flertalsmisforståelserne på kort sigt. Denne undersøgelse er en del af indsatsforløbet. Hensigten er: - at se om indsatsen har haft nogen kortsigtet effekt, - at minde eleverne om indsatsdagen og dens indhold. Fase VI Forældremøder, hvor de foreløbige resultater forelægges. Fase VII Dækkende spørgeskemaundersøgelse (evt. en ny livsstilsundersøgelse), hvor der for første gang vil være muligt at registrere mulige resultater af indsatsen, ikke blot på elevernes holdninger til alkohol og hash, men også på deres faktiske adfærd i forhold til forbrug af alkohol og hash. 8. BUDGET LITTERATUR Balvig et al 2002 Den store misforståelse, i Alkoholviden.dk, nummer 2, 2. årgang, december

6 Karlebo kommune 2002 Livsstilsundersøgelse 2002 i Karlebo kommune. ANDRE KILDER Ringstedprojektet 6