Ung Dialog. Projektbeskrivelse

Transkript

1 Ung Dialog Projektbeskrivelse Komiteen for Sundhedsoplysning, januar 2007 Revideret februar

2 Baggrund Der er behov for en skærpet indsats i forebyggelsen af danske unges forbrug af alkohol, stoffer og tobak samt i forhold til udbredelsen af seksuelt overførbare sygdomme og uønsket graviditet blandt unge. Undersøgelser viser blandt andet, at 1 : Næsten hver fjerde årige har prøvet at ryge hash. Danske unge har europa-rekord i druk. Næsten hver fjerde 15-årige ryger dagligt eller lejlighedsvist tobak Antallet af registrerede klamydia-tilfælde er steget fra i 2000 til i Antallet af smittede antages at være dobbelt så stort. Fra 2004 til 2005 har der været en stigning i antallet af provokerede aborter blandt årige. Samtidig ved unge for lidt om sex og smitte. En undersøgelse af københavnske folkeskoleelevers viden på området viste blandt andet, at 50 % af pigerne ikke ved, at klamydia kan forebygges ved brug af kondom 2. Metoden ung-til-ung anses for at være et godt supplement til folkeskolens seksualundervisning, undervisning i rusmidler og tobaksrygning. Evalueringer af tilbuddet Ung Dialog og anden ung-tilung formidling inden for rusmidler, rygning og seksualitet viser blandt andet, at 3,4 : Eleverne får ny viden gennem ung-til-ung Eleverne får nye handlemuligheder i forhold til situationer der vedrører sex og/eller rusmidler Unge hellere vil tale med andre unge end læreren eller andre voksne Unge har lettere ved at tale med andre unge end med læreren eller andre voksne Unge opleves som mere troværdige end læreren eller andre voksne Baggrunden for resultaterne skal findes i, at unge har lettere ved at formidle viden og erfaringer om ungdomslivet til hinanden i forhold til læreren eller andre voksne, fordi de selv er unge og derfor taler samme sprog og kender hinandens erfaringsverden: Gruppepresset, festerne, fristelserne, følelserne osv. I kraft af, at formidlerne selv er unge bliver dialogen præget af: Ligeværdighed Troværdighed Åbenhed også i forhold til følsomme emner Ingen løftede pegefingre Sygeplejersken, august årgang. 3 Svend Laursen og Sven Mørch, Ung-til-ung som pædagogisk metode. Ungdomsringen, Ung Dialog end evaluering af netværksstrategien Københavns Amts Sundhedsforvaltning Folkesundhed København Evaluering af rygeforebyggelse i folkeskolens klasser 2

3 Samtidig kan formidlerne virke som positive rollemodeller for eleverne. Eleverne spejler sig i ungtil-ung eller ung-til-yngre formidlerne, der repræsenterer et alternativ til uhensigtsmæssig seksuel praksis, brug af rusmidler og rygning. På baggrund af ovenstående finder Komiteen for Sundhedsoplysning det centralt at understøtte kommunernes forebyggelsesindsats gennem Ung Dialog. Overdragelse og udvidelse Ung Dialog består af frivillige gymnasieelever, der afholder dialogmøder om seksualitet med eleverne i grundskolernes klasser. Derudover er et korps af universitetsstuderende tilknyttet, som varetager dialogmøder om alkohol og fester samt rygning. De afholder ligeledes dialogmøder i specialklasser. Ung Dialog var fra 1992 og indtil et tilbud under Københavns Amt. Alle amtets kommuner har benyttet sig af Ung Dialog siden Mere end elever i kommunerne har haft dialogmøder, og over 1500 unge er blevet uddannet til ung-til-ung formidlere 5. Grundet strukturreformen har Københavns Amt overdraget Ung Dialog til Komiteen for Sundhedsoplysning, således at kommunerne stadigvæk har mulighed for at forebygge gennem ungtil-ung som metode. Overdragelse trådte i kraft I hovedparten af landets øvrige kommuner er der ikke et lignende tilbud som Ung Dialog. Derfor vil Komiteen på sigt udvide Ung Dialog til også at omfatte kommuner, der ikke allerede har et tilsvarende forebyggelsestilbud. Målgrupper Den primære målgruppe er elever i grundskolernes klassetrin, herunder elever i specialklasser. Målgruppen for dialogmøderne om rygning er klassetrin. Den sekundære målgruppe er de gymnasieelever og universitetsstuderende, der uddannes som ungtil-ung og ung-til-yngre formidlere og ambassadører. Formål Det overordnede formål med Ung Dialog er at styrke forebyggelsesindsatsen over for unges forbrug af alkohol, tobak og hash samt udbredelsen af sexsygdomme og uønskede graviditeter. Målet med Ung Dialog er at bidrage til, at unge udvikler sundhedsfremmende handlemuligheder i situationer, som vedrører sex, alkohol, tobak og hash. Dette mål opnås ved: at unge opnår en relevant, sundhedsmæssig viden om og sunde holdninger til emnet at unge reflekterer og danner en holdning til emnet, samt at de udvikler en bevidsthed om andres holdninger at unge udvikler sundhedsfremmende handlekompetencer i situationer, der vedrører emnet 5 Ung Dialog en evaluering af netværksstrategien Københavns Amts Sundhedsforvaltning

4 Projektmål Evalueringer viser, at Ung Dialog kan give unge ny viden samt udvikle deres handlemuligheder i forhold til situationer, der omfatter sex og/eller rusmidler 6. Projektets mål er derfor: At Ung Dialog udbredes som et kommunalt/regionalt tilbud til borgerne. At Komiteen for Sundhedsoplysning varetager den daglige koordinering og drift af Ung Dialog At Komiteen for Sundhedsoplysning er ansvarlig for at Ung Dialog udvikles og kvalitetssikres løbende, så det er i overensstemmelse med den viden der ligger på området. Konceptet Der afholdes dialogmøder inden for tre emner: Seksuel sundhed og trivsel: Seksuelt overførbare sygdomme, prævention og uønsket graviditet. Kærlighed og følelser. Rusmidler: Fester, alkohol og hash. Rygning, herunder vandpiberygning Man kan bestille Ung Dialog til at holde møde om enten rusmidler, rygning eller seksualitet. Et dialogmøde kan kun omfatte ét af emnerne. Et dialogmøde varer to lektioner og afholdes af enten to ung-til-ung formidlere (frivillige gymnasieelever) eller en ung-til-yngre formidler (Ung guide). Læreren er ikke til stede under mødet. Dialogmødet afholdes som en blanding af diskussion af elevernes egne holdninger og eventuelle erfaringer samt fakta om rusmidler, rygning, prævention og sexsygdomme. Mødet er kun løst struktureret på forhånd og tager primært udgangspunkt i elevernes behov for diskussion af bestemte emner. Ung-til-ung formidlerne bruger forskellige spil, øvelser, situationskort og lignende materialer til at skabe dialogen med eleverne. Ung dialog bestilles af læreren, sundhedsplejersken, SSP-konsulenten eller andre relevante aktører. Man kan bestille Ung Dialog gennem hjemmesiden eller telefonisk. Temaer og metoder Budskaberne i Ung Dialog bygger på det brede og positive sundhedsbegreb fra Undervisningsministeriets undervisningsvejledning i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 7. Det betyder at de unges budskaber sætter faktuel viden om fx prævention, sexsygdomme, rygning og rusmidler i relation til de unges livsstil og levevilkår. Samtidig fokuserer budskaberne ikke på fravær af sygdom, men på livskvalitet og velvære. Temaer Et dialogmøde om sex og seksualitet kan omhandle dialog inden for temaerne: 6 Ung Dialog en evaluering af netværksstrategien Københavns Amts Sundhedsforvaltning

5 Fakta (sexsygdomme, prævention, graviditet, abort mv.) Handlemuligheder (brug af prævention, kommunikation af grænser) Relationer og følelser (venner, kærester, kontakt, grænser, kønsroller, kropsidealer, porno, usikkerhed, forelskelse mv.) Teknik (onani, kys, kæleri, samleje, stillinger, vanskeligheder i forhold til sex mv.) Et dialogmøde om rygning omhandler dialog inden for undertemaerne: Fakta (skadelige effekter, passiv rygning, afhængighed, love) Handlemuligheder (Hvad kan man gøre/sige, hvis vennerne begynder at ryge? Hvordan kan man selv sige fra?) Relationer (venner, fester, familie, gruppepres, flertalsmisforståelser, pral) Et dialogmøde om rusmidler omhandler dialog inden for undertemaerne: Fakta (alkohol og hash, herunder virkninger og konsekvenser, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, lovgivning mv.) Handlemuligheder (hvordan kan man holde en god fest? Ansvar i forhold til venner, hvad gør man i problematiske situationer, hvor rusmidler er involveret mv.). Relationer (venner, fester, kærester, grænser, usikkerhed, gruppepres og pral, alkohol som redskab til at begå sig socialt til fester mv.). Pædagogisk metode På den ene side lægger dialogmødet op til at engagere de unge gennem dialog og diskussion således, at de får mulighed for at tage stilling og danne sig deres egen mening om egen og andres praksis, og dermed få større ejerskab overfor budskaberne. På den anden side tages der højde for det vanskelige i at tale om følsomme emner, gennem: Spil, hvor man som hold skal komme med et svar/holdning og den enkelte elev ikke behøver sige sin mening. Brugen af fiktive cases om de andre, således at eleverne ikke diskuterer ud fra sig selv men kan spejle sig i holdninger om fiktive personer. Øvelser, hvor man får en fiktiv oplevelse af de problemer rygning/alkohol kan give Samtidig tager mødet udgangspunkt i elevernes erfaringshorisont, der gør temaerne relevante, vedkommende og nærværende. Ligesom der anvendes humor og (for spillene) konkurrence, der gør det sjovt at lære og stage stilling til de forskellige budskaber. Organisation Ung Dialog er forankret i Komiteen for Sundhedsoplysning. Projektets ejer: Direktør Charan Nelander. Projektkoordinator: Rune Schmidt. Ung Dialog består af et sekretariat, et hold af såkaldte Ung Guider der varetager undervisningen og skaber dialog inden for emnerne fester, alkohol & hash, rygning og sex, kærester og følelser i specialklasser, samt frivillige gymnasieelever der skaber dialog omkring sex, kærester og følelser i almindelige grundskoleklasser. 5

6 Ung Guider Ung Dialog har et korps af lønnede, universitetsstuderende tilknyttet, Ung Guider. De studerende kommer fra uddannelser som fx folkesundhedsvidenskab, psykologi, medicin, sociologi og retorik. Ung Guidernes funktion er at varetage opgaver, der er mere pædagogisk- eller vidensmæssigt krævende end almindelige dialog-møder, fx: Afholdelse af dialogmøder i specialklasser. Afholdelse af dialogmøder om alkohol og rygning Særlige arrangementer med fokus på bestemte emner. Undervisning på Ung Dialogs kurser for nye frivillige. Oplæring og rekruttering af nye frivillige. For at opkvalificere Ung Guiderne gennemgår alle supervision såvel som de deltager i temaaftener ca. 4 gange årligt, med henblik på erfaringsudveksling og faglig opdatering. Der er endvidere mulighed for følordning. Kontaktpersoner på gymnasiet: På hvert gymnasium er der en eller to lønnede kontaktpersoner der varetager den løbende kontakt til de frivillige. Kontaktpersonernes opgaver er: At koordinere hvem der skal ud til konkrete dialogmøder At afholde lokale møder med praktiske oplysninger At hjælpe med uddannelsen af nye frivillige Frivillige gymnasieelever. Følgende gymnasier er med i Ung Dialog: Frederiksværk Gymnasium, Borupgaard gymnasium, Espergærde Gymnasium, Rødovre Gymnasium, Virum Gymnasium, Ordrup Gymnasium, Rysensteen Gymnasium, Roskilde Gymnasium og Kalundborg Gymnasium. Der er indgået aftaler med gymnasiernes ledelse om, at eleverne kan gå ud 3-4 gange om året med Ung Dialog, uden det registreres som fravær. Nogle af gymnasierne anser dog arbejdet i Ung dialog som en central kompetenceudvikling for eleverne og bakker op om elever, der ønsker at gå ud lidt oftere. Afhængig af størrelse og geografiske placering af de nye kommuner, som tegner abonnement, vurderes behovet for at skabe samarbejde med yderligere gymnasier. Uddannelse og dialogmateriale Gymnasieelevernes uddannelse består af et kursus, følordning samt løbende efteruddannelse. Kurset består af en hel dags undervisning, hvor gymnasieeleverne uddannes ud fra en blanding af oplæg, workshops og rollespil. Ung Guiderne gennemgår et tre dages kursus, og uddannes udover emnet om seksualitet også i emnerne rygning og alkohol. Der stilles krav til den enkeltes faktuelle viden og pædagogiske kompetencer. Oplæggene bruges til at formidle nyeste viden samt national praksis i forhold til sexsygdomme, uønsket graviditet og prævention. 6

7 Kursets workshops bruges til at diskutere pædagogiske og didaktiske dimensioner som: Hvordan skaber man en god dialog? Hvordan er man en god rollemodel? Grænsen mellem det personlige og det private - når jeg bruger mine egne erfaringer Hvordan taler man om tabuer? Hvordan tackler man svære elever? Der laves rollespil over dialogmødet, således at de frivillige får afprøvet hvad det vil sige at afholde et dialogmøde allerede inden de kommer ud i en klasse. For at sikre kvaliteten af de frivilliges arbejde oplærers de af erfarne gymnasieelever. Den nyuddannede elev er føl en eller to gange med to erfarne elever, og det tilstræbes, at den nyuddannede går ud med en erfaren første gang vedkommende selv skal afholde et dialog-møde. De frivillige uddannes løbende gennem en årlig temadag, opdateret dialogmateriale samt lokale møder med kontaktpersonerne på gymnasiet. Desuden har de frivillige mulighed for at blive coachet individuelt af de centrale koordinatorer. De frivillige og Ung Guiderne uddannes i overensstemmelse med nyeste viden, praksis og nationale anbefalinger på rusmiddel- og seksualitetsområdet. Kursets pædagogiske dimensioner, følordningen og oplæring af de nye frivillige sikrer samtidig, at viden kobles med velfunderet pædagogisk praksis i dialogmøderne. Uddannelser og dialogmateriale udvikles og opdateres løbende og minimum én gang om året i overensstemmelse med nyeste viden, praksis og nationale anbefalinger på områderne. Strategiske overvejelser Når flere kommuner slår sig sammen og lader Komiteen for Sundhedsoplysning drive og udvikle Ung Dialog, opnås stordriftsfordele i form af en højere kvalitet til en lavere pris. Komiteens konstellation - samt den allerede etablerede organisation i Ung Dialog - understøtter projektets kvalitet og succes: Komiteen for Sundhedsoplysning er en almennyttig forening, hvis formål er at fremme sundhed og forebygge sygdom gennem oplysning. Komiteen har mere end 40 års erfaring med sundhedsfremme og forebyggende virksomhed. En lang række sundhedsfaglige organisationer og sundhedsmyndigheder står bag Komiteen for Sundhedsoplysning: Amtsrådsforeningen i Danmark Dansk Psykolog Forening Dansk Socialrådgiverforening Dansk Tandlægeforening Frederiksberg Kommune Jordmoderforeningen Københavns Kommune 7

8 Danmarks Apotekerforening Dansk Røde Kors Dansk Sygeplejeråd Den Almindelige Danske Lægeforening Helse Familiens Lægemagasins Fond Kommunernes Landsforening Tandlægernes Nye Landsforening Komiteen for Sundhedsoplysning har desuden nedsat et sagkyndigt udvalg, hvor blandt andet også Sundhedsstyrelsen er repræsenteret. Komiteen samarbejder således med førende sagkyndige på rusmiddel-, ryge- og seksualitetsområdet, ligesom den allerede samarbejder med bl.a. kommuner og regioner på en række områder. Følgegruppe Der eksisterer en følgegruppe for Ung Dialog, der bidrager til udviklingen og kvalitetssikringen af Ung Dialog. Eksterne deltagere i følgegruppen pr : Solvej Petersen, folkeskolelærer, Allerslev Skole, Lejre Lone Just, Helsingør Kommune Bjarne Rasmussen, Frederiksberg Kommune LoneVinhard, Kommunernes Landsforening Mikkel Nielsen, SSP medarbejder Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen Lotte Bælum, Sundhedsstyrelsen Louise Wohllebee, Kræftens Bekæmpelse (X:IT) Pernille Bendtsen, Ph.D. studerende, Statens Institut for Folkesundhed Charlotte Kazhel, Undervisningsministeriet Finansiering Ung Dialog er siden finansieret kommunalt. Kommunerne betaler en årlig abonnementsordning der fornyes hvert år. Abonnementets størrelse varierer og er fastsat i forhold til antallet af klasser i den pågældende kommune. 8