Klimaregnskab Forord 2. Hovedtal og nøgletal Hvad omfatter klimaregnskabet? 3. Klima- og miljøpolitik for Forsikring Pension 4
|
|
- Birthe Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KLIMAREGNSKAB 2008 SIDE 1 Klimaregnskab 2008 Klimaregnskab 2008 viser Forsikring & Pensions CO 2 -udledning fra driften af organisationen. Klimaregnskabet indeholder også Forsikring & Pensions klimaog miljøpolitik. Forsikring & Pension Amaliegade København K
2 KLIMAREGNSKAB 2008 SIDE 2 Forord Vi skal passe bedre på vores klima. Det har vi alle et ansvar for. Forsikring & Pension er klar til at tage sin del af ansvaret. Det kræver et systematisk og vedvarende fokus, hvis CO 2 -forbruget skal ned. Derfor er et klimaregnskab vejen frem. Fra 2010 flytter vi til nye lokaler på Tuborg Havn. Det giver os en oplagt chance for at skabe en klimavenlig arbejdsplads. Ambitionen for de kommende år er klar: Vi vil være blandt de kontor- og administrations virksomheder, der har den mindste CO 2 -udledning pr. medarbejder. Forsikring & Pension vil også gå forrest i debatten om klima. Klima må ikke blive en modebølge, der hurtigt skyller væk igen. Vi vil sikre, at klima ikke forsvinder fra den politiske dagsorden. Som et led i det arbejde var vi i begyndelsen af året med til at tage initiativ til klima-tænketanken CONCITO. Tænketanken skal komme med helt nye idéer og konkrete forslag til, hvordan vi i Danmark kan begrænse udslippet af CO 2. Klima kommer på alles læber i Kulminationen bliver FN s klimatopmøde i København. Der er store principbeslutninger om verdens fremtid på dagsordenen. Men klima er både stort og småt. Det viser et klimaregnskab med al ønskelig tydelighed. Det er i hverdagen, vi hver især kan gøre en forskel. Vi vil i Forsikring & Pension gøre vores til, at ikke bare næste år, men også de kommende mange år vil stå i klimaets tegn. Adm. Direktør Per Bremer Rasmussen
3 KLIMAREGNSKAB 2008 SIDE 3 Hovedtal og nøgletal 2008 TOTALE CO 2 -EMISSIONER FOR FORSIKRING & PENSION Indikator CO 2 -emission i alt (ton) CO 2 -emission pr. medarbejder (ton) 3,8 3,3 3,2 CO 2 -EMISSIONERNES PROCENTVISE FORDELING El El 5 16 Fjernvarme11 11 Bilkørsel 17 Taxa 62 Flyrejser 1 4 El Fjernvarme 11 Bilkørsel 14 Taxa Flyrejser Fjernvarme El Fjernvarme Bilkørsel Bilkørsel Taxa Taxa Flyrejser Hvad omfatter klimaregnskabet? Dette første klimaregnskab omfatter Forsikring & Pensions egne aktiviteter som brancheorganisation og de CO 2 -emissioner, som kan relateres til medarbejdernes transport i erhvervsmæssigt regi samt til organisationens hovedsæde i Amaliegade 10 i København. CO 2 -emissionerne er opgjort for 2006, 2007 og er valgt som foreningens basisår. I 2008 er der udarbejdet og vedtaget en klimastrategi med tilhørende mål. I de kommende år vil mål for reduktioner blive vurderet i forhold til opnået mål for De væsentligste CO 2 -emissioner fra foreningens egne aktiviteter kommer fra drift af hovedsædet og dermed tilkøbt og forbrugt el- og fjernvarme. Herudover er der i klimaregnskabet medtaget CO 2 -emissioner fra medarbejdernes erhvervsmæssige transporter i egne biler, i firmabiler samt kørsel med taxa og rejser med fly. Klimaregnskabet omfatter en beretning fra ledelsen, der beskriver klimapolitikken, og hvorledes den vil blive udmøntet i praksis. Forsikring & Pensions målsætning for klimapolitikken er et ønske om at bidrage til en global reduktion af drivhusgasserne. I de kommende år kan det forventes, at klimaregnskabet bliver udvidet til at omfatte ikke alene klima, men også øvrige forhold under det forretningsdrevne samfundsansvar som øvrige miljøforhold, sociale hensyn m.v. Ved foreningens tilslutning til FN s principper om bæredygtighed (FN s Global Compact) kan en rapportering i overensstemmelse med den internationale anerkendte standard GRI (Global Reporting Initiative) blive relevant for Forsikring & Pension.
4 KLIMAREGNSKAB 2008 SIDE 4 Forsikring & Pension Forsikring & Pension, der er erhvervsorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser, har siden efteråret 2007 arbejdet med de igangværende klimaforandringer, mulighederne for at påvirke klimaudviklingen og med mulighederne for at afværge eller mindske konsekvenserne af de igangværende forandringer. Arbejdet består primært i at understøtte medlemsvirksomhedernes arbejde med klimaudviklingen og dennes konsekvenser, samt at indgå i samarbejde med myndigheder og andre samfundsaktører på de nævnte områder. Ud over at være brancheorganisation er Forsikring & Pension også en arbejdsplads. På baggrund af forsikrings- og pensionsbranchens prioritering af klima- og miljøområdet er det naturligt, at Forsikring og Pension som arbejdsplads har sin egen klima- og miljøpolitik. Formålet med Forsikring & Pensions klima- og miljøpolitik er at fastsætte de overordnede principper og mål for vores arbejde hen i mod en mere klimavenlig drift af organisationen. Visionen med klima- og miljøpolitikken Forsikring & Pensions vision er at være blandt de kontor- og administrationsvirksomheder, der har den mindste CO 2 -udledning pr. medarbejder. Vi vil være åbne om vores klimaindsats og hvert år offentliggøre nøgletal for vores bidrag til udledningen af CO 2. Mål og aktiviteter for Forsikring & Pension vil i det kommende 1 1 /2 år rette klima- og miljøindsatsen mod følgende områder: 1. CO 2 -begrænsende initiativer i en daglige drift 2. Valg af leverandører 3. Servicering af medlemmer 4. Indgå i netværk 5. Initiativer med henblik på at øge medarbejderinvolveringen. Ad 1 CO 2 -begrænsende initiativer El- og varmeforbrug I perioden vil vi arbejde for at reducere vores el- og varmeforbrug med 10 pct. I forhold til el- og varmeforbrug ved bygningens drift vil vi i perioden undersøge besparelsespotentialet i vores nuværende domicil og implementere de bedste kortsigtede energibesparende tiltag. Det betyder bl.a., at der benyttes lavenergipærer, hvor det er muligt, samt at temperaturen i varmerørene sænkes uden væsentlige gener for medarbejderne. Ved udflytningen til vores nye domicil i starten af 2010, vil vi på baggrund af erfaringerne fra vores gamle domicil samt de nye teknologiske muligheder i det nye domicil, analysere mulighederne for el- og varmebesparelser, og på baggrund heraf gennemføre besparende tiltag. For at nedbringe elforbruget fra organisationens drift vil vi på kort sigt installere timere på printere, scannere og kopimaskiner. På længere sigt vil vi udskifte stationære pc ere med bærbare pc ere. Outsourcing af servere vil ligeledes blive gennemført i efteråret 2009.
5 KLIMAREGNSKAB 2008 SIDE 5 Rejseaktiviteter Vi vil arbejde på at begrænse udledningen af CO 2 som følge af vores rejseaktiviteter. Derfor vil vi i 2009, på baggrund af en analyse af vores rejsevaner, udarbejde en rejsepolitik, som skal sikre, at vi skåner miljøet gennem ændret og/eller mindre rejseforbrug. Ad 2 leverandører Forsikring & Pension ønsker primært at bruge leverandører, som tager et aktivt klimahensyn. I 2009 vil vi i stigende grad indkøbe miljøvenlige materialer og ønsker at bidrage til at skåne miljøet gennem ændret og/eller mindre forbrug, fx ved at printe det kun absolut nødvendige antal sider. Ad 3 servicering af medlemmer Forsikring & Pension vil have fokus på at servicere vores medlemmer ved elektroniske kontaktløsninger (fx via vores extranet) frem for mere ressourcekrævende service via brev og transport. Ad 4 netværk Vi vil udvikle og drage erfaringer fra vores klimanetværk. Forsikring & Pension tilsluttede sig i 2008 Københavns Kommunes Grønne Erhverv (Københavns Miljønetværk). I 2009 vil vi efterkomme de krav, vi har forpligtet os til. Det er bl.a. at måle og forholde sig til vores varme- og elforbrug samt så vidt muligt at anvende miljømærkede kontorartikler. Ad 5 - medarbejderinvolvering Medarbejderne i Forsikring & Pension er den afgørende faktor for udmøntning af vores vision for klimaarbejdet. Vi vil i 2009 arbejde med medarbejdernes engagement og kendskab til, hvorledes den enkelte medarbejder kan bidrage til en mere klimavenlig drift af organisationen. Dette skal bl.a. ske gennem afholdelse af mindst to medarbejderarrangementer eller konkurrencer. Klima- og miljøpolitikkens ikrafttræden Klima- og miljøpolitikken gælder fra den 1. januar Det er hensigten at udvikle politikken i de kommende år. Vedligeholdelse Forsikring & Pensions direktion sikrer, at klima- og miljøpolitikken er ajourført. Dette skal ske mindst én gang årligt. Ansvarlig for implementering af miljøpolitikken Adm. direktør Per Bremer Rasmussen har det overordnede ansvar for implementering af klima- og miljøpolitikken. Godkendelse af miljøpolitikken Direktionen i Forsikring & Pension har godkendt klima- og miljøpolitikken den 12. juni Herudover vil vi i 2009 tilslutte os FN s Global Compact og efterkomme FN s retningslinjer om virksomheders forretningsdrevne samfundsansvar.
6 KLIMAREGNSKAB 2008 SIDE 6 Hvad har vi opnået i 2008? Grønne Erhverv Forsikring & Pension vedtog på bestyrelsesmødet den 30. april 2008 at indmelde sig i Grønne Erhverv (tidligere Københavns Miljønetværk) og forpligtede sig dermed til at arbejde med fem miljømålsætninger om året samt aflægge rapport. Tænketanken CONCITO Forsikring & Pension vedtog på bestyrelsesmødet den 21. februar 2008 at træffe endelig beslutning om at medvirke som stifter af en klimatænketank. Tænketanken har fået navnet CONCITO, som betyder jeg sætter i bevægelse. Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Tænketanken skal indhente ny og eksisterende viden og erfaringer fra Danmark og udlandet. Denne viden og erfaring skal analyseres og formidles til politikere, erhvervsliv og borgere i en form, der kan omsættes til direkte handling til fremme af formålet. Tænketanken skal fremme formålet såvel i Danmark som i udlandet og skal arbejde for, at Danmark går foran med at udvikle og gennemføre de nødvendige løsninger. Der er ca. 60 stiftende medlemmer fordelt mellem tre grupper: Virksomheder, forskere og NGO er/enkeltpersoner. Forsikring & Pension er den eneste brancheorganisation i initiativgruppen og indtil videre også blandt de stiftende virksomheder. Tænketankens projekter ventes primært at vedrøre områderne byggeri, transport og investering, men der lægges op til, at medlemmerne skal bidrage med forslag til konkrete projekter, som efterfølgende besluttes af bestyrelsen. Et eksempel på et påtænkt projekt er udarbejdelse af et klimaindeks for alle børsnoterede virksomheder. AG Klima Forsikring & Pension har i 2008 etableret arbejdsgruppen AG Klima med det formål at bidrage til, at branchen aktivt markerer sig i forhold til regeringens arbejde med klimatilpasningsstrategien, at styrke branchens omdømme, illustrere branchens mangeartede samfundsmæssige betydning og give fagligt fundament for deltagelse i en bredere samfundsmæssig debat. Der er tale om en brancheintern arbejdsgruppe. Forsikring & Pensions indkøbspolitik Forsikring & Pension har klarlagt den nuværende indkøbspolitik samt muligheder for forbedringer med henblik på at reducere Forsikring & Pensions CO 2 -udledning. Nogle forbedringer er iværksat i 2008, mens andre først bliver iværksat fra 2009 andre igen bliver først iværksat i 2010 i forbindelse med flytning til det nye domicil. Forsikring & Pension har kortlagt sin nuværende indkøbspolitik på følgende områder: IT Kantinedrift Kontorinventar HR. Konkrete tiltag af forskellige karakter I 2008 er følgende tiltag iværksat: Engangsbægre og teskeer er fjernet Opstart af økologisk kantinedrift Engangsvandflasker er fjernet Afholdt medarbejderkonkurrencen sluk computeren Opstramning af anvendelsen af genbrugspapir.
7 KLIMAREGNSKAB 2008 SIDE 7 klimainteressenterne hos Forsikring & Pension Vi har vurderet Forsikring & Pensions klimaregnskab 2008 med henblik på at afgive en erklæring om klimaregnskabet. Kriterier for udarbejdelse af klimaregnskabet Klimaregnskabet omfatter forbrug af energi og dermed påvirkninger af klimaet målt i emissioner af tons CO 2. Kriterierne for udarbejdelse af klimaregnskabet fremgår af den beskrevne anvendte regnskabspraksis på side 8-9 og afsnittet om, hvad klimaregnskabet omfatter på side 3. Her er oplyst om grundlaget for valg af klimapåvirkninger til rapportering, begrundelse for de valgte aktiviteter, og med hvilke indregnings- og målemetoder data og indikatorer er præsenteret i klimaregnskabet. Ansvarsforhold Foreningens ledelse har ansvaret for udarbejdelse af klimaregnskabet, herunder for etablering af registreringsog interne kontrolsystemer til sikring af et pålideligt rapporteringsgrundlag, for fastsættelsen af acceptable rapporteringskriterier samt valg af data til indsamling. Vores ansvar er på grundlag af vores vurdering at udtrykke en konklusion om klimaregnskabet. Det udførte arbejde Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med den internationale erklæringsstandard ISAE 3000 (i dansk udgave som RS3000) med det formål at opnå begrænset sikkerhed for, at de i klimaregnskabet for 2008, 2007 og 2006 oplyste data og indikatorer er dokumenteret og opgjort i overensstemmelse med de under anvendt regnskabspraksis anførte metoder for indregning og måling. Den opnåede sikkerhed er begrænset, idet vores arbejde har været begrænset sammenlignet med en revisionsopgave. Vores arbejde har således først og fremmest omfattet forespørgsler og regnskabstekniske analyser af data og indikatorer. Vi har stikprøvevis udført test af data og underliggende dokumentationsmateriale samt kontrol af, om regnskabspraksis er fulgt. Konklusion Vi er ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at de i klimaregnskabet for 2008, 2007 og 2006 anførte data og indikatorer er pålideligt opgjort i overensstemmelse med de anførte kriterier. København, den 9. marts 2009 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Birgitte Mogensen Statsautoriseret revisor
8 KLIMAREGNSKAB 2008 SIDE 8 Anvendt regnskabspraksis I dette afsnit om anvendt regnskabspraksis beskrives, på hvilket grundlag klimaregnskabets data og indikatorer er tilvejebragt. Areal Antal m 2 etageareal, herunder også opvarmet areal henholdsvis udlejet areal, er indregnet på grundlag af beregning foretaget af Stadskonduktørens direktorat af 25. august 1961 for bygningen matr. Nr. 118, Sct. Annæ Øster Kvarter beliggende Amaliegade 10, 1256 København K. Medarbejdere Indregnet i opgørelsen er medarbejdere med fysisk beskæftigelse på foreningens kontoradresse i Amaliegade. Antallet af medarbejdere pr. regnskabsår er opgjort som gennemsnitligt antal ansatte pr. hver den første i måneden. Konsulenter Indregnet som konsulenter er eksterne langtidskonsulenter fra Trifork, som fysisk har udført arbejde på foreningens kontoradresse i Amaliegade. Antallet af konsulenter er beregnet på grundlag af købte konsulenttimer i henhold til modtagne fakturaer og et normeret arbejdsår på timer. Med eksterne langtidskonsulenter forstås kontraherede eksterne ydelser til fysisk udførelse på foreningens kontoradresse med deraf følgende forbrug af elektricitet og varme på mere end 50 timer pr. regnskabsår. Kørsel med taxa Kørte km med taxa er indregnet med udgangspunkt i foreningsrelateret kørsel, der er gennemført med taxafirmaet 3X34, eller hvor afregning er sket af medarbejderne med Eurocard. Antal km er estimeret på baggrund af afregnet taxakørsel for månederne marts og oktober*. For disse måneder er antal kørte km opgjort ved gennemgang af bilag for foreningens i den henseende væsentligste organisationer og opnotering af antal ture og afregnede beløb for taxakørsel. Med en forudsætning om et gennemsnitligt startgebyr på 30 kr. pr. tur og 12,5 kr. til afregning pr. kørt km er antallet af kørte km beregnet. * For 2008 er maj og nov. også inkluderet. Kørsel i firmabil Antal kørte foreningsrelaterede km i firmabil er indregnet på baggrund af brugernes oplysninger herom. Kørsel i medarbejdernes biler Antal kørte foreningsrelaterede km i medarbejdernes egne biler er indregnet på baggrund af medarbejdernes indberetning til foreningen herom og sammenholdt med årsopgørelser indsendt til skattemyndigheden om afregnede kilometerpenge. Rejser med fly Antal rejser og de dermed tilhørende fløjne km er indregnet på baggrund af oplysninger modtaget fra foreningens rejsearrangør BCD Travel. Forbrug af elektricitet Forbrug af elektricitet er indregnet på baggrund af informationer fra energileverandørerne Københavns Energi og DONG Energy om forbrug pr. måler og sammenholdt med udvalgte modtagne fakturaer og modtagne årsopgørelser. Forbrug af fjernvarme Forbrug af fjernvarme er indregnet på baggrund årsregninger fra fjernvarmeleverandøren Københavns Energi. Periodisering Alle data er opgjort for kalenderåret, som er foreningens regnskabsår, bortset fra forbrug af fjernvarme, som er indregnet på baggrund af forbrugsdata for perioden april til marts i de pågældende regnskabsår 2006, 2007 og For 2007 og 2008 indgår der i opgørelsen over forbrug af elektricitet en allokering af forbrug til de respektive regnskabsår baseret på årsopgørelser, der følger perioden september til august.
9 KLIMAREGNSKAB 2008 SIDE 9 Aktiviteten restauranten I stueetagen på foreningens adresse i Amaliegade drives restaurationsvirksomhed. Medarbejdere i foreningen med virke i restauranten er allokeret til restaurationsregnskabet. Tilsvarende er en andel af varmeforbruget, svarende til et historisk forbrug på 19,67 pct., overført til restaurationsregnskabet. Restaurantens forbrug af elektricitet er opgjort på baggrund af måleraflæsninger. Forbrug og CO 2 -emissioner relateret til aktiviteten i restauranten er for alle regnskabsårene 2006, 2007 og 2008 medtaget i dette klimaregnskab svarende til 1/3 af restaurantens samlede årsforbrug, idet det skønnes, at 1/3 af restaurantdriften kan henledes til kantineservering for de ansatte samt mødeservering for Forsikring & Pension. På baggrund heraf, er også 1/3 af restaurantens areal medtaget under det samlede areal, ligesom der i det samlede antal medarbejdere er inkluderet to medarbejdere fra kantinen pr. år. Fjernlagre Foreningen anvender fjernlagre på Frederiksberg og i Frihavnen med et samlet etageareal på ca. 100 m 2. Forbrugsdata for disse arealer er uvæsentlige og derfor ikke medtaget i klimaregnskabet. Emissioner af CO 2 Emission af CO 2 er beregnet for foreningens forbrug af elektricitet, fjernvarme, kørsel med taxa, kørsel i firmabiler, erhvervskørsel i medarbejdernes egne biler og foreningsrelaterede rejser med fly. Beregningerne er sket med anvendelse af offentlige kilder til emissionsfaktorer m.v. for henholdsvis 2006 og 2007/2008. Elektricitet: Energinet.dk, Eldeklarationen 2006 & 2007 gældende for Østdanmark. Fjernevarme: Københavns Energis miljødeklaration 2006 og For omregning af m 2 fjervarme damp til kwh er omregningsfaktoren 700 kwh/m 2 ; kilde ligeledes Københavns Energi. Kørsel med taxa: Beregningerne er udarbejdet af Miljø og Sundhed på baggrund af Taxanævnets statistik (2007). Kørsel i firmabiler: Færdselsstyrelsen, 2006 og 2007, Rapport: Hvor langt på literen? Kørsel i medarbejdernes egne biler: Statistik om fordelingen af benzinbiler og dieselbiler i Danmark: Danmarks statistik 2007 og Flyrejser: Mængden af CO 2 og PKM er beregnet af BCD Travel.
10 KLIMAREGNSKAB 2008 SIDE 10 og indikatorer CO 2 -EMISSIONER FRA ELFORBRUG El kwh g CO 2 /kwh CO 2 (ton) , , ,5 CO 2 -EMISSIONER FRA FJERNVARMEFORBRUG Fjernvarme kwh g CO 2 /kwh CO 2 (ton) , , ,6 CO 2 -EMISSIONER FRA TAXAKØRSEL Kørte km CO 2 g/km CO 2 ton pr. år , , ,9
11 KLIMAREGNSKAB 2008 SIDE 11 CO 2 -EMISSIONER FRA ARBEJDSKØRSEL I FIRMABIL 2006 Bilmærke Årgang Kørte km CO 2 g/km CO 2 ton pr. år Citroen C5 2,0 16V ,95 Volvo V70 2,4 (170hk) ,55 Peugeot 406 2,0 st.car XS , Bilmærke Årgang Kørte km CO 2 g/km CO 2 ton pr. år Citroen C5 2,0 16V ,95 BMW 525i Sedan ,44 Peugeot 307 2,0 SW , Bilmærke Årgang Kørte km CO 2 g/km CO 2 ton pr. år Citroen C5 2,0 16V ,66 BMW 525i Sedan ,44 Peugeot 307 2,0 SW ,66
12 KLIMAREGNSKAB 2008 SIDE 12 CO2-EMISSIONER FRA ARBEJDSKØRSEL I MEDARBEJDERNES BILER 2006 Kørte km CO 2 g/km CO 2 (ton) Antal benzin km ,02 Antal diesel km ,65 I alt , Antal benzin km ,47 Antal diesel km ,85 I alt , Antal benzin km ,49 Antal diesel km ,85 I alt ,34 TOTAL ERHVERVSRELATERET KØRSEL (FIRMABILER OG PRIVATE BILER) Kørte km CO 2 (ton) , , ,10 CO 2 -EMISSIONER FRA FLYREJSER Antal ture t/r Km CO 2 (ton) , , ,77
13 KLIMAREGNSKAB 2008 SIDE 13 INDIKATORER Indikator CO 2 -emission i alt (ton) CO 2 -emission pr. medarbejder (ton) 3,8 3,3 3,2 El og varme Elforbrug pr. medarbejder (kwh) Elforbrug pr. m2 opvarmet areal (kwh) 104,8 111,6 117,7 Varmeforbrug pr. medarbejder (kwh) Varmeforbrug pr. m2 opvarmet areal (kwh) 106,8 118,0 94,8 CO 2 -emission fra forbrug af elektricitet pr. medrbejder (ton) 2,5 2,1 2,1 CO 2 -emission fra forbrug af varme pr. medarbejder (ton) 0,56 0,57 0,43 CO 2 -emission fra forbrug af varme og elektricitet pr. medarbejder (ton) 3,0 2,7 2,5 Flyrejser CO 2 -emission flyrejser pr. medarbejder (ton) 0,60 0,48 0,48 Bilkørsel Km erhvervsmæssig bilkørsel pr. medarbejder CO 2 -emissioner bilkørsel pr. medarbejder (ton) 0,17 0,13 0,12 Taxakørsel Km erhvervsmæssig taxakørsel pr. medarbejder CO 2 -emissioner taxakørsel pr. medarbejder (ton) 0,03 0,02 0,03
14 KLIMAREGNSKAB 2008 SIDE 14 Bilag 1 - baggrundsdata Aktiviteter, der er omfattet af regnskabet Elforbrug Fjernvarmeforbrug Taxakørsel Arbejdskørsel i firmabiler Arbejdskørsel i medarbejdernes private biler Flyrejser. Bruttoetageareal, der anvendes til aktiviteterne m 2 Opvarmet areal til dagligt brug af beskæftigede m 2 Antal hoveder (inkl. konsulenter) 2006: : : 120,58 Antal langtidskonsulenter omregnet til FTE-hoveder 2006: 0, : 1, : 1,35 Samlet antal beskæftigede hoveder 2006: 99, : 114, : 121,93
15 KLIMAREGNSKAB 2008 SIDE 15 Om Forsikring & Pension Forsikring & Pension er forsikringsselskabernes og de tværgående pensionskassers brancheorganisation. Forsikring & Pensions formål er: at styrke varetagelsen af det samlede forsikrings- og pensionserhvervs interesser at bidrage til at placere erhvervet i offentlighedens bevidsthed Forsikring & Pensions virksomhed har som forudsætning, at de enkelte medlemmer i deres deltagelse i varetagelsen af erhvervets interesser handler i overensstemmelse med aftalte principper og retningslinjer. De danske forsikrings- og pensionsselskaber har en meget stor samfundsmæssig betydning, idet de blandt andet leverer tryghed gennem forsikringer og pensioner. at virke for passende selvjustits i erhvervet at sikre, at erhvervet udøves på en sådan måde, at det løser sin samfundsmæssige opgave. Forsikring & Pension har ca. 200 medlemmer fordelt på 90 koncerner, administrationsfællesskaber, agenturer eller enkeltselskaber.
Klimaregnskab 2009. Forord 2. Hovedtal og nøgletal 2009 3. Hvad omfatter klimaregnskabet? 3. Klima- og miljøpolitik for Forsikring Pension 4
KLIMAREGNSKAB 2009 SIDE 1 Klimaregnskab 2009 Klimaregnskab 2009 viser Forsikring & Pensions CO 2 -udledning fra driften af organisationen. Klimaregnskabet indeholder også Forsikring & Pensions klimaog
Læs mereKlimaregnskab 2011. Forsikring & Pension
Klimaregnskab 2011 Forord s samlede CO 2 emission faldt med 12 % fra 2010 til 2011. Det skyldes dels en varmere vinter, men også et større fokus på vores adfærd. Begge dele fører os nærmere vores mål om,
Læs mereKlimaregnskab 2010 23.06.2011. Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91
Klimaregnskab 2010 23.06.2011 Forord s samlede CO 2 emission faldt med 28 % fra 2009 til 2010. Det skyldes først og fremmest, at vi 1. januar 2010 flyttede til nye lokaler i Tuborg Havn. I forbindelse
Læs mereKlimaregnskab 2012. Forsikring & Pension
Klimaregnskab 2012 Forord s samlede CO 2 emission faldt med 19 % fra 2011 til 2012. Det betyder, at vi fra 2010 til 2012 har reduceret vores CO 2 udledning med 29 %. Det skyldes i høj grad, at miljødeklarationerne
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor
Læs mereForord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2
Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.
Læs mereKlimaregnskab Forsikring & Pension
Klimaregnskab 2016 Forord har i gennem de seneste 10 år udarbejdet klimaregnskab og haft fokus på, hvordan vi som organisation kan bidrage til at reducere CO 2 emissionen. Samtidig har vi også arbejdet
Læs mereKLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs mereVejledning. Udarbejdelse af klimastrategi
Vejledning Hvem skal stå for klimaindsatsen? 2 Hvilke drivhusgasser udleder virksomheden? 2 Hvor kan CO2-udledningen reduceres? 4 Prioritering af reduktionsmulighederne 5 Hvor meget kan udledningerne reduceres?
Læs mereKlimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015
Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning
Læs mereKlimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse
Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5
Læs mereMiljørapportering 2010
Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt
Læs mereEnergistyrelsens KlimaregnsKab 2013
Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse
Læs mereKlimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse
Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereCO 2 regnskab
CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereKlimakommunerapporten 2015
Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereKlimakommunerapporten 2016
Klimakommunerapporten 2016 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereKlimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?
Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere
Læs mereCO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017
CO 2 -regnskab 2016 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2016 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 PLANENERGI NORDJYLLAND Jyllandsgade 1
Læs mere2.1 Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
1. Navn og hjemsted 1.1 Tænketankens navn er CONCITO. 1.2 Hjemstedet er Københavns Kommune. 2. Formål 2.1 Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne
Vedtægter 1. 1.1 1.2 Navn og hjemsted Tænketankens navn er CONCITO. Hjemstedet er Københavns Kommune. 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6 Formål Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereKlimakommunerapporten 2014
Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereCO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016
CO2 2015 (inkl. opdateret 2014) og Klimatiltag 2016 Gribskov Kommune 1 CO2 2015 og Klimatiltag 2016 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2015...3 2.1 Afgrænsning...3 2.2 Ændring
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereCO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune
CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune 2007 2009 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er en CO 2 reduktion på
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2016... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereKlimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen
Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder
Læs mereCO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008
Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk
Læs mereENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER
REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne
Læs mereCO2-regnskab Baggrundsrapport. Juli Oplev det rå og autentiske Halsnæs
CO2-regnskab 2017 Baggrundsrapport Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1 CO2 regnskabet 2017 Konklusioner fra CO 2-regnskabet 2017 er beskrevet i hovedrapport CO 2-regnskab 2017 Halsnæs kommune.
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01
Læs mereBilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv kommune
Bilag til: Klimakommuner Vejledning til opgørelse af CO 2 -udledninger og -reduktioner for kommunen som virksomhed Version II-A 12. marts 2012 Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2017... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereCSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning
www.pwc.dk/årsrapport CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Ansvarlighed gennem vores forretning PwC Danmark
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereKlimaregnskab 2010. Energistyrelsen
Klimaregnskab 2010 Energistyrelsen Klimaregnskab 2010 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K CVR 59 77 87 14 EAN nummer: 5798000020009 ISBN: 978-87-7844-902-3 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereIndholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige
Miljøregnskab 2018 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige forhold... 3 Miljøpolitik... 3 Miljømål...
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereBrønderslev Kommune Klimarapport
Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen
Læs mereEKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2018 FAXE KOMMUNE -OPGØRELSE 2009-2017 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2017 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1 Dato 10-07-2018
Læs mereCO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune
CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2015.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB
ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB 2012 Klimaregnskab 2012 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-7844-992-4 København 15. april 2013 Indholdsfortegnelse
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har
Læs mereMuligheder i klimaplaner. Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk
Muligheder i klimaplaner Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk Hvorfor er virksomhederne med i C20? Overvej virksomhedens motivation for klimaarbejdet Er virksomheden en SME, en first mover, en koncern
Læs mereVi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle
Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereCO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune
-regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet
Læs mereStatus og erfaringer med CSR-rapportering
Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereKlimaregnskab for kommunen som virksomhed
123 Klimaregnskab for kommunen som virksomhed Grønt regnskab November 2018 Dokument nr. D2018-261286 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald:
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur
CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereCO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune
CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereCO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017
CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Gribskov Kommune 1 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2016...4 2.1 Afgrænsning...4 2.2 CO2 udledning fra energibrug
Læs mereCO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereStrategi for CONCITO 2012-2015
Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereBilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning
Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs mere