ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB

Transkript

1 ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB 2012

2 Klimaregnskab 2012 for Energistyrelsen Amaliegade København K. CVR EAN: ISBN: København 15. april 2013

3 Indholdsfortegnelse 1. Beretning Året der gik Virksomhedens klimastrategi Fremtidens fokusområder Analyser og rapportering Klimapåvirkning fra virksomheden Energi og vand Affald Klimapåvirkning ved tjenesterejser Fly Tog Taxa Regnskab Anvendt regnskabspraksis CO 2 -resultatopgørelse Påtegning Noter til resultatopgørelsen Regnskabsdata

4 1. Beretning 1.1. Året der gik I 2012 udledte Energistyrelsen 168,0 ton CO 2. Det er et fald på 6,5 % i forhold til i Faldet skyldes primært, at emissionen fra el falder kombineret med en lille stigning i emissionen fra varme. Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission i perioden 2008 til 2012 er illustreret i figur 1. Figur 1. Energistyrelsens CO 2 -emission CO2-emission Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2008 til 2012 udviser et markant fald på 12,9 % svarende til 24,8 ton CO 2. Det gennemsnitlige årlige fald i CO 2 -emission ligger på omkring 3,2 % svarende til 6,2 ton CO 2. Energistyrelsens CO 2 -emission er sammensat af forskellige elementer på baggrund af de aktiviteter, der finder sted i Energistyrelsen. Figur 2 illustrerer, hvorledes Energistyrelsens CO 2 - emission i 2012 er sammensat af elementerne: El, varme, vand, fly, tog, taxa og øvrige. 4

5 Figur 2. CO 2 -emission opdelt 60% 1% 3%0% 24% 1% 11% El Varme Vand Fly Tog Taxa Øvrige Energistyrelsens CO 2 -emission i 2012 stammer primært fra flyrejser samt forbruget af el og varme, svarende til 95 % af styrelsen samlede CO 2 -emission. Energistyrelsens flyrejser dækker alene 61 % af styrelsens samlede CO 2 -emission. CO 2 -emissionen fra tog og taxa m.m. samt øvrige kilder dækker 4 % af Energistyrelsens samlede emission. Endelig stammer 1 % af Energistyrelsens samlede CO 2 -emission fra styrelsens forbrug af vand. Figur 3. CO 2 -emission opdelt (korrigeret) 27% 2% 0%2% 9% 0% 60% El Varme Vand Fly Tog Taxa Øvrige 5

6 Figur 3 viser Energistyrelsens CO 2 -emission i 2012 eksklusiv styrelsens flyrejser, idet disse bliver kompenseret ved indkøb af CO 2 -kvoter fra Energistyrelsens JI/CDM-projekter. Figuren viser, at Energistyrelsens CO 2 -emission (korrigeret) primært stammer fra forbruget af el, varme og taxa, svarende til 96 % af styrelsen samlede CO 2 -emission. Energistyrelsens el dækker alene 63 % af styrelsens samlede CO 2 -emission. CO 2 -emissionen fra øvrige kilder dækker ca. 4 % af Energistyrelsens samlede emission. Tabel 1. Nøgletalsoversigt --- ton --- CO 2 -emission i alt 192,8 197,1 203,3 179,8 168,0 525,9 --- kg --- CO 2 -emission pr. ansat 896,9 838,6 819,6 758,5 629, ,7 CO 2 -emission pr. m 2 20,3 20,8 21,4 18,9 17,2 53,9 --- ton --- CO 2 -emission fra virksomheden 168,9 171,5 176,6 153,0 143,8 143,8 CO 2 -emission fra tjenesterejser 268,7 284,0 329,0 396,6 382,1 382,1 CO 2 -emission fra tjenesterejser, korrigeret 1 23,9 25,5 26,6 26,7 24,2 382, Virksomhedens klimastrategi Energistyrelsen har i kraft af sit ressortområde gennem en lang årrække arbejdet med energibesparelser, energieffektivisering og i det hele taget tilstræbt en klimavenlig adfærd. Energistyrelsen har som mål at være førende, når det gælder om at efterleve de generelle krav og henstillinger. Det indebærer samtidig, qua rollen som regeludstedende myndighed på det statslige område for energieffektivisering, at være på forkant med opfyldelse af målene og ved god og rigtig adfærd at vise vejen. Organisering af arbejdet Energistyrelsens interne arbejde med energibesparelser og energieffektivitet er organisatorisk placeret i styrelsens område for Administration, hvor såvel styrelsens opgaver vedrørende indkøb, herunder It og ejendomsadministration, er placeret. 1 Se afsnit 5. Noter til resultatopgørelsen, note 1. Køb af CO 2 -kvoter. 6

7 Energistyrelsen har siden 1996 været lokaliseret i ejendommen Amaliegade 44, der ejes af Bygningsstyrelsen (BYGST) (tidligere Slots- og Ejendomsstyrelsen). Følgende andre statsinstitutioner er tillige lejere i ejendommen: Nordsøenheden (frem til medio 2011), DREAM og De Økonomiske Råds Sekretariater (DØRS). Energistyrelsen har påtaget sig visse koordinerende funktioner vedr. den daglige drift af ejendommen for de øvrige institutioner. Energistyrelsens Administration udfører opgaverne vedr. ejendomsadministrationen i tæt samspil med ejendommens ejer BYGST. I forbindelse med energifaglige og tekniske spørgsmål, støtter Administrationen sig i arbejdet til den del af Energistyrelsen, der arbejder med energibesparelser og klimaspørgsmål. Energistyrelsens energiansvarlige person (EP) er såvel ansvarlig for ejendommens drift som for indkøb af inventar, kontormaskiner mv. Den energiansvarlige person indgår i det løbende samarbejde på tværs af ministerområdet såvel vedrørende koncernindkøb, som i relation til arbejdet vedr. energibesparelser, der drives af ministerområdets energiansvarlige kontaktperson (MEK), som ligeledes er placeret i Energistyrelsen. Status ved udgangen af 2012 Energistyrelsen har i kraft af sit ressortområde gennem en lang årrække arbejdet med energibesparelser, energieffektivisering og i det hele taget tilstræbt en klimavenlig adfærd. Indkøbsfunktionen er og har stedse været meget opmærksom på - og sikret indkøb af energieffektivt og energirigtigt udstyr (A-mærkede). Indkøbsfunktionen har indgået aktivt i skiftende koncernindkøbsfora og påvirket fællesindkøb i energirigtig retning. Tilsvarende har ejendomsadministrationen i et tæt samspil med Bygningsstyrelsen (tidligere Slots- og Ejendomsstyrelsen) løbende sikret, at vedligeholdelse og renovering af ejendommen Amaliegade 44 er foregået så energieffektivt som muligt. I perioden 2006 til 2012 er der således bl.a. blevet gennemført følgende energiforbedringer: Ventilationsanlægget ved køkken/ toiletter kantinen i bygning B er udskiftet og herefter løbende justeret. Udendørs belysningen (lys under kolonnaden, lamper på P-plads og cykelskur) er blevet gennemgået i samarbejde mellem ENS, BYGST og Phillips og udskiftet med LED. Alle printerrum er blevet gennemgået og renoveret, herunder bl.a. indkøb af nye printere med lavt energiforbrug. Køkken og kantine er blevet renoveret, bl.a. med udskiftning af kogeplader til induktionsplader, udskiftning af fryserum og kipsteger og udskiftning af loft-belysning i salgsområdet samt dele af kantinen til LED. Indføring af IP-telefoni, med efterfølgende nedlæggelse af køleanlæg i telefonrummet. 7

8 Forskellige forbedringer på varmeanlægget i samarbejde med Bygningsstyrelsen, bl.a. isolering af vandrør, udskiftning af cirkulationspumpe og fordelings-pumper. Etablering af blødvandsanlæg til varmefordelingsanlægget, hvorved der forventes et bedre flow i anlægget med et reduceret energiforbrug til bl.a. pumper til følge. Tænd/slukugeur på husets kaffeautomater. Pir-følere på alle toiletter og andre lukkede rum. Konsekvent brug af elspareskinner ved alle arbejdspladser. Medarbejderkampagner vedrørende energibesparelser. Nedlægning af serverrum. Renovering af elevatorer 1.3. Fremtidens fokusområder Energistyrelsen vil også fortsat have fokus på energibesparelser og energi- og klimarigtig adfærd blandt Energistyrelsens medarbejdere. Det er nødvendigt for at sikre, at forbruget som minimum holdes konstant på trods af den teknologiske udvikling (flere og mere strømkrævende itinstallationer), samt for at opnå det fulde potentiale for energibesparelser i Energistyrelsen. Derudover er der på nuværende tidspunkt ikke taget beslutninger om konkrete handlingsplaner for gennemførelse af større investeringer for at sikre fortsat reduktion af energiforbruget, fordi styrelsen bl.a. afventer nye krav til energieffektivitet i statens institutioner samt de facto har indgået aftale om nyt lejemål på Kalvebod Brygge. Energistyrelsen vil i de kommende år sikre, at energiforbruget ikke overstiger det nuværende niveau. For 2013 er der planlagt følgende konkrete initiativer med henblik på reduktion af energiforbruget: 1. Forsat løbende gennemgang af arbejdspladser for at sikre, at de installerede elspareskinner fortsat fungerer samt er installeret korrekt. Der vil i løbet af foråret blive foretaget en natrundering for at kunne opfange de apparater, der forbliver tændte efter arbejdstid. 2. Fortsat løbende gennemgang af printere for at sikre, at de er indstillet korrekt samt reduktion i antallet af bordprintere. 3. Med henblik på at sikre, at energiforbruget ikke udvikler sig uhensigtsmæssigt, planlægges medarbejderrettede adfærdskampagner vedrørende dels el-besparelser, dels vedrørende rumtemperatur. Erfaringerne viser nemlig, at medarbejderinddragelse i forbindelse med spareaktiviteter har en afgørende betydning og kan skabe en betydelig effekt. 4. Der planlægges en gennemgang og mulig regulering af ventilationssystemet i bygningen. 5. Det undersøges i løbet af foråret om det ville være muligt at opdele belysningen i kælderen i to dele, for at undgå at alt belysningen i kælderen tændes når det er unødvendigt. 8

9 2. Analyser og rapportering I det kommende afsnit analyseres og rapporteres der på Energistyrelsens klimapåvirkning på to hovedområder for rapporteringsåret Energistyrelsens klimapåvirkning kommer primært fra virksomheden (domicilejendommen) og ved tjenesterejser. Analysen har bl.a. til formål at vurdere, om Energistyrelsen forvalter sin klimapåvirkning på en hensigtsmæssig måde Klimapåvirkning fra virksomheden Klimapåvirkning fra virksomheden (domicilejendommen) er opdelt i følgende kategorier: Energi og vand samt affald Energi og vand Klimapåvirkningen fra energi og vand omfatter Energistyrelsens forbrug af el, vand og fjernvarme El I 2012 udledte Energistyrelsen 139,3 ton CO 2. Det er et fald på 6,4 % i forhold til samme periode i 2011, svarende til 9,6 ton CO 2. Figur 4. El CO2-emission Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2008 til 2012 udviser et fald på 11,2 % svarende til 17,6 ton CO 2. Det gennemsnitlige årlige fald i CO 2 -emission ligger på 2,8 % svarende til 4,4 ton CO 2. 9

10 Faldet skyldes primært, Energistyrelsen og Statens It har nedlagt styrelsen serverrum, idet serverne skal overflyttes til et centralt servermiljø. Energistyrelsen og Statens It forventer at lukke de sidste installationer og køling i Endeligt skyldes en mindre del af faldet, at Energistyrelsen arbejder systematisk med at nedbringe forbruget af el. Figur 5. El 800,0 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0 17,0 16,5 16,0 15,5 15,0 14,5 14,0 13,5 13,0 CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. m2 Det vurderes at, det generelle elforbrugsniveau i Energistyrelsen er tilfredsstillende, men der skal iværksættes tiltag, som kan fastholde og eventuelt yderligere nedbringe styrelsens CO 2 -emission, således at det opnåede forbrugsniveau fastholdes i de kommende år Vand I 2012 udledte Energistyrelsen 5,6 ton CO 2. Det er en stigning på 16,6 % i forhold til samme periode i 2011, svarende til 0,8 ton CO 2. 10

11 Figur 6. Vand CO2-emission Stigningen i vandforbruget fra 2011 til 2012 skyldes primært, at Energistyrelsen har fået overført en række medarbejdere fra Erhvervs- og Byggestyrelsen som følge af ressortomlægningen af 3. oktober Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2008 til 2012 udviser en stigning på 14,3 % svarende til 0,7 ton CO 2. Den gennemsnitlige årlige stigning i CO 2 -emission ligger på 3,6 % svarende til 0,2 ton CO 2. I samme periode er medarbejderantallet steget fra 215 i 2008 til 267 i Figur 7. Vand 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. m2 Det vurderes, at det generelle vandforbrugsniveau i Energistyrelsen er tilfredsstillende, men styrelsen vil igangsætte aktiviteter, som kan nedbringe styrelsens CO 2 -emission fra vand yderligere. Energistyrelsen vil samtidigt løbende følge forbruget tæt. 11

12 Fjernvarme. I 2012 udledte Energistyrelsen 64,0 ton CO 2. Det er en stigning på 10,8 % i forhold til samme periode i 2011, svarende til 6,3 ton CO 2. Figur 8. Varme CO2-emission Stigningen i varmeforbruget fra 2011 til 2012 skyldes, at især årets to sidste måneder blev afgørende, da de var markant koldere end de tilsvarende måneder i Resten af årets forbrug lå på niveau med Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2008 til 2012 udviser en stigning på 10,4 % svarende til 6,0 ton CO 2. Den gennemsnitlige årlige stigning i CO 2 -emission ligger på 2,6 % svarende til 1,5 ton CO 2. Figur 9. Varme 400,0 10,0 300,0 8,0 200,0 100,0 6,0 4,0 2,0 0,0 0,0 CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. m2 12

13 Det vurderes at, det generelle fjernvarmeforbrugsniveau i Energistyrelsen ikke er helt tilfredsstillende, hvorfor der skal iværksættes tiltag, som kan fastholde og eventuelt yderligere nedbringe styrelsens CO 2 -emission, således at det opnåede forbrugsniveau fastholdes i de kommende år Affald Klimapåvirkningen fra affald omfatter Energistyrelsens affaldshåndtering, herunder omfanget af genbrug af papir mv. Energistyrelsens øvrige affaldshåndtering, fx grønt affald eller affald til forbrænding behandles ikke, idet Energistyrelsen ikke systematisk indsamler data herom. Energistyrelsens affaldshåndtering i relation til genbrug af papir betragtes som positiv CO 2 - belastning, svarende til en indtægt i det traditionelle finansielle regnskab. Figur 10. Genbrug af papir CO2-emission I 2012 reducerede Energistyrelsen udledningen med 65,1 ton CO 2. Det er en stigning i reduktionen på 11,5 % i forhold til samme periode i Energistyrelsen har i lighed med tidligere år haft en særlig fokus på den generelle affaldssortering, herunder genanvendelse af papiraffald, hvilket medførte en stigning i reduktionen i forhold året før. 13

14 Figur 11. Genbrug af papir 0,0-50,0-100,0-150,0-200,0-250,0-300,0 0,0-1,0-2,0-3,0-4,0-5,0-6,0-7,0-8,0 CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. m2 Det generelle niveau i Energistyrelsen vurderes til at være tilfredsstillende Klimapåvirkning ved tjenesterejser Klimapåvirkning ved tjenesterejser er opdelt i følgende kategorier: Fly og helikopter, Tog, metro og bus samt Taxa og bil mv Fly Klimapåvirkningen fra fly omfatter Energistyrelsens forbrug af fly og helikopter i forbindelse med styrelsens tjenesterejser. I 2012 udledte Energistyrelsen 357,8 ton CO 2. Det er et fald på 3,2 % i forhold til samme periode i 2011, svarende til 12,0 ton CO 2. 14

15 Figur 12. Fly CO2-emission Figur 13. Fly 2.000, , ,0 500,0 0,0 0,160 0,140 0,120 0,100 0,080 0,060 0,040 0,020 0,000 CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. flykilometer Faldet skyldes formentligt, at Energistyrelsen flyrejser er foregået med fly med en bedre CO 2 emissionsfaktor end foregående år, idet antallet af flykilometer er steget med ca. 20 %. En anden forklaring kunne være at flyrejserne er skiftet fra kortdistance flyvninger til langdistance flyvninger, idet kortdistance flyvninger generelt har en højere CO 2 emission pr. flykilometer Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2008 til 2012 udviser en stigning på 46,2 % svarende til 113,1 ton CO 2. Den gennemsnitlige årlige stigning i CO 2 -emission ligger på 11,6 % svarende til 28,3 ton CO 2. Energistyrelsens CO 2 -emission i relation til tjenesterejser med fly har gennem en årrække været inde i en udvikling med betydelige stigningsrater. CO 2 -emissionen i relation til tjenesterejser med fly vurderes at komme i balance på et nyt højere niveau, for derefter at påbegynde en faldende tendens, som afspejler styrelsens opgaveportefølje. 15

16 Energistyrelsens stigende CO 2 -emission kompenseres der for frem til 2012, hvor luftfarten forventes inkluderet i EU's kvotehandelsystem, idet der indkøbes CO 2 -kvoter fra Energistyrelsens JI/CDM-projekter som kompensation for CO 2 -udslippet fra statslige, herunder Energistyrelsens flyrejser i perioden , jf. afsnit 5 Noter til resultatopgørelsen, note 1 Køb af CO 2 -kvoter Tog Klimapåvirkningen fra tog omfatter Energistyrelsens forbrug af tog, metro og bus i forbindelse med styrelsens tjenesterejser. I 2012 udledte Energistyrelsen 3,9 ton CO 2 i forbindelse med tjenesterejser med tog, metro og bus. Det er et fald på 25,4 % i forhold til samme periode i 2011, svarende til 1,3 ton CO 2. Figur 14. Tog CO2-emission 16

17 Figur 15. Tog 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 0,060 0,050 0,040 0,030 0,020 0,010 0,000 CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. togkilometer Faldet skyldes formentligt, at Energistyrelsens togrejser er foregået med nyere tog materiel med en bedre CO 2 emissionsfaktor end foregående år, idet antallet af togkilometer er steget med ca. 7 % svarende til ca km. Energistyrelsen vil henstille til sine medarbejdere, at de tilrettelægger deres tjenesterejser med tog m.m. på den mest klimavenlige måde. Energistyrelsen er først medio 2009 begyndt at indsamle data om tjenesterejser med tog, metro og bus, og har derfor ikke et sammenligningsgrundlag med tidligere år. Energistyrelsen har samtidigt omregnet 2009 CO 2 -emmissionen til at have helårseffekt Taxa Klimapåvirkningen fra taxa er en samlebetegnelse for Energistyrelsens forbrug af taxa, bil og bus i forbindelse med styrelsens tjenesterejser. Taxakørslen har den største klimapåvirkning af de tre transportformer. I 2012 udledte Energistyrelsen 20,3 ton CO 2. Det er et fald på 5,3 % i forhold til samme periode i 2011, svarende til 1,1 ton CO 2. 17

18 Figur 16. Taxa CO2-emission Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2008 til 2012 udviser et fald på 15,1 % svarende til 3,6 ton CO 2. Det gennemsnitlige årlige fald i CO 2 -emission ligger på 3,8 % svarende til 0,9 ton CO 2. Figur 17. Taxa 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 0,165 0,160 0,155 0,150 0,145 0,140 0,135 0,130 0,125 CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. kilometer Energistyrelsens CO 2 -emission i forhold til antal ansatte og antal kilometer har gennem en årrække været faldende. Der har specielt været et markant fald i CO 2 -emissionen pr. kilometer i perioden 2008 til 2011, hvilket er tilfredsstillende. Årsagen til faldet skyldes, at Energistyrelsen i stigende grad anvendte en transportform med en lavere CO 2 -emission pr. kørt kilometer. I perioden 2011 til 2012 stiger CO 2 -emissionen pr. kilometer markant, hvilket skyldes, at antallet af kørte kilometer med bus (lav emissionsfaktor) bliver halveret kombineret med en mindre stigning antallet af kørte kilometer med taxa og bil (høj emissionsfaktor). Energistyrelsen har altså i 2012 i stigende grad anvendte en transportform med en højere CO 2 -emission pr. kørt kilometer. I 2013 vil styrelsen have fokus på at ændre transportformen mod transport med en lav emissionsfaktor. 18

19 Energistyrelsen indgik i 2010 via Klima- og Energiministeriet samt 4 andre ministerier en aftale om klimavenlig taxakørsel, som betyder, at når styrelsens medarbejdere i fremtiden sætter sig i en taxi i København, er det kun grønne taxier, der må fragte medarbejderne. Aftalen fastsætter en række minimumskrav, som bidrager til, at der køres længere på literen. 3. Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis Afsnittet om anvendt regnskabspraksis beskriver den regnskabspraksis/opgørelsesmetode som Energistyrelsen har anvendt til brug for opstilling af CO 2 -resultatopgørelsen. El El leveret via nettet i Østdanmark indregnes med 475,0 g CO 2 /kwh, og med 500,0 g CO 2 /kwh når elen leveres via nettet i Vestdanmark, idet der anvendes Miljødeklaration 2008 for el leveret fra DONG Energy opgjort efter 200 % varmevirkningsgrad og tillagt 5 % nettab, jf. nedenstående. Miljødeklarationen beskriver den miljøpåvirkning, som leveringen af én kwh gennemsnitsel giver anledning til. Miljødeklarationen dækker gennemsnitsel leveret fra transmissionsnettet. Nettab i transmissionsnettet er indregnet. Tab i distributionsnettet indregnes med lokale værdier eller 5 % tab som gennemsnit. (Kilde: DONG Energy) Fjernevarme Fjernvarme indregnes med 113 g CO 2 /kwh, idet der anvendes Miljødeklaration 2008 for fjernvarme (vand) leveret fra Københavns Energi (KE), opgjort efter 200 % varmevirkningsgrad og tillagt 5 % nettab. (Kilde: Københavns Energi) Vand Vand indregnes med 3,4 g CO 2 /liter, idet belastningen i forbindelse med at lede vandet frem til vandhanen er medtaget. (Kilde: Københavns Energi) 19

20 Affald til genbrug (papir) Affald til genbrug (papir) indregnes med en reduktion på kg CO 2 /ton, idet der lægges til grund at der er store miljømæssige fordele ved at indsamle og genanvende papir og dermed reducere de mængder, der ellers ville gå til forbrænding. Energiforbruget ved produktion af genbrugspapir er væsentligt mindre end ved produktion af nyt papir. Det betyder mindre emission af CO 2 ved produktion af genbrugspapir end ved produktion af nyt papir. (Kilde: Miljøstyrelsen, Indsamling af papir til genanvendelse fra husholdninger) Flyrejser Flyrejser er indregnet med 175 g CO 2 /person km for kortdistance flyvninger (under 750 km) og 130 g CO 2 /person km for langdistance flyvninger. Flyrejser er opgjort af Energistyrelsens rejsebureau Carlson Wagonlit Travel (CWT). (Kilde: Rejsebureauet ViaTravel & Carlson Wagonlit Travel) Togrejser Togrejser er indregnet med 40 g CO 2 /person km samt ved en gennemsnitspris pr. km på 1 kr. Togrejser og gennemsnits pris er opgjort af Energistyrelsens rejsebureau Carlson Wagonlit Travel. (Kilde: Rejsebureauet ViaTravel & Carlson Wagonlit Travel) Arbejdskørsel i egne biler Arbejdskørsel i egen bil indregnes med 175 g CO 2 /km. Antallet af kilometer er beregnet på baggrund af den årlige bogførte transportgodtgørelse divideret med Statens lave takst for kørselsgodtgørelse. I 2012 var taksten 2,00 kr. pr. km. (Kilde: Klima- og Energiministeriet, CO2 Beregner Beregningsforudsætninger samt egne forudsætninger) Taxa Taxa er indregnet med 199 g CO 2 /km. Antallet af kilometer er beregnet på baggrund af den årlige bogførte omkostning til taxa, samt en anslået kørselsstrækning på 7,5 km pr. 100,00 kr. taxaomkostning (13,33 kr. pr. km). (Kilde: Færdselsstyrelsen, Hvor lang på literen? 2009, Gennemsnit af Mercedes-Benz modeller C og E med automatgear samt egne forudsætninger) 20

21 Bus Bus er indregnet med 89 g CO 2 /person km. Antallet af kilometer er beregnet på baggrund af den årlige bogførte omkostning til busser, samt en anslået kørselsstrækning på 8 km pr. 12,50 kr. busomkostning (1,56 kr. pr. km). (Kilde: Trafikselskabet Movia, Grøntregnskab 2006 samt egne forudsætninger) 3.2. CO2-resultatopgørelse Energistyrelsens CO 2 -resultatopgørelse viser bevægelserne for perioden fra 1. januar 2012 til 31. december 2012 på de enkelte grupper samt periodens samlede resultat. Endelig vises de tilsvarende perioder for henholdsvis regnskabet 2011 og budgettet 2013 til sammenligningsbrug. Tabel 2. CO 2 -regnskab Note CO 2 Regnskab 2011 Regnskab 2012 Budget 2013 Positiv CO 2 belastning 1 Køb af CO 2 -kvoter , ,0 0,0 Øvrige positive CO 2 belastning 0,0 0,0 0,0 Positiv CO 2 -belastning i alt ,0-357,826,0 0,0 Negativ CO 2 -belastning Klimabelastning fra virksomheden 2 Energi og vand , , ,0 Affald til genbrug (papir) , , ,0 Klimabelastning fra virksomheden i alt , , ,0 Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet Fly , , ,0 3 Tog 5.261, , ,0 Taxa bil og bus mv , , ,6 Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet i alt , , ,6 Negativ CO 2 -belastning i alt , , ,6 Resultat af CO 2 -belastning , , ,6 Øvrige CO 2 -belastninger Øvrige positive CO 2 -belastninger 0,0 0,0 0,0 Øvrige negative CO 2 -belastninger 0,0 0,0 0,0 Resultat før ekstraordinære CO 2 -belastninger , , ,6 Ekstraordinære CO 2 -belastninger Ekstraordinære positive CO 2 -belastninger 0,0 0,0 0,0 Ekstraordinære negative CO 2 -belastninger 0,0 0,0 0,0 CO 2 -Resultat , , ,6 21

22 CO 2 -resultatopgørelsen viser, at Energistyrelsen i 2012 udledte ,6 kg CO 2. Resultatet er sammensat af en klimabelastning fra virksomheden på ,0 kg CO 2 og en klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet på ,6 kg CO 2. Endvidere indeholder resultatet en CO 2 - kompensation i form af køb af CO 2 -kvoter på ,0 kg CO 2. Belastningen fra virksomheden er sammensat af en klimabelastning fra energi og vand på ,05 kg CO 2 og en positiv klimabelastning fra affald til genbrug på ,0 kg CO 2. Belastningen ved tjenesterejseaktiviteten er sammensat af en klimabelastning fra fly på ,0 kg CO 2, en klimabelastning fra tog på 3.926,0 kg CO 2 og en klimabelastning fra taxa m.fl. på ,6 kg CO 2. Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2011 til 2012 udviser et fald på 6,5 % svarende til 11,7 ton CO 2, som primært kan tilskrives at emissionen fra flyrejser og el falder kombineret med en lille stigning i emissionen fra varme. Den markante stigning fra 2012 til 2013 skyldes, at Statens herunder Energistyrelsens flyrejser ikke længere bliver kompenseret ved indkøb af CO 2 -kvoter fra Energistyrelsens JI/CDM-projekter, idet luftfarten bliver inkluderet i EU's kvotehandelsystem. 22

23 4. Påtegning Klimaregnskabet omfatter: Klimaregnskabet omfatter hele den virksomhed, som Energistyrelsen, CVR er ansvarlig for i relation til virksomhedens påvirkning af klimaet, herunder de redegørelser for virksomhedens væsentlige aktivitetsområder i form af analyser samt det medgåede ressourceforbrug for perioden 1. januar 2012 til 31. december Det tilkendegives hermed: Påtegning at klimaregnskabet er rigtigt, dvs. at klimaregnskabet ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at analyser og ressourceforbrug i klimaregnskabet er fyldestgørende, at de dispositioner, som er omfattet af klimaregnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med rammerne for almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne klimaregnskaber og sædvanlig praksis, og at der er etableret forretningsgange, der sikrer en hensigtsmæssig forvaltning af de klimapåvirkninger og ved driften af den virksomhed, der er omfattet af klimaregnskabet. Ib Larsen Direktør 23

24 5. Noter til resultatopgørelsen Note 1. Køb af CO 2 -kvoter. Statens, herunder Energistyrelsens, flyrejser bliver kompenseret ved indkøb af CO 2 -kvoter fra Energistyrelsens JI/CDM-projekter. Energistyrelsens CO 2 -emission kompenseres frem til og med 2012, hvor luftfarten forventes inkluderet i EU's kvotehandelsystem. (Kilde: Finansloven 2012, og ) Note 2. Energi og vand. CO 2 Regnskab 2011 Regnskab 2012 Budget 2013 Negativ CO 2 belastning El , , ,2 Vand 4.777, , ,2 Varme , , ,6 El, vand og varme i alt , , ,0 Note 3. Tog. Energistyrelsen har først fra medio 2009 særskilt indsamlet information omkring tjenesterejser med tog. Energistyrelsen har samtidigt omregnet 2009 CO 2 -emmissionen til at have helårseffekt. 24

25 6. Regnskabsdata Grunddata Faktor Enhed 2014 Ansatte, antal årsværk 215,00 235,00 248,00 237,00 267,00 299,00 299,00 Huslejeareal, m , , , , , , ,00 Elforbrug, kwh , , , , , , ,76 CO2-emission 0,475 kg , , , , , , ,24 Vandforbrug, m , , , , , , ,72 CO2-emission 0,0034 kg 4.872, , , , , , ,24 Varmeforbrug, kwh , , , , , , ,00 CO2-emission 0,113 kg , , , , , , ,55 Affald til genrbug, kg , , , , , , ,00 CO2-emission kg , , , , , , ,00 Flyrejser, kr , , , , , , ,49 Flyrejser, km , , , , , , ,00 CO2-emission kg , , , , , , ,00 Togrejser, kr Togrejser, km 0, , , , , , ,00 CO2-emission 0,05 kg 0, , , , , , ,00 Bil, kr , , , , , , ,30 Bil, km 2,00 kr pr. km , , , , , , ,15 CO2-emission 0,175 kg 9.267, , , , , , ,30 Taxa, kr , , , , , , ,87 Taxa, km 13,3333 kr pr. km , , , , , , ,69 CO2-emission 0,199 kg 8.917, , , , , , ,00 Bus, kr , , , , , , ,86 Bus, km 1,5625 kr pr. km , , , , , , ,27 CO2-emission 0,089 kg 5.731, , , , , , ,26 Virksomhedsspecifikke CO2-balastninger 1 kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Virksomhedsspecifikke CO2-balastninger 2 kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Virksomhedsspecifikke CO2-balastninger 3 kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Køb af CO2-kvoter kg , , , , ,00 0,00 0,00 Øvrige positive CO2-emissioner kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Øvrige positive CO2-emissioner kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Øvrige negative CO2-emissioner kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Ekstraordinære positive CO2-emissioner kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Ekstraordinære negative CO2-emissioner kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Total kg , , , , , , ,60 Total Ton 192,8 197,1 203,3 179,8 168,0 525,9 525,9 Total pr. ansat 896,9 838,6 819,7 758,5 629, , ,7 Total pr. huslejeareal 20,3 20,8 21,4 18,9 17,2 53,9 53,9 Graddage, normalår Graddage Varmeforbrug, graddage korrigeret kwh , , , , , , ,00 CO2-emission 0,113 kg , , , , , , ,55 1) Kilde: DMI, Målt ved Københavns Lufthavn 25