Social ulighed i kræftbehandling
|
|
|
- Victor Holmberg
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton 1 Seniorforsker, læge, phd Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse
2 CANULI undersøgelsen (CANcer og ULIghed) 2 En undersøgelse af social position og incidens af og overlevelse efter kræft I alt 3.2 mill. danskere født Incidens Overlevelse frem til Registerkoblinger mellem administrative registre: IDA mfl. V. Danmarks Statistik, LPR, PCR, CPR
3 Datakobling i relation til forskningsspørgsmål 3 Psykiatrisk Central Register Landspatient Register Komorbiditet Stadie Behandling CANULI database hos Danmarks Statistik Central Person Register Cancer registeret Overlevelse 3 IDA og andre adm. registre Bygge & Bolig Register Social position
4 Risiko for kræft blandt personer med lav social position sammenlignet med høj social position i Danmark 4 Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre Blære 4 Bugspytkirtel Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfomer Leukæmi Bryst Prostata Modermærke
5 Uddannelse og 5-års overlevelse efter kræft Prostatakræft Brystkræft Forskel 12% Forskel 7%
6 Uddannelse og 5-års overlevelse efter kræft Livmoderhalskræft Forskel 10%
7 Overlevelse efter kræft blandt patienter med lav social position sammenlignet med høj social position i Danmark 7 Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre Blære Pancreas 7 Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfom Leukæmi Bryst Prostata Modermærke
8 Hvis vi mindsker uligheden så øger vi den gennemsnitlige overlevelse Forskel i relativ overlevelse 11% Forskel i relative overlevelse 12% Uddannelse: Alm skole Erhvervsudd Videregående
9 Social ulighed og død af cancer
10 Social ulighed i risiko for og overlevelse efter kræft i Danmark 10 Hvem man er betyder noget for om man får kræft Og den dag man får kræft betyder hvem man er noget for chancen for at overleve 10
11 Fortolkning af sociale faktorers betydning 11 Uddannelse Viden om kræftsygdom og symptomer, Mulighed/evne/overskud til at modtage/handle på forebyggelsestiltag (deltage i screening, reagere på symptomer, søge læge) kommunikation med sundhedsprofessionelle. Bo alene Støtte til deltagelse i screening eller søge læge Praktisk støtte i forbindelse med behandling Emotionel støtte 11 Indkomst Ressourcer og handlemulighed økonomisk råderum
12 12 Social ulighed i overlevelse efter kræftsygdom Hvad skyldes det og hvornår introduceres uligheden - muligheder 12 for interventioner
13 Et spadestik dybere Unik mulighed for at få detaljerede oplysninger om sygdom og behandling fra de kliniske kræftdatabaser DBCG, DCCG, DLCR, DGCG og LYFO
14 Social position Uddannelse Indkomst Arbejde Samboskab Faktorer i sundhedsvæsen Uddannelse af personale Tilgængelighed Kulturel/psykosociale kompetencer Stadie Behandling Overlevelse Individ.faktorer Alder Etnicitet Komorbiditet Sundhedsadfærd Kræftspecifikke faktorer Organ Diagnose Histologi Kognitive faktorer Viden og holdning til: Kræft Sundhedsvæsen Behandling
15 Risikoen for at blive diagnosticeret med sygdom i højt stadie 15 Uddannelse Indkomst Enlig Bryst Endetarm Tyktarm Lunge NHL 15 Livmoderhals Hoved/hals
16 Risikoen for at blive diagnosticeret med sygdom i højt stadie 16 Komorbiditet Reducerer risikoen for højt stadie ved diagnose v. lungekræft Øger risikoen for højt stadie ved diagnose for livmoderhalskræft?? Forskel i hvilke typer af komorbiditet disse patientgrupper har Screeningsaktivitet Mindre deltagelse hos kvinder med lav social position øget risiko for avanceret stadie ved diagnose (brystkræft og livmoderhalskræft) 16
17 Udover stadie hvad kan så forklare social ulighed i overlevelse efter kræft?? 17 Brystkræft (Dalton et al, 2007) Det betyder mere for overlevelsen hvis man er syg af andre sygdomme når man får brystkræft hvis man er fattig end hvis man er rig Endetarmskræft (Frederiksen et al, 2009) Overlevelsen var dårligere hos personer med lav social position forklaret af sociale forskelle i livsstil og konkurrerende sygdomme ikke af behandling (specialiseringsgrad, type kirurgi, kurativ vs. 17 palliativ) Lungekræft (Starr et al, upubl) Social ulighed i kirurgi for tidlig stadie lungekræft men denne forklares af komorbiditet
18 Adgang til behandling og overlevelse 18 Frederiksen et al, 2012: 5738 personer med NHL diagnosticeret Adgang til behandling: Kemoterapi: Kort uddannelse OR=0.84 ( ), lavere indkomst OR=0.80 ( ) og enlige OR=0.79 ( ). Til radio og immunoterapi: enlige OR=0.79 ( ) og OR=0.82 ( ) Overlevelse: Kort uddannelse: HR=1.48 ( ) Ulighed i overlevelse delvist forklaret af komorbiditet og prognostiske faktorer: 18 Kort uddannelse justeret for komorbiditet: HR 1.46 ( ) og justeret for komorbiditet og prognostiske faktorer: HR 1.30 ( ) Udfordringer: Missing data på behandling i LYFO databasen (ca. 30%)
19 Anden betydende sygdom 19 Fordeler sig forskelligt over sociale grupper så det kunne være en vigtig faktor som forklarer social ulighed i overlevelse Forskellig sårbarhed overfor sygdommen så det er bedre at være rig og syg end fattig og syg Tendens til ophobning af risikofaktorer og alvorlig kronisk sygdom 19 blandt visse sociale grupper - med alvorlige konsekvenser for helbred
20 Den sociale ulighed øges gennem patientforløbet 20 Forebyggelse Risiko faktorer Ulighed Behandling Sygdom Special rehabil. Funktionsevne Generel rehabil. Sociale konsekvenser
21 Hvad ved vi om social ulighed i behandling af kræft i DK? 21 Stadie ved diagnose Adækvat behandling () Ventetid på behandling Kontrol /rehabilitering? 21?
22 Implikationer som relaterer sig til hele kræftforløbet 22 Social ulighed i overlevelsen efter kræftsygdom Udfordre paradigmet om at behandle alle lige?? Eller udfordring af at hvis man behandler alle lige så stilles de lige?? 22
23 Hvad kan vi gøre ved den sociale ulighed i kræftoverlevelsen 23 Meget tyder på at problemet ikke i høj grad skyldes sundhedsvæsenet Men Det betyder ikke at sundhedsvæsenet ikke kan være en del af løsningen!! Særlige 23 indsatser for særlige grupper Systematiseret indsats for alle - Erfaringer fra Godt i gang efter blodprop i hjertet projekt i Aarhus
24 TAK! 24 Susanne Dalton 24
Social ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling?
Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling? Sociale forskelle og social ulighed som kvalitetstema Jes Søgaard Afdelingschef, adjungeret professor Dansk kronikerbehandling skal være internationalt
Kræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] 65+ årige runder 1 million i
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Kræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark
CANCER 653 Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark Susanne Oksbjerg Dalton, J. Schüz, C. Johansen, G. Engholm, S.K. Kjær, M. Steding-Jessen, H.H. Storm & J.H. Olsen Hovedresultater
Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013
Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn
Nøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation
Vejledning KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 13.09.17 Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:
[email protected] Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer [email protected] Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;
SEMINAR PANCREAS CANCER
SKA-07/tp SEMINAR PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno 2008 Baggrunden for DMCG 6. november 2008 København PAKKEFORLØB kxjxjnxhdjh Baggrunden for DMCG Det faglige politiske og administrative grundlag
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation
CANULI En undersøgelse af social ulighed i incidens af og overlevelse efter kræft i Danmark
CANULI En undersøgelse af scial ulighed i incidens af g verlevelse efter kræft i Danmark P H. D. S T U D E N R E N D E E L S E I B F E L T C E N T E R F O R K R Æ F T F O R S K N I N G E N H E D F O R
Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus
Stockholm, 22. oktober 2015 Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus Historik Ca. 1997 Thomas Skjødt spiller fodbold i Vejle 3 Historik Ca. 1997 Thomas Skjødt spiller
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] 65+ årige runder 1 million i
HVIDBOG SOCIAL ULIGHED I KRÆFT I DANMARK
HVIDBOG SOCIAL ULIGHED I KRÆFT I DANMARK Side 2 Social Ulighed i Kræft i Danmark kapitel titel her Social Ulighed i Kræft i Danmark Hvidbog Februar 2019 Udarbejdet af: Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende,
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation
Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid
Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed
Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt
Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræftopfølgning i Almen Praksis Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan
Kost, livsstil og tarmkræft
Kost, livsstil og tarmkræft Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Tarmkræftkonference Onsdag den 21. marts 2018 Hvorfor tror vi at kost og anden livsstil har betydning
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: [email protected] Den kræftramtes
Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle
Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
DLCG/DLCR Årsmøde 2013
DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG
Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: [email protected] & [email protected] 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.
Kræftdødeligheden i Danmark Dagens Medicin KRÆFTSYMPOSIUM 09 Knud Juel November 2009 1 2 Forord Det overordnede formål med dette notat er at belyse, hvordan dødeligheden af forskellige kræftformer har
