De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

Transkript

1 CENTER FOR SUNHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft SAMMENFATNING MARIE KRUSE, GISELA HOSTENKAMP OKTOBER 2016

2 De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Kræft er forbundet med en stor sygdomsbyrde og er årsagen til mange tabte leveår. I blev knap mænd og kvinder diagnosticeret med kræft i Det svarer til 667 mænd og 562 kvinder per personer i befolkningen. Kolofon De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Denne rapport indeholder en række nøgletal for kræft, både for kræft generelt og for alle typer af kræft. Rapporten præ senterer både et deskriptivt epidemiologisk overblik dvs. tal for forekomst, dødelighed mv., og en analyse af de sam fundsøkonomiske omkostninger ved kræft. Vores analyser viser, at dødeligheden af kræft er faldende, og den seneste måling af sygdomsforekomst viser også et mindre fald i antallet af nye kræfttilfælde. er dog stadig blandt de lande i verden med den højeste kræftfore komst ifølge WHO s opgørelser1. Dette er en sammenfatning af en forskningsrapport, der indeholder en sygdomsbyrdeanalyse og en opgørelse af de samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft. Den fulde rapport kan downloades som et selvstændigt bilag til denne sammenfatning. 1.1 Udviklingen i kræftforekomst og dødelighed I har man registreret nye kræfttilfælde og kræft dødsfald siden midt i sidste århundrede. Oplysningerne ind berettes til det nordiske samarbejde NORDCAN, hvorfra en del data til denne rapport stammer. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft er relativt høje sammenlignet med andre sygdomme (Flachs, Eriksen et al. 2015) og starter med at stige allerede i året før diagnosen. Over en femårig periode koster en gennemsnitlig kræftpa tient kr., når man medregner sundhedsomkostninger og tabt arbejdsfortjeneste for både patienten selv og dennes eventuelle partner. Sammenfatningen og bilaget er udarbejdet af COHERE Analyse og finansieret af Roche a/s. ligger generelt højt i internationale sammenligninger af kræft, især i forhold til forekomst, men også for kræft dødelighed ligger højt sammenlignet med andre EU-lande (se fx WHO s opgørelse). I de sidste 20 år er kræft dødeligheden aftaget (se figur på næste side). Ganges dette tal med ca nye tilfælde om året, fås en samlet samfundsøkonomisk omkostning på næsten 11,6 mia. kr. over fem år. Omkring 83 procent af dette tal udgøres af sundhedsomkostninger for patienten, ca. 13,5 procent er tabt arbejdsfortjeneste for patienten og ca. 3 procent er tabt arbejdsfortjeneste blandt partnere til kræftpatienter. 1Se fx 900&sex=0&cancer=29&type=0&statistic=0&prevalence=0&color_palette=default&projection=natural-earth. 2 3

3 Udviklingen i kræftdødelighed i, rate per Udviklingen i kræftforekomst i, rate per Kilde: NORDCAN-databasen Kilde: NORDCAN-databasen Mænd Kvinder Mænd Kvinder I den allerseneste måling (NORDCAN-databasen fra 2013) ses der også for forekomst af kræft en aftagende tendens efter mange års støt stigning (se figuren på siden overfor). Når denne stigning slår igennem på dødeligheden, må det forventes at dødeligheden falder yderligere. Bag disse tal gemmer der sig jf. tabellen på næste side - meget forskellige udviklinger for forskellige kræftformer. 4 5

4 Kræftformer fordelt på forekomst og dødelighedskategorier Kræftforekomst i : Nye kræfttilfælde i 2013 KATEGORI Fald i både forekomst og dødelighed Øget forekomst men faldende dødelighed Øget forekomst, uændret dødelighed Øget forekomst og øget dødelighed Anden udvikling KRÆFTFORMER Mavekræft, lungekræft hos mænd, blærekræft hos mænd, livmoderhalskræft, kræft i æggestok, æggeleder mv, prostatakræft, testikelkræft,lymfatisk leukæmi og dårligt definerede kræftformer. Tyktarmskræft, nyrekræft og læbekræft hos mænd, kræft i hjerne og centralnervesystem, kræft i skjoldbruskkirtel, non-hodgkin lymfom og livmoderkræft. Hudkræft (ikke modermærke) og myelomatose knoglemarvskræft). Spiserørskræft, kræft i bugspytkirtlen, lungekræft hos kvinder og lungehindekræft hos mænd, samt modermærkekræft. Kræft i spytkirtel, kræft i tyndtarm og endetarm, leverkræft, kræft i galdeblæren, kræft i bugspytkirtlen, brystkræft, kræft i øvrige kvindelige kønsorganer, testikelkræft, kræft i penis og øvrige mandlige kønsorganer, lungehindekræft hos kvinder, læbekræft og blærekræft hos kvinder, kræft i næsen, kræft i bindevæv, knoglekræft, kræft i øjet, Hodgkins lymfom, leukæmi uspecificeret og myeloid, samt andre specificerede kræftformer Kilde: NORDCAN-databasen For en hel del kræftformers vedkommende kan der ikke ses tydelige tendenser for forekomst og/ eller dødelighed. Disse er kategoriseret under anden udvikling i tabellen. Fx ses der for brystkræft et fald i dødelighed over en længere periode, mens forekomsten er steget støt. I 2010 ses en voldsom stigning i forekomsten, som følges af et fald. Leukæmi, uspecificerede celler Næse og bihuler Knogle Spytkirtel Penis og andre mandlige kønsorganer Øje Lungehinde Tyndtarm Andre specificerede Hodgkins lymfom Øvrige kvindelige kønsorganer Galdeblære og galdeveje Bindevæv testikel Skjoldbruskkirtel Myeloid leukæmi Livmoderhals Myelomatose Lever Lymfatisk leukæmi Mave Spiserør Æggestok, æggeleder mv. Nyre Livmoder Bugspytkirtel Ukendt og dårligt definerede Non-Hodgkin lymfom Læbe, mundhule og svælg Hjerne og centralnervesystem Endetarm og anus Blære og andre urinveje Modermærkekræft, hud Anden hud (ikke modermærke) Tyktarm Prostata Lunge (inkl. luftrør) Bryst Kilde: NORDCAN-databasen 6 7

5 De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft består af de typer af omkostninger, der er beskrevet i tekstboksen herunder. 1.2 De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft De samfundsøkonomiske omkostninger ved en sygdom ud gøres af det samlede tab for samfundet, der kan tilskrives syg dommen. Det vil sige, omkostninger i sundhedsvæ senet, tabt arbejdsfortjeneste og omkostninger for pårørende. Den samlede samfundsøkonomiske omkostning ved kræft er ca. 12 mia. over en femårig periode. De kræftformer, der bidrager mest til denne omkostning, er de hyppigste kræft former, lungekræft, brystkræft og tyktarmskræft, jf. figuren på modsatte side. Det mest præcise billede af de samfundsøkonomiske om kostninger fås ved at sammenligne kræftpatienter med en kontrolgruppe, dvs. personer der ligner kræftpatienterne i forhold til alder og køn, mv., men som ikke har kræft. Det er denne metode der er benyttet her. Vi har valgt at beregne de samfundsøkonomiske omkostninger over en femårig periode fra året før diagnosen til 3 år efter. De samfundsøkonomiske omkostninger inkluderer direkte sundhedsomkostninger, produktivitetstab (tabt arbejdsfort jeneste), og sundhedsomkostninger og produktivitetstab hos patientens eventuelle partner. Vi har valgt ikke at medregne fremtidige omkostninger, dvs. sparet konsum mv. ved død. SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER Der er stor variation i, hvad andre studier finder, blandt andet på grund af forskelle i opgørelsesmetode. Hvis fremtidige omkostninger medregnes, vil man for kræftformer med høj dødelighed ofte finde en besparelse, jf. tabellen på side 10, der gengiver resultater for nordeuropæiske undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft. for patient og partner Omkostninger hos praktiserende læger og speciallæger Omkostninger ved indlæggelser på sygehus De samfundsøkonomiske omkostninger (i 1000 kr.) over en femårig periode. Per kræftform Leukæmi, uspecificerede celler Øje Spytkirtel Penis og andre mandlige kønsorganer Øvrige kvindelige kønsorganer Næse og bihuler Knogle Lungehinde Testikel Livmoderhals Tyndtarm Andre specificerede Modermærkekræft, hud Skjoldbruskkirtel Galdeblære og galdeveje Hodgkins lymfom Bindevæv Livmoder Anden hud (ikke modermærke) Lever Æggestok, æggeleder mv. Lymfatisk leukæmi Mave Myelomatose Spiserør Omkostninger ved ambulant behandling på sygehus Nyre Myeloid leukæmi Bugspytkirtel Produktivitetstab for patient og partner Ukendt og dårligt definerede Non-Hodgkin lymfom Læbe, mundhule og svælg Tabt arbejdsfortjeneste (tab af lønindkomst) Prostata Blære og andre urinveje Endetarm og anus Alle omkostninger beregnes som meromkostninger i forhold til en gruppe af sammenlignelige individer der ikke har kræft. Hjerne og centralnervesystem Tyktarm Bryst Lunge (inkl. luftrør) Kilde: Egne beregninger på registerdata i s Statistik 8

6 Litteraturoversigt, de samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft KILDE LAND OMKOSTNINGSTYPER KRÆFTFORM RESULTAT, DKK DENNE TYPE RAPPORT (Flachs, Eriksen, produktionstab, fremtidige omkostninger i alt Lungekræft Besparelse på 5,51 mia. i alt* Omkostning på 1,78 (Flachs, Eriksen, produktionstab, fremtidige omkostninger i alt Tyk- og endetarmskræft Besparelse på 1,78 mia. i alt* Omkostning på 1,70 (Flachs, Eriksen, produktionstab, fremtidige omkostninger i alt Brystkræft Omkostninger på 0,2 Omkostning på 1,27 (Flachs, Eriksen, produktionstab, fremtidige omkostninger i alt Prostatakræft Besparelser på 1,16 mia. i alt* Omkostning på 604 mio. i alt (Gundgaard, Nielsen et al. 2003) Alle Omkostninger på 28,6 mia. i al Omkostning på 11,6 (Bentzen, Kjellberg et al. 2013) og produktionstab Hudkræft Omkostninger på 33,3 mio. i alt Omkostning på 209 mio. i alt (Tipsmark, Bünger Rygrads metastase Omkostninger på pr. patient (gennemsnit over 4 grupper) Denne patientgruppe analyseres ikke særskilt (Hjelmgren, Ceberg et al. 2003) Sverige Bugspytkirtel Omkostninger på pr. patient Omkostning på (Tingstedt, Andersson et al. 2011) Sverige og produktionstab Bugspytkirtel Omkostninger på 2,26 mio. pr. patient Omkostning på (Lidgren, Wilking et al. 2007) Sverige, produktionstab Brystkræft Omkostninger på 1,81 mio. per patient Omkostning på (Moger, Bjørnelv et al. 2016) Norge Brystkræft Omkostninger på per patient Omkostning på (Heitland, Schädlich et al Tyskland, sygefravær Analkræft Omkostninger på 0,25 Omkostning på 661 mio. i alt (Gruber, Stock et al. 2012) Tyskland, meromkostninger Brystkræft Omkostninger på pr årig patient Omkostning på (alle aldre) (McGuire, Martin et al. 2015) Tyskland Lungekræft Omkostninger på pr. patient Omkostning på (McGuire, Martin et al. 2015) Storbritannien Omkostninger på pr. patient Omkostning på Lungekræft * Besparelsen i disse studier skyldes, at studierne medregner fremtidige omkostninger. Dvs. at der spares sundhedsomkostninger ved for tidlig død. Litteraturen er uddybende beskrevet i bilagets appendix 2 Denne rapports resultater er generelt væsentligt lavere end resultaterne fra svenske undersøgelser, og generelt væsent ligt højere end resultaterne fra tyske undersøgelser. Der er meget stor variation i især danske resultater, og denne rap ports fund ligger imellem yderpunkterne blandt de danske undersøgelser. kræftformer med høje omkostninger per patient OG en høj forekomst lidt over halvdelen af den samfundsøkonomiske omkostning, jf. figuren herunder: Fordeling af kræftformer efter hvor meget de bidrager til de samlede samfundsøkonomiske omkostninger En kræftpatient har højere sundhedsomkostninger allerede i året før diagnosen, og for de fleste kræftformers vedkom mende også i flere år efter. Vi fokuserer derfor her på om kostningerne for samfundet over en femårig periode, der starter året før diagnosen. I gennemsnit er de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft næsten kr. per kræft patient over en femårig periode. Inkluderet i dette tal er sundhedsomkostninger og produktivitetstab for både patienten og hans/hendes partner. Dette tal varierer meget mellem kræftformer. Leukæmi i uspecificerede celler er den kræftform med den højeste omkostning per patient, mere end 1,1 mio. kr over en femårig periode. Over ordnet set er den samfundsøkonomiske byrde ved leukæmi i uspecificerede celler mindre, da antallet af nye tilfælde er meget lavt. Den næstdyreste kræftform, målt per patient over en femårig periode, er myeloid leukæmi, med en sam let samfundsøkonomisk omkostning over fem år på kr. Således er der nogle kræftformer, der hovedsageligt bidrager til den samfundsøkonomiske byrde på grund af et højt antal tilfælde, mens andre kræftformer hovedsageligt bidrager på grund af høje omkostninger per patient. Overordnet set udgør Høj omkostning, høj incidens Høj omkostning, lav incidens Lav omkostning, høj incidens Lav omkostning, lav incidens NOTE: Høje omkostninger er kræftformer med omkostninger højere end gennemsnittet på per patient over 5 år. Høj forekomst er kræftformer med en forekomst højere end gennemsnittet på 968 tilfælde i Kilde: Egne beregninger på registerdata i s Statistik 11

7 Blandt kræftformer med høj forekomst og høje omkostninger per patient kan nævnes kræft i tyktarmen, lungekræft og kræft i hjerne og centralnervesystem. kræft i leveren. Knap en femtedel af den samlede samfundsøko nomiske omkostning udgøres af kræftformer, der er hyppige, men hvor omkostningen per patient er under gennemsnittet. I denne gruppe er brystkræft, prostatakræft og hudkræft. Ca. en fjerdedel af de samfundsøkonomiske omkostninger stammer fra kræftformer med høje omkostninger per patient, men en lav forekomst. Blandt disse kan nævnes leukæmi, knog lemarvskræft (myelomatose), kræft i bugspytkirtlen og Omkostninger fordelt på år 7% to år efter diagnosen De 38 kræftformer er delt op i de fire kategorier i neden stående tabel: 2% tre år efter diagnosen 13% året før diagnosen Kræftformer fordelt på forekomst og omkostningskategorier KATEGORI JF. FIGUR KRÆFTFORMER Høj forekomst, høje omkostninger per patient (det mørkerøde område) Tyktarmskræft kræft i endetarm og anus, lungekræft kræft i blære og andre urinveje, kræft i hjerne og centralnervesystem, non-hodgkin lymfom, ukendte og dårligt definerede kræftformer, kræft i læbe, mundhule og svælg. Lav forekomst, høje omkostninger per patient (det lyserøde område) Kræft i spiserøret, mavekræft, tyndtarmskræft, kræft i galdeblære og galdeveje, kræft i bugspytkirtel, kræft i næse og bihuler, kræft i lungehinde, kræft i æggestok, æggeleder, mv., nyrekræft, knoglekræft, kræft i bindevæv, Hodgkins lymfom, myelomatose, leukæmi, uspecificerede celler, andre specificerede kræftformer, lymfatisk leukæmi, myeloid leukæmi. Høj forekomst, lave omkostninger per patient (det gule område) Brystkræft, prostatakræft, modermærkekræft, anden hudkræft (ikke modermærke). Lav forekomst, lave omkostninger per patient (det lyse gule område) Kræft i spytkirtel, livmoderhalskræft, kræft i øvrige kvindelige kønsorganer, testikelkræft, kræft i penis og andre mandlige kønsorganer, kræft i øjet, kræft i skjoldbruskkirtlen, kræft i livmoderen. 23% året efter diagnosen Kilde: Egne beregninger på registerdata i s Statistik Ikke mange kræftpatienter er på arbejdsmarkedet når de bliver syge, og produktivitetstabet udgør derfor en mindre del af de samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft. Sundhed somkostningerne udgør omkring 83 procent af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger. ne ved kræft begynder at stige allerede i året før diagnosen. Dette mønster ses for alle kræftformer. I gennemsnit har en kræftpatient kr. højere sundhed somkostninger i året før diagnosen, eller 13 procent af den samlede samfundsøkonomiske omkostning, jf. figuren s % diagnoseåret Kilde: Egne beregninger på registerdata i s Statistik 12

8 ne er for de fleste kræftformer stadig højere end i kontrolgruppen 3 år efter diagnosen. Over en femårig periode koster en kræftpatient i gennemsnit sundhedsvæsenet kr. 1.3 Kræft hos mænd Næsten mænd døde af kræft i år Disse dødsfald udgjorde i gennemsnit et tab på 12,8 leveår. Ved udgangen af 2013 levede mænd med en kræftdiagnose. Over perioden har mænd ud af haft en kræftdiagnose. Den hyppigste kræftform blandt mænd er prostatakræft, der ramte mænd i Samme år døde mænd af prostatakræft. De samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved prosta-takræft over en femårig periode er kr. Andre hyppige kræftformer hos mænd er lungekræft, med nye tilfælde og dødsfald i 2013, og tyktarmskræft med nye tilfælde og 641 dødsfald i Kræft hos kvinder Mere end kvinder døde af kræft i år Disse dødsfald udgjorde i gennemsnit et tab på 14,9 leveår. Ved udgangen af 2013 levede kvinder, der inden for de seneste fem år havde fået en kræftdiagnose. Over perioden har kvinder ud af haft en kræftdiagnose. Blandt kvinder er den hyppigste kræftform brystkræft. I 2013 blev kvinder diagnosticeret med brystkræft, mens døde af sygdommen. De samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved brystkræft over en femårig periode er over per patient, eller 1,27 mia. kr. i alt. Også blandt kvinder er lungekræft den næsthyppigst forekommende kræftform, og tyktarmskræft den tredjehyppigste. I 2013 var der nye tilfælde af lungekræft hos kvinder, mens døde af sygdommen. Der var nye tilfælde af tyktarmskræft hos kvinder, og 659 dødsfald. Der har været et nationalt screeningsprogram for livmoderhalskræft siden 1960 erne (Kjøller, Juel et al. 2007). Forekomsten af livmoderhalskræft har været faldende i samme periode. Dele af indførte mammografiscreening (for bryst kræft) for kvinder i alderen allerede i begyndelsen af 1990 erne, mens resten af landet indførte mammografiscreening efter strukturreformen i Umiddelbart herefter sker der en markant stigning i forekomsten, hvilket muligvis kan tilskrives flere nyopdagede tilfælde ved screening. Forekomsten viser en faldende tendens i den allerseneste måling. Kilder Bentzen, J., J. Kjellberg, C. Thorgaard, G. Engholm, breast cancer in Sweden in The European Journal of A. Phillip and H. H. Storm (2013). Costs of illness for melanoma and nonmelanoma skin cancer in Denmark. Health Economics 8(1): McGuire, A., M. Martin, C. Lenz and J. Sollano (2015). European Journal of Cancer Prevention 22(6): Treatment cost of non-small cell lung cancer in three Flachs, E. M., L. Eriksen, M. B. Koch, J. T. Ryd, E. P. Dibba, European countries: comparisons across France, Germany, L. Skov-Ettrup and K. Juel (2015). Sygdomsbyrden i and England using administrative databases. Journal of -sygdomme, Sundhedsstyrelsen. medical economics 18(7): Gruber, E. V., S. Stock and B. Stollenwerk (2012). Breast Moger, T. A., G. M. Bjørnelv and E. Aas (2016). Expected cancer attributable costs in Germany: a top-down approach 10-year treatment cost of breast cancer detected within and based on sickness funds data. PloS one 7(12): e outside a public screening program in Norway. The European Journal of Health Economics: Gundgaard, J., J. N. Nielsen, J. Olsen and J. Sørensen (2003). Increased intake of fruit and vegetables: estimation of Tingstedt, B., E. Andersson, A. Flink, K. Bolin, B. Lindgren impact in terms of life expectancy and healthcare costs. and R. Andersson (2011). Pancreatic cancer, healthcare Public health nutrition 6(01): cost, and loss of productivity: a register-based approach. World journal of surgery 35(10): Heitland, W., P. K. Schädlich, X. Chen, V. Rémy and L. Moro (2013). Annual cost of hospitalization, inpatient rehabilitation and sick leave of anal cancer in Germany. Journal of Dahl and R. Søgaard (2015). Healthcare costs attributable Tipsmark, L. S., C. E. Bünger, M. Wang, S. S. Morgen, B. medical economics 16(3): to the treatment of patients with spinal metastases: a cohort study with up to 8 years follow-up. BMC cancer 15(1): 1. Hjelmgren, J., J. Ceberg, U. Persson and T. A. Alvegård (2003). The cost of treating pancreatic cancer. Acta Oncologica 42(3): Kjøller, M., K. Juel and F. Kamper-Jørgensen (2007). Copenhagen: Statens Inst Folkesundhed, Lidgren, M., N. Wilking and B. Jönsson (2007). Cost of 14 15

9 GRAFISK LAYOUT OG PRINT: PRINT&SIGN, SDU