KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG

Transkript

1 KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG Inge Haunstrup Clemmensen Katrine Hedengran Nedergaard Hans Henrik Storm KRÆFTENS BEKÆMPELSE FADL S FORLAG

2 KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG Forfattere: Overlæge Inge Haunstrup Clemmensen Stud. med. Katrine Hedengran Nedergaard Overlæge Hans Henrik Storm Layout: Carsten Schiøler Tryk: AKA-print A/S ISBN: Bogen er udgivet, trykt og distribueret med støtte fra Aktivitetspuljen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, tips- og lottomidler og Kræftens Bekæmpelse Kopiering tilladt med præcis kildeangivelse Bogen kan købes via og boghandlerne i Danmark. Bogen kan også downloades som pdf-fil på

3 FORORD Denne publikation er en samlet præsentation af de fleste kræftsygdomme i Danmark. Hver sygdom beskrives med væsentlige statistiske data om sygdommens udbredelse samt meget korte beskrivelser af den aktuelle viden om årsagsforhold, diagnose og behandling. Bogen giver et samlet overblik over kræftsygdommenes udbredelse i Danmark i dag og over tid og mulighed for at sammenligne de enkelte kræftformer. Bogen henvender sig til læger, sygeplejersker, journalister og studerende, der ønsker kort og præcis information om kræft i Danmark. Patienter og pårørende kan have større glæde af at læse om de enkelte kræftsygdomme på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside eller i Kræftens Bekæmpelses sygdomspjecer, men kan bruge bogen til at sætte tal på kræftsygdommene. Selv om den enkelte kræftsygdom er sjælden får hver tredje dansker kræft og hver fjerde dør af kræft. en af kræft stiger stadig, men dødeligheden af kræft er ikke stigende. Det skyldes for en stor del den indsats, der er gjort for at forbedre behandlingen. Det er vigtigt, at der fremover gøres en lige så stor indsats for at forebygge de mange nye kræfttilfælde i at opstå. Tobak alene er skyld i en tredjedel af alle kræftdødsfald. Årligt dør danskere af tobaksrelaterede sygdomme. Inge Haunstrup Clemmensen Katrine Hedengran Nedergaard Hans Henrik Storm Kræftens Bekæmpelse September KRÆFT I DANMARK

4

5 INDHOLD Alle kræftformer og forklaring til tabeller og kurver Kræftformernes hyppighed De ti hyppigste kræftformer Kræftforebyggelse Kostråd Læbe Tunge 8 Spytkirtel Mundhule Svælg Spiserør Mavesæk 8 Tyndtarm Tyktarm Endetarm Lever Galdeblære 7 Bugspytkirtel Næse og bihuler Strubehoved Lunge Lungehinde 8 Bryst Livmoderhals Livmoder Æggestok Prostata 8 Testikel Nyre Urinblære Modermærke Hudkræft 8 Øje 7 Hjerne/CNS 7 Skjoldbruskkirtel 7 Knogle 7 Bindevævet 78 Non-Hodgkin 8 Hodgkin 8 Myelomatose 8 Leukæmi 8 Kronisk myeloid leukæmi 88 Akut myeloid leukæmi 89 Kronisk lymfatisk leukæmi 9 Akut lymfatisk leukæmi 9 Klassifikation 9 Ordforklaring 9 Referencer 9 KRÆFT I DANMARK

6 ALLE KRÆFTFORMER OG FORKLARING TIL TABELLER OG KURVER De enkelte kræftsygdomme præsenteres hver for sig på standardiseret vis. Som eksempel præsenteres her alle kræftsygdomme under et. Her angives også kilden til de enkelte tal. STATISTIK Alle Kræftformer Alle kræftformer med undtagelse af hudkræft Antal tilfælde pr. år Dødsfald pr. år Antal tilfælde Prævalens Procent af alle kræftformer % % 8,7% 8,% Ratio mænd/kvinder,, crude, 9,, 9, aldersstandardiseret 9,, 8,9 8, Risiko kumuleret - år, 9,,, kumuleret -7 år,, 8, 7,8 Overlevelse observeret år 8% 7% relativ år % 9% observeret år % % relativ år 9% % observeret år 9% % relativ år % % TABELLER ANTAL TILFÆLDE PR. ÅR 99- Det gennemsnitlige antal nye tilfælde af den pågældende kræftform i Danmark per år 99-. Som det ses, var der knap nye kræfttilfælde om året hos mænd og næsten hos kvinder i denne periode. Datakilde: NORDCAN DØDSFALD PR. ÅR 99- Det gennemsnitlige antal dødsfald ifølge dødsattesterne af den pågældende kræftform i Danmark per år i perioden 99-. Der var 7 7 mænd og 7 kvinder, der døde af kræft om året. Datakilde: NORDCAN ANTAL TILFÆLDE I var der nye tilfælde hos mænd og 7 8 nye tilfælde hos kvinder. Kilde: Cancer incidens i Danmark PRÆVALENSEN Prævalensen for kræft er opgjort som det antal personer, der har fået diagnosen kræft og som er i live en given dato. Her er datoen sat til.. Dvs. 8 9 mænd og kvinder var i live med diagnosen kræft den.. Det kan omregnes til hvor mange danskere, der levede med kræft den.. Det gjorde, % af danske mænd og,8 % af danske kvinder. Hvis hudkræft ikke regnes med, havde, % af mændene og,8 % af kvinderne en kræftdiagnose. Datakilde: Cancer incidens i Danmark PROCENT AF ALLE KRÆFTFORMER % af alle kræftformer: Dette tal angiver den procentdeldel, som den pågældende kræftform udgør af alle kræfttilfældene i Danmark 99- udregnet udfra totaltallet (inkl. hudkræft). Her, for alle kræftformer under et er den selvfølgelig %. Datakilde: Beregnet efter tilfælde for perioden 99- for den enkelte kræftform og total tallet fra NORDCAN KRÆFT I DANMARK

7 RATIO MÆND/KVINDER Dette tal angiver forholdet mellem de aldersstandardiserede rater (se nedenfor) for mænd og kvinder. Er ratio større end er sygdommen hyppigere hos mænd, er den mindre end er den hyppigere hos kvinder. For kræftformer, der kun forekommer hos et køn, er dette tal uden mening og ikke angivet. Samlet for alle kræftformer er ratioen, dvs. at kræftforekomsten samlet er stort set lige stor for mænd og kvinder, når man har taget højde for antallet af mænd og kvinder i de forskellige aldersgrupper i Danmark. Som det ses, er der totalt flere kvinder end mænd, der får kræft ( 97 kvinder og 7 mænd) og ligeså per hundredetusinde hhv. kvinder og mænd, 9 kvinder versus mænd. Datakilde: Beregnet efter aldersstandardiseret incidens for den enkelte kræftform og total tallet fra NORDCAN FOREKOMST CRUDE (CRUDE INCIDENS) Det gennemsnitlige antal tilfælde per år per indbyggere i Danmark 99-. Tallet for alle kræftformer viser, at blandt mænd og kvinder fik henholdsvis mænd og 9 kvinder diagnosen kræft om året. Datakilde: NORDCAN FOREKOMST ALDERSSTANDARDISERET (ALDERSSTANDARDISERET INCIDENS (WSP)) Aldersstandardiseret med World Standard Population (WSP). Dvs. korrigeret for forskel i aldersfordelingen i Danmark og en fiktiv verdensbefolkning. Kræftforekomsten i de enkelte -års aldersgrupper (den aldersspecifikke incidens) vægtes i henhold til den andel disse udgør i en fiktiv verdensbefolkning (WSP) før den samlede incidens for befolkningen udregnes. Standardisering er nødvendig for at kunne sammenligne data fra forskellige lande, idet aldersfordelingen i de enkelte befolkninger ikke er ens. Standardisering er også nødvendig for at kunne sammenligne data fra samme land over en årrække, hvor aldersfordelingen ændrer sig, eller hvor man ønsker at sammenligne forekomsten hos de køn. Som det ses er den aldersstandardiserede incidens lavere end crude incidens, henholdsvis 9 og for mænd og og 9 for kvinder. Dette skyldes, at World Standard Population er yngre end den danske befolkning. Kræft er en sygdom, hvor forekomsten stiger med alderen (se figur for aldersspecifik incidens), og da ældre ikke har så stor vægt som yngre i standardbefolkningen, bliver konsekvensen en lavere incidens, når der foretages standardisering efter verdensbefolkningen. Datakilde: NORDCAN KUMULERET RISIKO Sandsynligheden for at få den pågældende kræftsygdom inden den angivne alder, givet overlevelse til denne alder. Den kumulerede risiko beregnes som -exp(-kumulativ rate). WORLD STANDARD POPULATION Aldersgruppe Vægt - år % -9 år % - år 9% -9 år 9% - år 8% -9 år 8% - år % -9 år % - år % -9 år % - år % -9 år % - år % -9 år % 7-7 år % 7-79 år % 8-8 år,% 8+ år,% KUMULERET RISIKO - ÅR Den forventede procentdel af den danske befolkning, som vil få sygdommen, hvis de lever til de bliver og under den forudsætning, at incidensen er uændret. Datakilde: Cancerregisteret 9- KUMULERET RISIKO -7 ÅR Den forventede procentdel af den danske befolkning, som vil få sygdommen, hvis de lever til de bliver 7 og under den forudsætning, at incidensen er uændret. Datakilde: Cancerregisteret 9- Disse tal angiver sandsynligheden for at henholdsvis en -årig og en 7-årig har pådraget sig den pågældende kræftform. Tallene er beregnede og forudsætter, at kræftforekomsten er uændret i forhold til den periode (99-) hvorfra de grundlæggende tal er opgjort. Det forudsætter også, at der ikke er andre dødsårsager. Den kumulerede risiko for at få kræft, inden man fylder år, er % for mænd og 9% for kvinder, mens risikoen for at få kræft, inden man fylder 7 år, er % for mænd og % for kvinder. Datakilde: Cancerregisteret 9- KRÆFT I DANMARK 7

8 ALLE KRÆFTFORMER OG FORKLARING TIL TABELLER OG KURVER FOREKOMST 9- ALLE KRÆFTFORMER DØDELIGHED 97- ALLE KRÆFTFORMER år år OVERLEVELSE OBSERVERET Også kaldet den absolutte overlevelse. Tallene angiver den procentdel af kræftpatienterne, der var i live hhv., og år efter de havde fået stillet kræftdiagnosen. Tallene refererer til patienter diagnosticeret første gang i hhv for -års overlevelse, 99-9 for -års overlevelse og 98-9 for -års overlevelse. Der er for mange kræftsygdomme forskel på overlevelsen for yngre og ældre patienter, og for hvor udbredt sygdommen er på diagnosetidspunktet. Tallene er ikke korrigeret for dødelighed af anden årsag end kræft, dvs. dødsfald grundet alderdom, anden sygdom end kræft og ulykker indgår i disse tal. Datakilde: Overlevelse for danske kræftpatienter diagnosticeret 98 til 997 og fulgt til år tabeller OVERLEVELSE RELATIV Ved udregningen af den relative overlevelse korrigeres antallet af dødsfald blandt kræftpatienterne for de dødsfald, man skulle forvente i befolkningen. Den relative overlevelse er beregnet ved at dividere den observerede overlevelsesrate med den forventede. Som ovenfor er beregningsgrundlaget et gennemsnit af overlevelsen efter kræft for alle aldersgrupper med en diagnose stillet i 99-97, 99-9 og 98-9 for hhv., og års relativ overlevelse. Ved ganske få kræftsygdomme vil den relative overlevelse overstige %. Det skyldes, at personer med disse kræftformer som gruppe har bedre overlevelse end normalbefolkningen. Datakilde: Overlevelse for danske kræftpatienter diagnosticeret 98 til 997 og fulgt til år tabeller KURVER FOREKOMST 9- Aldersstandardiserede (WSP) incidens rater for Danmark 9-. Dvs. forekomst af nye kræfttilfælde anmeldt til Cancerregistret, korrigeret for forskelle i alderssammensætningen gennem årene. Datakilde: Cancerregistret 9- DØDELIGHED 97- Aldersstandardiserede (WSP) mortalitets rater for Danmark 97-. Dvs. dødelighed af kræft indberettet fra dødsattester, korrigeret for forskelle i alderssammensætningen gennem årene. Der vil altid være forskelle mellem forekomst og dødelighed, da diagnosen ofte stilles et andet kalenderår end døden indtræder og patienten har en anden alder ved død end ved diagnose. Desuden behøver sygdommen ikke være registreret som dødsårsag på dødsattesten. Datakilde: NORDCAN Der findes for hver kræftform sæt kurver, der beskriver udviklingen i den aldersstandardiserede forekomst (incidens) og dødelighed (mortalitet) over tid. Kræftforekomsten er registreret i Cancerregisteret siden 9, mens organspecifik dødelighed på dødsattesterne er mangelfuldt registreret indtil 9 og først medtaget fra 97 i denne bog. Tallene er aldersstandardiseret med World Standard Population. Dvs. korrigeret for forskel i aldersfordelingen i Danmark og en fiktiv verdensbefolkning. Herved kan tallene fra en årrække, hvor aldersfordelingen har ændret sig sammenlignes. Ligeledes er det muligt at foretage en sammenligning mellem kønnene. De anførte årstal er midteråret for de års intervaller tallene opgøres i. Som det ses, er der en fortsat betydelig tilvækst i antallet af 8 KRÆFT I DANMARK

9 kræfttilfælde for både mænd og kvinder, selv når der som her, er korrigeret for befolkningssammensætningen over tid. en har været stagnerende siden firserne og med en tendens til et fald for mændene. FOREKOMST OG DØDELIGHED (aldersspecifik incidens og mortalitet) for mænd og kvinder Antal nye tilfælde og antal dødsfald divideret med antal personår i hver aldersgruppe per danskere for -års aldersgrupper af mænd og kvinder i Danmark i perioden 99-. Aldersgruppen 8 år indeholder alle over 8. Datakilde: NORDCAN (leukæmier, Cancerregistret 9-) Den aldersspecifikke forekomst og dødelighed indenfor et givet år er ikke nødvendigvis sammenhængende. Der kan gå adskillige år mellem kræftdiagnosen og døden. Dette betyder foruden en tidsmæssig forskydning mellem diagnose og død, at patienten er ældre, det alene kan skabe en kunstig forskel mellem forekomst og dødelighed. Kræftpatienten behøver yderligere ikke at dø af kræft. Normalt vil forekomsten overstige dødeligheden, men for nogle organer kan man se, at dødeligheden overstiger forekomsten i enkelte aldersgrupper. Umiddelbart ligner det en umulighed, men kan f.eks. skyldes, at forekomsten er højere iblandt yngre, der kombineret med en god overlevelse vil medføre et forskudt toppunkt mod ældre for dødelighedskurven. Fænomenet ses ligeledes ved kræftformer, hvor forekomsten er faldende over tid (kræft i maven), og ved kræftformer hvor kræftdødsårsagen i cancerregisteret ofte bliver revideret til en anden diagnose f.eks. kræftdødsårsag ventrikelcancer, men anmeldt i Cancerregisteret som oesophaguscancer. Endelig ses dødeligheden at overstige forekomsten ved kræft i organer, hvor der ofte metastaserer til som lever og MÆND 99- ALLE KRÆFTFORMER UNDTAGEN HUDKRÆFT Alder KVINDER 99- ALLE KRÆFTFORMER UNDTAGEN HUDKRÆFT Alder KRÆFT I DANMARK 9

10 ALLE KRÆFTFORMER OG FORKLARING TIL TABELLER OG KURVER lunger; her skyldes det, at dødsattesten (fejlagtigt) har angivet kræftformen som det organ metastaserne er i (f.eks. død af leverkræft) i modsætning til Cancerregisteret, hvor kræftsygdommen angives til det organ, hvor kræftsygdommen udgår fra (f.eks. bryst). INTERNATIONAL VARIATION Aldersstandardiseret incidens i en periode midt i 99'erne anført for det land cancerregisteret ligger i. Datakilde: Cancer Incidence in Five Continents Vol. VIII Cancerregistrering, der dækker en hel nation, findes kun få steder. Mange lande har i stedet regionale cancerregistre, og der kan være store forskelle i kræftforekomsten fra region til region. Fra lande med flere registre har vi valgt de registre med det største befolkningsgrundlag, og kun registre med et befolkningsgrundlag på over en million indbyggere er medtaget. Der er udvalgt lande med skyldig hensyntagen til repræsentation fra de fleste verdensdele, men desværre findes der ingen registrering af betydning i Afrika. Forskelle i fordelingen af alle kræftformer under et, er ikke så meningsfyldt som forskelle observeret for de enkelte former. Mange hypoteser om betydningen af f.eks. kostfaktorer, miljøfaktorer etc. for kræftforekomster udspringer af studiet af internationale forskelle. INTERNATIONAL VARIATION ALLE KRÆFTFORMER DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA DE UDVALGTE CANCERREGISTRE Land Navn på register Befolkning År Australien New South Wales Brasilien Goiânia Canada Canada Costa Rica Costa Rica Danmark Danmark Estland Estonia Filippinerne Phillippines, Rizal Hviderusland Belarus Indien India, Delhi Israel Israel Japan Osaka Prefecture Kina China, Shanghai New Zealand New Zealand Norge Norway Polen Poland, Warsaw City Puerto Rico USA, Puerto Rico Slovakiet Slovakia Sverige Sweden Schweiz Zürich Tjekkiet Czech Republic Tyskland Saarland UK UK, England USA USA, SEER Datakilde: Cancer Incidence in Five Continents Vol. VIII KRÆFT I DANMARK

11 ALLE KRÆFTFORMER OG FORKLARING TIL TEKST FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Faktorer som sikkert eller med meget stor sandsynlighed øger risikoen. Ingen af de nævnte faktorer er eneårsag. Hvis der er nævnt flere faktorer, kan disse ikke ligestilles. Det er vigtigt at understrege at de fleste risikofaktorer har lang latenstid (-- år). FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Faktorer som sandsynligvis øger risikoen, men hvor kun en enkelt eller få undersøgelser peger på risikoen, eller risikoen endnu kun er teoretisk, eller hvor flere undersøgelser ikke peger entydigt i samme retning. BESKYTTENDE FAKTORER Faktorer der sikkert eller med meget stor sandsynlighed beskytter mod sygdommen. HVEM HAR ØGET RISIKO? Oplysninger under dette punkt stammer fra undersøgelser, der har vist, at en afgrænset gruppe har øget risiko. Det kan være en erhvervsgruppe, personer med særlig levevis eller særlige fysiske karakteristika m.v. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Alle nævnte symptomer kan have anden årsag, og sygdommen kan have andre symptomer end de der nævnes. DIAGNOSE De mest anvendte undersøgelser til at stille en sikker diagnose. BEHANDLING De i øjeblikket mest anvendte behandlingsformer; enten enkeltvis eller i kombination (palliativ behandling medtaget). PROGNOSE Kræft er en alvorlig sygdom, og udfra det skal prognosen vurderes. Overlevelsen bedømmes som virkelig god, når fem års overlevelsen er mellem 9 og %, meget god mellem 7 og 9%, god mellem og 7%, rimelig god mellem og %, ikke god mellem og %, dårlig mellem og % og meget dårlig under %. FOREBYGGELSE Her anføres enkle praktiske råd til at forebygge sygdommen. SCREENING Screening for at opspore sygdomme så tidligt som muligt er aktuel, hvis sygdommen er et vigtigt sundhedsproblem, hvis der findes en egnet test eller undersøgelsesmetode, hvis der findes en acceptabel behandling, hvis sygdommen findes på et tidspunkt, hvor behandlingen er mere effektiv (eller endnu kun er et forstadie) og hvis omkostningerne står i et rimeligt forhold til sundhedsvæsenets øvrige udgifter. Ingen egnede metoder kan dække over, at et eller flere af disse punkter ikke er opfyldt. KRÆFT I DANMARK

12 KRÆFTFORMERNES HYPPIGHED I DANMARK 99- KVINDER Aldersstandardiseret rate pr.. Bryst 8,, Hud,7, Lunge, 7,9 Tyktarm 8,8, Modermærke,7,8 Ovarie,7 9,7 Hjerne/CNS,8,77 Livmoder,,8 Livmoderhals,9,9 Endetarm,9, Urinblære 8,7,9 Non-Hodgkin 7,9, Bugspytkirtel,, Nyre,7, Akut leukæmi,88,97 Mave,9,7 Kronisk leukæmi,7, Skjoldbruskkirtel,8, Andre kvindelige kønsorganer,,8 Myelomatose,, Lever,89, Spiserør,8,8 Bløddele,7, Hodgkin,, Galdeblære,, Svælg,, Mund,, Strubehoved,,7 Øje,9, Livmoder ikke specificeret,79,99 Tunge,7, Knogle,,7 Tyndtarm,7,9 Næse og bihuler,9, Spytkirtler,8, Læbe,, Lungehinde,9,8 MÆND Aldersstandardiseret rate pr.. Hud,9, Lunge 7,, Prostata,7 9,8 Urinblære 9, 9, Tyktarm,,8 Endetarm 7, 7,9 Hjerne/CNS,8,7 Modermærke,,7 Non-Hodgkin,,97 Testikel 9,, Bugspytkirtel 7,9 7,98 Nyre 7,,8 Mave 7,, Kronisk leukæmi,,9 Spiserør,, Strubehoved,7,8 Akut leukæmi,,7 Svælg,9, Lever,8,9 Myelomatose,9, Mund,7,7 Hodgkin,, Bløddele,,7 Tunge,88,8 Lungehinde,7,7 Læbe,7,9 Galdeblære,,9 Skjoldbruskkirtel,, Andre mandlige kønsorganer,,9 Øje,, Næse og bihuler,9, Knogle,9, Tyndtarm,7, Spytkirtel,7,9 Bryst,9,9 Opmærksomheden henledes på at følgende kræftformer fra listen ikke er medtaget i bogen: andre kvindelige kønsorganer (ICD C-, C7,79), livmoder ikke specificeret (ICD C-+C8), bløddele (ICD C7+C,) og andre mandlige kønsorganer (ICD C+C). De er ikke medtaget på grund af den sjældne forekomst, eller fordi de er vanskelig klassificerbare. Kilde: NORDCAN KRÆFT I DANMARK

13 DE TI HYPPIGSTE KRÆFTFORMER MÆND ALLE NYE TILFÆLDE Hud Lunge Prostata Tyktarm Urinblære Endetarm Modermærke Hjerne/CNS Leukæmi Nyre KVINDER ALLE NYE TILFÆLDE Bryst Hud Lunge Tyktarm Livmoder Æggestok Modermærke Hjerne/CNS Endetarm Urinblære KRÆFT I DANMARK

14 KRÆFTFOREBYGGELSE Antallet af nye kræfttilfælde er steget fra godt 9 i midten af 9'erne til over ved årtusindskiftet, altså mere end en tredobling af nye tilfælde. Tager man forbehold for ændringer i alderssammensætningen (aldersstandardiserede tal) er dødeligheden faldet for mænd og ikke steget for kvinder siden firserne, mens forekomst er steget med over 8% for mænd og mere end 8% for kvinder i samme periode. Så selvom forekomsten af kræft stadig stiger stærkt, er dødeligheden af kræft ikke stigende. Forebyggelsen må intensiveres, hvis stigningen i kræft skal stoppe. Mange former for kræft opstår, uden at vi kender årsagen. Derfor ved vi heller ikke, hvordan de kan forebygges. Der er imidlertid en række kræftformer, hvor der er fundet årsagssammenhænge, som kan forebygges. I den sidste fem års periode døde 887 danskere af lungekræft - det er % af alle kræftdødsfald. Lungekræft er den kræftform flest danskere dør af paradoksalt fordi lungekræft effektivt kan forebygges. I tabellen er listet nogle af de bedst undersøgte kræftfaktorer, som vi i forebyggelsesøjemed kan ændre på, og det er angivet hvor mange kræfttilfælde, der skønnes at kunne være undgået år i Danmark. Udover de i tabellen nævnte faktorer er kost og fysisk aktivitet kendte forebyggelsesfaktorer. Der kan der forebygges kræft ved at spise mere frugt og grønt og mindre animalsk fedt, men der er ikke sat tal på forebyggelsespotentialet for kost. Fysisk aktivitet potentialet skønnes at være 7 (beregnet fra ætiologisk fraktioner fra IARC Weight Control and Physical Activity). Årsag Hvis. Antal der kan forebygges Tobak Hvis rygning ophørte Sol* Ved hensigtsmæssig beskyttelse mod solens stråler 9 Infektioner Hvis infektioner med HPV og Helicobacter pylori forebygges eller behandles Alkohol ** Hvis et overforbrug af alkohol ophørte Arbejdsmiljø Hvis udsættelse for kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen ophørte 7 Ioniserende stråling Hvis udsættelse for ioniserende stråling ophørte 7 Svær overvægt Hvis svær overvægt kunne undgås * kun modermærke ** tilfælde fra spiserør, mundhule, lever, svælg, strube kilde: Avoidable cancers in the Nordic countries + tilfælde fra brystkræft beregnet fra ætiologisk fraktion fra European Code Against Cancer Kilde: Avoidable cancers in the Nordic countries KRÆFT I DANMARK

15 HVAD KAN DU SELV GØRE? RYGNING Lad være med at ryge. Hvis du ryger, så hold op. Hvis du ikke kan holde op, så undgå at ryge indendørs. Undgå at opholde dig i rum, hvor der ryges eller har været røget. FEDME Undgå at blive fed. Hold normalvægten. FYSISK AKTIVITET Vær fysisk aktiv hver dag. FRUGT OG GRØNT Spis forskellige slags frugt og grønt hver dag. Spis mindst seks portioner frugt og grønt om dagen. Begræns dit forbrug af madvarer, som indeholder animalsk fedt. ALKOHOL Begræns dit forbrug af alkohol. Som mand bør du ikke drikke mere end to genstande om dagen. Som kvinde bør du ikke drikke mere end en genstand om dagen - det gælder både vin, øl og spiritus. SOLDYRKNING Undgå overdreven soldyrkning. Det er særlig vigtigt at beskytte børn og unge mod solen samt mennesker med sart hud. SIKKERHEDS- OG HELBREDSINSTRUKTIONER Følg sikkerheds- og helbredsinstruktioner på stoffer, som kan være kræftfremkaldende. Følg råd fra myndighederne om strålebeskyttelse. SCREENING Deltag i screeningstilbud HVAD KAN SAMFUNDET GØRE? Det, vi selv gør for at undgå kræft, betyder meget. Men det er ikke nok. Det er også nødvendigt, at samfundet via politikerne gør en indsats for at forebygge kræft. STRENGERE REGLER OMKRING KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER Indfør strenge regler for at forebygge enhver form for omgang med kræftfremkaldende stoffer herunder passiv røg. SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT bør tilbydes screening for livmoderhalskræft fra de er til de er 9 år. Screeningstilbuddet skal være i overensstemmelse med European Guidelines for Quality Assurance in Cervical Screening. SCREENING FOR BRYSTKRÆFT bør tilbydes screening for brystkræft (mammografiscreening) fra de er år. Screeningstilbuddet skal være i overensstemmelse med European Guidelines for Quality Assurance in Mammography. SCREENING FOR TARMKRÆFT Såvel mænd som kvinder bør tilbydes screening for tyk- og endetarmskræft fra -års alderen. Der bør udarbejdes retningslinjer for screeningsprogrammet. VACCINATION Alle bør tilbydes vaccination for leversygdommen Hepatitis B. Kilde: European Code Against Cancer. Overstående råd er udarbejdet af europæiske kræftforskere og tilpasset danske forhold. KOSTRÅDENE Spis frugt og grønt om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst minutter om dagen Kilde: Fødevarestyrelsen KRÆFT I DANMARK

16 LÆBEKRÆFT CANCER LABII ORIS STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99-7 Dødsfald pr. år 99- Antal tilfælde Prævalens Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder, crude,8,9 aldersstandardiseret,7, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 9% % relativ år 99% % observeret år 7% 79% relativ år 99% 99% observeret år 8% 7% relativ år 9% 9% FOREKOMST Ikke hyppig hos mænd og sjælden hos kvinder. Sjældent forekommende før års alderen. en stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID Uændret for kvinder, faldende tendens for mænd. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er under en halv procents risiko for at få læbekræft. DØDELIGHED Den lave dødelighed afspejler den gode prognose. INTERNATIONAL VARIATION Høje rater i Australien og Hviderusland. Lave rater i Asien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Sollys Tobaksrygning HVEM HAR ØGET RISIKO? Personer med udendørserhverv Rygere SCREENING Ingen organiseret. Området tilgængeligt for selvinspektion. FOREKOMST 9- LÆBEKRÆFT DØDELIGHED 97- LÆBEKRÆFT år år LÆBEKRÆFT

17 SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Knude eller sår, der ikke viser tydelig helingstendens efter dage. MÆND 99- LÆBEKRÆFT DIAGNOSE Biopsi BEHANDLING Operation Strålebehandling PROGNOSE Meget god. Den observerede overlevelse efter år er over 7% for både mænd og kvinder, og den relative overlevelse er 99%. FOREBYGGELSE Undgå tobak og beskyt læberne mod solen Alder KVINDER 99- LÆBEKRÆFT Alder INTERNATIONAL VARIATION LÆBEKRÆFT DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA LÆBEKRÆFT 7

18 TUNGEKRÆFT CANCER LINGUAE STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99-7 Dødsfald pr. år 99- Antal tilfælde 7 Prævalens 8 Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder,7 crude,7, aldersstandardiseret,9,7 Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 7% % relativ år 9% 7% observere år % 7% relativ år 8% % observeret år % 9% relativ år % % FOREKOMST Tungecancer er en sjælden kræftform hos både mænd og kvinder. Der er få tilfælde før års alderen, men forekomsten stiger herefter. UDVIKLING OVER TID en har været stigende siden 9, især blandt mænd. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er under en halv procents risiko for at få kræft i tungen. DØDELIGHED en fulgte tidligere forekomsten, men det ser ud til at dødeligheden stagnerer for den sidste fem års periode, mens forekomsten fortsat stiger. INTERNATIONAL VARIATION Høj forekomst i Indien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Tobaksrygning Stort alkoholforbrug Røgfri tobak HVEM HAR ØGET RISIKO? Rygere FOREKOMST 9- TUNGEKRÆFT DØDELIGHED 97- TUNGEKRÆFT år år 8 TUNGEKRÆFT

19 SCREENING Ingen organiseret. Det er ikke undersøgt om regelmæssig undersøgelse af mundhulen forøger overlevelsen, men tidlig diagnose forbedrer prognosen væsentligt. Tungen og mundhulen bør inspiceres ved f.eks. tandlægebesøg. MÆND 99- TUNGEKRÆFT 8 SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Knude eller sår på tungen, der ikke viser tydelig helingstendens efter dage. Smerter Hævede lymfeknuder på halsen Talebesvær DIAGNOSE Biopsi BEHANDLING Operation Strålebehandling PROGNOSE Ikke god Alder KVINDER 99- TUNGEKRÆFT FOREBYGGELSE Undgå tobak og stort alkoholforbrug Alder INTERNATIONAL VARIATION TUNGEKRÆFT DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA 8 8 TUNGEKRÆFT 9

20 KRÆFT I SPYTKIRTLERNE CANCER GLANDULAE SALIVARIAE STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år 99-8 Antal tilfælde Prævalens 99 9 Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder, crude,,9 aldersstandardiseret,8, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 8% 9% relativ år 88% 97% observeret år % % relativ år 7% % observeret år % % relativ år % 79% FOREKOMST Spytkirtelcancer er en sjælden kræftform. en stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID en stagnerende fra 97. en er uændret. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er under en halv procents risiko for at få kræft i spytkirtlerne. DØDELIGHED en afspejler prognosen. INTERNATIONAL VARIATION Der er ikke markant international variation. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Ioniserende stråling SCREENING Ingen egnede metoder. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Knude eller hævelse Facialisparese FOREKOMST 9- KRÆFT I SPYTKIRTLERNE DØDELIGHED 97- KRÆFT I SPYTKIRTLERNE år år KRÆFT I SPYTKIRTLERNE

21 DIAGNOSE Biopsi BEHANDLING Operation Strålebehandling PROGNOSE God. FOREBYGGELSE Undgå unødig stråling. MÆND 99- KRÆFT I SPYTKIRTLERNE Alder KVINDER 99- KRÆFT I SPYTKIRTLERNE Alder INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I SPYTKIRTLERNE DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA KRÆFT I SPYTKIRTLERNE

22 KRÆFT I MUNDHULEN CANCER ORIS STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99-7 Dødsfald pr. år 99-8 Antal tilfælde 77 Prævalens 7 Procent af alle kræftformer,8%,% Ratio mænd/kvinder, crude,,7 aldersstandardiseret,, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 7% 79% relativ år 77% 8% observeret år % % relativ år % % observeret år 8% % relativ år 8% % FOREKOMST Kræft i mundhulen er ikke hyppig. Den forekommer sjældent før års alderen, men forekomsten stiger herefter med alderen. UDVIKLING OVER TID En stigende tendens, især for mænd. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er under en halv procents risiko for at få denne cancerform. DØDELIGHED en stiger ligesom forekomsten. INTERNATIONAL VARIATION Høj forekomst flere steder i Europa og i Indien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Tobaksrygning Røgfri tobak Stort alkoholforbrug Synergistisk effekt mellem tobak og alkohol FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Fejlernæring (jernmangel, A, B og C vitamin mangel) Dårlig mundhygiejne Virus FOREKOMST 9- KRÆFT I MUNDHULEN DØDELIGHED 97- KRÆFT I MUNDHULEN år år KRÆFT I MUNDHULEN

23 HVEM HAR ØGET RISIKO? Rygere SCREENING Ingen organiseret. Det er ikke undersøgt om regelmæssig undersøgelse af mundhulen forøger overlevelsen, men tidlig diagnose forbedrer prognosen væsentligt. Tungen og mundhulen bør inspiceres ved f.eks. tandlægebesøg. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Sår eller knude som ikke viser tydelig helingstendens indenfor dage Smerter Hævede lymfeknuder på halsen DIAGNOSE Biopsi MÆND 99- KRÆFT I MUNDHULEN Alder KVINDER 99- KRÆFT I MUNDHULEN 8 BEHANDLING Operation Strålebehandling PROGNOSE Ikke god. FOREBYGGELSE Undgå tobak og stort alkoholforbrug INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I MUNDHULEN Alder DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA 8 8 KRÆFT I MUNDHULEN

24 KRÆFT I SVÆLGET CANCER PHARYNGIS STATISTIK Antal tilfælde pr. år Dødsfald pr år 99-8 Antal tilfælde 77 9 Prævalens 7 Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder,7 crude,7, aldersstandardiseret,, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år % % relativ år % % observeret år % % relativ år % % observeret år % 9% relativ år 9% % FOREKOMST Sygdommen forekommer kun sjældent før års alderen og forekomsten stiger til års alderen for mænd og år for kvinder, men falder så. UDVIKLING OVER TID Siden halvfjerdserne har der været stigning i forekomsten, især hos mænd. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR): Der er under en halv procents risiko for at få sygdommen. DØDELIGHED Stigningen i forekomst og dødelighed følges indtil 99, herefter fald i dødelighed trods forsat stigning i forekomst hos mænd. Det skyldes formentligt en omsætningsfejl i databasen NORDCAN, så nogle dødsfald i svælg registreres under mund. INTERNATIONAL VARIATION følger ikke noget mønster i de forskellige verdensdele, men der er høj forekomst på Filippinerne, i Slovakiet og i Tyskland. FAKTORER DER FORØGER RISIKOEN Tobaksrygning Røgfri tobak Stort alkoholforbrug FOREKOMST 9- KRÆFT I SVÆLGET DØDELIGHED 97- KRÆFT I SVÆLGET år år KRÆFT I SVÆLGET

25 FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Fejlernæring (jernmangel, A, B og C vitamin mangel) MÆND 99- KRÆFT I SVÆLGET HVEM HAR ØGET RISIKO? Rygere SCREENING Ingen organiseret. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Næseblødning Næseforstoppelse Hørenedsættelse Smerter (øre, svælg) Synkebesvær Hævet lymfeknude på halsen Alder KVINDER 99- KRÆFT I SVÆLGET 8 DIAGNOSE CT-scanning MR-scanning Biopsi BEHANDLING Strålebehandling Operation Kemoterapi Alder PROGNOSE Ikke god. INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I SVÆLGET FOREBYGGELSE Undgå tobak og stort alkoholforbrug. DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA 7 7 KRÆFT I SVÆLGET

26 KRÆFT I SPISERØRET CANCER OESOPHAGI STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år Antal tilfælde 8 Prævalens 8 Procent af alle kræftformer,7%,% Ratio mænd/kvinder, crude 9,,8 aldersstandardiseret,,8 Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,7, Overlevelse observeret år % % relativ år 7% 7% observeret år % 7% relativ år % 8% observeret år % % relativ år % % FOREKOMST Ikke nogen hyppig kræftform. Ses næsten ikke før års alderen. en stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID Siden 98 er forekomsten stigende, især blandt mænd. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er knap en procents risiko for mænd og under en halv procents risiko for kvinder for at få kræft i spiserøret. DØDELIGHED en er næsten sammenfaldende med forekomsten grundet den meget dårlige overlevelse. INTERNATIONAL VARIATION Der er meget store geografiske variationer. Høj forekomst ses bl.a. i Kina. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Stort alkoholforbrug Tobaksrygning Synergistisk effekt mellem tobak og alkohol Ioniserende stråling Overvægt FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Varme drikke indtaget, mens temperaturen stadig er meget høj. Fejlernæring FOREKOMST 9- KRÆFT I SPISERØRET DØDELIGHED 97- KÆFT I SPISERØRET år år KRÆFT I SPISERØRET

27 Opium Infektioner (svampe, virus) FAKTORER DER BESKYTTER Frugt og grønt HVEM HAR ØGET RISIKO? Lav social klasse Rygere SCREENING Ingen egnede metoder MÆND 99- KRÆFT I SPISERØRET 8 7 SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Synkebesvær Opgylpninger/opkastninger Brændende fornemmelse i spiserøret Fornemmelse af fremmedlegeme i spiserøret Smerter Hæshed Vægttab Alder KVINDER 99- KRÆFT I SPISERØRET DIAGNOSE Endoskopi med vævsprøve Endoskopisk ultralydsundersøgelse CT-skanning MR-skanning BEHANDLING Operation Strålebehandling Kemoterapi PROGNOSE Meget dårlig. Omkring % er i live efter år. FOREBYGGELSE Undgå tobak og stort alkoholforbrug INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I SPISERØRET DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA Alder 8 8 KRÆFT I SPISERØRET 7

28 KRÆFT I MAVESÆKKEN CANCER VENTRICULI STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99-9 Dødsfald pr. år Antal tilfælde Prævalens 7 Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder, crude, 7, aldersstandardiseret 7,, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,9, Overlevelse observeret år % 8% relativ år % 9% observeret år % % relativ år % % observeret år % 9% relativ år % % FOREKOMST Ventrikelcancer er blandt de hyppigste kræftformer blandt mænd og kvinder. Sygdommen er sjælden før års alderen, hvorefter forekomsten tiltager med stigende alder. UDVIKLING OVER TID en af ventrikelcancer er faldet stærkt siden 9, men er stadig en relativ hyppig sygdom. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er knap en procents risiko for mænd og under en halv procents risiko for, at kvinder får sygdommen. DØDELIGHED og forekomst er stort set sammenfaldende grundet den dårlige prognose. INTERNATIONAL VARIATION Den højeste forekomst findes i Japan, Kina og Korea, lavere forekomst i Vesteuropa og lavest forekomst i USA og Indien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Infektion med bakterien Helicobacter pylori (mavekræft forekommer næppe uden Hp infektion) Ioniserende stråling Rygning FOREKOMST 9- KRÆFT I MAVESÆKKEN DØDELIGHED 97- KRÆFT I MAVESÆKKEN år år 8 KRÆFT I MAVESÆKKEN

29 FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Nitrosaminer Familiær disposition Blodtype A Salt Mavepolypper FAKTORER DER BESKYTTER Frugt og grønt MÆND 99- KRÆFT I MAVESÆKKEN 8 HVEM HAR ØGET RISIKO? Patienter med Atrofisk Gastritis Patienter med Intestinal Metaplasi Personer i lav socialgruppe Rygere SCREENING Aktuelt ingen velegnede metoder til generel screening. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Halsbrand Kvalme Blødning Smerter Træthed, vægttab, blodmangel Alder KVINDER 99- KRÆFT I MAVESÆKKEN 7 DIAGNOSE Gastroskopi med biopsi Røntgenundersøgelse med kontrast BEHANDLING Operation Strålebehandling Kemoterapi PROGNOSE Dårlig, under % er i live efter år. FOREBYGGELSE Antibiotikabehandling af Helicobacter Pylori infektioner Undgå rygning INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I MAVESÆKKEN DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA Alder KRÆFT I MAVESÆKKEN 9

30 KRÆFT I TYNDTARMEN CANCER INTESTINI TENUIS STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år Antal tilfælde Prævalens 7 Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder, crude,, aldersstandardiseret,8, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år % % relativ år % % observeret år 7% 7% relativ år % % observeret år % % relativ år 9% % FOREKOMST Det er en sjælden sygdom. en stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID Der er praktisk taget ikke sket nogen ændring i forekomsten over tid. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er under en halv procents risiko for at få sygdommen. DØDELIGHED Der er ikke sket ændringer i dødeligheden. INTERNATIONAL VARIATION International variation er vanskelig at bedømme grundet cancerens sjældenhed. FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Rygning HVEM HAR ØGET RISIKO? Patienter med Crohns sygdom Patienter med Peutz-Jeghers Syndrom Patienter med Gaardners Syndrom Patienter med FAP Patienter med Non Tropisk Sprue (coeliaki) SCREENING Ingen egnede metoder FOREKOMST 9- KRÆFT I TYNDTARMEN DØDELIGHED 97- KRÆFT I TYNDTARMEN år år KRÆFT I TYNDTARMEN

31 SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Smerter Træthed Vægttab Blodmangel Ileus MÆND 99- KRÆFT I TYNDTARMEN DIAGNOSE Operation Røntgenundersøgelse med dobbeltkontrast CT-scanning Alder BEHANDLING Operation Strålebehandling Kemoterapi PROGNOSE Ikke god KVINDER 99- KRÆFT I TYNDTARMEN Alder INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I TYNDTARMEN DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA KRÆFT I TYNDTARMEN

32 KRÆFT I TYKTARMEN CANCER COLI STATISTIK Antal tilfælde pr. år Dødsfald pr. år Antal tilfælde Prævalens 8 7 Procent af alle kræftformer,% 7,% Ratio mænd/kvinder, crude,,8 aldersstandardiseret, 8,8 Risiko kumuleret - år,9,8 kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år % % relativ år % 9% observeret år % 9% relativ år % 9% observeret år 8% % relativ år 8% % FOREKOMST Coloncancer er en hyppig kræftform både hos mænd og kvinder. Sygdommen er sjælden før år alderen, hvorefter forekomsten stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID en af coloncancer har i mange år været stigende, men ser nu ud til at stagnere blandt kvinder. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er ca., % risiko for at få coloncancer. DØDELIGHED en har været stort set uændret gennem de sidste år. INTERNATIONAL VARIATION Høj forekomst findes i Vesteuropa og Nordamerika, lavere forekomst i Østeuropa, og lav forekomst i Indien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Familiær disposition Overvægt FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Alkohol Rygning Rødt kød (ko, svin, lam) Forarbejdet kød (pålæg) BESKYTTENDE FAKTORER Fysisk aktivitet Fibre Frugt og grønt FOREKOMST 9- KRÆFT I TYKTARMEN DØDELIGHED 97- KRÆFT I TYKTARMEN år år KRÆFT I TYKTARMEN

33 HVEM HAR ØGET RISIKO? Patienter med (FAP) Familier med sjældne arvelige sydomme SCREENING Aktuelt gennemføres flere undersøgelser for at belyse effekten af en simpel kemisk undersøgelse for blod i afføringen, evt. efterfulgt af kikkert eller røntgenundersøgelse af tarmen. MÆND 99- KRÆFT I TYKTARMEN SYMPTOMER, SOM BØR FORANLEDIGE NÆRMERE UNDERSØGELSE Ændrede afføringsvaner (bl.a. skiftende hård og løs afføring) i mere end to uger Blod og/eller slim Ubehag og/eller smerter i abdomen Fordøjelsesbesvær Træthed, vægttab, blodmangel, feber Ileus DIAGNOSE Koloskopi med biopsi (Røntgenundersøgelse med dobbeltkontrast) Alder KVINDER 99- KRÆFT I TYKTARMEN BEHANDLING Operation Kemoterapi (Strålebehandling) PROGNOSE Afhænger af størrelse og udbredelse. Den observerede års overlevelse er under % og den relative under %. FOREBYGGELSE Følg de officielle kostråd, se side INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I TYKTARMEN DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA Alder KRÆFT I TYKTARMEN

34 KRÆFT I ENDETARMEN CANCER RECTI STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99-7 Dødsfald pr. år Antal tilfælde 8 97 Prævalens 9 Procent af alle kræftformer,%,9% Ratio mænd/kvinder, crude 8,8, aldersstandardiseret 7,, Risiko kumuleret - år,9, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 8% 7% relativ år 7% 7% observeret år % 9% relativ år % 8% observeret år 8% % relativ år % 7% FOREKOMST Rectumcancer er blandt de ti hyppigste kræftsygdomme. Sygdommen er sjælden før år alderen, hvorefter forekomsten stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID Der er et svagt fald over tid i forekomsten af rectumcancer i modsætning til coloncancer, der stiger. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er knap % risiko for mænd, og ca. % risiko for at kvinder får rectumcancer. DØDELIGHED en følger forekomsten på et lavere niveau svarende til prognosen. INTERNATIONAL VARIATION Høj forekomst findes i Nordeuropa, lavere forekomst i Nordamerika og lavest i Indien. FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Rygning HVEM HAR ØGET RISIKO? Patienter med FAP FOREKOMST 9- KRÆFT I ENDETARMEN DØDELIGHED 97- KRÆFT I ENDETARMEN år år KRÆFT I ENDETARMEN

35 SCREENING Aktuelt gennemføres flere undersøgelser for at belyse effekten af en simpel kemisk undersøgelse for blod i afføringen, evt. efterfulgt af kikkert- eller røntgenundersøgelse af tarmen. MÆND 99- KRÆFT I ENDETARMEN SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Ændrede afføringsvaner (bl.a. skiftende hård og løs afføring) i mere end to uger Blod og/eller slim Ubehag og/eller smerter ved afføring Træthed, vægttab, blodmangel, feber DIAGNOSE Rektaleksploration Sigmoideskopi Rectoskopi BEHANDLING Operation Strålebehandling Kemoterapi Alder KVINDER 99- KRÆFT I ENDETARMEN 8 PROGNOSE Ikke god Alder INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I ENDETARMEN DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA KRÆFT I ENDETARMEN

36 LEVERKRÆFT CANCER HEPATIS STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år 99- Antal tilfælde 8 Prævalens 97 9 Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder, crude,,8 aldersstandardiseret,8,9 Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år % 9% relativ år % % observeret år % % relativ år % % observeret år % % relativ år % % FOREKOMST Leverkræft er ikke hyppig. en stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID en var stigende indtil 98, men viser nu stagnerende tendens for mænd og faldende tendens for kvinder. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er under en halv procents risiko for at få leverkræft. DØDELIGHED en har været stigende siden midt i firserne, men afspejler måske, at metastaser til leveren fejlagtigt bliver registreret som primær levercancer på dødsattesterne. INTERNATIONAL VARIATION En kræftform med meget store internationale forskelle. Høj forekomst i Asien, lav forekomst i USA og Nordeuropa. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Hepatitis B virus (HBV) Hepatitis C virus (HCV) Lever cirrose Thorotrast (radioaktivt kontrastmiddel) Faktorer i arbejdsmiljøet (vinyl chlorid monomere) Aflatoxin Rygning FOREKOMST 9- LEVERKRÆFT DØDELIGHED 97- LEVERKRÆFT år år LEVERKRÆFT

37 FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Stort alkoholforbrug Anaboliske steroider Jernophobning HVEM HAR ØGET RISIKO? Patienter med levercirrose MÆND 99- LEVERKRÆFT SCREENING Ingen egnede metoder. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Udfyldning Tyngdefornemmelse Smerter Vægttab Feber Gulsot Kvalme Ascites Alder KVINDER 99- LEVERKRÆFT DIAGNOSE Ultralyd CT scanning Isotopscintigrafi eller angiografi BEHANDLING Operation (Leverarterieembolisering) Alder PROGNOSE Meget dårlig, kun % er i live efter år. FOREBYGGELSE Vaccination mod Hepatitis B Kontrol med faktorer i arbejdsmiljøet og med aflatoxin i fødevarer Undgå rygning og stort alkoholforbrug INTERNATIONAL VARIATION LEVERKRÆFT DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA LEVERKRÆFT 7

38 GALDEBLÆREKRÆFT CANCER VESICAE FELLEAE STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år 99-7 Antal tilfælde 7 9 Prævalens 88 9 Procent af alle kræftforme,%,% Ratio mænd/kvinder,9 crude,,8 aldersstandardiseret,, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 9% % relativ år % % observeret år % % relativ år 8% % observeret år % % relativ år % % FOREKOMST Galdeblærekræft er en sjælden kræftform. Sygdommen ses sjældent før års alderen, hvorefter forekomsten stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID en var stigende indtil midten af halvfjerdserne, herefter faldende. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er under en halv procents risiko for at få sygdommen. DØDELIGHED Faldende siden 97. INTERNATIONAL VARIATION Høj forekomst ses i Østeuropa, lav forekomst i Vesteuropa, USA og store dele af Asien, men høj i Indien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Galdestensfaktorer disponerer også for cancer. FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Rygning SCREENING Ingen egnede metoder. FOREKOMST 9- GALDEBLÆREKRÆFT DØDELIGHED 97- GALDEBLÆREKRÆFT år år 8 GALDEBLÆREKRÆFT

39 SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Gulsot Smerter Opkastninger MÆND 99- GALDEBLÆREKRÆFT DIAGNOSE Ultralyd CT-scanning ERCP - Endoskopisk Retrograd Cholangiopancreaticografi PTC (perkutan transhepatisk cholangiografi) Alder BEHANDLING Operation Strålebehandling Kemoterapi KVINDER 99- GALDEBLÆREKRÆFT PROGNOSE Meget dårlig. FOREBYGGELSE Følg de officielle kostråd, se side Alder INTERNATIONAL VARIATION GALDEBLÆREKRÆFT DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA 8 8 GALDEBLÆREKRÆFT 9

40 KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN CANCER PANCREATIS STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år 99-8 Antal tilfælde Prævalens Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder, crude,7, aldersstandardiseret 7,7, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,9,8 Overlevelse observeret år % % relativ år % % observeret år % % relativ år % % observeret år % % relativ år % % FOREKOMST Pancreascancer er forholdsvis hyppig. Ses sjældent før års alderen. en stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID Stigende indtil 97, let fald for mænd i en årrække, men nu tendens til stagnation. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er omkring en procents risiko for at få kræft i bugspytkirtlen. DØDELIGHED Stort set sammenfaldende med forekomsten. INTERNATIONAL VARIATION Høj forekomst findes i Europa og Nordamerika, lav forekomst i Indien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Tobaksrygning FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Familiær disposition Sukkersyge FAKTORER DER BESKYTTER Frugt og grønt FOREKOMST 9- KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN DØDELIGHED 97- KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN år år KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN

41 HVEM HAR ØGET RISIKO? Rygere SCREENING Ingen egnede metoder. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Smerter Gulsot Træthed, vægttab Steatorrhoea DIAGNOSE Ultralyd CT-scanning MR-scanning BEHANDLING Operation Kemoterapi Strålebehandling PROGNOSE Meget dårlig, % er i live efter år. FOREBYGGELSE Undgå rygning MÆND 99- KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN Alder KVINDER 99- KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN Alder INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA 8 8 KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN

42 KRÆFT I NÆSE OG BIHULER CANCER CAVI NASI ET SINUUM NASI STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99-9 Dødsfald pr. år 99-7 Antal tilfælde Prævalens 87 Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder,8 crude,,9 aldersstandardiseret,9, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 7% 89% relativ år 77% 9% observeret år % 9% relativ år % 9% observeret år % 7% relativ år % 7% FOREKOMST Sjælden cancerform. en stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID Ingen væsentlige ændringer over tid. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er under en halv procents risiko for at få sygdommen. DØDELIGHED Følger forekomsten INTERNATIONAL VARIATION Der er meget ringe international variation. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Tobaksrygning Ioniserende stråling (thorotrast, radium) Træstøv FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Faktorer i arbejdsmiljøet (nikkel raffinering, sennepsgas, organisk støv) Næsepolypper Formaldehyd Virus (Epstein-Barr) FOREKOMST 9- KRÆFT I NÆSE OG BIHULER DØDELIGHED 97- KRÆFT I NÆSE OG BIHULER år år KRÆFT I NÆSE OG BIHULER

43 HVEM HAR ØGET RISIKO? Arbejdere i skotøjsindustrien Arbejdere i træmøbelindustrien Rygere SCREENING Ingen egnede metoder. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Ensidig næsetilstopning med betændelse, evt. blodigt flåd Tåreflåd og dobbeltsyn Kindhævelse Smerter DIAGNOSE CT-scanning MR-scanning Biopsi BEHANDLING Strålebehandling Operation PROGNOSE Rimelig god. MÆND 99- KRÆFT I NÆSE OG BIHULER Alder KVINDER 99- KRÆFT I NÆSE OG BIHULER FOREBYGGELSE Undgå rygning og unødig bestråling. Beskyt mod indånding af træstøv Alder INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I NÆSE OG BIHULER DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA KRÆFT I NÆSE OG BIHULER

44 KRÆFT I STRUBEHOVEDET CANCER LARYNGIS STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. År 99- Antal tilfælde Prævalens 7 7 Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder, crude 7,9,7 aldersstandardiseret,, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,7, Overlevelse observeret år 79% 8% relativ år 8% 8% observeret år 9% % relativ år 9% 9% observeret år % % relativ år % 8% FOREKOMST Kræft i strubehovedet hører ikke til blandt de hyppige kræftformer, men er langt hyppigere hos mænd end hos kvinder. en stiger med alderen og har en top mellem og 7 år. UDVIKLING OVER TID Stigende indtil firserne, herefter stagnerende og måske begyndende fald for mænd. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er under en procents risiko for mænd og under en halv procents risiko for kvinder for at få kræft i strubehovedet. DØDELIGHED en stagnerende over tid og stigende med alderen. INTERNATIONAL VARIATION Høje rater findes i Østeuropa, lave rater i Australien og Asien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Tobak Alkohol FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN A-vitamin mangel FOREKOMST 9- KRÆFT I STRUBEHOVEDET DØDELIGHED 97- KRÆFT I STRUBEHOVEDET år år KRÆFT I STRUBEHOVED

45 HVEM HAR ØGET RISIKO? Rygere SCREENING Ingen egnede metoder. MÆND 99- KRÆFT I STRUBEHOVEDET SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Generende fornemmelse i halsen Hæshed i mere end - uger Synkebesvær Smerter Åndedrætsbesvær Knude på halsen Alder DIAGNOSE Laryngoskopi med biopsi BEHANDLINGSFORMER Strålebehandling Operation PROGNOSE Rimelig god, den observerede års overlevelse er ca. % og den relative næsten %. FOREBYGGELSE Undgå rygning og stort alkoholforbrug. KVINDER 99- KRÆFT I STRUBEHOVEDET Alder INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I STRUBEHOVEDET DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA 8 8 KRÆFT I STRUBEHOVED

46 LUNGEKRÆFT CANCER PULMONIS STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år Antal tilfælde 8 8 Prævalens 98 Procent af alle kræftformer,7% 9,% Ratio mænd/kvinder, crude 7,9, aldersstandardiseret 7,, Risiko kumuleret - år,,8 kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år % % relativ år % % observeret år % % relativ år 7% 7% observeret år % % relativ år % % FOREKOMST Lungekræft er den næsthyppigste kræftform hos mænd og den tredje hyppigste hos kvinder. Sygdommen ses allerede fra års alderen, og forekomsten stiger herefter stærkt og topper i halvfjerdsårsalderen. Det er den kræftform flest danskere dør af. UDVIKLING OVER TID Den voldsomme stigning i lungekræft hos mænd stoppede omkring 98 og er faldet siden. en blandt kvinder stiger fortsat kraftigt. Latenstiden er lang, så det tager årtier før ændringer i rygemønstret aflæses i lungekræfthyppigheden. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er % risiko for mænd og % risiko for kvinder for at få sygdommen. DØDELIGHED Lungekræftdødeligheden er i flere aldersklasser større end det antal der får lungekræft i samme periode. En årsag til dette er, at metastaser til lungerne fejlagtigt bliver registreret som primær lungekræft på dødsattesterne. INTERNATIONAL VARIATION Høj forekomst i Vesteuropa og Nordamerika, lav i Indien og Latinamerika. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Tobaksrygning Passiv rygning Mere end 9% af tilfældene hos mænd skyldes tobak Mere end 8% af tilfældene hos kvinder skyldes tobak Risikofaktorer i arbejdsmiljøet (f.eks. asbest) og ioniserende stråling (f.eks. radon) hos rygere FOREKOMST 9- LUNGEKRÆFT DØDELIGHED 97- LUNGEKRÆFT år år LUNGEKRÆFT

47 FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Udendørs luftforurening (fra eksempelvis dieselbiler og brændeovne) Familiær disposition FAKTORER DER MULIGVIS BESKYTTER Frugt og grønt MÆND 99- LUNGEKRÆFT HVEM HAR ØGET RISIKO? Personer i lav socialgruppe Rygere SCREENING Det afprøves om CT- scanning kan bruges til screening af rygere KVINDER 99- LUNGEKRÆFT Alder SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Vedvarende hoste Opspyt, evt. blodigt Gentagne lungebetændelser Hæshed Stakåndethed Smerter, træthed, vægttab. DIAGNOSE Røntgenundersøgelse CT-scanning Bronkoskopi Biopsi Sputumcytologi Torakotomi BEHANDLING Operation Kemoterapi Strålebehandling PROGNOSE Meget dårlig. FOREBYGGELSE Undgå tobaksrygning og passiv rygning INTERNATIONAL VARIATION LUNGEKRÆFT DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA 8 Alder 8 LUNGEKRÆFT 7

48 LUNGEHINDEKRÆFT CANCER PLEURAE STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99-7 Dødsfald pr. år 99- Antal tilfælde 78 Prævalens 8 Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder, crude,8, aldersstandardiseret,8, Risiko kumuleret - år,%,% kumuleret -7 år,%,% Overlevelse observeret år 7% % relativ år 8% % observeret år % % relativ år % 7% observeret år % relativ år % FOREKOMST Kræftformen er sjælden og optræder først i voksenalder, forekomsten stiger med alderen, men topper omkring 7 år. UDVIKLING OVER TID Stigende for mænd. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er under en halv procents risiko for at få sygdommen. DØDELIGHED Der er en faldende tendens de senere år, men det kan skyldes fejlregistrering. INTERNATIONAL VARIATION Problemer med diagnose og klassifikation umuliggør sammenligning internationalt. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Faktorer i arbejdsmiljøet (asbest fibre, zeolit fibre). FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Familiær disposition SCREENING Ingen egnede metoder. FOREKOMST 9- LUNGEHINDEKRÆFT DØDELIGHED 97- LUNGEHINDEKRÆFT år år 8 LUNGEHINDEKRÆFT

49 SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Smerter Stakåndethed DIAGNOSE Biopsi CT-skanning MR-skanning BEHANDLING Operation Strålebehandling Kemoterapi MÆND 99- LUNGEHINDEKRÆFT Alder PROGNOSE Meget dårlig. FOREBYGGELSE Det er forbudt at fremstille, importere, anvende eller arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale men der er undtagelser, og i så fald skal der tages specielle sikkerhedsregler. KVINDER 99- LUNGEHINDEKRÆFT Alder INTERNATIONAL VARIATION LUNGEHINDEKRÆFT DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA LUNGEHINDEKRÆFT 9

50 BRYSTKRÆFT CANCER MAMMA STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år 99-9 Antal tilfælde Prævalens Procent af alle kræftformer,%,% Ratio kvinder/mænd, crude,8, aldersstandardiseret, 8, Risiko kumuleret - år,,8 kumuleret -7 år, 8,9 Overlevelse observeret år 9% 9% relativ år 9% 9% observeret år % 8% relativ år 8% 77% observeret år 8% 7% relativ år % % UDVIKLING OVER TID af brystkræft har været stærkt stigende siden erne, mens dødeligheden er uændret. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er 8,9% risiko for kvinder for at få brystkræft. DØDELIGHED en stiger med alderen, også efter år. INTERNATIONAL VARIATION Meget høj forekomst i USA og Vesteuropa, lavere i Østeuropa, og lavest forekomst i Asien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Alkohol Østrogenbehandling efter overgangsalderen Ioniserende stråling Arvelighed Overvægt efter overgangsalderen FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Passiv rygning FOREKOMST Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder, men meget sjælden hos mænd. Sygdommen ses næsten ikke før års alderen, men forekomsten stiger kraftigt fra år til år og holder sig derefter på det høje niveau. HVEM HAR ØGET RISIKO? i høj socialgruppe med visse godartede brystsygdomme med familiær brystkræft blandt nærmeste slægtninge der starter med at ryge i ung alder FOREKOMST 9- BRYSTKRÆFT DØDELIGHED 97- BRYSTKRÆFT år år BRYSTKRÆFT

51 FAKTORER DER PÅVIRKER RISIKOEN Alder ved første menstruation, graviditet og menopause Østrogenniveauet Kost MÆND 99- BRYSTKRÆFT 8 FAKTORER DER BESKYTTER Fysisk aktivitet SCREENING Mammografi hvert andet år hos kvinder fra år. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse En knude i brystet Rødme, varme, hævelse eller sårdannelse Indtrækninger i brystet eller ændringer af brystets form Blødning eller væske fra brystvorten Smerter DIAGNOSE Mammografi Biopsi BEHANDLING Operation Strålebehandling Kemoterapi Endokrin behandling (antiøstrogen) Alder KVINDER 99- BRYSTKRÆFT Alder INTERNATIONAL VARIATION BRYSTKRÆFT PROGNOSE God, den observerede års overlevelse er næsten 7% og den relative næsten 8%. FOREBYGGELSE Begræns alkohol til højst en genstand om dagen Begræns østrogenbehandling DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA 8 8 BRYSTKRÆFT

52 LIVMODERHALSKRÆFT CANCER CERVIX UTERI STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år 99-7 Antal tilfælde Prævalens 9 87 Procent af alle kræftformer,7% crude, aldersstandardiseret, Risiko kumuleret - år,9 kumuleret -7 år, Overlevelse observeret år 8% relativ år 8% observeret år % relativ år 7% observeret år % relativ år % FOREKOMST Cervixcancer er stadig en hyppig kræftform i Danmark, trods screening. Sygdommen ses også hos helt unge kvinder. Ved screening findes (og behandles) forstadier, som ikke registreres som kræft. en i de enkelte aldersklasser afspejler næppe sygdommens natur, men muligvis screeningsmønstret. UDVIKLING OVER TID Der var stigende forekomst til midt i tresserne. Det blev afløst af et jævnt fald efterhånden som screening blev indført amtsvis. De to sidste amter indførte screening omkring 99 og siden er forekomsten faldet yderligere. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) har ca. % risiko for at få kræft i livmoderhalsen. DØDELIGHED Der er mindre dødelighed i de yngre aldersgrupper. INTERNATIONAL VARIATION Der er betydelig international variation, men det afspejler både at sygdommens udbredelse og screeningsmønstret er forskelligt. Høj forekomst ses i Sydamerika og lav forekomst i Kina og Japan. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Human Papilloma Virus (HPV) (Cervixcancer forekommer næppe uden HPV infektion) Rygning FOREKOMST 9- LIVMODERHALSKRÆFT DØDELIGHED 97- LIVMODERHALSKRÆFT år år LIVMODERHALSKRÆFT

53 FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Passiv rygning MÆND 99- LIVMODERHALSKRÆFT Forekommer ikke hos mænd. FAKTORER DER MULIGVIS BESKYTTER Barriere metoder: kondom og pessar HVEM HAR ØGET RISIKO? Patienter med celleforandringer i livmoderhalsen Lav socialgruppe Rygere SCREENING Smearprøve mindst hvert. år hos kvinder fra tyveårs alderen. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Blødning Udflåd KVINDER 99- LIVMODERHALSKRÆFT DIAGNOSE Gynækologisk undersøgelse med smearprøve Kolposkopi Biopsi BEHANDLING Operation Strålebehandling Kemoterapi PROGNOSE God, års overlevelsen er ca. %. FOREBYGGELSE Undgå rygning Vaccination mod HPV afprøves INTERNATIONAL VARIATION LIVMODERHALSKRÆFT DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA Alder LIVMODERHALSKRÆFT

54 LIVMODERKRÆFT CANCER CORPUS UTERI STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99-9 Dødsfald pr. år 99- Antal tilfælde Prævalens 9 Procent af alle kræftformer,7% crude, aldersstandardiseret, Risiko kumuleret - år,8 kumuleret -7 år, Overlevelse observeret år 88% relativ år 9% observeret år 7% relativ år 8% observeret år % relativ år 77% FOREKOMST Denne cancer er blandt de hyppigste hos kvinder. Der findes kun få tilfælde hos yngre kvinder, men hyppigheden stiger kraftigt fra til 7 års alderen. UDVIKLING OVER TID Der var en stigning indtil 98, herefter er forekomsten faldet. en har været svagt faldende siden 97'erne. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er knap % risiko for, at kvinder får denne kræftform. DØDELIGHED en stiger med alderen. INTERNATIONAL VARIATION Der er høj forekomst i Nordamerika og Europa, lav forekomst i Japan, Indien, Kina og Latinamerika. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Østrogenbehandling efter overgangsalderen Overvægt FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Tamoxifen Diabetes Mellitus FOREKOMST 9- LIVMODERKRÆFT DØDELIGHED 97- LIVMODERKRÆFT år år LIVMODERKRÆFT

55 FAKTORER DER MULIGVIS PÅVIRKER RISIKOEN Alder ved første menstruation og menopause Graviditet Østrogenniveauet MÆND 99- LIVMODERKRÆFT Forekommer ikke hos mænd. SCREENING Ingen egnede metoder. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Blødning Udflåd DIAGNOSE Biopsi/cytologi Ultralyd BEHANDLING Operation Strålebehandling Hormonbehandling (gestagener) Kemoterapi PROGNOSE God, den relative års overlevelse er 8%. KVINDER 99- LIVMODERKRÆFT 8 FOREBYGGELSE Følg de officielle kostråd, se side INTERNATIONAL VARIATION LIVMODERKRÆFT Alder DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA LIVMODERKRÆFT

56 KRÆFT I ÆGGESTOKKEN CANCER OVARII STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år 99-7 Antal tilfælde Prævalens 97 Procent af alle kræftformer,8% crude, aldersstandardiseret,7 Risiko kumulerert - år,9 kumuleret -7 år, Overlevelse observeret år % relativ år 7% observeret år 9% relativ år % observeret år % relativ år % FOREKOMST Kræft i æggestokken er en forholdsvis hyppig kræftform. en stiger stærkt med alderen til år. UDVIKLING OVER TID Stigende forekomst indtil 97, herefter et lille fald med stagnerende tendens siden midt i 8 erne. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er knap % risiko for, at kvinder får sygdommen. DØDELIGHED Stigende med alderen. INTERNATIONAL VARIATION Højeste forekomster ses i Skandinavien, lavest i Japan, lave forekomster i Asien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Genetiske faktorer Ioniserende stråling FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Asbest Ingen/få fødsler Hormon faktorer Infertilitet Mælkeprodukter FOREKOMST 9- KRÆFT I ÆGGESTOKKEN DØDELIGHED 97- KRÆFT I ÆGGESTOKKEN år år KRAFT I ÆGGESTOKKEN

57 HVEM HAR ØGET RISIKO Patienter med Peutz-Jehgers Syndrom Frisører MÆND 99- KRÆFT I ÆGGESTOKKEN Forekommer ikke hos mænd. SCREENING Ingen egnede metoder, men pga. det diffuse sygdomsbillede og vanskeligheden ved at stille diagnosen tidligt er interesen for screening stor. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Tyngdefornemmelse, spænding eller udspiling af maven Kvalme, nedsat appetit Hyppig vandladning Træg mave Træthed Utilpashed Afføringstrang Sjældent gynækologiske symptomer DIAGNOSE Gynækologisk undersøgelse Ultralydsskanning Operation KVINDER 99- KRÆFT I ÆGGESTOKKEN 8 7 BEHANDLING Operation Kemoterapi Strålebehandling INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I ÆGGESTOKKEN Alder PROGNOSE Dårlig, den observerede fem års overlevelse er 9% og den relative %. DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA KRAFT I ÆGGESTOKKEN 7

58 PROSTATAKRÆFT CANCER PROSTATA STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99-7 Dødsfald pr. år 99- Antal tilfælde 997 Prævalens 7 Procent af alle kræftformer,8% crude, aldersstandardiseret, Risiko kumuleret - år, kumuleret -7 år, Overlevelse observeret år 7% relativ år 8% observeret år 8% relativ år % observeret år % relativ år % FOREKOMST Prostatakræft er en hyppig kræftform hos mænd. Ses næsten ikke før års alderen. en stiger kraftigt med alderen. UDVIKLING OVER TID Samlet har forekomsten været jævnt stigende, hvor stagnationen i firserne og først i halvfemserne er fulgt af øget stigning op til årtusindskiftet. En del af stigningen må tilskrives forbedret diagnostik. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er lidt under fem procents risiko for, at mænd får denne sygdom. DØDELIGHED en er stigende over tid og stiger med alderen. INTERNATIONAL VARIATION Høj forekomst i USA, lav forekomst i Asien. Den store internationale variation dækker også over, at der i nogle lande screenes for prostatakræft. FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Animalsk fedt Vasectomi Familiær disposition FOREKOMST 9- PROSTATAKRÆFT DØDELIGHED 97- PROSTATAKRÆFT år år 8 PROSTATAKRÆFT

59 FAKTORER DER MULIGVIS PÅVIRKER RISIKOEN Hormonelle faktorer Vitaminer og sporstoffer Fysisk aktivitet MÆND 99- PROSTATAKRÆFT 8 7 SCREENING I nogle lande screener man for prostatakræft vha. Prostata Specifikt Antigen (PSA), som kan måles i en blodprøve for at stille en tidlig diagnose. Da der ikke er vist fald i dødeligheden, anbefales denne screening ikke i Danmark Alder SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Vandladningsproblemer Blod i urinen Gentagne blærebetændelser KVINDER 99- PROSTATAKRÆFT Forekommer ikke hos kvinder. DIAGNOSE Blodprøve Rektaleksploration Biopsi Ultralydsscanning MR-scanning BEHANDLING Operation Strålebehandling Kastration (kirurgisk eller medikamentelt) Antiandrogener PROGNOSE Ikke god, 8% er i live år efter diagnose (relativ overlevelse %). Selvom det overvejende er ældre mænd, der rammes, er overdødeligheden i forhold til jævnaldrene mænd 7% de første fem år. INTERNATIONAL VARIATION PROSTATAKRÆFT DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA 8 8 PROSTATAKRÆFT 9

60 TESTIKELKRÆFT CANCER TESTIS STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99-8 Dødsfald pr. år 99-7 Antal tilfælde Prævalens 9 Procent af alle kræftformer,9% crude,9 aldersstandardiseret 9,7 Risiko kumuleret - år,7 kumuleret -7 år,8 Overlevelse observeret år 97% relativ år 98% observeret år 9% relativ år 9% observeret år 8% relativ år 9% FOREKOMST Det er en kræftform, der rammer unge mænd med et maksimum omkring - års alderen. UDVIKLING OVER TID en af testiscancer er steget stærkt siden fyrrerne, men stigningen ser ud til at stagnere nu. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er knap % risiko for at mænd for testiscancer. DØDELIGHED en er støt faldende. INTERNATIONAL VARIATION Høj forekomst i Danmark, Norge og Schweiz. Lav forekomst i Asien. FAKTORER, DER ØGER RISIKOEN Ikke nedsunkne testikler (kryptorkisme) FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Øget østrogenniveau hos moderen under graviditeten Familiær disposition HVEM HAR ØGET RISIKO Høj socialgruppe SCREENING Selvundersøgelse. FOREKOMST 9- TESTIKELKRÆFT DØDELIGHED 97- TESTIKELKRÆFT år år TESTIKELKRÆFT

61 SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Hævelse af testikler/scotum Smerter Knude Brystudvikling DIAGNOSE Ultralyd Operation CT-skanning MÆND 99- TESTIKELKRÆFT BEHANDLINGSFORMER Operation Kemoterapi Strålebehandling KVINDER 99- TESTIKELKRÆFT Alder PROGNOSE Virkelig god, fem års overlevelsen er over 9%. Forekommer ikke hos kvinder. INTERNATIONAL VARIATION TESTIKELKRÆFT DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA 8 8 TESTIKELKRÆFT

62 NYREKRÆFT CANCER RENIS STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år 99-8 Antal tilfælde 7 Prævalens 9 Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder,7 crude, 7,8 aldersstandardiseret 7,, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,9, Overlevelse observeret år % % relativ år 8% % observeret år 8% 9% relativ år 8% % observeret år % % relativ år % % FOREKOMST Blandt de ti hyppigste kræftformer hos mænd og de tyve hyppigste hos kvinder. En kræftform der ses hos børn og unge. Fra fyrreårsalderen stiger forekomsten. UDVIKLING OVER TID Stigende indtil midt i 7 erne, herefter stagnerende. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) har ca. % risiko for at få kræft i nyren, mens kvinders risiko næsten er det halve. DØDELIGHED Stigende med alderen. INTERNATIONAL VARIATION en er høj i Østeuropa, USA, Canada og Nordeuropa. Lav forekomst i Asien og Sydamerika. Rapporterings- og klassifikationsforskelle kan have betydning. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Tobaksrygning Fenacetin Overvægt Familiær disposition FOREKOMST 9- NYREKRÆFT DØDELIGHED 97- NYREKRÆFT år år NYREKRÆFT

63 FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Diuretika Faktorer i arbejdsmiljøet (asbest) Kostfaktorer Ioniserende stråling HVEM HAR ØGET RISIKO? Rygere SCREENING Ingen egnede metoder MÆND 99- NYREKRÆFT 7 SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Blod i urinen Feber Udfyldning Lændesmerter Vægttab Blodmangel Træthed DIAGNOSE Røntgenundersøgelse med kontrast MR-scanning CT-scanning Ultralyd Vævsprøve BEHANDLING Operation (Strålebehandling) (Kemoterapi) (Hormonbehandling) (Immunologisk behandling) PROGNOSE Ikke god. FOREBYGGELSE Undgå tobaksrygning Forbud mod brug af fenacetin som smertestilende medicin (er forbudt i de fleste vestlige lande) KVINDER 99- NYREKRÆFT INTERNATIONAL VARIATION NYREKRÆFT DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA Alder Alder NYREKRÆFT

64 KRÆFT I URINBLÆREN CANCER VESICA URINARIAE STATISTIK Antal tilfælde pr. år Dødsfald pr. år 99-9 Antal tilfælde pr. år 8 Prævalens 9 99 Procent af alle kræftformer 8,7%,8% Ratio mænd/kvinder,9 crude 9,,8 aldersstandardiseret 9, 8, Risikoen kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 8% 7% relativ år 8% 77% observeret år % % relativ år 9% % observeret år % 9% relativ år 7% 8% FOREKOMST Blærekræft er blandt de fem hyppigste kræftformer hos mænd og den tiende hos kvinder. Den er sjælden før års alderen, herefter stigende forekomst med alderen. UDVIKLING OVER TID en har været stigende især hos mænd frem til 99, men viser nu en stagnerende tendens. Ændret holdning til anmeldelse af forstadier kan have indflydelse på den sete udvikling. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Risikoen for mænd er % og for kvinder %. DØDELIGHED Udviklingen over tid i dødeligheden for mænd har ikke fulgt forekomsten. For mænd er dødeligheden stagneret selvom forekomsten er steget. For kvinder er både forekomst og dødelighed uændret over tid. INTERNATIONAL VARIATION Registreringsmæssige forskelle gør bedømmelse af den internationale variation vanskelig, men der findes ikke markante forskelle internationalt. Danmark er et land med høj forekomst, men her registreres benigne papillomer som cancer. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Tobaksrygning (/ af blærekræfttilfælde tilskrives tobaksrygning) FOREKOMST 9- KRÆFT I URINBLÆREN DØDELIGHED 97- KRÆFT I URINBLÆREN år år KRÆFT I URINBLÆREN

65 Faktorer i arbejdsmiljøet (benzidine, -naphthylamine, aromatiske aminer) Ioniserende stråling Cyklofosfamid terapi FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Schistosoma Haematobium Hårfarvning MÆND 99- KRÆFT I URINBLÆREN HVEM HAR ØGET RISIKO? Rygere Undersøgelser har vist øget risiko i ca. forskellige erhverv herunder arbejdere i farvestofindustrien, malere, chauffører, frisører og trykkere KVINDER 99- KRÆFT I URINBLÆREN Alder SCREENING Ingen egnede metoder SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Blod i urinen Gentagne blærebetændelser Smerter Hyppig vandladning og svie DIAGNOSE Urografi Cystoskopi med biopsi Alder BEHANDLING Resektion Operation Lokal kemoterapi Kemoterapi Strålebehandling PROGNOSE Rimelig god FOREBYGGELSE Undgå rygning. INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I URINBLÆREN DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA KRÆFT I URINBLÆREN

66 MODERMÆRKEKRÆFT MELANOMA MALIGNUM CUTIS STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99-8 Dødsfald pr. år 99-9 Antal tilfælde 8 Prævalens 7 9 Procent af alle kræftformer,9%,% Ratio mænd/kvinder,8 crude, 9,7 aldersstandardiseret,,7 Risiko kumuleret - år,8, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 9% 9% relativ år 98% 98% observeret år 7% 8% relativ år 8% 9% observeret år % 8% relativ år 7% 8% FOREKOMST Malignant melanom er blandt de ti hyppigste kræftformer hos både mænd og kvinder. Forekommer allerede fra års alderen. en stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID Stærkt stigende for både mænd og kvinder. Der er sket en ti dobling siden 9. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er over % risiko for at få modermærkekræft. DØDELIGHED Stigende med alderen, men betydelig svagere end forekomsten. en er højere for mænd end for kvinder, modsat forekomsten. en er ikke stigende trods den store stigning i forekomsten. INTERNATIONAL VARIATION Store internationale variationer. Meget høje rater i Australien og på New Zealand, og høje rater i Danmark, Schweiz og Norge. Laveste rater i Japan, Kina, og Indien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Sollys Solskoldning, både som barn og voksen Solarier Familiær disposition FOREKOMST 9- MODERMÆRKEKRÆFT DØDELIGHED 97- MODERMÆRKEKRÆFT år år MODERMÆRKEKRÆFT

67 FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Immunsuppression HVEM HAR ØGET RISIKO? Hvide mere udsatte end folkeslag med mere pigment Fregnede, bleg hud, lys- og rødhårede samt mennesker der nemt bliver forbrændt og har svært ved at blive brune Mennesker med mange modermærker SCREENING Selvundersøgelse SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Ændring i størrelse, form og farve af et modermærke Kløe Flåd og blødning fra et modermærke (Kan også opstå hvor der ikke tidligere var modermærke) MÆND 99- MODERMÆRKEKRÆFT Alder KVINDER 99- MODERMÆRKEKRÆFT DIAGNOSE Operation BEHANDLING Operation Kemoterapi Interferonbehandling (Strålebehandling) PROGNOSE Meget god, bedre for kvinder end for mænd. FOREBYGGELSE Undgå direkte stærk sol og forbrændinger. Brug ikke solarium INTERNATIONAL VARIATION MODERMÆRKEKRÆFT DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA Alder MODERMÆRKEKRÆFT 7

68 HUDKRÆFT CANCER CUTIS STATISTIK Antal tilfælde pr. år Dødsfald pr. år 99-9 Antal tilfælde 7 Prævalens 8 8 Procent af alle kræftformer 8,% 7,% Ratio mænd/kvinder, crude,8,7 aldersstandardiseret,, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,7, Overlevelse observeret år 9% 97% relativ år % % observeret år 79% 8% relativ år % % observeret år % 7% relativ år 9% 7% FOREKOMST Hudkræft er den hyppigste kræftform hos mænd og den næsthyppigste hos kvinder. en er jævnt stigende med alderen. UDVIKLING OVER TID Stigningen i hudkræft hos både mænd og kvinder startede omkring 9, men stigningstakten er øget siden 97. I 978 indførtes ny klassifikation som er forklaring på noget af stigningen. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er ca. 7% risiko for mænd og ca. % risiko for, at kvinder får hudkræft. DØDELIGHED Det er sjældent en dødelig sygdom. INTERNATIONAL VARIATION Mange lande registrerer ikke hudkræft, så det er svært at vurdere forskelle, men forekomsten er høj i Danmark. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Sollys Lys hudfarve Ioniserende stråling Kulbrinteforbindelser (sod, tjære, paraffinolie) Arsenik PUVA behandling Forbrændinger Immunsuppression FOREKOMST 9- HUDKRÆFT DØDELIGHED 97- HUDKRÆFT år år 8 HUDKRÆFT

69 FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Rygning HVEM HAR ØGET RISIKO? Personer med udendørserhverv Patienter med xeroderma pigmentosum, albinisme, Bowens sygdom, keratosis senilis SCREENING Selvundersøgelse SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Sår der ikke vil hele En knude der vokser, undertiden bryder op og væsker eller bløder DIAGNOSE Biopsi eller direkte på udseendet BEHANDLING Operation Afskrabning Frysning Strålebehandling Imiquimod creme Lysterapi PROGNOSE Meget god, meget få dør af denne sygdom. MÆND 99- HUDKRÆFT Alder KVINDER 99- HUDKRÆFT Alder INTERNATIONAL VARIATION HUDKRÆFT FOREBYGGELSE Undgå for meget sol DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA HUDKRÆFT 9

70 KRÆFT I ØJET CANCER OCULARIS STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år Antal tilfælde Prævalens 9 9 Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder, crude,, aldersstandardiseret,,9 Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, FOREKOMST Kræft i øjet er en sjælden kræftform, den forekommer hos børn. UDVIKLING OVER TID en og dødeligheden har været stabil over tid. DØDELIGHED en stiger med alderen og er generelt lidt højere for mænd. INTERNATIONAL VARIATION Der er ikke store forskelle i forekomsten internationalt. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Familiær disposition Arv og mutationer (retinoblastom) FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Sollys Solarier Svejse lys HVEM HAR ØGET RISIKO? Personer med blå øjne (melanom) SCREENING Ingen egnede metoder. FOREKOMST 9- KRÆFT I ØJET DØDELIGHED 97- KRÆFT I ØJET år år 7 KRÆFT I ØJET

71 SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse En hvid pupil (tidlig barnealder retinoblastom) Mørke pletter på iris (melanom) Synsforstyrrelser Ændring af øjenæblets position eller bevægelse i øjenhulen Opsvulmning af øjet MÆND 99- KRÆFT I ØJET DIAGNOSE Oftalmoskopi Ultralyd Angiografi CT-scanning BEHANDLING Operation Strålebehandling Laserbehandling Alder KVINDER 99- KRÆFT I ØJET Alder INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I ØJET DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA KRÆFT I ØJET 7

72 KRÆFT I HJERNEN OG CENTRALNERVESYSTEMET CANCER CEREBRI ET SYSTEMATIS NERVOSI STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99-9 Dødsfald pr. år 99- Antal tilfælde Prævalens 7 Procent af alle kræftformer,9%,% Ratio mænd/kvinder, crude, 8, aldersstandardiseret,,9 Risiko kumuleret - år,9, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 9% 7% relativ år % 7% observeret år % % relativ år % 9% observeret år % % relativ år % 8% FOREKOMST Kræft i hjerne og nervesystem er blandt de ti hyppigste kræftformer. Det er en kræftform, der også findes hos børn. en stiger med alderen og har en top omkring 7 år. UDVIKLING OVER TID Kræft i hjerne og nervesystem stiger hos både mænd og kvinder. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er ca.,% risiko for at få kræft i hjernen eller nervesystemet. DØDELIGHED Trods stigning i forekomsten over tid er der ikke stigning i dødeligheden. INTERNATIONAL VARIATION Det er svært at sammenligne internationalt, dels fordi det er svært at diagnosticere disse tumorer uden et rimeligt avanceret sundhedsvæsen, dels fordi registreringen, specielt af godartede svulster, varierer. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Ioniserende stråling FOREKOMST 9- KRÆFT I HJERNEN / CNS DØDELIGHED 97- KRÆFT I HJERNEN / CNS år år 7 KRÆFT I HJERNE/CNS

73 FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN N-Nitroso-komponenter (findes i passiv røg og kosmetik) Hovedtraumer Elektromagnetisk stråling Udsættelse for passiv røg (børn) HVEM HAR ØGET RISIKO Arbejdere i gummiindustrien og i elektricitets relateret industri Høj social klasse Patienter med sjældne arvelige sygdomme MÆND 99- KRÆFT I HJERNEN / CNS Alder SCREENING Ingen egnede metoder KVINDER 99- KRÆFT I HJERNEN / CNS SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Hovedpine evt. med kvalme, opkastninger Kramper Psykiske symptomer som intiativløshed og hukommelsestab Lammelser Synsforstyrrelser Afasi Bevidsthedsforstyrrelser DIAGNOSE CT-scanning MR-scanning PET-scanning BEHANDLING Operation Strålebehandling Kemoterapi Binyrebark hormon PROGNOSE Fem års overlevelsen er rimelig god INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I HJERNEN / CNS DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA Alder 8 8 KRÆFT I HJERNE/CNS 7

74 KRÆFT I SKJOLDBRUSKKIRTLEN CANCER GLANDULAE THYREOIDEAE STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år 99-8 Antal tilfælde 9 Prævalens Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder, crude,,9 aldersstandardiseret,,9 Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 79% 79% relativ år 8% 8% observeret år 8% 7% relativ år 77% 79% observeret år 7% % relativ år % 7% FOREKOMST Kræft i skjoldbruskkirtlen er blandt de tyve hyppigste kræftformer hos kvinder, mens den er blandt de ti mindst hyppige hos mænd. Det er en kræftform som også ses hos store børn, men hyppigheden stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID en er steget gradvist siden fyrrene, men dødeligheden er let faldende. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er under en halv procents risiko for at få sygdommen. DØDELIGHED De yngre aldersgrupper har lav mortalitet, først efter års alderen stiger mortaliteten med alderen. INTERNATIONAL VARIATION Der er ikke så stor international variation, og forekomsten er lav i det meste af Europa. I områder berørt af større radioaktivitet efter Tjernonbylulykken sås høj forekomst blandt børn og unge 98-9'erne. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Ioniserende stråling i barndommen FOREKOMST 9- KRÆFT I SKJOLDBRUSKKIRTLEN DØDELIGHED 97- KRÆFT I SKJOLDBRUSKKIRTLEN år år 7 KRÆFT I SKJOLDBRUSKKIRTEL

75 FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Godartet thyroideasygdom Genetiske faktorer Hormonale forhold Kostfaktorer (bl.a. over- og underskud af iod i kosten) SCREENING Ingen egnede metoder. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Knude Struma Hævede lymfeknuder Tryk- og synkebesvær DIAGNOSE Blodprøver Biopsi Scintigrafi BEHANDLING Operation Strålebehandling Radioaktiv iod behandling MÆND 99- KRÆFT I SKJOLDBRUSKKIRTLEN Alder KVINDER 99- KRÆFT I SKJOLDBRUSKKIRTLEN 8 PROGNOSE God prognose Alder INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I SKJOLDBRUSKKIRTLEN DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA 8 8 KRÆFT I SKJOLDBRUSKKIRTEL 7

76 KNOGLEKRÆFT CANCER OSSIUM STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99-9 Dødsfald pr. år 99-9 Antal tilfælde 9 Prævalens år 8 Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder, crude,,7 aldersstandardiseret,9,7 Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 8% 89% relativ år 8% 9% observeret år 9% % relativ år % % observeret år % % relativ år % % FOREKOMST Knoglekræft er yderst sjælden. Det er en kræftform der ses blandt børn og unge. UDVIKLING OVER TID Der har været et svagt fald i forekomsten siden fyrrerne, som må tilskrives bedre diagnostiske metoder med korrekt klassificering af metastaser (knogler er hyppigt sæde for metastaser fra andre kræftformer). LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er mindre end promilles risiko for at få denne sygdom. DØDELIGHED Det fænomen, at der i nogle aldersklasser er større dødelighed end forekomst, skyldes ukorrekte dødsårsager (metastaser registreret som knogletumorer). INTERNATIONAL VARIATION Der er kun små internationale forskelle. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN: Ioniserende stråling FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Visse kemikalier Metalimplantater FOREKOMST 9- KNOGLEKRÆFT DØDELIGHED 97- KNOGLEKRÆFT år år 7 KNOGLEKRÆFT

77 HVEM HAR ØGET RISIKO? Patienter med multiple exostoser Patienter med visse sjældne sygdomme (Pagets disease, retinoblastom, Li-Fraumeni) SCREENING Ikke aktuel da det er en meget sjælden cancerform. MÆND 99- KNOGLEKRÆFT SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Smerter Knude eller hævelse Alder DIAGNOSE Røntgenundersøgelse CT-scanning MR-scanning BEHANDLING Kemoterapi Operation PROGNOSE God. KVINDER 99- KNOGLEKRÆFT Alder INTERNATIONAL VARIATION KNOGLEKRÆFT DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA KNOGLEKRÆFT 77

78 KRÆFT I BINDEVÆVET CANCER TELAE CONJUNCTIVAE STATISTIK Antal tilfælde pr. år Dødsfald pr. år 99-7 Antal tilfælde 7 Prævalens 9 Procent af alle kræftformer, %, % Ratio mænd/kvinder, crude,, aldersstandardiseret,,7 Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 8% 8% relativ år 8% 8% observeret år % % relativ år 9% % observeret år % % relativ år % 7% FOREKOMST Sjælden kræftform, der også forekommer hos børn. Udover registrering som bindevævstumorer i støttevævet under huden, findes der bindevævstumorer i støttevævet for enkelte organer. Disse tælles normalt sammen med de organ specifikke tumorer, men kan i Danmark udskilles, således at total forekomsten af bløddelstumorer (sarkomer) kan opgøres. UDVIKLING OVER TID Ingen markante ændringer over tid. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er.% risiko for at få denne kræftform. DØDELIGHED Faldet i dødelighed i 9'erne skyldes formentlig en omsætningsfejl af koderne i NORDCAN. INTERNATIONAL VARIATION Ingen store internationale udsving. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Ioniserende stråling Benigne bindevævstumorer kan i sjældne tilfælde omdannes til maligne Immunsupression FOREKOMST 9- KRÆFT I BINDEVÆVET DØDELIGHED 97- KRÆFT I BINDEVÆVET år år 78 KRÆFT I BINDEVÆVET

79 FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Forældres brug af marihuana og kokain Virus Røgfri tobak Herbicider (fenoxysyrer, klorfenoler) MÆND 99- KRÆFT I BINDEVÆVET HVEM HAR ØGET RISIKO? Patienter med Li Fraumeni syndrom Patienter med neurofibromatose SCREENING Ingen egnede metoder Alder SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Følelig tumor Akut blødning kan mangedoble størrelse, så tumor opstået i løbet af et døgn udelukker ikke malignitet Smerter Øget venetegning og forhøjet hudtemperatur KVINDER 99- KRÆFT I BINDEVÆVET DIAGNOSE MR scanning CT-scanning Biopsi (skal udføres på specialafdeling ved subkutane tumorer større end cm, ellers malignitetsmistænkt (bl.a. børn), dybtliggende tumorer uanset størrelse) BEHANDLING Operation Strålebehandling Kemoterapi PROGNOSE Afhænger i meget høj grad af typen og placeringen INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I BINDEVÆVET DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA Alder KRÆFT I BINDEVÆVET 79

80 NON-HODGKIN LYMPHOGRANULOMATOSIS MALIGNA NON-HODGKIN STATISTIK Antal tilfælde pr. år Dødsfald pr. år Antal tilfælde 8 7 Prævalens 9 Procent af alle kræftformer,7%,% Ratio mænd/kvinder, crude,, aldersstandardiseret, 7, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,,9 Overlevelse observeret år % 7% relativ år 9% 7% observeret år 9% 9% relativ år 7% % observeret år % % relativ år % % FOREKOMST En forholdsvis hyppig kræftform, den er blandt de femten hyppigste hos både mænd og kvinder. Sygdommen findes i alle aldre, men forekomsten stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID en er steget jævnt siden 9 hos begge køn. En del af tilvæksten siden 97'erne kan tilskrives en bedre diagnostik med omklassificering fra andre kræftformer i blod og lymfesystemet (Hodgkin/leukæmi). LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er lige omkring % risiko for at få sygdommen. DØDELIGHED en er stigende, men mindre end forekomsten. INTERNATIONAL VARIATION Forskelle i diagnostik gør tolkning af det internationale mønster vanskeligt, men høje rater ses i Israel og USA og lave rater i Østeuropa og Asien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Immuninsufficiens Ioniserende stråling Kemoterapi FOREKOMST 9- NON-HODGKIN DØDELIGHED 97- NON-HODGKIN år år 8 NON-HODGKIN

81 FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Virus Ioniserende stråling Blodtransfusion Familiær disposition HVEM HAR ØGET RISIKO? Personer i høj socialgruppe Immunsupprimerede SCREENING Ingen egnede metoder SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Hævede lymfeknuder Tryksymptomer Feber Vægttab Træthed DIAGNOSE Lymfeknudebiopsi MÆND 99- NON-HODGKIN Alder KVINDER 99- NON-HODGKIN BEHANDLING Strålebehandling Kemoterapi Knoglemarvstransplantation PROGNOSE Rimelig god INTERNATIONAL VARIATION NON-HODGKIN Alder DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA NON-HODGKIN 8

82 HODGKINS LYMFOM LYMPHOGRANULOMATOSIS MALIGNA HODGKIN STATISTIK Antal tilfælde pr. år Dødsfald pr. år 99-7 Antal tilfælde Prævalens 8 9 Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder, crude,7,8 aldersstandardiseret,, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 9% 9% relativ år 9% 9% observeret år 7% 7% relativ år 78% 78% observeret år 7% % relativ år % 9% FOREKOMST Sygdommen er sjælden, den er blandt de femten mindst hyppige kræftformer. Findes også hos børn. Der forekommer toppe aldersmæssigt, en top blandt yngre i tyverne og en top midt i halvfjerdserne. UDVIKLING OVER TID Sygdommens forekomst er svagt stigende indtil 9'erne herefter et svagt fald og siden 97 stagnerende. Bedre klassifikation i forbindelse med en landsdækkende undersøgelse kan være forklaringen på trendkurvens udseende. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er under en halv procents risiko for at få sygdommen. DØDELIGHED Faldene over tid. Højere dødelighed i de ældre aldersklasser. INTERNATIONAL VARIATION Høj forekomst i vestlige lande og lav i Asien. FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Virus (Ebstein Barr Virus) Immuninsufficiens FOREKOMST 9- HODGKIN LYMFOM DØDELIGHED 97- HODGKIN LYMFOM år år 8 HODGKINS LYMFOM

83 HVEM HAR ØGET RISIKO? Personer i høj socialgruppe SCREENING Ingen egnede metoder. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Hævede lymfeknuder Vægttab Feber Natlig svedtendens Hoste Vejrtrækningsproblemer DIAGNOSE Lymfeknudebiopsi BEHANDLING Kemoterapi Strålebehandling MÆND 99- HODGKIN LYMFOM KVINDER 99- HODGKIN LYMFOM Alder PROGNOSE Meget god. En dramatisk forbedring er opnået efter indførelse af kemoterapi Alder INTERNATIONAL VARIATION HODGKIN LYMFOM DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA HODGKINS LYMFOM 8

84 MYELOMATOSE MYELOMATOSIS STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år Antal tilfælde 9 Prævalens 9 Procent af alle kræftformer,%,8% Ratio mænd/kvinder, crude,,7 aldersstandardiseret,, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år % 7% relativ år 9% 7% observeret år % % relativ år 7% 8% observeret år % 7% relativ år 8% % FOREKOMST Myelomatose er ikke så hyppig en kræftform. en er stigende med alderen. UDVIKLING OVER TID en er stigende, mest for mænd, men dødeligheden er stagnerende. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er op mod en halv procents risiko for at få myelomatose. DØDELIGHED Stigende med alderen. INTERNATIONAL VARIATION Høj forekomst i USA, lav forekomst i Asien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Ioniserende stråling FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Hårfarvning Autoimmune sygdomme Pesticider HVEM HAR ØGET RISIKO? Mennesker med monoklonal gammopati af ukendt oprindelse (MGUS) FOREKOMST 9- MYELOMATOSE DØDELIGHED 97- MYELOMATOSE år år 8 MYELOMATOSE

85 SCREENING Ingen egnede metoder. MÆND 99- MYELOMATOSE SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Knoglesmerter Knoglebrud Blodmangel Hyppige infektioner Nyrepåvirkning Kvalme og opkastninger Stor urinproduktion Træthed Alder DIAGNOSE Blodprøver Urinprøve Røntgenundersøgelse Knoglemarvsbiopsi BEHANDLING Kemoterapi Strålebehandling Prednisolon Stamcelletransplantation PROGNOSE Dårlig. KVINDER 99- MYELOMATOSE Alder INTERNATIONAL VARIATION MYELOMATOSE DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA MYELOMATOSE 8

86 LEUKÆMI LEUKAEMIA STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år 99- Antal tilfælde 8 Prævalens 98 Procent af alle kræftformer,7%,% Ratio mænd/kvinder, crude,,7 aldersstandardiseret, 7, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,,7 FOREKOMST Leukæmi ses også hos børn (top under år). en stiger med alderen fra år. UDVIKLING OVER TID Samlet er forekomsten stadig stigende, selvom der har været udsving i gennem årene, men dødeligheden falder. DØDELIGHED en stiger med alderen. INTERNATIONAL VARIATION Kun lille international variation, forekomsten lavest i Asien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Ioniserende stråling (undtagen for CLL) Tidligere kemoterapi Benzen FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Virus Arv Immuninsufficiens HVEM HAR ØGET RISIKO? Personer med Downs syndrom FOREKOMST 9- LEUKÆMI DØDELIGHED 97- LEUKÆMI år år 8 LEUKÆMI

87 SCREENING Ingen egnede metoder. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Sygdomsfølelse Træthed, vægttab, blodmangel Feber Blødninger Infektioner Knogle og led smerter Nattesved Miltforstørrelse Hævede lymfeknuder Hovedpine DIAGNOSE Blodprøver Knoglemarvsbiopsi BEHANDLING Kemoterapi Knoglemarvstransplantation Glivec PROGNOSE God hos børn. Bedre for lymfatisk leukæmi end for myeloid leukæmi. MÆND 99- LEUKÆMI Alder KVINDER 99- LEUKÆMI Alder INTERNATIONAL VARIATION LEUKÆMI DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA 8 8 LEUKÆMI 87

88 KRONISK MYELOID LEUKÆMI LEUKAEMIA MYELOIDES CHRONICA (CML) STATISTIK Antal tilfælde pr. år 998- Procent af alle kræfttilfælde,%,% Ratio mænd/kvinder, aldersstandardiseret,, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 7% % relativ år 7% 8% observeret år 9% 8% relativ år % % observeret år % % relativ år 7% % FOREKOMST 9- KRONISK MYELOID LEUKÆMI år FOREKOMST 998- KRONISK MYELOID LEUKÆMI Alder INTERNATIONAL VARIATION KRONISK MYELOID LEUKÆMI DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA,,,,,,,,, 88 KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI

89 AKUT MYELOID LEUKÆMI LEUKAEMIA MYELOIDES ACUTA (AML) STATISTIK Antal tilfælde pr. år Procent af alle kræfttilfælde,8%,7% Ratio mænd/kvinder, 998- aldersstandardiseret,9, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år % % relativ år % 7% observeret år % % relativ år % % observeret år % 7% relativ år 7% 7% FOREKOMST 9- AKUT MYELOID LEUKÆMI år FOREKOMST 998- AKUT MYELOID LEUKÆMI Alder INTERNATIONAL VARIATION AKUT MYELOID LEUKÆMI DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA AKUT LYMFATISK LEUKÆMI 89

90 KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI LEUKAEMIA LYMPHATICA CHRONICA (CLL) STATISTIK Antal tilfælde pr. år Procent af alle kræfttilfælde,%,8% Ratio mænd/kvinder, 998- aldersstandardiseret,, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 8% 87% relativ år 88% 9% observeret år % % relativ år % % observeret år % % relativ år % 7% FOREKOMST 9- KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI år FOREKOMST 998- KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI Alder INTERNATIONAL VARIATION KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA 9 KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI

91 AKUT LYMFATISK LEUKÆMI LEUKAEMIA LYMPHATICA ACUTA (ALL) STATISTIK Antal tilfælde pr. år 998- Procent af alle kræfttilfælde,%,% Ratio mænd/kvinder, 998- aldersstandardiseret,87, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 79% 8% relativ år 79% 8% observeret år % 7% relativ år % 8% observeret år 8% % relativ år % % FOREKOMST 9- AKUT LYMFATISK LEUKÆMI år FOREKOMST 998- AKUT LYMFATISK LEUKÆMI Alder INTERNATIONAL VARIATION AKUT LYMFATISK LEUKÆMI DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA AKUT LYMFATISK LEUKÆMI 9

92 KLASSIFIKATION AF CANCERSYGDOMME ICD-7 ICD-8 ICD-9 ICD- Læbe C Tunge C- Spytkirtel C7-8 Mundhule C- Svælg C- Spiserør C Mavesæk C Tyndtarm C7 Tyktarm C8 Endetarm C Lever. C Galdeblære. C Bugspytkirtel C Næse og bihuler C- Strubehoved C Lunge C Lungehinde.. C8. Bryst C Livmoderhals C Livmoder C Æggestok C Prostata C Testikel C Nyre C Urinblære C7 Modermærke C Hudkræft C Øje 9 C9 Hjerne/CNS C7-7 Skjoldbruskkirtel C7 Knogle C- Hodgkin C8 Bindevæv 97 C7,C9 Non-Hodgkin,,, C8-8 Myelomatose C9 Leukæmi -7-8 C9-9 ICD-7 bliver brugt i Cancerregistreret og NORDCAN ICD- bliver brugt i Cancer Incidence in Five Continents 9 KRÆFT I DANMARK

93 ORDFORKLARING Afasi Forstyrrelse i sprogfunktionen Aflatoxin Giftstoffer dannet af bla. Skimmelsvampe ( mug ) Albinisme Arvelig pigmentmangel (hår, hud, øjne) Ascites Ansamling af væske i bughulen Atrofisk gastritis Mavesygdom Autoimmune sygdomme Sygdom, hvor der forekommer påviselig immunreaktion mod organismens egne bestanddele Benign Godartet. Dvs. begrænset evne til at formere sig, ikke metastasegivende og ikke livstruende (undtagen hjernesvulster) Benigne papillomer Godartet svulst Biopsi Mikroskopisk undersøgelse af vævsprøve fjernet fra den levende organisme for at undersøge om prøven indeholder kræftceller Bowens sygdom Hudsygdom Bronkoskopi Kikkertundersøgelse af bronkierne Crohns sygdom Mave-tarmsygdom CT-scanning Computer tomografi (snitbilledfotografering) scanning (systematisk afsøgning) Cystoskopi Kikkertundersøgelse af blæren Diabetes mellitus Type diabetes (sukkersyge) Diuretika Urindrivende midler Ebstein Barr virus Mononukleose virus Endokrin En kirtels udskillelse af sit virksomme stof til blodet Endoskop Instrument til udførsel af endoskopi forsynet med lyskilde Endoskopi Kikkertundersøgelse af hulheder Epitel Karløst, væv som beklæder hud og slimhinder ERCP Endoskopisk Retrograd Colangiopankreatikografi røntgen undersøgelse af galdeveje og bugspytkirtel vha. endoskop Facialisparese Lammelse af en ansigtsnerve FAP Arvelig sygdom med utallige polypper, hyppigst i tyktarm og endetarm Fenacetin Tidligere anvendt smertestillende lægemiddel Gastroskopi Kikkertundersøgelse af mavesækken Helicobacter pylori Bakterie der kan være til stede i mavesæksslimhindens slimlag. Hepatitis B virus (HBV) Smitsom leverbetændelse fremkaldt af virus Herbicider Bekæmpelsesmidler til ukrudt Human Papilloma Virus (HPV) Det virus der mest sandsynligt er årsag til livmoderhalskræft, cancer cervicis uteri Ileus Stop af tarmpassagen Imiquimod creme Lokalt immunmodulerende lægemiddel, som kan stimulere dannelsen af cytokiner (biologisk aktive stoffer der medierer den kemiske kommunikation mellem celler) med antiviral og antitumor effekt Immuninsufficiens Nedsat funktion af kroppens forsvarssystem Immunsuppression Hæmning af immunresponset Incidens aldersstandardiseret Det gennemsnitlige antal tilfælde per år per. indbyggere korrigeret efter alderssammensætningen af verdensbefolkningen KRÆFT I DANMARK 9

94 ORDFORKLARING Incidens Crude Det gennemsnitlige antal tilfælde per år per. indbyggere Incidens kumuleret Den forventede procentdel der har fået en bestemt cancer inden en vis alder som fx og 7 år Incidens Rate Nye sygdomstilfælde per tidsenhed i forhold til (risiko)befolkningen Infertilitet Ufrugtbarhed Intestinal metaplasi Tarmepitelændring Ioniserende stråling Stråletyper, der er i stand til at danne ioner i det stof, der gennemtrænges (radioaktivitet) Keratosis senilis Bestrålingsfremkaldt forøgelse af antallet af cellulære elementer i overhuden Kolposkopi Undersøgelse af skeden og livmoderhalsen vha. rørformet forstørrelsesapparat Kumuleret Samlet Laryngoskopi Undersøgelse af struben vha. spejl eller rør Latenstid Tiden der går fra indvirkning til synligt udslag Levercirrose Skrumpelever Malign Ondartet. Dvs. vokser infiltrativt og destruktivt, giver metastaser i de fleste tilfælde og vil ubehandlet medføre døden Malign tumor Kræftsvulst Mammografi Røntgenfotografering af brystvævet Menopause Ophør af menstruation pga. alder Metastase Dattersvulst opstået som resultat af udsæd fra en ondartet svulst lokaliseret andetsteds i organismen Monoklonal gammopati Monoklonal: celler som stammer fra en og samme celle eller celleprodukter der er dannet af monoklonale celler. Gammopati: sygelig tilstand med abnorm mængde, sammensætning eller beskaffenhed af blodets gamma-globuliner Mortalitet MR-skanning En ikke-invasiv billeddiagnostisk teknik, hvormed der kan fremstilles snitbilleder af legemet i alle planer, og med mulighed for at se forskelle mellem vævenes indhold af grundstoffer Multiple exostoser Mangfoldige knogleudvækster Neurofibromatose Sygdomsbetegnelse der dækker to både klinisk og genetisk forskellige tilstande; neurofibromatosis type (arveligt betinget sygdom karakteriseret ved forekomst af pigmenterede hudområder) og neurofibromatosis type (karakteriseret ved forekomst af neurofibromer (svulster udgået fra bindevævet i de perifere nerver) svarende til 8. hjernenerve på begge sider med deraf følgende døvhed) Nitrosaminer Nitrat kan i kroppen omdannes til nitrosaminer Non tropisk sprue Kronisk tyndtarmssygdom Næsepolypper Stilket svulst, bestående af opsvulmet, betændt slimhinde og bindevæv; oftest allergisk betinget og dobbeltsidig Oftalmoskopi Betragtning af øjets indre vha. oftalmoskop (instrument til undersøgelse af øjets indre, specielt nethinden) Overlevelse observeret Den absolutte overlevelse. Angiver den procentdel af kræftpatienterne, der var i live hhv., og år efter de havde fået stillet kræftdiagnosen Overlevelse relativ Angiver den procentdel af kræftpatienterne, der var i live hhv., og år efter de havde fået stillet kræftdiagnosen, korrigeret for de dødsfald man skulle forvente i befolkningen Palliativ Lindrende, men ikke helbredende Pesticider Plantebeskyttelsesmiddel, dvs. middel til bekæmpelse af organismer der er skadelige for planter. Peutz-Jeghers syndrom Arvelig mave-tarmsygdom 9 KRÆFT I DANMARK

95 Polyposesyndrom Tarmsygdom Prednisolon Syntetisk lægemiddel med virkninger svarende til binyrebarkhormonet kortisol Prognose Udsigt med hensyn til sygdommens forløb Prævalens Den del af en befolkning, der på et givet tidspunkt har sygdommen. For kræftsygdomme opgør man det, som de mennesker der er i live på en given dato og er registreret med diagnosen. PTC Percutaneous transhepatic cholangiography, røntgenundersøgelse af galdevejene efter indsprøjtning af kontraststof i en galdegang i leveren, gennem et kateter indført gennem huden PUVA behandling Ultraviolet lys i kombination med lægemidlet psoralen; bruges til behandling af hudsygdommen psoriasis Radium Radioaktivt stof Rectoskopi Inspektion af endetarmen; foregår under luftindblæsning og anvendelse af et rektoskop (et ca. cm langt, rørformet instrument forsynet med elektrisk lys til inspektion af endetarmen) Rektaleksploration Undersøgelse af endetarmen og dens omgivelser ved indførslen af en finger i endetarmen Resektion Afskæring eller udskæring af stykker af legemsdele eller organer Retinoblastom Ondartet svulst i nethinden. Optræder kun i de tidlige barneår da svulsterne udgår fra umodne celler, retinoblaster Røgfri tobak Skrå, snus mm Schistosoma Haematobium Parasit i blodbanen, mellemvært i en snegl Scintigrafi Billedgengivelse af fordelingen af et radioaktivt stof i kroppen eller et organ Sigmoideoskopi Inspektion af colon sigmoideum (det sidste krøsbærende og slyngede afsnit af tyktarmen); foretages med et sigmoideoskop (fleksibelt endoskop) Smearprøve Prøve fra vagina til mikroskopisk undersøgelse for cancer Sputum Ophostet sekret fra bronkierne. Sputumcytologi Diagnostik baseret på mikroskopisk undersøgelse af sputum. Steatorrhoea Forøgelse af fedtindholdet i afføringen, der herved kan blive omfangsrig, lys og glinsende. Svulst Hobe af celler, der vokser, uden den kontrol normale celler er underlagt Syndrom Symptomkompleks Synergistisk effekt To stoffer der gensidigt forstærker hinandens effekt Tamoxifen Antiøstrogen, der bruges til medicinsk behandling af brystkræft. Thorotrast Tidligere anvendt røntgenkontraststof, der kun udskilles i ringe mængde og afgiver ioniserede stråling i organerne Thorakotomi Kirurgisk åbning af brysthulen Traume Enhver form for voldelig påvirkning Tumor Svulst Tåreflåd Unormalt kraftigt tåreflåd ned over kinderne; ses især ved forsnævring af tårekanalen Ultralyd Afbildning af fx organer vha. ekko fra lydbølger Urografi Røntgenundersøgelse af nyrer og urinvejene efter indsprøjtning af kontraststof, som udskilles i nyrerne Væv Grupper af celler beliggende i et bestemt mønster (fx bindevæv, knoglevæv, blod, nyrevæv, muskelvæv) Xeroderma pigmentosum Arvelig hudsygdom KRÆFT I DANMARK 9

96 REFERENCER De medicinalstatistiske oplysninger i publikationen stammer fra det danske Cancerregister og fra Sundhedsstyrelsens opgørelse over dødelighed af kræftsygdomme. Størstedelen af tallene er hentet fra NORDCAN, som er en database over kræft forekomst og dødelighed i de nordiske lande gennem de seneste år. NORDCAN kan downloades gratis fra hjemmesiden anført nedenfor. en før 97 er dog hentet i en intern rapport fra Kræftens Bekæmpelse og tallene fra er fra Sundhedsstyrelsens publikation. Overlevelsestallene er hentet i tabellerne til Ugeskrift for Læger publikationen: Relativ overlevelse for danske kræftpatienter 98 til 997 og fulgt til år en status. Tallene for den internationale variation er hentet i publikationen: Cancer Incidence in Five Continents. Oplysninger om risikofaktorer, diagnosticering og behandling afspejler den nyeste viden indenfor de respektive områder. Det er dog vigtigt at holde sig orienteret om eventuelle nye undersøgelser og publikationer. Klinisk ordbog,. udgave. Redigeret af Søren Nørby. Munksgaard, København Kræftsygdomme. Onkologi. Ulrik Ringborg, Roger Henriksson, Sten Friberg (red). Oversat og bearbejdet til dansk af Mikael Rørth og Hans Storm. FADL s Forlag Weight Control and Physical Activity. International Agency for Research on Cancer. WHO. IARC Handbooks of Cancer Prevention. Volume. IARC Press Avoidable cancers in the Nordic countries. J.H Olsen, A. Andersen, L. Dreyer, E. Pukkala, L. Tryggvadottir, M. Gerhardsson de Verdier, J.F. Winther. APMIS supplementum no. 7, vol European Code against Cancer and scientific justification: third version (). NORDCAN. Cancer Incidence in Five Continents Vol. VIII. International Agency for Research on Cancer (WHO). Scientific Publications No.. Standard tabeller over Cancerregistret. Intern rapport, Kræftens Bekæmpelse, Afdeling for Forebyggelse og Dokumentation og Institut for Epidemiologisk Kræftforskning. Redaktion: Christensen NCS, Engholm G, Friis S, Gregersen H, Olsen JH og Storm HH. Storm HH, Engholm G. Relativ overlevelse for danske kræftpatienter 98 til 997 og fulgt til år en status. Ugeskr Læger ;: 8-8 Tabeller: Overlevelse for danske kræftpatienter diagnosticeret 98 til 997 og fulgt til år tabeller. 7. maj. tabeller.asp Cancer incidens i Danmark. Sundhedsstyrelsen Cancer Epidemiology and Prevention. David Scottenfeld, Joseph Fraumeni (red) Oxford University Press 99. American Cancer Society og Kræftens Bekæmpelse IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans: htttp://monographs.iarc.fr 9 KRÆFT I DANMARK