Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
|
|
|
- Flemming Groth
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR
2 Lav social position og risiko for kræft i Danmark 2 Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre Blære 2 Bugspytkirtel Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfom Leukæmi Bryst Prostata Modermærke
3 Lav social position og overlevelse efter kræft i Danmark 3 Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre Blære 3 Bugspytkirtel Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfom Leukæmi Bryst Prostata Modermærke
4 Social ulighed og død af cancer spørgsmålet er hvor meget man kan reducere forskellen?
5 Forekomst af komorbiditet 5 100% 90% 80% 70% 60% % 40% 30% 20% % 0% 5
6 Alder og komorbiditet 6 Antal 0-5 års kræftoverlevere fordelt på komorbiditet og alder Antal kræftoverlevere år år år år år år Alder d. 1. januar 2011
7 Social position og komorbiditet 7 Alle kræftoverlevere 0-5 år siden diagnose komorbiditet og uddannelse Basic Vocational Higher % 20% 40% 60% 80% 100%
8 Alder, social position og komorbiditet 8 8 Kræftpatienter diagnosticeret i 2009
9 System relaterede faktorer Uddannelse af personale Tilgængelighed Kulturelle faktorer Psykosociale kompetencer Social ulighed i overlevelse efter kræft Stadie Komorbiditet Behandling Uddannelse Overlevelse Alder, køn, diagnoseår, histologi, organ, aggressivitet
10 Betydning af stadie for den sociale ulighed i prognose efter kræftsygdom i Danmark 10 Lav social position associeret med avanceret stadie ved diagnose af kræft i: Bryst Dalton et al 2006 Rektal Frederiksen et al 2008 Lunge Dalton et al 2011 NHL Frederiksen et al 2011 Cervix Ibfelt et al 2012 Stadie og komorbiditet 10 Komorbiditet er associeret med højere stadie af cervixcancer men med lavere stadie af lungekræft Ikke associeret med stadie hos brystkræft, tarmkræft og NHL
11 Sociale forskelle i modtaget behandling for kræft? 11 Bryst kræft ingen forskel i forhold til uddannelse i kirurgi, kemoterapi, stråleterapi eller ET Cervixkræft ingen forskel i kirurgi; adjuverende behandling?? NHL lavere OR for modtagelse af strålebehandling blandt patienter med lav SEP (uddannelse, indkomst og bo alene); ingen forskel i kemoterapi eller immuniterapi Lungekræft forskel i 1 linje behandling (uddannelse og bo alene) både for kurativ og palliativ behandling 11 Mere broget billede mest ulighed i forhold til kræftformer med dårligere diagnose og kompliceret behandling
12 Cervix cancer overlevelse efter uddannelse 12 HR adjusted for stage, comorbidity and risk behav Long edu: 1 Medium edu: 0.98 ( ) Short edu: 0.97 ( ) 12
13 Og for lungekræft overlevelse efter uddannelse HR overall: Long edu: 1 Medium edu: 1.07 ( ) Short edu: 1.03 ( ) (adj for age, gender, year, stage, treatment, PS and comorbidity)
14 NHL HR for death overall: Long edu: 1 Medium edu: 1.22 ( ) Short udd: 1.37 ( )
15 Interaktion mellem indkomst og komorbiditet - brystkræft 15 Brystkræft(Dalton et al, 2007): Når der tages højde for stadie så findes en bedre overlevelse med: længere uddannelse højere indkomst samboende Komorbiditet påvirker lavindkomstgruppens prognose mere end højindkomstgruppernes: 15 Fx lavrisiko-brystkræft + anden alvorlig sygdom: Laveste indkomst 10-års overlevelse =65% Højeste indkomst 10-års overlevelse =80%
16
17 Anden betydende sygdom / komorbiditet betydning for social ulighed i overlevelse efter kræft 17 Fordeler sig forskelligt over sociale grupper og meget tyder på at det er en væsentlig faktor i den sociale ulighed i overlevelse Tendens til ophobning af risikofaktorer og alvorlig kronisk sygdom blandt visse sociale grupper - med alvorlige konsekvenser for helbred Målt 17 ved CCI opdateres mortaliteten af sygdomme drastisk ændret siden 1980 erne og ikke højde for sygdommens sværhedsgrad
18 Tak 18 Kolleger fra DCRS: Jørgen H Olsen, Christoffer Johansen, Marianne Steding-Jessen, Joachim Schüz, Susanne Kryger Kjær, Laila Starr, Else Ibfelt et al KB: Hans Storm, Gerda Engholm et al Merete Osler, Birgitte Frederiksen et al Erik Jakobsen, Kell Østerlind, Claus Høggdall, Peter Brown, Niels Kroman, Susanne Møller et al 18
19
Social ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Social ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] 65+ årige runder 1 million i
Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling?
Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling? Sociale forskelle og social ulighed som kvalitetstema Jes Søgaard Afdelingschef, adjungeret professor Dansk kronikerbehandling skal være internationalt
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] 65+ årige runder 1 million i
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
Kræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Komorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser
Nøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013
Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn
KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation
Vejledning KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 13.09.17 Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative
Kræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation
Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark
CANCER 653 Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark Susanne Oksbjerg Dalton, J. Schüz, C. Johansen, G. Engholm, S.K. Kjær, M. Steding-Jessen, H.H. Storm & J.H. Olsen Hovedresultater
Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:
Komorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid
CANULI En undersøgelse af social ulighed i incidens af og overlevelse efter kræft i Danmark
CANULI En undersøgelse af scial ulighed i incidens af g verlevelse efter kræft i Danmark P H. D. S T U D E N R E N D E E L S E I B F E L T C E N T E R F O R K R Æ F T F O R S K N I N G E N H E D F O R
Analyse 14. oktober 2014
14. oktober 2014 Kræftpakkerne ser ud til at have reduceret social ulighed i behandlingssystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Laura Nielsen Der er social ulighed på sundhedsområdet, hvor en række faktorer
SEMINAR PANCREAS CANCER
SKA-07/tp SEMINAR PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno 2008 Baggrunden for DMCG 6. november 2008 København PAKKEFORLØB kxjxjnxhdjh Baggrunden for DMCG Det faglige politiske og administrative grundlag
Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.
Kræftdødeligheden i Danmark Dagens Medicin KRÆFTSYMPOSIUM 09 Knud Juel November 2009 1 2 Forord Det overordnede formål med dette notat er at belyse, hvordan dødeligheden af forskellige kræftformer har
Strålebehandling af kræft
Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft
CENTER FOR SUNHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft SAMMENFATNING MARIE KRUSE, GISELA HOSTENKAMP OKTOBER 2016 De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Kræft
Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne
Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne 2017 Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register
Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register ~ 50% af alle nye kræfttilfælde i DK 5 Med valide klinisk funderede danske overlevelsestal at dokumentere de seneste behandlingsresultater inden for 4 store
