Genoptræning. Håndbog for ældre- og sundhedspolitiske frivillige

Transkript

1 Genoptræning Håndbog for ældre- og sundhedspolitiske frivillige

2 Indhold Forord...3 Når man har brug for genoptræning...4 Kom godt i gang...8 Mærkesager...13 Vær synlig...24 Bliv hørt...28 Litteraturliste

3 Forord Sammenhængende forløb for patienter det har vi fra Ældre Sagen efterlyst mange gange. I den forbindelse er spørgsmålet om genoptræning helt centralt. For de færreste kommer jo ud fra sygehuset og er fuldt funktionsdygtige som galgenhumoren siger, skal der et godt helbred til for at ligge på sygehuset. Derfor gavner selv den bedste behandling på sygehuset ikke, hvis der ikke efterfølgende foregår en genoptræning, hvor den enkelte opøves i at genvinde så meget funktionsevne og livskvalitet som overhovedet muligt. Tidligere var der mange gråzoner i grænsefladen mellem amter og kommuner, og som følge heraf forsvandt ansvaret for genoptræningen nogle gange og patienterne betalte prisen. Med kommunalreformen fra 2007 er det slået fast, at kommunerne har det afgørende ansvar for genoptræningsforløbene. Lige som på flere andre områder er kommunerne med denne reform blevet økonomiske og politiske kraftcentre. Derfor er det vigtigt, at Ældre Sagen i den enkelte kommune fungerer som aktiv med- og modspiller over for det kommunale selvstyre. Med andre ord skal Ældre Sagens arbejde på landsplan suppleres af en indsats fra aktive frivillige i den enkelte kommune, hvis vores mål og formål skal opnås, sådan som vores medlemmer med rette forventer. Denne håndbog er ment som et inspirationsmateriale, suppleret med yderligere værktøjer på I sidste ende vil der altid være behov for at tilpasse materialet til de særlige forhold, der gælder i den enkelte kommune, eventuelt bistået af foreningskonsulenterne. Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke med arbejdet for at sikre en bedre genoptræningsforløb og dermed funktionsevne og livskvalitet for rigtig mange mennesker! Bjarne Hastrup Direktør 3

4 Når man har brug for genoptræning Ældre, der har ligget i sengen i en længere periode med eksempelvis influenza, eller ældre der har været indlagt på hospitalet, har tit brug for genoptræning for at genvinde kræfterne. Får de ikke den nødvendige genoptræning, vil de ofte opleve, at de ikke, som tidligere, kan klare hverdagens gøremål. Funktionsevnen er simpelthen forringet. Det går udover dagligdagens gøremål. Det bliver sværere at lave aftensmaden, klare det daglige bad eller komme ud og gå en tur. For nogle bliver resultatet desværre, at de bliver tvunget til at flytte. Andre oplever, at de måske for første gang i deres liv bliver afhængig af hjemmehjælp. Mens andre igen måske holder op med at cykle eller gå til gymnastik. 4

5 Træning et par gange om ugen i en begrænset periode kan medføre, at en 85-årig får 10 år forærende rent funktionsmæssigt. 1 Med kommunalreformen fik kommunerne efter sundhedsloven ansvaret for at yde gratis genoptræning til patienter. Vel at mærke patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Kommunerne fik dermed en ny opgave på sundhedsområdet. I forvejen havde kommunerne efter serviceloven ansvaret for at yde gratis genoptræning efter sygdom, som ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse samt gratis vedligeholdelsestræning. Mange kommuner var dog ikke forberedt på opgavens omfang, og mange steder var der ikke afsat de nødvendige ressourcer hverken i forhold til personale eller fysiske rammer. Genoptræningen har, som en følge deraf, haltet rigtigt mange steder i Danmark. Det betyder, at ældre ikke altid får den træning, de har behov for, at tilbuddet kommer for sent, eller at udgifterne til transporten til og fra genoptræning overstiger budgettet for en pensionist. Ældre har krav på at få den genoptræning, de har behov for, for at leve et selvstændigt og værdigt liv. Serviceloven kapitel Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. 1 Centerleder Lis Puggaard, Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab, Syddansk Universitet, Odense. 5

6 Sundhedsloven kapitel Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner. Stk. 2 Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud. I denne håndbog kan du læse mere om, hvordan du som ældre- og sundhedspolitisk frivillig kan arbejde lokalt for at sikre kommunens ældre et anstændigt træningstilbud ved at stille krav om: genoptræningsplaner for sygehuspatienter kortere ventelister overkommelige udgifter til transport Du får også mere at vide om, hvordan kommunerne arbejder. Det er vigtigt, at I som ældre- og sundhedspolitisk arbejdsgruppe kan sætte jer ind i det kommunale forløb, så I er godt klædt på til samarbejdet med kommunen. For kommunen bliver jeres medspiller og ikke modspiller - på trods af, at I evt. skulle have forskellige holdninger til tingene. En god og positiv dialog er som regel vejen frem for et frugtbart og givtigt samarbejde, hvor man samtidig har respekt for hinandens arbejde og arbejdsgange. 6

7 Derudover er det vigtigt, at I som frivillige synliggør jeres arbejde. På den måde bliver I en effektiv medspiller i det kom munale regi, og får større mulighed for at påvirke den kommunale dagsorden. Fakta om genoptræning Genoptræning er et målrettet og tidsafgrænset tilbud, der skal sikre, at man opnår samme evne eller bedst mulig evne til at fungere i hverdagen som før ens sygdom. Det gælder ens fysiske formåen herunder balance, koordination, tale eller lignende. Kommunen skal tilbyde genoptræning: Efter indlæggelse på sygehus hvis der i den forbindelse er udarbejdet en genoptræningsplan. Kontakt med skadestue, sygehusambulatorium eller dagsafsnit sidestilles med sygehusindlæggelse. Efter sygdom eller ulykke, der ikke er behandlet i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Det kan eksempelvis være efter et fald eller længerevarende influenza. Ved specialiseret genoptræning, der forudsætter et sygehus ekspertise, udstyr m.v., skal den ambulante genoptræning efter udskrivning fra sygehus foregå i sundhedsvæsenet. Fx efter alvorlige ulykker, sjældne handicap eller særligt komplicerede fremadskridende sygdomme. Sundhedsloven kapitel Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, at regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus. 7

8 Kom godt i gang Når I som frivillige skal i gang med at arbejde med genoptræning, kan I evt. med fordel nedsætte en arbejdsgruppe, hvor I sammen kan arbejde indenfor nogle fastlagte rammer, der er udstukket af koordinationsudvalget. Dernæst er det en fordel, at I kender til, hvordan en kommune typisk arbejder. Du kan i dette afsnit læse om årets gang i kommunen i forhold til to vigtige styringsredskaber, nemlig: kvalitetsstandarder det kommunale budget Landets kommuner er meget forskellige, så vær opmærksom på, at jeres kommune kan have valgt at strukturere arbejdet på en anden måde. Kvalitetsstandarder Alle landets kommuner skal mindst en gang årligt udarbejde og offentliggøre kvalitetsstandarder for genoptræning. Kvalitetsstandarderne kan som regel findes på kommunens hjemmeside. Kvalitetsstandarden er ofte meget detaljeret. Her kan I læse om kommunens serviceniveau fx i forhold til, hvor længe man skal vente på genoptræning. Kvalitetsstandarderne er altså kommunernes beskrivelse af den ønskede servicekvalitet i kommunen, og er et godt redskab for jer som en arbejdsgruppe, da ændringer i kvalitetsstandarderne får betydning for servicen til alle ældre, der får den pågældende hjælp. 8

9 Læs også mere om kvalitetsstandarder på Selv om det ikke er et krav, vil mange kommuner vælge at revidere kvalitetsstandarderne nogenlunde på samme tid af året oftest i forbindelse med vedtagelse af budgettet. Det er derfor vigtigt, at I finder ud af, hvornår jeres kommune reviderer kvalitetsstandarderne og blander jer i debatten. Tildeling af hjælp Al tildeling af hjælp sker efter en konkret individuel vurdering, men der tages udgangspunkt i det serviceniveau, der er beskrevet i kvalitetsstandarden. Det betyder, at kommunens visitator kan vurdere, at behovet for hjælp er større end det serviceniveau, der er beskrevet i kvalitetsstandarderne. Det kan fx dreje sig om afkortning af ventetid på genoptræning i specielle situationer. Det kommunale budget Arbejdet med budgetlægningen starter længe før, det kommer på kommunalbestyrelsens dagsorden. Det foregår faktisk året rundt. Så snart et årsbudget er vedtaget, starter arbejdet med det næste. For at komme med bemærkninger og forslag i rette tid, er det vigtig af få tidsplanen for årets budgetarbejde i kommunen for eksempel fra Økonomiafdelingen. Det er en god ide at samarbejde med ældrerådet. Ældrerådet får automatisk information om kommunens budget eller har adgang hertil. Det kan være nyttigt i et samarbejde om fælles fokusområder. 9

10 Kommunens behandling af budgettet kan se således ud: Tidspunkt Februar/marts Marts/april Maj/juni Juni August September Handling i kommunen Temadebatter i kommunalbestyrelsen. Nogle år kan det være om folkeskolen eller miljøet. Et andet år om ældre- og sundhedspolitik. Tidsplan for budgetlægningen besluttes. Administrationen udarbejder forslag til serviceniveau og tilhørende økonomi. Administrationen samler på grundlag af en fremskrivning af det løbende års budget og de politiske signaler om eventuelle udvidelser eller besparelser et budgetforslag. Forslaget udsendes til høring blandt andet hos ældreråd og handicapråd. Undertiden holdes et offentligt borgermøde om forslaget. De stående udvalg behandler budgetforslag. Økonomiudvalget behandler budgetforslag. 15. September Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgetforslaget. September/oktober Eventuelle sparerunder i udvalgene for at få ønskesedlen om serviceforbedringer til at hænge sammen med de økonomiske realiteter. 15. oktober Kommunalbestyrelsen vedtager budgettet ved 2. behandling. December Budgettet offentliggøres. 10

11 Som hovedregel bør bemærkninger og forslag sendes til kommunen i årets første måneder for at have en chance for at påvirke det kommende års budget. Derfor er det en god ide, at I går i gang med at argumenterer for jeres konkrete ønsker allerede i årets første måneder, men det skal ikke afholde jer fra at komme med ønsker resten af året. I den offentlige høringsfase mellem første og anden behandling kan I også sende jeres kommentarer til budgettet. I samme periode afholder kommunen et offentligt borgermøde i perioden, hvor I har mulighed for at stille spørgsmål og fremsætte forslag. Sideløbende kan I sende indlæg og læserbreve til den lokale avis, men husk at være saglige og argumentere for jeres sag. Ældre Sagens slagord om Ingen argumentation uden dokumentation gælder stadig. Hvordan får man fat på budgetforslaget? I har efter Offentlighedsloven først krav på at se budgettet, når Økonomiudvalget efter den 15. september har indstillet forslaget til kommunalbestyrelsen. I praksis vil et godt og løbende samarbejde mellem kommunen og Ældre Sagen dog ofte give mulighed for information inden september. Ældrerådets høringsret giver ofte mulighed for kendskab til kommunens budgetovervejelser allerede før sommerferien. Det kan være svært at læse et budget, men det er værd at bruge jeres energi på det, der hedder generelle bemærkninger. Her kan I bl.a. læse om: Udviklingen i antallet af ældre. Udgifter til pleje- og omsorgspersonale. Antallet af plejeboliger Hvorvidt det konkrete budgetforslag svarer til det nuværende serviceniveau, eller om servicen bliver hævet eller sænket? 11

12 Budgetstoffet kan være svært tilgængeligt uden fagkyndig hjælp. I kan derfor foreslå, at kommunen på et offentligt møde eller et møde for ældres repræsentanter gennemgår materialet, så I har indsigt, inden I indsender bemærkninger eller forslag. Undersøg også, om kommunen har en brugertilfredshedsundersøgelse vedr. tilbud om genoptræning. I vil herudfra få et godt overblik over, om kommunen opfylder de behov, som den enkelte har. 12

13 Mærkesager I forbindelse med genoptræning, vil der være en række mærkesager, som vil have stor betydning for modtagernes ve og vel. Nedenfor gennemgår vi tre forslag til mærkesager, der alle er værd at kigge efter i sømmene og arbejde med. Undervejs i jeres arbejde vil I sikkert støde på andre emner, det også er værd at hive fat i. 1 Genoptræningsplaner Landets sygehuse skal udfærdige genoptræningsplaner til patienter, der har et lægefagligt behov for genoptræning efter udskrivelse, men det er kommunerne, der betaler og udfører planerne. Det stiller store krav til både region og kommune om at sikre et sammenhængende udskrivelsesforløb bl.a. omkring genoptræningen. Anvendelige genoptræningsplaner er forudsætningen for, at samarbejdet kan fungere. Dårlige genoptræningsplaner går ud over borgerne og medfører en dårlig udnyttelse af terapeuternes i forvejen sparsomme ressourcer. 47 % af kommunerne var overvejende utilfredse med sygehusenes genoptræningsplaner 2 Ældre, der udskrives uden en genoptræningsplan, har ikke krav på genoptræning efter indlæggelse. Genoptræningsplanen er så at sige adgangsbillet til genoptræning, men desværre udskrives alt for mange ældre stadig uden eller med mangelfulde genoptræningsplaner. 2 Vilstrup/Synnovate for Ældre Sagen, Kommunal træning af ældre, Undersøgelsen indbefattede 67 ud af 98 kommuner. 13

14 Ældre Sagen mener: Genoptræningsplanerne skal forbedres, så de er anvendelige. I kan arbejde for, at ældre i jeres kommune får genoptræningsplaner efter sygehusindlæggelse, og at genoptræningsplanerne er anvendelige i det daglige samarbejde. Nedenstående spørgsmål kan bruges til at finde ud af, om sygehusets genoptræningsplaner er anvendelige. Læs genoptræningsplaner Spørg sygehus eller kommune, om I må se et eksempel på en anonymiseret genoptræningsplan. I kan alternativt spørge ældre i kommunen, om I må få lov at se deres genoptræningsplan. Er genoptræningsplanen udarbejdet i samarbejde med patienten? Er planen udleveret på udskrivningstidspunktet? Er planen sendt til både kommune og praktiserende læge? Indeholder genoptræningsplanen beskrivelse af: Tidligere funktionsevne? Funktionsevne og genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet? Hvilke begrænsninger i funktionsevnen genoptræningen skal rette op på? Seneste tidspunkt for bopælskommunens første kontakt til patienten? Hvordan sygehus og kommune kan kontaktes? Spørg kommunen Spørg træningsterapeuter i jeres kommune, hvorvidt de oplever genoptræningsplanerne som anvendelige i deres arbejde. I vil herudfra få et godt udgangspunkt til at diskutere, hvorvidt genoptræningsplanerne er anvendelige. 14

15 Tag kontakt til ledende embedsmænd eller politikere og fortæl, hvorvidt I oplever, at genoptræningsplanerne er anvendelige. Spørg samtidig om kommune og sygehus har en plan for, hvordan planerne gøres anvendelige. 2 Kortere ventelister I næsten halvdelen af landets kommuner tager det uacceptabel lang tid, hvis den enkelte har brug for træning efter sygehusindlæggelse, sygdom eller har brug for hjælp til at vedligeholde balance, smidighed eller til at klare dagligdagen. Ventetiden kan koste dyrt for den enkelte. Vores kondition og muskelstyrke falder markant efter blot 1 uges sengeleje. Specielt de muskler, vi bruger til at rejse og sætte os med, samt de muskler, der holder os oprejst, svækkes efter sygdom. 3 Unødig ventetid kan betyde, at ældre aldrig genvinder evnen til at komme ud af sengen ved egen hjælp, gå en tur i haven eller varme aftensmaden. I kan arbejde for, at ventetiden forkortes betragteligt i jeres kommune. Husk, at kommunen har ansvaret for to forskellige typer af træning: genoptræning efter sygehusindlæggelse genoptræning uden sygehusindlæggelse Det er en god ide, at I undersøger ventetiden for både genoptræning efter og genoptræning uden sygehusindlæggelse, da der kan være forskellige ventetider. I kan også vælge at sætte spottet på den del af træningen, som I fornemmer specielt er problematisk i jeres kommune. 3 Centerleder Lis Puggaard, Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab, Syddansk Universitet, Odense. 15

16 Ventetid på genoptræning efter sygehusindlæggelse Kommunerne har generelt fået langt flere genoptræningsplaner fra sygehusene end forventet. I har sygehusene udarbejdet mere end dobbelt så mange genoptræningsplaner som i 2006, hvilket har sat kommunerne under pres. I nogle kommuner har det betydet, at ventelisterne til genoptræning er blevet væsentligt længere end forventet. 30 % af kommunerne har en ventetid på 2-4 uger, mens 15 % af kommunerne ikke ved, hvor længe deres borgere venter på genoptræning efter udskrivelse fra sygehuset. 5 Hver dag tæller, når det gælder genoptræning. Det er ikke tilfredsstillende, at ældre skal vente flere uger, før den den nødvendige genoptræning påbegyndes efter sygehusindlæggelse. Der er selvfølgelig tilfælde, hvor svære operationssår og ulykker betyder, at genoptræningen ikke kan gå i gang lige efter udskrivelsen, men det bør være hensynet til patientens helbred og ikke kommunens kapacitet, der styrer ventelisternes omfang. Ældre Sagen mener: Ventetiden på genoptræning bør maksimalt være 1 uge efter udskrivningen fra sygehuset. 4 Notat fra Sundhedsstyrelsen 24. januar Vilstrup/Synnovate for Ældre Sagen, Kommunal træning af ældre, Undersøgelsen indbefattede 67 ud af 98 kommuner.

17 I kan arbejde for, at ventetiden på genoptræning efter sygehusindlæggelse i jeres kommune ikke overskrider 1 uge. Nedenstående spørgsmål kan bruges, når I vil finde frem til kommunens ventetid, som den er beskrevet i kommunens kvalitetsstandard, og som den udmønter sig i dagligdagen. Læs kvalitetsstandard og sundhedsaftale Indhent kommunens kvalitetsstandard for genoptræning efter indlæggelse og gerne nogle genoptræningsplaner, hvor det er muligt. Hvor lang tid må der maksimalt gå fra sygehusets udskrivelse til kommunens første kontakt til patienten? Hvor lang tid må der maksimalt gå fra kommunens første kontakt til igangsættelse af genoptræning? Bemærk, kommuner har ikke pligt til at udarbejde en kvalitetsstandard for genoptræning efter indlæggelse, men mange kommuner har alligevel udarbejdet en sådan. Hvad er en sundhedsaftale? Kommunerne og regionerne udarbejder sundhedsaftaler, hvor bl.a. samarbejdet om træningsindsatsen beskrives. Du kan finde din kommunes sundhedsaftale ved at kontakte din region enten telefonisk eller via hjemmesiden. Skriv til kommunen Hvor mange dage stod patienter i gennemsnittet på venteliste til genoptræning efter sygehusindlæggelse i foregående år? Hvor mange dage har patienter i gennemsnittet stået på venteliste til genoptræning efter sygehusindlæggelse i år? Har kommunen taget initiativer til at nedbringe ventetiden? 17

18 I vil herudfra få et godt overblik over, hvor længe man skal vente på genoptræning efter en sygehusindlæggelse i jeres kommune. Det kan holdes op imod Ældre Sagens anbefaling om en ventetid på maksimalt en uge fra udskrivelsesdatoen. Ventetid på genoptræning uden sygehusindlæggelse Kommunerne har i mange år haft ansvaret for genoptræning uden sygehusindlæggelse, som typisk tilbydes til ældre, der efter en længerevarende influenza eller et fald har svært ved at klare dagligdagens udfordringer. Det drejer sig specielt om svage ældre, der ofte modtager hjemmehjælp eller anden hjælp fra kommunen. Det er derfor trist, at mange ældre skal vente længe eller aldrig får tilbudt den vigtige genoptræning. 27 % af kommunerne har en ventetid på tre uger eller mere på genoptræning uden sygehusindlæggelse 6 Selv om ansvaret for genoptræning uden sygehusindlæggelse har været kommunens i årevis, halter tilbudet desværre stadig. Der kan gå længere tid, fra behovet kendes, til træningen igangsættes, end tilfældet er ved sygehusindlæggelser. Ældre Sagen frygter, at presset på kommunerne fra sygehusets genoptræningsplaner kan betyde, at genoptræning uden sygehusindlæggelse nedprioriteres med endnu længere ventelister til følge. Ældre Sagen mener: Ventetiden på genoptræning uden sygehusindlæggelse bør maksimalt være 2 uger. 6 Vilstrup/Synnovate for Ældre Sagen, Kommunal træning af ældre, Undersøgelsen indbefattede 67 ud af 98 kommuner. 18

19 I kan arbejde for, at ventetiden på genoptræning uden sygehusindlæggelse ikke overskrider 2 uger i jeres kommune. Nedenstående spørgsmål kan bruges, når I vil finde frem til kommunens ventetid, som den er beskrevet i kommunens kvalitetsstandard. Læs kvalitetsstandard Hvor lang tid må der maksimalt gå fra behovet er kendt til igangsættelse af genoptræning? Fakta Kommunen skal mindst en gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse. 7 Kvalitetsstandarden bør også være tilgængelig på kommunens hjemmeside. Bemærk, nogle kommuner har endnu ikke udarbejdet en kvalitetsstandard for genoptræning uden indlæggelse. Dette er lovpligtigt, så kontakt kommunen, hvis dette endnu ikke er sket. Fortæl om Ældre Sagens holdninger, og at I gerne vil indgå i en dialog om udformning af en sådan kvalitetsstandard. 7 Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v., 1 19

20 Skriv til kommunen Hvor mange dage stod patienter i gennemsnittet på venteliste til genoptræning uden sygehusindlæggelse i foregående år? Hvor mange dage har patienter i gennemsnittet stået på venteliste til genoptræning uden sygehusindlæggelse i år? Har kommunen taget initiativer til at nedbringe ventetiden? I vil herudfra få et godt overblik over, hvor længe man skal vente på genoptræning uden indlæggelse i jeres kommune, og om ventetiden er steget efter, at kommunerne overtog størstedelen af genoptræningsansvaret. Det kan holdes op imod Ældre Sagens anbefaling om en ventetid på maksimalt to uger. 20

21 3 Kørsel Kommunerne skal tilbyde gratis kørsel eller kørselsgodtgørelse til pensionister i forbindelse med genoptræning, der foregår efter udskrivning fra sygehus. Andre end pensionister har i visse situationer også denne adgang. Adgang til kørsel forudsætter, at personens tilstand udelukker kørsel med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge. Der er forskellige regler om kørsel og kørselsgodtgørelse efter sundhedsloven, efter udskrivning fra sygehus og efter serviceloven uden udskrivning fra sygehus. Det er utilfredsstillende, at ældre, der har brug for genoptræning uden en sygehusindlæggelse, ikke er ligestillet med ældre, der har været indlagt på et sygehus. Ældre, der har brug for transport til genoptræning uden sygehusindlæggelse, er i stedet henvist til at søge om et personligt tillæg, hvis deres økonomiske forhold er særligt vanskelige. Der er også mulighed for at søge tilskud efter serviceloven. 21

22 Ældre Sagen mener: Der skal efter serviceloven være samme adgang til kørsel eller kørselsgodtgørelse i forbindelse med genoptræning uden sygehusindlæggelse, som der er efter sundhedsloven efter udskrivning fra sygehus. I kan arbejde for, at transport til og fra genoptræning uden sygehusindlæggelse ligestilles med genoptræning efter sygehusindlæggelse. Følgende spørgsmål kan bruges, når I vil finde frem til transportordningen i jeres kommune. Læs kvalitetsstandard Hvem kan visiteres til kørsel til genoptræning efter sygehusindlæggelse? Hvem kan visiteres til kørsel til genoptræning uden sygehusindlæggelse? Hvad koster kørslen til genoptræning? I vil herudfra få en viden om, hvad det koster at blive transporteret til og fra genoptræning uden sygehusindlæggelse. Kommunerne har forskellig praksis vedr. kørsel til genoptræning uden sygehusindlæggelse. Nogle kommuner har besluttet at yde gratis kørsel, nogle yder et tilskud for at mindske personens egen betaling, og andre yder intet tilskud. Her er der så mulighed for at søge individuelle tilskud. 22

23 Motion i Ældre Sagen Kommunerne har udover genoptræning en forpligtelse til at tilbyde vedligeholdende træning til ældre borgere, der har behov træning for at vedligeholde almindelige færdigheder såsom balancen. Der er generelt behov for mere træning, end kommunerne kan tilbyde. Når kommunernes forpligtelse til genoptræning og vedligeholdelsestræning stopper, kan Ældre Sagens motionsfrivillige supplere enten ved holdtræning eller træning ved en motionsven. Husk at gøre kommunen opmærksom på, at Ældre Sagen løfter en stor og vigtig opgave, når det handler om træning. 23

24 Vær synlig Som frivillig eller nystartet arbejdsgruppe gælder det i høj grad om at gøre opmærksom på jeres eksistens. Ældre- og sundhedspolitik handler også om at være synlig, give sin mening til kende og blive hørt. Beboerne i kommunen, embedsmænd, politikere og samarbejdspartnere bør ikke være i tvivl om, at Ældre Sagen arbejder seriøst med at forbedre genoptræning i kommunen. Det handler om at fortælle, hvad I ved om lige netop jeres kommunes serviceniveau, hvad ældre i kommunen ønsker, og hvad I mener, kommunen kan gøre for at løse problemet. Mulighederne er mange. Skriv til lokalpressen Hvis I har nedsat en ældre- og sundhedspolitisk arbejdsgruppe, vil første skridt ofte være at fortælle om jer selv. Skriv til lokalpressen, fortæl hvem I er, hvad I vil arbejde for, og hvordan I kan kontaktes. 24

25 Forslag til pressemeddelelse Mere kvalitet i ældreomsorgen Ældre Sagen i X-købing nedsætter arbejds gruppe, der skal slå et slag for en bedre ældreomsorg i kommunen Dato Ældre Sagen er medlem af AARP Global Network, som støtter den ældre befolknings behov i hele verden. Med kommunalreformen, som blev gennemført i 2007, er der skabt et nyt Danmark, hvor servicen til borgerne ifølge de politiske udmeldinger mere end nogensinde skal være indrettet efter borgernes behov. Blandt de vigtige opgaver, som de nye kommuner og regioner skal løse, er servicen på ældre- og sundhedsområdet - og her er det ikke mindst genoptræning, som råber på et kvalitetsmæssigt løft. Ældre Sagens undersøgelser viser således, at ventetiderne på genoptræning efter et hospitalsophold er alt for lange, og patienternes genoptræningsplaner er ofte mangelfulde. Så der er altså nok at tage fat på for de nye kommuner og regioner. Ældre Sagen i X-Købing vil gerne medvirke til, at der bliver sat fokus på problemerne og skabt de rigtige og holdbare løsninger i vores område. Vi har derfor nedsat en ældre- og sundhedspolitisk arbejdsgruppe, der i et tæt samarbejde med kommunen og andre foreninger vil arbejde for en bedre og mere sammenhængende offentlig service. Arbejdsgruppen består af: navne kort og præsentation af medlemmerne. Arbejdsgruppens første initiativ er: det kunne f.eks. være et offentligt møde, hvor lokale politikere inviteres til at komme med oplæg og svare på spørgsmål. Eller konkrete forslag til forbedringer på ældreområdet. Med venlig hilsen Formanden for Ældre Sagen i X-Købing eller kontaktperson for arbejdsgruppen/arbejdsgrupperne Adresse Telefonnummer Bilag: Det kunne eventuelt være et strategipapir over de problemer og indsatsområder, som arbejdsgruppen vil sætte fokus på. Eller en undersøgelse af lokale forhold på ældre- og sundhedsområdet. Se eksempler på pressemeddelelser på 25

26 Samarbejd med kommunens politikere, embedsmænd og råd Det er en god ide, at I, sammen med formanden for Ældre Sagen i jeres kommune, kontakter borgmesteren, socialudvalgsformanden eller andre relevante politikere for et møde, hvor I præsenterer jer selv og får en dialog om, hvordan I kan samarbejde. På den måde gør I opmærksom på, at I har en holdning, når det kommer til ældre- og sundhedspolitik. Det er en god ide også at tage kontakt til ledende embedsmænd, leder af hjemmeplejen, plejehjemmene og genoptræningen specielt for at få mere viden om kommunens konkrete serviceniveau. Bemærk! I kan kontakte Ældre Sagens Komiteservice for at få tilsendt to eksemplarer af Værd at Vide samt Ældre Sagens årsrapport, som I kan tage med til mødet med borgmesteren og socialudvalgsformanden, så I kan vise kommunen, hvem I er, og hvad Ældre Sagen står for. I kan kontakte Ældreråd og Handicapråd, der begge har høringsret i forhold til de af kommunens tiltag, der handler om ældre og handicappede i kommunen. I vil opleve, at I kan få glæde af hinanden, og at der er mange fordele ved et tæt samarbejde på de områder, hvor I arbejder for samme sag. Samarbejd med andre frivillige Som frivillig eller nystartet arbejdsgruppe og også senere i jeres arbejde har I brug for viden om, hvordan ældre i jeres kommune konkret oplever ældreplejen i kommunen. I vil få brug for at indhente viden mange steder fra, men det er selvfølgelig oplagt at bruge Ældre Sagens frivillige besøgs-, sygehus- og motionsvenner eller andre frivillige, som har en personlig kontakt med ældre i kommunen. 26

27 De social-humanitære frivillige er ude i marken og vil ofte være nogle af de første, der hører om, hvis genoptræningen ikke er god nok. I kan fx arrangere en halv temadag i samarbejde med den social-humanitære kontaktperson, hvor I inviterer frivillige, der er i kontakt med genoptræningspatienter til at fortælle om, hvad de oplever. Husk! Sammenlign jeres resultat med resultaterne fra ældre- og sundhedspolitiske frivillige i andre kommuner. I får et overblik over, hvordan serviceniveauet er i andre kommuner og kan fortælle politikerne i kommunen om de gode eksempler på den anden side af kommunegrænsen. 27

28 Bliv hørt Synlighed skabes også ved hjælp af borgermøder og læserbreve i aviserne. Forslag til annoncer og læserbreve finder I på under Frivillige/Viden og værktøjer, hvorfra de kan printes direkte. Her vil der også blive givet et par eksempler. Annoncer skal være en appetitvækker, der får folk til at møde op til arrangementet. Annoncen kan forkortes yderligere, da det ofte er meget dyrt at indrykke annoncer i lokalpressen. Annoncen kan indrykkes i lokalpressen, jeres medlemsblad eller i tillægget det sker til Ældre Sagens medlemsblad. I kan også sørge for, at annoncen kommer op at hænge på: biblioteker medborgerhuse aktivitetscentre uddannelsessteder og andre steder i kommunen, hvor der færdes mange mennesker Husk også Ældre Sagens oversigt over arrangementer samt jeres egen lokale hjemmeside. Kom til temadag Deltag i debatten Skriv dato, tid og sted Fortæl, hvem der deltager. Skriv også, om man skal tilmelde sig arrangementet eller om debatmødet er åbent. Program Fortæl, hvem der deltager eksempelvis borgmesteren, socialudvalgsformanden, ledede embedsmænd, repræsentanter fra Ældre Sagen. Skriv også, om man skal tilmelde sig arrangementet eller om debatmødet er åbent. Ældre Sagen er medlem af AARP Global Network, som støtter den ældre befolknings behov i hele verden. Vi glæder os til en god eftermiddag Venlig hilsen Ældre Sagen i X-købing Kommune Ældre Sagen Nørregade København K Tlf Se annoncen på

29 Læserbreve Læserbrevene kan I, efter aftale med koordinationsudvalget eller lokalkomiteen i ikke-sammenlagte kommuner, sende som repræsentant for Ældre Sagen i jeres kommune. Husk det er vigtigt, at læserbrevene er i overensstemmelse med koordinationsudvalget/lokalkomiteen i ikke-sammenlagte kommuners holdning, så Ældre Sagen taler med en stemme i jeres kommune. Læserbrevene indsæt på næste side er selvfølgelig kun forslag til inspiration. I kan bruge dele af læserbrevene, sammensætte det på en anden måde eller skrive jeres eget. Brug det I kan og tilret efter situationen i lige netop jeres kommune. Pas på, at læserbrevet ikke bliver for langt, så er der risiko for, at det ikke bliver trykt. Husk! Læserbrevet skal dateres. Du bør afslutte brevet med dit navn, Ældre Sagen i X-købing Kommune samt kontaktoplysninger. 29

30 Læserne skriver Genoptræning Genoptræning er af afgørende betydning for mennesker, der har oplevet en funktionsnedsættelse. Det gælder ikke mindst for ældre, der fx har været indlagt på hospital efter alvorlig sygdom. Formålet med genoptræningen er, at ældre hurtigt bliver i stand til at klare sig selv så godt som muligt. Efter den nye kommunalreform, som trådte i kraft 1. januar 2007, har vores kommune fået ansvaret for al genoptræning. De overtager således den genoptræning, der er behov for efter udskrivning fra sygehus bortset fra, når det drejer sig om specialiseret genoptræning. Det store ansvar for den vigtige genoptræning forudsætter, at kommunen kan løfte opgaven, både med hensyn til ressourcer og kvalitet. I X-købing Kommune her kan I fortælle om de problemer, I lokalt vil påpege. God genoptræning er vigtig for vores selvfølelse og livskvalitet. Hertil kommer, at det begrænser samfundets udgifter til hjemmehjælp, plejehjem og sygehuse, hvis ældre kan klare sig selv. Derfor er det uhyre vigtigt, at X- købing tager ansvaret alvorligt og satser de nødvendige ressourcer på genoptræningen. Med venlig hilsen Navn, Ældre Sagen i X-købing Kommune. Ventetid på genoptræning Ældre, der har ligget i sengen i en længere periode, eksempelvis med influenza eller ældre, der har været indlagt på sygehuset, har meget ofte brug for genoptræning for at genvinde kræfterne. Får de ikke den nødvendige genoptræning, vil de ofte opleve, at det bliver sværere at lave aftensmaden, klare det daglige bad eller komme ud og gå en tur. For nogle bliver resultatet desværre, at de bliver tvunget til at flytte. Andre oplever, at de måske for første gang i deres liv bliver afhængig af hjemmehjælp. Mens andre igen måske holder op med at cykle eller gå til gymnastik. Undersøgelser viser, at allerede efter en uges sengeleje falder vores kondition omkring 10 % og muskelstyrken %. Dette gælder ikke mindst mennesker, der er godt oppe i årene. Det er derfor uhyre vigtigt, at ældre tilbydes den nødvendige genoptræning senest efter to uger. Ældre Sagen, i X-købing, mener derfor ikke vi kan være tjent med her kan I fortælle lidt om ventetiderne på genoptræning i jeres kommune. Hvis vi ikke har funktionsevnen i behold, er det sværere at holde gang i venskaber og i sig selv. Det betyder, at der er risiko for, at livskvaliteten falder, og at behovet for hjemmehjælp presser sig på. Det er derfor helt centralt, at X-købing tilbyder kvalificerede genoptræningstilbud uden unødvendig lange ventelister. Med venlig hilsen Navn, Ældre Sagen i X-købing Kommune. Transport til genoptræning Indsæt i stedet: Efter sundhedsloven har pensionister adgang til gratis kørsel eller kørselsgodtgørelse i forbindelse med genoptræning, der foregår efter udskrivning fra sygehus. Det er et godt tilbud, som også mange ældre i vores kommune har glæde af. Det kan derfor undre, at X- købing ikke har samme tilbud til ældre, der efter en længerevarende influenza eller et fald har brug for præcis den sammen genoptræning. I X-købing skal her kan I fortælle lidt om, hvad det koster at komme til genoptræning uden sygehusindlæggelse. Det er urimeligt, at ældre, der har brug for den samme genoptræning på samme adresse ikke ligestilles, når det kommer til transport til og fra genoptræning. I Ældre Sagen er vi opmærksomme på, at lovgivningen stiller de to grupper af pensionister forskelligt, men vi håber, at X- købing kommune vil rette op på den skævhed ved at ligestille de to grupper, som det er blevet gjort i mange andre af landets kommuner. Her kan I også skrive, hvis I har kendskab til nabokommuner, der har ligestillet de to typer af kørsel. Med venlig hilsen Navn, Ældre Sagen i X-købing Kommune. Se læserbreve på 30

31 Litteratur og links Find her inspiration til uddybende litteratur og gode hjemmesider. Du kan også gå ind på Ældre Sagens hjemmeside hvorfra materialet så vidt muligt kan printes. Vi vil desuden løbende opdatere med relevant materiale på hjemmesiden. Hvis du ikke har adgang til internettet, kan du kontakte Komiteservice for at få tilsendt relevant litteratur. Bemærk! Hvis du har adgang til internettet, kan du læse Ældre Sagens aktuelle presseklip på hjemmesiden Hjemmesiden bliver dagligt opdateret med resumeer af landsdækkende, regionale og visse lokale mediers nyhedsdækning af ældre- og sundhedsområdet, referencer til Ældre Sagen og generelt nyhedsstof vedr. ældre. Generelt Den gode gruppe, Hvorfor, hvornår og hvordan?: Ældre Sagen, april 2007 Forestillinger om skattefinansierede velfærdsydelser til ældre: Vilstrup/Synovate, undersøgelse for Ældre Sagen, 2007 Hvis du vil klage: Socialministeriet, 2007 Sådan forløber din sag: Socialministeriet,

32 Hjemmesider Kommunernes hjemmesider. Kommunernes nøgletal. Sammenligning af kommunerne. Velfærdsministeriet om love og afgørelse. Den sociale ankestyrelse. Nyt fra ældreområdet. Statens informationsside. Folketingets hjemmeside. Information om kommunale forhold. Kommunernes Landsforening. Orientering og nyheder. Indenrigsministeriet. Ventelister og nøgletal for kommunerne. Om samfundsforhold. Alle love og regler. Alt om sundhed. Sammenligning af Danmarks sygehuse. Regeringens sundhedsprogram. Danske regioner. Link til regionernes hjemmeside, hvor blandt andet sundhedsaftalerne kan findes. Sammenligning af kommuners tilbud på ældreområdet. 32

33 Udgivelser Ny aldringsforskning resultater og perspektiver: Ældre- Forum, december 2004, Kommunal træning af ældre: Vilstrup/Synovate for Ældre Sagen, januar 2007 Værd at vide 2008: Munksgaard og Ældre Sagen, København 2008 Lovgivning BEK nr 1266 af 5. december 2006 Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus Indenrigs- og Sundhedsministeriet. BEK nr 1614 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp Socialministeriet BEK nr 1117 af 26. september 2007 Bekendtgørelse af lov om social service (Serviceloven) Kap. 16, 86: Genoptræning uden sygehusindlæggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet LBK nr 95 af 7. februar 2008 Bekendtgørelse af Sundhedsloven kap. 18, 84: Genoptræningsplaner kap. 39, 140: Genoptræningsplaner efter sygehusindlæggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 33

34 VEJ nr 94 af 5. december 2006 Vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse m.v. (Vejledning nr 2 til Serviceloven), (Hjemmehjælpsvejledningen) afsnit II, kap. 2 og 3 afsnit VII, kap. 20 Socialministeriet VEJ nr af 11. december 2006 Vejledning om træning i kommuner og regioner (Træningsvejledningen) Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet 34

35 Nørregade København K Tlf aeldresagen@aeldresagen.dk Redaktion: Frivilligafdelingen, Rådgivning og Udvikling Grafik/Tryk: Datagraf Illustrationer: Annette Carlsen Oplag: marts 2008 Tak til: Arne Rasmussen Ældre Sagen i Hedensted Birthe Mogensen Ældre Sagen i Hedensted Doris Hartmeyer, Ældre Sagen i Guldborgsund Erik B. Madsen, Ældre Sagen i Hjørring Eva Sloth Ældre Sagen i Billund Finn Vinther, Ældre Sagen i Billund Gert Pedersen, Ældre Sagen i Skive Inge Milbrat, Ældre Sagen i Stevns Ingrid Andresen, Ældre Sagen i Hjørring Kjeld Iversen, Ældre Sageni Skanderborg Per Klausen, Ældre Sagen i Horsens Robert Lauritsen, Ældre Sagen i Billund Svend Nørbjerg, Ældre Sagen i Stevns Ulla Mariegaard, Ældre Sagen i Hjørring Viggo Sørensen, Ældre Sagen i Skive 35

36 Genoptræning Ældre har krav på at få den genoptræning, de har behov for, for at leve et selvstændig og værdigt liv. I denne håndbog kan du læse mere om, hvordan du som ældre- og sundhedspolitisk frivillig kan arbejde lokalt med at sikre kommunens ældre et anstændigt træningstilbud. Håndbogen er ment som et inspirationsmateriale, suppleret med yderligere værktøjer på 36