Søerne i Brønshøj-Husum. - miljøtilstand og handlemuligheder UNDER UDARBEJDELSE NOTAT
|
|
- Jonas Toft
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Søerne i Brønshøj-Husum - miljøtilstand og handlemuligheder UNDER UDARBEJDELSE NOTAT August
2 Hvordan står det til med søerne i bydelen? Med dette notat ønsker Brønshøj Husum Lokaludvalg at sætte fokus på bydelens søer. Formålet er at få belyst tilstanden af disse bynaturområder og komme med inspirationsforslag til hvordan Lokaludvalget, Københvans Kommune og andre aktører kan være med til at fremme naturkvaliteten til glæde for såvel bydelens borgere og et mangfoldigt dyre- og planteliv. De mange søer, moser og Fæstningskanalen er noget der er kendetegnende for bydelen og give den sin særlige identitet. Notatet koncentrerer sig om Degnemosen, søen i Brønshøjparken (der herefter omtales som Louisehullet), Kirkemosen, Kagsmosen, Brønshøj Gadekær og Fæstningskanalen. Utterslev Mose er undtaget, da Lokaludvalget særskilt har fået redegjort for dette vandområde i Utterslev Mose forureningstilstand og handlemuligheder (2012) Udover ovenstående vandmiljøer findes der i bydelen enkelte mindre vandhuller og småsøer beliggende i Utterslev Moses delområder: Gyngemosen, Bakkemosen og Bademosen Disse vandmiljøer vil også kort blive berørt. Notatet baserer sig i alt overvejende grad på de to rapporter Københavns søers miljøtilstand 2012 (2013) og Københavns søer biologisk screening 2013 (2014). Begge rapporter er udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium og bestilt af Teknik- og Miljøforvaltningen. Rapporterne rummer ikke information om Gadekæret, Fæstningskanalen, Gyngemosen, Bakkemosen og Bademosen. Informationerne om disse søer/moser er hentet fra andre rapporter. Notaterne fra Fiskeøkologisk Laboratorium er bestilt som led i den løbende naturovervågning som kommunen er forpligtiget til at foretage, men det fremgår med tydelighed at formålet med det seneste notat (2014) også er at få undersøgt om det er muligt og biologisk forsvarligt at lede betydeligt mere skybrudsvand til bydelens søer. I kølvandet på det store skybrud i juli 2011 er der for alvor kommet skub i planerne om at ruste København til at modtage de store skybrud som for fremtiden forventes at komme hyppigere og kraftigere. De enkelte lokaliteter vil blive gennemgået i relation til deres historiske baggrund, deres beliggenhed og deres aktuelle miljøtilstand, særlige naturkvaliteter samt forslag til konkrete handlinger der kan styrke søernes rekreative og naturmæssige kvaliteter. Notaterne fra Fiskeøkologisk Laboratorium rummer 35 sider med metodiske redegørelser og detaljerede registreringer af vandkemi, dyreliv, bredvegitation. I nærværende udredning er det alene hovedkonklusionerne der er medtaget. Anvendt litteratur 2 1. Københavns søers miljøtilstand 2012, Fiskeøkologisk Laboratorium (2013) 2. Københavns søer biologisk screening 2013, Fiskeøkologisk Laboratorium (2014) 3. Plads til naturen - Københavns kommunes strategi for biologisk mangfoldighed 4. Brønshøj Kirkemose som offentligpark, Havekunst (1939)
3 Degnemosen, Louisehullet, Kirkemosen, Uttterslev Mose, det oprindelige gadekær i Brønshøj er alle naturlige søer der opstod da isen trak sig tilbage for år siden og efterlod en række lavninger i dødislandskabet. Kortet herover der stammer fra Bellahøj Skole og viser Carlstadlejren midt i 1600tallet viser de mange søer, hvoraf flere er forsvundet med tiden. 5. Afrapportering af 3 - registrering i 2012 og plejeplan for Utterslev Mose, Care4Nature 6. Pleje- og udviklingsplan for Utterslev Mose, Københavns Kommune Vandområdeplan for Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Nordkanalen, Søborg Rende og Emdrup Sø (2004) Alle ovenstående publikationerne findes på net 8. Skybrudskonkretisering for København vest og Frederiksberg vest ( 9. Skybrudskonkretisering for Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård Asger Fog, Det Grønne Brønshøj, Prospekt for Naturbyen, Brønshøj-Husum Lokaludvalg (2015) 12. Notat: Input til Plejeplan for Vestvolden, Brønshøj-Husum Lokaludvalg (2014) 3
4 Kirkemosen Skråfoto fra kkkort Kirkemosen Kirkemosen blev erhvervet af Københavns Kommune i 1933, og arbejdet med at lave stisystemer og naturpleje var den første etape i det som 12 år efter resulterede i naturparken Utterslev Mose. Kirkemosens samlede areal er godt 4 ha, hvoraf det åbne vandspejl udgør ca. 2,8 ha ( m2). Middeldybden er anslået til 1,0 m mens maksimaldybden er lidt over 2,0 m. Søen får vand fra nedbør samt fra drænrør og to grøfter, og afvander via en 300 m lang kanal til Utterslev Moses midterste bassin. Særlige naturkvaliteter Langs Kirkemosens sydvestlige side findes et kalkrigt engområde, som næst efter Langholmen nok er det mest interessante botaniske område. Engen rummer en spændende flora, herunder Brudelys, Stor Skjaller, Kær-Trehage. Kær-Tidsel. Området har potentiale til at udvikle sig til en meget artsrig eng med arter som Kødfarvet Gøgeurt, Maj-Gøgeurt m.v. (*5) Desværre er trues engen af træer, krat og invasive arter og kun 600m2 engareal er takket været et naturplejepartnerskab mellem Utterslev Mose Naturplejelaug, TMF iog Brønshøj-Husum Lokaludvalg blevet genskabt. Miljøtilstand Kirkemosen har ændret karakter fra en algegrøn til en klarvandet sø med et stærkt faldende fosforniveau siden Det er nærliggende at tænke at det faldende næringsniveau skyldes kloakeringen af Haveforeningen Brønshøjholm i 2007, der som følge af beboernes stigende benyttelse af området, fik påbud om ophør af ulovlige udledninger. Det klare vand har åbnet muligheden for endnu større udbredelse af undervandsplanter. Plantedækket er dog artsfattigt (*2) Den voldsomme plantevækst afspejler et meget næringsrigt sediment. Det kan derfor overvejes at reducere søens fosforpulje ved at høste den tornløse 4
5 hornblad, hvilket desuden ville kunne skabe grobund for et lidt mere varieret smådyrssamfund foruden at andre undervandsplanter med tiden måske vil kunne få fodfæste. Selvom kloakeringen af Brønshøjholm Haveby formodentlig kun i mindre omfang er ansvarlig for det lavere fosforniveau, betyder afskæringen at søen fremover vil have større chancer for en vedblivende positiv udvikling. Aktuelt er søen præget af et nyligt tilstandsskift med et ret ensidigt plante og dyreliv, hvormod søens bredvegetation til gengæld både er veludviklet og artsrig. Skybrudsprojekter Københavns kommune foreslår at der etableres et forsinkelsesbassin på boldklubben Fix baner med en tilknyttet forsinkelsesvej til Kirkemosen. Projektet har lav prioritet og er i modstrid med boldklubbens ønsker om en kunsgræsbane. Kirkemosen 1939, Foto Helge Degnbol En ny natursti med bro I den gældende Pleje- og Udviklingsplanen for Utterslev Mose er det målsætningen at der etableres en natursti langs Kirkemosens østlige og nordlige bred, herunder en bro over den rende der leder vandet fra Kirkemosen videre til Utterslev Mose. Forslag til tiltag Naturpleje ved Kirkemosen, Foto: Jens Christian Elle Fjernelse af sediment for at skabe større volumen og fjerne næringspuljen. Systematisk grødehøstning om efteråret (især af planten tornløs hornblad) Kampagne mod ulovligt fiskeri af gedder og aborrer. Kratrydning ved fiskepladsen Intensiveret naturpleje af engarealerne på Kirkemosen sydvestside Eventuelt understøtte dannelse af et helt lokalt naturplejelaug Forslaget om en ny sti, en ny bro og rydning af krat som det præsenteres i Pleje og Udviklingsplanen for Utterslev Mose (2004) Den eventuelle afgræsning med får er ikke længere ønskelig af hensyn til områdets flora 5
6 Brønshøjparken 2007 Skråfoto fra kkkort Søen i Brønshøjparken Brønshøjparken blev anlagt i 1930 erne omkring en lille naturlig sø, Louisehullet, som parkens sø også kaldes Arealet af søen er opgjort til 0,57 ha og middeldybden er anslået til ca. 1,0 m mens maksimaldybden er ca. 1,5 m. Søen modtager det meste vand fra regnvand og afvandes til kloakken. (FØL 2014, s. 9) Miljøtilstand Søen i Brønshøj Parken har gennem årene ofte været plaget af den flerårige flydebladsplante Liden andemad som i nogle år helt dækker vandspejlet. Dette er meget typisk for søer med højt næringsindhold. Særligt i sommeren 2011 og 2012 skete der en massiv opblomstring, hvilket meget sandsynligt har været 6 sammenfaldende med skybruddene i 2010 og 2011, hvor søen fik tilført kloakvand fra det overløb som søen er forbundet til. (*2) Også den store fiskedød, forårsaget af isvinteren 2009/10 kan være med til at forklare den store opblomstring af andemad. (Henrik Carl, 2014) Som led i en miljøforbedrende indsats blev der i løbet af sommeren 2012 fjernet 3,4 tons andemad, både af hensyn til det æstetiske indtryk men også for at fjerne næringsstoffer fra søen. (*2) Når vandspejlet ikke domineres af andemad som det har været gældende de seneste par år er der stor sandsynlighed for at det meget næringsrige vand i stedet vil fremme algeopblomstring, og deraf følgende lav sigtbarhed.
7 En anden mulig medvirkende årsag til den ringe miljøtistand er fodringen er andefugle Skybrudsprojektet Beskriv skybrudsprojektet snak med embedsmænom status på projektet Børn i Brønshøjparken nedenfor Havebyen (1920 erne) En sø med en gennemsnitsdybde på 1 meter er en sårbar sø. Det gælder både i forhold til den fiskedød der ofte ses i kølvandet på hårde vintre og når søen modtager kloakvand i forbindelse med skybrud. Med en så lav vandstand er det ikke tilrådeligt at sænke vandstanden yderligere for derved at skabe et større bassin volumen i skybrudssæsonen. En sådan vandstandssænkning vil sandsynligvis medføre mere næringsfrigivelse fra sedimentet. Forslag til tiltag Søen afkobles kloaksystemet så der ikke sker overløb i forbindelse med skybrud Der fjernes sediment for derved at øge søens volumen og robusthed Systematisk grødeskæring og fjernelse af andemad af både æstetiske og miljømæssige hensyn Kampagne for stop af fodringen af søens andefugle Tjørnevangens og en del af Egevangens lejligheder set fra Parken. (1920-erne) Andemaden dækkede hele søen i Foto: Jørgen P. B. Christensen 7 Louisehullet Foto: Jens Christian Elle
8 Skråfoto af Degnemosen, kilde:kkkort Degnemosen Degnemosen er en naturlig sø, som omkring 1865 var dobbelt så stor som i dag. Oprindeligt var søen omgivet af tagrør med et engområde mod nord. Degnemosen blev fredet i 2009 og er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Udarbejdelsen af en plejeplan for Degnemosen er stadig undervejs. Den nuværende sø er omgivet af træfaskiner, og der er to-tre øer i søen. Arealet er opgjort til 1,2 ha og middeldybden er anslået til ca. 1,0 m mens maksimaldybden er ca. 3 m. Søen får det meste vand fra kilder langs kanten, og den afvander via en afløbskanal til kloak. Særlige naturværdier Omkring Degnemosen er der fugtigbundsvegetation med rester af ellesump. Ellesumpen er den mest udbredte danske sumpskov. Degnemosen og Bellahøjparken fungerer som trædesten for arternes spredning mellem Utterslev Mose og Grøndalsparken 8 Miljøtilstand Søen er ofte plaget af alger med uklart vand over sommeren, og åkander kan til tider dække en meget stor del af vandpejlet. Søen er præget af sin næringsrighed med en ringe sigtbarhed, ingen undervandsvegetation, en sparsom og ensidig smådyrsfauna og endelig en tæt fiskebestand domineret af karusser. Selvom mange fuglearter er registreret på lokaliteten er der kun få ynglende fugle i søen. Selvom et springvand er etableret i søen måles der ofte dårlige iltforhold på bunden af søen. Ikke så sjældent forekommer der fiskedød om vinteren i søen, særligt når springvandet ikke er i funktion (*2) Skybrudsprojekter Der er ingen aktuelle projekter med at bruge Degnemosen som recipient for skybrudsvand. I følge biologerne fra Fiskeøkologisk Laboratorium er der dog også væsentlige problemer forbundet med at bruge Degnemosen til at magasinere skybrudsvand,
9 da vandstanden er for lav. En yderligere reduceret vandstand kan øge betydningen af sedimentet, hvilket kan øge frigivelse af næringsstoffer og sætte gang i iltforbrugende processer i sedimentet. Da søvandets koncentrationer af næringsstoffer er reduceret i de senere år, vil en vanstandssænkning derfor kunne modvirke en eventuelt positiv udvikling. En tidvis blotlagt bred vil antagelig kunne fremme rørskoven, som tidligere omkransede søen. (*1) Ødelagt bredsikring Forslag til tiltag Fjernelse af bundsediment Kampagne for stop af fuglefodring af søens andefugle Høslæt med fjernelse af det afhøstede materiale i græsarealerne. Især skråningerne ned mod Degnemosen ved Bellahøj husene har potentiale til at udvikle en mere spændende flora end den ensformige græsvegetation der findes i dag. Restaurering af træfaskinerne, der er etableret omkring hele Degnemosen for sikre mod erosion. Fjernelse af træfaskinerne visse steder omkring degnemosen så der etableres en naturlig overgangszone mellem land og vand. Svingende vandspejl vil gavne ellesump-vegetationen. Understøtte dannelse af et lokalt laug af Degnemosens venner der kan bistå med at naturovervågning, naturpleje og naturformidling. Degnemosen omkring
10 Brønshøj gadekær vinteren Foto: ThomasWilhelm Brønshøj Gadekær Omkring det historiske Brønshøj Gadekær lå gårdene i den gamle landsby. Oprindeligt var gadekæret mere end dobbelt så stort som det nuværende gadekær fra 1990, der har et vandspejl på 700m2. Gadekæret er ikke en naturlig etableret sø, men etableret på en bund af bentonit, der blev udskiftet i Der bliver brugt vandværksvand som supplement til regnvandet. Miljøtilstand Brønshøj Gadekær er på grund af sin begrænsende volumen et meget sårbart system, der ofte resulterer i fiskedød. Gadekæret gror hvert år til i siv og Krebseklo. Fiskesammensætningen er forbavsende varieret fra år til år, hvilket dels afspejler at gadekæret er udsat når det gælder isvintre og tilgroning, dels at der bliver udsat fisk, herunder guldfisk. Sivene i gadekæret bliver op til vintersæsonen skåret ned for dels at holde tilgroningen i ave, dels for at 10forberede gadekæret til eventuelt skøjteløb. Skybrudsprojekt I følge kommunens gældende skybrudskonkretiseringsplan skal det nuværende Brønshøj gadekær udvides og benyttes som forsinkelsesplads. Projektet har høj prioritet og er et enkeltstående skybrudsprojekt, der ikke er en del af en større sammenhængende skybrudsgren. Hovedfunktionen er bortledning og opmagasinering af skybrudsvand. Via terrænændringer og omprofilering af Krabbesholmvej og Sparreholmvej skal vandet ledes til forsinkelsespladsen. Projektet er uafhængigt af andre projekter, da afledningen af vandet forventes at ske langsomt via nedsivning og fordampning fra Brønshøj gadekær, når man lukker den nuværende forbindelse til afløbssystemet. Forlag til tiltag: En større vandvolumen vil skabe et mere robust økosystem. Årligt beskæring / fjerne af siv og vandplanter
11 Brønshøj Gadekær Brønshøj Gadekær Juli 2014, Foto: Jens Christian Elle Brønshøj Gadekær august 2015, Foto: Jens Christian Elle Præstekær - genkomsten af den forsvundne sø Indtil begyndelsen af 1900-tallet før villabebyggelsen fandtes en lille sø, Præstekær på det vejstykke, hvor Præstegaards Alle og den nuværende vej Præstekær mødes. Ved større regnhændelser samler der sig i dag store mængder vand, og i følge den gældende skubrudskonkretisering for området er der planer om etablering af at en rørløsning under Præstegårds allé, med riste der fører vandet til røret. Lokaludvalget har på vegne af en borger bedt Teknik og Miljøforvaltningen overveje om det istedet kunne være en god løsning at reetablere søen i en mindre udgave for dermed satidig at bidrage med byrumsforbedringer. 11
12 Kagsmosen. Kagsåen, markeret med blåt danner grænse til Herlev Kommune. Skråfoto 2012: kkkort Kagsmosen Kagsmosen er et 15 ha stort naturområde beliggende lige vest for Husum, hvoraf en del er vådområde med tørvegrave, rørsump og åbent vand. Vandspejlet dækker et areal på i omegnen af 2 ha. En stor del består af ufremkommeligt pilekrat, og derfor er arealet af det åbne vandspejl vanskeligt at vurdere præcist. Dette gælder ligeledes middeldybden, men formentlig er dybden i langt størsteparten i mosen mindre end 1 m. Området var oprindeligt en del af forsvarsanlægget Vestvolden, som mosen afvander til i dag. I 1939 fik Kagsmosen status som park og i 1977 blev den fredet. I 1996 kom Kagsmosen ind under fredningen af Vestvolden. Det meste vand tilføres fra nedbør samt fra drænrør, som afvander tilstødene banearealer. Der er ikke direkte tilledning af vand til mosen fra den næringsrige/forureningsbelastede Kagså, som løber lige nord for mosen. I forbindelse med større nedbørshændelser er Kagsmosen flere gange blevet tilført 12 regnopblandet spildevand fra Herlev, idet vandet fra Kagsåen er strømmet ud over i parkområdet samt Kagsmosen (2014, s. 16) Særlige naturværdier Kagsmosen findes vegetation med pile- og birkekrat, rørsump, fersk eng og vandplanter. Floraen er varieret, da området aldrig har været opdyrket. Af interessante arter kan udover en række botaniske arter nævnes: pungmeje, rørhøg, ellesumpen. Der ses i vinterhalvåret også jævnligt mere usædvanlige fugle i området f.eks. duehøg og isfugl. Tjek Fugle & Natur Miljøtilstand Området har (...) et rigt og varieret plante- og dyreliv særligt på øerne og på bredden omkring søen, hvorimod selve søen til en vis grad er præget af næringsrighed. Der forekommer således en del andemad på det åbne vandspejl, og selvom under-
13 vandsvegetationen er vidt udbredt er den meget ensidig. Smådyrsfaunaen er for så vidt forholdsvis artsrig, men kunne have været mere varieret, og fiskebestanden bærer spor af fiskedød. I betragtning af det meget høje næringsniveau er det dog positivt at søen er klarvandet og ikke plaget af alger. Set i lyset af det markante fald i både fosfor- og kvælstofskoncentrationen fra 2010 til 2013 er der desuden potentiale for en forbedret miljøtilstand i søen i de kommende år. (FØL, 2014) Rydninger af krat på enkelte steder, så der bliver flere lysåbne områder ned til vandet og en vadezone til gavn for fugle, padder og vandinsekter Gennemførsel af en grundig botanisk undersøgelse og paddekortlægning i området. Tjek med Ayla Høsletsdrift af rydninger og eventuelle områder med rester af den rige engflora, der nævnes i fredningskendelsen. Skybrudsprojekter Københavns kommune har ingen klimatilpasningsprojekter i relation til Kagsmosen. Den som sagt største miljømæssige trussel mod Kagsmosen kommer fra den stærkt næringsbelastede Kagså, der i forbindelse med regnvejr modtager kloakopblandet spildevand fra 22 overløb i Gladsaxe og Herlev kommuner. Kagsåen har ret beset ikke karakter af en å, men en seks kilometer lang afløbsrende. Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Nordvand og HOFOR har bestil et helhedsplan for Kagsåen, men henblik på at få forbedret vandkvaliteten i Kagsåen og dermed også Harrestrup Å som Kagsåen løber ud i. Hvad er status? Forslag til tiltag Kagsmosen var oprindeligt en del af et større sammenhængende mose og engområde, der i forbindelse med etableringen af Københavns befæstning skulle fungere som oversvømmelesområde. Kortet er fra
14 Kanosejllads i Fæstningskanalen - hvirfor ikke? Foto: Thomas Skjold Fæstningskanalen Vestvolden, der blev etableret i årene blev opbygget med forvold, der består af en 3,5 m dyb og 16 m bred våd grav kaldet Fæstningskanalen. Fæstningskanalen er til siderne afgrænset af ca. 7 m høje volde. I dag varierer kanalens dimensioner noget, men ved anlæggelsen var kanalen 16 m bred ved vandoverfladen, 6 m bred ved bunden og ca. 2.5 m dyb. Midt i bunden af kanalen blev der yderligere gravet en 4 m bred rende med en dybde på 1 m; kanalens dybeste sted var således 3.5 m. For hver 600 m er kanalen udvidet i forbindelse med anlagte fæstningsanlæg og får på dissesteder en mere damlignende karakter. Fæstningskanalen nord for Harrestrup Å er klassificeret som kommunalt vandløb med Københavns kommune som vandløbsmyndighed. Købehavns kommunes del af Fæstningskanalen består af to adskilte bassiner: Mellem Islevbrovej og Frederikssundsvej og mellem Frederikssundsvej og Åkandevej (Utterslev Mose). De to bassiner er adskilte af såkaldte batardeauer - betondæmninger. Den del af Fæstningskalen der befinder sig I Københavns kommune og dermed i Brønshøj-Husum bydel måler knap 2,9 km. Vestvolden er fredet og er udover selve fredningen reguleret i de femårige plejeplaner. Miljøtilstand Fæstningskanalen er en del af et større vandsystem, som også er kendt under det noget spildevandstekniske navn det nordlige recipientsystem. Hovedparten af vandet i recipientsystemet stammer fra Harrestrup Å, hvorfra det pumpes op i Fæstningskanalen mellem Islev og Husum. Vandet strømmer herefter videre til de øvrige recipienter: Utterslev Mose, Søborghusrende og Emdrup Sø. Fra Emdrup Sø sendes vandet 14
15 videre til De Indre Søer for til sidst at ende i Øresund. Dette system fremstår på nuværende tidspunkt stærkt næringsstofbelastet, og miljøtilstanden bærer tydelig præg af såvel tidligere tiders som nuværende udledninger fra kloaksystemet. Efter at Fæstningskanalen i 1952 blev erklæret biologisk død blev der foretaget en oprensning i 1953 og igen i , hvor al sediment blev fjernet. Siden er belastningen løbende blevet reduceret, men der udledes stadig kloakvand ved større regnhændelser, og her er det overløbsbygværket U11 ved Bystævnet, der er synderen. Vandet i Fæstningskanalen har generelt lave iltkoncentrationer, og store koncentrationer af ammonium og fra ammoniak. I følge den seneste opgørelse kommer der årligt m3 spildevand igennem U11. en vigtig rolle i forhold til udviklingen af friluftslivet i området. Fiskeri, kanosejlads, oplevelsesture langs kanalen er blot nogle af de forslag som Lokaludvalget har spillet ind med i forbindelse med den kommende plejeplan for Vestvolden (*12). Aktiviteter som også står meget centralt i prospektet for Naturbyen det bynaturcenter som ønskes etableret på Energicenter Voldparken som det sydlige knudepunkt i en den natur/kulturakse som foreslås etableret mellem Voldparken og Tingbjerg. Det er også værd at bemærke at Byudviklingstrategien for Tingbjerg-Husum rummer forslag om udarbejdelsen af en samlet plan for Vestvolden. (uddybes) I de kommende år må det forventes at både antallet af hændelser og mængder vil blive kraftigt reduceret da Gladsaxe Kommune er i gang med at gennemføre et omfattende klimatilpasningsprojekt i Høje Gladsaxeparken (uddyb) Også spildevandet fra Tingbjerg er koblet til dette system. I den gældende skybrudskonkretiseringsplan er der skitseret en række skybrudsveje i Tingbjerg der yderligere vil aflaste kloaknettet. Herudover vil arbejdet med at forbedre vandkvaliteten i Kagsåen og Harrestrup Å være med til at reducere næringsstoftilførelsen til Fæstningskanalen. Sedimentet skal i følge Købnehavns Kommunes vandhandleplan fjernes i årene på hele strækningen. Særlige naturkvaliteter Der er næppe nogle interessante biologiske kvaliteter i relation til vandet i Fæstningskanalen. Hertil er det simpelthen for forurenet. Derimod rummer selve voldanlægget sine steder sjældne arter, herunder stenmorkler. Truslerne mod en mere bilogisk magfoldig flora og fauna på selve voldanlægget kommer primært fra en række invasive plantearter og udbredelsen af krat og skov. Vestvoldens naturkvaliteter fremstår i Byudvikiklingsstrategien for Tingbjerg-Husum som det helt centrale omdrejningspunkt for den kommende byudvikling. I den forbindelse spiller Fæstningskanalen 15
16 Bademosen, Bakkemosen & Gyngemosen Bademosen er sandsynligvis en ældre, oprindelig sø, der er forholdsvis dyb i midten. Men bredderne er stærkt tilgroede med tagrør og pilekrat. Med hensyn til Bakkemosen er der sandsynligvis tale om en forsumpningsmose på stærkt leret bund. Den rummer resterne af en tidligere sø, der dog nu må betegnes som mose, da der ikke er permanent vandspejl og den er stærkt tilgroet med pil.(*5) Forlag til tiltag - hvad kommer der til at stå i den nye pleje- og udviklingsplan for Utterslev Mose - har Utterslev Mose naturplejelaug nogle planer? 16
17 Hvad kan der gøres? Alle vandmiljøerne i Brønshøj-Husum bydel lider generelt under at være stærkt næringsbelastede. Årsagen hertil er først og fremmest tilløbet af spildevand som stadig pågår i forbindelse med større regnskyl. De mange skybrudsprojekter der i løbet af de næste årtier vil forandre vandets veje, vil sandsynligvis aflaste kloaksystemet i en sådan grad at søområderne ikke belastes fra eksterne kilder. Tilbage i søerne og Fæsningskanalen er dog det næringstofmættede slamlag/sedimentlag som år for år vokser og reducerer søernes vanddybde og robusthed. Alle søerne vil have godt af at få fjernet bundsedimentet. Herved opnås på en og samme tid fire vigtige ting. For det første skabes der forudsætningerne for en mere sund økologisk balance. For det andet vil algeopblomstringen vil mindskes, hvilket også har store æstetiske kvaliteter. For det tredje vil vandmiljøerne med en øget vanddybde udgøre et mere robust levemiljø for fiskelivet. For det fjerde vil den større vandvolumen give mulighed for en vis vandstandssænkning i forbindelse med skybrudssæsonen. Aktuelt er der alene planer om at fjerne sedimentlaget i Fæstningskanalen og dele af Utterslev Mose. Kirkemosen, Søen i Brønshøjparken og Degnemosen er alle i spil som recipienter i forbindelse med de kommende skybrudsprojekter. Den biologiske screening af disse søer har resulteret i den samstemmende konklusion at de i deres nuværende tilstand ikke kan tåle den vandstandssænkning, der skal sikre at de har den fornødne bassinkapacitet i forbindelse med skybrud. Søerne i Brønshøj-Husum bydel har et meget varieret udtryk og naturindhold. Søen i Brønshøjparken, Degnemosen og Brønshøj gadekær fremstår som parksøer, mens Kagsmosen, Kirkemosen og de mindre vandmiljøer rundt om Utterslev Mose har et mere vildt udtryk, hvilket også gælder Fæstningskanalen, der på grund af tilgroning har fået udvisket voldgravsprofilen. Dannelse af lokale lav/venneforening der bidrager med at overvåge og pleje søerne. Også formidling af søernes kulturhistorie og naturkvaliteter Udbrede kendskabet til Vandtjek, der er et undervisningsprojekt med ideer og materiale til at besøge, inddrage og tjekke vandløb, vandhuller og kysten i undervisningen. Indgangen til projektet er hjemmesiden vandtjek.dk Ture til bydelens søer med fokus på at formidle søernes kulturhistorie og naturindhold. Andet? 17
18 18 Søen i Brønshøjparken Kirkemosen Degnemosen Brønshøj gadekær Kagsmosen Fæstningskanalen Bademosen, Bakkemosen & Gyngemosen
Søerne i Brønshøj-Husum
Søerne i Brønshøj-Husum - miljøtilstand og handlemuligheder NOTAT August 2015 1 Hvordan står det til med søerne i bydelen? Med dette notat ønsker Brønshøj Husum Lokaludvalg at sætte fokus på bydelens søer.
Læs mereVelkomst v. Anders Riiber Høj, Projektleder fra Byens Fysik. Metode og tidsplan v. Jens Nejrup, KMC Nordhavn, Teknik- og Miljøforvaltningen.
Vandkvaliteten i Utterslev Mose forbedres informationsmøde Program Velkomst v. Anders Riiber Høj, Projektleder fra Byens Fysik Historik og miljø v. Jens Christian Elle Fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg samt
Læs mereMiljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013
Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Undersøgelser i 2013 Utterslev Mose Øst Søen i Ryvangen Fæstningskanal Utterslev Mose Vest Kirkemosen Emdrup Sø Kildevældssøen
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereIndsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot
Hørsholm Kommune Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 6 2.1 Beskrivelse... 6 2.1.1 Natur- og
Læs mereNOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København
NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre
Læs meremålet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-
17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig
Læs mereIndsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam December 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE...
Læs mereIndsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 4 2.1 Beskrivelse... 4 2.2 Fredning og beskyttelse...
Læs mereKøbenhavn og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse
København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder
Læs mereVVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park
VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,
Læs mereEmdrup Sø. Kirkemosen. Screening af undervandsvegetationen i tre søer, august 2010.
Screening af undervandsvegetationen i tre søer, august 2010. Emdrup Sø I forbindelse med det regelmæssige tilsyn i Emdrup Sø er der d. 5. august 2010 foretaget en screening af undervandsvegetationen. Bunden
Læs mereHvordan sikre rent vand i en ny sø?
Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst
Læs mereKollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018
Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet
Læs mereOversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster
Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Bynatur Rekreative områder Biologisk mangfoldighed Badevand (udestår) Livet i havnen (udestår) Vandkvalitet i søer og vandløb Jordforurening November 2014. Teknik- og Miljøforvaltningen
Læs mereCB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb
CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side
Læs merePlejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede
Læs mereVanløse lokaludvalg 2013 Høringssvar til Helhedsplanen for Harrestrup Å
Vanløse Lokaludvalg Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal 2720 Vanløse E-mail AL2P@okf.kk.dk EAN nummer 5798009800077 Vanløse lokaludvalg 2013 Høringssvar til Helhedsplanen for Harrestrup Å Vanløse lokaludvalg
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereSåfremt krav i vandplanerne ikke bliver som vi forventer, må vi efterfølgende agere i overensstemmelse med eventuelle nye krav.
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Oplæg til prioritering af indsatsområder i Spildevandsplan 2015 NOTAT Dato: 2. juni 2014 Af: Keld Rehder Oplæg til prioritering af indsatsområder i Spildevandsplan
Læs mereKøbenhavns søers miljøtilstand 2012
Københavns søers miljøtilstand 2012 Notat udarbejdet for Københavns Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, april 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Bynatur Rekreative områder Biologisk mangfoldighed Vandkvalitet i søer og vandløb Jordforurening December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Tema:
Læs mere20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Læs mereUdfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og
Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA
Læs mereVandopland: København Vest og Frederiksberg Vest
Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til
Læs mereMiljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk
EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: envidan@envidan.dk Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan 2009-2012 vedr. separering
Læs mereOmfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer
Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer Respekteres 3 beskyttelsen af søer og vandhuller Januar 2009 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Respekteres 3 beskyttelsen? Naturbeskyttelse har set
Læs mereFAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen.
FAQ Hvad er problemet? Stenløse Å løber igennem Stenløse by, og alt regnvandet fra Stenløse by løber ud i åen. Det betyder, at når det regner kraftigt, kommer der meget hurtigt meget store vandmængder
Læs mereFremsendt via e-mail til forsyning@gladsaxe.dk og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011
By- og Miljøforvaltningen Gladsaxe Kommune Rosenkæret 39 2860 Søborg Fremsendt via e-mail til forsyning@gladsaxe.dk og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011 Høringssvar ang. Spildevandsplan for 2011-2014
Læs mereSkema til undersøgelse af vandhuller og småsøer
Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereVandhuller. Oprensning og nyanlæg
Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt
Læs mereListe over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum.
Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum. Ønsker til ny belysning: Lb.nr. Lokalitet Kommentarer LU - bemærkninger Grundbelysning 1 Karlslundevej, mellem Smørumvej & Merløsevej
Læs mereIndsatsplan for Hørsholm Slotssø Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Hørsholm Slotssø
Hørsholm Kommune Indsatsplan for Hørsholm Slotssø December 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 4 2.1 Beskrivelse... 4 2.1.1 Natur- og rekreative
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereNatur Søer - Vandløb Gennemførte og fremadrettede projekter i Hørsholm Kommune
Natur Søer - Vandløb Gennemførte og fremadrettede projekter i Hørsholm Kommune 29.03.2015 1 Effekten af anstrengelserne Reduktion af udledt spildevand Bedre recipientkvalitet Bedre badevand Reduktion af
Læs mereHar du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde
Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde 1 Færre oversvømmelser og bedre vandkvalitet Der sker i dag oversvømmelser visse steder langs Kagså
Læs mereRetningslinjer for pleje af vegetation i Bagsværd Sø og Lyngby Sø Udarbejdet af Gladsaxe Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune. Version
Retningslinjer for pleje af vegetation i Bagsværd Sø og Lyngby Sø Udarbejdet af Gladsaxe Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune. Version 27.10.2015 Formål Retningslinjerne for pleje af vegetationen i Bagsværd
Læs mereSKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING
SKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING November 2018 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik Center for Klimatilpasning Frederiksberg Kommune By-, Kultur-, og Miljøområdet Miljø Klimatilpasning
Læs mereBrainstorm og renskrevne posters fra visionsseminar 4. september 2016 Indhold
Brainstorm og renskrevne posters fra visionsseminar 4. september 2016 Indhold Brainstorm og renskrivning posters fra seminar 04.09... 1 Indledende Brainstorm... 2 En tryg bydel... 2 En grøn bydel... 2
Læs mereDanmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt
Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser Orienteringsmøde 14. april 2015 Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Henrik Lynghus, lyn@niras.dk - NIRAS Karlstrup Mose vand- og naturprojekt
Læs mereAfrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung
Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for
Læs mereAugust 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV
VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre
Læs mere1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015
1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart
Læs mereVandhuller. Oprensning og nyanlæg
Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af vandhuller i Norddjurs Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt
Læs mere1. Oprensningen skal udføres som beskrevet i ansøgningen af 16. juli 2018, jf. bilag 1 og HOFORs interne vilkår for oprensningsarbejdet.
Herlev Bygade 90 2730 Herlev HOFOR Spildevand Herlev A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S Att.: Rikke Linding Berg 09-11-2018 Journal nr. 01.05.08P25-2-18 CVR 10073022 Dispensation fra naturbeskyttelseslovens
Læs merePlan for tilsyn med naturområder
Miljøudvalget 11.04.2011 Sag nr. 27, bilag 1 Plan for tilsyn med naturområder Sø i Høje Gladsaxe Parken 2011 J. nr. 01.05.00K07 Indholdsfortegnelse Indledning/Formål: Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereHøringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk
Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs mereKøbenhavns Kommune VANDOMRÅDEPLAN FOR FÆSTNINGSKANALEN, UTTERSLEV MOSE, NORDKANALEN, SØBORGHUS RENDE OG EMDRUP SØ
Københavns Kommune VANDOMRÅDEPLAN FOR FÆSTNINGSKANALEN, UTTERSLEV MOSE, NORDKANALEN, SØBORGHUS RENDE OG EMDRUP SØ August 2004 Vandområdeplanen er udarbejdet af Kim Michelsen, Jens Gerup Nielsen og Ulrik
Læs mereDispensation efter Naturbeskyttelsesloven til naturpleje i Vallerød Mose og Alsmosen
Center for Teknik Ådalsparkvej 2, Hørsholm 2970 A/B Opnæsgård Dato: 05.10.2018 Center for Teknik Team Miljø horsholm.dk Dispensation efter Naturbeskyttelsesloven til naturpleje i Vallerød Mose og Alsmosen
Læs mereVandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å
Vandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å Del 2: 2019 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Opsummering... 3 1.3 Matrikler... 4 2. BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 5 2.1 Tilstand... 6
Læs mereI må oprense sø på Henriksvej
CTM Center for Teknik & Miljø 4330 Hvalsø T 46464615 H www.lejre.dk Nicolaj Lindeborgh Natur og Miljø D 46464945 E nlin@lejre.dk Dato: 29. oktober 2018 J. nr. 17/13367 I må oprense sø på Henriksvej Kære
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereTeori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum, at der bygges veje,
Læs mereDATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE
DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mereTeknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen bad den 7. september 2018 om Indre By Lokaludvalgs bemærkninger til udkast til en forundersøgelsesrapport vedr. skybrudsprojekt for Sankt Jørgens
Læs mereNatura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-21 for Nipgård Sø Udgiver: Silkeborg Kommune År: 2017 Forsidefoto: Nipgård Sø.
Læs mereDispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af regnvandsbassin og to vandhuller i det kloaktekniske anlæg opstrøms
Forsyning Ballerup Ågerupvej 84-86 2750 Ballerup mail@forsyningballerup.dk MILJØ OG TEKNIK Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 21. juni 2012 Tlf. dir.: 4477 2325 Fax.
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereFORORD. Af Erik Fisker
UTTERSLEV MOSE FORORD Af Erik Fisker EN PLAN FOR MOSEN En helhedsplan for utterslev mose skal give naturområdet et tiltrængt løft. Kommunen har sat 2 millioner kroner af til at skyde planerne i gang. To
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereForside. Oprensning af søer i Værebro-området Kronquist Sø, Langemosen og Højland Sø
Ved Keld Rehder Vand- og Afløbskontoret 12., 13. og 21. august 2008 Oprensning af søer i Værebro-området Kronquist Sø, Langemosen og Højland Sø Forside Dagsorden Velkomst og baggrund/formål med mødet v/philip
Læs mereHareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4
Hareskov By 500 0 250 meter 89 89 89 89 89 89 89 89 89 88 88 88 88 88 88 88 88 88 90 90 90 90 90 90 90 90 90 62 62 62 62 62 62 62 62 62 64 64 64 64 64 64 64 64 64 66 66 66 66 66 66 66 66 66 80 80 80 80
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk
Læs mereGadekær på Strynø. Beskrivelse af gadekær på Strynø. Tilstand og Potentiale 2012
Gadekær på Strynø Beskrivelse af gadekær på Strynø. Tilstand og Potentiale 2012 Historien - gadekærets mange vinkler i landsbysamfundet De mange aspekter: Kulturarv Kultur historie Natur Formidling Rekreative
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereAfgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Høje Gladsaxe Park. Domme. Taksatio ns kom miss ionen.
07935.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07935.00 Fredningen vedrører: Høje Gladsaxe Park Domme Taksatio ns kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 13-07-2000 Kendelser Deklarationer
Læs mereTilladelse til regulering af Kagsmosen ved etablering af højvandsklapper. Lovliggørelse.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Til Byens Drift, Kim Michelsen 16. februar 2018 Tilladelse til regulering af Kagsmosen ved etablering af højvandsklapper. Lovliggørelse.
Læs mereIndsatsplan for Hørsholm Slotssø For Hørsholm Slotssø består indsatsen i: Ændring af udløbsbygværk Udsætning af flodkrebs. Dato:
Center for Teknik Ådalsparkvej 2, Hørsholm 2970 Dato: 10.11.2017 Center for Teknik Team Miljø horsholm.dk Åbningstider Mandag - fredag 9-13 Torsdag også 15-17 Dispensation efter Naturbeskyttelseslovens
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereHøringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen
DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.
Læs mereHøringssvar til forslag til vandplan
Naturstyrelsen Naturstyrelsen, Roskilde Høringssvar til forslag til vandplan Generelt Side 1/7 Virkemidler Med de foreslåede virkemidler for opnåelse af god økologisk tilstand i søer og vandløb i 2015
Læs mereBESKYTTEDE NATUROMRÅDER I KØBENHAVN
BESKYTTEDE NATUROMRÅDER I KØBENHAVN OMRÅDER, DER ER REGISTRERET SOM BESKYTTEDE I MEDFØR AF NATURBESKYTTELSESLOVENS 3 KØBENHAVNS KOMMUNE, ØKONOMIFORVALTNINGEN OG BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, OKTOBER 2005
Læs mereProjektet sendes i offentlig høring og fremlæggelsen sker i henhold til 15 i
HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for rørlægning af en åben grøft Faaborg-Midtfyn Kommune søger på vejene af Tarup Davinde I/S, godkendelse til, at rørlægge ca. 40 m af en drængrøft.
Læs mereHøringssvar vedr. Rudersdal Kommunes forslag til kommuneplan 2017.
Høringssvar vedr. Rudersdal Kommunes forslag til kommuneplan 2017. Vi har med interesse læst forslag til Kommuneplan 2017, og vi er glade for, at Rudersdal kommune lægger vægt på, at ændringen af området
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mereEtablering og pleje af søer og vandhuller
Etablering og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller Søer og vandhuller er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Søer og vandhuller giver også variation i landskabet. Desværre er mange mindre
Læs mereKommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde
Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov
Læs mereKlagebegrundelse klage over 3-dispensation vedr. ejendommen Åvej 20B, Hareskovby
Furesø Kommune Center for By, Miljø og Erhverv Att.: Susanna Kjær Nielsen Mail: furesoe@furesoe.dk Hareskovby, den 12. august 2014 Klagebegrundelse klage over 3-dispensation vedr. ejendommen Åvej 20B,
Læs mereKrogebjergparken. 23. september Sagsnr
Krogebjergparken Lokalisering af park/naturområde: Krogebjergparken er beliggende i kommunens nordlige del, hvor parkens nordlige grænse slutter ved grænsen til Rødovre. Parken afgrænses af Harrestrup
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget
Læs mereEksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune
Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Baggrund Historien Gadekær har igennem århundreder haft en central funktion i landsbysamfundet, dels som et naturligt samlingssted, men også med praktiske
Læs mere# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $
" # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8
Læs mereDispensation til oprensning og udvidelse af sø på Frøstjernevej 26
Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 24 E-mail: natur@gladsaxe.dk Jacob Øhlenschlæger Frøstjernevej 26 2880 Bagsværd 20. oktober 2015 Dispensation til oprensning og udvidelse af
Læs mereBedre vandmiljø i Knolden's sø
Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt
Læs mereTeknisk notat. Rev1 29. august 2012
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Rev1 29. august 2012 Nordvand, Håndtering af vand fra Gladsaxe Idrætspark / Marielyst Forudsætningsnotat
Læs mereNatura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Læs mereBILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER
BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske
Læs mereOmrådeplaner til brug for planlægning og prioritering
Områdeplaner til brug for planlægning og prioritering I Spildevandsplan 2017, som Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 30. august 2017, introduceredes begrebet områdeplan, som skal udgøre et planlægningsværktøj
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereIngeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen
Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F69 Kogsbøl og Skast Mose 557 hektar Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum,
Læs mere