Københavns søers miljøtilstand 2012

Transkript

1 Københavns søers miljøtilstand 2012 Notat udarbejdet for Københavns Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, april Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 2. Lokaliteter og undersøgelser 3 3. Damhussøen Lokalitetsbeskrivelse Vandkemi 2011 og Udvikling i miljøtilstanden 7 4. Utterslev Mose Lokalitetsbeskrivelse Vandkemi 2011 og Udvikling i miljøtilstanden Søen i Kildevældsparken Lokalitetsbeskrivelse Vandkemi 2011 og Udvikling i miljøtilstanden Søen i Ørstedsparken Lokalitetsbeskrivelse Vandkemi 2011 og Udvikling i miljøtilstanden Søen i Brønshøjparken Lokalitetsbeskrivelse Vandkemi 2011 og Udvikling i miljøtilstanden Utterslev gadekær Lokalitetsbeskrivelse Degnemosen Lokalitetsbeskrivelse Vandkemi Udvikling i miljøtilstanden Kagsmosen Lokalitetsbeskrivelse Vandkemi Udvikling i miljøtilstanden Referencer 38 2

3 Introduktion 1. Introduktion Baggrund Formål I forbindelse med Københavns kommunes miljøovervågning bliver der ført tilsyn med miljøtilstanden i en række af Kommunens søer. Søerne spænder fra små næringsrige parksøer, som gadekæret på Utterslev Torv, til store søer som Utterslev Mose og Damhsusøen. Sidsnævnte søer er genstand for en række regelmæssige biologiske undersøgelser som led i de nationale overvågningsprogram NOVANA. Formålet med dette notat har været at præsentere resultaterne fra de seneste tilsyn i en række af de undersøgte søer for at give en status på deres aktuelle miljøtilstand. Derudover har hensigten for nogle af de små søer været at angive relevante tiltag i forbindelse med en plejeplan. 2. Lokaliteter og undersøgelser Miljøtilstanden i 8 søer er beskrevet i dette notat. Søerne er senest i varierende grad besøgt i 2010, 2011 og/eller 2012, hvor der ved hver lejlighed er blevet foretaget et standardiseret NOVANA søtilsynsprogram /1/. De pågældende søers beliggenhed er vist i figur 1, og tabel 1 viser frekvensen af de søtilsyn, der er præsenteret i dette notat. For at vurdere udviklingen i miljøtilstanden sammenholdes resultaterne endvidere med tidligere undersøgelser, hvor disse er foretaget. Figur 1. Kort over beliggenheden af søer (angivet med rød ring) beskrevet i dette notat. 3

4 Introduktion Tabel 1. Søtilsyn foretaget i forbindelse med Københavns Kommunes miljøovervågning , som indgår i nærværende notat. NOVANA søtilsyn Damhussøen 7 6 Utterslev Mose Vest 8 Kildevældssøen 2 8 Søen i Ørstedsparken 9 7 Søen i Brønshøjparken 2 12 Utterslev gadekær 1 Degnemosen 4 Kagsmosen 7 Søtilsyn Hver søtilsyn omfattede feltmåling af sigtdybde (vandets klarhed), ph, temperatur og ilt (mætning og koncentration), samt udtagning af en vandprøve som blandingsprøve fra flere dybder for analyse af en række vandkeniske parametre iht. beskrivelsen i den tekniske anvisning i NOVANA programmet. De vandkemiske analyser blev udført af det akkrediterede analyselaboratorium EUROFIN. 4

5 Damhussøen 3. Damhussøen 3.1 Lokalitetsbeskrivelse Damhussøen er beliggende i den vestlige del af Københavns Kommune ca. 5 km opstrøms Harrestrup Å's udløb i Kalveboderne. Søen har et overfladeareal på 46 ha, en middeldybde på 1,7 m og en største dybde på 3,6. Kort over søen med indtegnede dybdekurver er vist i figur 2, mens vigtige morfometriske og fysisk/kemiske data for søen fremgår af tabel 1. Figur 2. Kort over Damhussøen med vanddybder. Damhussøen oplandsareal omfatter hele Harrestrup Å oplandet på 54 km 2. Søens til og afløbsforhold er specielle, idet den tilføres vand ved oppumpning fra Harrestrup Å i den nordøstlige del, mens afløbet reguleres af en variabel overløbskant i søens vestlige del. Søen har i en årrække haft en forholdsvis god miljøtilstand og miljømålet for den økologiske tilstand vurderes i den seneste vandplan at være opfyldt (tab.2): Damhussø opfylder målet for den seneste vandplan i dag, så der iværksættes ikke særskilt indsats. Det er afgørende for søens fremtidige tilstand at styringen af indpumpningen af vand fra Harrestrup Å sikrer at belastningen til søen ikke øges/2/. Tabel 2. Miljømål for økologisk tilstand i Damhussøen i den seneste vandplan /2/. Sønavn Søtype Areal (ha) Miljømål Økologisk tilstand Krav til målopfyldelse Klorofyl a (µg/l) EQR Niveau for støtteparametre Fosfor mg/l Kvælstof (mg/l Damhussøen 9 50 God 13 0,58 0,043 0,95 5

6 Damhussøen 3.2 Vandkemi 2011 og 2012 Fosfor og kvælstof Søvandets indhold af fosfor og kvælstof var både i 2011 og 2012 moderate, særligt over sommeren i 2011, hvor der ved de fleste tilsyn var mindre end 0,03 mg totalfosfor/l og mindre end 0,8 mg totalkvæsltof/l (fig.3). I 2012 blev der ikke ført tilsyn i søen fra maj til juli, men i foråret og i sensommeren var især fosforkoncentrationen med ca. 0,05 mg/l noget højere end i Og med stigende koncentrationer i løbet af efteråret var værdierne af både fosfor og kvælstof betragteligt højere i 2012 end i Fosfor (mg/l) 0,16 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 Damhussøen 2011 og ,5 2 1,5 1 0,5 Kvælstof (mg/l) 0 0 Total P Total N Figur 3. Søvandets indhold af fosfor og kvælstof fra blandingsprøver i Damhussøen 2011 og Klorofyl a og suspenderet stof Sigtdybde og iltindhold Mens koncentration af klorofyl a og suspenderet stof i 2011 var mindre end henholdsvis 5 µg/l og 3 mg/l ved samtlige tilsyn, blev der i marts 2012 målt væsentligt forhøjede værdier (fig.4). Der blev således registreret et algebloom, hvor koncentrationen af klorofyl a var ca. 25 µg/l og mængden af suspenderet stof 6 mg/l. I september var koncentrationerne på ny relativt moderate, men dog stadig lidt større end på samme årstid i Bortset fra i marts 2013 var der sigt til søbunden ved samtlige tilsyn begge år (fig.5). I 2011 var sommermiddelsigtdybden med 1,9 m således særdeles god, mens værdien i 2012 med var noget lavere med 1,6 m, men behæftiget med stor usikkerhed som følge af de få målinger dette sommerhalvår. Iltindholdet ved bunden var i 2011 til tider forholdsvist lavt, hvilket formodentlig skyldtes respirationen fra de mange vandplanter. I 2012 var iltforholdene ved bunden gode ved alle tilsyn, hvilket dog skal ses i lyset af at der ikke blev mål i løbet af sommeren. 6

7 Damhussøen Klorofyl (µg/l) Damhussøen 2011 og Suspenderet stof (mg/l) Chlorophyll (ukorr.) Suspenderede stoffer Figur 4. Søvandets indhold af klorofyl a og suspenderet stof fra blandingsprøver i Damhussøen i 2011 og Dybde, sigt og bund 0 0,5 1 1,5 2 2, Damhussøen 2011 og 2012 Sigtdybde Totaldybde Sommermiddel ilt Bund mg/l Iltindhold (mg/l) Figur 5. Sigtdybde og iltforhold i Damhussøen 2011 og Udvikling i miljøtilstanden Beregnede sommergennemsnit for 2011 og 2012 for næringsstofkoncentrationer og sigtdybde er vist i tabel 3. På grund af de få søtilsyn, der blev foretaget i vækstsæsonen i 2012, skal værdierne tages med forbehold. Udviklingen i søvandets næringsindhold af fosfor og kvælstof har siden 1999 gennemgående været ret stabil med værdier mellem henholdsvis 0,030 0,050 mg TP/l og 0,8 1,2 mg TN/l (fig.6). Tages de sommergennemsnitlige værdier i 2012 for pålydende lå koncentration af fosfor dette år i den høje ende for perioden, hvorimod koncentrationen af kvælstof var gennemsnitlig. 7

8 Damhussøen Tabel 3. Beregnede data vedrørende vandkemi i Damhussøen i 2011 og Sommergennemsnit Damhussøen 2011 (2012) Total fosfor (mg/l) 0,031 (0,049) Total kvælstof (mg/l) 0,685 (0,925) Klorofyl a (µg/l) 4,0 (15,7) Sigtdybde (m) 1,9 (1,6) Suspenderet stof (mg/l) 1,32 (4,45) Total fosfor (mg/l) 0,060 0,050 0,040 0,030 0,020 0,010 Damhussøen ,400 1,200 1,000 0,800 0,600 0,400 0,200 Total kvælstof (mg/l) 0, ,000 Total P Total N Figur 6. Søvandets gennemsnitlige indhold af totalfosfor og totalkvælstof over sommeren i Damhussøen M..h.t. koncentrationen af klorofyl a lå denne ligeledes i den høje ende i 2012 (fig.7), og vandplanens målsætning om en klorofyl a koncentration mindre end 12 µg/l var ikke opfyldt. Sigtdybden var tilsvarende lidt ringere end normalt i søen, men for begge parametre indgår tilsynet fra marts, hvor der var et midlertidigt algebloom. Sigtdybde (m) 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1, Damhussøen Sigtdybde Figur 7. Sigtdybde og søvandets gennemsnitlige indhold af klorofyl a over sommeren i Damhussøen Klorofyl a (µg/l)

9 Damhussøen Eftersom det ikke vides hvor lang tid algebloomet fortsatte, kan det ikke vurderes hvorvidt miljøtilstanden i søen aktuelt er blevet forringet. Søen har tidligere haft enkelte år med en lidt ringere miljøtilstand, som f.eks. i 2008, hvilket dog ikke bevirkede en vedblivende uhensigtsmæssigt udvikling. Formentlig kan det næppe undgås at tilstanden svinger noget fra år til år, bl.a. som følge af klimatiske forhold. Men også forrådnelsen af søens udbredte undervandsvegetation kan i større eller mindre grad medvirke til en forøget næringsstofskoncentration det efterfølgende forår, og dermed en risiko for algevækst. Så længe algevæksten ikke forhindrer undervandsvegetationens vækst vil dette næppe bevirke en tilstandsændring i søen. 9

10 Utterslev Mose 4. Utterslev Mose 4.1 Lokalitetsbeskrivelse Utterslev Mose er et lavvandet søområde i Københavns nordvestlige udkant mellem Husum og Emdrup. Størsteparten af det åbne vandspejl blev etableret ved en udgravning i , og dækker i dag et areal på lidt over 90 ha opdelt i tre bassiner. Søtilsynet er blevet udført i Vestmosen, som har en middeldybde på 0,9 m og er 1,6 m på det dybeste sted. Et kort over beliggenhed er vist i figur 8. Figur 8. Kort over beliggenhed af Utterslev Mose. Utterslev Moses oplandsareal er på 850 ha, hvoraf en stor del er befæstede, og en del afstrømning til mosen sker ved regnvandsbetingede overløb. Mosen modtager hovedparten af sit vand fra Fæstningskanalen, hvorfra vandet pumpes til mosen, og fra nedbør og diffus afstrømning. Afløbet findes i mosens østbassin, hvor vandet via Søborghusrenden løber til Emdrup Sø. Vandets opholdstid er mellem 3 6 måneder (vurderet på målinger foretaget i ). Selvom næringstilførslen er blevet reduceret er søen fortsat meget næringsrig og den aktuelle miljøtilstand lever ikke op til målet for en god økologisk tilstand, og følgende tiltag foreslås i den seneste vandplan (tab. 4): Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 237 kg årligt, hvilket ikke er muligt med de allerede vedtagne, omkostningseffektive virkemidler. For at opnå fuld målopfyldelse vurderes det desuden at være nødvendigt at udføre sørestaurering fx i form af kemisk fæld ning af fosfor i sedimentet. Det vurderes dog på baggrund af ovennævnte arbejdsgruppes analyse, at der ikke er grundlag for at gennemføre sørestaurering i søen i denne planperiode /2/. 10

11 Utterslev Mose Tabel 4. Miljømål for økologisk tilstand i Utterslev Mose i den seneste vandplan /2/. Søtype Areal (ha) Miljømål Økologisk tilstand Krav til målopfyldelse Niveau for støtteparametre Fosfor mg/l Kvælstof (mg/l Sønavn Klorofyl a (µg/l) EQR Utterslev Mose 9 62 God 25 0,30 0,070 0, Vandkemi 2011 og 2012 Fosfor og kvælstof Søvandets indhold af fosfor lå fra starten af juni og over sommeren på ca. 0, 250 totalfosfor mg/l og faldt derefter til 150 mg/l i efteråret og til 100 mg/l i november januar (fig.9). Indholdet af kvælstof var ved de fleste tilsyn ca. 1,5 mgi totalkvæslt bortset fra isensommeren hvor niveauet var ca. 2 mg/l. Figur 9. Søvandets indhold af fosfor og kvælstof fra blandingsprøver i Utterslev Moses vestlige bassin Klorofyl a og suspenderet stof Sigtdybde og iltindhold Både koncentration af klorofyl a og suspenderet stof var meget høje i sommerperioden med niveauer på henholdsvis µg klorofyl/l og mg suspenderet stof/l (fig.10). I løbet af efteråret falder begge værdier ikke overraseknde til ret beskedne niveuaer. Vandets klarhed over sommeren var dermed tilsvarende ringe med sigtdybder liggende omkring 0,4 0,5 m, og trods søens lave vanddybde var der ved flere lejligheder forholdsvis ringe iltkoncentrationer ved søbunden (fig.11). Til gengæld var der sigt til bunden ved de to seneste tilsyn i december og januar. 11

12 Utterslev Mose Figur 10. Søvandets indhold af klorofyl a og suspenderet stof fra blandingsprøver i Utterslev Moses vestlige bassin i Figur 11. Sigtdybde og iltforhold i Utterslev Moses vestlige bassin i Udvikling i miljøtilstanden Beregnede sommergennemsnit for næringsstofkoncentrationer og sigtdybde for 2012 samt fra den forrige tilsynsrunde i 2007 er vist i tabel 5. Som det fremgår var både middelkoncentrationen af fosfor og særligt kvælstof væsentligt lavere i 2012, hvilket ligeledes var tilfældet for det gennemsnitlige klorofyl indhold. Derimod var sigtdybden ikke forbedret med kun en minimal bedre sigt på 0,48 m i 2012 mod 0,46 m i Udviklingen i søvandets fosforindhold fortsætter således med en klar faldende tendens, som det er registreret i søen siden miten af halvfjerdserne og vist i figur 12 siden Derimod er der en større årlig variation i koncentrationen af 12

13 Utterslev Mose kvæsltof, og trods halveringen fra 2007 til 2012 er der siden 1995 ikke et tislvarende tydeligt fald i søvandets indhold af dette næringsstof. Tabel 5. Beregnede data vedrørende vandkemi i Utterslev Moses vesltige bassin i 2007 og Sommergennemsnit Utterslev Mose Total fosfor (mg/l) 0,252 0,201 Total kvælstof (mg/l) 3,075 1,710 Klorofyl a (µg/l) Sigtdybde (m) 0,46 0,48 Suspenderet stof (mg/l) 48,5 Figur 12. Søvandets gennemsnitlige indhold af totalfosfor og totalkvælstof over sommeren i Utterselv Moses vestlige bassin Selvom fosforindholdet er reduceret til mere end en tredjedel af niveauet fra midten af halvfemserne er der i samme årække ikke sket en væsentlige reduktion i koncentrationen af klorofyl samt forbedring i sigtdybden (fig.13). I 1995 var den gennemsnitlige sigtdybde meget ringe, men i 1996 og 1999 var sigtdybden bedre end i samtlige tilsynsår efter Miljøtilstanden i Utterslev Moses vestlige bassin er således fortsat ringe, som det er tilfældet i mosens øvrige bassiner. Trods et fald er i næringsniveauet stadig højt, og bedring i tilstanden kan næppe opnås før belsatningen til søen yderligere reduceres. Såfremt belastningen til mosen reduceres ifølge vandplanen vil det imidlertid sideløbende formentlig være nødvendigt at regulere mosens fiskebestand, hvis målet om en god økologisk tilstand skal opfyldes. Fiskebestanden i det vestlige bassin er ikke undersøgt i 2012, men i det østlige bassin viste en undersøgelse dette år en ekstremt talrig bestand af karpefisk, som er medvirkende til at fastholde en dårlig tilstand. 13

14 Utterslev Mose Figur 13. Sigtdybde og søvandets gennemsnitlige indhold af klorofyl a over sommeren i Utterslev Moses vestlige bassin

15 Søen i Kildevældsparken 5. Søen i Kildevældsparken 5.1 Lokalitetsbeskrivelse Søen i Kildevældsparken er en lergravssø som ligger mellem Vognmandsmarken og Borgervænget i den nordvestlige del af Østerbro. Søen opstod i forbindelse med store afgravninger på stedet i 1890 erne, da der skulle skaffes byggematerialer til at anlægge Frihavnen og Langeliniekajen. Under afgravningen strømmede der store mængder vand til fra et vandførende lag, heraf navnet Kildevældssøen. Søen har derfor hverken til eller afløb, og søens vandspejlsniveau varierer kun ubetydeligt fra år til år. Arealet af Kildevældssøen er opgjort til 1,3 ha og middeldybden er anslået til ca. 2,3 m. Maksimal dybden er skønnet til at være omkring 4,3 m. Et luftfoto over søen er vist i figur 14. Figur 14. Luftfoto over søen i Kildevældsparken. Kildevældssø er ikke målsat i henhold til den seneste vandplan. 5.2 Vandkemi 2011 og 2012 Vandtemperatur Da Kildevældssøen ligger relativt vindbeskyttet og er forholdsvis dyb dannes der nomalt over sommeren et springlag med koldere vandtemperaturer i bundvandet end i overfladevandet. Dette var også tilfældet ved to tilsyndsrunder i 2011 samt fra starten af juni frem til oktober i (fig.15). 15

16 Søen i Kildevældsparken Figur 15. Vandtemperaturen målt i overfladen og ved bunden i Kildevældssøen i 2011 og i Fosfor og kvælstof Søvandets indhold af næringsstoffer var gennemgående meget højt, især i bundvandet ved lagdeling, hvor både fosfor og kvælstof antog helt ekstreme værdier (fig.16). Sidst i september i 2012 blev der således målt 4,5 mg totalfosfor/l og 14 mg totalkvæsltof/l. Efter lagdelingen brydes i oktober bliver koncentrationen af fosfor i hele vandsøjlen dog ikke væsentligt forøget, hvilket indikerer at bundvandets volumen (hypolimnion) er beskeden i forhold til overfladevandets volumen (epilimnion). Indholdet af fosfor i overfladevandet er således forholdsvis stabil i hele tilsynsperioden med værdier omkring 0,25 mg/l. For kvælstofs vedkommende sker der derimod en klar forøgelse af koncentrationen fra et niveau på ca. 1,5 mg til 2,5 mg totalkvælstof/l, hvor især mængde af uorganiske fraktioner øges fra detektionsgrænsen til relativt høje værdier. Figur 16. Søvandets indhold af fosfor og kvælstof fra blandingsprøver i overfladevandet samt fra bundvandet i Kildevældsøen i 2011 og

17 Søen i Kildevældsparken Klorofyl a og suspenderet stof Koncentrationen af klorofyl a var ved samtlige tilsyn høj, og ved lagdelingens ophør i slutningen af september endog stiger koncentrationen for at holde sig på et meget højt niveau på mere end 150 µg/l frem til januar 2013 (fig.17). Sideløbende falder mængden af suspenderet stof, som dog vintersituation taget i betragtning fortsat er ret høj med 20 mg/l. Figur 17. Søvandets indhold af klorofyl a og suspenderet stof fra blandingsprøver (ved lagdeling i overfladevandet) i Kildevældssøen i 2011 og Sigtdybde og iltindhold Sigtdybden har i begge år været ringe med de fleste målinger liggende mellem 0,4 0,5 cm pånær i starten af juni, hvor den var knap 0,7 cm (fig.18). Ved lagdeling er der meget dårlige iltforhold ved bunden, hvilket givetvis er medvirkende til den voldsomt forøgede koncentration af næringsstoffer i bundvandet. Figur 18. Sigtdybde og iltforhold i Kildevældssøen i 2011 og

18 Søen i Kildevældsparken 5.3 Udvikling i miljøtilstanden Beregnede sommergennemsnit for 2011 og 2012 for næringsstofkoncentrationer og sigtdybde er vist i tabel 6. På grund af de få søtilsyn, der blev foretaget i vækstsæsonen i 2011, skal værdierne tages med forbehold for dette år, men generelt er der ikke stor forskel i gennemsnittene fra 2011 til Tabel 6. Beregnede data vedrørende vandkemi i Kildevældssøen i 2011 og Sommergennemsnit Utterslev Mose 2011* 2012 Total fosfor (mg/l) 0,300 0,278 Total kvælstof (mg/l) 1,6 1,724 Klorofyl a (µg/l) Sigtdybde (m) 0,41 0,51 Suspenderet stof (mg/l) 24,2 25,7 *To tilsyn foretaget 30.juni og 5.september Begge år var sommerniveuaet af både fosfor og kvæsltof noget mindre end i starten af 2000 erne og for fosfors vedkommende i samme niveau som i 2006 (fig.19). Derimod var sigtdybden ringere end tidligere og næsten halveret siden (fig.20), hvor søen forsøgsmæssigt var genstand for en række miljøforbedrende tiltag. Figur 19. Søvandets gennemsnitlige indhold af totalfosfor og totalkvælstof over sommeren i Kildevældssøen Tiltagene har således ikke haft langvarige effekter på vandets klarhed, snarere tværtimod, selvom de næppe heller har haft andel i forværringen. På trods af at bundvandets volumen er beskedent ift. overfladevandet, er den seneste udvikling med meget forhøjede værdier af fosfor og kvælstof i bundvandet noget bekymrende. 18

19 Søen i Kildevældsparken Figur 20. Sigtdybde og søvandets gennemsnitlige indhold af klorofyl a over sommeren i Kildevældssøen I 2005 og 2006 var koncentrationerne i hypolimnion således væsentligt lavere pånær på en enkelt tilsyndsdag i 2005, hvor koncentrationen af ammonium var høj. Årsagen til stigningen kendes ikke, men eventuelt kan belastningen været øget med at søens tilført e kildvand er blevet mere næringsrigt, eller at søen har fået næringsrigt overfladevand i forbindelse med de senere års kraftige regnskyl, evt. med overløb fra kloakker. Endelig kan andefordring være blevet mere udbredt. 19

20 Søen i Ørstedsparken 6. Søen i Ørstedsparken 6.1 Lokalitetsbeskrivelse Ørstedsparken er en del af det gamle voldanlæg omkring København, som i 1879 blev åbnet for offentligheden. Søen i parken indgik som voldgrav i anlægget med stejle brinker, hvor bunden tæt ved land skråner meget. Dybden overstiger således 2 m allerede 4 5 m fra bredden, og i en afstand af ca. 10 m fra bredden overgår bunden til en plan flade med en dybde af ca. 5 m. Vandudskiftningen i søen er meget begrænset, og den estimerede opholdstid overstiger 5 år. Arealet af Ørstedparkens sø er opgjort til 1,7 ha og middeldybden er anslået til ca. 3,8 m. Maksimal dybden er målt til at være omkring 4,8 m til toppen af blødt sediment og 5,3 meter til fast bund. Et luftfoto over søen er vist i figur 21. Figur 21. Luftfoto over søen i Ørstedsparken. Søen i Ørstedsparken er ikke målsat i henhold til den seneste vandplan. 6.2 Vandkemi 2011 og 2012 Vandtemperatur Da søen ligger meget vindbeskyttet lagdeler vandmasserne normalt ret tidligt på forsommeren, hvilket holder sig til sent på efteråret. Der kan være meget stor forskel på vandtemperaturen i bund og overfladevandet (fig.22). 20

21 Søen i Ørstedsparken Figur 22. Vandtemperaturen målt i overfladen og ved bunden i Ørstedparkens sø i 2011 og i Fosfor og kvælstof Søvandets indhold af fosfor var begge år meget høje med værdier større end 0,5 mg totalfosfor /l i overfladevandet og noget højere i bundvandet ved de fleste tilsyn (fig.23). Koncentrationen af er kvælstof var med et niveau på ca. 1 mg totalkvælstof/l forholdsvis moderat og kun lidt større end fosfor. Figur 23. Søvandets indhold af totalfosfor og totalkvælstof fra blandingsprøver i overfladevandet samt fra bundvandet i Ørestedparkens sø i 2011 og I overfladevandet var de uorganiske kvælstof både i 2011 og 2012 tæt på eller under end detektionsgrænsen, hvorimod koncentrationen af orthofosfor var meget stor (fig.24). Det er derfor sandsynligt at algerne har været begrænsede af kvælstof snarere end fosfor i det meste af vækstsæsonen. 21

22 Søen i Ørstedsparken Figur 24. Søvandets indhold af orthofosfor og uorganiske fraktioner af kvælstof fra blandingsprøver i overfladevandet samt fra bundvandet i Ørestedparkens sø i 2011 og Klorofyl a og suspenderet stof Koncentrationen af klorofyl a var forholdsvis moderat i maj til juli begge år men stiger herefter markant med et relativt sent maksimum i oktober, som er særligt højt i 2011 (fig.25). Det sene maksimum er sammenfaldende med ophøret af springlaget, som formentlig stimulerer væksten som følge af at der igen er kvælstof til rådighed for algerne. Mængden af suspenderet stof er gennemgående forholdsvis moderat og følger begge år nogenlunde forløbet for klorofyl a. Figur 25. Søvandets indhold af klorofyl a og suspenderet stof fra blandingsprøver (ved lagdeling i overfladevandet) i Ørstedparkens sø i 2011 og Sigtdybde og iltindhold Trods det meget høje næringsniveau af fosfor har vandets klarhed begge år og særligt i 2012 været ikke så ringe endda med sigtdybder større end en meter ved smatlige tilsyn (fig.26). Ved lagdeling er der meget dårlige iltforhold ved bunden, 22

23 Søen i Ørstedsparken hvilket dog kun i mindre grad medvirker til en forøget nærignsstofskoncentation i bundvandet. Figur 26. Sigtdybde og iltforhold i Ørstedparkens sø i 2011 og Udvikling i miljøtilstanden Beregnede sommergennemsnit for 2011 og 2012 for næringsstofkoncentrationer og sigtdybde er vist i tabel 7. Pånær et noget mindre indhold af klorofyl i 2012 var der ikke stor forskel på middelværdierne for de øvrige parametre i de to år. Tabel 7. Beregnede data vedrørende vandkemi i søen i Ørstedsparken i 2011 og Sommergennemsnit Ørstedparken Total fosfor (mg/l) 0,619 0,607 Total kvælstof (mg/l) 0,978 1,095 Klorofyl a (µg/l) Sigtdybde (m) 1,54 1,57 Suspenderet stof (mg/l) 7,3 5,8 Både i 2011 og i 2012 var sommergennemsnittet af fosfor klart højere end i årene fra (fig.27). De lavere næringsstofværdier, der blev observeret i søen i årene omkring 2000, skyldes en høj vandudveksling med Peblinge Sø. Vandskiftet blev dog stoppet forud for restaureringen af De Indre Søer i 2002, idet man ville begrænse tilgangen af næringstoffer til Peblinge Sø. Siden 2009 har koncentrationen af fosfor i søen været tilbage i det høje niveau fra midten af halvfemserne. Kvælstofkoncentration har derimod været forholdsvis stabil i perioden dog med en tendens til et lidt højere niveau i årene

24 Søen i Ørstedsparken Figur 27. Søvandets gennemsnitlige indhold af totalfosfor og totalkvælstof over sommeren i Ørstedparkens sø Selvom næringsindholdet af fosfor er steget er vandets klarhed ikke forværret, snarere tværtimod med en øgning i sigtdybden fra omkring 1 m til aktuelt omkring 1,5 m (fig.28). I 2010 var sigtdybden tilmed 2,1 m, hvilket formentlig primært skyldtes kvælstofbegrænsning. Figur 28. Sigtdybde og søvandets gennemsnitlige indhold af klorofyl a over sommeren i Ørstedparkens sø Bortset fra mere eller mindre kvæsltofbegrænsning er forbedringen i sigtdybden fra 1999 frem til 2012 ikke umiddelbart forklarlig. En fiskeundersøgelse i 2011 viste at fiskene kun i mindre grad påvirker dyreplanktonet negativt, og den bedre sigtdybde i kan delvist være forårsaget af en mindre fiskedød i søen i

25 Søen i Brønshøjparken 7. Søen i Brønshøjparken 7.1 Lokalitetsbeskrivelse I forbindelse med etableringen af Hyrdevangen blev Brønshøjparken anlagt i 1930 erne omkring en lille naturlige sø, Louisehullet, som parkens også kaldte. Arealet af søen er opgjort til 0,67 ha og middeldybden er anslået til ca. 1,0 m. Maksimal dybden er skønnet til at være omkring 1,5 m. Et luftfoto over søen er vist i figur 29. Figur 29. Luftfoto over søen i Brønshøjparken. Søen er næringsrig og i de seneste år har der været en meget stor forekomst af andemad, som ofte har dækket hele vandspejlet. Som led i en miljøforbedrende indsats blev der i løbet af sommeren 2012 fjernet 3,4 tons andemad. Søen i Brønshøjparken er ikke målsat i henhold til statens seneste vandplan. 7.2 Vandkemi 2011 og 2012 Vandtemperatur På trods af søens lave vanddybde var der i 2012 tendens til springlagsdannelse sidst i juli frem til starten af september (fig.30). 25

26 Søen i Brønshøjparken Figur 30. Vandtemperaturen målt i overfladen og ved bunden i Brønshøjparkens sø i 2011 og i Fosfor og kvælstof Søvandets indhold af fosfor var i 2011 ekstremt højt ved de to tilsyn, hvilket gav anledning til mistanke om utilsigtet tilførsel af kloakvand, eventuelt i forbindelse med skybrud. Med henholdsvis 2,0 og 1,2 mg totalfosfor /l var der således mere fosfor end kvælstof i vandet, som var forholdsvist moderat med 1 1,2 mg totalkvælstof/l (fig.31). Figur 31. Søvandets indhold af fosfor og kvælstof fra blandingsprøver i Brønshøjparkens sø i 2011 og Tilførslen kan have medvirket til den massive forekomst af andemad dette år, og reduktionen over sommeren i 2011 er formodentlig sket i takt med indbygningen af fosfor i andemaden. I slutningen af maj i 2012, hvor der allerede er en meget stor forekomst af andemad, er fosforkoncentrationen klart lavere i et niveau på ca. 0,5 0,6 mg/l frem til september, hvorefter koncentrationen yderligere falder til et niveau omkring 0,25 mg/l resten af året. Totalfkvælstof er derimod i starten af perioden på ca. 1 mg/l for derefter at stige til ca. 1,5 mg/l. 26

27 Søen i Brønshøjparken Klorofyl a og suspenderet stof Koncentration af klorofyl a og suspenderet stof var begge år forholdsvis lave i sommermånederne, men meget høje i sensomrene og i 2012 tillige efterår og vinter (fig.32). De lavere værdier i løbet af sommeren skyldes givetvis at algerne har været lyshæmmede på grund af dækket med andemad. Således stiger klorofyl meget voldsomt især i 2012 efter fjernelsen af andemaden. Figur 32. Søvandets indhold af klorofyl a og suspenderet stof fra blandingsprøver i Brønshøjparkens sø i 2011 og Sigtdybde og iltindhold I 2011 var der sigt til bunden under andemadsdækket ved den første tilsynsrunde den 30.juni, hvilket ikke var tilfældet i 2012 med sigtdybder på mellem 0,75 0,95 m frem til slutningen af juli (fig.33). I 2011 var sommermiddelsigtdybden med 1,9 m således særdeles god, mens værdien i 2012 med var noget lavere med 1,6 m, men behæftiget med stor usikkerhed som følge af de få målinger dette sommerhalvår. Iltindholdet ved bunden var i 2011 til tider forholdsvist lavt, hvilket formodentlig skyldtes respirationen fra de mange vandplanter. I 2012 var iltforholdene ved bunden gode ved alle tilsyn, hvilket dog skal ses i lyset af at der ikke blev mål i løbet af sommeren. 27

28 Søen i Brønshøjparken Figur 33. Sigtdybde og iltforhold i Brønshøjparkens Sø i 2011 og Udvikling i miljøtilstanden Beregnede sommergennemsnit for 2011 og 2012 for næringsstofkoncentrationer og sigtdybde er vist i tabel 8. På grund af de få søtilsyn, der blev foretaget i vækstsæsonen i 2011, skal værdierne dette år tages med forbehold. Tabel 8. Beregnede data vedrørende vandkemi i Brønshøjparkens Sø i 2011 og Sommergennemsnit Utterslev Mose Total fosfor (mg/l) 1,60 0,53 Total kvælstof (mg/l) 1,06 1,02 Klorofyl a (µg/l) Sigtdybde (m) 1,18 0,72 Suspenderet stof (mg/l) 23,9 16,2 Tages der hensyn til datoerne tyder det imidlertid på at især koncentrationen af fosfor var væsentligt lavere i 2012 end i Størstedelen af reduktion sker over vinteren med en halvering af niveauet fra september 2011 til slutningen af maj 2012, men begge år falder koncentrationen ligeledes over sommeren. Den store forskel i de to år bestyrker mistanken om en utilsigtet tilledning af fosfor ved et skybrud, hvilket kan være sket via et indløbsbygværk i søens nordøstlige hjørne, som står i forbindelse med kloaksystemet. Med mindre vandet i søen har en kortere opholdstid end hidtil antaget er fosforen efterfølgende formentlig ophobet i sedimentet, idet fjernelsen af andemaden ikke alene kan godtgøre reduktionens størrelse i søvandet fra 2011 til Skønsmæssigt er der med høsten af de i alt 3,4 tons andemad således fjernet svarende til ca. 0,5 mg fosfor/l, hvilket dog muligvis har medvirket til det registrerede fald i fosforkoncentrationen efter juli At sigtdybden i 2011 var bedre end i 2012 (og tilsvarende lavere klorofyl indhold) skal ses i lyset af at søen dette år var stærkt begroet af andemad ved begge tilsyn, 28

29 Søen i Brønshøjparken hvorimod fjernelsen af andemad i 2012 gav algerne mulighed for at vokse i sensommeren med følgende ringere sigt. Hvorvidt andemad vil præge søen i det kommende år er vanskeligt at vurdere, og bl.a. afhænge af mobiliteten af det fosforet i sedimentet. Andemad trives bedst i meget næringsrigt vand med fosforkoncetrationer større end 0,3 0,4 mg/l. Hvis ikke andemad dominerer er det dog sandsynligt at søen med det nuværende næringsniveau i stedet vil være plaget af en algeopblomstringer. Såfremt andemad på ny blive et problem bør det overvejes at fjerne den, ikke kun af æstistiske hensyn men fordi fosforreduktionen kan være ganske betragtelig som det var tilfældet i Sålænge indløbsbygværket fortsat virker er der dog risiko for at søen igen belastes med fosfor ved kraftige regnsvejrshændelser, og det bør overvejes at frakoble tilslutningen til kloaksystemet. 29

30 Utterslev gadekær 8. Utterslev gadekær 8.1 Lokalitetsbeskrivelse Utterslev gadekær menes at stamme tilbage fra 1600 tallet, hvor den lille sø skulle være anlagt efter Svenskekrigene. Arealet af søen er opgjort til 0,12 ha og middeldybden er anslået til ca. 1,2 m. Maksimal dybden er skønnet til at være omkring 1,4 m. Et luftfoto over søen er vist i figur 34. Figur 34. Luftfoto over Utterslev gadekær. Ved et tilsyn foretaget i oktober 2011 blev der målt meget høje næringsværdier med 1,26 mg totalfosfor/l henholdsvis 3,66 mg totalkvælstof/l tabel 9. Og selv under et massivt lag af andemad, hvor der næppe har været meget lys til algevækst, var vandet uklart. En efterfølgende fiskeundersøglese afslørede en forarmet fiskebestand, der kun talter enkelte individer af damkarusser. Tabel 9. Målte vandkemiske data fra den den 4. oktober 2011 i Utterslev gadekær. Utterslev gadekær 2011 Total fosfor (mg/l) 1,36 Total kvælstof (mg/l) 3,66 Sigtdybde (m) 0,4 Gadekæret er ofte plaget af alger og/eller andemad over sommeren med ringe iltforholdene ved bunden. Et lille springvand er etableret for at ilte det næringsrige vand og for at mindske væksten af andemad. I sommeren 2012 blev der desuden fjernet 1,5 tons andemad, svarende til ca. 0,8 0,9 mg fosfor/l. Dette udgjorde en betragtelig del af den fosfor, der fandtes i vandfasen ved tilsynet i oktober Selvom sedimentet formodentlig fortsat indeholder store mængder ophobet fosfor er fjernelse af andemad er forholdsvis effektiv måde at fjerne 30

31 Utterslev gadekær gadekærets pulje af fosfor. Derudover har fjernelsen den fordel at den skaber et åbent vandspejl til glæde for søens brugere. 31

32 Degnemosen 9. Degnemosen 9.1 Lokalitetsbeskrivelse Degnemosen er en naturlig sø, som omkring 1865 var dobbelt så stor som i dag. Den nuværende sø er omgivet af træfaskiner, og der er to tre øer i søen. Arealet af søen er opgjort til 0,67 ha og middeldybden er anslået til ca. 1,0 m mens maksimaldybden er ca. 1,7 m. Søen får det meste vand fra kilder langs kanten. Et luftfoto over søen er vist i figur 35. Figur 35. Luftfoto over Degnemosen. Degnemosen er ofte plaget af alger med uklart vand over sommeren, og gul åkande kan til tider dække en meget stor del af vandpejlet som det kan ses på luftfotoet. Degnemosen ikke målsat i henhold til statens seneste vandplan. 9.2 Vandkemi 2012 Fosfor og kvælstof Der blev ført tilsyn i søen ved fire lejligheder i efteråret og vinteren 2012, hvor søvandets indhold af fosfor var meget højt med værdier mellem 1,0 1,7 mg totalfosfor. Koncentrationen af kvælstof var derimod mere moderat og med 1 2 mg totalkvælstof/l i samme niveau som fosfor (fig.36). 32

33 Degnemosen Figur 36. Søvandets indhold af fosfor og kvælstof fra blandingsprøver i Degnemosen Klorofyl a og suspenderet stof Både koncentration af suspenderet stof og særligt klorofyl a var meget høje med maksimum for klorofyl i november på hele 180 µg/ (fig.37). Figur 37. Søvandets indhold af klorofyl a og suspenderet stof fra blandingsprøver i Degnemosen i Sigtdybde og iltindhold Vandets klarhed var set i lyset af de høje klorofyltal forholsvis god mellem 0,65 1,2 m, hvilket dog er forventeligt for årstiden (fig.38). Iltforholdene var gode ved samtlige tilsyn. 33

34 Degnemosen Figur 38. Sigtdybde og iltforhold i Degnemosen i Udvikling i miljøtilstanden Beregnede sommergennemsnit for næringsstofkoncentrationer og sigtdybde for 2006 samt middeltal for efterårssæsonen 2012 er vist i tabel 10. Som det fremgår var både middelkoncentrationen af fosfor, kvælstof og klorofyl i 2006 meget høje og sigtdybden var tilsvarende ringe. Næringsindholdet var noget lavere i 2012, og sigtdybden lidt bedre, hvilket dog formentlig primært skyldes det senere tidspunkt på året. Tabel 10. Beregnede data vedrørende vandkemi i Degnemosen Sø i 2006 og Degnemosen * Total fosfor (mg/l) 1,2 0,825 Total kvælstof (mg/l) 2,8 1,385 Klorofyl a (µg/l) Sigtdybde (m) 0,56 0,88 Suspenderet stof (mg/l) 16 *4 tilsyn fra 25.september januar 2013 Degnemosen har i en årrække været næringsrig og belastet bl.a. af en unaturlig stor gråandebestand, som fodres af parkens brugere. Som i så mange andre parksøer bør denne fordring søges begrænset, idet der kan være tale om et meget stor næringstilførsel. 34

35 Kagsmosen 10. Kagsmosen 10.1 Lokalitetsbeskrivelse Kagsmosen er et 15 ha stort naturområde beliggende lige vest for Husum, hvoraf en del er vådområde og åbent vand. Området var oprindeligt en del af forsvarsanlægget Vestvolden, som mosen afvander til i dag. En stor del består af ufremkommeligt pilekrat, og derfor er arealet af det åbne vandspejl vanskeligt at vurdere. Dette gælder ligeledes middeldybden, men formentlig er dybden langt størsteparten i mosen mindre end 1 m. Det meste vand tilføres fra nedbør, og der er ikke tilledning af vand til mosen fra den næringsrige Kagså, som løber lige nord for mosen. Et luftfoto over søen er vist i figur 39. Figur 39. Luftfoto over Kagsmosen. Der er tidligere blevet gravet tørv i området, og søen er brunvandet. På trods af dette og på trods af et forholdsvist højt næringsniveau er vandet vandet normalt ret klart. Kagsmosen er ikke målsat i henhold til statens seneste vandplan, men området er fredet i henhold til naturfredningsloven Vandkemi 2010 Fosfor og kvælstof Der blev senest ført tilsyn i søen syv lejligheder i 2010 fra juni til december. Søvandets indhold af især fosfor var meget høj med værdier mellem 0,3 1,0 mg totalfosfor/l, mens indholdet af kvælstof var mere moderat med mindre end 1 mg/l ved de fleste tilsyn pånær i december (fig.40). 35

36 Kagsmosen Figur 40. Søvandets indhold af fosfor og kvælstof fra blandingsprøver i Kagsmosen Klorofyl a og suspenderet stof Både koncentration af suspenderet stof og klorofyl a varierede mellem meget lave værdier og især for klorofyls vedkommende forholdsvis høje værdier med maksimum ret sent på året midt i november på 55 µg/l (fig.41). Figur 41. Søvandets indhold af klorofyl a og suspenderet stof fra blandingsprøver i Kagsmosen i Sigtdybde og iltindhold Ved samtlige tilsyn var der sigt til bunden svarende til de målte vanddyber på 0,8 på prøvetagningsstationerne (fig.42). Fra september og frem var der gennemgående dårlige iltforhold, og ved det sidste tilsyn i slutningen af december under isdække var der iltmangel i hele vandsøjlen. Ved denne lejlighed kunne svovlbrinte desuden lugtes. 36

37 Kagsmosen Figur 42. Sigtdybde og iltforhold i Kagsmosen i Udvikling i miljøtilstanden Beregnede sommergennemsnit for næringsstofkoncentrationer og sigtdybde for 1999 samt middeltal for fem tilsyn fra juni til oktober i 2010 vist i tabel 11. Som det fremgår var koncentrationen af næringsstoffer også højt i 1999 med stort set samme fosforinhold og lidt højere kvælstofindhold. Tilsvarende var vandet som i 2010 ret klart med sigt til bunden ved alle tilsyn og relativt lidt klorofyl i søvandet. Tabel 11. Beregnede data vedrørende vandkemi i Kagsmosen Sø i 1999 og Kagsmosen 1999* 2010 Total fosfor (mg/l) 0,7 0,694 Total kvælstof (mg/l) 2,5 1,94 Klorofyl a (µg/l) 8,5 13,1 Sigtdybde (m) 1,0 0,9 Suspenderet stof (mg/l) 3,3 *2 tilsyn i maj hhv august, 5 tilsyn fra juni oktober På trods af et højt næringsniveau tyder målingerne i de to år på at vandkvaliteten over sommeren er forholdsvis god i mosen. Som i så mange andre lavvandede søer kan langvarigt isdække imidlertid skabe dårlige iltforhold, hvilket især kan påvirke mosens fisk. Fiskebestanden er ikke undersøgt tidligere, men generelt har mosen et rigt og varieret plante og dyreliv, som bl.a. trives på grund af de mange vanskeligt tilgængelige arealer. Herlev, Gladsaxe og Københavns Kommuner har indgået et samarbejde omkring aflastning af spildevand til Kagsåen. Som led i dette skal der blandt andet etableres et nyt underjordisk forsinkelsesbassin umiddelbart nord for mosen. Da Kagsmosen ikke får tilført vand fra åen, har dette dog ikke betydning for vandkvaliteten i mosen. 37

38 11. Referencer 1/ Lauridsen, T. et.al. (2005). Overvågningsprogram for søer. Teknisk anvisning fra DMU. 2/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2011). Vandplan Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland.