Københavns Miljøregnskab

Transkript

1 Københavns Miljøregnskab Tema om Bynatur Rekreative områder Biologisk mangfoldighed Badevand (udestår) Livet i havnen (udestår) Vandkvalitet i søer og vandløb Jordforurening November Teknik- og Miljøforvaltningen

2 Tema: Bynatur Emne: Rekreative områder Mål for det grønne og det blå i 2015: 90 % af Københavnerne skal kunne gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter (Miljømetropolen, 2007). Københavnerne besøger byens parker, naturområder, havnebade og strande dobbelt så ofte som i dag (2007, i gennemsnit 1 time hver anden dag i 2007) (Miljømetropolen, 2007). Kommunens grønne rekreative arealer skal i fremtiden være på mindst samme størrelse som pr. 1. januar 2008 (Borgerrepræsentationen, 2008) Hvad er gjort i 2013 For at fremme tilgængeligheden til de grønne områder er der i 2013 indviet 2 nye lommeparker i tæt bebyggede områder i Valby og Husum. Hvad er opnået Miljømetropolens mål for adgang til blå og grønne områder blev nået i 2011, og københavnernes besøgsaktivitet i disse områder er steget i 2013, så de nu i gennemsnit opholder sig i disse områder i 4 timer og 20 minutter hver uge, men det ligger stadig et godt stykke fra målet. KØBENHAVNERNES BESØG I REKREATIVE OMRÅDER *Data er estimeret for 2009, hvor der ikke er foretaget målinger. Timer /uge 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 7,00 3,30 3,20 3,40 4,00 4,05 4,20 3, * Mål i * Mål i 2015

3 KØBENHAVNERNES GANGAFSTAND TIL REKREATIVE OMRÅDER 0-5 min 5-10 min min Over 15 min BYDEL Areal grønne områder (ha) Indbyggere m2 grønt pr. indbygger Indre By 125, ,67 Østerbro 115, ,58 Nørrebro 46, ,00 Vesterbro/Kgs. Enghave 140, ,65 Valby 150, ,10 Vanløse 103, ,68 Brønshøj-Husum 190, ,96 Bispebjerg 153, ,62 Amager Øst 157, ,85 Amager Vest 836, ,13 I alt 2019, (inkl uden for fordeling) 35,91 Hvad er planlagt? EN HAVN AF MULIGHEDER Københavns havn har i de seneste år ændret sig fra en aktiv industrihavn til en havn, som i højere grad bruges til boliger og rekreative formål. Fra at være et areal, der delte byen i to, er havneområdet blevet et trækplaster for københavnerne, der benytter det til badning, lystsejlads, roning, fiskeri, ophold og

4 aktiviteter i havneparkerne. For at understøtte denne udvikling har Københavns Kommune i 2013 udarbejdet en vision for mere liv ved og i Københavns havn. Målet er at skabe flere aktiviteter, bedre adgang og flere opholdssteder i havnen. Samtidig skal havbunden have en sund bestand af dyr og planter, og endelig skal der tages hensyn til de brugere af havnen, der har brug for fred og ro. Kontakt: Rikke Hedegaard [email protected]

5 Tema: Bynatur Emne: Biologisk mangfoldighed Mål for biologisk mangfoldighed: Vi øger den biologiske mangfoldighed inden 2015 (Green Cities, 2012) dette mål udløber og de nye mål bliver lavet på GC konference i slutningen af oktober. Plads til naturen, KK s strategi for biologisk mangfoldighed. Vedtaget politisk Vil fremgå af et grønnere københavn (endnu en arbejdstitel) som skal være med til at erstatte en metropol for mennesker Der laves årligt en handlingsplan for hvordan KK vil sikre fremdrift for at øge biodiversiteten, og et konkret tiltag for mindst én af kommunens prioriterede arter. Hvad er gjort i 2013 Københavns strategi for biodiversitet fra 2011 har været med til at ændre forvaltningens syn på naturen. Og der er nu initieret en fokuseret indsats på at øge biodiversiteten i KBH. Fysiske tiltag: Indkøb af materiel, så engarealer kan plejes som sådanne. (Store engarealer som enten ikke blev slået eller blev slået som græsplæne, begynder nu at folde sig ud som smukke blomsterenge). Fortsat pleje af et testareal med gyldenrisbekæmpelse Amager Fælled. Opsætning af hegn til kvægfold Amager Fælled KK s første frivillige naturplejelaug blev iværksat i Utterslev Mose. Der bliver slået med le og bekæmpet invasive arter på mosens få enge og overdrev. Opsætning af flagermus tårn i Fælledparken Opstart af renovering af 2. fugleø i Utterslev Mose Rydning af krat og gyldenris i Højmosen Utterslev Mose Vandhulspleje Valbyparken Oprensning af trådalger og vandpest i de indre søer Opfiskning af fredfisk Emdrup Sø Grødeskæring af render og søer Sedimentfjernelse af en del af nordkanalen Fjernelse af andemad og lign. diverse søer. Vidensindsamling og formidling Materiale til hvordan man sikrer biodiversiteten i Sankt Kjelds Kvarter, borgerne var inddraget i selve overvågningen af kvarteret (klimakvarteret). Kursus for driften om vandhulspleje i Valbyparken Kampagne mod fuglefodring 3 registrering i det nordlige KBH Ynglefugletælling på Terneø Utterslev Mose Flora og fauna registrering af naturen på Amager Fælled. Kortlægning af biodiversitet ved naturgenopretningsprojekt Grøndalsåen. Overvågning af succession på Kongens Nytorv Diverse naturovervågninger på vandområderne (udpluk) I 2014 kontanthjælpsmodtagere laver naturpleje bekæmper invasive arter på Vestvolden og

6 Amager Fælled. I 2014 starter KK på flere forsøg med hule træstammer til flagermus. Når gamle træer fældes forsvinder flagermusens levesteder. (Flagermus er sjælden og lovgivningen foreskriver at man ikke må forringe deres levesteder.) I 2014 skal der genskabes et naturområde på Langholmen i Utterslev Mose Hvad er opnået Henvisninger til relevante registreringer. Flora og Fauna på Amager Fælled Succession Kongens Nytorv Ynglefugletælling den nye Terneø Utterslev Mose Biologisk screening af søerne i Brønshøj Husum Miljøtilstande i Københavns ferske vandområder. Tilsyn udført 2013 Hvad er planlagt Der er endnu ikke udarbejdet en metode hvorpå KK kan måle på udviklingen af biodiversiteten. Det er dog hensigten at have en plan for dette i udgangen af I 2015 håber vi på at starte implementeret biodiversitet i klimasikringen af KBH og sikring af biodiversitet i forbindelse med lokalplanerne. Derudover håber vi på sammen med Danmarks Naturfredningsforening at starte KK s første kogræsserlaug. Cases København passer godt på sine flagermus Fælledparken rummer mange store gamle træer med hulheder, og som følge af dette har brunflagermusen denne park som én af Københavns vigtigste levesteder. Brunflagermusen er beskyttet af EU lovgivning. Med tiden bliver træerne dog farlige at have stående i en park. Derfor har KK opstillet et forsøg med en hul træstamme på pæl, som vi håber, at flagermusen vil flytte ind i. Mange internationale forsøg med trækasser til flagermus viser sig kun at blive brugt som midlertidigt ophold. Flagermusen vil ganske enkelt ikke yngle i de kasser. Brunflagermusen viser sig at være meget konservativ med sit valg af ynglesteder, derfor er man nød til at placere det nye bo tæt på et gammelt og lokke den til med lyd. Derudover skærer KK egnede træer til torso i det omfang at det er muligt. Så de ikke længere er farlige, men kan blive brugt af flagermusene alligevel. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Kontakt i TMF vedr. biodiversitet: Ayla Nurkan Gretoft, [email protected], tlf Kontakt i TMF vedr. frivillig naturpleje : Sarah Katz, [email protected], tlf Kontakt i TMF vedr. Udviklingsplaner og naturplejetiltag: Susanne Henriksen, [email protected], tlf eller Tine Scholkmann, [email protected], tlf Kontakt i TMF vedr. invasive arter: Paul Maslen, [email protected], tlf Kontakt i TMF vedr. vandområderne: Kim Michelsen [email protected], tlf

7 Tema: Bynatur Emne: Vandkvalitet i søer og vandløb Mål for vandkvaliteten i byens søer 1. generations vandplaner: Københavnske søer skal leve op til statslige mål for indholdet af klorofyl i vandet med udgangen af enten 2015 eller 2021 (Udkast til Statens 1. generations vandplaner: Vandplan Øresund samt Vandplan Køge Bugt. Forventes vedtaget i 2015) 2. generations vandplaner (vandområdeplaner) Københavns søer skal leve op til statslige mål for fiskesammensætning, vegetationsdække og algemængde udover klorofyl med udgangen af 2021 (Udkast til Statens 2. generations vandplaner. Forventes vedtaget i 2015). Mål for vandkvaliteten i byens vandløb 1. generations vandplaner: I de københavnske vandløb skal kvaliteten af vandløbsfaunaen (smådyr) med udgangen af enten 2015 eller 2021 leve op til DVFI-faunaklasse 4 eller 5 (Udkast til Statens vandplaner: Vandplan Øresund samt Vandplan Køge Bugt). 2. generations vandplaner (vandområdeplaner): Udover krav til vandløbsfaunaen stilles krav til fisk og planter i vandløbene (med frist år 2021). Indtil vandplanerne bliver vedtaget er Regionplan 2005 gældende (ophøjet til Landsplandirektiv). Ifølge Regionplanen skal alle søer og åer have en god økologisk kvalitet med specifikke mål for de større vandområder. Hvad er gjort i 2013 Der er foretaget sedimentfjernelse i den ene halvdel af Nordkanalen, som udgør udløbet fra Utterslev Mose. Kommunen har fortsat høsten af vandplanter i flere søer for at mindske mængden af næringsstoffer som f.eks. fosfor. Der er i 2013 høstet 830 ton (vådvægt) vandplanter i De Indre Søer. I alt er der siden 2009 høstet 3270 ton. Derudover fjernes uønsket plantevækst i mindre parksøer efter behov for at fjerne næringsstoffer og forhindre overskudsplanter i at skabe uæstetiske forhold når de henfalder. Der blev i 2013 fjernet gul åkande fra Degnemosen, hvor den stod meget tæt og skabte iltfrie forhold nedenunder. Opfiskning af fredfisk (biomanipulation) i Emdrup Sø er fortsat i 2013 for at opnå en god fiskesammensætning. Dette er en forudsætning for en god klarvandet tilstand i en sø. Hvad er opnået?

8 VANDKVALITET I DE INDRE SØER Lavt klorofylindhold svarer til høj vandkvalitet Mikrogram klorofyl per liter Mål Sortedamssø Nord Sortedamssø Syd Peblinge Sø Skt Jørgens Sø Nord Skt Jørgens Sø Syd VANDKVALITET I DE ØVRIGE STØRRE KØBENHAVNSKE SØER Lavt klorofylindhold svarer til høj vandkvalitet Mikrogram klorofyl per liter Mål Utterslev Mose Emdrup Sø Damhussøen Kastelsgraven Grønjordssøen Sedimentet i Nordkanalen var meget forurenet og medvirkede til dårlig vandkvalitet i vandsystemet. Der er dog stadig en dårlig vandkvalitet i kanalen, hvilket skyldes, at der fortsat ledes spildevand til systemet pga. overløb ved kraftig regn, hovedsagelig fra Gladsaxe og Gentofte kommuner. Derudover forekommer der af og til forstoppelse i kloakker, så der siver ufortyndet spildevand ud i vandområderne. Indre Søer: Høsten af vandplanter har bevirket en stor reduktion i mængden af uønskede næringsstoffer i søerne. I flere af søerne er mængden af fosfor mere end halveret. Den forbedrede tilstand i Emdrup Sø i 2013 tilskrives opfiskningen i sammenhæng med rensningen af søvandet. Søen har siden år 2000 fået renset en del af sit vand i et minirenseanlæg, der også renser vandet, der ledes til De Indre Søer. Søen er stadig sårbar, idet den ved kraftig regn er udsat for overløb fra kloaksystemet

9 Hvad er planlagt Københavns Kommune udarbejdede i 2012 en handleplan til indfrielse af statens vandplaners mål. Pga. forsinkelse af vedtagelsen af statens vandplaner er vedtagelse af kommunens handleplan også udskudt, men forventes vedtaget så snart vandplanerne vedtages. Handleplanen beskriver aktiviteter, der vurderes at være nødvendige for at opnå god økologisk kvalitet i vandområderne. De vigtigste aktiviteter består af reduktion af spildevandstilførsler fra kloaksystemet, sedimentfjernelse i en række vandløb og søer, samt efterfølgende opfiskning af fredfisk. Målet kan blive svært at nå af flere årsager: Forsinkelsen af statens vandplaner har bevirket, at kommunens handleplan ikke er vedtaget. Mange projekter afventer skybrudsplanerne. Klimasikringen af byen bevirker, at spildevandsplanlægningen og restaureringstiltagene udskydes. Driften af kloaksystemet vil blive mere kompliceret som følge af mange forskellige regn- og spildevandsløsninger. Fjernelse af sediment i Nordkanalen er indeholdt i kommunens vandhandleplan, og vil derfor medvirke positivt til, at vi når målet. Der er desuden bevilliget midler til restaurering af 3 strækninger af Harrestrup Å, så der nu er bevilget restaurering af 4 strækninger i alt. Cases Sediment fjernes fra Nordkanalen Der er fjernet m3 sediment fra Nordkanalens ene halvdel. Fjernelsen fortsætter i 2014, hvor resten fjernes efter planen. Fjernelsen er blevet mulig inden for en overskuelig økonomisk ramme, idet det nye Nordhavnsdepot har etableret celler til modtagelse af kommunens sediment. Det er beregnet at samme mængde som 2013 bliver fjernet i vandkvaliteten forventes dog ikke at blive god, før overløbene fra kloaksystemet fra Gentofte og Gladsaxe fjernes. Københavns Kommunes indsats i 1990 erne (ca. 200 mio. kr.) med at reducere kloakoverløb til selve mosen har nu vist sig at give pote, idet sedimentmængden i selve mosen er markant reduceret. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Lisbeth Gervin, Vand og VVM, [email protected]

10 Tema: Bynatur Emne: Jordforurening Mål for jordforurening Data om jordforurening skal være af høj kvalitet og let tilgængelige for Københavnerne (Strategi for jorden i København, ). Københavns borgere skal generelt vide mere om jordforurening i byen og blive bedre til at imødegå risici ved kontakt med forurenet jord (Strategi for jorden i København, ). Hvad er gjort i 2013 Boligerne i København ligger inden for byzone, og erfaringer har vist, at jord fra byzone er lettere forurenet. Der er ingen problemer med at leve med lettere forurenet jord, når blot man tager enkelte forholdsregler. Nogle steder er jorden kraftigt forurenet, eller der er mistanke om forurening. I oktober 2013 var der registreret 861 grunde i København, hvor der er fundet kraftigt forurening (V2). Forureningen skyldes ofte, at der er eller har været industri f.eks. med nedgravede tanke på grunden. For at øge tilgængeligheden til oplysninger om jordforurening påbegyndte kommunen i 2013 arbejdet med at gøre dokumenter for de kortlagte grunde tilgængelige på kommunens hjemmeside. Hvad er opnået Siden starten af 2014 har det været muligt for alle interesserede at se kortlægningsbreve og nuanceringsbreve via Københavnerkortet % % &layers=theme-startkort%20themedisclaimer%20theme-dkjord-v1%20theme-dkjord-v2&mapheight=846&mapwidth=1584&profile=ekstern Hvad er planlagt For at sikre, at forældrene ved, hvilke forholdsregler de skal tage, når deres børn leger uden for, har Teknikog Miljøforvaltningen udgivet mini-bogen Victor vil ikke vaske hænder. Bogen indeholder både en historie for børnene og information til forældrene om den lettere forurenede jord. Bogen udsendes med nogle års mellemrum til alle kommunens vuggestue- og børnehavebørn næste gang er planlagt til Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Birgit Konring, Jord & Affald, [email protected]