-herunder vurdering af forudgående indsats i forhold til afklaring af arbejdsevne Beskæftigelsesankenævnet

Transkript

1 Praksisundersøgelse 2008 førtidspension -herunder vurdering af forudgående indsats i forhold til afklaring af arbejdsevne Beskæftigelsesankenævnet

2 1. Indholdsfortegnelse 2. Resumé og konklusion: Materiel vurdering med nævnets anbefalinger til kommunerne: Er afgørelsen samlet set rigtig? I hvilket omfang er sagen oplyst? Hvilke væsentlige/afgørende oplysninger mangler? Er relevante behandlingsmuligheder udtømte? Hvilke foranstaltninger har været iværksat til afklaring af arbejdsevnen Sager hvor kommunerne har vurderet at arbejdsprøvning er formålsløs Er borgerens arbejdsevne varigt nedsat? Er nedsættelsen så omfattende, at borgeren ikke kan blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde? Er der tale om en alvorlig lidelse med et usikkert forløb - undtagelse fra varighedskriteriet? Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler Den lovpligtige sagsbehandlingsmetode Medfører manglende anvendelse af ressourceprofilen afgørelsens ugyldighed? Afgørelse om, hvilken dato pensionssagen er påbegyndt Er der givet tilbud om møde i medfør af pensionslovens 20, stk. 3? Medfører manglende tilbud om møde afgørelsens ugyldighed? Er der truffet afgørelse inden 3 måneder efter sagens overgang til behandling efter pensionslovens regler? Vurdering af formelle regler Afgørelsens form Afgørelsens indhold Afgørelsens hjemmel Øvrige bemærkninger om formaliteten Bilag 1. Undersøgelsens formål, hjemmel, omfang og metode Bilag 2. Regelgrundlag: Bilag 3. Udvalgte principafgørelser fra Ankestyrelsen: Bilag 4. Måleskema Bilag 5. Kommunernes bemærkninger... 57

3 2. Resumé og konklusion: Beskæftigelsesankenævnet har gennemført en praksisundersøgelse af kommunale afgørelser om tilkendelse af førtidspension efter lov om social pension. I undersøgelsen indgår 95 sager fra 7 af regionens 22 kommuner. Undersøgelsens tema har været at foretage en vurdering af den indsats kommunerne foretager i forhold til afklaring af arbejdsevnen forud for tilkendelse af førtidspension. Nævnets konklusion er at det i halvdelen af sagerne har været korrekt at bevilge førtidspension, at kommunerne i halvdelen af sagerne ikke har dokumenteret, at borgerens arbejdsevne er væsentlig og varigt nedsat, herunder at der ikke i tilstrækkeligt omfang er sket afklaring af arbejdsevnen Årsagerne til, at nævnet har vurderet, at afgørelsen i halvdelen af sagerne har været forkert er primært at oplysningsgrundlaget ikke har været tilstrækkeligt til at det kunne vurderes om arbejdsevnen var varigt nedsat, herunder at der ikke er sket en udtømmende afklaring af arbejdsevnen at de iværksatte foranstaltninger ikke har været individuelt tilpassede at forløbet af f.eks. arbejdsprøvninger ikke har været beskrevet godt nok Undersøgelsen viser, at kommunerne i overvejende grad har anvendt sagsbehandlingsmetoden (ressourceprofilen) korrekt. Derimod viser undersøgelsen, at borgeren i 70 af de undersøgte sager ikke har fået den lovpligtige afgørelse om sagens overgang til behandling efter pensionslovens regler herom. Endvidere fremgår det af undersøgelsen, at borgeren i halvdelen af sagerne ikke har fået det lovpligtige tilbud om et møde, inden der træffes afgørelse i sagen. For så vidt angår afgørelsens form og indhold viser undersøgelsen, at det i 78 sager i høj grad fremgår, hvilken afgørelse, der er truffet, og at det i 57 af disse sager i høj grad fremgår, med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 1

4 3. Materiel vurdering med nævnets anbefalinger til kommunerne: Nævnet har fortaget en samlet vurdering af, om der i de enkelte sager er truffet en korrekt afgørelse, det vil sige, om afgørelsen er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Når nævnet har vurderet, at afgørelsen samlet set ikke har været rigtig, betyder det, at nævnet ville have ændret afgørelsen eller hjemvist sagen, hvis afgørelsen var blevet påklaget til nævnet Er afgørelsen samlet set rigtig? Er afgørelsen samlet set rigtig? Afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis Afgørelsen ville være ændret eller hjemvist hvis det havde været en klagesag Nævnet har i halvdelen af de undersøgte sager vurderet, at kommunens afgørelse er i overensstemmelse med regler og praksis. I den anden halvdel af sagerne, ville nævnet have ændret eller hjemvist sagen. I hovedparten af de sager, som nævnet ville have hjemvist, er det primært begrundet i mangelfuldt oplysningsgrundlag, idet nævnet har fundet, at der manglede flere væsentlige eller afgørende oplysninger. I de sager, som nævnet ville have ændret, har begrundelserne (én eller flere) herfor været, at det ikke var godtgjort, at revalidering ikke var mulig/realistisk, at det ikke var dokumenteret, at visitation til fleksjob ikke var mulig at det ikke var dokumenteret, at tilstanden er varig, at der ikke var forsøgt arbejdsprøvning på anden arbejdsplads end den tidligere*, at der ikke var forsøgt vægttab og genoptræning, PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 2

5 at behandlingsmuligheder for alkoholmisbrug ikke var udnyttet * Hvilket normalt vil være nødvendigt, da arbejdsprøvning på den hidtidige arbejdsplads ofte ikke vil være fyldestgørende 3.2. I hvilket omfang er sagen oplyst? Kommunen har ansvaret for, at en sag er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes en afgørelse. Nævnet har i over halvdelen af sagerne fundet, at ingen eller mindre væsentlige oplysninger manglede. Men i 43 af sagerne manglede flere/væsentlige eller afgørende oplysninger. I hvilket omfang er sagen oplyst? Ingen oplysninger mangler Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler Flere/væsentlige oplysninger mangler Afgørende oplysninger mangler PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 3

6 3.3. Hvilke væsentlige/afgørende oplysninger mangler? Nævnet har undersøgt, hvilke typer af oplysninger der manglede, og har fundet, at der i en del sager manglede lægelige oplysninger, og i en mindre del manglede der en beskrivelse af arbejdsprøvning, beskrivelse af funktionsevnen. I en del af sagerne manglede flere af de nævnte oplysninger. Hvilke væsentlige/afgørende oplysninger mangler? lægelige oplysninger beskrivelse af arbejdsprøvning beskrivelse af funktionsevne andet Som eksempler på andre oplysninger der manglede kan nævnes, at det i flere sager ikke var godtgjort, at arbejdsevnen var varigt nedsat, idet der ikke var sket en afklaring af, om det f.eks. var muligt at etablere en arbejdsprøvning, hvor der blev taget de fornødne skånehensyn. Eksempler: Sag 1: 37-årig mand uddannet som landbrugsmaskinmekaniker. Arbejdet som rejsemontør/smed. Var i 2001 udsat for en arbejdsulykke med heraf følgende kompliceret rygproblematik med fremadglidning af 5. lændehvirvel. Fik i 2002 fleksjob på tidligere arbejdsplads. Har i 2006 fået udført en stivgørende operation af ryggen uden effekt. Egen læge vurderer, at der ikke kan opnås bedring og at arbejde vil forværre lidelsen. Nævnet ville have hjemvist sagen med henblik på indhentelse af en speciallægeerklæring til belysning af hans funktionsniveau, samt en vurdering af om det var muligt, at arbejdsprøve ham i et ikke-rygbelastende arbejde. Sag 2: 50-årig kvinde uddannet som socialpædagog. Er i 2001 udsat for et færdselsuheld. I speciallægeerklæring fra 2001 beskrives, at hun har varige gener i form af whiplash, som dog ikke ser ud til at have påvirket hendes arbejdsevne. Angiver selv i bemærkningerne til ressourceprofilen, at hun har svære gener efter uheldet. I perioden 2004 til 2006 er hun ude for flere arbejdsskader med rygsmerter til følge. I ca 1 måned arbejdsprøves hun inden for hidtidigt arbejdsområde. Startede med 20 timer, men gik ned til 10 timer fordelt på 4 dage. Havde et stort sygefravær. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 4

7 Nævnet ville have hjemvist sagen med henblik på opdatering af ressourceprofilen for så vidt angår uddybende beskrivelse af arbejdsprøvning, samt indhentelse af en speciallægeerklæring vedrørende omfanget af hendes gener og hendes funktionsniveau. Sag 3: 57-årig kvinde forpagtede en grillbar i ca. 20 år. Blev sygemeldt pga. smerter i hænder og albuer. Har herudover tinnitus, nedsat lungefunktion med 1/3 og rygsmerter. Hertil kommer psykiske problemer i form af depression og social fobi. Kortvarigt forsøgt arbejdsprøvet på systue. Kunne kun klare få timer om dagen og med en lavere arbejdsindsats end normalt. Nævnet ville have hjemvist sagen med henblik på etablering af en relevant arbejdsprøvning, med skånehensyn i forhold til hendes gener i hænder og albuer. Sag 4: 55-årig ufaglært kvinde. Har i 8 år været selvstændig og drevet restaurant/bodega. Sygemeldt fra job som køkkenassistent i august 05 grundet stress/depression. Forsøgt arbejdsprøvet hos tidligere arbejdsgiver (hvorfra hun var sygemeldt på grund af arbejdsmiljøet og hun fik det psykisk værre under afprøvningen). Derefter afprøvet på Reva i montageafdelingen. Efter afprøvning anbefaler Reva yderligere afprøvning hos privat arbejdsgiver, ligesom det aftales at indhente statusattest. Denne udtaler sig ikke om, at yderligere afprøvning vil forværre tilstanden, men udtalelsen ligger til grund for kommunens bevilling af førtidspension. Hun har skånebehov for ryg, lænd og skuldre. Nævnet ville have ændret afgørelsen, idet det ikke er dokumenteret, at den pågældende ikke ville kunne klare et fleksjob. Nævnet anbefaler, at kommunen sikrer, at der først bevilges førtidspension, når det er godtgjort, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat. Det skal derfor være dokumenteret, at der er indhentet tilstrækkelige lægelige oplysninger, at mulighederne for forbedring af arbejdsevnen skal være udtømte, at arbejdsprøvningen skal være individuelt tilpasset, og at resultatet af arbejdsprøvning m.v. skal være udførligt beskrevet 3.4. Er relevante behandlingsmuligheder udtømte? I 65 af de 95 sager har nævnet vurderet, at behandlingsmulighederne var udtømte. I 30 sager blev det vurderet, at behandlingsmulighederne ikke var udtømte. I 18 sager var årsagen hertil, at det ikke var dokumenteret, om der kunne være behandlingsmuligheder. Det skyldes dels, at der ikke var indhentet relevante lægelige akter/undersøgelser til belysning heraf, dels fordi det ikke kunne udelukkes, at behandling ville kunne forbedre arbejdsevnen. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 5

8 I 7 sager var der ikke forsøgt behandling, bl.a. fordi den pågældende ikke var motiveret for at tage imod f.eks. alkoholbehandling eller behandling for overvægt. I 3 sager var den pågældende fortsat i behandling, men kun til forbedring af livskvaliteten. I 2 sager var der behandlingsmuligheder i form af transplantation. Eksempler: Sag 1: 46-årig ufaglært kvinde. Har siden 15-års alderen haft stof- og alkoholmisbrug (nu ophørt). Bulimi og betydelig fedme. Vil ikke tage imod behandling mod depression/personlighedsforstyrrelse. Hun har aldrig opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet har alene haft en lang række kortvarige beskæftigelser pga. hendes personlighedsstruktur. Har ikke fysiske problemer udover fedme. Hun har en række psykiske problemer, herunder usikkerhed og opfarenhed (ansættelser er ofte ophørt pga. uoverensstemmelser). Psykolog udtaler, at behandlingsprognose vil være mindre god og en behandling vil sandsynligvis kun være lindrende og ikke af kurativ karakter. Nævnet vurderer, at der burde være forsøgt behandling for depressionen og den psykiske lidelse. Sag 2: 52-årig kvinde, flygtning fra Bosnien i Tog i sygehjælperuddannelse, og har arbejdet på plejehjem og i hjemmeplejen. Sygemeldt siden september 2006 p.g.a. depression og langvarig stresstilstand medførende dårlig hukommelse og nedsat koncentration samt kognitive forstyrrelser. Behandlende psykiater udtaler, at der ikke er yderligere behandlingsmuligheder, der er tale om en kronisk psykisk lidelse. Han mener ikke, at hun vil kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet. Nævnet vurderer, at der er behandlingsmuligheder, idet hun ikke har udnyttet tilbud om behandling i distrikstspsykiatrien. Sag nr. 3: 50-årig mand uddannet murer i Han har haft et alkoholmisbrug siden han var ung, hvilket har medført store helbredsmæssige problemer (skader fra fald mv. i påvirket tilstand). Arbejdsprøvet på Projektgården, men det har ikke været muligt at motivere ham for alkoholafvænning, ligesom det på grund af massivt fravær ikke var muligt at foretage en reel vurdering af arbejdsevnen. Der er ikke påvist organskader. Nævnet vurderer, at der er behandlingsmuligheder for alkoholmisbruget. Nævnet anbefaler at, kommunen sikrer, at der er lægelig dokumentation for, at alle relevante behandlingsmuligheder er udtømte, og at der ikke tilkendes pension, hvis borgeren afslår/ikke ønsker at tage imod et relevant behandlingstilbud PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 6

9 3.5 Hvilke foranstaltninger har været iværksat til afklaring af arbejdsevnen Tildeling af førtidspension er subsidiær til alle fagligt relevante bestræbelser for at udvikle arbejdsevnen til selvforsørgelse. Det skal derfor være dokumenteret, f.eks. ved beskrivelser af revalideringsforsøg, arbejdsprøvningsforløb, behandlingsforsøg, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved sådanne tiltag. Eller det skal være helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres. Af de undersøgte 95 sager har der i 62 sager været iværksat foranstaltninger til praktisk afklaring af arbejdsevnen. I en del af sagerne har flere af de nedenstående foranstaltninger været forsøgt, ligesom pågældende i en del af sagerne eksempelvis har været i flere forskellige arbejdsprøvninger. Hvilke foranstaltninger har været iværksat til afklaring af arbejdsevnen Omplacering/arbejdspladsf astholdelse Personlig assistent Aktivering/arbejdsprøvning Revalidering Fleksjob For så vidt angår de sager, hvor der har været iværksat foranstaltninger til en praktisk afklaring af pågældendes arbejdsevne, har nævnet i under halvdelen af sagerne fundet, at afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis. Nævnet ville, hvis sagen havde været påklaget, have ændret afgørelsen eller hjemvist sagen i de resterende tilfælde. I 22 af de 62 sager, hvor der har været iværksat foranstaltninger til en praktisk afklaring af arbejdsevnen, har flere forskellige foranstaltninger været forsøgt. Eksempelvis både omplacering/arbejdspladsfastholdelse, aktivering/arbejdsprøvning og fleksjob. Af disse 22 sager, hvor flere forskellige foranstaltninger har været forsøgt, ville nævnet, hvis sagen havde været påklaget, have ændret afgørelsen eller hjemvist sagen i hovedparten af sagerne. De sager nævnet vil hjemvise eller ændre vedrører hovedsageligt personer der i en længere periode har været på kanten af arbejdsmarkedet og hvor det, på trods af mere eller mindre målrettede foranstaltninger til afklaring af arbejdsevnen, kan være svært at bedømme, hvilken indflydelse deres lidelser har på arbejdsevnen. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 7

10 Nævnets begrundelse for at ville have hjemvist sagen eller ændret afgørelsen hvor flere forskellige foranstaltninger har været forsøgt er følgende: Der burde være etableret fleksjob Pågældende burde være arbejdsprøvet målrettet arbejdsprøvning der tager hensyn til pågældendes skånebehov Manglende dokumentation for at pågældende ikke kan klare et fleksjob og manglende afprøvning. Nævnet bemærker, at kommunerne i en del sager har vurderet, at revalidering ikke er relevant på grund af pågældendes alder. Revalidering er aldersuafhængig og behøver ikke være en lang boglig uddannelse (se SM P-11-04), men det skal derimod være den korteste vej tilbage til arbejdsmarkedet, via virksomhedspraktik, uddannelse osv. Eksempler: Sag 1: 59-årig mand der har arbejdet som pædagog siden Han har de sidste 10 år fået tiltagende helbredsmæssige problemer. Han har uden held været forsøgt omplaceret på tidligere arbejdsplads, ligesom han har været i værksteds og virksomhedsafklaring. Kommunen fandt ham i juli 2007 omfattet af fleksjobsreglerne, men han kom ikke i job. Han får efterfølgende konstateret slidgigt og i december 2007 tilkendes han førtidspension. Nævnet vurderer, at der i denne sag ikke er dokumentation for, at pågældendes arbejdsevne er yderligere forringet i forhold til arbejdsevnen på tidspunktet for visitation til fleksjob. Sag 2: 55-årig kvinde fra Polen. Hun har arbejdet 8 år som rengøringsassistent. Hun lider af slidgigt i lænd, hænder og fødder. Forsøgt arbejdspladsfastholdt på tidligere arbejdsplads med ikke fysisk arbejde uden held. Tilkendt fleksjob i april Hun har været i virksomhedspraktik i køkken og henvist til kursus vedrørende tilbagevenden til arbejdsmarkedet, men det blev vurderet at hun havde for mange smerter til at deltage i kurset. Nævnet vurderer, at hun burde være arbejdsprøvet i et ikke fysisk belastende arbejde for eksempel som tolk. (Endvidere fandt nævnet, at der i sagen manglede en speciallægeerklæring der beskriver hendes gener som følge af slidgigtslidelsen samt hendes funktionsniveau). Sag 3: 37-årig ufaglært kvinde der efter arbejdsulykke i 2003 er blevet funktionelt enarmet. Efter sygemelding forsøgtes arbejdspladsfastholdelse på tidligere arbejdsplads på nedsat tid, men det kunne hun ikke holde til. Hun har efterfølgende været i 5 arbejdsprøvninger/virksomhedspraktikker med 3 timer dagligt, herunder fabriksafprøvning med skånsomme opgaver, afprøvning i børnehave som pædagogmedhjælper med lette opgaver, vurdering på Reva-Fyn, værkstedsafprøvning med lette pakke- montageopgaver. I løbet af forløbet er hendes smerter tiltaget og efter kort tids arbejde 5-10 minutter må hun holde pause. Der er ingen behandlingsmuligheder og hendes smerter er kroniske. Hun har været tilknyttet forløb på smerteklinik. Diagnose: refleksdystrofi. Hun er ikke boglig minded og hendes intelligens er i underkanten af normalområdet revalidering ikke mulig. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 8

11 Nævnet er enig i kommunens vurdering om, at hun er tilstrækkelig afklaret og berettiget til førtidspension. Sag 4: 50-årig mand. Han er uddannet slagter og stationsbetjent. Han har tillært sig smedefaget og været faglærer på søfartsskole, ligesom han har været selvstændig ad flere omgange. Sygemeldt i oktober 2006 på grund af fald på arbejdspladsen, hvor han slog nakken. Han har været i 1 måneds værkstedsafprøvning med lettere montagearbejde i 10 timer pr. uge. Derefter var han i 2 måneders virksomhedspraktik/arbejdsprøvning i virksomhed med varierende administrative opgaver med 10 timer pr. uge. I begge afprøvninger kunne han ikke øge timetallet, ligesom han havde en del sygefravær. Han er tidligere opereret for diskusprolaps. I forbindelse med faldulykken slår han skulder og nakke smerteudstråling til højre arm. Scanning har vist, at der er tilkommet forandringer i halsrygraden med forsnævring i rodkanalen operation anbefales ikke på grund af risiko for komplikationer. Han har gennem mange år lidt at lændesmerter der forværres ved belastning, han har slidgigt i begge knæ og tinitus på begge ører. Efter meget kort tids arbejde får han spændinger i nakken, dernæst hovedpine og kraftige gener af tinitus. Fysioterapi og smertebehandling har været forsøgt og behandlingsmulighederne vurderes udtømte. Nævnet er enig i kommunens vurdering om, at han er tilstrækkeligt afklaret og at han ikke kan blive selvforsørgende igen. Nævnet anbefaler, at kommunen sikrer, at der foreligger dokumentation for arbejdsevnenedsættelsen, at der iværksættes individuelt tilrettede tiltag til afklaring af pågældendes arbejdsevne, at der udarbejdes en detaljeret beskrivelse af foranstaltninger arbejdsprøvning, eks. arbejdstimer, arbejdsindsats og fravær, at der forud for bevilling af førtidspension foreligger en redegørelse i henhold til pensionslovens Sager hvor kommunerne har vurderet at arbejdsprøvning er formålsløs Når det på grund af ganske særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings-, og behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, er der mulighed for at se bort fra kravet om iværksættelse af foranstaltninger til afklaring af arbejdsevnen. Kommunerne har i 33 af de undersøgte 95 sager vurderet, at en praktisk afprøvning af arbejdsevnen er formålsløs. I 28 af disse 33 sager er begrundelsen, at kommunerne vurderer, at pågældende er for ringe at afprøvning er formålsløst pga. lidelsen og der sker alene helbredsmæssig udredning. Nævnet finder, at 19 af de 33 sager, hvori kommunerne har vurderet arbejdsprøvning er formålsløst, er i overensstemmelse med regler og praksis. Begrundelsen for, at nævnet PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 9

12 ville have hjemvist eller ændret de resterende 14 sager er, at der ikke forelå tilstrækkelig lægelig dokumentation for arbejdsevnenedsættelsen, eller nævnet er uenig i, at pågældende ikke kan arbejdsprøves, eventuelt inden for et andet end pågældendes tidligere erhverv. I 5 af de undersøgte 95 sager har kommunerne vurderet, at der er risiko for, at eventuel arbejdsprøvning vil forværre pågældendes helbredssituation. Nævnet finder 2 af disse sager ikke er i overensstemmelse med praksis. I den ene sag finder nævnet, at varighedskriteriet ikke er opfyldt, ligesom nævnet mener at pågældende efter en periode med behandling sandsynligvis vil kunne arbejdsprøves. I et andet tilfælde er lægefagkundskaben uenige om, hvorvidt der er risiko for at en arbejdsprøvning vil forværre pågældendes helbredssituation, nævnet er uenig i kommunens vurdering om, at arbejdsprøvning ikke forsøges (er åbenbar formålsløs). Eksempler: Sag 1: 60-årig kvinde uddannet sygeplejerske og hun har i 40 år arbejdet som sådan, senest som freelance. Hun har udviklet MCS der er en kraftig overfølsomhed overfor kemikalier og dufte, der medfører anfald. Hun får anfald, ondt i leddene, ligesom hun oplever koncentrationsbesvær. Hun har også fået svært ved at huske. Hun er meget isoleret fra omverdenen. Det eneste sted hun fungerer nogenlunde er ude ved havet, hvor luften som regel er frisk. Hun har siden januar 2007 båret maske både indendørs i hjemmet og når hun skal færdes ude. Lægefagkundskaben er uenige om, hvorvidt hun kan arbejdsprøves, eller om arbejdsprøvning vil udgøre en risiko for at hendes helbredstilstand forværres. Hendes praktiserende læge og privathospitalet Hamlet vurderer at en arbejdsprøvning vil kunne medføre en risiko for forværring i hendes helbredsmæssige tilstand, medens Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg hospital og kommunens lægekonsulent vurderer, at hun godt kan arbejdsprøves. Kommunen har valgt ikke at arbejdsprøve hende. Nævnet vurderer, at hun burde være arbejdsprøvet i et job der tilgodeser hendes skånebehov. Sag 2: 58-årig ufaglært mand. Han har fra 1982 til 2006 arbejdet ved vejvæsenet, hvor han har kørt traktor/lastbil og andet forefaldende arbejde. Han blev i 2002 opereret for ondartet kræftsygdom i tyktarmen og fik kolostomi. Efter operationen har han ikke været smertefri ved endetarm og han kan ikke tåle at sidde, stå eller gå ret længe ad gangen. Han skal ligge for at afhjælpe smerten. Der er uden effekt forsøgt både operation til afhjælpning af smerter og omlægning af den daglige medicin. Behandlingsmulighederne er udtømte. Han får dagligt morfin og han ligger en stor del af dagen. Han har smerter ca. 20 timer i døgnet. Dagen går med at hakke og luge lidt i haven, hvis smerterne tillader det, ellers ligger han i sin seng. Han oplyser, at han støvsuger og gør rent hjemme, men han kan ikke holde til det ret meget, ligesom han hjælper hustru når han kan. Hans praktiserende læge har anbefalet arbejdsprøvning, men kommunen har vurderet at hans arbejdsevne er ophævet i ethvert erhverv og han har ikke været forsøgt arbejdsprøvet. Nævnet ville have hjemvist sagen med henblik på afprøvning af pågældendes arbejdsevne. Sag 3: PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 10

13 25-årig mand der lider af skizofreni. Han har arbejdet 10 år med belægningsarbejde. Sygemeldt siden oktober Havde indtil da arbejdet i samme firma som faderen, der har fungeret som støtteperson. Han får det dårligt når han er sammen med andre. Han er i medicinsk behandling. Speciallæge i psykiatri vurderer at hans prognose er relativ dårlig, men at bedring ikke kan udelukkes ved adækvat behandling i social/distriktspsykiatri behandlingen vil dog kun bedre hans livskvalitet. Nævnet er enig i kommunens vurdering om, at der ikke er grundlag for praktisk afprøvning af pågældendes arbejdsevne, da der formentlig ikke kan etableres yderligere skånebehov i forhold til det arbejde han har haft. Sag 4: 55-årig mand, der uddannet mekanikker. Har de seneste 11 år arbejdet som it-lærer. Sygemeldt siden juli Forud herfor blodprop i hjertet. På grund af udtalt åreforkalkning har han behov for by-pass, men denne operation er for risikabel på grund af forkalkning af halspulsåre - ingen behandlingsmuligheder. Han har smerter i bryst og ben. Kommunen har ikke iværksat praktisk afklaring af hans arbejdsevne på grund af lidelsens omfang. Nævnet er enig i kommunens vurdering om, at praktisk afklaring af arbejdsevnen er formålsløs. Nævnet anbefaler, at kommunen sikrer, at der foreligger en tilstrækkelig lægelig dokumentation der underbygger, at pågældendes arbejdsevne er under 1/3, at der foreligger dokumentation for, at en praktisk afprøvning frarådes, og at kommunen er opmærksom på, at der normalt vil være behov for, at arbejdsprøvning også sker uden for tidligere erhverv. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 11

14 3.6. Er borgerens arbejdsevne varigt nedsat? Det er en betingelse for tilkendelse af pension, at det er dokumenteret, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat i et omfang, der udelukker at den pågældende vil være i stand til at blive selvforsørgende. Er der tilstrækkelig dokumentation for, at arbejdsevnen er varigt nedsat? 26 Nej Ja 69 I hovedparten af de 95 sager er nævnet enig i, at borgerens arbejdsevne varigt nedsat. I 26 sager er der ikke dokumentation for en varig nedsættelse. I de 26 sager, hvor der ikke er dokumentation for en varig nedsættelse af arbejdsevnen, er der i nogle af sagerne utilstrækkelige oplysninger til vurdering heraf, enten på grund af manglende lægelige oplysninger, eller på grund af manglende forsøg på arbejdsprøvning. I andre tilfælde kan det ikke udelukkes, at arbejdsevnen kan forbedres ved behandling. Eksempler: Sag 1: 51-årig mand, uddannet klejnsmed. Har modtaget kontanthjælp siden Har deltaget i flere virksomhedspraktikker på campingpladsen, hvor han også bor, men i den seneste virksomhedspraktik kunne han kun arbejde 3 timer om dagen med ikke fysisk arbejde. Han har haft mange sygemeldinger på grund af følger efter alkoholmisbrug, bylder i lungerne og rygerlunger. Igennem flere år har han oplevet social deroute på grund af et massivt alkoholmisbrug. Han er uden for terapeutisk rækkevidde og mangler motivation for at komme ud af sit alkoholmisbrug. Nævnet vurderer, at det ikke er godtgjort, at arbejdsevnen er varigt nedsat. Sag 2: 47-årig kvinde, der oprindeligt arbejdede som sygehjælper, men på grund af bækkenløsning blev revalideret til skolelærer. Efter fald med hjernerystelse og slag/vrid i skulderen har hun fået koncentrationsbesvær, smerter i nakke og hovedpine. Er kraftigt overvægtig. Senest sygemeldt den 9. marts Er opsagt i forbindelse med sygemeldingen, men arbejdsgiveren ville gerne have fastholdt hende i fleksjob. Der har ikke været arbejdsprøvning af nogen art. Inden sygemeldingen havde hun en 28-aftale og hjælpemiddel i form af særlig stol. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 12

15 Sagen ville være blevet hjemvist med henblik på muligheden for vægttab og eventuel reduktion af bryst. Nævnet vurderer, at det ikke er godtgjort, at arbejdsevnen er varigt nedsat. Endvidere skal der foretages arbejdsprøvning inden for andet arbejdsområde. Nævnet anbefaler, at kommunen sikrer, at der er tale om en varigt nedsat arbejdsevne, at arbejdsevnen ikke kan bedres ved behandling, herunder ved psykiater eller ved psykolog, at arbejdsevnen ikke kan bedres ved aktivering, revalidering eller andre foranstaltninger efter den sociale lovgivning, og at der er tilstrækkelige oplysninger såvel lægeligt som i ressourceprofil til vurdering af arbejdsevnen Er nedsættelsen så omfattende, at borgeren ikke kan blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde? Af de 69 sager under punkt 3.6, hvor der er tale om en varig nedsat arbejdsevne, er nedsættelsen i 41 af sagerne så omfattende, at borgeren ikke kan blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Er nedsættelsen så omfattende, at borgeren ikke kan blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde? Nej Ja I 28 af sagerne er der ikke dokumentation for at nedsættelsen er så omfattende, at borgeren ikke kan blive selvforsørgende. I flere af sagerne er der således ikke tilstrækkelige oplysninger, herunder lægelig dokumentation for omfanget af den varige lidelse, eller dokumentation for, hvorvidt yderligere afprøvning vil forværre lidelsen. Endvidere er der i flere sager ikke iværksat arbejdsprøvning. Eksempler: Sag 1. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 13

16 51-årig kvinde, ufaglært. Hun har haft mange forskellige jobs, primært som pædagogmedhjælper. Blev fyret på grund af for meget fravær. Har været i aktivering i genbrugsbutik i 11 måneder i Har ikke været i arbejde siden 2002 og har modtaget kontanthjælp. Fra juli-oktober 2007 har hun været i arbejdsprøvning, hvor hun stopper på grund af sygdom. Helbredsmæssigt er det beskrevet, at hun har slidgigt i skulder, sukkersyge, nedsat følesans i fødder, gangbesvær, store lunger, forstørret lever og kronisk betændelse i bugspytkirtel. Der er ingen yderligere behandlingsmuligheder. Nævnet vurderer at, det gennem arbejdsprøvning burde have været tilstrækkeligt afklaret, hvor meget arbejdsevnen var nedsat, ligesom der mangler nyere lægelige oplysninger. Sag årig mand, cand.mag. i historie og dansk. I 25 år har han arbejdet med undervisning af flygtninge. Blev fyret i Det er oplyst, at han er opvokset under utrygge forhold og har været udsat for omsorgssvigt. Siden barnealderen har han lidt af sukkersyge. Sygemeldt siden februar 2007 på grund af tiltagende følger af sukkersygen, herunder insulinfølinger, meget nedsat gangdistance på grund af åreforkalkning og udtalt træthed samt tiltagende psykiske problemer, herunder angst. Speciallæge i psykiatri vurderer i august 2007, at hans lidelser er kroniske, og at der ikke er behandlingsmuligheder. Der er foretaget revaundersøgelse i juni-juli 2007, der konkluderer, at han fysisk ville kunne klare et job på særlige vilkår, men at det psykisk er tvivlsomt, om han vil kunne klare et job uanset skånehensyn. Nævnet vurderer, at der ikke er sket tilstrækkelig afklaring/arbejds-prøvning. Nævnet anbefaler, at kommunen sikrer, at der er en varig nedsat arbejdsevne af et sådant omfang, at vedkommende ikke kan blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, at der er tilstrækkelig lægelig dokumentation for omfanget af den pågældendes lidelse, at der er er sket fornøden afklaring/ afprøvning af arbejdsevnen, og at der er en beskrivelse heraf, og at der er lægelig dokumentation for, at yderligere afklaring/ afprøvning vil forværre lidelsen Er der tale om en alvorlig lidelse med et usikkert forløb - undtagelse fra varighedskriteriet? Selvom der er ikke er tale om en varig lidelse på afgørelsestidspunktet, kan der i ganske særlige tilfælde bevilges førtidspension. Der skal her være tale om en alvorlig lidelse med et usikkert forløb, der udelukker selvforsørgelse inden for en længere periode på omkring 5 år. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 14

17 Kommunen kan i sin afgørelse beslutte, at førtidspension tilkendes med en samtidig beslutning om genoptagelse på et senere fastsat tidspunkt, når der fortsat vil være en mulighed for selvforsørgelse i fremtiden. Ud af de 26 sager under pkt. 3.6, hvor der ikke er tale om en varigt nedsat arbejdsevne, er der 6 sager, hvor der er tale om en alvorlig lidelse som nævnt ovenfor. Kommunerne har i disse tilfælde tilkendt førtidspension, men ikke i alle sager med vilkår om genoptagelse (kontrol). I een af de 6 sager er der med rette besluttet kontrol. I 4 sager kunne/burde der være besluttet kontrol, og i den sidste af sagerne er der med rette givet pension uden kontrol. I de resterende 20 sager er der ikke tale om sådanne lidelser. Eksempler: Sag årig kvinde, der har haft fuldtidsarbejde chefsekretær. Har fået påvist brystkræft med spredning til knogler og lunge. Tilkendes førtidspension på grund af diagnose og prognose. Behandlingsmulighederne kan kun forsinke sygdomsudviklingen, men ikke helbrede hende. Der har ikke været forsøgt afprøvning, da det anses for formålsløst på grund af lidelsens art. Nævnet vurderer, at det er med rette, at der er tilkendt førtidspension uden kontrol. Sag årig kvinde, medhjælpende ægtefælle med arbejde inden for kontor/bogholderi. Har taget HH og uddannelse som EDB- assistent. Derudover omfattende efteruddannelse i sprog. Har en lungelidelse og er indstillet til lungetransplantation i februar Derudover insulinkrævende sukkersyge og yderligere belastet af søns lungesygdom. Nævnet vurderer, at der med rette er tilkendt førtidspension, men der burde være indsat kontrol, idet en transplantation vil kunne ændre hendes arbejdsevne væsentligt. Sag 3: 40-årig kvinde, oprindelig fra Brasilien, hvor hun var i gang med en universitetsuddannelse. Tilflyttet Danmark i forbindelse med ægteskab i Har haft ufaglært arbejde på fabrik og med rengøring. Har svær nyrelidelse med 20% funktion. Indstillet til transplantation. På grund af lidelsen er arbejdsevnen aktuelt nedsat til det ubetydelige. Nævnet vurderer, at det er med rette, at der er tilkendt førtidspension med kontrol om 3 år. Nævnet anbefaler, at kommunen, når der tilkendes førtidspension efter undtagelsesbestemmelsen, sikrer, at der er tale om en alvorlig lidelse, at lidelsen har et usikkert forløb, at der er tilstrækkelige lægelige oplysninger til vurdering heraf, at der indsættes en bestemmelse om genoptagelse(kontrol), når behandlingsmulighederne ikke er udtømte, og der kan være mulighed for selvforsørgelse fremover. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 15

18 4. Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler 4.1 Den lovpligtige sagsbehandlingsmetode Nævnet har valgt at betragte fejl som f.eks. mangelfuld beskrivelse af arbejdsprøvning og manglende løbende ajourføring som mindre alvorlige fejl i denne praksisundersøgelse. I sager om afslag på pension ville sådanne fejl efter en konkret vurdering dog godt kunne betragtes som alvorlige fejl, der ville kunne medføre en hjemvisning i sig selv. Er den lovpligtige sagsbehandlingsmetode (ressourceprofilen) anvendt? ressourceprofilen i høj grad anvendt. ressourceprofilen i nogen grad anvendt ressourceprofilen kun i ringe grad anvendt ressourceprofilen er ikke udarbejdet/indsen dt I hovedparten af sagerne er ressourceprofilen anvendt i høj grad eller nogen grad og kun i en mindre del af sagerne er ressourceprofilen anvendt i ring grad eller slet ikke. Nævnet har ved gennemgangen af sagerne bemærket, at det varierer meget, hvordan ressourceprofilerne bruges og hvor meget der anføres under de enkelte punkter. Nævnet finder, at det er vigtigt, at ressourceprofilerne kun indeholder de oplysninger, der har betydning for vurdering af den pågældendes arbejdsevne. Det bør undgås, at ressourceprofilerne får form af journaler, hvor hele eller store dele af lægeerklæringer mv. refereres, frem for at sagsbehandleren trækker det væsentlige ud af disse dokumenter. Når ressourceprofiler får form af journaler, kan det være svært at få et overblik over borgerens barrierer og ressourcer og sagsbehandlerens aktuelle faglige vurderinger. Nævnet anbefaler, at kommunen sikrer, at ressourceprofilen oprettes, så snart det er klart, at den pågældendes arbejdsevne er truet, at ressourceprofil oprettes, når det skal overvejes, om den pågældende er omfattet af revaliderings-, fleks- eller førtidspensionsreglerne at ressourceprofilen løbende ajourføres med relevante oplysninger i takt med, at borgerens arbejdsevne afklares PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 16

19 Nævnet anbefaler, at kommunen sikrer, at ressourceprofilen indeholder oplysninger om den pågældendes helbredsmæssige gener, hvordan disse gener påvirker funktionsniveauet, hvad der konkret skal afklares ved arbejdsprøvning, hvilke arbejdsfunktioner den pågældende skal varetage, det samlede mulige antal arbejdsdage, det samlede antal fraværsdage, hvilke skånehensyn der er taget, hvor mange timer den pågældende har arbejdet om dagen, og hvor stor arbejdsindsatsen har været set i forhold til en normal indsats 4.2 Medfører manglende anvendelse af ressourceprofilen afgørelsens ugyldighed? Manglende overholdelse af arbejdsevnebekendtgørelsens regler vil som udgangspunkt ved bebyrdende afgørelser medføre ugyldighed, medmindre manglen efter en konkret vurdering findes ikke at have haft væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed. Nævnet har i denne undersøgelse undladt at vurdere, hvorvidt mangler ved ressourceprofilen vil medføre afgørelsens ugyldighed, idet der er tale om bevillingssager. Det bemærkes dog, at alvorlige mangler ved ressourceprofilen også kan medføre ugyldig i bevillingssager. I 4 sager ses der ikke at være udarbejdet en ressourceprofil. I to af sagerne vurderes det, at den manglende udarbejdelse efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke har haft betydning. Det fremgik således af de øvrige oplysninger i sagerne, at der er tale om alvorlige kræftlidelser, hvor de pågældende på tidspunktet for kommunens afgørelse ikke kunne blive selvforsørgende. I de to andre sager vurderes det, at den manglende udarbejdelse af ressourceprofilen sammen med det forhold, at sagerne ikke er tilstrækkeligt oplyst, ville have medført afgørelsens ugyldighed. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 17

20 4.3 Afgørelse om, hvilken dato pensionssagen er påbegyndt Kommunen er forpligtet til i henhold til pensionslovens 17, stk. 1 og 18 at træffe afgørelse om sagens overgang til behandling efter pensionslovens regler. Har borgeren fået afgørelse om, hvilken dato pensionssagen er påbegyndt? 25 Nej Ja 70 I hovedparten af sagerne har borgeren ikke fået en afgørelse om sagens overgang til behandling efter pensionslovens regler. I 14 ud af de 70 sager er borgeren blevet informeret skriftligt om, at kommunen vil påbegynde en sag om førtidspension, men brevet har ikke form som en afgørelse, idet der enten ikke er givet en konkret dato for sagens påbegyndelse eller givet en klagevejledning. I 5 sager er borgeren informeret telefonisk om sagens overgang. Der er i sagerne ingen dokumentation for, at der er givet klagevejledning eller hvilken dato borgeren har fået oplyst, at sagen er overgået. Nævnet anbefaler, at kommunen sikrer, at der træffes en formel afgørelse om overgang til behandling efter pensionslovens regler at det af denne afgørelse fremgår, hvilken dato sagen er rejst at der gives en klagevejledning PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 18

21 4.4 Er der givet tilbud om møde i medfør af pensionslovens 20, stk. 3? Kommunen er forpligtet i henhold til pensionslovens 20, stk. 3 at give borgeren mulighed for personlig at udtale sig overfor den eller de personer, der skal træffe afgørelse om pensionstilkendelse. Tilbud om møde Nej Ja I halvdelen af sagerne har borgeren fået tilbud om møde. I en mindre del af disse sager fremgår tilbuddet om møde alene i form af et notat om, at borgeren ikke ønsker et møde. I resten af sagerne fremgår det ikke, om borgeren har fået et tilbud om møde. Nævnet anbefaler, at kommunen sikrer, at der er dokumentation for, at borgeren i henhold til 20, stk. 3 har fået tilbud om et møde 4.5 Medfører manglende tilbud om møde afgørelsens ugyldighed? Manglende tilbud om møde vil som udgangspunkt medføre afgørelsens ugyldighed ved afgørelser om afslag på førtidspension, medmindre manglen efter en konkret vurdering findes ikke at have haft væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed. Nævnet finder, at manglende tilbud om møde ikke vil medføre ugyldighed i afgørelser om tilkendelse af førtidspension. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 19

22 4.6 Er der truffet afgørelse inden 3 måneder efter sagens overgang til behandling efter pensionslovens regler? Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagerne, herunder hvornår de sidste oplysninger er indhentet og hvornår ressourceprofilen er færdiggjort mv., vurderes det, at afgørelsen om tilkendelse af pension i stort set alle sager er truffet inden 3 måneder efter overgangen. I mange sager har kommunerne ikke truffet afgørelse om sagens overgang til behandling efter pensionslovens regler. Det vanskeliggør vurderingen af, om 3 måneders fristen er overholdt. I 2 sager er der dog oplysninger, der tyder på, at der sagen er eller burde have været rejst tidligere og i 1 sag skulle pensionstilkendelse med revision have været genoptaget i juli Sagen blev dog først genoptaget i juni Vurdering af formelle regler 5.1 Afgørelsens form I 78 af de 95 sager er der meddelt en skriftlig afgørelse, og i 3 sager er der et skriftligt notat i sagen. I 14 sager har afgørelsen en anden form, idet afgørelserne alene fremgår af en udskrift fra en protokol. 5.2 Afgørelsens indhold I 78 sager fremgår det i høj grad, hvilken afgørelse der er truffet. I 1 sag fremgår dette i nogen grad. I 16 sager fremgår det ikke, idet afgørelsen alene fremgår af en protokol eller af et skriftligt notat i journalen, og der er i sagerne ingen dokumentation for, hvad borgeren har fået oplyst. 5.3 Afgørelsens hjemmel I 57 sager fremgår det i høj grad, med hvilken hjemmel afgørelsen om tilkendelsen af førtidspension er truffet. I 27 sager fremgår hjemlen kun i nogen grad, idet der alene henvises til pensionslovens 16 og ikke til 20. I 17 sager fremgår hjemlen ikke. I hovedparten af disse sager fremgår afgørelsen alene af en udskrift fra en protokol eller af et skriftligt notat i journalen. Der er således ingen dokumentation for, hvad borgeren har fået oplyst. Samlet set er der tale om en høj grad af skriftlig formidling af afgørelserne, ligesom det materielle indhold i afgørelserne i høj grad er i orden. 5.4 Øvrige bemærkninger om formaliteten 47 sager giver ikke anledning til øvrige bemærkninger. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 20

23 Af de 48 sager, der giver anledning til bemærkninger, er der 1 sag, hvor der ikke er givet nogen klagevejledning, og 43 sager, hvor klagevejledningen har været mangelfuld. Af de 43 sager med mangelfulde klagevejledninger er det i 20 sager oplyst, at afgørelsen kan påklages til Det Sociale Nævn, i 11 sager er det oplyst, at afgørelsen kan påklages til Statsforvaltningen Syddanmark og i 12 sager er det oplyst, at klage kan sendes til kommunen, uden at det fremgår af klagevejledningen, at klage videresendes til Beskæftigelsesankenævnet. Det bemærkes, at hvis der ikke gives klagevejledning eller klagevejledningen er mangelfuld, kan det medføre, at klagefristen ikke anses for påbegyndt, eller at der gives dispensation for eventuel overskridelse. I 5 sager er hele notater overstreget således, at notaterne ikke kan læses. Der er ikke angivet nogen årsag til overstregningen. I 3 sager er der medsendt oplysninger vedrørende andre borgere. Nævnet anbefaler, at kommunen sikrer, at der gives korrekt klagevejledning, og at kommunens behandling af de oplysninger, de er i besiddelse af, er ordentlig og forsvarlig PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 21

24 Bilag 1. Undersøgelsens formål, hjemmel, omfang og metode. Det Sociale Nævn/Beskæftigelsesankenævnene har i henhold til retssikkerhedslovens 78 pligt til, i samarbejde med Ankestyrelsen, at koordinere, at kommunale afgørelser, der efterfølgende kan indbringes for nævnene, træffes i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Som led i denne koordineringsopgave skal nævnet årligt gennemføre 2 praksisundersøgelser og kan som led i opgaven ifølge retssikkerhedslovens 79 indhente sager fra kommunerne til gennemsyn. Ved en praksisundersøgelse foretages en kvalitetssikring af de afgørelser, som kommunerne træffer, herunder dels en vurdering af afgørelsens korrekthed i forhold til lovgivningen og praksis på det konkrete undersøgelsesområde (det materielle indhold) og dels en vurdering af overholdelsen af de mere generelle forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige regler (de formelle regler). Rapportens indhold skal danne grundlag for vejledning af og efterfølgende dialog med kommunerne. Nævnssekretariatet i Statsforvaltningen Syddanmark har besluttet, at den første af årets 2 praksisundersøgelser vedrører bevilling af førtidspension efter lov om social pension, specielt med henblik på vurdering af, om den forudgående indsats i forhold til afklaring af arbejdsevne er overholdt. Formålet med undersøgelsen har været at afdække, om der er sket en tilstrækkelig afklaring af, om personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at det ikke har været muligt gennem støtte efter den sociale lovgivning at få personen tilbage til arbejdsmarkedet. Nævnet har i forbindelse med meddelelse til de involverede kommuner om undersøgelsestemaet taget forbehold for ændringer i formålet, herunder tilføjelse af yderligere fokuspunkter. Sagerne er vurderet efter i lov om social pension, primært spørgsmålet om arbejdsevnen er varigt nedsat i et sådant omfang, at vedkommende ikke kan blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, herunder hvilke foranstaltninger, der har været iværksat med henblik på at afklare/forbedre arbejdsevnen. I overensstemmelse med retningslinier fra Ankestyrelsen har nævnet i januar 2008 indhentet 14 sager fra 7 kommuner i regionen. De medvirkende kommuner er Faaborg- Midtfyn, Ærø, Kerteminde, Vejle, Fredericia, Varde og Tønder. 3 sager er udgået af undersøgelsen, idet der var tale om afslagssager. Der er således indgået 95 sager i undersøgelsen. Kommunerne er blevet bedt om at indsende kopi af samtlige sagsakter i de sager, hvor der senest forud for den 1. december 2007 er truffet afgørelse om at bevilge pension. De indsendte sager må ikke være anket til Beskæftigelsesankenævnet. Nævnet har ved undersøgelsen lagt til grund, at kommunerne har indsendt samtlige sagsakter, og at nævnet derfor har kunnet bedømme sagen på samme grundlag, som kommunen har haft. Nævnet har således ikke efterfølgende indhentet yderligere sagsakter. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 22

25 Måleskema. I forbindelse med nævnets vurdering af de indsendte sager anvendes et måleskema, hvori der indgår de måleelementer, som er relevante for den konkrete praksisundersøgelse. Måleskemaet er vedlagt som bilag 4. Høring i kommunerne. Udkast til rapporten er sendt til høring hos de deltagende kommuner sammen med resultatet af de af nævnet udfyldte måleskemaer for den enkelte kommune. Sammen med måleskemaerne har hver kommune modtaget et følgebrev med nævnets samlede vurdering af de indsendte sager. Den endelige rapport. Kommunernes bemærkninger til den foreløbige rapport indarbejdes i den endelige rapport, hvorefter rapporten udsendes til alle kommunerne i regionen, og der udsendes samtidig en pressemeddelelse, ligesom den offentliggøres på PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 23

26 Bilag 2. Regelgrundlag: Lov om social pension nr. 217 af 16.maj 1984, jfr. lovbekendtgørelse nr. 484 af 29.maj 2007: 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år. Stk. 2. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, 1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og 2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom. 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger. 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af 1) en redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, 2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med den pågældende, og dennes egen opfattelse af forholdene skal udtrykkelig være anført, 3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat, 4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller 5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre. Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension. 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. 16, kan blive selvforsørgende. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 24

27 Stk. 3. Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen. 21. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. 17, stk. 1, 3. pkt., og 18. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort. Socialministeriets bekendtgørelse nr af 13.december 2006 om social pension: 3. En førtidspensionssag er påbegyndt den dato, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om,1) at der foreligger dokumentation for, at de aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der vurderes at kunne forbedre arbejdsevnen, har været afprøvet, og arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres, eller 2) at det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved de nævnte foranstaltninger, jf. lovens 18. Stk. 2. Anmoder en person om, at der alene tages stilling til berettigelsen til førtidspension, påbegyndes sagen den dato, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag skal behandles som en sag om førtidspension, jf. lovens 17, stk. 1, 3. pkt. Stk. 3. En sag om genoptagelse af en førtidspensionssag anses for påbegyndt den dato, der er fastsat i kommunalbestyrelsens afgørelse om tilkendelse af førtidspension, jf. lovens 20, stk. 1, eller den dato hvor der træffes afgørelse om genoptagelse af en sag. Stk. 4. Datoen for sagens påbegyndelse, jf. stk. 1-3, skal fremgå af sagen, og den pågældende skal have skriftlig meddelelse herom. Den person, hvis sag påbegyndes efter pågældendes anmodning, jf. stk. 2, skal tillige have meddelelse om, at sagen vil blive behandlet på det foreliggende dokumentationsgrundlag. 5. Reglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne anvendes på sager om førtidspension herunder på sager, der skal genoptages, jf. 3, stk Dokumentationsgrundlaget for at påbegynde og behandle sager om førtidspension, jf. lovens 18-20, skal udarbejdes efter reglerne i bekendtgørelsen om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne. Stk. 2. Er dokumentationsgrundlaget, jf. stk. 1, ikke tilstrækkeligt til at kunne opfylde de krav, der i lovens 19, stk. 1, stilles til grundlaget for en afgørelse om førtidspension, indhentes de nødvendige oplysninger. 7. I sager, der påbegyndes efter lovens 17, stk. 1, 3. pkt., indhentes der ikke yderligere oplysninger. Grundlaget for afgørelse om førtidspension i disse sager skal udarbejdes efter reglerne i lovens 19, stk. 1, ud fra de foreliggende oplysninger. Arbejdsmarkedsstyrelsens nr af 13.december 2006 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne: PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 25

28 Arbejdsevne 4. Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå en indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse, jf. 16 og 20, stk. 2 i lov om social pension. 5. Kommunen vurderer arbejdsevnen, jf. 6-8, på grundlag af en samlet beskrivelse og vurdering af borgerens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sammenholdt med en vurdering af hvilke konkrete jobfunktioner, som borgeren kan varetage på arbejdsmarkedet. Ressourceprofil 6. Som redskab til og ramme for en beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer i forhold til at kunne indgå i jobfunktioner på arbejdsmarkedet udarbejdes en ressourceprofil. Stk. 2. Ressourceprofilen består af følgende elementer:1) Uddannelse. 2) Arbejdsmarkedserfaring. 3) Interesser. 4) Sociale kompetencer, herunder konfliktberedskab. 5) Omstillingsevne. 6) Indlæringsevne, herunder intelligens. 7) Arbejdsrelevante ønsker. 8) Præstationsforventninger. 9) Arbejdsidentitet. 10) Bolig og økonomi. 11) Sociale netværk. 12) Helbred. Stk. 3. I beskrivelsen og vurderingen af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer kan der efter en individuel vurdering indgå andre arbejdsmarkedsrelevante forhold. Beskrivelse, udvikling og vurdering af ressourcer 7. Udarbejdelsen og anvendelsen af ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i en samtale med borgeren. Denne dialog er afgørende for hvilke elementer i ressourceprofilen, som det er relevant at arbejde videre med, og i hvilket omfang elementerne skal beskrives og vurderes i forhold til kravene på arbejdsmarkedet. Stk. 2. I beskrivelsen og vurderingen af de udvalgte elementer skal indgå:1) Borgerens faktiske ressourcer, der kan anvendes i forhold til arbejdsmarkedet. 2) Mulighederne for yderligere udvikling af borgerens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. 3) Mulighederne for at reducere eller fjerne de barrierer, der kan gøre det vanskeligt for borgeren at anvende eller udvikle sine ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. Stk. 3. Elementerne i ressourceprofilen beskrives og vurderes i en løbende fremadrettet proces i takt med afklaringen og udviklingen af borgerens ressourcer i forhold til kravene PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 26

29 på arbejdsmarkedet. Borgerens eget bidrag til oplysning af sagen skal indarbejdes i ressourceprofilen. Stk. 4. Kommunen skal på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen efter stk. 2 tage stilling til, om der er behov for at indhente yderligere oplysninger eller sætte aktiviteter i gang, der kan afklare eller forbedre borgerens arbejdsevne, jf. 9. Stk. 5. Til brug ved beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen skal kommunen tage stilling til hvilke oplysninger, der skal indhentes fra læge, hospital, revalideringsinstitution, virksomheder, de faglige organisationer, staten i jobcenteret, arbejdsløshedskassen m.fl. Stk. 6. Der skal ikke indhentes flere oplysninger, end det er nødvendigt for at beskrive, udvikle og vurdere borgerens ressourcer som grundlag for vurdering af borgerens arbejdsevne. Stk. 7. Der skal ikke indhentes yderligere oplysninger, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen er tilstrækkelig til at kunne varetage et job på normale vilkår herunder efter overenskomsternes sociale kapitler. Stk. 8. Kommunen skal forelægge den samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer for borgeren. Hvis borgeren er uenig i beskrivelser og vurderinger, skal kommunen tage stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen og vurderingen på trods af uenigheden. Hvis kommunen vælger at fastholde beskrivelsen og vurderingen, skal borgerens bemærkninger tilføjes, således at de kan indgå i den samlede vurdering af arbejdsevnen. Vurdering af arbejdsevnen m.v. 8. Kommunen vurderer borgerens arbejdsevne på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen, jf Ved vurderingen af arbejdsevnen skal ressourceprofilens elementer omsættes til konkrete jobfunktioner, der skal findes i et rimeligt omfang på arbejdsmarkedet. Stk. 2. Ved bedømmelsen af arbejdsevnen må kommunen ikke tage hensyn til eventuelle strukturproblemer på arbejdsmarkedet. 9. Kommunen skal give tilbud om forbedring af arbejdsevnen, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen ikke er tilstrækkelig til at kunne varetage et arbejde på normale vilkår herunder efter overenskomsternes sociale kapitler, men at arbejdsevnen kan forbedres. 10. Kommunen skal visitere en person til fleksjob, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen er varigt begrænset, og at arbejdsevnen ikke er tilstrækkelig til at kunne varetage et job på normale vilkår herunder efter overenskomsternes sociale kapitler. Socialministeriets vejledning nr. 105 af 23.oktober 2002 om førtidspension fra 1. januar 2003: Førtidspension Det nye førtidspensionssystem 5. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 27

30 Lovens kapitel 3 indeholder reglerne for tilkendelse af førtidspension, sagsbehandling, afgørelse og indtægtsregulering. I det nye system for førtidspension er der én ydelsestype. Det er først i tilfælde af, at pågældende varigt ikke vil kunne varetage et arbejde på normale vilkår (herunder efter overenskomsternes sociale kapitler) eller et fleksjob, at der kan tilkendes førtidspension. Arbejdsevnekriteriet er indført som tilkendelseskriterium på førtidspensionsområdet, og reglerne om sagsbehandling i arbejdsevne-bekendtgørelsen gælder for sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. De relevante aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger skal være afprøvet for derved at dokumentere, om pågældende er eller ikke er i stand til at forsørge sig selv. Den forebyggende indsats er således helt afgørende i det nye førtidspensionssystem, hvor den centrale indsats består i at udvikle evnen til at kunne varetage et arbejde på så normale vilkår som muligt. Denne indsats er bestemmende for en eventuel efterfølgende sagsbehandling efter reglerne om førtidspension, og der er med førtidspensionsreformen taget en række initiativer for at sikre en bedre sammenhæng mellem aktivlovens og pensionslovens regler. Dette gælder både i forhold til tilkendelseskriterium og i forhold til den sagsbehandling, der skal gennemføres. Den forebyggende indsats sker efter aktivlovens bestemmelser om revalidering og fleksjob, hvorfor der henvises til Beskæftigelsesministeriets vejledning herom. Tilkendelse af førtidspension Loven: 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år. Stk. 2. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, 1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og 2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. 6. Førtidspension kan efter lovens 16 tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år, hvis de opfylder en række betingelser herfor om indfødsret, bopæl og optjening. Personer, der er født før den 1. juli 1939, kan dog tilkendes førtidspension indtil det 67. år. Det er endvidere en betingelse, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Det afgørende for, om der kan påbegyndes en sag om førtidspension, og om der kan tilkendes førtidspension, er således borgerens arbejdsevne. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 28

31 Arbejdsevne-bekendtgørelsen: 4. Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå en indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse, jf. 16 og 20, stk. 2, i lov om social pension. Arbejdsevne 7. Arbejdsevnekriteriet er et fremadrettet begreb, der fokuserer på evner og muligheder. Kriteriet indebærer en helhedsbedømmelse af en persons samlede situation og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet. Arbejdsevnekriteriet forudsætter og understøtter en tidlig, aktiv og forebyggende indsats. Som det fremgår af definitionen i 4 i arbejdsevne-bekendtgørelsen, vurderes arbejdsevne i forhold til, om en borger er eller kan blive i stand til at forsørge sig selv ved at arbejde. Det er derfor afgørende at tage stilling til, om dette er muligt samt hvilke foranstaltninger, der eventuelt vil kunne gøre selvforsørgelse mulig. Det er en forudsætning for at kunne tage stilling til spørgsmålet om selvforsørgelse, at borgerens ressourcer beskrives og vurderes i forhold til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Endelig indebærer denne definition af arbejdsevne, at der skal kunne peges på konkret specificerede arbejdsopgaver i de situationer, hvor borgeren vurderes at kunne forsørge sig selv. Hensigten er ikke at vurdere eller udvikle arbejdsevnen i relation til "drømmejobbet", men at dokumentere hvorvidt og hvordan selvforsørgelse er mulig. Arbejdsevne er således defineret direkte i forhold til det aktuelle arbejdsmarked, og de krav der stilles som forudsætning for at kunne varetage konkrete arbejdsfunktioner. Dermed er arbejdsevne et dynamisk begreb, som forandres i takt med, at kravene til at kunne udføre konkret specificerede arbejdsopgaver ændrer sig - men også i takt med at selve arbejdsopgaverne ændrer sig f.eks. på grund af den teknologiske udvikling. Selvforsørgelse 8. Hensigten med aktivlinjen i socialpolitikken er at give borgerne mulighed for at forblive eller blive selvforsørgende. Med selvforsørgelse menes ikke, at den pågældende borger nødvendigvis skal kunne fungere i ordinær beskæftigelse. Hvis dette ikke er muligt, er det målsætningen, at borgerens arbejdsevne udvikles i et sådant omfang, at vedkommende kan blive selvforsørgende f.eks. i et fleksjob. Begrebet selvforsørgelse er således defineret i forhold til, om en person har en arbejdsevne, der muliggør beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, herunder efter overenskomsternes sociale kapitler eller i et fleksjob. Det afgørende er, om borgeren har mulighed for enten at udføre en arbejdsindsats på det ordinære arbejdsmarked eller i et fleksjob og derigennem kan opnå en indtægt, der samlet set svarer mindst til minimums- PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 29

32 lønnen ved fuldtidsbeskæftigelse på det enkelte overenskomstområde, uanset hvordan arbejdsindsatsen er tilrettelagt. Førtidspension er en forsørgelsesydelse til personer, som ikke kan blive selvforsørgende som følge af en varig nedsættelse af arbejdsevnen. Førtidspensionsydelsen er uafhængig af tidligere indtægts- eller beskæftigelsesniveau. Personer, der har en arbejdsevne, der kan gøre dem i stand til at opnå en indtægt, der svarer til en 37 timers arbejdsindtægt inden for et konkret arbejdsområde, er således i stand til at være selvforsørgende og kan derfor ikke tilkendes førtidspension. Indtægtens størrelse har ikke betydning heller ikke i forhold til pågældendes tidligere indtægtsforhold. Personer, der tidligere har valgt at være deltidsbeskæftigede, skal også vurderes i forhold til, om arbejdsevnen ville kunne gøre pågældende i stand til at blive selvforsørgende. Målet er, at flest muligt finder beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked i ustøttede stillinger. Det kan bl.a. ske ved at anvende overenskomsternes sociale kapitler, i forbindelse med arbejdsfastholdelse eller revalidering, så borgere med varig nedsættelse af arbejdsevnen kan opnå ustøttet beskæftigelse. Først når disse muligheder er udtømte, skal borgere med varig nedsættelse af arbejdsevnen tilbydes støttet beskæftigelse (fleksjob med løntilskud). Kun hvis selvforsørgelse ikke er mulig, kan der tilkendes førtidspension. Ressourcer 9. Arbejdsevnebegrebet fokuserer på en borgers muligheder for aktuelt eller i fremtiden at blive i stand til at udføre arbejdsmæssig beskæftigelse. Det afgørende er, hvad en person kan - eller kan bringes til at kunne - vurderet i forhold til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet. Der skal derfor ikke alene ses på eventuelle tidligere erhverv, eller på personens ønsker til et bestemt erhverv men derimod bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Da der er tale om en meget bred arbejdsmarkedsorienteret tilgang, følger det også, at der i helhedsvurderingen af borgerens situation skal ses bredt på de forskellige arbejdsmarkedsrettede ressourcer, en borger måtte have, se punkt 22 for gennemgangen af ressourceprofilen. Ved vurderingen af ressourcerne (arbejdsevnen) skal restitueringsmulighederne overvejes. F.eks. kan en fysisk eller psykisk handicappet borger ved varetagelse af et job/fleksjob blive så fysisk eller psykisk afkræftet, at vedkommende varigt ikke vil være i stand til at restituere sig. Dette skal indgå i vurderingen af, om den pågældende er i besiddelse af en reel arbejdsevne, som kan benyttes på arbejdsmarkedet. Borgere, der er i stand til at varetage et job eller fleksjob, men som på grund af restitueringsbehovet og deres nedsatte funktionsevne ikke magter at klare visse opgaver i hjemmet, vil, såfremt de opfylder betingelserne, kunne få hjælp efter servicelovens regler om personlig og praktisk hjælp. Hvis der er tale om personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, vil der eventuelt kunne ydes dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens 84. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 30

33 Arbejdsmarkedet, arbejdsopgaver og jobfunktioner 10. Med begrebet "arbejdsmarkedet" henvises der til det danske arbejdsmarked på det tidspunkt, hvor arbejdsevnen vurderes. Begrebet indeholder således ikke en geografisk afgrænsning af arbejdsmarkedet. Borgeren skal vurderes i forhold til de arbejdsopgaver/jobfunktioner, der er forekommende på hele det danske arbejdsmarked og ikke kun i forhold til det lokale eller regionale arbejdsmarked. Ved arbejdsopgave tænkes på en eller flere af de aktiviteter, som udføres som led i varetagelsen af forskellige jobs (f.eks. undervisning, montagearbejde). Ved jobfunktion tænkes på alle de aktiviteter, der er knyttet til varetagelsen af et job, og som ofte vil omfatte flere arbejdsopgaver. Ved vurderingen af arbejdsevnen skal ressourceprofilens elementer omsættes til konkrete jobfunktioner eller arbejdsopgaver, der findes i rimeligt omfang på arbejdsmarkedet. Med denne brede tilgang til arbejdsmarkedet, der følger af fokuseringen på såvel arbejdsopgaver som jobfunktioner, vil langt de fleste typer af beskæftigelsesmuligheder forekomme på lokalt eller regionalt niveau. Kommunen bør derfor fokusere på hvilke muligheder, der eksisterer på det lokale/regionale arbejdsmarked. I de tilfælde, hvor der imidlertid ikke eksisterer sådanne arbejdsopgaver eller jobfunktioner på det lokale/regionale arbejdsmarked, som pågældende vurderes at kunne varetage, kan der ikke tilkendes førtidspension, hvis der uden for lokalområdet/regionen findes sådanne muligheder. Ved bedømmelsen af arbejdsevnen må der ikke tages hensyn til eventuelle strukturproblemer på arbejdsmarkedet, f.eks. høj arbejdsløshed, men de beskrevne arbejdsopgaver/jobfunktioner skal eksistere i rimeligt omfang på arbejdsmarkedet. Det er således uden betydning, om der aktuelt er ledige jobs, som den pågældende kan varetage. Det må antages, at pågældende alene har et forbigående ledighedsproblem, hvis der f.eks. er taget stilling til, at pågældende kan varetage et fleksjob, og derfor modtager ledighedsydelse indtil et sådant er ledigt. Kendskab til arbejdsmarkedet og de krav, der stilles til de forskellige arbejdsopgaver eller jobfunktioner, er således en væsentlig forudsætning for vurderingen af en borgers mulighed for at benytte eller udvikle sin arbejdsevne med henblik på at opnå selvforsørgelse. Kendskab til arbejdsmarkedet handler således om viden om arbejdsopgaver, jobfunktioner, kompetencekrav og beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet: Hvilke kompetencer efterspørges på arbejdsmarkedet generelt? Hvilke faglige kvalifikationer kræver bestemte jobs? Hvilke jobfunktioner er der på virksomhederne? Hvad er virksomhedernes fremtidige medarbejderbehov, og hvilke kompetencer vil der blive behov for? PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 31

34 Der skal således oparbejdes et generelt indblik i arbejdsmarkedets krav, således at der i det konkrete sagsforløb er et tilstrækkeligt kendskab til de jobfunktioner, kompetencekrav og beskæftigelsesmuligheder, der er relevante i forhold til den enkelte borger. Et sådant kendskab kan f.eks. opnås ved at inddrage forskellige arbejdsmarkedsrelaterede samarbejdspartnere. Det er en forudsætning, at der af kommunen gøres en stor indsats for at oparbejde en viden om arbejdsmarkedet og et samarbejde med de relevante aktører. Kommunen bør udarbejde procedurer for sagsbehandlernes samarbejde med de relevante interne og eksterne samarbejdspartnere, f.eks. beskæftigelseskonsulenter, arbejdsformidlingen, de særlige formidlingsenheder for fleksjob, arbejdsløshedskasser, fagforeninger og virksomheder. Endvidere kan de lokale koordinationsudvalg være med til at opbygge viden om arbejdsmarkedsforholdene. Udvalgene har til formål at udvikle samarbejdet lokalt vedrørende den forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Udvalgene skal bidrage til at øge beskæftigelsesmulighederne for denne gruppe af borgere. I udvalgene mødes de vigtigste aktører i dette samarbejde: Arbejdsmarkedets parter, repræsentanter for handicaporganisationerne, de praktiserende læger, arbejdsformidlingen og kommunen. Det er således en kommunal forpligtelse at give sagsbehandleren den fornødne viden om konkrete jobfunktioner på arbejdsmarkedet f.eks. via opbygning af forskellige samarbejdsrelationer. Varig nedsættelse af arbejdsevnen 11. Det er en betingelse for tilkendelse af førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv. Hvis arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, revalidering eller andre forebyggende foranstaltninger, således at pågældende vil kunne henvises til at søge beskæftigelse på det normale arbejdsmarked eller i et fleksjob, kan der ikke tilkendes førtidspension. Varighedskravet understreger, at arbejdsevnekriteriet er et fremadrettet begreb, der fokuserer på ressourcer, hvor alle relevante muligheder for at udvikle ressourcerne skal være afprøvet. Ved vurderingen af om varighedskriteriet er opfyldt, for så vidt angår behandlingsmæssige foranstaltninger, skal det undersøges, om der er konkrete behandlingsmuligheder, der realistisk og uden fare for liv og førlighed kan gennemføres med henblik på at opnå en bedring i tilstanden. Dette skal fremgå af dokumentationen i den enkelte sag. Vurderingen, af om nedsættelsen af arbejdsevnen er varig, er helt central og et udtryk for, at førtidspension er en varig forsørgelsesydelse i modsætning til sygedagpenge og kontanthjælp. Der kan i ganske særlige tilfælde tilkendes førtidspension, selvom det ikke helt kan udelukkes, at der på længere sigt kan opnås en vis forbedring af arbejdsevnen ved yderligere forsøg på behandling. Der skal dog være tale om personer med en alvorlig lidelse, som PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 32

35 betyder, at de på afgørelsestidspunktet vurderes at være ude af stand til at kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde som udgangspunkt inden for en længere periode på omkring 5 år. Sådanne sager skal tages op til ny vurdering på det tidspunkt, hvor det forventes, at der kan gennemføres yderligere behandlingsmæssige foranstaltninger. Påbegyndelse af sag om førtidspension Loven: 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom. 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger. Bekendtgørelsen: 4. En førtidspensionssag er påbegyndt den dato, hvor kommunalbestyrelsen enten træffer afgørelse om, at der foreligger dokumentation for, at de aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der vurderes at kunne forbedre arbejdsevnen, har været afprøvet, og arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres, eller træffer afgørelse om, at det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved de nævnte foranstaltninger, jf. lovens 18. Stk. 2. Anmoder en person om, at der alene tages stilling til berettigelsen til førtidspension, påbegyndes sagen den dato, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag skal behandles som en sag om førtidspension, jf. lovens 17, stk. 1, 3. pkt. Stk. 3. En sag om genoptagelse af en førtidspensionssag anses for påbegyndt den dato, der er fastsat i kommunalbestyrelsens afgørelse om tilkendelse af førtidspension, jf. lovens 20, stk. 1, eller den dato hvor der træffes afgørelse om genoptagelse af en sag. Stk. 4. Datoen for sagens påbegyndelse, jf. stk. 1-3, skal fremgå af sagen, og den pågældende skal have skriftlig meddelelse herom. Den person, hvis sag påbegyndes efter pågældendes anmodning, jf. stk. 2, skal tillige have meddelelse om, at sagen vil blive behandlet på det foreliggende dokumentationsgrundlag. 12. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 33

36 Kommunen skal som hidtil behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning. En ansøgning om hjælp skal behandles bredt ud fra en samlet vurdering af borgerens situation efter reglerne i retssikkerhedsloven. Påbegyndelsen af en sag om førtidspension forudsætter som hovedregel, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres. I visse særlige tilfælde vil førtidspensionssagen kunne påbegyndes uden, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis. Det drejer sig om situationer, hvor en praktisk afprøvning af arbejdsevnen med henblik på forbedring vil være åbenbar formålsløs eller endog vil kunne indebære risiko for forværring af personens tilstand. Det vil bl.a. være tilfældet i situationer, hvor det ud fra den eksisterende faglige viden om betydelige fysiske og psykiske funktionsevnenedsættelser og om visse alvorlige sygdomstilstande og deres prognoser er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne er varigt nedsat og ikke kan forbedres væsentligt ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger. Som eksempler på tilfælde, hvor en afprøvning af arbejdsevnen vil kunne anses for at være åbenbar formålsløs, kan nævnes borgere med en betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en alvorlig sindslidelse samt personer med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt fremadskridende. Kommunen kan fortsat påbegynde en førtidspensionssag og tilkende førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom, når det er åbenlyst, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres f.eks. på grund af svær kronisk hjerneskade. Kommunens afgørelse om at rejse en pensionssag kan ankes. Behandlingen af sådanne sager skal også ske efter reglerne i arbejdsevnebekendtgørelsen. Kommunen bør, i tilfælde hvor det er åbenbart, at en ung person skal have tilkendt pension, når pågældende fylder 18 år, påbegynde behandling af sag om førtidspension, så afgørelsen kan være truffet og udbetalingen af pension kan ske med virkning fra det fyldte 18. år. Det kan f.eks. være, hvis en ung eventuelt med ophold på døgninstitution har en betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af udviklingshæmning. Behandlingen af samtlige sager om førtidspension skal uanset efter hvilken regel, sagen er påbegyndt, ske efter reglerne i lovens 19, dvs. ved anvendelse af den sagsbehandlingsmetode, der er uddybende beskrevet i arbejdsevne-bekendtgørelsen samt i denne vejlednings punkt At vurderingsgrundlaget skal udarbejdes efter lovens 19 indebærer ikke, at sagen skal "overoplyses". Der skal fortsat kun indhentes de oplysninger om borgeren, som er nødvendige for at træffe afgørelse om førtidspension og begrunde denne afgørelse, se punkt og punkt "Indhentelse af oplysninger". En førtidspensionssag er påbegyndt den dato, hvor kommunen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, se bekendtgørelsens 4, stk. 1. Tidspunktet for sagens overgang til behandling som en førtidspensionssag skal PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 34

37 klart fremgå af sagen, og tidspunktet skal meddeles borgeren, da denne dato kan få central betydning bl.a. for udbetalingen. Se også punkt 33 "Frist for afgørelse". Borgeren kan klage over kommunens afgørelse om, at sagen overgår eller ikke overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. Har kommunen i sin afgørelse besluttet, at en sag skal tages op til vurdering på et senere tidspunkt, der er fastsat af kommunen, se lovens 20, stk. 1, anses genoptagelsessagen for påbegyndt den dato, der er fastsat i kommunens afgørelse om tilkendelse af førtidspension. Genoptages en sag om førtidspension før det fastsatte tidspunkt, eller uden at der ved afgørelsen er truffet beslutning herom, anses genoptagelsessagen for påbegyndt, den dato hvor der træffes afgørelse herom, se bekendtgørelsens 4, stk. 3. Selvom der ikke er fastsat en dato for kontrol, skal kommunen holde sig underrettet om pensionistens forhold. Kommunen skal bl.a. påse, om der fortsat er ret til førtidspension, eller om der er sket forandringer, der begrunder, at der rejses sag om frakendelse af pension, se lovens 44. Ansøgning om førtidspension 13. Efter lovens 17 har en borger mulighed for at anmode kommunen om, at der alene tages stilling til spørgsmålet om førtidspension. I sådanne tilfælde træffer kommunen afgørelse om, at sagen på baggrund af den dokumentation, der allerede foreligger, overgår direkte til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. lovens 17, stk. 1, 3. pkt. Sagen er påbegyndt den dato, hvor kommunen træffer afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag skal behandles som en sag om førtidspension, se bekendtgørelsens 4, stk. 2. Kommunen bør træffe afgørelsen om at påbegynde sagen i umiddelbar tilknytning til anmodningen. Kommunen skal i disse tilfælde meddele den pågældende, at behandlingen af sagen vil ske på grundlag af den dokumentation, der allerede eksisterer, se bekendtgørelsens 4, stk. 4. De foreliggende oplysninger anvendes til udarbejdelse af borgerens ressourceprofil (se punkt 22) og til at udforme de krævede redegørelser og faglige forklaringer efter lovens 19, stk. 1. Hvis dokumentationsgrundlaget er tilstrækkeligt, og lovens betingelser for tilkendelse af førtidspension er opfyldt, tilkendes der førtidspension. Hvis dokumentationsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt, eller hvis der på det foreliggende grundlag ikke kan tages stilling til, i hvilket omfang arbejdsevnen er nedsat, gives der afslag på tilkendelse af førtidspension. I sådanne tilfælde skal kommunen herefter vurdere, om der er grundlag for at yde anden form for hjælp efter den sociale eller anden lovgivning. Sagsbehandling Helhedsvurdering PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 35

38 14. Det følger af 5 i retssikkerhedsloven, at kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Kommunen skal ud fra en helhedsvurdering træffe afgørelse om, hvilket forsørgelsesgrundlag der er det rigtige i den konkrete sag. Kommunen skal træffe afgørelsen i forhold til alle de muligheder, der er for at få hjælp efter den sociale lovgivning, og ikke kun tage stilling til den ydelse, borgeren eventuelt konkret har søgt om. Kommunen kan således ikke nøjes med at behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til reglerne i lov om social pension. Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse, skal kommunen foretage en vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt. Kommunen skal skriftligt give pågældende, der har søgt om en social ydelse, besked om kommunens vurdering, se retssikkerhedslovens 6-7. Træffer kommunen afgørelse om, at borgeren skal have en anden form for hjælp end den, pågældende konkret har søgt om, har borgeren mulighed for at indbringe afgørelsen for det sociale nævn efter de almindelige klageregler. Oplysning af sagen 15. I retssikkerhedsloven er der fastsat regler for indhentelse af de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse i en sag, herunder også i sager om førtidspension. Der henvises til vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. Vedrørende indhentelse af fortrolige oplysninger m.v. inden for den sociale lovgivning, henvises endvidere til forvaltningsloven og straffeloven samt Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven fra Efter 10 i retssikkerhedsloven har personer, der søger om eller får hjælp efter den sociale lovgivning, pligt til at medvirke til sagens oplysning. Borgeren har pligt til at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre om eller hvilken hjælp, pågældende er berettiget til. Kommunen kan efter 12 i retssikkerhedsloven indhente de oplysninger, der er eller må anses for nødvendige for at behandle sagen. Kommunen kan pålægge offentlige myndigheder at give oplysninger og dokumentation. Udskrifter m.v. kan kræves uden betaling. Samtykke 16. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 36

39 Kommunen bør så vidt muligt indhente samtykke til at indhente oplysninger efter 12, stk. 1, i retssikkerhedsloven, selvom der uden samtykke kan afkræves oplysninger af både myndigheder og private. Kommunen skal oplyse borgeren om pligten til at give oplysninger, som er nødvendige for at afgøre sagen, og om kommunens adgang til at indhente oplysninger efter 12 i retssikkerhedsloven. Kommunen skal endvidere orientere om konsekvenserne af et manglende samtykke. Kommunen kan også sikre sig samtykke ved at oplyse borgeren om, at kommunen efter 12, stk. 3, i retssikkerhedsloven, vil indhente specifikke typer af oplysninger, som er nødvendige til brug for sagens behandling, hvis kommunen ikke inden for en vis frist hører nærmere fra pågældende. Borgeren bør formentlig have mindst 14 dage til at overveje spørgsmålet. Nægter borgeren at give samtykke, må sagen behandles på det foreliggende grundlag. I de tilfælde, hvor det er kommunen, der rejser pensionssagen, bør kommunen også forsøge at få samtykke til at indhente de nødvendige oplysninger i sagen. Hvis et samtykke ikke kan opnås i sådanne sager, hvor det er nødvendigt for myndigheden at træffe en afgørelse og dermed nødvendigt at indhente de relevante oplysninger, må kommunen se bort fra, at der i videst muligt omfang skal være indhentet et samtykke og alligevel indhente oplysningerne. Hvilke oplysninger skal indhentes 17. Det afhænger naturligvis af karakteren af den enkelte sag, hvor omfattende oplysninger der skal foreligge og eventuelt indhentes i forbindelse med behandlingen af sagen. I loven stilles der en række krav til hvordan grundlaget for afgørelser om førtidspension skal udformes og herunder hvilke oplysninger der skal indhentes og hvordan. I det følgende omtales reglerne for behandling af sager om førtidspension og herunder hvilke oplysninger, der bør foreligge, før en førtidspensionssag kan anses for tilstrækkelig dokumenteret. Grundlaget for afgørelser om førtidspension Loven: 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af 1) en redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, 2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med den pågældende, og dennes egen opfattelse af forholdene skal udtrykkelig være anført, 3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat, 4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 37

40 5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre. Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension. 18. Som nævnt i punkt 12 er hovedreglen, at kommunen først kan påbegynde en sag om førtidspension, når det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Tilsvarende stilles der i lovens 19 en række krav til selve grundlaget for en afgørelse om førtidspension uanset om der er tale om en tilkendelse eller et afslag. Kommunen skal udarbejde en redegørelse for den pågældendes ressourcer, og de muligheder der er for at anvende eller udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i et samarbejde med borgeren, og borgerens egen opfattelse af ressourcerne og mulighederne for at udvikle/anvende dem skal fremgå. I tilfælde af, at det ikke er muligt at forbedre arbejdsevnen, skal der redegøres herfor. Dette vil ofte kunne baseres på den dokumentation, der er indhentet i forbindelse med, at kommunen har truffet afgørelse om at påbegynde sagen. Men i de tilfælde, hvor borgeren har ansøgt om at få påbegyndt en sag om førtidspension, kan redegørelsen være ufuldstændig. På grundlag af denne redegørelse skal der udarbejdes en faglig forklaring - en dokumenteret vurdering på, om arbejdsevnen er varigt nedsat, og om det er i et sådant omfang, at den pågældende ikke vil kunne blive selvforsørgende, eller om vedkommende på trods af den nedsatte arbejdsevne må anses for at kunne blive selvforsørgende gennem beskæftigelse. Hvis det sidste er tilfældet, skal kommunen angive en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, som borgeren vil kunne udføre. Disse krav til dokumentationsgrundlaget skal være styrende for sagsbehandlingen, og dokumentationen skal fremgå af afgørelsen om tilkendelse eller afslag på førtidspension. Hensigten med kravene i lovens 19 er at opnå en større ensartethed i sagsbehandlingen, medinddragelse af borgeren, ligebehandling og et dokumenteret grundlag for den endelige afgørelse. Bekendtgørelsen: 6. Reglerne i bekendtgørelse nr. 543 af 28. maj 2002 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne finder anvendelse på sager om førtidspension herunder på sager, der skal genoptages, jf. 4, stk Dokumentationsgrundlaget for at påbegynde og behandle sager om førtidspension, jf. lovens 18-20, skal udarbejdes efter reglerne i bekendtgørelsen om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne. Stk. 2. Er dokumentationsgrundlaget, jf. stk. 1, ikke tilstrækkelig til at kunne opfylde de krav, der i lovens 19, stk. 1, stilles til grundlaget for en afgørelse om førtidspension, indhentes de nødvendige oplysninger. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 38

41 8. I sager, der påbegyndes efter anmodning, jf. lovens 17, stk. 1, 3. pkt., indhentes der ikke yderligere oplysninger. Grundlaget for afgørelse om førtidspension i disse sager skal udarbejdes efter reglerne i lovens 19, stk. 1, ud fra de foreliggende oplysninger. Arbejdsevnemetoden 19. Udformningen af dokumentationsgrundlaget for at træffe afgørelse om at påbegynde en sag om førtidspension efter lovens 18, og af grundlaget for afgørelser om førtidspension efter lovens 19, skal ske efter de regler, der er fastsat i arbejdsevne-bekendtgørelsen. Arbejdsevne-bekendtgørelsen indeholder regler for, hvordan en borgers ressourcer skal beskrives - herunder hvilke muligheder der er for at udvikle ressourcerne. Desuden indeholder arbejdsevne-bekendtgørelsen regler for, hvordan denne beskrivelse omsættes til en vurdering af pågældendes arbejdsevne. Arbejdsevne-bekendtgørelsen, der er udstedt i henhold til aktivloven, skal også anvendes ved behandling af sager om revalidering og fleksjob, og kan være blevet taget i anvendelse på et tidligere tidspunkt i det samlede sagsforløb, f.eks. i forbindelse med en sygedagpenge- eller kontanthjælpssag. Når sagen overgår til behandling med henblik på afklaring af spørgsmålet om førtidspension, vil der derfor ofte være opbygget et dokumentationsgrundlag efter de samme regler, som skal anvendes i sagen om førtidspension. Hvis det indhentede dokumentationsgrundlag ikke er tilstrækkeligt til at tage stilling til, om der kan påbegyndes en sag om førtidspension, skal den manglende dokumentation indhentes. Det dokumentationsgrundlag, der skal udarbejdes efter arbejdsevne-bekendtgørelsen, skal opbygges indtil det er tilstrækkeligt til at kunne opfylde de krav, der stilles i lovens 19, stk. 1, se 7, stk. 2 i bekendtgørelsen. Tilsvarende finder arbejdsevne-bekendtgørelsen anvendelse ved genoptagelse af sager om førtidspension, der er tilkendt efter de regler der gælder fra 1. januar 2003, sådan at dokumentationsgrundlaget bliver ajourført med de eventuelle forandringer, der kan være indtrådt. Er sagen om førtidspension påbegyndt på grundlag af borgerens ansøgning, skal der tages stilling til, om der kan tilkendes førtidspension eller ej ud fra de foreliggende oplysninger. De foreliggende oplysninger anvendes til udarbejdelse af borgerens ressourceprofil (se punkt 22) og til at udforme de krævede redegørelser og faglige forklaringer efter lovens 19, stk. 1. Hvis dokumentationsgrundlaget er tilstrækkeligt, og lovens betingelser for tilkendelse af førtidspension er opfyldt, tilkendes der førtidspension. Hvis dokumentationsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt, eller hvis der på det foreliggende grundlag ikke kan tages stilling til, i hvilket omfang arbejdsevnen er nedsat, gives der afslag på tilkendelse af førtidspension. I sådanne tilfælde skal kommunen herefter vurdere, om der er grundlag for at yde anden form for hjælp efter den sociale eller anden lovgivning. I sager om førtidspension, der påbegyndes, fordi det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved aktiverings-, revalidering-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger skal arbejdsevne-bekendtgørelsen også anvendes. I sager, hvor der f.eks. er tale om en akut livstruende sygdom uden behandlingsmuligheder, skal sagsbehandlingen PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 39

42 ske hurtigt. I disse sager vil det være åbenbart, at tage stilling til den pågældendes ressourcer, og derfor relativt enkelt at udforme den pågældende borgers ressourceprofil, idet kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Ressourceprofilen skal alligevel udformes, dels for at sikre at de relevante forhold er undersøgt og dels for at sikre den nødvendige dokumentation til brug for begrundelse og afgørelse For en uddybende vejledning om sagsbehandlingen vedrørende beskrivelse og vurdering af arbejdsevne henvises der til Socialministeriets publikation: "Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne", Arbejdsevne-bekendtgørelsen: 5. Kommunen vurderer arbejdsevnen, jf. 6-8, på grundlag af en samlet beskrivelse og vurdering af borgerens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sammenholdt med en vurdering af hvilke konkrete jobfunktioner, som borgeren kan varetage på arbejdsmarkedet. 20. Den helt centrale vurdering i sager om førtidspension er, om arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv, og om arbejdsevnen er så nedsat, at det ikke er muligt at blive selvforsørgende gennem beskæftigelse. Arbejdsevne-bekendtgørelsen fastsætter, hvordan arbejdsevnen skal beskrives og vurderes. Arbejdsevne vurderes ved at sammenholde en borgers ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer med de jobfunktioner, der er på arbejdsmarkedet, se 5 i arbejdsevnebekendtgørelsen. Arbejdsevnen kan således ikke vurderes uafhængigt af arbejdsmarkedet. Sagsbehandlingen består i at lave en beskrivelse og en vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer. Når der foreligger en samlet beskrivelse og vurdering, skal borgerens arbejdsevne vurderes ved at se på, om og på hvilken måde pågældendes ressourcer kan anvendes på arbejdsmarkedet. Borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer skal derfor beskrives og vurderes, indtil der er indhentet tilstrækkelig dokumentation til, at kommunen kan tage stilling til, om der resterer en arbejdsevne, der kan gøre beskæftigelse mulig eller ej. Hvis der i den forudgående sagsbehandling ikke er indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at det kan dokumenteres, at arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv, skal disse oplysninger indhentes. Selve beskrivelsen og vurderingen af ressourcer m.v. samt vurderingen af arbejdsevnen sker efter 6-8 i arbejdsevne-bekendtgørelsen, se punkt Beskrivelse og vurdering af ressourcer m.v. 21. Som hovedregel forudsætter påbegyndelse af en sag om førtidspension, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres. Når der skal tages stilling til, om der kan påbegyndes en sag om førtidspension, og når grundlaget for afgørelse om PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 40

43 førtidspension efter lovens 19 skal udarbejdes, arbejdes der videre med det foreliggende dokumentationsmateriale. Som følge af, at reglerne for beskrivelse og vurdering af arbejdsevne også skal anvendes i sager om revalidering og fleksjob, vil der ofte allerede være udarbejdet en ressourceprofil. I sådanne sager ajourføres ressourceprofilen og eventuelt manglende oplysninger indhentes. Er arbejdsevne-bekendtgørelsen ikke tidligere bragt i anvendelse i sagen, udarbejdes borgerens ressourceprofil fra grunden med henblik på at kunne vurdere borgerens arbejdsevne og træffe afgørelse om førtidspension. Det fremgår af 6-7 i arbejdsevne-bekendtgørelsen, hvilke elementer ressourceprofilen består af, og hvordan beskrivelsen/vurderingen skal foretages. 31. Afgørelse om førtidspension træffes af den myndighed, der efter loven har kompetence til at træffe afgørelse om førtidspension. Myndigheden har pligt til at sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Afgørelsen træffes ud fra en samlet vurdering af alle relevante oplysninger i sagen. Myndigheden har ansvaret for, at der træffes juridisk korrekte afgørelser, der er i overensstemmelse med pensionslovens regler og praksis på området. Det er de faktiske oplysninger om arbejdsevnen, som beskrevet og dokumenteret, der sammenholdt med lovens regler m.v., giver myndigheden grundlaget for at kunne træffe afgørelse om førtidspension. Arbejdsevnen vurderes på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer ved at sammenholde disse med de konkrete jobfunktioner, der findes i rimeligt omfang på arbejdsmarkedet, se punkt 10. Vurderingen forudsætter, at kommunen har et godt og bredt kendskab til de generelle arbejdsmarkedsforhold. Samarbejdet med arbejdsmarkedsaktørerne er også af central betydning dvs. arbejdsformidlingerne, beskæftigelseskonsulenter, arbejdsløshedskasser, de faglige organisationer, de lokale koordinationsudvalg og virksomhederne. Det er en kommunal forpligtigelse, at den fornødne viden og de nødvendige samarbejdsrelationer er til stede. Hvis det er dokumenteret, at borgeren har en arbejdsevne, som gør pågældende i stand til at varetage et arbejde på det ordinære arbejdsmarked, herunder efter overenskomsternes sociale kapitler, skal borgeren henvises til ordinær beskæftigelse. Hvis det er dokumenteret, at borgeren har en arbejdsevne, som ikke er tilstrækkelig til, at pågældende kan varetage et arbejde på det ordinære arbejdsmarked, men at arbejdsevnen kan forbedres, skal kommunen give tilbud om aktiviteter, der kan forbedre arbejdsevnen. Hvis det er dokumenteret, at borgeren har en arbejdsevne, der ikke kan forbedres, og som er tilstrækkelig til at pågældende kan varetage et fleksjob men ikke et job på normale vilkår, herunder efter overenskomsternes sociale kapitler, skal kommunen træffe afgørelse om visitation til et fleksjob. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 41

44 Hvis det er dokumenteret, at borgeren varigt ikke har en tilstrækkelig arbejdsevne til at kunne varetage et fleksjob, og det ikke er muligt at forbedre arbejdsevnen, skal kommunen træffe afgørelse om førtidspension. Det afgørende for tilkendelse af førtidspension er, om borgeren har en arbejdsevne, der gør pågældende i stand til at varetage et lønnet arbejde med henblik på selvforsørgelse dvs. kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår eller i fleksjob. Hvis det er dokumenteret, at borgeren ikke er i besiddelse af en tilstrækkelig arbejdsevne, har det ingen betydning, om borgeren er i stand til at varetage et ulønnet frivilligt socialt arbejde heller ikke efter tilkendelse af førtidspension. Kommunen kan i sin afgørelse beslutte, at en sag skal tages op til vurdering på et senere tidspunkt, der fastsættes af kommunen. Behovet for en afgørelse om ny vurdering kan især forekomme, når der er tale om pension til unge, og ved visse sygdomme der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb. Afgørelse om ny vurdering skal meddeles borgeren i forbindelse med afgørelsen om pension. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 42

45 Bilag 3. Udvalgte principafgørelser fra Ankestyrelsen: SM P-2-01: social pension - tilkendelse - følger efter tortur: Ankestyrelsen har behandlet nogle sager med henblik på afklaring af pensionsgraden af førtidspension til ansøgere, der lider af følger efter tortur. Sag nr. 1. En 32-årig flygtning fra Yemen med følger efter svær tortur i form af et posttraumatisk stresssyndrom og personlighedsændring samt fysiske problemer i form af muskelsmerter og smerter i lænd og specielt fødder med gangproblemer på grund af slag under fødderne, havde ret til mellemste førtidspension. Sag nr. 2. Der blev ligeledes tilkendt mellemste førtidspension til en 45-årig iransk flygtning- der siden 1991 har opholdt sig i Danmark- med følger efter svær tortur i form af posttraumatisk belastningsreaktion samt tiltagende hukommelses- og koncentrationsbesvær. Ansøger fremtrådte irritabel og mistroisk med tiltagende depressivitet på trods af behandling herfor. Der blev lagt vægt på de helbredsmæssige og sociale oplysninger samt oplysningerne om forløbet af behandlingen. SM P-14-02: pension revalideringsmuligheder - behandlingsmuligheder - tidspunkt for påbegyndelse af sag: Kommunen havde tilkendt mellemste førtidspension fra 1. august 2000 til en 53-årig ansøger, der i juli 2000 ved psykiatrisk speciallægeundersøgelse havde fået stillet diagnosen somatoform smertetilstand, som det efterfølgende viste sig ikke kunne behandles. Nævnet ændrede kommunens afgørelse, og fandt, at påbegyndelsestidspunktet skulle være den 1.januar 2000, hvor der forelå en vurdering fra revalideringsinstitution, som vurderede, at det var tvivlsomt om en psykologisk behandlingsindsats kunne øge ansøgerens muligheder for at gennemgå en arbejdsprøvning. Ankestyrelsen fandt, at det først kunne fastslås, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger havde været forsøgt, uden det var lykkedes at forbedre erhvervsevnen, da kommunen traf afgørelse herom. SM P-24-02: arbejdsindtægter - pension - blandet helbredsbetinget og social førtidspension- forsørgelsesbehov: En mand havde med virkning fra 1985 modtaget blandet helbredsmæssig og social pension begrundet i en svær karakterafvigelse, alkohol- og hashmisbrug samt depressioner. Der var ikke varige misbrugsrelaterede helbredsskader. Han havde forud for pensionstilkendelsen kun haft kortvarige ansættelser. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 43

46 I forbindelse med kommunens revision af sagen kom det frem, at manden i årene 1996 til 2001 havde arbejdet med varierende indtægter. I 2001 havde han opnået en arbejdsindtægt på kr. Ankestyrelsen tiltrådte kommunens og nævnets afgørelse om frakendelse af pensionen, idet mandens indtægter oversteg udelukkelsesgrænsen for behovsbestemt pension. Ankestyrelsen bemærkede samtidig, at kommunen i forbindelse med revision af pensionssagen burde have undersøgt mulighederne for at iværksætte aktiverings-, revaliderings, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, der kunne forbedre mandens erhvervsevne, idet de foreliggende oplysninger ikke gav grundlag for at antage, at han havde opnået en fuld erhvervsevne. SM P-22-03: pension - påbegyndelse af sag om førtidspension - ny lov: Der var ikke grundlag for at påbegynde sag om førtidspension, da alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger ikke havde været afprøvet. Ankestyrelsen lagde vægt på ansøgers unge alder og den forholdsvise nye uddannelse inden for kontorfaget, som han skulle kunne bestride med de helbredsmæssige gener han havde. Desuden var der mulighed for vægttab. SM P-4-04 : pension - ny lov ressourceprofil - borgeren anmoder om pension: Der kunne ikke træffes afgørelse om berettigelse til førtidspension eller vurdering af arbejdsevne, når der ikke var udfærdiget en ressourceprofil. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling og afgørelse i kommunen. SM P-7-04: begrundelse-pension -afslag - behandling på det foreliggende dokumentationsgrundlag: En 58-årig ufaglært kvinde fik afslag på pension efter behandling på det foreliggende grundlag. Der var klare helbredsmæssige skånehensyn, men ifølge ressourceprofilen var det ikke åbenbart, at ansøgeren ikke ville kunne komme til at forsørge sig selv ved indtægtsgivende arbejde i fleksjob. Arbejdsevnen var heller ikke nærmere belyst. Ankestyrelsen tilføjede, at kravet til beskrivelse af konkrete arbejdsfunktioner ved afslag på pension svækkes, når sagen behandles på det foreliggende dokumentationsgrundlag. SM P-8-04: pension - påbegyndelse af pensionssag - mangelfuld ressourceprofil: Kommunen havde ikke tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt sagen kunne overgå til behandling ( påbegyndelse) efter pensionsreglerne, da ressourceprofilen var mangelfuld. Det var i det konkrete tilfælde en væsentlig mangel ved ressourceprofilen, at der manglede oplysninger om baggrunden for ophør på arbejdsmarkedet, senest et kortvarigt PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 44

47 fleksjob. Der manglede blandt andet oplysninger fra arbejdsstederne om de opgaver, han havde haft, og hvad han ikke kunne klare og den nærmere begrundelse for ophøret. Kommunen burde have udsat afgørelsen med henblik på, at der blev udarbejdet en fyldestgørende ressourceprofil, som kunne danne grundlag for afgørelsen. Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til kommunen til ny behandling og afgørelse. Kommunen skulle indhente yderligere oplysninger til belysning af ressourcer og barrierer, således at der kunne foreligge en fyldestgørende ressourceprofil, der kunne anvendes som grundlag for en afgørelse. SM P-11-04: pension - påbegyndelse af sag om førtidspension: Der var ikke grundlag for at lade en sag overgå til behandling og stillingtagen til førtidspension, da alle aktiverings- og revalideringsmæssige foranstaltninger ikke havde været afprøvet, selvom ansøger var fyldt 65 år. Der blev lagt vægt på, at ansøger havde været i beskæftigelse i 23 år og helt frem til februar Helbredsmæssigt var der let slidgigt, der var alderssvarende samt en nykonstateret sukkersyge, de blev behandlet med diæt og motion. Samtidig blev det bemærket, at kravet i loven om foranstaltninger i form af aktivering eller revalidering bestod uafhængig af alder, og at foranstaltningerne ikke behøvede at være et længerevarende forløb. Ankestyrelsen lagde herefter til grund, at ansøgers alder og helbredsmæssige tilstand ikke var til hinder for revalideringsmæssige foranstaltninger, der ville forbedre arbejdsevnen, således at hun igen ville kunne få tilknytning til arbejdsmarkedet, eventuelt inden for kontorfaget. SM P-19-04: pension - alvorlig sygdom - ung alder varighedskriteriet - usikkert forløb: En 21-årig mand fik en alvorlig kræftlidelse med et usikkert forløb. Forskellige former for behandling blev forsøgt. Et halvt år efter at sygdommen startede, søgte han om førtidspension, men fik afslag under henvisning til, at han var under behandling, hvorfor det ikke var muligt at fastslå, om tilstanden var varig. Ankestyrelsen fandt, at kommunen burde have behandlet sagen om førtidspension med hensyntagen til undtagelsen fra varighedskriteriet. Efter omstændighederne tilkendte Ankestyrelsen førtidspension fra den 1. i måneden efter, at kommunen havde truffet afgørelse. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 45

48 SM P-35-04: pension - ny vurdering kontrol - ingen alvorlig lidelse - ikke uforudsigeligt forløb: Kronisk smertesyndrom kunne ikke anses som en alvorlig lidelse med et uforudsigeligt forløb. Der kunne derfor ikke tilkendes førtidspension med kontrol. SM P-36-04: ugyldighed pension ressourceprofil - sagsbehandlers opgave: Ressourceprofilen skal udarbejdes af sagsbehandleren i kommunen i samarbejde med borgeren i en fremadrettet proces. Hvis ressourceprofilen ikke er udarbejdet af sagsbehandleren, lider den af sådanne mangler, at den ikke kan bruges som grundlag for en gyldig afgørelse om førtidspension. Ankestyrelsen lagde vægt på, at udarbejdelse af ressourceprofilen er en myndighedsopgave, som ikke kan uddelegeres. SM P-8-05: varighed pension behandlingsmuligheder - personlighedsforstyrrelse: Afslag på førtidspension til en 33-årig ansøger uden uddannelse og uden væsentlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Ansøger led af en uspecificeret personlighedsforstyrrelse med dyssociale træk med lav frustrationstærskel, emotionel labilitet med lav sårbarhedstærskel med manglende socialt funktionsniveau til følge. Der var ikke dokumentation for en varig nedsættelse af arbejdsevnen i et omfang, der kunne give ret til førtidspension. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke hos ansøger var dokumenteret fysiske eller psykiske lidelser, der skulle forhindre ham i at medvirke til medicinsk og /eller psykologisk behandling samt foranstaltninger med henblik på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Der blev endvidere lagt vægt på, at ansøger havde ønsket førtidspension siden 1993 og ikke havde ment sig i stand til at deltage i foranstaltninger med henblik på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Han havde afvist at deltage i nogen form for behandling. Ansøgers unge alder talte heller ikke for pension. SM P-9-05: pension arbejdsevnebegrebet - angivelse af konkrete jobfunktioner: PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 46

49 Afslag på førtidspension til en 42-årig ansøger, der var tidligere stofmisbruger. Hun havde ikke væsentlige fysiske begrænsninger i arbejdsevnen, og der var ingen fysiske følger efter misbruget. Ansøger havde været i metadonbehandling siden i 1993, og misbruget var ophørt. Der havde ikke været gjort forsøg på at hjælpe ansøger til igen at blive selvforsørgende, eventuelt ved beskæftigelse på særlige vilkår. Ansøgers alder talte heller ikke for pension. Kommunen havde i sin afgørelse anført, at ansøger burde kunne blive ansat som ufaglært med let fysisk, ukompliceret arbejde på nedsat tid med de nødvendige skånehensyn. Arbejdet skulle foregå under rolige, ikke-stressende forhold og burde ikke indebære ansvarsfuld psykisk involvering. Som eksempler var nævnt pakning af diverse varer, lettere montagearbejde og medhjælp inden for servicefagene. Ankestyrelsen fandt, at dette i tilstrækkelig grad opfyldte kravet i arbejdsevnebekendtgørelsen om, at kommunen ved vurderingen af arbejdsevnen skulle omsætte ressourceprofilens elementer til konkrete jobfunktioner, der skulle findes i et rimeligt omfang på arbejdsmarkedet. SM P-12-05: arbejdsprøvning - social pension ressourceprofil - beskrivelse af funktionsniveau: Afslag på førtidspension til en 31-årig ufaglært ansøger med følger efter piskesmældslæsion. Ankestyrelsen fandt det efter en samlet faglig vurdering dokumenteret, at ansøger kunne blive selvforsørgende ved fysisk let arbejde, som ikke krævede koncentration og indlæring, f.eks. ved lette fysiske opgaver, der forudsatte gode sociale kompetencer med udgangspunkt i ansøgers interesse. Ankestyrelsen lagde særligt vægt på, at ansøger ifølge alle udtalelser fungerede særdeles godt socialt både arbejdsmæssigt og privat, og at hun kunne klare meget lette opgaver i et vist omfang. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at ansøger var blevet visiteret til fleksjob i april Der forelå ikke oplysninger om helbredsmæssige ændringer. Ankestyrelsen fandt, at der ved den seneste arbejdsprøvning ikke blev taget hensyn til ansøgers kompetencer og interesser og til de begrænsninger, der var dokumenteret ved tidligere arbejdsprøvninger. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 47

50 SM P-18-05: førtidspension - tidligere fleksjob - flere skånehensyn - flere arbejdsprøvningsforsøg: Det kunne ikke på forhånd anses for udelukket, at ansøger igen ville kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde i et nyt fleksjob. Dette gjaldt, selvom der var sket en betydelig forværring af helbredstilstanden siden visiteringen til fleksjob. Ansøger burde derfor have deltaget i et eller flere særligt tilrettelagte arbejdsprøvningsforsøg, inden der kunne træffes afgørelse om eventuel ret til førtidspension. SM P-19-05: dokumentation ressourceprofil førtidspension - ufuldstændigt oplysningsgrundlag: Det var ikke muligt at vurdere, om de refererede oplysninger i en ressourceprofil var dækkende for ansøgers situation. Den kommunale pensionsmyndighed og nævnet skulle forholde sig til alle relevante oplysninger i sagen og ikke kun til de oplysninger, der var refereret i ressourceprofilen. Myndighederne havde truffet afgørelse på et ufuldstændigt grundlag ved ikke at indhente fyldestgørende oplysninger om bl.a. de helbredsmæssige og sociale forhold samt arbejdsprøvningsforsøg. SM P-20-05: arbejdsprøvning sagsoplysning - pensionsberettigelse: Kommunen havde pligt til at iværksætte arbejdsprøvning eller lignende med henblik på udredning af arbejdsevnen, da pensionsansøgeren kun havde haft ganske sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet de sidste 38 år. SM P-28-05: førtidspension arbejdsprøvning inddragelse - kortvarig tilknytning til arbejdsmarkedet: En 53-årig kvinde, der inden for de sidste 30 år kun havde haft kortvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, var ikke berettiget til førtidspension. Der var ikke dokumentation for, at arbejdsevnen ikke kunne forbedres og det fandtes ikke åbenbart formålsløst at foretage en arbejdsprøvning. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 48

51 SM P-3-06: arbejdsløshedsdagpenge førtidspension - nedsættelse af arbejdsevnen - omfang: Afslag på pension til en 60-årig ufaglært kvinde med svært håndeksem. Kvinden havde stillet sig til rådighed for arbejdsmarkedet og modtog dagpenge fra sin A-kasse. Hun havde mange ressourcer, der kunne anvendes på arbejdsmarkedet. Ankestyrelsen fandt det derfor ikke dokumenteret, at arbejdsevnen var varigt nedsat i et omfang, der udelukkede, at hun kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, eventuelt ved støttet beskæftigelse, herunder fleksjob. SM P-9-06: fængsel førtidspension arbejdsprøvning misbrug alkohol - ikke udført: En 38-årig mand, der stort set ikke havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet, var ikke berettiget til førtidspension. Uanset hans misbrug og kriminalitet var det ikke på forhånd åbenbart, at der ikke var muligheder for forbedring af arbejdsevnen. SM P-13-06: førtidspension - posttraumatisk belastningsreaktion - foreliggende grundlag - tortur: Der var ret til førtidspension for en 48-årig flygtning med posttraumatisk belastningsreaktion efter udsættelse for tortur. Tilstanden var vedvarende præget af angst, smerter, isolation og udtrætning, og det var lægeligt vurderet, at tilstanden var varig, og at arbejdsprøvning måtte anses for formålsløs. Der blev yderligere lagt vægt på, at forsøg på revalidering siden 1993 ikke havde gjort det muligt for ansøgeren at få kontakt med arbejdsmarkedet. SM P-3-07: førtidspension inddragelse - yderligere arbejdsprøvning: Der kunne ikke tilkendes førtidspension til en 49-årig kvinde, der ikke havde været på arbejdsmarkedet i 19 år. Ansøger havde ikke nogen uddannelse og talte ikke dansk. Hun var ikke motiveret for beskæftigelse. Det kunne ikke anses for udelukket, at arbejdsevnen kunne forbedres. Det var derfor ikke åbenbart formålsløst at foretage ny arbejdsprøvning. Seneste arbejdsprøvning var foretaget i SM D-7-05: dagpenge - nye oplysninger - retlig mangel ressourceprofil - konkret væsentlighed: PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 49

52 En kvinde, der modtog dagpenge siden november 2000, havde ret til yderligere forlængelse efter september Det var en retlig mangel, at kommunen ikke havde udarbejdet ressourceprofil efter arbejdsevnebekendtgørelsen forud for afslag på at forlænge udbetaling af sygedagpenge. Den retlige mangel var dog ikke væsentlig i den konkrete situation og medførte ikke, at afgørelsen var ugyldig. Der blev lagt vægt på, at ressourceprofilen ikke kunne være blevet særligt fyldestgørende på daværende tidspunkt, hvor der var stor usikkerhed om diagnose og mulighed for behandling, og hvor kvinden på grund af undersøgelser ikke kunne medvirke til samtale om sin situation og planlægning af arbejdsprøvning på revalideringsinstitution og dermed nærmere afklaring. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der efterfølgende var udarbejdet en ressourceprofil, idet det dog indgik i vurderingen, at ressourceprofilen tog sigte på at belyse den fremtidige situation. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 50

53 Bilag 4. Måleskema Skabelon til måleskema til undersøgelse af kommunernes praksis Bevillingssager Identifikation af sagen Kommune Kommune nr. Sagsnr. Sagsbehandler (initialer) 1. Grundoplysninger 1.1. Borgerens fødselsdato 1.2. Køn 1. Mand 2. Kvinde 2. Oplysninger om kommunens afgørelse 2.1. Dato for kommunens afgørelse? 1. Dato 2. Uoplyst Evt. bemærkninger: 2.2. Hvad går kommunens afgørelse ud på? 1. Tilkendelse af førtidspension - sagen påbegyndt efter pensionslovens 17, stk. 1, 2.og 3. pkt. 2. Tilkendelse af førtidspension - sagen påbegyndt efter pensionslovens 18 Evt. bemærkninger PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 51

54 3. Den materielle vurdering af kommunens afgørelse 3.1. Er afgørelsen samlet set rigtig? 1. Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis 2. Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag Bemærkninger: 3.2. I hvilket omfang er sagen oplyst? 1. Ingen oplysninger mangler 2. Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler 3. Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler 4. Afgørende oplysninger mangler Bemærkninger: 3.3. Hvis væsentlige/afgørende oplysninger mangler, angiv hvilke 1. lægelige oplysninger 2. beskrivelse af arbejdsprøvning 3. beskrivelse af funktionsevne 4. Andet PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 52

55 3.4. Er relevante behandlingsmuligheder udtømte? 1. Ja 2. Nej Bemærkninger: 3.5. Hvilke foranstaltninger har været iværksat med henblik på at afklare/forbedre arbejdsevnen? 1. Omplacering/arbejdspladsfastholdelse 2. Aftalebaseret skånejob, hjælpemidler, personlig assistent 3. Aktivering/arbejdsprøvning 4. Revalidering 5. Fleksjob 6. Andet Bemærkninger: 3.6. Er der tilstrækkelig dokumentation for, at arbejdsevnen er varigt nedsat? 1. Ja 2. Nej Bemærkninger: 3.7. Hvis ja til 3.6 er nedsættelsen så omfattende at borgeren ikke kan blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde? 1. Ja 2. Nej Bemærkninger: PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 53

56 3.8. Hvis nej til 3.6 er der tale om en alvorlig lidelse med et usikkert forløb undtagelse fra varighedskriteriet (vejledning om social pension nr. 105 af 23. oktober 2002, pkt. 11 og 31) 1. Ja 2. Nej Bemærkninger: 4. Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler 4.1. Er den lovpligtige sagsbehandlingsmetode (ressourceprofilen) anvendt? 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej Bemærkninger: 4.2. Hvis nej til 4.1. medfører manglen afgørelsens ugyldighed? 1. Ja 2. Nej Bemærkninger: 4.3. Har borgeren fået afgørelse om, hvilken dato pensionssagen er påbegyndt? 1. Ja 2. Nej Bemærkninger: 4.4. Har borgeren fået tilbud om et møde, jf. lov om social pension 20, stk. 3? 1. Ja 2. Nej Bemærkninger: 4.5. Hvis nej til 4.4. medfører manglen afgørelsens ugyldighed? 1. Ja PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 54

57 2. Nej Bemærkninger: 4.6. Er der truffet afgørelse inden 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. pensionslovens 21? 1. Ja 2. Nej Bemærkninger: 5. Vurdering af formelle regler i øvrigt 5.1. Hvilken form har afgørelsen? 1. Skriftlig afgørelse 2. Skriftligt notat i kommunens journal 3. Anden form Bemærkninger: 5.2. Fremgår det, hvilken afgørelse der er truffet? 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej Bemærkninger: 5.3. Fremgår det, med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet? 1. I høj grad PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 55

58 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej Bemærkninger: 5.4. Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger om formaliteten? 1. Ja 2. Nej Bemærkninger: PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 56

59 Bilag 5. Kommunernes bemærkninger Nævnet har ved brev af 27. maj 2008 fremsendt den foreløbige rapport til høring i de involverede kommuner. Nævnet har modtaget skriftlige høringssvar fra 4 kommuner, og der er den 11. juni 2008 afholdt dialogmøde med repræsentanter for de involverede kommuner. Nævnet har givet tilbagemeldinger til de kommuner, der har haft bemærkninger til enkelte sager. Kommunernes generelle bemærkninger til den foreløbige rapport: Kommunerne tilkendegav, at de har været presset i 2006 og 2007 som følge af kommunalreformen. Dels på grund af en sagsophobning og dels på grund af arbejdet med at finde en fælles praksis efter samlingen af flere kommuner til en kommune og/eller med at finde nye måder at organisere arbejdet på i forbindelse med opdelingen af opgaverne på henholdsvis jobcenter og ydelseskontor. Kommunerne tilkendegav at det kan være svært at finde arbejdspladser, der vil medvirke til arbejdsprøvning. Kommunerne tilkendegav, at der allerede er iværksat mange tiltag i kommunerne i form af undervisning, sparring og formalisering af samarbejdet afdelingerne mellem. Det er kommunernes overbevisning, at en del af de forhold, som rapporten påpeger, er løst eller vil blive løst som følge af disse tiltag. Kommunerne efterspørger mere generelle retningslinier fra nævnene, enten i form af egentlig undervisning, nyhedsbreve eller lignende. Kommunerne er enige i, at det er et generelt problem at der i sagerne ikke har været tilstrækkelig skriftlig dokumentation for at arbejdsevnen har været væsentligt og varigt nedsat. Kommunerne finder dog, at tilkendelse af pension har været korrekt i relation til de pågældende borgeres funktionsniveau. Emner, der i øvrigt blev drøftet på dialogmødet: Tilkendelse af førtidspension kræver generelt, at der både foreligger en lægelig afklaring af den pågældendes helbredsmæssige gener samt en afklaring af den pågældendes arbejdsevne i form af en eller flere relevante arbejdsprøvninger mv. De tiltag, der iværksættes skal være individuelle og konkret målrettet til den pågældende persons helbredsmæssige situation og forudsætninger. Der skal foreligge en detaljeret skriftlig beskrivelse af de foranstaltninger, der er foretaget til afklaring af arbejdsevnen, herunder formålet med afklaringen, om personen medvirkede til afklaringen, arbejdsopgaver, timeantal og arbejdspladsens vurdering af den pågældendes arbejdsindsats. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 57

60 Der kan ikke siges noget om, hvor gamle de lægelige oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen, må være. De lægelige oplysninger skal dog være så nye, at det er sandsynligt, at de giver et retvisende billede af den pågældendes helbredsmæssige gener på tidspunktet for kommunens afgørelse. Vurderingen af, om behandlingsmulighederne er udtømte, er en helhedsvurdering af de lægelige oplysninger samt sagens øvrige omstændigheder, herunder en vurdering af hvor klar og entydig eksempelvis en speciallægeerklæring er. En speciallægeerklæring er derfor ikke nødvendigvis tilstrækkelig til dokumentation for at behandlingsmulighederne er udtømte. Vurderingen af, om den pågældende kan arbejdsprøves eller om det vil forværre den pågældendes helbredsmæssige tilstand, er ligeledes en helhedsvurdering af de lægelige oplysninger samt sagens øvrige omstændigheder. Kommunerne skal være mere konkrete i deres anmodninger om statusattester, speciallægeerklæringer m.v. Afslutning: Kommunernes opmærksomhed blev henledt på retssikkerhedslovens 79 a, hvorefter kommunalbestyrelsen skal behandle nævnets undersøgelse på et møde. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen ikke kan uddelegere denne kompetence til en fagforvaltning. Nævnet afventer resultatet af praksisundersøgelsens behandling i kommunalbestyrelsen, herunder hvilke tiltag, der agtes iværksat som følge af undersøgelsens konklusioner. Der blev afslutningsvis redegjort for det videre forløb, herunder indarbejdelse af kommunernes bemærkninger i bilag 5. Den endelig rapport fremsendelse til kommunerne og offentliggørelse. PRAKSISUNDERSØGELSE 2008 FØRTIDSPENSION 58

61 Statsforvaltningen Syddanmark Storetorv Aabenraa Tel