Bilag 2A: Undervisningsfag

Transkript

1 Bilag 2A: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: billedkunst, biologi, dansk klassetrin og klassetrin, engelsk, fransk, fysik/kemi, geografi, historie, håndværk og design. Modulbeskrivelser billedkunst... 4 MODUL 1: Billedfaglige praksisformer... 4 MODUL 2: Visuelt kulturprojekt... 6 MODUL 3: Visuelle medier og kommunikation... 9 Prøven i undervisningsfaget Billedkunst Kompetencemål for undervisningsfaget billedkunst. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser biologi MODUL 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde MODUL 2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse MODUL 3: Menneske, sundhed, miljø og natur udvikling af elevers handlekompetence Prøven i undervisningsfaget Biologi Kompetencemål for undervisningsfaget biologi. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser dansk, klassetrin MODUL 1: Mundtlighed og mundtlig tekstproduktion MODUL 2: Skriftsprogstilegnelse MODUL 3: Sprog og genrer MODUL 4: Tekstmodaliteter Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser dansk, klassetrin MODUL 1: Mundtlighed og undervisning i mundtlighed MODUL 2: Literacy MODUL 3: Fiktive tekster MODUL 4: Multimodale tekster Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser engelsk MODUL 1: Sprog og sprogbrug MODUL 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder MODUL 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen, klassetrin Side 1 af 175

2 MODUL 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen, klassetrin Prøven i undervisningsfaget Engelsk klassetrin Prøven i undervisningsfaget Engelsk klassetrin Prøven i undervisningsfaget engelsk. Dispensation Kompetencemål for undervisningsfaget engelsk klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Kompetencemål for undervisningsfaget engelsk klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser fransk MODUL 1: Interkulturel kommunikation MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som fremmedsprog MODUL 3: Mundtlig og skriftlig sprogfærdighed Prøven i undervisningsfaget Fransk Prøven i undervisningsfaget fransk. Dispensation Kompetencemål for undervisningsfaget fransk. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser fysik/kemi MODUL 1: Fysik/kemi - Elevers læring om Universet fra atom til kosmos MODUL 2: Fysik/kemi Elevers læring om energi, teknologi og innovation MODUL 3: Tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i fysik/kemi Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi Bekendtgørelsestekst for undervisningsfaget fysik/kemi. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser fysik/kemi. Dispensation MODUL 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Dispensation MODUL 3: Tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i fysik/kemi. Dispensation Prøven i undervisningsfaget fysik/kemi. Dispensation Modulbeskrivelser geografi MODUL 1: Geografi - en verden i forandring MODUL 2: Geografi - den nære omverden MODUL 3: Omverdensforståelse i en globaliseret verden Prøven i undervisningsfaget Geografi Kompetencemål for undervisningsfaget geografi. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser historie MODUL 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie MODUL 2: Historieundervisning, læring og verdens historie MODUL 3: Fortolkning og formidling i historie Prøven i undervisningsfaget Historie Kompetencemål for undervisningsfaget historie. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser håndværk og design Side 2 af 175

3 MODUL 1: Håndværk, læring og design MODUL 2: Design, kultur og didaktik MODUL 3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design Kompetencemål for undervisningsfaget håndværk og design. Bekendtgørelsen bilag Side 3 af 175

4 Modulbeskrivelser billedkunst MODUL 1: Billedfaglige praksisformer Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedkundskab og billedpræsentationer, som afspejler den visuelle kultur og til at anvende billedsamtale til at kvalificere elevers billedsprog og fagsprog. Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i såvel analoge som digitale billeder. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. De centrale indholdsområder er: Visuel produktion og kommunikation, billedsamtale, billedsproglig bevidsthed, elevers billedsproglige udvikling, æstetisk læring og sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse samt visuel didaktik. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori om Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Æstetik, æstetisk læring og kreativitet Nyere forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik samt på viden om Kunstneriske arbejdsmetoder Billedfagets historie. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. (1) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.(2) Side 4 af 175

5 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. (4) Færdighedsmål: Den studerende kan anvende forskellige materialer og teknikker til billedfremstilling, (1) analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne billedproduktive erfaringer med henblik på differentieret undervisning i folkeskolen. (1) anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer, (1) analysere forskellige analoge og digitale billedmedier, (2) Vidensmål: Den studerende har viden om billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder, varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer, visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser, identificere billeders og visualiseringers forskellige visuel og æstetisk læring, læringspotentialer, (2) begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning, (4) analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger. (4) tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på forskellige alderstrin og i forskellige typer billedforløb. (4) centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning, fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv. forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt erkendelse. Modulets relation til praksis Der knyttes i det omfang, det er muligt an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter: Planlægning, gennemførelse og evaluering af mindre undervisningsforløb/undervisningsaktiviteter Vurdering af elevprodukter med henblik på udvikling af elevers billedsproglige udtrykskompetence Samarbejde med og/eller studiebesøg i felten, f.eks. billedskoler, Børnekulturens Netværk, skoletjeneste, LearningMus etc. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer - i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, workshops, arbejde on location ifm. ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser introduktion til analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde vejledning og sparring (ifm billedproduktive processer skitsebog og portfolio og studieprocesser) evaluering Side 5 af 175

6 Kategori studiebesøg og feltobservationer på skoler, udstillingssteder mm teoretisk og praktisk forberedelse til undervisningen i både studiegrupper og individuelt udarbejdelse af studieprodukter (75 at.) og løsning af opgaver udarbejde skitsebog og portfolio Kategori individuelt fordybelsesarbejde udvikling af skitsebog litteratursøgning og læsning individuelt arbejde med analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde studieaktiviteter i studiegrupper studievejledning Kategori 4 5 studiebesøg og deltagelse i foredrag og workshops på andre uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner udveksling, sparring og feedback evaluering af gruppens og eget arbejde holdmøder Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder nedenstående studieprodukter. Produkterne skal godkendes af underviseren. Den studerende udarbejder, udstiller og præsenterer et selvstændigt og eksperimenterende fordybelsesarbejde med faglig respons fra medstuderende. Arbejdet inkluderer en fyldig dokumentation af arbejdsprocessen. Opgaven er individuel. Arbejdsomfang svarer til ca. 20 timers arbejde. Den studerende udarbejder en tematisk billedopgave, som både rummer analogt og digitalt billedarbejde. I sammenhæng med opgaven arbejdes med billedkategorisering. Udarbejdes i gruppe på 2-3 studerende. Omfang: 25 billeder, hvoraf 5 udvælges til færdig præsentationsserie. Fagdidaktisk opgave: Præsentation af et begrundet undervisningsforløb og udarbejdelse af en refleksionstekst på 2-3 sider. Udarbejdes i grupper på 3 studerende. Der arbejdes med responsgrupper. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget billedkunst. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 2: Visuelt kulturprojekt Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kulturpædagogik. Side 6 af 175

7 Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling, kategorisering og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation samt visuel didaktik. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Innovation og entreprenørskab It og medier i læreprocesser Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.(2) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer. (3) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. (4) Færdighedsmål: Den studerende kan analysere forskellige analoge og digitale billedmedier, (2) anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle fænomener, og (2) Vidensmål: Den studerende har viden om visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser, visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner og forstå billeder og visuelle informationer i den synsmåders betydning for billeders skiftende visuelle kultur, de er en del af, (2) indhold og udtryk, anvende konkrete skitseringsmetoder og visuelle notationsformers betydning i innovative modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling processer, og facilitere forandringsprocesser, (3) Side 7 af 175

8 anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og sociale mediers visuelle læringspotentialer og samarbejdsprocesser og (3) analysere visuelle didaktiske problemstillinger med metoder til udvikling af kreativitet og innovation afsæt i egne æstetiske, innovative og samt æstetisk læring. entreprenante arbejdsformer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen. (3) analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner og et uddannelses- og dannelsesperspektiv og (4) udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på billedfeltets kulturskabende og tværs af genrer, metoder og billedformer og (4) erkendelsesmæssige betydning, herunder billeder som sprog, og Modulets relation til praksis Der knyttes i det omfang, det er muligt an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter: Planlægning, gennemførelse og evaluering af mindre undervisningsforløb/undervisningsaktivitet med et innovativt sigte Vurdering af elevprodukter med henblik på udvikling af elevers billedsproglige udtrykskompetence Samarbejde med og/eller studiebesøg i felten: Billedskole, Børnekulturens Netværk, Skoletjeneste, LearningMus, organisationer eller bevægelser etc. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, workshops, arbejde on location ifm. ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser arbejde on location ifm. ekskursioner og studietur introduktion til analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde vejledning og sparring evaluering Kategori studiebesøg og feltobservationer på skoler, udstillingssteder m.m. teoretisk og praktisk forberedelse til undervisningen i både studiegrupper og individuelt udarbejdelse af studieprodukter (75 at.) og løsning af opgaver udarbejde portfolio/ visuelt studiedokumenterende materiale Kategori kooperativt, webbaseret arbejde med visuelle fænomener litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-platforme og programmer inden for modulets fagområde studieaktiviteter i studiegrupper Kategori 4 5 studiebesøg og deltagelse i foredrag og workshops på andre uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner udveksling, sparring og feedback Side 8 af 175

9 evaluering af gruppens og eget arbejde Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder nedenstående studieprodukter. Produkterne skal godkendes af underviseren. Den studerende udarbejder et visuelt kulturprojekt, der indeholder innovative elementer med dertil hørende digital præsentation på 10 slides. Arbejdet foregår i grupper på tre studerende. Grupperne yder gensidig faglig respons på hinandens produkt og præsentation. I tilknytning til det visuelle kulturprojekt udarbejdes i grupper en faglig, teoretisk begrundet opgave på 2-3 sider, hvor der reflekteres over relevante problemstillinger. Der reflekteres over, hvordan et tilsvarende projekt kan relatere sig til skolen. På baggrund af en studietur/studieuge udarbejdes en visuel opgave, der efterfølgende udstilles på studiet. Opgaven laves individuelt eller i grupper på 2-3 studerende. Underviseren udarbejder en opgavebeskrivelse, hvoraf krav til opgavens indhold og omfang fremgår. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget billedkunst. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 3: Visuelle medier og kommunikation Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at give den studerende kompetence til at undervise i visuel kommunikation, billedsamtaler og intentionelt arbejde med billeder og visuelle fænomener. Den studerende arbejder produktivt og receptivt med visuelle medier og kommunikation i samspillet med den sociale kontekst. I modulet indgår billedkommunikative problemstillinger, billedsamtaler og didaktisk design. De centrale indholdsområder er: Visuel kommunikation med digitale, analoge og sociale medier, visuelt materiale og visuelle fænomener i en multimodal og social kontekst. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori og viden om: It og medier i læreprocesser Visuel kommunikation og semiotik Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi Visual Literacy Billedfaget og fagdidaktik Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Side 9 af 175

10 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser Færdighedsmål: Den studerende kan producere billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer, (1) Vidensmål: Den studerende har viden om billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier, anvende billedkommunikation inden for forskellige tema-og fagområder og (1) varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder og anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer. (1) varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer. analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. (2) gennemføre undersøgende og eksperimenterende billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt, (3) analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv og (4) Synsmåders betydning for afkodning og analyse af billeder undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende arbejdsmetoder til billedfremstilling, fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner og analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer (4) udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på tværs af genrer, metoder og billedformer og (4) Videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder billedfeltets kulturskabende og erkendelsesmæssige betydning, herunder billeder som sprog, og Side 10 af 175

11 Modulets relation til praksis Der arbejdes løbende med fagdidaktiske spørgsmål i relation til undervisningens emner. Desuden knyttes der an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter afhængigt af de konkrete muligheder: Udarbejdelse af begrundede og reflekterede undervisningsforløb Gennemførelse og evaluering af mindre undervisningsforløb/undervisningsaktivitet inkl. billedsamtale med en gruppe elever Undersøgelse af børns og unges mediekultur i spændingsfeltet mellem undervisnings- og fritidsfeltet Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer - i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, arbejde on location ifm. ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser introduktion til analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde vejledning og sparring evaluering Kategori studiebesøg og feltobservationer på skoler, udstillingssteder mm teoretisk og praktisk forberedelse til undervisningen i både studiegrupper og individuelt udarbejdelse af studieprodukter og løsning af opgaver Kategori individuelt fordybelsesarbejde litteratursøgning og læsning individuelt arbejde med analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde studieaktiviteter i studiegrupper studievejledning Kategori 4 5 studiebesøg og deltagelse i foredrag og workshops på andre uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner udveksling, sparring og feedback evaluering af gruppens og eget arbejde holdmøder Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder nedenstående studieprodukter. Produkterne skal godkendes af underviseren. Med udgangspunkt i en specifik billedfaglig problemstilling skal den studerende udarbejde et forslag til et læremiddel. Forslaget kan være analogt og digitalt og skal præsenteres på holdet. Omfanget skal svare til et opslag i en fysisk tekst eller tre forbundne normalsider eller 5 slides i et digitalt læremiddel. Ved præsentationen skal de studerende visuelt dokumentere deres arbejdsproces og inddrage eksempler på brugerundersøgelser. Produktet udarbejdes i grupper på 3 studerende. Den studerende skal dokumentere en undersøgelse af et selvvalgt socialt medie, vise udkast til intervention på det sociale medie samt det færdige produkt. Med afsæt i dette arbejde udarbejdes en fagdidaktisk synopse på 3 sider, som består af et skitseret undervisningsforløb med begrundede Side 11 af 175

12 overvejelser over formål, faglige og didaktiske problemstillinger, udvikling af elevers billedkompetencer og evaluering. Opgaven er individuel. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget billedkunst. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Side 12 af 175

13 Prøven i undervisningsfaget Billedkunst Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1. delprøve og 2. delprøve. 1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, hvor den studerende præsenterer et selvvalgt og godkendt praktisk, eksperimenterende billedprojekt, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en synopsis, som behandler en selvvalgt lærerfaglig problemstilling, der peger ind i flere af fagets kompetenceområder. Den studerende skal inddrage elementer hentet fra skolens praksis. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 13 af 175

14 Kompetencemål for undervisningsfaget billedkunst. Bekendtgørelsen bilag 2. Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og fagoverskridende sammenhænge Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse omhandler billedfremstilling i analoge og digitale medier såvel i faglige som tværfaglige sammenhænge. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, og at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende forskellige materialer og teknikker til billedfremstilling, analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne billedproduktive erfaringer med henblik på differentieret undervisning i folkeskolen. anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer, producere billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer og Vidensmål: Den studerende har viden om billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder, varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer, billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier og anvende billedkommunikation inden for forskellige tema- og fagområder. varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder. Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse omhandler anvendelse af billedanalytiske metoder inden for analoge og digitale billeder. Side 14 af 175

15 Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere forskellige analoge og digitale billedmedier, Vidensmål: Den studerende har viden om visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser, identificere billeders og visualiseringers forskellige læringspotentialer, visuel og æstetisk læring, forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af, synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk, anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle fænomener, og visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner og analysere visuelle didaktiske problemstillinger med synsmåders betydning for afkodning og analyse af afsæt i egne analoge og digitale se- og billeder. synserfaringer med henblik på læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer omhandler anvendelse af billedfaglige metoder i fysiske og digitale læringsomgivelser. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer. Side 15 af 175

16 Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser, visuelle notationsformers betydning i innovative processer, gennemføre undersøgende og eksperimenterende billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt, anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser og undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende arbejdsmetoder til billedfremstilling, sociale mediers visuelle læringspotentialer og analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen. metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring. Kompetenceområde 4: Visuel didaktik omhandler kombination af det billedfaglige og didaktiske i billedkunstfaget og fag- og fagovergribende samarbejder og med inddragelse af viden om internationale positioner. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning, analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer, analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv, analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger, udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på tværs af genrer, metoder og billedformer og Vidensmål: Den studerende har viden om centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning, videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder, fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner, fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv, billedfeltets kulturskabende og erkendelsesmæssige betydning, herunder billeder som sprog, og Side 16 af 175

17 tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på forskellige alderstrin og i forskellige typer billedforløb. forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt erkendelse. Side 17 af 175

18 Modulbeskrivelser biologi MODUL 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets anvendelse af naturen. I modulet fokuseres der på: de levende organismers systematiske tilhørsforhold samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer væsentlige stofkredsløb og energistrømme organismers tilpasninger natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter. Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende og praktiske arbejde. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden. Side 18 af 175

19 Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag begrundet gennemføre læringsmålstyret biologiundervisning planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi, anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte. planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren planlægge og gennemføre biologi-undervisning med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning biologididaktik og biologididaktisk forskning naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it formativ og summativ evaluering i biologiundervisning naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen nyere forskning inden for naturvidenskab elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren evolution, herunder eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser Side 19 af 175

20 planlægge og gennemføre biologiundervisning som en vekselvirkning mellem teoretisk og praktiskeksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt anvende og udvikle naturfaglige modeller og repræsentationsformer sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling økosystemer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof, fødekæder, og fødenet, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationsformer anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. De studerende arbejder fx med afprøvning af elevaktiviteter, udarbejdelse og evt. afprøvning af undervisningsforløb, respons på elevprodukter og ekskursioner til læringsmiljøer uden for skolen. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning (herunder læreroplæg, studenteroplæg, gruppe- og parsamarbejde og fremlæggelser). Praktisk undersøgende arbejde i form af feltbiologisk arbejde i naturområder (evt. studietur med overnatning). Ekskursioner til fx naturskoler, skoletjeneser m.m. Praktisk arbejde i form af øvelser i faglokalet/laboratoriet. Vejledning af enkeltstuderende og studerende i grupper. Fremlæggelse af obligatoriske forhold for hold med respons. Kategori Gruppebaseret eller individuelt selvstændigt arbejde med studieprodukter. Studieprodukt 1: 25 arbejdstimer. Feltbiologisk undersøgelse, laboratoriearbejde og elevaktiviteter. Studieprodukt 2: 20 arbejdstimer. Arbejde med selvvalgt problemstilling og undervisningsforløb. Studieprodukt 3: 15 arbejdstimer. Herbarium og fotografier af dyr. Studieprodukt 4: 15 arbejdstimer. Praktisk arbejde i undervisningen (fx IBSE) med fokus på læringsmål og evaluering Selvstændigt arbejde med feltbiologiske undersøgelser i studiegrupper. Selvstændigt arbejde med laboratorieøvelser. Selvstændigt arbejde med afprøvning af elevaktiviteter til skolen og respons på elevprodukter. Udarbejdelse og afprøvning af uv-forløb/praktisk arbejde i skoleklasser. Forberedelse til holdundervisning. Side 20 af 175

21 Kategori Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Egne undersøgelser i naturen og laboratoriet, selvstændigt igangsat i fx studieprupper (fx indsamling og artsbestemmelse af dyr og planter, afpøvning af praktiske aktiviteter). Individuelt arbejde med obligatoriske produkter. Udarbejdelse af undervisningsforløb og evalueringsværktøjer. Arbejde med obligatoriske produkter i studiegrupper. Kategori 4 4 Præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder for hold og underviser. Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende afleverer/afvikler følgende 4 obligatoriske studieprodukter: 1. En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af egne undersøgelser på en selvvalgt dansk lokalitet (biotop) på lærerfagligt niveau samt forslag til minimum to relevante, begrundede elevaktiviteter på lokaliteten. Valg af lokaliteten skal godkendes af underviseren. 2. Digitalt produkt med tilhørende synopsis eller en rapport (7-10 normalsider). Studieproduktet tager udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling, der er godkendt af underviseren. Problemstillingen skal ligge inden for modulets indholdsområder på lærerfagligt niveau, og produktet skal indeholde en begrundet plan for et undervisningsforløb til folkeskolen med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. Form og indhold for det digitale produkt skal godkendes af underviseren. 3. Herbarium med 10 pressede, korrekt navngivne danske vilde planter, samt besvarelse af en lærerstillet opgave til én af arterne. Billeder (som den studerende selv har taget) af 10 korrekt navngivne danske vilde dyr med angivelse af systematisk placering samt placering i fødenet. (4-6 sider samt herbarieark). 4. Fremlæggelse for holdet af erfaringer fra praksis med inddragelse af praktisk arbejde i undervisningen og med fokus på læringsmål og evaluering. Studieprodukt 1, 2 og 4 kan udarbejdes/gennemføres i grupper på maks. 4 studerende. Studieprodukterne skal godkendes af underviseren. Godkendelse af studieprodukterne er betinget af, om den studerende har overholdt krav om afleveringstidspunkt, udformning, fagligt niveau og indholdsmæssig relevans. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget biologi Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget biologi MODUL 2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Side 21 af 175

22 Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi. I modulet fokuseres der på evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier. Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af begreber og sammenhænge. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag Kompetenceområder, som indgår i modulet Store dele af: Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge anvende forskellige undervisningsressourcer Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og Side 22 af 175

23 planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på levende organismer evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Den studerende arbejder fx med analyse og vurdering af læremidler, faglig læsning, udarbejdelse af katalog med elevaktiviteter, afprøvning af modeller/repræsentationer/ animationer og praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen, udarbejdelse og evt. afprøvning af undervisningsforløb med fokus på målsætning og evaluering af elevernes faglige udbytte. Den studerende laver egne undersøgelser af skoleelevers forståelse af biologiske begreber, med efterfølgende didaktiske refleksioner. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Side 23 af 175

24 Kategori 1 53 (70 lektioner) Holdundervisning (herunder læreroplæg, studenteroplæg, gruppe- og parsamarbejde og fremlæggelser) Øvelser i laboratoriet. Vejledning. Ekskursioner til fx virksomheder, museer, skoletjeneser, naturlokaliteter m.m. Fremlæggelse af obligatoriske forhold for hold med respons. Kategori Gruppebaseret eller individuelt, selvstændigt arbejde med studieprodukter. Studieprodukt 1 (30 arbejdstimer): Selvvalgt problemstilling på lærerfagligt niveau samt reflektioner over undervisning med fokus på målsætning og evaluering. Studieprodukt 2 (30 arbejdstimer): Undersøgelse af elevers forståelse af biologiske begreber samt fagdidaktiske overvejelser i forhold til at fremme den enkelte elevs faglige udbytte. Studieprodukt 3 (8 arbejdstimer): Analyse og vurdering af læremiddel til biologiundervisning. Studieprodukt 4 (5 arbejdstimer): Bidrag til fælles katalog praktisk elevaktivitet med inddragelse af modellering/modeller/ m.m. Selvstændigt arbejde med laboratorieøvelser. Analyse og vurdering af læremidler til skolefaget. Afprøvning af modeller/repræsentationer/ animationer og praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Udarbejdelse og evt. afprøvning af uv-forløb med fokus på målsætning og evaluering af elevernes faglige udbytte i skoleklasser Forberedelse til holdundervisning. Kategori Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Egne undersøgelser om praksis i skolen, selvstændigt igangsat i fx studieprupper (fx brug af undervisningsmaterialer til skolefaget, afprøvning af praktisk arbejde med brug af modeller m.m.). Individuelt arbejde med obligatoriske produkter. Udarbejdelse af undervisningsforløb og evalueringsværktøjer. Arbejde med obligatoriske produkter i studiegrupper. Individuelt arbejde med obligatoriske produkter. Kategori 4 4 Præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder inden for modulets indhold for hold og underviser. Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende afleverer/afvikler følgende 4 obligatoriske studieprodukter: 1. Rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling, inden for modulets indholdsområder og på lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren samt refleksioner over selvproduceret eller iagttaget undervisningsforløb, elevaktivitet eller undervisningsmateriale med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling og med særligt fokus på målsætning og evaluering. Side 24 af 175

25 2. Rapport (7-10 normalsider) eller et digitalt produkt med tilhørende synopsis. I fremlæggelsen indgår egne undersøgelser af elevers forståelse af begreber indenfor evolution, genetik og bioteknologi (fra en skole) samt fagdidaktiske overvejelser over undervisning, der kan fremme den enkelte elevs faglige udbytte i forhold til undersøgelsens begreber. Form og indhold for det digitale produkt skal godkendes af underviseren. 3. Analyse og vurdering af et læremiddel til biologiundervisning indenfor evolution, genetik, bioteknologi med særligt fokus på faglig læsning og materialets brug af varierede mundtlige og skriftlige arbejdsformer. Analysen fremlægges på holdet. 4. Ét bidrag til et fælles katalog med med praktiske elevaktiviteter der fx inddrager modeller/modellering m.m. indenfor modulets indholdsområde til brug i biologiundervisning i skolen. Katalogets eksempler begrundes i forhold til formål/elevernes faglige udbytte. Bidraget fremlægges på holdet med holdet i rollen som elever. Produkterne kan skrives og fremlægges i grupper på maks. 4 studerende. Studieprodukterne skal godkendes af underviseren. Godkendelse af studieprodukterne er betinget af, om den studerende har overholdt krav om afleveringstidspunkt, udformning, fagligt niveau og indholdsmæssig relevans. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget biologi Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget biologi MODUL 3: Menneske, sundhed, miljø og natur udvikling af elevers handlekompetence Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. I modulet fokuseres der på: sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer med særlig vægt på menneskets anatomi og fysiologi. sundhed og sundhedsbegreber anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører Kernebegreber inden for disse faglige områder bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og brug af virksomhedsbesøg. Udvikling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen f.eks. i forhold til egen og andres sundhed og bæredygtig udvikling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet. Side 25 af 175

26 Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis inden for undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur og udvikling af elevers handlekompetence Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende, inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner med inddragelse af etiske, og samfundsmæssige interessemodsætninger og Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen, naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger og Side 26 af 175

27 inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer, planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på bæredygtig energiforsyning, planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget. planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer, planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til omverdenen, planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed og sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling. nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer, tværfaglige perspektiver på energiforsyning, tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser, bioteknologi og bioteknologisk produktion, herunder biologisk baggrund for og perspektiver i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismermed vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber og anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. De studerende arbejder fx med udarbejdelse og evt. afprøvning af undervisningsforløb, analyse og vurdering af elevinterviews, ekskursioner til læringsmiljøer uden for skolen og udarbejdelse og evt. afprøvning af praktiske elevaktiviteter. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning (herunder læreroplæg, studenteroplæg, gruppe- og parsamarbejde og fremlæggelser) Feltbiologiske undersøgelser i naturen. Øvelser i faglokalet/laboratoriet. Side 27 af 175

28 Ekskursioner til fx virksomheder, landbrug, museer, skoletjeneser m.m. Vejledning. Fremlæggelse af obligatoriske forhold for hold med respons. Kategori Gruppebaseret eller individuelt, selvstændigt arbejde med studieprodukter. Studieprodukt 1 (20 arbejdstimer): Selvvalgt problemstilling indenfor miljø/natur/bæredygtighed samt fagdidaktiske overvejelser. Studieprodukt 2 ( 25 arbejdstimer): Selvvalgt problemstilling indenfor krop/sundhed samt undervisningsforløb. Studieprodukt 3 (15 arbejdstimer): Case om miljøproblem, der belyses tværfagligt. Studieprodukt 4 (15 arbejdstimer): Mindre feltbiologisk undersøgelse. Selvstændigt arbejde med laboratorieøvelser. Arbejde med forskellige feltbiologiske undersøgelser i studiegrupper. Afprøvning af praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Udarbejdelse og afprøvning af uv-forløb/praktisk arbejde i skoleklasser med fokus på interessemodsætninger, bæredygtighed og udvikling af elevernes handlekompetence. Kategori Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Egne undersøgelser om praksis i skolen, selvstændigt igangsat i fx studieprupper. Indsamling af elevinterviews og/eller andre praksiserfaringer. Udarbejdelse af undervisningsforløb. Arbejde med obligatoriske produkter i studiegrupper. Individuelt arbejde med obligatoriske produkter. Kategori 4 4 Præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder indenfor modulets indhold for hold og underviser. Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende afleverer/afvikler følgende 4 obligatoriske studieprodukter: 1. Rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling inden for miljø/natur/bæredygtighed på lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren samt fagdidaktiske overvejelser fx i form af et undervisningsforløb for en folkeskoleklasse, med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. I de fagdidaktiske overvejelser er der særligt fokus på interessemodsætninger, bæredygtighed og udvikling af elevernes handlekompetence. 2. En rapport (7-10 normalsider) eller et digitalt produkt med tilhørende synopsis. Den studerende fremlægger en selvvalgt problemstilling indenfor krop/sundhed på lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren samt fagdidaktiske overvejelser fx i form af en plan for et undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. I de fagdidaktiske overvejelser er der særligt fokus på, at eleverne bliver i stand til aktivt at benytte viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed. Det fagdidaktiske afsnit kan erstattes af analyse og vurdering af elevinterviews eller andre praksiserfaringer, hvis dette aftales på holdet. Form og indhold for det digitale produkt skal godkendes af underviseren. Side 28 af 175

29 3. Udvikling og fremstilling af et læremiddel til brug i undervisningsforløbet i studieprodukt 2 4. Resultater og tolkninger fra en kort feltbiologisk undersøgelse i naturen. Produktet fremlægges for holdet. (3-5 sider) Produkterne kan skrives og fremlægges i grupper på maks. 4 studerende. Hver enkelt studerendes præstation bedømmes godkendt/ikke godkendt af underviseren. Godkendelse af studieprodukterne er betinget af, om den studerende har overholdt krav om afleveringstidspunkt, udformning, fagligt niveau og indholdsmæssig relevans. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget biologi Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget biologi Side 29 af 175

30 Prøven i undervisningsfaget Biologi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for 1. delprøve og 2. delprøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal forud for prøven i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter inden for hovedområderne: 1. Evolution og systematik 2. Genetik og bioteknologi 3. Krop og sundhed 4. Økosystemer i vand herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur 5. Økosystemer på land herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling på lærerfagligt niveau der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder, samt et undervisningsforløb i biologi til grundskolen I alle undervisningsforløb skal indgå praktiske elevaktiviteter. Der kan indgå dokumenterede eksempler fra den studerendes egen praksis i form af videoklip eller andet selvproduceret materiale. Omfanget af prøveprodukt er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Et af de fem hovedområder udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen 2 dage før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør den skriftlige delprøve. Første delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks 3. studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Med udgangspunkt i det lodtrukne hovedområde uddybes den faglige problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder, på lærerfagligt niveau. Den studerende fremlægger væsentlige fagdidaktiske pointer, deltager i en samtale om undervisningsplanen og demonstrerer og begrunder eksemplariske, praktiske elevaktiviteter fra undervisningsplanen (med primærmateriale, planter og dyr, laboratorieforsøg og lignende). Hvis hovedområde 4 eller 5 er udtrukket, medbringes og inddrages friskt primærmateriale fra egne undersøgelser i naturen. I tilfælde af vintereksamen, hvis frisk primærmateriale ikke kan indgå, skal andet primærmateriale indgå fx tørret biologisk materiale, så som herbarium, samt fotodokumentation fra egne undersøgelser i naturen. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, der kan trækkes lod imellem. Forberedelsestid: 2 døgn Eksaminationstid: 45 minutter. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 30 af 175

31 Kompetencemål for undervisningsfaget biologi. Bekendtgørelsen bilag 2. Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, fysiologi, genetik og evolution samt menneskets sundhed og den praktiske anvendelse af biologi i eksempelvis bioteknologi og anden produktion. I faget arbejdes der med biologifaglige og almene naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden samt kommunikation og perspektivering. Arbejdet tilrettelægges, gennemføres, evalueres og udvikles gennem fagdidaktiske studier og praksis om koblingen mellem modeller, undersøgelser, teorier og praktisk eksperimentelt arbejde. Dette sker med en bred almendannende tilgang til menneskets samspil med naturen, den samfundsmæssige udnyttelse af naturgrundlaget og bæredygtige principper for dette. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i biologiundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag, gennemføre læringsmålstyret undervisning, der sikrer sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter og evaluering, Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning, læringsmålstyret undervisning, planlægge og gennemføre naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk undervisningssituationer, der udvikler elevers evne viden om betydningen af elevers egne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere undersøgelser i undervisningen, hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller, didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til biologiske begreber og naturfaglige kompetencer, Side 31 af 175

32 anvende forskellige undervisningsressourcer, planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer, naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger og elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene og begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte. formativ og summativ evaluering i biologiundervisning. Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtighed og teknologisk udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre biologiundervisning med hovedtræk af naturvidenskabs historie og filosofi, historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse, forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles, processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse, planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen, inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen, naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen, Side 32 af 175

33 planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, planlægge og gennemføre biologiundervisning naturfaglig argumentation og samfundsmæssige vedrørende faglige diskussioner med inddragelse af interessemodsætninger og etiske, og samfundsmæssige interessemodsætninger og inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen. nyere forskning inden for naturvidenskab. Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde omhandler færdigheder og viden, der gør det muligt at reflektere over, hvordan naturfagene enkeltvis, i fællesskab og i samarbejde med andre fag kan bidrage til at udvikle naturfaglige kompetencer og skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Side 33 af 175

34 Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer, elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv, planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling solsystemets, jordens og livets opståen og samt strålings indvirkning på levende organismer udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer, planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer, tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer, planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på bæredygtig energiforsyning, tværfaglige perspektiver på energiforsyning, planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren og tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren og planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget. tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisningen omhandler kerneområderne i biologi i læreruddannelsen samt relationer til folkeskolens biologifag. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre biologi-undervisning evolution, herunder eksemplarisk udvalg af med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre forskellige grupper af levende organismer, deres undersøgelser, der udvikler elevers begreber systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer vedrørende levende organismer, deres samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser, systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser, Side 34 af 175

35 planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution, artsdannelse og adfærdsteori, levende organismers systematiske tilhørsforhold samt det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer, økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser, planlægge og gennemføre biologiundervisning som økosystemer, herunder opbygning og omsætning af en vekselvirkning mellem teoretisk og praktiskeksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og organisk stof, fødekæder og fødenet, væsentlige viden om og indsigt i opbygning og omsætning af akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt komplekse biologiske sammenhænge kan formidles anvende og udvikle naturfaglige modeller og gennem modeller og repræsentationsformer, repræsentationsformer, planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi, bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø, planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der bioteknologi og bioteknologisk produktion, gør elever i stand til at forklare biologiske herunder biologisk baggrund for og perspektiver i processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, forhold til omverdenen, planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed og sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling. krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer med vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber og anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører. Side 35 af 175

36 Modulbeskrivelser dansk, klassetrin MODUL 1: Mundtlighed og mundtlig tekstproduktion Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskonteksten i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i og med mundtlighed, der udvikler elevers bevidsthed om mundtlighed og mundtlige genrer samt udvikler elevernes evne til at kommunikere hensigtsmæssigt og kontekstbevidst i mundtlige genrer. Udvikling af elevernes mundtlige kompetencer er et centralt element i den kulturelle og personlige dannelsesproces. Indhold og genrer Retorik, pragmatik og mundtlighedsdidaktik. Talesprogets struktur og grammatik. Forberedte og spontane mundtlige genrer i forskellige medier, fx beretning, oplæsning, dramatiseret fortælling, fremlæggelse, interview, diskussion, samtale samt skriftlige genrer med mundtligt potentiale, fx rim og remser, eventyr, sange, digte, dramatiske tekster og anekdoter. Receptivt Den studerende skal genrebevidst analysere og vurdere mundtlige tekster i forskellige genrer og kontekster. Den studerende skal analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i mundtlighed. Produktivt Den studerende skal performe og modellere eksempler på mundtlig kommunikation og mundtlige tekster. Den studerende skal give sproglig vejledning i mundtlig tekstproduktion samt reflektere over vejledningens form og indhold. Innovation: Den studerende skal anvende og udvikle læremidler og didaktisk design til undervisning i mundtlighed. Den studerende skal anvende relevante digitale arbejdsformer. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere forskning i retorik, kommunikationsteori, pragmatik, mundtlighedsdidaktik og literacy. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning Vidensmål: Den studerende har viden om mundtlig udtryksfærdighed Side 36 af 175

37 planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence Vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling og deres beherskelse af dansk retskrivning skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg [mellem medier og] sproglige virkemidler kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning sprogdidaktik sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt tekster, genrer og medier læremidler til sprogundervisning i skolen tekstperformance Modulets relation til praksis Der kan knyttes an til praksis gennem et eller flere af følgende tiltag og aktiviteter: Den studerende observerer og analyserer forskellige former for mundtlighed i skolen, evt. gennem egne eller andres videooptagelser. De studerende performer gruppevis for og/eller med en elevgruppe; fx forskellige former for oplæsning, fortælling eller drama. De studerende underviser en gruppe elever i mundtlighed og/eller igangsætter gruppevis en mundtlig aktivitet med eleverne. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer Kategori Kategori 1 Kategori 2 Arbejdstimer, i alt 275 timer 53 (70 lektioner) 117 (heraf 75 til modulets Primære arbejdsformer Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde. Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse Vejledning Evaluering og respons Tematiske fagdage med oplæg og workshops Fællesforelæsninger Ekskursioner og studieture Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Side 37 af 175

38 Kategori 3 Kategori 4 studiepro dukter) Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde og praktik Projekt- og gruppearbejde 100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og prøver/eksamen; Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) 5 Holdmøder Debatarrangementer Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse Betingelser for godkendelse af modulet I løbet af modulet afleverer den studerende studieprodukter i et omfang svarende til mindst to af de nedenstående 3: 1. Performance af en eller flere mundtlige genrer fx indøvet oplæsning, fortælling, personlig beretning, tale. Refleksioner over produkt med anvendelse af relevante analytiske begreber vedlægges. 2. En skriftlig analyse og vurdering af en mundtlig tekst, fx debatter, taler og elevers mundtlige tekster. 3. Udvikling eller analyse af didaktisk design til undervisning i mundtlighed. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Mindst 1 af studieprodukterne udformes individuelt. Studieprodukterne kan slås sammen til færre eller opdeles i flere små produkter. Studieprodukternes antal og overordnede indhold fremgår af modulplanen. Godkendelse af de ovennævnte studieprodukter er en betingelse for godkendelse af modulet. Produkterne godkendes efter objektive kriterier Arbejdet med studieprodukter har et omfang svarende til 75 timer pr. studerende. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget dansk klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 2: Skriftsprogstilegnelse Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Side 38 af 175

39 Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret, differentieret læse- og skriveundervisning for klassetrin. Indhold og genrer Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genre og tekstpraksis. Skriftsprogsundervisning i 1.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, didaktik og literacy. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i klassetrin anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, elevers sproglige udvikling og deres beherskelse af dansk retskrivning planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget Vidensmål: Den studerende har viden om teorier om læsning skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin sammenhænge mellem læsning og skrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper læsningens didaktik Side 39 af 175

40 anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner test og evaluering læsestrategier læremidler til sprogundervisning i skolen it som læringsressource i læseundervisningen tekster til elever og elevers tekstbrug Modulets relation til praksis Modulet kan knytte an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter afhængigt af de konkrete muligheder. De studerende observerer undervisning i skriftsprogstilegnelsen på en skole og laver efterfølgende analyse af observationen. De studerende indsamler elevtekster på en skole, analyserer og vurderer teksterne og giver eleverne mundtligt respons på deres tekster En gruppe af studerende underviser en klasse eller en mindre grupper af elever i skriftsprogstilegnelse i mindst 2 lektioner. De studerende afprøver egne og/eller andres læremidler til undervisning i skriftsprogstilegnelse Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. I modulet indgår udarbejdelse af et antal skriftlige og mundtlige studieprodukter, hvis form og indhold er beskrevet i modulplanen. Kategori Kategori 1 Kategori 2 Arbejdstimer, i alt 275 timer 53 (70 lektioner) 117 (heraf 75 til modulets Primære arbejdsformer Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde. Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse Vejledning Evaluering og respons Tematiske fagdage med oplæg og workshops Fællesforelæsninger Ekskursioner og studieture Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Side 40 af 175

41 Kategori 3 Kategori 4 studiepro dukter) Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde og praktik Projekt- og gruppearbejde 100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og prøver/eksamen; Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) 5 Holdmøder Debatarrangementer Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse Betingelser for godkendelse af modulet Dette modul vil blive afsluttet med en intern, national modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 Skriftsprogstilegnelse for klassetrin. Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under opsyn. Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Skriftsprogstilegnelse klassetrin): Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning. Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget dansk klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget dansk klassetrin. Side 41 af 175

42 MODUL 3: Sprog og genrer Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret, differentieret undervisning i sprog og genrer fra klassetrin. Indhold og genrer Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation. Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i litteratur og sprog, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genre og genredidaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling og beherskelse af dansk retskrivning kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsregler tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster, genrer og medier nordiske sprog- og nabosprogsdidaktik sprogdidaktik tekstdidaktik Side 42 af 175

43 begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på klassetrin kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisningen udvikle den enkelte elevs mediebrug og -læsevaner dansk børne- og ungdomslitteratur læremidler til sprogundervisning i skolen tekstperformance tekster til elever og elevers tekstbrug Modulets relation til praksis Modulet kan knytte an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter afhængigt af de konkrete muligheder: De studerende indsamler elevtekster på en skole, analyserer og vurderer teksterne og giver eleverne mundtligt og/eller skriftligt respons på deres tekster. De studerende indsamler mundtligt elevsprog ude på en skole, analyserer det og vurderer faglige og didaktiske muligheder for fagsproglig udvikling ud fra den indsamlede empiri. En gruppe af studerende underviser en klasse eller en mindre grupper af elever i sprog og/eller tekster i mindst 2 lektioner. Afprøvning af eksisterende læremiddel eller udvikling af og afprøvning af læremiddel i mindst 2 lektioner ude på en skole. Observation af sprog- eller tekstundervisning på en skole og efterfølgende analyse af observationen. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer Kategori Kategori 1 Kategori 2 Arbejdstimer, i alt 275 timer 53 (70 lektioner) 117 (heraf 75 til modulets studiepro dukter) Primære arbejdsformer Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde. Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse Vejledning Evaluering og respons Tematiske fagdage med oplæg og workshops Fællesforelæsninger Ekskursioner og studieture Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt Side 43 af 175

44 Kategori 3 Kategori 4 De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde og praktik Projekt- og gruppearbejde 100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og prøver/eksamen; Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) 5 Holdmøder Debatarrangementer Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse Betingelser for godkendelse af modulet I løbet af modulet afleverer den studerende studieprodukter i et omfang svarende til mindst to af de nedenstående 3: 1. Analyse og fortolkning af en eller flere udvalgte fiktive og/eller faktive tekster 2. Analyse og vurdering af en eller flere elevtekster med begrundede vejledningsforslag 3. Produktion eller analyse af læremiddel til undervisning i sprog og/eller genrer Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Mindst 1 af studieprodukterne udformes individuelt. Studieprodukterne kan slås sammen til færre eller opdeles i flere små produkter. Studieprodukternes antal og overordnede indhold fremgår af modulplanen. Godkendelse af ovennævnte studieprodukter er en betingelse for godkendelse af modulet. Arbejdet med studieprodukter har et omfang svarende til 75 timer pr. studerende. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget dansk klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget dansk klassetrin. MODUL 4: Tekstmodaliteter Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskonteksten i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at forstå og kommunikere i forskellige tekstmodaliteter. Indhold og genrer Mono- og multimodale tekster med modaliteterne tale, skrift, lyd, billede og levende billeder. Side 44 af 175

45 De enkelte modaliteters komponenter og samspillet mellem dem. Fiktive, faktive, interaktive samt offentlige, semioffentlige og private tekster i forskellige genrer og medieteknologier. Receptivt Den studerende skal genrebevidst og metodisk analysere og vurdere tekster i forskellige modaliteter. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i tekstproduktion. Produktivt Den studerende skal modellere produktion af tekster i forskellige modaliteter. Den studerende skal give sproglig vejledning i forhold til elevernes tekstproduktion i forskellige modaliteter. Innovation: Den studerende skal udvikle læremidler og eksperimentere med didaktisk design til undervisningen i tekstmodaliteter. Den studerende skal anvende relevante digitale arbejdsformer. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere national og international forskning og udviklingsarbejde inden for kommunikationsteori, sprog, medier, mono- og multimodale tekster samt tekstproduktion. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og tilrettelægge undervisning i og med digitale medier understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogede elevers skriveudvikling på andetsprog Vidensmål: Den studerende har viden om sprog og medier tekstproduktion i forskellige medier tekster, genrer og medier sprogdidaktik skrivningens didaktik Side 45 af 175

46 kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning. vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler Læremidler til undervisning i skriftlighed intersprog og intersprogsudvikling tekster til elever, elevers tekstbrug og børnelitteratur tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv evaluering af tekstarbejde Dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt Modulets relation til praksis Modulet kan knytte an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter afhængigt af de konkrete muligheder: De studerende indhenter mono- og multimodale elevproducerede tekster på en skole, analyserer og vurderer teksterne og giver eleverne mundtlig og/eller skriftlig respons. De studerende udvikler læringsaktiviteter i forskellige tekstmodaliteter og afprøver dem i mindst 2 lektioner på en skole. De studerende underviser en klasse eller mindre gruppe af elever i fiktive og faktiske tekster i forskellige modaliteter i mindst 2 lektioner. De studerende modellerer produktion af tekster i forskellige modaliteter over for en klasse eller mindre gruppe af elever på en skole. De studerende observerer undervisning med tekstmodaliteter og analyserer efterfølgende observationerne. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer Kategori Kategori 1 Arbejdstimer, i alt 275 timer 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde. Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse Vejledning Evaluering og respons Tematiske fagdage med oplæg og workshops Fællesforelæsninger Ekskursioner og studieture Side 46 af 175

47 Kategori 2 Kategori 3 Kategori (heraf 75 Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt til modulets Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt studiepro dukter) Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde og praktik Projekt- og gruppearbejde 100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og prøver/eksamen; Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) 5 Holdmøder Debatarrangementer Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse Betingelser for godkendelse af modulet I løbet af modulet afleverer den studerende studieprodukter i et omfang svarende til mindst to af de nedenstående 3: 1. Analyse og fagdidaktisk vurdering af henholdsvis en fiktiv og en faktiv tekst 2. Analyse, vurdering og respons på elevproduceret tekst, fx fremlæggelse eller anden flermodal tekst 3. Produktion eller analyse af didaktisk design til undervisning i tekstmodaliteter Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Mindst 1 af studieprodukterne udformes individuelt. Studieprodukterne kan slås sammen til færre eller opdeles i flere små produkter. Studieprodukternes antal og overordnede indhold fremgår af modulplanen. Godkendelse af ovennævnte studieprodukter er en betingelse for godkendelse af modulet. Arbejdet med studieprodukter har et omfang svarende til 75 timer pr. studerende. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget dansk klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget dansk klassetrin. Side 47 af 175

48 Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde: 1. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv. 2. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 3. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve: Mundtlig prøve I den mundtlige prøve skal den studerende arbejde med otte bredt formulerede prøvespørgsmål udvalgt i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles. Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål. Den studerende skal have mulighed for en prøverettet vejledning i de 8 prøvespørgsmål. Performative elementer integreres i prøven som helhed. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted Dispensation gældende for kompetencemålsprøven, vinter 2015/2016: I den mundtlige prøve arbejder den studerende med ti (10) bredt formulerede prøvespørgsmål udvalgt i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk klassetrin. De 10 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles. Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 10 spørgsmål. Den studerende skal have mulighed for en prøverettet vejledning i de 10 prøvespørgsmål. Side 48 af 175

49 Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning, sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning, vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af gældende retskrivningsprincipper, dansk retskrivning. planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur, nordiske sprog og nabosprogsdidaktik, planlægge gennemføre og evaluere differentierede sprogdidaktik, læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse, skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler, planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning, vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse og læremidler til sprogundervisning i skolen, dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt mundtlig udtryksfærdighed, intersprog og intersprogsudvikling og Side 49 af 175

50 kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning og strategier til systematisk at informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og udvælge viden på internettet, ansigtsløs de etiske aspekter forbundet hermed. kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme. Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i læsning, planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i klassetrin, vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster, Vidensmål: Den studerende har viden om læsedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for læsning og læseundervisning, teorier om læsning, læsestrategier, planlægge og gennemføre differentieret læsningens didaktik, læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget, kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning og fremstille supplerende læremidler, understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen, anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling og anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag. læremidler til læseundervisningen, it som læringsressource i læseundervisningen, test og evaluering og sammenhænge mellem læsning og skrivning. Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning. Side 50 af 175

51 Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret skriveundervisning, anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter, understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogedes elevers skriveudvikling på andetsproget, kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning og understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier. Vidensmål: Den studerende har viden om skrivedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for skrivning og skriveundervisning, skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin, skrivningens didaktik, læremidler til undervisning i skriftlighed og tekstproduktion i forskellige medier. Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikleundervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre. Side 51 af 175

52 Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning, kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv, Vidensmål: Den studerende har viden om tekstdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning, tekster, genrer og medier, kritisk vurdere tekster og deres brug i tekstanalyse og tekstreception i et kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, dannelsesperspektiv, herunder tekster på nabosprog, udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner, tekster til elever og elevers tekstbrug, udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på klassetrin, anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning og tekstdidaktik, dansk børne- og ungdomslitteratur, evaluering af tekstarbejde og anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning. tekstperformance. Side 52 af 175

53 Modulbeskrivelser dansk, klassetrin MODUL 1: Mundtlighed og undervisning i mundtlighed Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i og med mundtlighed, der udvikler elevers bevidsthed om mundtlighed og mundtlige genrer samt udvikler elevernes evne til at kommunikere hensigtsmæssigt og kontekstbevidst i mundtlige genrer. Udvikling af elevernes mundtlige kompetencer er et centralt element i den kulturelle og personlige dannelsesproces. Indhold og genrer Retorik, pragmatik og mundtlighedsdidaktik. Talesprogets struktur og grammatik. Forberedte og spontane mundtlige genrer i forskellige kontekster og medier, fx beretning, oplæsning, dramatiseret fortælling, fremlæggelse, interview, diskussion og møde samt skriftlige genrer med mundtligt potentiale, fx eventyr, sange, digte, dramatiske tekster og anekdoter. Receptivt Den studerende skal genrebevidst analysere og vurdere mundtlige tekster i forskellige genrer og kontekster. Den studerende skal analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i mundtlighed. Produktivt Den studerende skal performe og modellere eksempler på mundtlig kommunikation og mundtlige tekster. Den studerende skal give sproglig vejledning i mundtlig tekstproduktion samt reflektere over vejledningens form og indhold. Innovation: Den studerende skal anvende og udvikle læremidler og didaktisk design til undervisning i mundtlighed. Den studerende skal anvende relevante digitale arbejdsformer. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere forskning i retorik, kommunikationsteori, pragmatik, mundtlighedsdidaktik og literacy. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning. Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetenceområde 3: Danskdidaktik. Danskdidaktik omhandler didaktisk teori, faglig udvikling og innovation i danskfaget. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper Side 53 af 175

54 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning skabe en hensigtsmæssig tekst i en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling og beherskelse dansk retskrivning forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk Vidensmål: Den studerende har viden om Sprogdidaktik læremidler til sprogundervisning i skolen didaktisk design læremiddelproduktion til danskundervisningen sprog og medier mundtlig udtryksfærdighed dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper folkeskolens afgangsprøve i dansk Modulets relation til praksis I samarbejde med og i forlængelse af intromodulet kan der knyttes an til praksis gennem et eller flere af følgende tiltag og aktiviteter: Den studerende observerer og analyserer forskellige former for mundtlighed i skolen, evt. gennem egne eller andres videooptagelser. De studerende performer gruppevis for og/eller med en elevgruppe; fx forskellige former for oplæsning, fortælling eller drama. De studerende underviser en gruppe elever i mundtlighed og/eller igangsætter gruppevis en mundtlig aktivitet med eleverne, fx oplæsning, læseteater, rollespil Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer Kategori Kategori 1 Arbejdstimer, i alt 275 timer 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde. Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse Vejledning Evaluering og respons Side 54 af 175

55 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Tematiske fagdage med oplæg og workshops Fællesforelæsninger Ekskursioner og studieture 117 Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i (heraf 75 modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt til Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper modulets og individuelt studiepro Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og dukter) skriftligt De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde og praktik Projekt- og gruppearbejde 100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og prøver/eksamen; Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) 5 Holdmøder Debatarrangementer Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse Betingelser for godkendelse af modulet I løbet af modulet afleverer den studerende studieprodukter i et omfang svarende til mindst to af de nedenstående 3: 1. Performance af en eller flere mundtlige genrer, fx indøvet oplæsning, fortælling, personlig beretning eller tale. Refleksioner over produktet med anvendelse af relevante analytiske begreber vedlægges. Produktet produceres individuelt. 2. En skriftlig analyse og vurdering af en mundtlig tekst, fx debatter, taler og elevers mundtlige tekster. Produktet produceres af studiegruppen. 3. Udvikling eller analyse af didaktisk design til undervisning i mundtlighed. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Mindst 1 af studieprodukterne udformes individuelt. Studieprodukterne kan slås sammen til færre eller opdeles i flere små produkter. Studieprodukternes antal og overordnede indhold fremgår af modulplanen. Godkendelse af ovennævnte studieprodukter er en betingelse for godkendelse af modulet. Arbejdet med studieprodukter har et omfang svarende til 75 timer pr. studerende. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget dansk klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget dansk klassetrin. Side 55 af 175

56 MODUL 2: Literacy Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret undervisning i literacy fra klassetrin. Indhold og genrer Børn og unges tekstpraksis, læse- og skriveudvikling i relation til genre, tekstlingvistik og grammatik. Udvalgte tekster, fx informative og argumenterende genrer samt elevtekster, herunder tosprogede elevers tekster. Receptivt Den studerende skal analysere elevers literacy-udvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier. Produktivt Den studerende skal modellere literacystrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetencemål, som indgår i modulet Færdighedsmål: Den studerende kan anvende teorier om literacy vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning Vidensmål: Den studerende har viden om literacy sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper sprogdidaktik argumentationsanalyse og kildekritik skrivestrategier Side 56 af 175

57 vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling. give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog læseforståelse test og evalueringsformer intersprog og intersprogsudvikling læremidler til sprogundervisning i skolen Modulets relation til praksis Modulet kan knytte an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter afhængigt af de konkrete muligheder: De studerende indsamler elevtekster på en skole, analyserer og vurderer teksterne og giver eleverne mundtligt og/eller skriftligt respons på deres tekster. De studerende indsamler mundtligt elevsprog ude på en skole, analyserer det og vurderer faglige og didaktiske muligheder for fagsproglig udvikling ud fra den indsamlede empiri. En gruppe af studerende underviser en klasse eller en mindre grupper af elever i sprog og/eller skriftlighed i mindst 2 lektioner. Afprøvning af eksisterende læremiddel eller udvikling af og afprøvning af læremiddel i mindst 2 lektioner ude på en skole. Observation af literacyundervisning på en skole og efterfølgende analyse af observationen. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. I modulet indgår udarbejdelse af et antal skriftlige og mundtlige studieprodukter, hvis form og indhold er beskrevet i modulplanen. Kategori Kategori 1 Kategori 2 Arbejdstimer, i alt 275 timer 53 (70 lektioner) 117 (heraf 75 Primære arbejdsformer Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde. Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse Vejledning Evaluering og respons Tematiske fagdage med oplæg og workshops Fællesforelæsninger Ekskursioner og studieture Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Side 57 af 175

58 Kategori 3 Kategori 4 til modulets Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt studiepro dukter) Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde og praktik Projekt- og gruppearbejde 100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og prøver/eksamen; Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) 5 Holdmøder Debatarrangementer Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse Betingelser for godkendelse af modulet Dette modul vil blive afsluttet med en intern, national modulprøve med fokus på den studerendes egen skriftlige kompetence. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 Literacy for klassetrin. Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under opsyn. Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Literacy klassetrin): Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning. Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget dansk klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget dansk klassetrin. Side 58 af 175

59 MODUL 3: Fiktive tekster Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv. Indhold og genrer Litteratur-, fiktions- og genreteori, metodelære, litteratur- og kulturhistorie, litteraturpædagogik og didaktik. Ældre og nyere fiktionstekster i forskellige genrer, herunder nyere børne- og ungdomslitteratur. Receptivt Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke fiktionstekster såvel skriftligt som mundtligt samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i klasse. Produktivt Den studerende skal modellere fiktionsproduktion i et undervisningsperspektiv. Innovation: Den studerende skal skriftligt og mundtligt anvende og udvikle læremidler og eksperimentere med didaktisk design til undervisning i fiktion med brug af digitale ressourcer samt give eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne. Den studerende skal anvende relevante digitale arbejdsformer. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere national og international forskning og udviklingsarbejde inden for fiktions- og genreteori, litterær metodelære, litteraturpædagogik og didaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan 1. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper 2. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning 3. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv 4. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk Vidensmål: Den studerende har viden om tekster, genrer og medier Side 59 af 175

60 perspektiv kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur Bagrunde valg af tekster fra dansk litteraturs kanon til undervisning på klassetrin Anvende teorier om literacy vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning Skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler Udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven Forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk Anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling Anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evaluering af tekstundervisning Anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster til elever, elevers tekstbrug, børne og ungelitteratur Tekstdidaktik Dansk litteraturs kanon Literacy Læseforståelse Skrivestrategier digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen Didaktisk design digitale ressourcer og danskfaglig læring Dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt Fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk Folkeskolens afgangsprøve i dansk Test og evalueringsformer Evaluering af tekstarbejde Tekstperformance Modulets relation til praksis Modulet knyttes tæt til de studerendes praktik i 3. semester, hvor de studerende i praktikken skal afprøve et antal af de produktive og receptive områder, der nævnes i modulets indholdsbeskrivelse, fx: De studerende skal undervise i og med fiktive tekster i både mundtlige og skriftlige arbejdsformer. De studerende skal modellere fiktionsproduktion i undervisningen Side 60 af 175

61 De studerende skal afprøve både egne og andre læremidler til undervisning i fiktive tekster De studerende skal eksperimentere med didaktisk design til undervisning i fiktive tekster med brug af digitale resurser og fokus på udvikling af differentierede læringsaktiviteter til eleverne Såfremt den studerende ikke er i praktik, knyttes aktiviteterne så vidt muligt til andet praksissamarbejde. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer Kategori Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Arbejdstimer, i alt 275 timer 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde. Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse Vejledning Evaluering og respons Tematiske fagdage med oplæg og workshops Fællesforelæsninger Ekskursioner og studieture Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde og praktik Projekt- og gruppearbejde 100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og prøver/eksamen; Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) 5 Holdmøder Debatarrangementer Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse 117 (heraf 75 til modulets studiepro dukter) Betingelser for godkendelse af modulet I løbet af modulet afleverer den studerende studieprodukter i et omfang svarende til mindst to af de nedenstående 3: 1. Analyse og fortolkning af en eller flere udvalgte fiktive tekster. 2. Analyse af eksisterende læremidler til fiktionsundervisning eller produktion af læremiddel til fiktionsundervisning samt refleksion og analyse af læremidlet. 3. Produktion eller analyse af didaktisk design til undervisning i fiktive tekster. Side 61 af 175

62 Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Mindst 1 af studieprodukterne udformes individuelt. Studieprodukterne kan slås sammen til færre eller opdeles i flere små produkter. Studieprodukternes antal og overordnede indhold fremgår af modulplanen. Godkendelse af ovennævnte studieprodukter er en betingelse for godkendelse af modulet. Arbejdet med studieprodukter har et omfang svarende til 75 timer pr. studerende. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget dansk klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget dansk klassetrin. MODUL 4: Multimodale tekster Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompetence på klassetrin. Indhold og genrer Udvalgte sammensatte tekster, hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal analyse og læsning. Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger, film og læringsportaler. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler. Produktivt Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation til undervisning i multimodale genrer og tekster. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Side 62 af 175

63 Kompetencemål, som indgår i modulet Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg afmedier og sproglige virkemidler udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning Vidensmål: Den studerende har viden om tekster, genrer og medier dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt læremiddelproduktion til danskundervisningen tekstdidaktik didaktisk design digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv digitale ressourcer og danskfaglig læring Modulets relation til praksis Modulet kan knytte an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter afhængigt af de konkrete muligheder: De studerende indsamler multimodale elevtekster og/eller fremlæggelser på en skole, analyserer og vurderer teksterne og giver eleverne mundtligt og/eller skriftligt respons på deres tekster/fremlæggelser. En gruppe af studerende underviser en klasse eller en mindre grupper af elever i multimodal analyse og/eller produktion. En gruppe af studerende afprøver et eksisterende læremiddel eller udvikler eget læremiddel og afprøver det med fokus på multimodalitet i mindst 2 lektioner ude på en skole. De studerende observerer undervisning på en skole og analyserer efterfølgende observationen med henblik på at iagttage og derfra komme med forslag til at videreudvikle multimodal undervisning. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer Kategori Kategori 1 Arbejdstimer, i alt 275 timer 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Undervisning vekslende mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde. Laboratorie-/øvelsestimer/workshops med undervisers tilstedværelse Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse Side 63 af 175

64 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Vejledning Evaluering og respons Tematiske fagdage med oplæg og workshops Fællesforelæsninger Ekskursioner og studieture 117 Studerendes arbejde med tekster,øvelser og opgaver til undervisningen i (heraf 75 modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt til Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper modulets og individuelt studiepro Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og dukter) skriftligt De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde og praktik Projekt- og gruppearbejde 100 Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde/praktik og prøver/eksamen; Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) 5 Holdmøder Debatarrangementer Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse Betingelser for godkendelse af modulet I løbet af modulet afleverer den studerende studieprodukter i et omfang svarende til mindst to af de nedenstående 3: 1. Analyse og vurdering af en eller flere multimodal(e) tekst(er) (kan både være professionelle og elevtekster) 2. Produktion af en eller flere multimodale tekster/produktioner samt refleksion over didaktisk potentiale 3. Produktion eller analyse af didaktisk design til undervisning i multimodale tekster med fagdidaktiske refleksioner Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Mindst 1 af studieprodukterne udformes individuelt. Studieprodukterne kan slås sammen til færre eller opdeles i flere små produkter. Studieprodukternes antal og overordnede indhold fremgår af modulplanen. Godkendelse af ovennævnte studieprodukter er en betingelse for godkendelse af modulet. Arbejdet med studieprodukter har et omfang svarende til 75 timer pr. studerende. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget dansk klassetrin. Side 64 af 175

65 Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget dansk klassetrin. Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde: 4. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv. 5. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 6. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve: Mundtlig prøve I den mundtlige prøve skal den studerende arbejde med otte bredt formulerede prøvespørgsmål udvalgt i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles. Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål. Den studerende skal have mulighed for en prøverettet vejledning i de 8 prøvespørgsmål. Performative elementer integreres i prøven som helhed. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted Dispensation gældende for kompetencemålsprøven, vinter 2015/2016: Side 65 af 175

66 I den mundtlige prøve skal den studerende arbejde med 10 (ti) bredt formulerede prøvespørgsmål udvalgt i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk klassetrin. De 10 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles. Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 10 spørgsmål. Den studerende skal have mulighed for en prøverettet vejledning i de 10 prøvespørgsmål. Side 66 af 175

67 Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning, sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning, vurdere dansk tale og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, deres beherskelse af dansk retskrivning, planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur, sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper, nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik, planlægge, gennemføre og evaluere sprogdidaktik, differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog, skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg af medier og sproglige virkemidler, vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning, give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse og læremidler til sprogundervisning i skolen, dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt, mundtlig udtryksfærdighed, intersprog og intersprogsudvikling og Side 67 af 175

68 kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning og strategier til systematisk at informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og udvælge viden på internettet, ansigtsløs de etiske aspekter forbundet hermed. kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme. Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i literacy, anvende teorier om literacy, vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning, Vidensmål: Den studerende har viden om literacydidaktik og fagdidaktisk forskning inden for fortsat læsning og skrivning, literacy, læseforståelse, vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning, planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier skrivestrategier, digitale medier i børns læse og skrivepraksis i og uden for skolen, planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier, anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling og forberede elever til folkeskolens afgangsprøve i dansk. argumentationsanalyse og kildekritik, test og evalueringsformer og folkeskolens afgangsprøve i dansk. Kompetenceområde 3: Danskdidaktik omhandler didaktisk teori, faglig udvikling og innovation i danskfaget. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv. Side 68 af 175

69 Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvikle begrundede innovativt, læringsmålstyrede undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen, innovativ danskdidaktik og forskning i didaktisk design inden for dansk didaktik, kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter, udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden, udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven, samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb og kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning. didaktisk design, læremiddelproduktion til danskundervisning, fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk, tværfagligt samarbejde i skolen og digitale ressourcer og danskfaglig læring. Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre for heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning og undervisning i forskellige tekstgenrer, kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv, Vidensmål: Den studerende har viden om tekstdidaktik og genredidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning, tekster, genrer og medier, kritisk vurdere tekster og deres brug i tekstanalyse og tekstreception i et kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, dannelsesperspektiv, herunder tekster på nabosprog, udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner, tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på klassetrin, tekstdidaktik, dansk litteraturs kanon, Side 69 af 175

70 anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning og evaluering af tekstarbejde og anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning. tekstperformance. Side 70 af 175

71 Modulbeskrivelser engelsk MODUL 1: Sprog og sprogbrug Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte sprogudsnit, fx en ma lsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i slutfasen. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmiddel og i forhold til sproglige varianter sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kontekst til detaljer den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog. Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fokus på kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 1: fælles for både engelsk for klasse og engelsk fra klasse beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt det engelske sprogs opbygning og anvendelse, brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper, metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse, Side 71 af 175

72 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kommunikativ kompetence og undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer og anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog. intersprog på basis af analyser, herunder under hensyntagen til elevernes alder. Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 4: fælles for både engelsk for klasse og engelsk fra klasse begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret teori og analysemetoder med relevans for engelskundervisning beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog Modulets relation til praksis Praksissamarbejde i modulet kan omfatte en eller flere af følgende muligheder: 1. Indsamling af mundtligt og skriftligt elevsprog og intersprogsanalyse med feedback til eleven om sprog og sprogbrug 2. Undervisning af elever i konkrete sproglige områder, herunder grammatik, udtale, ordforråd 3. Sproglig analyse af læremidler til engelskundervisning i folkeskolen 4. Øvelse i brug af engelsk som klasseværelsessprog Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning, herunder oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, peer teaching, oplæg til projekter, workshops, vejledning, feedback og evaluering. Kategori Studiegruppearbejde, herunder opgaver, IT-baseret arbejde, projekter, indsamling og analyse af empiri. Desuden udarbejdelse af obligatorisk studieprodukt 1: 30 timer, studieprodukt 2: 30 timer og studieprodukt 3: 15 timer. Kategori Den studerendes selvstændige arbejde med at udvikle viden og færdigheder i relation til modulets indhold, herunder fordybelse i selvvalgte områder, selvstændig litteratursøgning, selvstændig sproglig træning. Kategori 4 5 Betingelser for godkendelse af modulet Individuel aflevering af følgende obligatoriske studieprodukter Den studerende udarbejder i samarbejde med sin studiegruppe på 3-4 studerende følgende tre obligatoriske studieprodukter på engelsk: 1. En intersprogsanalyse af skriftligt elevsprog med feedback til eleven/eleverne inklusiv forslag til det fremadrettede arbejde med udvikling af elevens intersprog. Omfang 3-5 normalsider Side 72 af 175

73 2. En intersprogsanalyse af mundtligt elevsprog med feedback til eleven/eleverne inklusiv forslag til det fremadrettede arbejde med udvikling af elevens intersprog. Omfang 3-5 normalsider. 3. En synopsis med udgangspunkt i 1 og/eller 2. Omfang 3-4 normalsider plus bilag normalside. Synopsen skal fremlægges. Tidspunkter for aflevering og redegørelse for respons fremgår af modulplanen. Produkterne godkendes på basis af objektive kriterier: De skal honorere krav om indhold og form, afleveres i forhold til tidsfrister i modulplanen og honorere krav om redelighed. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget engelsk klassetrin eller undervisningsfaget engelsk klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6, for undervisningsfaget engelsk. MODUL 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning? Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er processer som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, sproglæringsstrategier og kommunikationsstrategier. Der arbejdes med færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, it, læremidler, evaluering og feedback på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Side 73 af 175

74 Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af dele af kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Fra kompetenceområde 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Fra kompetenceområde 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 2: fælles for både engelsk for klasse og engelsk fra klasse planlægge og gennemføre undervisning med fokus kommunikationsprocesser, herunder receptive og på kommunikationsprocesser og -strategier, produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier, anvise differentierede læringsstrategier for elever læringsstrategier, med forskellige læringsforudsætninger, vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for intersprogsudvikling, elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder, inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser. faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle og it og læreprocesser. Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 4: fælles for både engelsk for klasse og engelsk fra klasse Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrunde principper i egen og andres undervisning i fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i engelskundervisning, herunder den historiske et inklusionsperspektiv, udvikling i fag og læringssyn, begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev, lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer, planlægge og gennemføre undervisning og projekter kreativitet, innovation og entreprenørskab i der styrker elevernes mestringsforventninger, undervisning, handlekraft og foretagsomhed, planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng tværfaglig undervisning med fokus på elevers med andre fag, almene dannelse, Side 74 af 175

75 begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning og orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde kan omfatte en eller flere af følgende muligheder: teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog og national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik. 1. Sproglig vejledning på basis af testning og prøveeksamen af elever 2. Analyse af sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse i læremidler 3. Undervisning af elever i sproglige færdigheder ud fra et kommunikativt kompetenceperspektiv 4. Indsamling og analyse af data fra egne forsøg med kommunikative aktiviteter 5. Folkeskolens temaer, fx læringsmålstyret undervisning, inkluderende undervisning, understøttende undervisning, bevægelse i undervisning, den åbne skole osv. Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. I modulet indgår udarbejdelse af et antal studieprodukter, hvis form og indhold er beskrevet i modulplanen. Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning, herunder oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, peer teaching, oplæg til projekter, workshops, vejledning, feedback og evaluering. Kategori Studiegruppearbejde, herunder opgaver, IT-baseret arbejde, projekter, indsamling og analyse af empiri, udarbejdelse af studieprodukter. Kategori Den studerendes selvstændige arbejde med at udvikle viden og færdigheder i relation til modulets indhold, herunder fordybelse i selvvalgte områder, selvstændig litteratursøgning, selvstændig sproglig træning. Kategori 4 5 Betingelser for godkendelse af modulet Dette modul vil blive afsluttet med en intern, national modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence i engelsk Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 2 Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle hjælpemidler er tilladt, det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under opsyn. Den skriftlige modulprøve afprøver: Side 75 af 175

76 Den studerendes sproglige kompetencer i samspil med de professionsrettede didaktiske og sprogpædagogiske overvejelser og refleksioner. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Dispensation: Studerende, der læser dette modul som deres tredje basismodul i studieåret 2015/2016, går ikke til den interne, nationale modulprøve. For disse studerende gælder disse betingelser for godkendelse af modulet: Den studerende udarbejder følgende to studieprodukter inden for modulets indhold: a) En skriftlig opgave på 4-7 normalsider, som svarer til den kvalitative modulprøve b) En synopsis af 3-4 normalsider plus bilag. Synopsen fremlægges på holdet. Synopsen udarbejdes i studiegrupper. Studieprodukterne skal godkendes af underviseren Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget engelsk klassetrin eller undervisningsfaget engelsk klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget engelsk. MODUL 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen, klassetrin Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvilken betydning har engelsk i en globaliseret verden? Hvordan kan elever handle og samarbejde internationalt? Hvad er kultur og interkulturel kompetence? Hvilke kulturelle elementer er centrale for engelskundervisning? Hvad er tekster? Hvordan indgår tekster i sprogundervisning? Hvordan tilrettelægger læreren en sprogundervisning, der inddrager interkulturel kompetence i en globaliseret verden? Udgangspunktet for arbejdet i dette modul er globalisering, kultur og interkulturel kompetence inden for arbejdet med især tekster, billeder, IT og andre medier i sprogundervisning. Der arbejdes med områderne i tæt sammenhæng med gældende læseplaner og vejledninger for faget i folkeskolen. Der arbejdes med : Kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande og i forbindelse med globale problemstillinger Kulturmøder både i og imellem engelsktalende lande og i et globalt perspektiv Interkulturel kompetence i mødet med andre kulturer og i sammenligning med egen kultur Sproglig variation i den engelsktalende verden Læsning, tekst- og mediekompetence og kommunikativ kompetence i sprogundervisning Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Side 76 af 175

77 Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kultur, interkulturel kompetence, sproglig variation, tekst og engelskfaget i folkeskole, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fokus på engelsk kompetenceområde 3 (Interkulturel kompetence i sprogundervisning) med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 1 og 4. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret og differentieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder i indskolingen og på mellemtrinnet begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser planlægge og gennemføre undervisning og projekter, der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed samarbejde omkring planlægning af tværfaglige projekter og organiseret aktiviteter til faglig fordybelse med fokus på elevers almene dannelse Vidensmål: Den studerende har viden om kultur og kulturmøder herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering tekstkompetence, herunder it og medier interkulturel kompetence internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder IT og læreprocesser kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag Modulets relation til praksis Praksissamarbejde kan omfatte en eller flere af følgende muligheder: 1. Undervisning af elever i konkrete temaer inden for kultur og interkulturel kompetence 2. Undervisning af elever i tekstkompetence, herunder læsestrategier, brug af IT og andre medier 3. Didaktisk tilrettelæggelse af læremidler 4. Brug af IT og elektroniske medier i forbindelse med kulturelle projekter 5. Tilrettelæggelse og eventuel gennemførelse af et internationalt projekt Side 77 af 175

78 Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning, herunder oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, peer teaching, oplæg til projekter, workshops, vejledning, feedback og evaluering. Kategori Studiegruppearbejde, herunder opgaver, IT-baseret arbejde, projekter, indsamling og analyse af empiri. Desuden udarbejdelse af studieprodukter (75 timer) fordelt mellem studieprodukt 1: 15 timer, studieprodukt 2: 40 timer og studieprodukt 3: 15 timer og 5 timer til forberedelse af præsentation. Kategori Den studerendes selvstændige arbejde med at udvikle viden og færdigheder i relation til modulets indhold, herunder fordybelse i selvvalgte områder, selvstændig litteratursøgning, selvstændig sproglig træning. Kategori 4 5 Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder i samarbejde med sin studiegruppe (2-4 deltagere) følgende obligatoriske studieprodukter på engelsk: 1) En synopsis inden for modulets indhold. Indholdet skal godkendes af underviseren som relevant for modulet. Omfang er 3-4 normalsider plus bilag. 2) Et interkulturelt projekt der kan gennemføres på et givet klassetrin i indskolingen eller på mellemtrinet. Projektet skal indeholde: Målgruppe Mål Forløbsbeskrivelse med indhold og proces Forslag til materialer Forslag til samarbejdspartnere og/eller former Evaluering Lærerens arbejde 3) En synopsis med udgangspunkt i det interkulturelle projekt. Omfang er 3-4 normalsider plus bilag. Synopsen fremlægges for holdet og fastholdes i digital form. Deltagelse i præsentationer og feedback er obligatorisk. Tidspunkter for aflevering og redegørelse for respons fremgår af modulplanen. Produkterne godkendes på basis af objektive kriterier: De skal honorere krav om indhold og form, afleveres i forhold til tidsfrister i modulplanen og honorere krav om redelighed. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget engelsk klassetrin. Side 78 af 175

79 Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget engelsk, klassetrin. MODUL 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen, klassetrin Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvilken betydning har engelsk i en globaliseret verden? Hvordan kan elever handle og samarbejde internationalt? Hvad er kultur og interkulturel kompetence? Hvilke kulturelle elementer er centrale for engelskundervisning? Hvad er tekster? Hvordan indgår tekster i sprogundervisning? Hvordan tilrettelægger læreren en sprogundervisning, der inddrager interkulturel kompetence i en globaliseret verden? Udgangspunktet for arbejde i dette modul er globalisering, kultur og interkulturel kompetence inden for arbejdet med især tekster, billeder, IT og andre medier i sprogundervisning. Der arbejdes med områderne i tæt sammenhæng med gældende læseplaner og vejledninger for faget i folkeskolen. Der arbejdes med : Kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande og i forbindelse med globale problemstillinger Kulturmøder både i og imellem engelsktalende lande og i et globalt perspektiv Interkulturel kompetence i mødet med andre kulturer og i sammenligning med egen kultur Sproglig variation i den engelsktalende verden Læsning, tekst- og mediekompetence og kommunikativ kompetence i sprogundervisning Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kultur, interkulturel kompetence, sproglig variation, tekst og engelskfaget i folkeskole, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fokus på engelsk kompetenceområde 3 (Interkulturel kompetence i sprogundervisning) med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 1 og 4. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret og differentieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder på mellemtrinet og i udskolingen begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning Vidensmål: Den studerende har viden om kultur og kulturmøder herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende Side 79 af 175

80 anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser planlægge og gennemføre undervisning og projekter, der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed samarbejde omkring planlægning af tværfaglige projekter og organiseret aktiviteter til faglig fordybelse med fokus på elevers almene dannelse verden samt forhold af relevans for globalisering tekstkompetence, herunder it og medier interkulturel kompetence internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder IT og læreprocesser kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag Modulets relation til praksis Praksissamarbejdet kan omfatte en eller flere af følgende muligheder: Undervisning af elever i konkrete temaer inden for kultur og interkulturel kompetence Undervisning af elever i tekstkompetence, herunder læsestrategier, brug af IT og andre medier Didaktisk tilrettelæggelse af læremidler Brug af IT og elektroniske medier i forbindelse med kulturelle projekter Tilrettelæggelse og eventuel gennemførelse af et internationalt projekt Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning, herunder oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, peer teaching, oplæg til projekter, workshops, vejledning, feedback og evaluering. Kategori Studiegruppearbejde, herunder opgaver, IT-baseret arbejde, projekter, indsamling og analyse af empiri. Desuden udarbejdelse af studieprodukter (75 timer) fordelt mellem studieprodukt 1: 15 timer, studieprodukt 2: 40 timer og studieprodukt 3: 15 timer og 5 timer til forberedelse af præsentation. Kategori Den studerendes selvstændige arbejde med at udvikle viden og færdigheder i relation til modulets indhold, herunder fordybelse i selvvalgte områder, selvstændig litteratursøgning, selvstændig sproglig træning. Kategori 4 5 Side 80 af 175

81 Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder i samarbejde med sin studiegruppe (2-4 deltagere) følgende obligatoriske studieprodukter på engelsk: 1) En synopsis inden for modulets indhold. Indholdet skal godkendes af lærer som relevant for modulet. Omfang er 3-4 normalsider plus bilag. 2) Et interkulturelt projekt, der kan gennemføres på et givet klassetrin på mellemtrinet eller i udskolingen. Projektet skal indeholde: Målgruppe Mål Forløbsbeskrivelse med indhold og proces Forslag til materialer Forslag til samarbejdspartnere og/eller former Evaluering Lærerens arbejde 3) En synopsis med udgangspunkt i det interkulturelle projekt. Omfang er 3-4 normalsider plus bilag. Synopsen fremlægges for holdet og fastholdes i digital form. Deltagelse i præsentationer og feedback er obligatorisk. Tidspunkter for aflevering og redegørelse for respons fremgår af modulplanen. Produkterne godkendes på basis af objektive kriterier: De skal honorere krav om indhold og form, afleveres i forhold til tidsfrister i modulplanen og honorere krav om redelighed. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget engelsk klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget engelsk, klassetrin. Side 81 af 175

82 Prøven i undervisningsfaget Engelsk klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal udforme 4 skriftlige synopser, som skal demonstrere, at den studerende begrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk i folkeskolen og kan begrunde sine valg på basis af aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Synopserne skal rettes mod aldersspecialiseringen og den studerende skal vise varieret og differentieret undervisning, anvendelse af forskelligartede tekstformer og integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde. Synopserne skal indeholde en motivering af emnet, en problemformulering og en litteraturliste med minimum 4 kilder. Desuden skal der indgå et praksisnært element, som knytter sig til synopsens emne. F.eks. En forløbsplan, selvproducerede undervisningsmaterialer - analoge eller digitale, video eller lydoptagelser fra egen praksis, analyse af et undervisningsmateriale, som alle skal være funderet i gældende lov om undervisning i faget engelsk i folkeskolen. I alle fire synopser skal derudover indgå forskellige eksempler på elevsprog, som kan have sammenhæng med de enkelte produkter. F.eks. skriftlige, mundtlige og multimodale produktioner. Eksemplerne på elevsprog skal rettes mod aldersspecialiseringen. 14 dage før den mundtlige prøve trækkes der lod mellem den studerendes 4 synopser. Den udtrukne synopsis danner udgangspunkt for den mundtlige prøve. Den studerende meddeles resultatet af lodtrækningen om morgenen dagen før den mundtlige prøve. Omfanget af synopsis er 3-4 normalsider Det praksisnære element og eksemplet på elevsprog vedlægges som bilag på maks. 5 normalsider (en normalside svarer til 1 min. optagelser). 2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende skal ved prøven demonstrere, at han/hun begrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk og kan begrunde sine valg på basis af aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Det praksisnære element og eksemplet på elevsprog indgår som en integreret del. Med udgangspunkt i eksemplet på elevsprog skal den studerende kunne: analysere og vurdere elevens sprog mhp at bestemme læringsforudsætninger og potentialer analysere og vurdere elevens brug af kommunikative og læringsmæssige strategier reflektere over, begrunde og give eksempler på relevant feedback/feedforward til eleven. I vurderingen af den studerende indgår ligeledes den studerendes evne til at beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, og den studerendes viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 4 synopser i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 82 af 175

83 Prøven i undervisningsfaget Engelsk klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal udforme 4 skriftlige synopser, som skal demonstrere, at den studerende begrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk i folkeskolen og kan begrunde sine valg på basis af aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Synopserne skal rettes mod aldersspecialiseringen og den studerende skal vise varieret og differentieret undervisning, anvendelse af forskelligartede tekstformer og integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde. Synopserne skal indeholde en motivering af emnet, en problemformulering og en litteraturliste med minimum 4 kilder. Desuden skal der indgå et praksisnært element, som knytter sig til synopsens emne. F.eks. En forløbsplan, selvproducerede undervisningsmaterialer - analoge eller digitale, video eller lydoptagelser fra egen praksis, analyse af et undervisningsmateriale, som alle skal være funderet i gældende lov om undervisning i faget engelsk i folkeskolen. I alle fire synopser skal derudover indgå forskellige eksempler på elevsprog, som kan have sammenhæng med de enkelte produkter. F.eks. skriftlige, mundtlige og multimodale produktioner. Eksemplerne på elevsprog skal rettes mod aldersspecialiseringen. 14 dage før den mundtlige prøve trækkes der lod mellem den studerendes 4 synopser. Den udtrukne synopsis danner udgangspunkt for den mundtlige prøve. Den studerende meddeles resultatet af lodtrækningen om morgenen dagen før den mundtlige prøve. Omfanget af synopsis er 3-4 normalsider Det praksisnære element og eksemplet på elevsprog vedlægges som bilag på maks. 5 normalsider (en normalside svarer til 1 min. optagelser). 2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende skal ved prøven demonstrere, at han/hun begrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk og kan begrunde sine valg på basis af aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Det praksisnære element og eksemplet på elevsprog indgår som en integreret del. Med udgangspunkt i eksemplet på elevsprog skal den studerende kunne: analysere og vurdere elevens sprog mhp at bestemme læringsforudsætninger og potentialer analysere og vurdere elevens brug af kommunikative og læringsmæssige strategier reflektere over, begrunde og give eksempler på relevant feedback/feedforward til eleven. I vurderingen af den studerende indgår ligeledes den studerendes evne til at beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, og den studerendes viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 4 synopser i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 83 af 175

84 Prøven i undervisningsfaget engelsk. Dispensation. Studerende, som har læst modul 1 og 2 efter studieordningen 2014/2015, læser modul 2 i denne studieordning som deres 3. basismodul. Disse studerende går til den kompetencemålsprøve, som var gældende i studieordningen 2014/2015. Denne kompetencemålsprøve er beskrevet her: Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 6 timers tilstedeværelsesprøve. Den konkrete opgave udformes af de enkelte professionshøjskoler, men vil indeholde følgende opgavegenrer: 1. En intersprogsanalyse af en elevtekst med forslag til skriftlig respons med sproglig vejledning inkl. det fremadrettede arbejde med udvikling af elevens intersprog i form af forslag til en eller flere aktiviteter med instruktion. 2. En sammenhængende tekst i en lærer/folkeskolefaglig genre. 3. En lærerfaglig refleksion over valg af sprogbrug i 1. og 2. Den studerende får om morgenen dagen før prøven adgang til et forberedelsesmateriale. 1. og 3. del af den skriftlige prøve prøver primært kompetenceområde 1, mens 2. del primært falder inden for kompetenceområderne 2 og 3. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på engelsk. Den studerende forbereder 6 diskussionsoplæg med et performativt element. Oplæggene skal dække alle de fire kompetenceområder. Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Den studerendes mundtlige engelsk medbedømmes, både ud fra en betragtning om engelsk til brug i undervisningen og til personligt og professionelt brug i øvrigt. Prøven indledes med den studerendes performative indslag på 10 minutter. Dette indslag kan udføres under selve prøven eller være videooptaget. I prøven kan indgå en vurdering af den studerendes uforberedte brug af skriftligt engelsk, enten via det performative indslag eller ved relevant brug af tavle, smartboard el. lign. under prøven. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Side 84 af 175

85 Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 6 diskussionsoplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 85 af 175

86 Kompetencemål for undervisningsfaget engelsk klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning omhandler sproglige delområder som pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring. Færdighedsmål: Den studerende kan beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer og Vidensmål: Den studerende har viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse, metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse, kommunikativ kompetence og anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder under hensyntagen til elevernes alder. intersprog. Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for sprogtilegnelse og for sproglig reception og produktion, herunder engelsk som 3. sprog. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Side 86 af 175

87 planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og -strategier, kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier, anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger, vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder, inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser. læringsstrategier, intersprogsudvikling, faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle og it og læreprocesser. Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet beskæftiger sig med engelskundervisning på klassetrin omhandlende sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praktisser og kulturmøder i indskolingen og på mellemtrinnet, kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet, begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning, anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning, sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering, tekstkompetence, herunder it og medier, Side 87 af 175

88 indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer og planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen. interkulturel kompetence og internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder. Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt deres tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence, under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv, fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn, begrunde undervisningens enkeltelementer med lovgrundlag, gældende bestemmelser og henblik på optimering af læreprocesserne for såvel vejledninger nationalt og internationalt, herunder grupper af elever som den enkelte elev, læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer, planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed, planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse, begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning og orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt. kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning, fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag, teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog og national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik. Side 88 af 175

89 Kompetencemål for undervisningsfaget engelsk klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning omhandler sproglige delområder som pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring. Færdighedsmål: Den studerende kan beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer og Vidensmål: Den studerende har viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse, metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse, kommunikativ kompetence og anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog. intersprog på basis af analyser, herunder under hensyntagen til elevernes alder. Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for sprogtilegnelse og for sproglig reception og produktion, herunder engelsk som 3. sprog. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Side 89 af 175

90 planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og -strategier, kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier, anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger, vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder, inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og læringsstrategier, intersprogsudvikling, faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle og anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser. it og læreprocesser. Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen beskæftiger sig med engelskundervisning på klassetrin omhandlende sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen. Side 90 af 175

91 Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre undervisning med kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og og kulturmøder på mellemtrinnet og i udskolingen, identitet, begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning ud fra et verdensborgerperspektiv, anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning, sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering, tekstkompetence, herunder it og medier, indlede og understøtte processer til støtte for egen interkulturel kompetence, og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer, planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen og internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder, og samarbejde omkring planlægning af tværfaglige projekter og organisere aktiviteter til faglig fordybelse med fokus på elevers almene dannelse. fagets bidrag til almen dannelse, faglig fordybelse og sammenhæng med andre fag. Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt deres tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv, fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn, begrunde undervisningens enkeltelementer med lovgrundlag, gældende bestemmelser og henblik på optimering af læreprocesserne for såvel vejledninger nationalt og internationalt, herunder grupper af elever som den enkelte elev, læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer, Side 91 af 175

92 planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed, planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse, begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning og orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt. kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning, fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag, teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog og national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik. Side 92 af 175

93 Modulbeskrivelser fransk MODUL 1: Interkulturel kommunikation Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog er fransk og dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og kulturelle og sproglige færdigheder i interkulturel kommunikation i faget i grundskoleregi fra klassetrin. Der arbejdes såvel teoretisk som praksisorienteret med områder som: teorier om kultursyn og sprogsyn tekster om kultur og samfund i den fransktalende verden kulturel og sproglig kompetence med det mål for øje at kunne begå sig som fransklærer i den frankofone verden. De centrale indholdskategorier i disse tekster sættes i relation til franskundervisning i grundskolens klasser, hvor elevers tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence er omdrejningspunkt, under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. Skønlitterære tekster indgår, hvor den studerende får mulighed for indblik i og viden om menneskers liv, færden, meninger og livsmuligheder i den frankofone del af verden. Modulets vidensgrundlag National og international forskning i interkulturel kommunikation, herunder interkulturel kommunikativ kompetence, sprog- og ordforrådstilegnelse, kulturpædagogik, kulturdidaktik og kulturtilegnelse, læreprocesser, motivation og læring. Almen fagdidaktisk relevante teorier om bl.a. valg af indhold og materialer, stoffets relevans og sværhedsgrad og relevans i relation til elevgruppen, herunder metoder og refleksioner i relation til elevers læring af fransk som 2. eller 3. fremmedsprog i folkeskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden Kompetenceområde. 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekst, kultur, samfund og identitet både generelt og i relation til fransk sprog begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning og tværfagligt samarbejde med andre ressourcepersoner i fransk for elever på forskellige trin og med forskellige forudsætninger. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning og tværfagligt samarbejde med andre ressourcepersoner i fransk for elever på forskellige trin og med forskellige forudsætninger. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder Vidensmål: Den studerende har viden om interkulturel kommunikation, Side 93 af 175

94 analysere relationer mellem sprog, kultur og samfundsforhold til udvikling af kritisk kulturel bevidsthed analysere egne og elevers sproglige og kulturelle erfaringer såvel inden for som uden for klasserummet anvende tekster, medier og it i franskundervisning anvende læremidler og medier i forhold til elevers forudsætninger og de givne rammebetingelser udvikle egen undervisning i samarbejde med andre relevante aktører i ind- og udland, elever, forældre, ledelser og kommune anvende forskningsresultater som grundlag for egen undervisning og deltagelse i den faglige debat sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den fransktalende verden den internationale dimensions betydning for såvel egen som elevernes sproglige udvikling og interkulturelle dannelse tekstkompetence, herunder it og medier læremidler og medier og deres anvendelse til franskundervisningen læringspotentiale og læreprocesser, indhold og organisations- og arbejdsformer national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik Modulets relation til praksis Undervisningspraksis inddrages i form af praktikreference, fx en case eller beskrivelse af et undervisningsforløb, gæstelærere, skolebesøg og gensidig undervisning mellem franskhold og deres undervisere i grundskolen og læreruddannelsen, supervision og undervisningsiagttagelse, anvendelse og analyser af elevprodukter i undervisningen, fx video/lydoptagelser af undervisning i dagligdag og prøvesituationer. Arbejdsformer i modulet Ved start af hvilket som helst modul, som indgår i undervisningsfaget fransk, introduceres den studerende til en portfolio som den røde tra d i den studerendes læreprocesser og dokumentation herfor, bl.a. i form af obligatoriske studieprodukter. Der indgår studiegruppefremstilling af læremiddelanalyse af lærings-, sprog/sprogkultur- og kultur-, menneske- og dannelsessyn i undervisningsmaterialer udgives til grundskolens franskundervisning fra klassetrin. Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer Kategori 1 53 Forelæsninger om national og international forskning i interkulturel kommunikation, herunder interkulturel kommunikativ kompetence, kulturpædagogik, kulturdidaktik og kulturtilegnelse ( 10 lektioner) Holdundervisning som indeholder diskussioner, analyser af flere kultursyn som baggrund for valg af eget kultursyn som kommende fransklærer. Feedback på individuelle opgaver som afslutning på forløbene. Kategori Aktiviteter i studiegrupper initieret af underviser i forbindelse med forelæsninger og holdundervisning og studiegruppepdoduktion af læremiddelanalyse. Kategori Aktiviteter i studiegrupper initieret af gruppens medlemmer, fx i forbindelse med læsning og diskussion af skønlitterære tekster, som indgår i holdundervisningen. Udarbejdelse af og afprøvning af undervisningsforløb i forbindelse med praktik og gensidig praksisbesøg mellem folkeskoleklasser og franskhold. Side 94 af 175

95 Kategori 4 5 Udarbejdelse og fremlæggelser af studieprodukter, bl.a. analyser af lærebogssystemers kultur- og sprogsyn. Gæstebesøg af undervisere med særlige funktioner i faget fransk i grundskolen. Betingelser for godkendelse af modulet Afsluttende modulprøve med individuel mundtlig fremlæggelse på fransk af udvalgte nedslag i læremiddelanalyse med fokus på kultursyn. Efter 5 minutters personlig redegørelse, fortsætter evalueringen som en samtale af 15 minutters varighed mellem studerende og evaluator med vægt på den studerendes kulturdidaktiske viden og færdigheder. Den mundtlige fremlæggelse skal godkendes af underviseren. Læremiddelanalyser indgår som obligatoriske produkter i den studerendes portfolio, herunder analyse af et lærebogssystem, dets sprog-, kultur- og læringssyn og inddragelse/anvendelse af multimodale medier. Aktiv deltagelse i udarbejdelse og fremlæggelser af studieprodukter, bl.a. analyser af lærebogssystemers kultur- og sprogsyn, som indgår i den studerendes portfolio. Aktiv deltagelse i udarbejdelse af og afprøvning af undervisningsforløb i forbindelse med et muligt praksisbesøg mellem folkeskoleklasser og franskhold. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget fransk. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget fransk. MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som fremmedsprog Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog er fransk og dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig sproglig viden og sproglige færdigheder for at kunne planlægge, gennemføre og evaluere sprogundervisning på fransk i faget i grundskoleregi fra klassetrin. Der arbejdes såvel teoretisk som praksisorienteret med områder som: teorier om sprogsyn, sprog og sprogundervisning læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevers sprogtilegnelse og sproglig reception og produktion sproglig kompetence med det mål for øje at kunne begå sig som fransklærer i den frankofone verden I modulet indgår arbejde med primært teoretiske og didaktiske tekster om sprogtilegnelse og sprogundervisning. De centrale indholdskategorier i disse tekster sættes i relation til franskundervisning i grundskolen, under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. Side 95 af 175

96 Modulets vidensgrundlag Fremmedsprogspædagogisk relevante undervisningsteorier om sprog-, kultur- og læringssyn, herunder metoder og refleksioner i relation til elevers læring af fransk som 2. eller 3. fremmedsprog i folkeskolen. Almen fagdidaktisk relevante teorier om bl.a. valg af indhold og materialer, stoffets relevans og sværhedsgrad og relevans i relation til elevgruppen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning og tværfagligt samarbejde med andre ressourcepersoner i fransk for elever på forskellige trin og med forskellige forudsætninger. Færdighedsmål: Den studerende kan beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og fagfæller give respons på intersprog facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion analysere varierende former for elevdata i relation til den enkelte elevs udvikling i sprogtilegnelse udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge sproget planlægge og gennemføre lærings- og kommunikationsprocesser i forhold til elevers forskellige læringsforudsætninger anvende varierede undervisnings- og læringsformer gennem anvendelse af data fra evalueringer Vidensmål: Den studerende har viden om det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder sprogbrugsregler og sprogregistre kommunikativ kompetence og intersprog Intersprogsudvikling sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse og tilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion analysemetoder med relevans for beskrivelse og vurdering af sproglige processer og strategier undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive modersmål-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse skolefagets begrundelse, fagsyn, nationale retningslinjer, målsætning og evaluering og praktisk tilrettelæggelse af franskundervisning Side 96 af 175

97 begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i franskfaget fagdidaktik forstået som sprog-, kultur-, lærings- og dannelsesdidaktik Modulets relation til praksis Undervisningspraksis inddrages om muligt i form af praktik/praksisreferencer, fx en case eller beskrivelse af et undervisningsforløb, gæstelærere, skolebesøg og gensidig undervisning mellem franskhold og deres undervisere i grundskolen og læreruddannelsen, supervision og undervisningsiagttagelse, anvendelse og analyser af elevprodukter i undervisningen, fx video/lydoptagelser af undervisning i dagligdag og prøvesituationer. Arbejdsformer i modulet Ved start af hvilket som helst modul, som indgår i undervisningsfaget fransk, introduceres den studerende til en portfolio som den røde tra d i den studerendes læreprocesser og dokumentation herfor. Centralt med 30 lektioner står kursusforløb med fokus på rollen som sproglig/sprogkulturel vejleder i franskfaget fra klassetrin i en kommunikativ-funktionelt baseret sprogundervisning. Kursusforløbet har overskriften Elevers og egen lingvistiske kompetence med fokus pa, hvordan sprogets formregler - de fonologiske/ortografiske, leksikalske og grammatiske regler fungerer, når man producerer formmæssigt betragtet korrekte sætninger. Fokus er også på sprogbrugerens færdigheder i at udtale/ skrive ordene rigtigt (fonologi/ortografi), benytte relevante ord (ordforråd/leksikon) og opbygge sproget grammatisk korrekt (m.h.t. syntaks/sætningsbygning og morfologi/orddannelse. Kursusforløbet afsluttes med holdanalyser af 2 intersprogsanalyser af elevproducerede opgaver i forbindelse med folkeskolens afgangsprøver i fransk på 9. og på 10. klassetrin. Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer Kategori 1 53 Forelæsninger om sprogsyn og relationer mellem sprogsyn, undervisning og læring. Holdundervisning og vejledning i ovenstående kursusforløb. Kategori Aktiviteter i studiegrupper initieret af underviser, bla. i forbindelse med ovenstående kursusforløb Kategori Aktiviteter i studiegrupper bla. i forbindelse med ovenstående kursusforløb og intersprogsanalyser. Udarbejdelse og fremlæggelser af studieprodukter Arbejde med portfolio. Kategori 4 5 Gæstebesøg af undervisere med særlige funktioner i faget fransk i grundskolen. Betingelser for godkendelse af modulet Dette modul vil blive afsluttet med en intern, national modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence på fransk. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som fremmedsprog. Modulprøven tilrettelægges som en 3 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under opsyn. Besvarelsen skal være på 1 ½ - 2 normal sider. Besvarelsen skrives i en genre, som er hentet fra realistiske skrivesituationer. Side 97 af 175

98 Den studerende får om morgenen dagen før modulprøven adgang til et tekstoplæg på 2-3 kortere tekster. Tekstoplægget er på fransk og har et overordnet fagdidaktisk tema. Den studerende besvarer den fagdidaktiske modulprøve på fransk. Modulprøven afprøver, om den studerende kan: Udtrykke sig hensigtsmæssigt på skriftlig fransk i heterogene kontekster. Anvende viden om det franske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng på skrift. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget fransk. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget fransk. MODUL 3: Mundtlig og skriftlig sprogfærdighed Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog er fransk og dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er, at den studerende arbejder med og fortsat udvikler egne mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder med det mål at blive i stand til at planlægge og gennemføre undervisning på fransk i fransk som fremmedsprog i grundskolens klassetrin. Der arbejdes praksisorienteret med områder som: Egen og elevers sprogtilegnelse Egen og elevers reception og produktion såvel mundtligt som skriftligt Egen mundtlige og skriftlige kompetence med det mål for øje at kunne begå sig som fransklærer i den frankofone verden I modulet indgår arbejde med primært den studerendes fokusering på egen sprogfærdighed såvel mundtligt som skriftligt gennem kommunikative aktiviteter og fokus på skriftsprog i forskellige genrer med fokus på rollen som sproglig/sprogkulturel vejleder for elever i grundskolens franskfag. Modulets vidensgrundlag Fremmedsprogspædagogisk relevante undervisningsteorier om sprog-, kultur- og læringssyn, herunder metoder og refleksioner i relation til egen fransksproglige kompetencer som fransklærer i grundskolen. Almen fagdidaktisk relevante teorier om bl.a. valg af indhold og materialer, stoffets relevans og sværhedsgrad og relevans i relation til elevgruppen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation Side 98 af 175

99 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser. Færdighedsmål: Den studerende kan beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og fagfæller facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge sproget Vidensmål: Den studerende har viden om det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder sprogbrugsregler og sprogregistre kommunikativ kompetence og intersprog sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive Modulets relation til praksis Undervisningspraksis inddrages i form af fx elevproducerede materialer, lærerudviklede undervisningsforløb samt produktion og analyser af egne mundtlige og skriftlige produkter til undervisning i skolens hverdagsrum. Arbejdsformer i modulet Ved start af hvilket som helst modul, som indgår i undervisningsfaget fransk, introduceres den studerende til en portfolio som den røde tra d i den studerendes læreprocesser og dokumentation herfor, bl.a. i form af studieprodukter. Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer Kategori 1 53 Fælles undervisning i form af holdundervisning ved underviser Fælles og individuelle mundtlige fremlæggelser ved studerende samt feedback fra underviser Kategori Individuel skriftlighed i form af 3 studieprodukter. Omfang: 1 normalside Kategori Gruppearbejde, forberedelse og selvstændige studier samt feedback Kategori 4 5 Diskussioner på baggrund af individuelle oplæg ved studerende eller oplæg ved studiegrupper Betingelser for godkendelse af modulet Der udarbejdes tre obligatoriske skriftlige studieprodukter på fransk à 1 ns à 2600 tegn. a) Et fiktivt brev/mailudveksling på fransk til/med en lærerstuderende, der læser fransk som undervisningsfag i fx Tyskland. Brevet skal omhandle muligheder og udfordringer med at udvikle en dialogbaseret kommunikativ undervisning på begyndertrinnet. Der gives feedback fra underviser inden godkendelse. Side 99 af 175

100 b) En intersprogsanalyse på dansk af en elevproduceret tekst. Der gives feedback fra underviser inden godkendelse. c) Et skriftligt oplæg på fransk til mundtlig præsentation for hold og underviser med fokus på faktorer af betydning for egen og elevers sprogtilegnelsesproces og motivation til at turde bruge sproget. Der gives feedback på det skriftlige oplæg fra underviser og den mundtlige præsentation. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget fransk. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget fransk. Side 100 af 175

101 Prøven i undervisningsfaget Fransk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende får adgang til et tekstoplæg, der består af 1 elevtekst fra grundskolens skriftlige prøver i fransk på 9. eller 10. klassetrin. Der gives en uge til denne intersprogsanalyse, der skrives på dansk. Opgaven stilles lokalt, men nationale vurderingskriterier indgår i censors og eksaminators fælles evaluering. Omfanget af prøveproduktet er maks. 6 normalsider. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på fransk og tager afsæt i 6 bredt formulerede fagdidaktiske problemstillinger, som tilsammen dækker alle kompetencemål og indeholder et grundskolerelevant spørgsmål. Om morgenen, dagen før den mundtlige prøve, meddeles det den studerende, hvilken af de 6 fagdidaktiske problemstillinger, der danner grundlag for prøven. På baggrund af problemstillingen udarbejder den studerende et oplæg på fransk, som består af et fagdidaktisk begrundet undervisningsforløb, fx en dobbeltlektion. Eksaminationstid indledes med, at den studerende kort præsenterer forløbet og efterfølges af en samtale med eksaminator og censor om den didaktiske problemstilling. Forberedelses tid: 1 døgn Eksaminationstid: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan lokalt, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af prøveprodukt i angivet form og indhold til rette tid og sted Udarbejdelse af et oplæg på fransk, som består af et fagdidaktisk begrundet undervisningsforløb i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 101 af 175

102 Prøven i undervisningsfaget fransk. Dispensation Studerende, der i efterårssemesteret 15 læser deres tredje basismodul i undervisningsfaget fransk, går til kompetencemålsprøve i den nedenfor beskrevne form, som var gældende i studieordningen 2014/2015: Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 6 timers tilstedeværelsesprøve. Den studerende får om morgenen dagen før prøven adgang til et tekstoplæg på 2-3 tekster (kan være elektronisk). Tekstoplægget er på fransk og skal have et overordnet fagdidaktisk tema, fx motivation eller sproglig vejledning. Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, der skal besvares på dansk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på fransk. Eksaminanden udarbejder i prøvetiden 1) en kortere, selvstændig skriftlig besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er hentet fra realistiske skrivesituationer. 2) en intersprogsanalyse (ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10). Der udarbejdes fælles vurderingskriterier for denne del. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Fokus er på den studerendes skriftlige sprogfærdighed med afsæt i kompetencemål fra kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning samt kompetenceområde 3: sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation. Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på fransk og tager afsæt i 6 bredt formulerede problemstillinger, som tilsammen dækker alle kompetencemål og kendes af den studerende ved hver modulstart. Hvert spørgsmål er ledsaget af en relevant performativ opgave, som tildeles den studerende ved lodtrækning blandt det samlede antal af de kendte formuleringer af fagdidaktiske problemstillinger fra modulerne. Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilken af problemstillingerne der vil danne grundlag for prøven. Den studerende har 1 døgn til at forberede et oplæg (der altid har performativt element) og stof til en diskussion. Den studerende får maks. 5 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til spørgsmålet og eksemplet på performance. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Side 102 af 175

103 Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af et oplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 103 af 175

104 Kompetencemål for undervisningsfaget fransk. Bekendtgørelsen bilag 2. Fransk omhandler udvikling af sproglige og flerkulturelle bevidstheder, interkulturel kommunikation, dannelse og identitet. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekst, kultur, samfund og identitet både generelt og i relation til fransk sprog. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder, analysere relationer mellem sprog, kultur og samfundsforhold til udvikling af kritisk kulturel bevidsthed, analysere egne og elevers sproglige og kulturelle erfaringer såvel inden for som uden for klasserummet og Vidensmål: Den studerende har viden om interkulturel kommunikation, sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den fransktalende verden, den internationale dimensions betydning for såvel egen som elevernes sproglige udvikling og interkulturelle dannelse og anvende tekster, medier og it i franskundervisning. tekstkompetence, herunder it og medier. Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning omhandler det franske sprogs opbygning, kommunikativ kompetence og intersprogsudvikling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug. Side 104 af 175

105 Færdighedsmål: Den studerende kan beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug, Vidensmål: Den studerende har viden om det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder sprogbrugsregler og sprogregistre, analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og fagfæller og kommunikativ kompetence og intersprog og give respons på intersprog. intersprogsudvikling. Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevers sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser. Færdighedsmål: Den studerende kan facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion, Vidensmål: Den studerende har viden om sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse og tilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion, analysere varierende former for elevdata i relation til den enkelte elevs udvikling i sprogtilegnelse, analysemetoder med relevans for beskrivelse og vurdering af sproglige processer og strategier, udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge sproget og planlægge og gennemføre lærings- og kommunikationsprocesser i forhold til elevers forskellige læringsforudsætninger. undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive, og modersmål-, andetsprogs og fremmedsprogstilegnelse. Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af differentieret undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser. Side 105 af 175

106 Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i franskfaget, fagdidaktik forstået som sprog-, kultur, lærings- og dannelsesdidaktik, kan anvende varierede undervisnings- og læringsformer gennem anvendelse af data fra evalueringer, skolefagets begrundelse, fagsyn, nationale retningslinjer, målsætning og evaluering og praktisk tilrettelæggelse af franskundervisning, anvende læremidler og medier i forhold til elevers forudsætninger og de givne rammebetingelser, læremidler og medier og deres anvendelse til fransk-undervisningen, udvikle egen undervisning i et samarbejde med andre relevante aktører i ind- og udland, elever, forældre, ledelser og kommune og læringspotentiale og læreprocesser, indhold og organisations- og arbejdsformer og anvende forskningsresultater som grundlag for egen undervisning og deltagelse i den faglige debat. national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik. Side 106 af 175

107 Modulbeskrivelser fysik/kemi MODUL 1: Fysik/kemi - Elevers læring om Universet fra atom til kosmos Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk, nordisk og engelsk litteratur. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers læring i fysik/kemi, herunder læring gennem praktisk arbejde elevers udvikling af naturfaglige kompetencer gennem arbejde med fysiske og kemiske fænomener og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle klasse- og læringsledelse i fysik/kemi-undervisning planlægning, tilrettelæggelse (hvad er egentlig forskellen?) og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder læringsmålstyret undervisning Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener astronomi og astrofysik Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt. Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Side 107 af 175

108 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag tage stilling til undervisning, der bygger på forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til fysiske og kemiske begreber og naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller Side 108 af 175

109 forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om partikler, bølger og stråling planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om Jorden og Universet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener astronomi og astrofysik laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet fysik/kemi-fagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. De studerende arbejder fx med afprøvning af elevaktiviteter, udarbejdelse og evt. afprøvning af undervisningsforløb, respons på elevprodukter og evt. ekskursion(-er) til alternative læringsmiljøer. Praksissamarbejde kan indgå. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning (herunder oplæg fra underviser, oplæg fra studerende, gruppe- og parsamarbejde om diverse opgaver og fremlæggelser) Praktisk/eksperimentelt arbejde i laboratoriet. Vejledning. Kategori Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Gruppebaseret eller individuelt arbejde med studieprodukter (2 x 35 t) Analyse og vurdering af læremidler til skolefaget. Afprøvning af modeller/repræsentationer/animationer og praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Evt. praksissamarbejde. Kategori Egne undersøgelser om praksis i skolen, selvstændigt igangsat i fx studiegrupper. Udarbejdelse af undervisningsforløb og evt. evalueringsværktøjer. Side 109 af 175

110 Arbejde med obligatorisk(-e) produkt(-er) i studiegrupper eller individuelt. Eget arbejde i laboratoriet. Ekskursion(-er) planlagt og afviklet på studerendes eget initiativ. Kategori 4 22 Evt. præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder inden for modulets indhold for hold og underviser. Evt. «åbent laboratorium» uden for skemalagt undervisning hvor underviser er til stede og vejleder i forbindelse med studerendes eget (eksperimenterende) laboratoriearbejde. Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder to studieprodukter på hver 7-10 normalsider om hhv. partikler, lys, lyd og bølger og Jorden og universet. Studieprodukterne skal indeholder fagligt stof, relevant eksperimentelt arbejde, skitse til et undervisningsforløb og didaktiske overvejelser. Specifikke produktkrav gældende for det pågældende hold beskrives i et selvstændigt dokument, som udleveres af underviseren. Opgaven kan være et gruppeprodukt (max. 3 studerende pr. gruppe). Modulet godkendes når to studieprodukter i overensstemmelse med produktkravene beskrevet i ovenstående er opfyldt. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget fysik/kemi. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6, for undervisningsfaget fysik/kemi. MODUL 2: Fysik/kemi Elevers læring om energi, teknologi og innovation Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk, nordisk og engelsk litteratur. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i fysik/kemi elevers læring og formidling gennem faglige tekster fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever (og hos de studerende), herunder produktionens og teknologiens betydning for menneskers levevilkår anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige arbejdsmetoder planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder læringsmålstyret undervisning Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener Side 110 af 175

111 produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med og fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt. Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske Side 111 af 175

112 på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elevs udbytte planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger formativ og summativ evaluering i fysik/kemiundervisning naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og energikilder, herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion Side 112 af 175

113 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om energiomsætning planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet fysik/kemi-fagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. De studerende arbejder fx med afprøvning af elevaktiviteter, udarbejdelse og evt. afprøvning af undervisningsforløb, respons på elevprodukter og evt. ekskursion(-er) til alternative læringsmiljøer. Praksissamarbejde kan indgå. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning (herunder oplæg fra underviser, oplæg fra studerende, gruppe- og parsamarbejde om diverse opgaver og fremlæggelser) Praktisk/eksperimentelt arbejde i laboratoriet. Vejledning. Kategori Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Gruppebaseret eller individuelt arbejde med studieprodukter (2 x 35 t). Analyse og vurdering af læremidler til skolefaget. Afprøvning af modeller/repræsentationer/animationer og praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Evt. praksissamarbejde. Kategori Egne undersøgelser om praksis i skolen, selvstændigt igangsat i fx studiegrupper. Udarbejdelse af undervisningsforløb og evt. evalueringsværktøjer. Arbejde med obligatorisk(-e) produkt(-er) i studiegrupper eller individuelt. Eget arbejde i laboratoriet. Ekskursion(-er) planlagt og afviklet på studerendes eget initiativ. Kategori 4 22 Evt. præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder inden for modulets indhold for hold og underviser. Evt. «åbent laboratorium» uden for skemalagt undervisning hvor underviser er til stede og vejleder i forbindelse med studerendes eget (eksperimenterende) laboratoriearbejde. Side 113 af 175

114 Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder to studieprodukter: Ét studieprodukt på 7-10 normalsider om energi og energiforsyning, der indeholder fagligt stof, relevant eksperimentelt arbejde, skitse til et undervisningsforløb og didaktiske overvejelser. Specifikke produktkrav gældende for det pågældende hold beskrives i et selvstændigt dokument, som udleveres af underviseren. Opgaven kan være et gruppeprodukt (max. 3 studerende pr. gruppe). Ét studieprodukt, hvor opgaven formuleres af underviseren. Specifikke produktkrav udleveres. Modulet godkendes når to studieprodukter i overensstemmelse med ovenstående er opfyldt. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget fysik/kemi. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6, for undervisningsfaget fysik/kemi. MODUL 3: Tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i fysik/kemi Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk, nordisk og engelsk litteratur. Kort beskrivelse af modulet I modulet præsenteres en række funktionelle grupper fra den organiske kemi med fokus på deres anvendelse i hverdagen og inden for industrien. Som eksempler på hverdagens kemikalier arbejdes med syrer, baser og salte og fra industrien udvælges et eller flere produkter - f.eks. olie (petrokemi), mælk/smør/ost eller øl brygning, som bl.a. behandles i et studieprodukt. Et virksomhedsbesøg er obligatorisk i forhold til opgaven. Sideløbende med dette overvejende selvstændige arbejde behandles en række stofkredsløb (vand, carbon, nitrogen). Den fysiske og kemiske teori behandles med henblik på læringsmålstyret undervisning i grundskolen. Et didaktiske perspektiv udvikles med fokus på konstruktivistisk læringsteori. I modulet arbejdes der med de naturfaglige og fagdidaktiske elementer planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i fysik/kemi i tværfaglige og samfundsmæssige sammenhænge, herunder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, sundhed og levevilkår interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til produktion og menneskets samspil med natur, samfund og teknologi naturfaglig argumentation vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger laboratoriearbejde og sikkerhedsvejledninger Side 114 af 175

115 Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes Vidensmål: Den studerende har viden om udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen anvende forskellige undervisningsressourcer naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til produktion og Side 115 af 175

116 handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om stof og stofkredsløb planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser menneskets samspil med natur, samfund og teknologi naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af stoffer i naturen tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår stoffers opbygning, egenskaber, omdannelser og kredsløb i naturen produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet fysik/kemi-fagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. De studerende arbejder fx med afprøvning af elevaktiviteter, udarbejdelse og evt. afprøvning af undervisningsforløb, respons på elevprodukter og evt. ekskursion(-er) til alternative læringsmiljøer. Praksissamarbejde kan indgå. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning (herunder oplæg fra underviser, oplæg fra studerende, gruppe- og parsamarbejde om diverse opgaver og fremlæggelser) Praktisk/eksperimentelt arbejde i laboratoriet. Vejledning. Side 116 af 175

117 Kategori Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Gruppebaseret eller individuelt arbejde med studieprodukter (2 x 30 t). Analyse og vurdering af læremidler til skolefaget. Afprøvning af modeller/repræsentationer/animationer og praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Evt. praksissamarbejde. Kategori Egne undersøgelser om praksis i skolen, selvstændigt igangsat i fx studiegrupper. Udarbejdelse af undervisningsforløb og evt. evalueringsværktøjer. Arbejde med obligatorisk(-e) produkt(-er) i studiegrupper eller individuelt. Eget arbejde i laboratoriet. Ekskursion(-er) planlagt og afviklet på studerendes eget initiativ. Kategori 4 22 Evt. præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder inden for modulets indhold for hold og underviser. Evt. «åbent laboratorium» uden for skemalagt undervisning hvor underviser er til stede og vejleder i forbindelse med studerendes eget (eksperimenterende) laboratoriearbejde. Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder to studieprodukter på hver 7-10 normalsider om hhv. stof og stofkredsløb og produktion og teknologi. Studieprodukterne skal indeholder fagligt stof, relevant eksperimentelt arbejde, skitse til et undervisningsforløb og didaktiske overvejelser. Specifikke produktkrav gældende for det pågældende hold beskrives i et selvstændigt dokument, som udleveres af underviseren. Opgaven kan være et gruppeprodukt (max. 3 studerende pr. gruppe). Modulet godkendes når to studieprodukter i overensstemmelse med produktkravene beskrevet i ovenstående er opfyldt. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget fysik/kemi. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6, for undervisningsfaget fysik/kemi. Side 117 af 175

118 Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Mundtlig prøve - præsentationsprøve Den studerende trækker et fagdidaktisk tema, som skal udfoldes og eksemplificeres under prøven. Der trækkes lod mellem 4 fagdidaktiske temaer formuleret af underviseren i faget. Temaerne er kendte for de studerende 4 uger inden lodtrækning. I forberedelsestiden udvælger den studerende eksemplarisk materiale fra sit arbejde med temaet og udarbejder ud fra disse en præsentation, hvori der kan indgå eksempler på evalueringer, analyser af undervisningsmaterialer, videooptagelser fra praksistilknytning, optagelser eller beskrivelser af dialoger med elever, lærere eller forældre, mv. Under prøven præsenterer den studerende sine refleksioner i relation til det trukne fagdidaktiske tema og giver eksempler på, hvordan temaet kan indgå i praktisk undervisning. Præsentationen støttes af de udvalgte materialer. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 15 min. prøven afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg.2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Den studerende trækker ved prøvens start en kombination af et kompetenceområde og et fagligt område fra Fælles Mål svarende til et felt i nedenstående matrix. Område\Kompetence Undersøgelse Modellering Perspektivering Stof og stofkredsløb Partikler, bølger og stråling Energiomsætning Jorden og Universet Produktion og teknologi Under prøven skal den studerende demonstrere sine kompetencer i at udarbejde og didaktisk begrunde et undervisningsforløb indenfor det trukne faglige område med hovedfokus på det trukne kompetenceområde. Den studerende skal bringe det fagdidaktiske tema fra 1. delprøve i spil i konkret praktisk sammenhæng. Den studerende skal begrundet kunne opstille læringsmål, udvælge aktiviteter og praktisk-eksperimentelt arbejde, angive tegn på læring og udvælge metoder til evaluering. Desuden skal den studerende demonstrere egne kompetencer til at udføre og vejlede i praktisk-eksperimentelt arbejde, og kunne redegøre for eventuelle risikomomenter og vise sikkerhedsforanstaltninger. Delprøven har en varighed på 180 min. og afvikles individuelt. prøven afvikles med flere studerende samtidig, men de studerende trækker deres emne og kompetenceområde forskudt med mindst 20 minutters mellemrum. Der kan højst være 4 studerende til prøve samtidig. Når et fagområde er trukket fjernes de øvrige lodtrækningsmuligheder inden for samme fagområde for at sikre, at flere studerende ikke eksamineres i det samme samtidig. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af en præsentation i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 118 af 175

119 Bekendtgørelsestekst for undervisningsfaget fysik/kemi. Bekendtgørelsen bilag 2. Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af menneskets samspil med natur, samfund og teknologi. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i fysik/kemi-undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag, tage stilling til undervisning, der bygger på forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi, Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning, forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle folkeskolerelevante områder af nyere forskning fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på nyere naturvidenskabelig forskning i på inddragelsen af denne i undervisningen, undervisningen, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til fysiske og kemiske begreber og naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer, skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier, Side 119 af 175

120 anvende forskellige undervisningsressourcer, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning og begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elevs udbytte. naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it og didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi og formativ og summativ evaluering i fysik/kemiundervisning. Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at udvikle elevernes kompetencer til at forholde sig til problemstillinger i samfundet, som kan belyses med naturvidenskabelige, teknologiske, historiske og almendannende perspektiver. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser, naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger, naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller, naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet, naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk Side 120 af 175

121 viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben og planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende. interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til produktion og menneskets samspil med natur, samfund og teknologi, naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger, hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi og naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen. Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde omhandler viden og færdigheder, der gør det muligt at reflektere over, hvordan naturfagene enkeltvis, i fællesskab og i samarbejde med andre fag kan bidrage til at udvikle naturfaglige kompetencer og skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Side 121 af 175

122 Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, Vidensmål: Den studerende har viden om elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv, tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle tværfaglige perspektiver på energiformer, fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige energistrømme og og energikilder, herunder perspektiver på energiformer, energistrømme, bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt energikilder og energiudnyttelse, plan, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige betydningen af den enkeltes og samfundets perspektiver på stofkredsløb, udledning af stoffer i naturen, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige af naturgrundlaget, herunder bæredygtig perspektiver på menneskets udnyttelse af produktion, og naturgrundlaget, og planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige teknologiens betydning for menneskers sundhed og perspektiver på teknologisk udvikling og levevilkår. teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår. Kompetenceområde 4: Undervisning i fysik/kemis kerneområder omhandler kerneområder fra fysik og kemi samt relationen til folkeskolens fysik/kemifag. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden. Side 122 af 175

123 Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om stof og stofkredsløb, Vidensmål: Den studerende har viden om stoffers opbygning, egenskaber, omdannelser og kredsløb i naturen, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om partikler, bølger og stråling, partiklers opbygning, egenskaber, og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om energiomsætning, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om Jorden og Universet, energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener, astronomi og astrofysik, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi, og planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser. produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring og laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed. Side 123 af 175

124 Modulbeskrivelser fysik/kemi. Dispensation Studerende som ved studieårets afslutning 2014/2015 har gennemført modul 1 i fysik/kemi læser modul 2 og 3 i fysik/kemi efter nedenstående modulbeskrivelser, som var beskrevet i studieordningen 2014/2015. MODUL 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Dispensation. Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk, nordisk og engelsk litteratur. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever; såvel som hos studerende udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle anvendelse af modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige arbejdsmetoder planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med stoffers kredsløb i naturen stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelse astronomi og astrofysik. Der tages udgangspunkt i menneskets fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt. Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed indenfor modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer. teori om naturvidenskabshistorie og filosofi. Side 124 af 175

125 Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden. Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi nyere forskning inden for naturvidenskab Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre og evaluere differentieret fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret og differentieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning Side 125 af 175

126 tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser Astronomi stoffers kredsløb i naturen planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stoffers opbygning, kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om astronomi planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stofkredsløb i naturen Modulets relation til praksis F.eks. grundskolen, forskellige eksterne formelle og uformelle læringsmiljøer, erhvervsvirksomheder og virtuelle undervisningsplatforme. I praksistilknytning kan man arbejde med: undervisning, hvor underviseren direkte interagerer med eleverne udarbejdelse af egne UV-materialer åbne eksperimentelle forløb, som kan være åbne i den stillede opgave, i valg af eksperimentel fremgangsmåde og anvendte laboratorieudstyr, i hvorledes opgaven fremlægges (skriftligt, som power point, som poster etc.) tværfaglige forløb forløb der giver mulighed for formative og summative evalueringer Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning (herunder oplæg fra underviser, oplæg fra studerende, gruppe- og parsamarbejde om diverse opgaver og fremlæggelser). Praktisk/eksperimentelt arbejde i laboratoriet. Vejledning. Kategori Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Gruppebaseret eller individuelt arbejde med studieproduktet (30 t) Analyse og vurdering af læremidler til skolefaget. Afprøvning af modeller/repræsentationer/animationer og praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Evt. praksissamarbejde. Kategori Egne undersøgelser om praksis i skolen, selvstændigt igangsat i fx studiegrupper. Udarbejdelse af undervisningsforløb og evt. evalueringsværktøjer. Arbejde med obligatorisk(-e) produkt(-er) i studiegrupper eller individuelt. Eget arbejde i laboratoriet. Ekskursion(-er) planlagt og afviklet på studerendes eget initiativ. Side 126 af 175

127 Kategori 4 22 Evt. præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder inden for modulets indhold for hold og underviser. Evt. «åbent laboratorium» uden for skemalagt undervisning hvor underviser er til stede og vejleder i forbindelse med studerendes eget (eksperimenterende) laboratoriearbejde. Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder et studieprodukt på 7-10 normalsider, der indeholder fagligt stof, relevant eksperimentelt arbejde, skitse til et undervisningsforløb og didaktiske overvejelser. Specifikke produktkrav gældende for det pågældende hold beskrives i et selvstændigt tillæg til modulplanen, som udleveres af underviseren. Opgaven kan være et gruppeprodukt (max. 3 studerende pr. gruppe). Modulet godkendes når et studieprodukt i overensstemmelse med produktkravene beskrevet i ovenstående er opfyldt. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget fysik/kemi. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6, for undervisningsfaget fysik/kemi. MODUL 3: Tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i fysik/kemi. Dispensation. Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk, nordisk og engelsk litteratur. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med de naturfaglige og fagdidaktiske elementer planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i fysik/kemi i tværfaglige og samfundsmæssige sammenhænge, herunder samfundsmæssige interessemodsætninger tværfaglige perspektiver på energiformer og udvekslinger, mønstre, systemer og processer i naturen, menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og grundstofkredsløb laboratoriearbejde og sikkerhedsvejledninger Modulet tilrettelægges som undersøgende, praktisk arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktik og faglig teori. Det tværfaglige og de samfundsfaglige perspektiver vil blive udviklet gennem eksemplariske temaer som eksempelvis fotosyntese og respiration, ioniserende stråling, fødens sammensætning, vejr og klima, det naturvidenskabelige gennembrud. Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus. Modulets vidensgrundlag Modulet baseres på fagdidaktisk og naturvidenskabelig viden og forskning. Side 127 af 175

128 Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i tværfaglige sammenspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden Vidensmål: Den studerende har viden om argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen tværfaglige perspektiver på energiformer, - strømme, -kilder og udnyttelse tværfaglige perspektiver på stofkredsløb tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget laboratoriearbejde og sikkerhedsvejledninger Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre og evaluere eksperimentel undersøgende fysik/kemiundervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser Modulets relation til praksis F.eks. grundskolen, forskellige eksterne formelle og uformelle læringsmiljøer, erhvervsvirksomheder og virtuelle undervisningsplatforme. I praksistilknytning kan man arbejde med: Side 128 af 175

129 undervisning, hvor underviseren direkte interagerer med eleverne udarbejdelse af egne UV-materialer åbne eksperimentelle forløb, som kan være åbne i den stillede opgave, i valg af eksperimentel fremgangsmåde og anvendte laboratorieudstyr, i hvorledes opgaven fremlægges (skriftligt, som power point, som poster etc.) tværfaglige forløb forløb der giver mulighed for formative og summative evalueringer Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning (herunder oplæg fra underviser, oplæg fra studerende, gruppe- og parsamarbejde om diverse opgaver og fremlæggelser). Praktisk/eksperimentelt arbejde i laboratoriet. Vejledning. Kategori Individuel forberedelse til undervisning (litteratursøgning, læsning af faglige tekster, undervisningmaterialer til skolen m.m.). Gruppebaseret eller individuelt arbejde med studieproduktet (30 t) Analyse og vurdering af læremidler til skolefaget. Afprøvning af modeller/repræsentationer/animationer og praktiske elevaktiviteter til brug i undervisning i skolen. Evt. praksissamarbejde. Kategori Egne undersøgelser om praksis i skolen, selvstændigt igangsat i fx studiegrupper. Udarbejdelse af undervisningsforløb og evt. evalueringsværktøjer. Arbejde med obligatorisk(-e) produkt(-er) i studiegrupper eller individuelt. Eget arbejde i laboratoriet. Ekskursion(-er) planlagt og afviklet på studerendes eget initiativ. Kategori 4 22 Evt. præsentationer af faglige og undervisningsfaglige interesseområder inden for modulets indhold for hold og underviser. Evt. «åbent laboratorium» uden for skemalagt undervisning hvor underviser er til stede og vejleder i forbindelse med studerendes eget (eksperimenterende) laboratoriearbejde. Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder et studieprodukt på 7-10 normalsider, der indeholder fagligt stof, relevant eksperimentelt arbejde, skitse til et undervisningsforløb og didaktiske overvejelser. Specifikke produktkrav gældende for det pågældende hold beskrives i tillæg til modulplanen, som udleveres af underviseren. Opgaven kan være et gruppeprodukt (max. 3 studerende pr. gruppe). Modulet godkendes når et studieprodukt i overensstemmelse med produktkravene beskrevet i ovenstående er opfyldt. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget fysik/kemi. Side 129 af 175

130 Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6, for undervisningsfaget fysik/kemi. Side 130 af 175

131 Prøven i undervisningsfaget fysik/kemi. Dispensation Studerende som læser ovenstående modul 2 og 3 på dispensation går ligeledes til den kompetencemålsprøv, som var gældende i studieordningen 2014/2015 og er beskrevet nedenfor: Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 131 af 175

132 Modulbeskrivelser geografi MODUL 1: Geografi - en verden i forandring. Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Geografi - en verden i forandring tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum. Fagfagligt fokus for modulet: Det fagfaglige indhold har særligt fokus på naturgivne og menneskeskabte årsager til forandringer af levevilkårene globalt og regionalt, herunder globalisering, ændringer i miljø og forbrugsmønstre samt forandringer i indkomster mellem forskellige befolkningsgrupper. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien: Energikilder - fordeling og forbrug Geologiske råstoffers opståen og fordeling Udvinding og forbrug af Jordens resurser Det globale klima Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug Erhvervsgeografi Bæredygtig udvikling Ulighed i Verden Befolkningsudvikling Fagdidaktisk fokus At den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Desuden at den studerende kan anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisning, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet Geografi - en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Side 132 af 175

133 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret og læringsmålstyret geografiundervisning med geografifaglige begreber Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Kompetenceområde 1. udvikle egen læringsmålstyret undervisning i naturfagsdidaktikkens betydning for geografi, bl.a. på et naturfagsdidaktisk grundlag geografididaktik og dertilhørende forskning anvende forskellige undervisningsressourcer geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it begrundet evaluerer geografiundervisning og formativ og summativ evaluering i elevers læringsudbytte planlægge og gennemføre læringsmålstyret geografiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af geografiske fænomener og sammenhænge inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen planlægge, gennemføre geografiundervisning, der udvikler elevernes handle-kompetence i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografiundervisning planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret tværfaglig undervisning med udgangspunkt i problemstillinger der bl.a. udvikler elevernes alsidige- og naturfaglige kompetencer planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler bæredygtig energiforsyning, herunder hvordan forskellige teknologier til løsning af energiforsyningsproblemet kan påvirke Kompetenceområde 2. Kompetenceområde 3. geografiundervisning geografiske modeller, herunder modellers karakteristika og vurderingskriterier for geografiske modeller naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab. elevers arbejde med tværfaglige problemstillinger der fremmer deres alsidige- og naturfaglige kompetencer bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Side 133 af 175

134 menneskers levevilkår i et lokalt og globalt perspektiv planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der giver elever viden om og får eleverne til at reflektere over konsekvenserne af forskellige erhvervs- og produktionsformer, i lyset af forskellige natur- og samfundssyn samt forskellige strategier for arealanvendelse og fysisk planlægning Kompetenceområde 4. planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til jordens opbygning og udvikling samt pladetektoniske forhold der influere på ressource-, produktions- og levevilkår forskellige steder på kloden planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til vejr og vejrfænomener og ændringer i klimatiske forhold og deres betydning for menneskers ændrede levevilkår globalt, regionalt og lokalt planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder satellitbilleder og GPS. planlægge og gennemføre undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold Jordklodens dynamiske udvikling og dens indflydelse på menneskers levevilkår globalt, regionalt og lokalt Jorden og dens klima i et bæredygtigt perspektiv, globalt, regional og lokalt geografiske metoder i undervisningen globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag Modulets relation til praksis Modulet relaterer primært til grundskolen men også til skoletjenester og andre institutioner, hvor der foregår undervisning, der er relevant for folkeskolens udskolingsklasser. Eksempelvis kan indgå enkelte mindre forløb initieret af undervisere, workshops eller længerevarende projektforløb, hvor elever besøger UCC, eller hvor studerende tager ud på skoler og afprøver tilrettelagte undervisningsforløb. Såfremt geografi er undervisningsfag 1 er der et formaliseret obligatorisk praksissamarbejde på 2. semester. Side 134 af 175

135 Såfremt geografi er undervisningsfag 2 eller 3 tilstræbes et praksissamarbejde. Praksissamarbejdet gennemføres på de studerendes praktikskoler. Praksissamarbejdet på disse semestre er studenterbåret og faciliteres ikke af samarbejdsmøder mellem lærere og undervisere. Arbejdsformer i modulet Der arbejdes med varierede, relevante arbejdsformer herunder praksistilknytning, projekter, vejledning, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftlighed, mundtlighed, selvstudie, forberedelse, underviseroplæg, oplæg fra de studerende, diskussion, opgaver, studieprodukter, øvelser, uderumsundervisning, ekskursioner, feltarbejde etc. Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 1 53 Holdundervisning og vejledning. (70 lektioner) Kategori Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser. Herunder 75 timer til arbejde med studieprodukterne. Praktik. Projekt og gruppearbejde. Kategori Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen. Selvstændige studieaktiviteter. Studiegrupper. Litteratursøgning. Kategori 4 5 Debatarrangementer. Egen opsamling på gruppearbejde. Fælles timer. Betingelser for godkendelse af modulet Godkendelse af nedenstående 2 studieprodukter samt deltagelse i 2 uderumsundervisningsforløb. Produkterne udarbejdes individuelt eller i grupper på 2 4 studerende. De endelige studieproduktbeskrivelser leveres af modulets underviser eventuelt i samarbejde med modulets studerende. 37,5 timer bruges på studieprodukt 1 og 37,5 timer bruges på studieprodukt 2 Studieprodukt 1: Et større skriftligt produkt (10 15 normalsider). Produktet skal indeholde A) en geografifaglig redegørelse, B) et selvstændigt udarbejdet geografisk produkt, samt C) didaktiske refleksioner herunder en undervisningsplan indeholdende mål, metoder, materialer, evalueringsværktøjer etc. Produktet skal omhandle En verden i forandring og tage udgangspunkt i geografiske forhold pa en skala fra det globale plan til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen både i et økologisk og et økonomisk perspektiv, er i centrum. Produktet skal demonstrere, at den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden. Desuden skal produktet demonstrere den studerendes evne til at anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisningen med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT. Side 135 af 175

136 Et selvstændigt fremstillet geografisk produkt kan eksempelvis være kort, tabeller, grafer, figurer, fotos, modeller, praktisk arbejde. Studieprodukt 2: Ekskursionsrapport (10-15 normalsider). Rapporten skal indeholde A) en geografifaglig beskrivelse af 2-3 lokaliteter herunder kortlægning samt B) didaktiske refleksioner, herunder en undervisningsplan indeholdende ma l, metoder, materialer og ekskursionsdidaktik. Ekskursionsrapporten skal omhandle En verden i forandring. Produktet skal demonstrere kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde. Tidspunkter for aflevering og redegørelse for respons på produkterne fremgår af modulplanen. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemålene i undervisningsfaget geografi. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget geografi. MODUL 2: Geografi - den nære omverden Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Geografi den nære omverden tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det lokale plan i nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Genstandsfeltet, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i danske forhold, indeholder såvel natur- som kulturgeografiske discipliner, men også problemstillinger hvori disse discipliner spiller sammen samt konsekvenserne af dette samspil. Fundamentalt for flere at nedenstående faglige fokus ligger begreberne levevilkår, rumlighed, udbredelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser. Fagfagligt fokus for modulet: Det fagfaglige indhold har særligt fokus på naturgivne og menneskeskabte årsager til forandringer af levevilkårene i Danmark. Der arbejdes med følgende systematiske del af geografien: Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse Landskabsdannelse Jordbundsforhold Hydrologi Vejr og klima Det danske kulturlandskabs udvikling Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvikling Danmarks erhvervsfordeling Fysisk planlægning Side 136 af 175

137 Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv Fagdidaktisk fokus for modulet: Den studerende skal være i stand til at: Planlægge, gennemføre og evaluere kompetenceudviklende geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau. Med udgangspunkt i en undrende og kritisk tilgang til geografiske problemstillinger, skal den studerende kunne anvende fagets metoder, såvel monofagligt som i et tværfagligt samarbejde. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet Geografi - den nære omverden, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret og læringsmålstyret geografiundervisning med geografifaglige begreber Færdighedsmål: Den studerende kan tilrettelægge undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og vælge relevante undersøgelsesmetoder, samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi planlægge og gennemføre geografiundervisning, der bl.a. fremmer elevernes udvikling af naturfaglige kompetencer og er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression Vidensmål: Den studerende har viden om Kompetenceområde 1: naturfaglige og geografiske undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen natur- og geografifaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression Side 137 af 175

138 anvende forskellige undervisningsressourcer geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it Kompetenceområde 2: inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografiundervisning. planlægge og gennemføre geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter planlægge og gennemføre geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler stofkredsløb og menneskelig udledning af stoffer til det omgivende miljø planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder planlægge og gennemføre undervisning, der forklarer landskabers dannelse, råstoffer og levevilkår der knytter sig dertil, samt de forskellige interessemodsætninger i forbindelse med arealanvendelser og de natursyn som det er udtryk for planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder satellitbilleder og GPS. inddrage elevernes egne oplevelser, målinger, iagttagelser og fortolkninger i geografiundervisningen, og gør dem i stand til at forstå, argumentere, perspektivere og kommunikere disse. Kompetenceområde 3: Kompetenceområde 4: nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab. argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi, og hvordan naturog samfundsvidenskabelig viden diskuteres og udvikles stofkredsløb og den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til det omgivende miljø teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold naturgrundlag og levevilkår geografiske metoder i undervisningen elevers egne oplevelser og undersøgelser i undervisningen Modulets relation til praksis Modulet relaterer primært til grundskolen men også til skoletjenester og andre institutioner, hvor der foregår undervisning, der er relevant for folkeskolens udskolingsklasser. Side 138 af 175

139 Eksempelvis kan indgå enkelte mindre forløb initieret af undervisere, workshops eller længerevarende projektforløb, hvor elever besøger UCC, eller hvor studerende tager ud på skoler og afprøver tilrettelagte undervisningsforløb. Såfremt geografi er undervisningsfag 1 er der et formaliseret obligatorisk praksissamarbejde på 2. semester. Såfremt geografi er undervisningsfag 2 eller 3 tilstræbes et praksissamarbejde. Praksissamarbejdet gennemføres på de studerendes praktikskoler. Praksissamarbejdet på disse semestre er studenterbåret og faciliteres ikke af samarbejdsmøder mellem lærere og undervisere. Arbejdsformer i modulet Der arbejdes med varierede, relevante arbejdsformer herunder praksistilknytning, projekter, vejledning, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftlighed, mundtlighed, selvstudie, forberedelse, underviseroplæg, oplæg fra de studerende, diskussion, opgaver, studieprodukter, øvelser, uderumsundervisning, ekskursioner, feltarbejde etc. Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 1 53 Holdundervisning og vejledning. (70 lektioner) Kategori Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser. Herunder 75 timer til arbejde med studieprodukterne. Praktik. Projekt og gruppearbejde. Kategori Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen. Selvstændige studieaktiviteter. Studiegrupper. Litteratursøgning. Kategori 4 5 Debatarrangementer. Egen opsamling på gruppearbejde. Fælles timer. Betingelser for godkendelse af modulet Godkendelse af nedenstående 2 studieprodukter samt deltagelse i 2 uderumsundervisningsforløb. Produkterne udarbejdes individuelt eller i grupper på 2 4 studerende. De endelige studieproduktbeskrivelser leveres af modulets underviser eventuelt i samarbejde med modulets studerende. 37,5 timer bruges på studieprodukt 1 og 37,5 timer bruges på studieprodukt 2 Studieprodukt 1: Et større skriftligt produkt (10 15 normalsider). Produktet skal indeholde A) en geografifaglig redegørelse, B) et selvstændigt udarbejdet geografisk produkt, samt C) didaktiske refleksioner herunder en undervisningsplan indeholdende mål, metoder, materialer, evalueringsværktøjer etc. Produktet skal omhandle Den nære omverden, som tager udgangspunkt i geografiske forhold pa en skala fra det lokale plan i nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Centralt står begreberne levevilkår, rumlige udbredelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur, som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser. Side 139 af 175

140 Produktet skal demonstrere kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen. Et selvstændigt fremstillet geografisk produkt kan eksempelvis være kort, tabeller, grafer, figurer, fotos, modeller, praktisk arbejde. Studieprodukt 2: Ekskursionsrapport (10-15 normalsider). Rapporten skal indeholde A) en geografifaglig beskrivelse af 2-3 lokaliteter herunder kortlægning samt B) didaktiske refleksioner, herunder en undervisningsplan indeholdende mål, metoder, materialer og ekskursionsdidaktik. Ekskursionsrapporten skal omhandle Den nære omverden. Produktet skal demonstrere kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen. Tidspunkter for aflevering og redegørelse for respons på produkterne fremgår af modulplanen. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemålene i undervisningsfaget geografi. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget geografi. MODUL 3: Omverdensforståelse i en globaliseret verden Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, sekundært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Modulet tager afsæt i arbejdet med relevante cases og problemstillinger, der relaterer sig til faget geografi. I modulet arbejdes der bl.a. med emnerne: globalisering, sammenhængsforståelse, rumlighed, dannelse, verdensborgerskab - at forstå sig selv som studerende i en global verden (herunder hvordan studerende kan få elever til at forstå sig selv som elever i en globaliseret verden), aktualitet, autencitet, kildekritik og forskellige metoder, der anvendes i geografi; eksempelvis statistisk materiale og kort, herunder GIS. Fagdidaktisk fokus for modulet: At den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning, hvor eleverne udvikler omverdensforståelse og en indsigt i hvordan globaliseringen påvirker forskellige menneskers levevis og relationer til hinanden. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de relevante cases. Den studerende skal kunne anvende fagets repræsentationsformer i egen undervisningen, og den studerende skal kunne knytte fagets repræsentationsformer til udvalgte cases, således at cases bliver en integreret del af deres undervisning i faget geografi. Desuden skal de studerende kunne tilrettelægge geografiundervisning hvor forskellige elevgrupper tilgodeses og hvor hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse udvikles. Ekskursioner og brugen af andre læringsmiljøer end klasseværelset indgår som en væsentlig del af modulet og inddrages, når det er relevant i forbindelse med arbejdet med de forskellige cases og med geografifagets muligheder for tværfaglige samarbejder. Side 140 af 175

141 Derudover planlægges så vidt muligt en studietur med holdet, som central geografisk metode, hvor forskellige geografiske problemstillinger og aktualiteten sættes i spil, og hvor relevante problemstillinger behandles i relation til tid og rum. Hvis studieturen gennemføres, er der mulighed for en reparationsopgave for de studerende der er forhindrede i at deltage. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på såvel nationale som internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Modulets vidensgrundlag skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagdidaktiske perspektiver i geografi Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med naturog kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning vedrørende faglige diskussion af politiske og økonomiske interessekonflikter planlægge, gennemføre og evaluere differentieret geografiundervisning med inddragelse af Vidensmål: Den studerende har viden om elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger geografididaktikkens tværfaglige identitet, Side 141 af 175

142 naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer og analyser inddrage eksempler på nyere tværfaglig forskning i geografiundervisningen anvende geografifaglige metoder og hjælpemidler til bl.a. stedsbestemmelse og analyse af rumlige mønstre vha. forskellige korttyper anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige kilder, der kan give eleverne overblik over og forståelse for ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer nyere tværfaglig forskning i relation til geografi geografifaglige metoder og deres udvikling, korttyper som GIS-kort, satellitbilleder og GPS verdens befolkning, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt økonomiske og politiske forhold globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag Modulets relation til praksis Modulet relaterer primært til grundskolen men også til skoletjenester og andre institutioner, hvor der foregår undervisning, der er relevant for folkeskolens udskolingsklasser. Eksempelvis kan indgå enkelte mindre forløb initieret af undervisere, workshops eller længerevarende projektforløb, hvor elever besøger UCC, eller hvor studerende tager ud på skoler og afprøver tilrettelagte undervisningsforløb. Såfremt geografi er undervisningsfag 1 er der et formaliseret obligatorisk praksissamarbejde på 2. semester. Såfremt geografi er undervisningsfag 2 eller 3 tilstræbes et praksissamarbejde. Praksissamarbejdet gennemføres på de studerendes praktikskoler. Praksissamarbejdet på disse semestre er studenterbåret og faciliteres ikke af samarbejdsmøder mellem lærere og undervisere. Arbejdsformer i modulet Der arbejdes med varierede, relevante arbejdsformer herunder praksistilknytning, projekter, vejledning, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftlighed, mundtlighed, selvstudie, forberedelse, underviseroplæg, oplæg fra de studerende, diskussion, opgaver, studieprodukter, øvelser, uderumsundervisning, ekskursioner, feltgeografi, studietur etc. Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 1 53 Holdundervisning og vejledning. (70 lektioner) Kategori Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser. Herunder 75 timer til arbejde med studieprodukterne. Praktik. Projekt og gruppearbejde. Kategori Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen. Selvstændige studieaktiviteter. Studiegrupper. Litteratursøgning. Kategori 4 5 Debatarrangementer. Side 142 af 175

143 Egen opsamling på gruppearbejde. Fælles timer. Betingelser for godkendelse af modulet Godkendelse af nedenstående 2 studieprodukter samt deltagelse i 2 uderumsundervisningsforløb. Produkterne udarbejdes individuelt eller i grupper på 2 4 studerende. De endelige studieproduktbeskrivelser leveres af modulets underviser eventuelt i samarbejde med modulets studerende. 37,5 timer bruges på studieprodukt 1 og 37,5 timer bruges på studieprodukt 2 Studieprodukt 1: Et større skriftligt produkt (10 15 normalsider). Individuelt eller i grupper på 2-4 studerende. Produktet skal indeholde A) en geografifaglig redegørelse, B) et selvstændigt udarbejdet geografisk produkt, samt C) didaktiske refleksioner herunder en undervisningsplan, der indeholder mål, metoder, materialer, evalueringsværktøjer etc. Produktet skal omhandle Omverdensforsta else belyst gennem en konkret case. Et selvstændigt fremstillet geografisk produkt kan eksempelvis være kort, tabeller, grafer, figurer, fotos, modeller, eksempler på praktisk arbejde. Studieprodukt 2: 1 mundtlig præsentation af en geografifaglig problemstilling eller case og de didaktiske refleksioner, der knytter sig til brugen af den valgte case. Individuelt eller i grupper på 2-4 studerende. Tidspunkter for aflevering og redegørelse for respons på produkterne fremgår af modulplanen (se afsnit om modulplan i studieordningen). Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemålene i undervisningsfaget geografi. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget geografi. Side 143 af 175

144 Prøven i undervisningsfaget Geografi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for 1. delprøve og 2. delprøve. Den studerende trækker lod mellem 5 områder til prøven, som består af de 4 fagspecifikke temaer indenfor Forenklede Fælles Mål i geografi i folkeskolen samt et femte, hvor der er særlig fokus på tværfaglige aspekter. Flere af de naturfaglige delkompetencer og kommunikation skal relateres til det udtrukne område. 1. delprøve: Mundtlig prøve I prøven skal der indgå et undervisningsforløb med et geografifagligt og fagdidaktisk fokus samt eksperimentelt/praktisk arbejde med materiale (film, statistisk materiale, observationer, jordprøver, bjergarter, interviews, cases el.lign.). 2. delprøve: Mundtlig prøve Prøven består af en redegørelse for refleksioner over praksis med udgangspunkt i indsamlet materiale, f.eks. en videooptagelse af undervisning, analyse af anvendt undervisningsmateriale el.lign. Dette skal om muligt understøtte første del at den mundtlige prøve. Begge delprøver afvikles individuelt. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 1. delprøve 30 minutter og 2. delprøve 15 minutter. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Fremlæggelse af et undervisningsforløb med et geografifagligt og fagdidaktisk fokus samt eksperimentelt/praktisk arbejde med materiale i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 144 af 175

145 Kompetencemål for undervisningsfaget geografi. Bekendtgørelsen bilag 2. Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner. Undervisningsfaget tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger, samt regionale og globale mønstre og analyser, ved anvendelse af geografisk teori og arbejdsmetoder. Undervisningsfaget geografi integrerer fagfaglig og fagdidaktisk indsigt, som er forudsætninger for en faglig, innovativ og engagerende undervisning i skolefaget. Faget medvirker til, at de studerende opnår kompetencer til at forestå undervisning, som udvikler omverdensforståelse for elever i en globaliseret verden samt at arbejde med elevers udvikling, inklusion, begrebsudvikling og undervisningsdifferentiering. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning udgør en del af geografididaktikken og omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i geografiundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle egen læringsmålstyret undervisning i geografi, bl.a. på et naturfagsdidaktisk grundlag, Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktikkens betydning for geografididaktik og dertilhørende forskning, tilrettelægge undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og vælge relevante undersøgelsesmetoder, samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi, naturfaglige og geografiske undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen, planlægge og gennemføre læringsmålstyret geografiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af geografiske fænomener og sammenhænge, geografiske modeller, herunder modellers karakteristika og vurderingskriterier for geografiske modeller, planlægge og gennemføre geografiundervisning, der bl.a. fremmer elevernes udvikling af naturfaglige kompetencer og er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, natur- og geografifaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression, Side 145 af 175

146 anvende forskellige undervisningsressourcer, geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, planlægge og gennemføre undervisning der læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige understøtter elevernes læse- og genrer i geografi- og naturfagene og formidling skrivekompetencer inden for geografifagets genrer, gennem digitale medier, planlægge og gennemføre undervisning, som understøtter elevers sproglige udvikling, fra kontekst bundet hverdagssprog til kontekst uafhængigt fagsprog og begrundet evaluerer geografiundervisning og elevers læringsudbytte. elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget og formativ og summativ evaluering i geografiundervisning. Kompetenceområde 2: Kompetenceområdet omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse. Side 146 af 175

147 Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben, Vidensmål: Den studerende har viden om hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi, og hvordan naturog samfundsvidenskabelig viden diskuteres og udvikles, planlægge og gennemføre geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen, inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen, naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen, planlægge og gennemføre geografiundervisning, handlekompetence og bæredygtighed i forhold til der udvikler elevernes handlekompetence i forhold menneskets samspil med natur, kultur og teknologi til menneskets samspil med natur, kultur og og teknologi og planlægge og gennemføre geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografiundervisning. argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab. Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes og i samarbejde med andre fag kan skabe forståelse af samspillet mellem naturgivne og menneskeskabte forhold som det kommer til udtryk for menneskets levevilkår forskellige steder på jorden. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret tværfaglig undervisning med udgangspunkt i problemstillinger der bl.a. udvikler elevernes alsidige- og naturfaglige kompetencer, planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, begrundet ud fra nyere tværfaglig forskning, planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, som omhandler drikkevandsforsyning forskellige elevers arbejde med tværfaglige problemstillinger der fremmer deres alsidige- og naturfaglige kompetencer, nyere tværfaglig forskning i relation til geografi, drikkevandsforsyning for fremtidige generationer, Side 147 af 175

148 steder på kloden og som inddrager fremtidsperspektiver på drikkevandsforsyningen ud fra et ressourceperspektiv, planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt der omhandler bæredygtig energiforsyning, plan, herunder hvordan forskellige teknologier til løsning af energiforsyningsproblemet kan påvirke menneskers levevilkår i et lokalt og globalt perspektiv, planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler stofkredsløb og menneskelig udledning af stoffer til det omgivende miljø, planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der giver elever viden om og får eleverne til at reflektere over konsekvenserne af forskellige erhvervs- og produktionsformer, i lyset af forskellige natur- og samfundssyn samt forskellige strategier for arealanvendelse og fysisk planlægning, stofkredsløb og den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til det omgivende miljø, produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, årsager til natur- og menneskeskabt stråling, der omhandler natur- og menneskeskab stråling og herunder strålings indvirkning på levende organismer og planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår. teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår. Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder omhandler geografisk: identitet, orienteringsfærdighed, omverdensforståelse og handlekompetence, der søger forklaring på levevilkårenes forskellighed og menneskers interaktion i lokal, regional og global sammenhæng. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret geografiundervisning med geografifaglige begreber. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre undervisning, der gør demografi og erhverv, opdeling, interaktion og eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, udvikling på grundlag af naturforhold, samt bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold, forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder, Side 148 af 175

149 planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til jordens opbygning og udvikling samt pladetektoniske forhold der influere på ressource-, produktions- og levevilkår forskellige steder på kloden, jordklodens dynamiske udvikling og dens indflydelse på menneskers levevilkår globalt, regionalt og lokalt, planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til vejr og vejrfænomener og ændringer i klimatiske forhold og deres betydning for menneskers ændrede levevilkår globalt, regionalt og lokalt, jorden og dens klima i et bæredygtigt perspektiv, globalt, regional og lokalt, planlægge og gennemføre undervisning, der sætter globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, eleverne i stand til at forstå årsager til og levevilkår og relationer mellem verdens stater og konsekvenser af globalisering, herunder folkeslag, inddragelse af elevernes roller som verdensborgere, planlægge og gennemføre undervisning, der naturgrundlag og levevilkår, forklarer landskabers dannelse, råstoffer og levevilkår der knytter sig dertil, samt de forskellige interessemodsætninger i forbindelse med arealanvendelser og de natursyn som det er udtryk for, planlægge og gennemføre undervisning der geografiske metoder i undervisningen og inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder satellitbilleder og GPS og inddrage elevernes egne oplevelser, målinger, iagttagelser og fortolkninger i geografiundervisningen, og gør dem i stand til at forstå, argumentere, perspektivere og kommunikere disse. elevers egne oplevelser og undersøgelser i undervisningen. Side 149 af 175

150 Modulbeskrivelser historie MODUL 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor har vi historie i skolen? Hvad bruger vi historie til som samfund og som individer? Hvordan kan man inddrage og kvalificere elevernes historiebevidsthed og historiebrug i undervisningen? Med afsæt i emner eller temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, indgår arbejdet med begreber om historiebrug og historiekultur. De studerende arbejder her blandt andet med, hvordan historiske begivenheder formidles og bruges i relation til skabelsen af kollektive og individuelle identiteter, samt hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale perspektiver. Med henblik på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historie som dannelsesfag introducerer modulet til grundlæggende fagdidaktiske begreber og diskussioner, herunder teorier om og empiriske undersøgelser af børns historiebevidsthed og brug af historie. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er) Teorier om og empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur, herunder forskellige perioders historiebrug og historiekultur Teorier om og empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed Begreber om og eksempler på forskellige historiske formidlingsformer. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med referencer til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner Vidensmål: Den studerende har viden om historiedidaktik og historie som livsverden og som fag Side 150 af 175

151 udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv teorier om historiebevidsthed samspil mellem historie, identitet og kulturer historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet Modulets relation til praksis I modulet indgår en mindre empirisk undersøgelse af børns brug af historie i eller udenfor skolen. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 timer/70 lektioner Kategori at til studieprodukter fordelt således: produkt 1: 15 at produkt 2: 30 at produkt 3: 30 at Primære arbejdsformer Holdundervisning, herunder fælles oplæg fra underviser eller studerende, plenumdiskussioner, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring. Ekskursioner. Studiegruppearbejde, herunder arbejde med underviserstillede opgaver og tekstlæsning, studiegruppearbejde i forhold til modulets spørgsmål herunder forberedelse af undersvining af medstuderende og udarbejdelse af studieprodukter. Forberedelse af evaluering i modulet. For modul 1 gælder særligt: Analyse af historieformidling og historiebrug i det offentlige rum samt empirisk undersøgelse af elevers brug af historie. Til modulet hører tre studieprodukter: en mundtlig gruppefremlæggelse af en selvvagt analyse af historieformidling med afsæt i Danmarks historie i et historiebrugsperspektiv. 15 at. Side 151 af 175

152 En emprisk undersøgelse af elevers brug af historie udarbejdet i grupper. 30 at En undervsiningplan for et emnte eller tema med afsæt i Danmarks historie for en selvvalgt klasse. I planen indgår kompetenceområdet historiebrug.planen udarbejdes i grupper på 2-4 studerende. 20 at. Kategori Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse og tekstlæsning, samt evaluering af egen læring og deltagelse. Læsning af selvvalgt Danmarks historie, som godkendes af underviseren. Kategori 4 5 Skolebesøg gruppevis og på hold med eller uden underviser. Selvstændig udforskning af historie, historieformidling og historiebrug, herunder historiske film og TV; museer, oplevelsescentre og events; digitale historiske ressourcer. Betingelser for godkendelse af modulet Modulet godkendes på baggrund af godkendelse af følgende produkter: En mundtlig gruppefremlæggelse af en selvvalgt analyse af historieformidling med afsæt i Danmarks historie i et historiebrugsperspektiv. Fremlæggelsen foregår i grupper på 2 4 studerende. En empirisk undersøgelse af elevers brug af historie udarbejdet i grupper på 2 4 studerende og i et omfang på 3-5 normalsider. En undervisningsplan for et emne eller tema med afsæt i Danmarks historie for en selvvalgt klasse. I planen indgår kompetenceområdet historiebrug. Planen udarbejdes i grupper på 2 4 studerende og uddybes i en kort rapport. Omfang: 1 studerende: 5 normalsider, 2 studerende 8 normalsider og 3-4 studerende 10 normalsider. Produkterne skal opfylde følgende objektive kriterier: Produkterne honorerer krav til indhold og form Produkterne er afleveret jf. tidsfrister i modulplanen Produkterne honorerer krav til redelighed. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget historie Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales at historiemodul 1 læses som det første basismodul, dvs. før modul 2 og 3. MODUL 2: Historieundervisning, læring og verdens historie Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i historie? Hvordan sætter man mål og vælger indhold? Hvilke undervisningsformer er mest effektive i hvilken sammenhæng? Hvordan vælger man velegnede læremidler? Og hvordan evalueres elevernes læring? Side 152 af 175

153 Modulet tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. De studerende får her lejlighed til at anvende forskellige historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til historieundervisning. I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler historieforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende begrundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af læremidler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af elevers læring i historie. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer Læreplaner og andre styredokumenter relateret til historiefaget Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og rum Forskningsbaseret viden om arbejds- og evalueringsformer, der er særlig anvendelige i historieundervisningen Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner planlægge og gennemføre og evaluere læringsmålstyret historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie anvende forskellige former for læremidler i historie anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevers forskellige læringsforudsætninger Vidensmål: Den studerende har viden om historiedidaktik og historie som livsverden og som fag historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie varierede didaktiserede og ikke didaktiserede læremidler, herunder billed- og filmanalyse didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget Side 153 af 175

154 understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdens historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver faglig læsning og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdens historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen historievidenskabelige perspektiver Modulets relation til praksis I modulets studieprodukt 3 skal der observeres og analyseres på elevers læring i historie, men da der ikke på modulet er formaliseret praksissamarbejde, skal de studerende selv være opsøgende i forhold til at indgå aftaler om observation af dette. Observation og analyse kan foretages på grundlag af videooptagelse af læringssituation. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 timer/70 lektioner Kategori timer 75 at til studieprodukter Fordelt således: Produkt 1: 18 at Produkt 2: 20 at Produkt 3: 37 at Primære arbejdsformer Holdundervisning, herunder fælles oplæg fra underviser eller studerende, plenumdiskussioner, gruppeøvelser med eksempelvis FFMs kompetenceområder og målstyret undervisning, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring. Ekskursioner. Studiegruppearbejde, herunder arbejde med underviserstillede opgaver og tekstlæsning, projektarbejde i forhold til moduets spørgsmål herunder forberedelse af undervisning af medstuderende og udarbejdelse af studieprodukter. Forberedelse af evaluering i modulet. For modul 2 gælder særligt: Historisk overblik og sammenhængsforståelse fx i form af rammeværk, udarbejdelse af undervisningsmateriale og årsplan. Indsamling af empirisk materiale i relation til analyse af elevers læring i historie. Den studerende forventes at bruge i alt 75 timer på arbejdet med de obligatoriske studieprodukter heraf ca. 18 timer på 1. studieprodukt inkl. forberedelse af mundtlig fremlæggelse, ca. 20 timer på 2. studieprodukt og ca. 37 timer på 3. studieprodukt inkl. indsamling af empiri. Kategori timer Individuelt arbejde herunder individuel forberedelse og tekstlæsning læsning af selvvalgt Europa- eller Verdenshistorie, som godkendes af underviseren samt evaluering af egen læring og deltagelse. Kategori 4 5 timer Skolebesøg gruppevis og/eller på hold med eller uden underviser. Selvstændig udforskning af historie, historieformidling og historiebrug, herunder historiske film og TV; museer, oplevelsescentre og events; digitale historiske ressourcer. Side 154 af 175

155 Betingelser for godkendelse af modulet Modulet godkendes på baggrund af godkendelse af følgende produkter: 1. En mundtlig formidling af en årsplan i historie. Planen udarbejdes i grupper på 2 4 studerende 2. Et selvproduceret læremiddel til brug i et mindre forløb. Læremidlet udarbejdes i grupper på 2-4 studerende, dets praktiske anvendelse dokumenteres i en digital tutorial på 5-10 minutter og ledsages af 1 sides skriftligredegørelse for læremidlets videns- of færdighedsmål samt tegn på læring. 3. En analyse af elevernes læring i historie formidlet i en skriftlig rapport (1 studerende: 5 normalsider; 2 studerende: 8 normalsider; 3-4 studerende: 10 normalsider). Den studerende får respons på rapporten i form af karakter. Krav til studieprodukternes form, indhold og dokumentation er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen. Studieprodukterne opfylde følgende objektive kriterier: produkterne honorerer krav til indhold og form, produkterne er afleveret jf. tidsfrister i modulplanen, produkterne honorerer krav til redelighed. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget historie Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at historiemodul 2 læses som det andet af 3 basismoduler i historie. MODUL 3: Fortolkning og formidling i historie Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan skabes historisk viden, og hvordan formidles historisk viden i forskellige formidlingsformer? Hvordan kan man udvikle elevernes kompetencer til at analysere og skabe historiske fortolkninger og fortællinger? Hvordan laves en læremiddelanalyse? Hvordan didaktiseres ikke-didaktiserede læremidler? De studerende arbejder med at gøre deres egne erfaringer med at skabe historisk viden gennem en undersøgelse af en historiefaglig problemstilling, hvor de gør brug af begreber og metoder fra videnskabsfaget historie. De studerende udvikler eget undervisningsmateriale/-metoder på baggrund af viden om innovativ og problemløsende undervisning og med anvendelse af IT. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r) og tema(er) Historiografi, videnskabsteori og kildekritisk metode i videnskabsfaget historie Fagdidaktisk teori om børns forståelse af tid og kronologi Pædagogisk teori om innovativ og om problemorienteret undervisning Forskningsbaseret viden om læremiddelanalyse Side 155 af 175

156 Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevers varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sætter eleverne i stand til at indkredse problemstillinger, analysere kilder og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger. Færdighedsmål: den studerende kan anvende forskellige former for læremidler i historieundervisningen, planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer, vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen, vurderer årsagersforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi, analyserer historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper, anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning, inddrage IT og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling, udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer og udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger. Vidensmål: den studerende har viden om varierede didaktiserede og ikke-didaktiserede læremidler problemorienteret historieundervisning, historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer historievidenskabelige perspektiver innovation i et historisk perspektiv videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden, historievidenskabelige metoder, IT og digitale medier i erkendelse og formidling, narrativitet i konstruktion og formidling af historie og forskellige historiske fremstillingsformer. Side 156 af 175

157 Modulets relation til praksis I modulet indgår så vidt muligt praksissamarbejde i form af gennemførelse af undervisningsaktivitet i praksis med afsæt i projektarbejdets problemstillinger og resultater (jf. nedenfor). Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 timer (70 lektioner) Kategori at til studieprodukter fordelt således Produkt 1: 35 at Produkt 2: 20at Produkt 3: 20at Primære arbejdsformer Holdundervisning, herunder fælles oplæg fra underviser eller studerende, plenumdiskussioner, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring. Ekskursioner. Studiegruppearbejde, herunder arbejde med underviserstillede opgaver, og tekstlæsning, Projektarbejde og udarbejdelse af studieprodukter. Forberedelse af evaluering i modulet. For modul 3 gælder særligt: Selvstændigt projektarbejde som består af en undersøgelse af en historiefaglig problemstilling efter eget valg i grupper på 2-4 studerende med henblik på at udvikle et undervisningsmateriale eller undervisningsmetode til netop denne faglige problemstilling. Kategori Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse og tekstlæsning samt evaluering af egen læring og deltagelse. Individuel sammentænkning af modulet med andre linjefags- og PL moduler Kategori 4 5 Skolebesøg gruppevis og på hold med eller uden underviser. Selvstændig udforskning af historie, historieformidling og historiebrug, herunder historiske film og TV; museer, oplevelsescentre og events; digitale historiske ressourcer. Betingelser for godkendelse af modulet Modulet godkendes på baggrund af godkendelse af projektarbejde med følgende elementer: Skriftlig projektrapport udarbejdet i grupper med afsæt i selvvalgt historiefaglig problemformulering (1 studerende: 5 normalsider; 2 studerende: 8 normalsider; 3-4 studerende: 10 normalsider) Mundtlig gruppefremlæggelse af undersøgelse af selvvalgt fagdidaktisk problemstilling med afsæt i projektrapporten. Gruppevis gennemførelse af undervisningsaktivitet i praksis med afsæt i projektarbejdets problemstillinger og resultater, om muligt i praksis, alternativt som undervisning af medstuderende. Produkterne skal opfylde følgende objektive kriterier: Produkterne honorerer krav til indhold og form Produkterne er afleveret jf. tidsfrister i modulplanen Produkterne honorerer krav til redelighed. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget historie Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales at historiemodul 3 læses som det afsluttende basismodul, dvs. efter modul 1 og 2. Side 157 af 175

158 Prøven i undervisningsfaget Historie Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve - projekt Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling i tilknytning til tilrettelæggelse af undervisningen i et emne/tema. Problemstillingen skal være rettet mod flere af fagets kompetencemål samt dokumentere såvel historiedidaktisk som historiefaglig indsigt. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i historie i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen rumme en kort præsentation af 4 læremidler, som er hensigtsmæssige at anvende i undervisningen i det valgte emne/tema. Der skal vælges forskellige typer af læremidler herunder multimodale. Omfanget er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i ét af den studerendes opgivne læremidler. Hvilket afgøres ved lodtrækning umiddelbart før forberedelsestiden. Den studerende analyserer og vurderer læremidlet historiefagligt og didaktisk. Heri indgår en drøftelse og vurdering af læremidlets relevans og anvendelsesog evt. redidaktiseringsmuligheder i forhold til undervisning i historie i folkeskolen. Forberedelsestid: 30 minutter. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af et projekt i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 158 af 175

159 Kompetencemål for undervisningsfaget historie. Bekendtgørelsen bilag 2. Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for at udbygge kronologisk overblik over og indsigt i tolkninger af historiske forløb og sammenhænge med henblik på at udvikle elevernes historiebevidsthed og historiebrug i et identitetsmæssigt og samfundsmæssigt perspektiv. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie omhandler historiedidaktiske teorier, undersøgelser og undervisningsformer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger. Side 159 af 175

160 Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrunde historieundervisning med referenence til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner, planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter, historiedidaktik og historie som livsverden og som fag, historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen, udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug, teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug, planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie, teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie, planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer, anvende forskellige former for læremidler i historieundervisningen, anvende forskellige didaktiske arbejdsformer begrundet i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevernes forskellige læringsforudsætninger og understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver. problemorienteret historieundervisning, varierede didaktiserede og ikke-didaktiserede læremidler, herunder billed- og filmanalyse, didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget og faglig læsning og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget. Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed omhandler samfundsmæssig og individuel historiebrug og erindring i et samspil mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning. Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen, Vidensmål: Den studerende har viden om historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber, Side 160 af 175

161 anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen, planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed og inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen. forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv, teorier om historiebevidsthed og samspil mellem historie, identitet og kulturer. Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse omhandler samspillet mellem aktører og strukturer i historiske forløb med spredning i tid, rum og emne med henblik på at styrke forståelsen af at være historieskabt og historieskabende. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. Færdighedsmål: Den studerende kan udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter, udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdenshistorie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb, vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen, vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver, inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb og Vidensmål: Den studerende har viden om historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen, historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdenshistorie med relevans for historieundervisning i folkeskole, lokale, regionale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie, historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer, historievidenskabelige perspektiver, sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet og Side 161 af 175

162 inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi. innovation i et historisk perspektiv. Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling omhandler historievidenskabelige teorier og metoder til frembringelse, fortolkning og vurdering af historisk viden samt kendskab til forskellige historiske formidlingsformer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sætter eleverne i stand til at indkredse problemstillinger, analysere kilder og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper, Vidensmål: Den studerende har viden om videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden, anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning, inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling, udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske scenarier, fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer og historievidenskabelige metoder, it og digitale medier i erkendelse og formidling, narrativitet i konstruktion og formidling af historie og udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger. forskellige historiske fremstillingsformer. Side 162 af 175

163 Modulbeskrivelser håndværk og design MODUL 1: Håndværk, læring og design Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul opnår den studerende grundlæggende håndværksmæssige færdigheder, viden og kompetencer igennem arbejdet med forskellige materialer og designprocesser, hvor der er fokus på idéudvikling, personligt udtryk, fagterminologi og kommunikation. Materialers anvendelse og beskaffenhed indgår som grundlag for de håndværksmæssige teknologier, som den studerende tilegner sig. Gennem materielt og kropsligt funderede læreprocesser får den studerende erfaringer med håndværksmæssige teknologier og funktionsanalyse, materialer, formsproglige virkemidler og viden om form, farve og komposition. Designprocesser anvendes i forbindelse med udvikling af produkter til krop og rum, og udgangspunkt for fremstillingen findes i den nære materielle kultur. Designprocesser dokumenteres løbende, og der arbejdes med forskellige former for præsentation, iscenesættelse, formidling og evaluering af både proces og produkt. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Den studerende opnår kompetencer i kreative, æstetiske læreprocesser og de særlige vilkår, som gør sig gældende for undervisning i et værkstedslokale, vægtes i form af klasseledelse og anvendelse af undervisningsdifferentiering Modulets videngrundlag: Bygger på teori indenfor forskning omkring tavs viden og kropslig erfaringsdannelse designteori og udtryksmæssige virkemidler, kreativitet og æstetiske læreprocesser international forskning i beslægtede fag Kompetenceområder, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 1 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Der er særligt fokus på mål vedr. håndværks- og udtryksmæssige færdigheder relateret til materialekendskab. Det håndværksmæssige arbejde relateres til designprocesser, materiel kultur og fagdidaktik. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærestøttede processer med elever Vidensmål: Den studerende har viden om tavs viden og kropslig erfaringsdannelse Side 163 af 175

164 anvende fagsprog knyttet til faget. mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknologier og indhold udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i undervisningen anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret i læringsmålsstyret undervisning planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning om faglig terminologi håndværksmæssige teknologier Arbejdsgange og differentiering i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet elevers formsproglige udvikling materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet æstetiske læreprocesser metoder til ideudvikling præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning Modulets relation til praksis Der knyttes om muligt an til praksisfeltet, således at den studerende opnår erfaringer med at - igangsætte idegenereringsforløb - rammesætte og facilitere forskellige typer af designprocesser - anvende og samarbejde med skoletjenester på museer og kulturinstitutioner - evaluere designprocesser og produkter, samt give og få feedback Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Side 164 af 175

165 Kategori 1 53 Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser introduktion til, materialer og teknikker inden for modulets fagområde introduktion til læringsressourcer, digitalt og analogt vejledning og sparring i forhold til konkrete opgaver evaluering Kategori afprøvning, eksperimenter og øvelser teoretisk og praktisk forberedelse til undervisningen i både studiegrupper og individuelt udarbejdelse af studieprodukter og løsning af opgaver udvikling og vedligehold af digital portfolio Kategori individuelt fordybelsesarbejde litteratursøgning og læsning individuelt arbejde med analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde studieaktiviteter i studiegrupper studievejledning Kategori 4 5 studiebesøg på museer og udstillinger udveksling, sparring og feedback evaluering af gruppens og eget arbejde holdmøder Betingelser for godkendelse af modulet I modulet indgår udarbejdelse af to studieprodukter: Den studerende skal løbende dokumentere, via en digital portefolio, hvorledes der er arbejdet med designprocesser og udviklet håndværksmæssige færdigheder i relation til modulets indhold. Studieproduktet udarbejdes individuelt. Den studerende skal individuelt med udgangspunkt i et fælles udarbejdet designtema præsentere et gennemført designprojekt, hvor den materielle kultur, eksperimenter og afprøvninger, samt produktfremstilling danner baggrund for refleksioner over metoder, udtryk og funktion. Modulets arbejde med fagdidaktiske videns- og færdighedsområder dokumenteres i en synops med inddragelse af relevant teori på minimum 2-3 sider. Den studerende skal have afviklet og godkendt ovenstående studieprodukter. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til undervisningsfaget håndværk og design Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. for undervisningsfaget håndværk og design. MODUL 2: Design, kultur og didaktik Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Side 165 af 175

166 Kort beskrivelse af modulet I dette modul skal de studerende individuelt og i samarbejde med andre studerende anvende forskellige former for designprocesser i håndværksmæssig produktfremstilling, herunder eksperimentere med idéudvikling og metode, udtryk og materialer. Designprocesserne tager afsæt i fælles aktuelle problemstillinger, der gennem individuel produktfremstilling giver de studerende indblik i materiel kultur, og hvordan artefakter danner ramme og betydning for menneskers levevis set i samfundsmæssig og/eller historisk perspektiv. Digitale læremidler, håndværksmæssige teknologier, maskinbrug og værktøjslære inddrages i det omfang, det er meningsskabende for det konkrete projekt og professionen. Håndværk og design i hverdagslivet, forskellige kulturer og tidsperioder indgår som inspiration og kontekstualisering af den studerendes egne designprojekter. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Modulets videngrundlag: Bygger på teorier om - æstetiske, psykologiske og sociologiske aspekter af materielle kulturstudier - innovation og designprocesser - pædagogisk forskning om praktisk-æstetiske læreprocesser Kompetenceområder, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særligt tyngde i kompetenceområde 2 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3:Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Der er særligt fokus på undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde og kultur- og genstandsanalyser. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålsstyret undervisning i håndværk og design veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige pædagogiske muligheder mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe planlægge og gennemføre undervisning, hvor der skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk og betydning, rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab Vidensmål: Den studerende har viden om fagdidaktik og didaktisk forskning relateret til håndværk og design klasseledelse i værkstedsfag håndværksmæssige teknologier formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og komposition analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser Side 166 af 175

167 anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design i undervisning anvende digitale læremidler til at understøtte lære- og designprocesser anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden. aktuelle praksisnære problemstillinger digitale læremidler maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og bæredygtighed håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser aktuelle fokusområder i national og international forskning indenfor fagområdet Modulets relation til praksis Der knyttes om muligt an til praksisfeltet, således at den studerende opnår erfaringer med at igangsætte idegenereringsforløb rammesætte og facilitere forskellige typer af designprocesser anvende og samarbejde med skoletjenester på museer og kulturinstitutioner evaluere designprocesser og produkter, samt give og få feedback Arbejdsformer i modulet Kategori 1 Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 2 53 Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser introduktion til, materialer og teknikker inden for modulets fagområde introduktion til læringsressourcer, digitalt og analogt vejledning og sparring i forhold til konkrete opgaver evaluering Kategori afprøvning, eksperimenter og øvelser teoretisk og praktisk forberedelse til undervisningen i både studiegrupper og individuelt udarbejdelse af studieprodukter og løsning af opgaver udvikling og vedligehold af digital portfolio Kategori individuelt fordybelsesarbejde litteratursøgning og læsning individuelt arbejde med analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde studieaktiviteter i studiegrupper studievejledning Side 167 af 175

168 Betingelser for godkendelse af modulet I modulet indgår udarbejdelse af to studieprodukter: Den studerende skal løbende dokumentere, via en digital portefolio, hvorledes der er arbejdet med designprocesser og udviklet håndværksmæssige færdigheder i relation til modulets indhold. Studieproduktet udarbejdes individuelt. Den studerende skal planlægge et undervisningsforløb inden for modulets indhold, samt gennemføre dele heraf enten i skoleklasse eller på holdet. I tilknytning til dette forløb udarbejdes et digitalt læremiddel, der afprøves i praksis og er tilgængelig via den studerendes blog. Modulets arbejde med fagdidaktiske videns- og færdighedsområder dokumenteres i en synops med inddragelse af relevant teori på minimum 2-3 sider. Studieproduktet kan udarbejdes i grupper på 3. Den studerende skal have afviklet og godkendt ovenstående studieprodukter. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til undervisningsfaget håndværk og design Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. for undervisningsfaget håndværk og design. MODUL 3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet et forslag Innovation og entreprenørskab i håndværk og design tager udgangspunkt i praksisnære problemstillinger i konkrete kontekster med fokus på den materielle kultur. Fagets muligheder i relation til den åbne skole indgår i modulet. Der arbejdes med bæredygtigt og differentieret undervisning. Modulets vidensgrundlag Bygger på teori indenfor forskning omkring - æstetiske læreprocesser og kreativitet - tavs viden og kropslig erfaringsdannelse, - designteori og formsproglige virkemidler - forskning fra beslægtede fag i nordiske uddannelser Kompetenceområder, som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 3 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Side 168 af 175

169 analysere design som udtryk for smag, behov og tidsånd med eleverne design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv. arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder Praktisk og teoretisk formidle undervisning i bæredygtigt design bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og etik Arbejde praktisk med innovative og entreprenante processer Innovation og entreprenørskab Tilrettelægge og fascilitere meningsfulde metoder til idéafprøvning og konceptudvikling Metoder til ideafprøvning og konceptudvikling Samarbejde med værksteder, museer, virksomheder og institutioner i forhold til udvikling af materiel kultur Fagets muligheder i relation til den åbne skole Udvikle undervisning, der giver en innovativ og entreprenant tilgang til problemløsning Innovation og entreprenørskab gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med valg af varierede materialer, teknikker og processer inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring, processer og produkter varierede evalueringsmetode Modulets relation til praksis Der knyttes om muligt an til praksisfeltet, således at den studerende opnår erfaringer med at igangsætte idegenereringsforløb rammesætte og facilitere forskellige typer af designprocesser anvende og samarbejde med skoletjenester på museer og kulturinstitutioner evaluere designprocesser og produkter, samt give og få feedback Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Side 169 af 175

170 Kategori 1 53 Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser introduktion til, materialer og teknikker inden for modulets fagområde introduktion til læringsressourcer, digitalt og analogt vejledning og sparring i forhold til konkrete opgaver evaluering Kategori afprøvning, eksperimenter og øvelser teoretisk og praktisk forberedelse til undervisningen i både studiegrupper og individuelt udarbejdelse af studieprodukter og løsning af opgaver udvikling og vedligehold af digital portfolio Kategori individuelt fordybelsesarbejde litteratursøgning og læsning individuelt arbejde med analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde studieaktiviteter i studiegrupper studievejledning Kategori 4 5 studiebesøg på museer og udstillinger udveksling, sparring og feedback evaluering af gruppens og eget arbejde holdmøder Betingelser for godkendelse af modulet I modulet indgår udarbejdelse af to studieprodukter: Den studerende skal løbende dokumentere, via en digital portefolio, hvorledes der er arbejdet med designprocesser og udviklet håndværksmæssige færdigheder i relation til modulets indhold. Studieproduktet udarbejdes individuelt. De studerende udarbejder i grupper på max 3 en problemstilling fra et af fagets fire kompetenceområder, som bearbejdes teoretisk i en tekst på mellem 3 og 5 normalsider. Gruppen fremlægger arbejdet på holdet og lægger op til en faglig og fagdidaktisk diskussion om problemstillingen. Den studerende skal have afviklet og godkendt ovenstående studieprodukter. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til undervisningsfaget håndværk og design Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. for undervisningsfaget håndværk og design. Side 170 af 175

171 Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Den studerende udarbejder en lærerfaglig problemstilling hentet fra fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven. 1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, der danner baggrund for didaktiske refleksioner i forhold til den valgte problemstilling, undervisning og læring. Udstillingen skal dokumentere et selvstændigt udarbejdet designprojekt, som relaterer sig professionsrettet til kompetenceområderne og indeholder idéudvikling, analyser af sammenlignelige genstande og kulturfænomener, problemstilling for eget projekt, afprøvninger og eksperimenter, produktfremstilling og evaluering. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige delprøve har udgangspunkt i en synopsis med empirisk og teoretisk analyse ud fra den valgte problemstilling, som udmunder i et tilrettelagt undervisningsforløb med undervisningsmateriale. Den empiriske analyse skal tage afsæt i observation af elevernes arbejde i undervisningen ved dataindsamling som fx videostøttede deltagerobservationer, portfolio eller elevproduceret materiale. Synopsen indgår i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 171 af 175

172 Kompetencemål for undervisningsfaget håndværk og design. Bekendtgørelsen bilag 2 Håndværk og design omhandler håndværksmæssig virksomhed koblet til designprocesser, innovation og entreprenørskab med henblik på at forstå, skabe og udvikle materiel kultur. Håndværk og design giver adgang til at undervise i det obligatoriske fag på klassetrin samt valgfag og det tværgående emne innovation og entreprenørskab Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi omhandler et bredt udvalg af materialer, metoder, teknologier og udtryksmæssige virkemidler. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til fælles mål og elevernes forudsætninger. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i materialers beskaffenhed og undervisningen, anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil, mestre håndværksmæssige teknologier for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe, vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknikker og indhold, håndværksmæssige teknologier, elevers formsproglige udvikling, vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet, arbejdsgange og differentiering i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet, anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj og vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen. maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet og materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og bæredygtighed. Side 172 af 175

173 Kompetenceområde 2: Design, proces og produkt omhandler analyse af materiel kultur, idéudvikling, håndværksmæssige eksperimenter og designprocesser. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning, Vidensmål: Den studerende har viden om metoder til ideudvikling, tilrettelægge og facilitere meningsfulde metoder til metoder til idéafprøvning og konceptudvikling, idéafprøvning og konceptudvikling, rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab, analysere design og funktion som udtryk for smag, behov og tidsånd med eleverne, analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser, design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv, planlægge og gennemføre undervisning, hvor der formsproglige virkemidler og teorier om form, skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk farve, funktion og komposition og og betydning, og evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning. præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser. Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur omhandler innovative, kreative og entreprenante arbejdsformer og metoder til forståelse og udvikling af materiel kultur. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling. Side 173 af 175

174 Færdighedsmål: Den studerende kan arbejde praktisk med innovative og entreprenante processer, arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur, Vidensmål: Den studerende har viden om innovation og entreprenørskab, håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder, analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning, materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning, praktisk og teoretisk formidle undervisning i bæredygtigt design, anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design i undervisning og bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og etik, aktuelle praksisnære problemstillinger og samarbejde med værksteder, museer, fagets muligheder i relation til den åbne skole. virksomheder og institutioner i forhold til udvikling af materiel kultur. Kompetenceområde 4: Fagdidaktik omhandler inkluderende undervisning i håndværk og design som fag i folkeskolen og som element i tværfaglige temaer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålsstyret undervisning i håndværk og design, anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærerstøttede processer med elever, udvikle undervisning, der giver en innovativ og entreprenant tilgang til problemløsning, vurdere den enkelte elevs konkrete arbejde i forhold til tegn på læring, Vidensmål: Den studerende har viden om didaktik og didaktisk forskning inden for håndværk og design, tavs viden og kropslig erfaringsdannelse, innovation og entreprenørskab, elevers formsproglige udvikling, Side 174 af 175

175 planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret i læringsmålsstyret undervisning, æstetiske læreprocesser, gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med valg af varierede materialer, teknikker og processer, veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige pædagogiske muligheder, anvende digitale læremidler til at understøtte lære- og designprocesser, anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring, processer og produkter og deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden. inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag, klasseledelse i værkstedsfag, digitale læremidler, varierede evalueringsmetoder og aktuelle fokusområder i national og international forskning inden for fagområdet. Side 175 af 175