Studieordning Modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt

Transkript

1 Studieordning 05 Modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt

2 Billedkunst... 6 MODUL : Billedfaglige praksisformer... 6 MODUL : Visuelt kulturprojekt... 9 Modul : Billedkunst, kunstmuseet og læremidler... Biologi... MODUL : Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde... MODUL : Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse... 8 Modul : Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence... Dansk,.-6. klassetrin... 5 Modulernes rækkefølge Modulernes rækkefølge 06 og frem... 5 MODUL Mundtlighed... 6 MODUL : Sprog og genrer... 8 MODUL : Skriftsprogstilegnelse... 0 MODUL Multimodale tekster... Dansk,. 0. klassetrin... MODUL Mundtlighed... MODUL Literacy... 6 MODUL Fiktive tekster... 8 MODUL Multimodale tekster... 0 Engelsk klassetrin... MODUL : Sprog og sprogbrug... MODUL : Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder... 5 MODUL : Interkulturel kompetence... 7 Engelsk klassetrin MODUL : Sprog og sprogbrug MODUL : Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder... 5 MODUL : Interkulturel kompetence Fysik/kemi MODUL : Elevers læring om Universet fra atom til kosmos MODUL : Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 6 MODUL : Fysik/kemi, menneske og samfund Geografi MODUL : Geografi den nære omverden MODUL : Geografi - en verden i forandring... 7

3 MODUL : En truet Verden konsekvenser og handlemuligheder Historie... 8 MODUL Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie... 8 MODUL : Historieundervisning, læring og verdens historie... 8 MODUL : Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning Håndværk og design MODUL : Håndværk, læring og design MODUL : Design, kultur og didaktik... 9 MODUL : Innovation og entreprenørskab i håndværk og design Intromodul Læreruddannelsen på Fyn Idræt klassetrin MODUL : Idrætsfagets basis, kultur og værdier MODUL : Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning... 0 MODUL : Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet... 0 Idræt klassetrin MODUL : Idrætsfagets basis, kultur og værdier MODUL : Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning MODUL : Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen... 0 Kristendomskundskab/religion... MODUL : Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikkereligiøse livsanskuelser.... MODUL : Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom... 6 MODUL : Undervisningsemnet islam og andre religioner... 9 Lærernes grundfaglighed... MODUL : Dannelse i den mangfoldige skole... MODUL : Skolen og undervisningen... 6 Modul : Elevens læring og udvikling... 7 MODUL : Undervisning af elever i komplicerede læringssituationer... 9 Modul 5: Undervisning af flersprogede elever og professionelt samarbejde... MODUL 6: Læreren som reflekterende didaktiker... 5 Madkundskab... 8 MODUL : Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik... 8 MODUL : Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik... MODUL : Mad- måltidskulturer i et maddannelsesperspektiv... 5 Matematik,.-6. klassetrin... 9

4 Modul : Matematiklæring, tal og regneprocesser... 9 Modul : Matematikundervisning og geometri... 5 MODUL : Evaluering, matematik som beskrivelsesmiddel... 5 Modul : Matematikkens sprog og stokastik Matematik.-0. klassetrin MODUL : Matematiklæring, tal og algebra MODUL : Matematikundervisning og geometri... 6 MODUL : Evaluering, funktioner og modeller MODUL : Matematikkens sprog og stokastik Musik... 7 MODUL : Musikalske udtryksformer i undervisning og læring... 7 MODUL : Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik... 7 MODUL : Musikhistorie, musikteori, musikalsk skaben og musikdidaktik Natur/teknologi MODUL : Natur/teknik i indskolingen MODUL : Natur/teknologi på mellemtrinnet... 8 MODUL : Menneske, samfund og teknologi. Innovation og udvikling af elevers handlekompetence Samfundsfag... 9 MODUL : Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 9 MODUL : Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder MODUL : Undervisning i national- og privatøkonomi, økonomiske og velfærdsmæssige problemstillinger i Danmark og i verden Tysk MODUL : Interkulturel kommunikation MODUL : Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 0 MODUL : Tyskundervisningens mål og midler... 0 Praktik Kompetencemål for Praktik Organisering af praktikken Modulbeskrivelse for PBA... Jelling:... Odense:... Delmodul PBA.... Delmodul PBA.... Delmodul BA.... 5

5 Professionsbachelorprojektet

6 Billedkunst Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Afkodning af analoge og digitale billeder Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Visuel didaktik Kompetencemål: Den studerende kan: Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. Indgår i modul,,,,, MODUL : Billedfaglige praksisformer Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedkundskab og billedpræsentationer, som afspejler den visuelle kultur og til at anvende billedsamtale til at kvalificere elevers billedsprog og fagsprog. Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i såvel analoge som digitale billeder. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. De centrale indholdsområder er: Visuel produktion og kommunikation, billedsamtale, billedsproglig bevidsthed, elevers billedsproglige udvikling, æstetisk læring og sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse samt visuel didaktik. 6

7 Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori om Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Æstetik, æstetisk læring og kreativitet Nyere forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik samt på viden om Kunstneriske arbejdsmetoder Billedfagets historie Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde : Afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde : Visuel didaktik Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. () begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.() begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. () Modulets vidensog færdighedsmål Kompetenceområder Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan billedsproglige virkemidler analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder varierede billedog udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser visuel og æstetisk læring anvende forskellige materialer og teknikker til billedfremstilling analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne billedproduktive erfaringer med henblik på differentieret undervisning i folkeskolen anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billedog udtryksformer analysere forskellige analoge og digitale billedmedier identificere billeders og visualiseringers forskellige læringspotentialer 7

8 centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt erkendelse begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på forskellige alderstrin og i forskellige typer billedforløb Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Der indgår en studieuge i modulet. Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages i form af undervisernes godkendelse af deltagelsespligten (se herunder) samt en UCL standard-evaluering i slutningen af modulet. Kriterier for godkendelse af modulet Den studerende opfylder sin deltagelsespligt ved. at udarbejde en fortløbende logbog over studiet i modul (analog og digital).. at lave en udstilling med et repræsentativt udvalg af billedprodukter, som dækker de opgaver, der har været arbejdet med i modul.. at lave en video, der viser og reflekterer over en udvalgt arbejdsproces fra forløbet. Modulets relation til praksis Den studerende udarbejder et begrundet undervisningsforløb. 8

9 MODUL : Visuelt kulturprojekt Modultype, -omfang og -sprog Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kulturpædagogik. Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling, kategorisering og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation samt visuel didaktik. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Innovation og entreprenørskab It og medier i læreprocesser Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder Kompetenceområde : Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde : Visuel didaktik Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.() begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer. () begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. () 9

10 Modulets vidensog færdighedsmål Kompetenceområder Vidensmål: Den studerende har viden om visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser Færdighedsmål: Den studerende kan analysere forskellige analoge og digitale billedmedier visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle fænomener synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk visuelle notationsformers betydning i innovative processer sociale mediers visuelle læringspotentialer metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner billedfeltets kulturskabende og erkendelsesmæssige betydning, herunder billeder som sprog forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på tværs af genrer, metoder og billedformer Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages i form af undervisernes godkendelse af deltagelsespligten (se herunder) samt en UCL standard-evaluering i slutningen af modulet. 0

11 Kriterier for godkendelse af modulet Den studerende opfylder sin deltagelsespligt ved. at udarbejde en fortløbende logbog over studiet i modul (analog og digital). at lave en udstilling med et repræsentativt udvalg som dækker de opgaver, der har været arbejdet med i modul.. Dokumentation fra undervisningsforløbet på en samarbejdsskole (undervisningsplan + fotodokumentation) Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Konkrete afprøvninger/aktioner/eksperimenter i praksis og med kortere/længere projekter i samarbejde med lærere i skolen. Modul : Billedkunst, kunstmuseet og læremidler Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Kunstmuseer kan være væsentlige kilder til oplevelser og billedfaglig læring. I modulet møder de studerende konkrete udstillinger og kunstmuseer, nationalt og internationalt, og der arbejdes med at kvalificere og udvikle undervisning og tilknyttede læremidler, der kan forberede eleven og eller/lærerens møde med museet. Mødet med kunstens billeder sammenholdes med den øvrige visuelle kultur. Der arbejdes med metoder til oplevelse, analyse og formidling af billeder og kunst. Aktivitetsformerne vil veksle mellem overvejende: Underviserens forberedte aktiviteter, som fx holdundervisning, oplæg til øvelser og vejledning. De studerende og underviserens fælles planlagte aktiviteter, som fx fremlæggelser, studieuge, temadage og evalueringer. De studerendes selvstændige studier, fx studiedage, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse af oplæg og præsentationer. Der indgår en studieuge i modulet. Vidensgrundlag Learning Museum projektet Litteratur og teori om: kunsthistorie (herunder samtidskunst) og billedanalyse innovative on entreprenante processer læremidler Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen)

12 Modulets vidensog færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets vidensog færdighedsmål knytter an til Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan anvende billedkommunikation inden for forskellige tema-og fagområder analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen producere billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer analysere forskellige analoge og digitale billedmedier identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen gennemføre undersøgende og eksperimenterende billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv Vidensmål: Den studerende har viden om varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser visuel og æstetisk læring synsmåders betydning for afkodning og analyse af billeder undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende arbejdsmetoder til billedfremstilling kunstneriske metoders funktioner i innovative processe fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner

13 Arbejdsformer i modulet: I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i Læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Der indgår en studieuge i modulet. Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages i form af undervisernes godkendelse af deltagelsespligten (se herunder) samt en UCL standard-evaluering i slutningen af modulet. Kriterier for godkendelse af modulet Fremlagt undervisningsforløb og tilhørende udarbejdet læremiddel. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Forløbet inddrage konkret samarbejde med et eller flere museer. Udvikling af didaktiske forløb og konkrete læremidler, der kan anvendes i praksis i billedkunstundervisningen/på museet.

14 Biologi Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Biologi i tværfagligt samarbejde Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål: Den studerende kan: Begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi. Begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden. Indgår i modul,,,,,,,, MODUL : Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets anvendelse af naturen. I modulet fokuseres der på: de levende organismers systematiske tilhørsforhold samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer væsentlige stofkredsløb og energistrømme organismers tilpasninger natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.

15 Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende og praktiske arbejde. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde : Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde : Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde : Undervisning i biologis kerneområder Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i biologi begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Modulets vidensog færdighedsmål Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag biologididaktik og biologididaktisk forskning begrundet gennemføre læringsmålstyret biologiundervisning naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it formativ og summativ evaluering i biologiundervisning planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte 5

16 naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen nyere forskning inden for naturvidenskab elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren evolution, herunder eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren planlægge og gennemføre biologi-undervisning med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser økosystemer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof, fødekæder, og fødenet, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationsformer anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer planlægge og gennemføre biologiundervisning som en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt anvende og udvikle naturfaglige modeller og repræsentationsformer sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling 6

17 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Den studerende udarbejder studieprodukter og en modulopgave (en skitse til et UV-forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser). Studieprodukterne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Modulopgaven er på 5 normalsider pr. studerende (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieprodukter og modulopgave kan udarbejdes i grupper på op til studerende. Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. Der er mødepligt ved fremlæggelse af modulopgave. I modulopgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for godkendelse af modulet Godkendelse af ovenstående to studieprodukter samt modulopgave sker på baggrund af ovenstående produkter og deltagelseskrav. Produkterne bedømmes godkendt/ikke godkendt, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne samt modulopgaven. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der omhandler: de levende organismers systematiske tilhørsforhold samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer væsentlige stofkredsløb og energistrømme organismers tilpasninger natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst 7

18 MODUL : Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi. I modulet fokuseres der på evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af begreber og sammenhænge. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Store dele af: Kompetenceområde : Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde : Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde : Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde : Undervisning i biologis kerneområder Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i biologi begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden 8

19 Modulets vidensog færdighedsmål Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på levende organismer 9

20 planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Godkendelse af ovenstående to studieprodukter samt modulopgave sker på baggrund af ovenstående produkter og deltagelseskrav. Produkterne bedømmes godkendt/ikke godkendt, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne samt modulopgaven. Evaluering af modulet Den studerende udarbejder studieprodukter og en modulopgave (en skitse til et UV-forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser). Studieprodukterne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Modulopgaven er på 5 normalsider pr. studerende (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieprodukter og modulopgave kan udarbejdes i grupper på op til studerende. Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. Der er mødepligt ved fremlæggelse af modulopgave. I modulopgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. 0

21 Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der omhandler: evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst Modul : Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. I modulet fokuseres der på: Levende organismers struktur, funktion og fysiologi med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning Kernebegreber indenfor disse faglige områder bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og brug af virksomhedsbesøg. Udvikling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen f.eks. i forhold til egen og andres sundhed og bæredygtig udvikling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt udvikling af elevers handlekompetence.

22 Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Levende organismers struktur, funktion og fysiologi med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning Modulets vidensog færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget. krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer med vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag anvende forskellige undervisningsressourcer inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner med inddragelse af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget. planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og gysiologi

23 bioteknologi og bioteknologisk produktion, herunder biologisk baggrund for perspektiver i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare bilogiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til omverdenen sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Godkendelse af ovenstående to studieprodukter samt modulopgave sker på baggrund af ovenstående produkter og deltagelseskrav. Produkterne bedømmes godkendt/ikke godkendt, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne samt modulopgaven. Evaluering af modulet Den studerende udarbejder studieprodukter og en modulopgave (en skitse til et UV-forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser). Studieprodukterne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Modulopgaven er på 5 normalsider pr. studerende (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieprodukter og modulopgave kan udarbejdes i grupper på op til studerende. Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. Der er mødepligt ved fremlæggelse af modulopgave. I modulopgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Modulopgave i tilknytning til dette modul er en udarbejdelse af et tværfagligt forløb mellem naturfagene i overbygningen med henblik på den nye fælles naturfagsprøve. Forløbet skal tilknyttes praksis.

24 Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der omhandler: evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst

25 Dansk,.-6. klassetrin Modulernes rækkefølge Mundtlighed 5. Sprog og genrer 6. Skriftsprogstilegnelse med modulprøve 7. Multimodale tekster Modulernes rækkefølge 06 og frem. Sprog og genre. Skriftsprogstilegnelse med modulprøve. Mundtlighed. Multimodale tekster Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Sprog og kommunikationsundervisning Læsning og læseundervisning Skrivning og skriveundervisning Tekster og tekstundervisning Kompetencemål: Den studerende kan: Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre. Indgår i modul,,,,,, 5

26 MODUL Mundtlighed Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i mundtlighed til brug for undervisningen i.-6. klasse. Indhold og genrer Mundtlig sprogbrug og mundtlige genrer i og uden for skolen. Udvikling af mundtligt sprog. Stilladsering af og responsgivning på elevernes mundtlige tekstproduktion. Mundtlige arbejdsformer i skolen. Receptivt Den studerende skal metodebevidst analysere og kritisk vurdere mundtlige tekster og udtryksformer og mundtlige læremidler. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med egen mundtlighed. Den studerende skal give sproglig vejledning i forhold til mundtlig tekstproduktion. Den studerende skal udvikle læremidler og didaktisk design til undervisning i mundtlighed. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i mundtligt sprog og sprogbrug samt forskning i mundtlighedspædagogik. Modulets kompetenceområder og kompetencemål, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets vidensog færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan mundtlig udtryksfærdighed sprogdidaktik dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt 6 planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i mundtlighed planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler

27 tekster, genrer og medier intersprog og intersprogsudvikling læremidler til sprogundervisning i skolen tekstperformance kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv vejlede tosprogede elever i deres mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i.-6. klasse anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning Studieaktiviteter i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen i et samarbejde mellem studerende og underviser. Evaluering af modulet For at få godkendt modulet skal den studerende leve op til deltagelsespligten, der i modulet består af: en analyse af en mundtlig sprogbrugssituation samt forslag til respons på denne en produktion af en tekst i en mundtlig genre udarbejdelse af forslag til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i mundtlighed Senest ved modulets afslutning får den studerende meddelelse om, hvorvidt modulet er godkendt. Uddybning af deltagelsespligt findes i studieordningens - Fælles del. Modulets relation til praksis Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervisning. Arbejde rettet mod den mundtlige prøve I tilknytning til modulet arbejder den studerende med de relevante lodtrækningsspørgsmål, som indgår i den afsluttende. delprøve (den mundtlige prøve) i dansk. 7

28 MODUL : Sprog og genrer Nationalt modul Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i litteratur og sprog, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genre og genredidaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde : Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde : Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret, differentieret undervisning i sprog og genrer fra.- 6. klassetrin. Indhold og genrer Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation. Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning. Kompetenceområder Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster, genrer og medier nordiske sprog og nabosprogsdidaktik sprogdidaktik udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere tekstdidaktik 8

29 undervisning i tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på.-6. klassetrin kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i.-6. klasse anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisningen udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner dansk børne- og ungdomslitteratur læremidler til sprogundervisning i skolen tekstperformance tekster til elever og elevers tekstbrug Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen i et samarbejde mellem studerende og underviser. Evauering af modulet For at få godkendt modulet skal den studerende leve op til deltagelsespligten, der i modulet består af: et eller flere begrundede forslag til differentieret undervisning i tekstproduktion i dansk en sproglig analyse af en skønlitterær tekst og en vurdering af tekstens egnethed i forhold til undervisning på et bestemt klassetrin Senest ved modulets afslutning får den studerende meddelelse om, hvorvidt modulet er godkendt. Uddybning af deltagelsespligt findes i studieordningens - Fælles del. Modulets relation til praksis Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervisning. Arbejde rettet mod den mundtlige prøve I tilknytning til modulet arbejder den studerende med de relevante lodtrækningsspørgsmål, som indgår i den afsluttende. delprøve (den mundtlige prøve) i dansk. 9

30 MODUL : Skriftsprogstilegnelse Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret, differentieret læse- og skriveundervisning for.-6. klassetrin. Indhold og genrer Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genre og tekstpraksis. Skriftsprogsundervisning i.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, didaktik og literacy. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde : Læsning og læseundervisning Kompetenceområde : Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområder Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i.-6. klassetrin anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning Vidensmål: Den studerende har viden om teorier om læsning skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin sammenhænge mellem læsning og skrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper planlægge og gennemføre differentierede læsningens didaktik 0

31 læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i.-6. klasse understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner test og evaluering læsestrategier læremidler til læseundervisningen it som læringsressource i læseundervisningen tekster til elever og elevers tekstbrug Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen i et samarbejde mellem studerende og underviser. Evaluering af modulet Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul Skriftsprogstilegnelse for.- 6. klassetrin. Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende vidensog færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Skriftsprogstilegnelse.-6. klassetrin): Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning.

32 Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Modulets relation til praksis Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervisning. Arbejde rettet mod den mundtlige prøve I tilknytning til modulet arbejder den studerende med de relevante lodtrækningsspørgsmål, som indgår i den afsluttende. delprøve (den mundtlige prøve) i dansk. MODUL Multimodale tekster Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Læringskonteksten i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der udvikler elevers evne til at forstå, bruge og forholde sig kritisk til multimodale tekster. Indhold og genrer Multimodale tekster der kommunikerer med såvel tale, skrift, lyd som billeder i analog og digital form Fiktive, faktive og interaktive tekster i forskellige offentlige og private sammenhænge De forskellige modaliteters potentiale i kommunikationssituationer. Receptivt Den studerende skal metode- og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster i forskellige modaliteter. Den studerende skal metodebevidst analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i multimodal tekstproduktion. Produktivt Den studerende skal kunne stilladsere elevernes læreprocesser i forbindelse med produktion af multimodale tekster. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i og med multimodale tekster. Den studerende skal give vejledning i forhold til elevernes multimodale tekstproduktion. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i multimodale kommunikationsformer og mediedidaktik samt børn og unges brug af medier. Modulets kompetenceområder og kompetencemål, (se indledning til fagbeskrivelsen)

33 Modulets vidensog færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og -mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Kompentenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan tekstproduktion i forskellige medier tekster, genrer og medier understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelt elevs mediebrug og læsevaner tekstanalyse og tekstreception i dannelsesperspektiv kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen i et samarbejde mellem studerende og underviser. Godkendelse af modulet For at få godkendt modulet skal den studerende leve op til deltagelsespligten, der i modulet består af: en analyse af elevproducerede multimodale tekster samt forslag til lærerrespons en produktion af en multimodal tekst Senest ved modulets afslutning får den studerende meddelelse om, hvorvidt modulet er godkendt. Uddybning af deltagelsespligt findes i studieordningens - Fælles del. Modulets relation til praksis Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervisning. Arbejde rettet mod den mundtlige prøve I tilknytning til modulet arbejder den studerende med de relevante lodtrækningsspørgsmål, som indgår i den afsluttende. delprøve (den mundtlige prøve) i dansk.

34 Dansk,. 0. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Sprog og kommunikationsundervisning Fortsat læsning og skrivning Danskdidaktik Tekster og tekstundervisning Kompetencemål: Den studerende kan: Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre for heterogene elevgrupper. Indgår i modul,,,,,,,,, MODUL Mundtlighed Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i mundtlighed til brug for undervisningen i.-0. klasse. Indhold og genrer Mundtlig sprogbrug og mundtlige genrer. Udvikling af mundtligt sprog. Stilladsering af og responsgivning på elevernes mundtlige tekstproduktion. Mundtlige arbejdsformer i skolen. Receptivt Den studerende skal metodebevidst analysere og kritisk vurdere mundtlige tekster og udtryksformer og mundtlige læremidler. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med egen mundtlighed. Den studerende skal give sproglig vejledning i forhold til mundtlig tekstproduktion. Den studerende skal udvikle læremidler og didaktisk design til undervisning i mundtlighed. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i mundtligt sprog og sprogbrug samt forskning i mundtlighedspædagogik. Modulets kompetenceområder og kompetencemål, (se indledning til fagbeskrivelsen)

35 Modulets vidensog færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og -mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Kompentenceområder Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan mundtlig udtryksfærdighed sprogdidaktik dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt tekster, genrer og medier intersprog og intersprogsudvikling vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg af medier og sproglige virkemidler kritisk vurdere mundtlige tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv give feedback på tosprogede elevers mundtlige tekstproduktion på baggrund af intersprogsanalyse læremidler til sprogundervisning i skolen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog tekstperformance Folkeskolens afgangsprøve i dansk mundtlig udtryksfærdighed anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteterne i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet For at få godkendt modulet skal den studerende leve op til deltagelsespligten, der i modulet består af: en analyse af en mundtlig sprogbrugssituation produktion og/eller fremførelse af en eller flere tekst(er) i en mundtlig genre En præcisering af studieprodukternes form, indhold, respons samt evt. mødepligt vil fremgå af underviserens modulplan. 5

36 Kriterier for godkendelse af modulet For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses og mødepligten i modulet, se studieordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt. Modulets relation til praksis Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervisning. Forberedelse til den mundtlige prøve I tilknytning til modulet arbejder den studerende med de relevante lodtrækningsspørgsmål, som indgår i den afsluttende. delprøve (den mundtlige prøve) i dansk. MODUL Literacy Nationalt modul Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 0 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret undervisning i literacy fra.-0. klassetrin. Indhold og genrer Børn og unges tekstpraksis, læse- og skriveudvikling i relation til genre, tekstlingvistik og grammatik. Udvalgte tekster, fx informative og argumenterende genrer samt elevtekster, herunder tosprogede elevers tekster. Receptivt Den studerende skal analysere elevers literacy-udvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier. Produktivt Den studerende skal modellere literacystrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde : Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde : Fortsat læsning og skrivning 6

37 Kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om anvende teorier om literacy literacy vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog sprogdidaktik argumentationsanalyse og kildekritik skrivestrategier læseforståelse test og evalueringsformer intersprog og intersprogsudvikling læremidler til sprogundervisning i skolen Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteterne i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen fremgår af underviserens modulplan. 7

38 Evaluering af modulet Modulprøve med fokus på den studerendes egen skriftlige kompetence. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul Literacy for.-0. klassetrin. Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende vidensog færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Literacy.-0. klassetrin): Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning. Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Modulets relation til praksis Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervisning. Forberedende arbejde frem mod den mundtlige prøve I tilknytning til modulet arbejder den studerende med de relevante lodtrækningsspørgsmål, som indgår i den afsluttende. delprøve (den mundtlige prøve) i dansk. MODUL Fiktive tekster Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster samt at udarbejde didaktiske design til undervisning i.-0. klasse med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv Indhold og genrer Litteratur-, fiktions- og genreteori, metodelære, litteratur- og kulturhistorie, litteraturpædagogik. Ældre og nyere fiktionstekster i forskellige genrer, herunder nyere børne- og ungdomslitteratur. Receptivt Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke fiktionstekster samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i. 0.klasse. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i fiktion med kritisk brug af digitale ressourcer og eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne. Den studerende skal selv producere fiktion i et undervisningsperspektiv. 8

39 Modulets vidensgrundlag Nyere fiktionsteori, litterær metodelære, litteraturdidaktik, kulturog litteraturhistorie. Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets vidensog færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Kompentenceområder Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan tekster, genrer og medier dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt læremiddelproduktion til danskundervisningen tekstdidaktik didaktisk design digitale medier i børns læse og skrivepraksis i og uden for skolen tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv digitale ressourcer og danskfaglig læring kritisk vurdere tekster i et genre-og medieteoretisk perspektiv skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg af medier og sproglige virkemidler udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteterne i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen fremgår af underviserens modulplan. 9

40 Evaluering af modulet For at få godkendt modulet skal den studerende leve op til deltagelsespligten, der i modulet består af: en metodebevidst analyse og fortolkning af en eller flere fiktiv(e) tekst(er) en analyse og vurdering eller en produktion af et læremiddel og et didaktisk design til undervisning i fiktive tekster En præcisering af studieprodukternes form, indhold, respons samt evt. mødepligt vil fremgå af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses og mødepligten i modulet, se studieordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt. Modulets relation til praksis Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervisning. Forberedelse til den mundtlige prøve I tilknytning til modulet arbejder den studerende med de relevante lodtrækningsspørgsmål, som indgår i den afsluttende. delprøve (den mundtlige prøve) i dansk. MODUL Multimodale tekster Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompetence på.-0. klassetrin. Indhold og genrer Udvalgte sammensatte tekster, hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal analyse og læsning. Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger, film og læringsportaler. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler. Produktivt Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation til undervisning i multimodale genrer og tekster. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation. 0

41 Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde : Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde : Danskdidaktik Kompetenceområde : Tekster og tekstundervisning Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg af medier og sproglige virkemidler udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden Vidensmål: Den studerende har viden om tekster, genrer og medier dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt læremiddelproduktion til danskundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning tekstdidaktik didaktisk design digitale medier i børns læse og skrivepraksis i og uden for skolen tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv digitale ressourcer og danskfaglig læring Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteterne i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen fremgår af underviserens modulplan.

42 Evaluering af modulet For at få godkendt modulet skal den studerende leve op til deltagelsespligten, der i modulet består af: en analyse og kritisk vurdering af en multimodal tekst egenproduktion af en multimodal tekst et didaktisk design til undervisning i multimodalitet En præcisering af studieprodukternes form, indhold, respons samt evt. mødepligt vil fremgå af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses og mødepligten i modulet, se studieordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt. Modulets relation til praksis Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervisning. Forberedelse til den mundtlige prøve I tilknytning til modulet arbejder den studerende med de relevante lodtrækningsspørgsmål, som indgår i den afsluttende. delprøve (den mundtlige prøve) i dansk.

43 Engelsk klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Sproglig kompetence og sprogundervisning Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål: Den studerende kan: Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Indgår i modul,,,,,,,, MODUL : Sprog og sprogbrug Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte sprogudsnit, fx en målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i slutfasen. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmiddel og i forhold til sproglige varianter sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kontekst til detaljer den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

44 Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Fokus på kompetenceområde : Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse af enkelte vidensog færdighedsmål fra kompetenceområde : Fremmedsprogsdidaktik Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder under hensyntagen til elevernes alder begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning Vidensmål: Den studerende har viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse kommunikativ kompetence intersprog teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i uddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Mundtlig evalueringssamtale med underviseren med udgangspunkt i en præsentation af den studerendes produkter fra portfolioen. Den studerende skal løbende i modulet samle en arbejdsportfolio, hvor produkter udfærdiget i tilknytning til undervisningen skal indgå. I arbejdsportfolien skal indgå minimum seks produkter efter aftale med underviseren. Til præsentationssamtalen udvælger den studerende to produkter. Kriterier for godkendelse af modulet Udarbejdelse af arbejdsportfolio løbende i modulet med minimum seks produkter samt godkendelse af præsentationssamtale.

45 Modulets relation til praksis Indsamling af mundtligt og skriftligt elevsprog til intersprogsanalyse med feedback til eleven om sprog og sprogbrug Undervisning af elever i konkrete sproglige områder, herunder grammatik, udtale, grammatik i en kommunikativ kontekst MODUL : Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning? Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er processer som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, sproglæringsstrategier og kommunikationsstrategier. Der arbejdes med færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, it, læremidler, evaluering og feedback på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af dele af Kompetenceområde : Fremmedsprogsdidaktik Fra kompetenceområde : Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Fra kompetenceområde : Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. 5

46 Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og - strategier, anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger, vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder, inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt Vidensmål: Den studerende har viden om kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier, læringsstrategier, intersprogsudvikling faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle it og læreprocesser fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer, kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik 6

47 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i uddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet National modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence i engelsk. Den skriftlige modulprøve afprøver: Den studerendes sproglige kompetencer i samspil med de professionsrettede didaktiske og sprogpædagogiske overvejelser og refleksioner. Prøven består af delprøver og underviseren kan vælge mellem to forskellige modeller: Første del af prøven varer timer og kan i begge modeller forgå i grupper eller individuelt. Anden del af prøven varer timer og forgår i begge modeller individuelt. (Foregår begge dele af prøven individuelt skelnes der ikke tidsmæssigt mellem de to dele). Materialemodellen En prøve med forberedelsesmateriale, som udleveves på eksamensdagen. De studerende er ikke forberedt til prøven, og prøven er ikke baseret på et eller flere af deres studieprodukter.. Designmodellen En prøve uden forberedelsesmateriale. De studerende er ikke forberedt til prøven, og prøven er ikke baseret på et eller flere af deres studieprodukter. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under den individuelle del. Undervisere ved læreruddannelsen yder ikke vejledning under den individuelle del. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Vær opmærksom på at alt skrives på engelsk. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Modulets relation til praksis Overvejelser over og afprøvning eller observation af brugen af engelsk som klasserumssprog på forskellige klassetrin, herunder klasseledelse, stilladserende tiltag og aktiviteter og den studerendes egen rolle som sproglig vejleder. MODUL : Interkulturel kompetence Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er kultur? Hvad er ex. på kulturmøder? Hvad er interkulturel kompetence? Hvad er stereotyper og hvorfor skal der arbejdes med dem? Hvad er sammenhængen mellem sprog og kultur? Hvad er det engelske sprogs særlige funktion som lingua franca og hvilke konsekvenser får denne funktion for sprogudøveren? 7

48 Udgangspunktet er interkulturel kompetence i relation til faget i folkeskolen og i læreruddannelsen. Fokus er på de engelsktalende lande og deres forskellige kulturformer belyst gennem et bredt udvalg af tekster. Der arbejdes med: Teorier om kultur og interkulturel kompetence Kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande Interkulturel kommunikativ kompetence i mødet med andre kulturer, i sammenligning med egen kultur og i et globalt perspektiv Sproglige varianter i den engelsktalende verden og engelsk som lingua franca Et bredt udvalg af tekster repræsenterende forskellige genrer Der arbejdes sideløbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets sprog Primært engelsk Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kultur, interkulturel kompetence, den kulturelle dimension i Fælles Mål 009 for engelsk samt tekstarbejde. Kompetenceområder og kompetencemål, der indgår i modulet (se indledning til fagbeskrivelsen) Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan interkulturel kompetence sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering, kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet, evalueringsformer sprog- og kultursyn kreativitet og motivation i engelskundervisningen indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praktisser og kulturmøder i indskolingen og på mellemtrinnet diskutere og anvende metoder til evaluering til interkulturel kompetence fx portfolio, rollespil, web.0 værktøjer og selvevaluering diskutere, forholde sig kritisk til samt inddrage aspekter af gældende syn på sprog og kultur i egen planlægning og gennemførelse af undervisning diskutere og planlægge undervisning, der inddrager kreative arbejdsformer og 8

49 alternative veje til læring tekstkompetence, herunder it og medier anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning, internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i uddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Produkterne kan udarbejdes i grupper. Et undervisningsforløb, der fokuserer på og inddrager viden og færdigheder fra modulet, til enten hhv. indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen, alt efter aldersspecialiseringen En webquest, der er målrettet en anden aldersgruppe end undervisningsforløbet En årsplan til et selvvalgt klassetrin, hvori der indgår overvejelser over den kulturelle dimension i engelskfaget i samspil med fagets øvrige kompetenceområder Kriterier for godkendelse af moduelet Aflevering af undervisningsforløb og årsplan samt præsentation af webquest på klassen med responsgrupper. Modulets relation til praksis Analyse af læremidler til engelskundervisning i folkeskolen, herunder digitale ressourcer Udarbejdelse af en årsplan, med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål, med særligt fokus på kultur og interkulturel kompetence 9

50 Engelsk klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Sproglig kompetence og sprogundervisning Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål: Den studerende kan: Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Indgår i modul,,,,,,,, MODUL : Sprog og sprogbrug Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte sprogudsnit, fx en målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i slutfasen. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmiddel og i forhold til sproglige varianter sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kontekst til detaljer den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog. Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. 50

51 Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fokus på kompetenceområde : Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse af enkelte vidensog færdighedsmål fra kompetenceområde : Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder under hensyntagen til elevernes alder begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning Vidensmål: Den studerende har viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse, kommunikativ kompetence intersprog teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i uddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Mundtlig evalueringssamtale med underviseren med udgangspunkt i en præsentation af den studerendes produkter fra portfolioen. Den studerende skal løbende i modulet samle en arbejdsportfolio, hvor produkter udfærdiget i tilknytning til undervisningen skal indgå. I arbejdsportfolien skal indgå minimum seks produkter efter aftale med underviseren. Til præsentationssamtalen udvælger den studerende to produkter. 5

52 Kriterier for godkendelse af modulet Udarbejdelse af arbejdsportfolio løbende i modulet med minimum seks produkter samt godkendelse af præsentationssamtale. Modulets relation til praksis Indsamling af mundtligt og skriftligt elevsprog til intersprogsanalyse med feedback til eleven om sprog og sprogbrug Undervisning af elever i konkrete sproglige områder, herunder grammatik, udtale, grammatik i en kommunikativ kontekst MODUL : Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning? Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er processer som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, sproglæringsstrategier og kommunikationsstrategier. Der arbejdes med færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, it, læremidler, evaluering og feedback på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. 5

53 Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde : Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af dele af kompetenceområde : Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Fra kompetenceområde : Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Fra kompetenceområde : Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og - strategier anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den 5 Vidensmål: Den studerende har viden om kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier læringsstrategier intersprogsudvikling faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle it og læreprocesser fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer,

54 enkelte elev mål- og evalueringsformer planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning og orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i uddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet National modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence i engelsk. Den skriftlige modulprøve afprøver: Den studerendes sproglige kompetencer i samspil med de professionsrettede didaktiske og sprogpædagogiske overvejelser og refleksioner. Prøven består af delprøver og underviseren kan vælge mellem to forskellige modeller: Første del af prøven varer timer og kan i begge modeller forgå i grupper eller individuelt. Anden del af prøven varer timer og forgår i begge modeller individuelt. (Foregår begge dele af prøven individuelt skelnes der ikke tidsmæssigt mellem de to dele). Materialemodellen En prøve med forberedelsesmateriale, som udleveves på eksamensdagen. De studerende er ikke forberedt til prøven, og prøven er ikke baseret på et eller flere af deres studieprodukter.. Designmodellen En prøve uden forberedelsesmateriale. De studerende er ikke forberedt til prøven, og prøven er ikke baseret på et eller flere af deres studieprodukter. Alle hjælpemidler er tilladt. 5

55 Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under den individuelle del. Undervisere ved læreruddannelsen yder ikke vejledning under den individuelle del. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Vær opmærksom på at alt skrives på engelsk. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Modulets relation til praksis Overvejelser over og afprøvning eller observation af brugen af engelsk som klasserumssprog på forskellige klassetrin, herunder klasseledelse, stilladserende tiltag og aktiviteter og den studerendes egen rolle som sproglig vejleder. MODUL : Interkulturel kompetence Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er kultur? Hvad er ex. på kulturmøder? Hvad er interkulturel kompetence? Hvad er stereotyper og hvorfor skal der arbejdes med dem? Hvad er sammenhængen mellem sprog og kultur? Hvad er det engelske sprogs særlige funktion som lingua franca og hvilke konsekvenser får denne funktion for sprogudøveren? Udgangspunktet er interkulturel kompetence i relation til faget i folkeskolen og i læreruddannelsen. Fokus er på de engelsktalende lande og deres forskellige kulturformer belyst gennem et bredt udvalg af tekster. Der arbejdes med: Teorier om kultur og interkulturel kompetence Kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande Interkulturel kommunikativ kompetence i mødet med andre kulturer, i sammenligning med egen kultur og i et globalt perspektiv Sproglige varianter i den engelsktalende verden og engelsk som lingua franca Et bredt udvalg af tekster repræsenterende forskellige genrer Der arbejdes sideløbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets sprog Primært engelsk Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kultur, interkulturel kompetence, den kulturelle dimension i Fælles Mål 009 for engelsk samt tekstarbejde. Kompetenceområder og kompetencemål, der indgår i modulet (se indledning til fagbeskrivelsen) Kompentenceområder Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan interkulturel kompetence indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser 55

56 sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet evalueringsformer sprog- og kultursyn kreativitet og motivation i engelskundervisningen gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praktisser og kulturmøder i indskolingen og på mellemtrinnet diskutere og anvende metoder til evaluering til interkulturel kompetence fx portfolio, rollespil, web.0 værktøjer og selvevaluering diskutere, forholde sig kritisk til samt inddrage aspekter af gældende syn på sprog og kultur i egen planlægning og gennemførelse af undervisning diskutere og planlægge undervisning, der inddrager kreative arbejdsformer og alternative veje til læring tekstkompetence, herunder it og medier anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning, internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i uddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Produkterne kan udarbejdes i grupper. Et undervisningsforløb, der fokuserer på og inddrager viden og færdigheder fra modulet, til enten hhv. indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen, alt efter aldersspecialiseringen En webquest, der er målrettet en anden aldersgruppe end undervisningsforløbet 56

57 En årsplan til et selvvalgt klassetrin, hvori der indgår overvejelser over den kulturelle dimension i engelskfaget i samspil med fagets øvrige kompetenceområder Kriterier for godkendelse af moduelet Aflevering af undervisningsforløb og årsplan samt præsentation af webquest på klassen med responsgrupper. Modulets relation til praksis Analyse af læremidler til engelskundervisning i folkeskolen, herunder digitale ressourcer Udarbejdelse af en årsplan, med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål, med særligt fokus på kultur og interkulturel kompetence 57

58 Fysik/kemi Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemiundervisning Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder Kompetencemål: Den studerende kan: Begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning. Begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse. Begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemiundervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden. Indgår i modul,,,, MODUL : Elevers læring om Universet fra atom til kosmos Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers læring i fysik/kemi, herunder læring gennem praktisk arbejde elevers udvikling af naturfaglige kompetencer gennem arbejde med fysiske og kemiske fænomener og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle klasse- og læringsledelse i fysik/kemi-undervisning planlægning, tilrettelæggelse (hvad er egentlig forskellen?) og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder læringsmålstyret undervisning 58

59 Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener astronomi og astrofysik Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt. Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde : Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde : Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde : Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden 59

60 Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag tage stilling til undervisning, der bygger på forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til fysiske og kemiske begreber og naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence anvende forskellige undervisningsressourcer naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemiundervisning planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben 60 didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi

61 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om partikler, bølger og stråling planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om Jorden og Universet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener astronomi og astrofysik laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Den studerende udarbejder studieprodukter og en modulopgave (en skitse til et UV-forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser). Indhold og omfang af studieprodukterne aftales med holdet og underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Det samme emne må gerne behandles både i modulopgaven og i studieproduktet. Studieprodukter: Et er knyttet til laboratorie- og sikkerhedskursus på 0 timer, hvortil der er møde- og deltagelsespligt. Der afsluttes med fabrikation af informationsmateriale til grundskolen. Et andet er at grupperne forbereder og lader holdet gennemføre et undervisningsforløb fra forenklede fællesmål. I denne forbindelse udfyldes en skabelon, som er lavet i samarbejde med holdet og underviseren. Denne skabelon skal være til rådighed for hele holdet Modulopgaven er på 5 normalsider pr. studerende (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieprodukter og modulopgave kan udarbejdes i grupper på op til studerende. Modulopgaven fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. Der er mødepligt ved fremlæggelse af modulopgave. I modulopgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Opgaven må gerne kobles sammen med ovenstående fælles mål. Der gives skriftlig respons på modulopgaven. 6

62 Kriterier for godkendelse af modulet Godkendelse af ovenstående to studieprodukter samt modulopgave sker på baggrund af ovenstående produkter og deltagelseskrav. Produkterne bedømmes godkendt/ikke godkendt, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne samt modulopgaven. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet fysik/kemi-fagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Modulet har fokus på det centrale færdighedsmål: at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning. For begrundet at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning må man inddrage relevante læremidler, sætte sig i øvelsessituationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i: at inddrage læremidler, bredt forstået øvelsessituationer i fællesskab med studerende og underviser inddragelse af praktik konkrete afprøvninger/eksperimenter i praksis øvelsessituationer i en konkret skolekontekst MODUL : Elevers læring om energi, teknologi og innovation Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i fysik/kemi elevers læring og formidling gennem faglige tekster fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever (og hos de studerende), herunder produktionens og teknologiens betydning for menneskers levevilkår anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige arbejdsmetoder planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder læringsmålstyret undervisning Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med og fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt. 6

63 Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer teori om naturvidenskabshistorie og filosofi Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde : Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde : Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde : Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer anvende forskellige undervisningsressourcer Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, 6

64 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemiundervisning begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elevs udbytte planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi formativ og summativ evaluering i fysik/kemi-undervisning naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og energikilder, herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager 6 tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for

65 tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om energiomsætning planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi menneskers sundhed og levevilkår energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Den studerende udarbejder studieprodukter og en modulopgave (en skitse til et UV-forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser). Studieprodukterne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Det samme emne må gerne behandles både i modulopgaven og i studieproduktet. Studieprodukter: Grupperne forbereder og lader holdet gennemføre to undervisningsforløb, fra forenklede fællesmål. I denne forbindelse udfyldes en skabelon, som er lavet i samarbejde med holdet og underviseren. Denne skabelon skal være til rådighed for hele holdet. Modulopgaven er på 5 normalsider pr. studerende (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieprodukter og modulopgave kan udarbejdes i grupper på op til studerende. Modulopgaven fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. Der er mødepligt ved fremlæggelse af modulopgave. I modulopgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Opgaven må gerne kobles sammen med ovenstående fælles mål. Der gives skriftlig respons på modulopgaven. Kriterier for godkendelse af modulet Godkendelse af de to studieprodukter samt modulopgave sker på baggrund af ovenstående produkter og deltagelseskrav. Produkterne bedømmes godkendt/ikke godkendt, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne samt modulopgaven. 65

66 Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet fysik/kemi-fagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Modulet har fokus på det centrale færdighedsmål: at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning. For begrundet at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning må man inddrage relevante læremidler, sætte sig i øvelsessituationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i: at inddrage læremidler, bredt forstået øvelsessituationer i fællesskab med studerende og underviser inddragelse af praktik konkrete afprøvninger/eksperimenter i praksis øvelsessituationer i en konkret skolekontekst MODUL : Fysik/kemi, menneske og samfund Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer vedr. planlægning, gennemførelse og evaluering i fysik/kemifaget i forhold til menneske og samfund, herunder: evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elevs udbytte. naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger Det fagdidaktiske stof eksemplificeres gennem arbejdet med: tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og og energikilder, herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan, tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af stoffer i naturen, tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring Der tages udgangspunkt i menneskets fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener. 66

67 Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed indenfor modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer. teori om naturvidenskabshistorie og filosofi. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi undervisning Kompetenceområde : Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi Kompetenceområde : Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde : Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes nogenlunde ligeligt. 67

68 Modulets vidensgrundlag Naturfagsdidaktik, fysik- og kemifagteori Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elevs udbytte planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi, 68 Vidensmål: Den studerende har viden om formativ og summativ evaluering i fysik/kemi-undervisning naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og og energikilder, herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af stoffer i naturen tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring

69 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet fysik/kemi-fagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Modulet har fokus på det centrale færdighedsmål: at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning. For begrundet at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning må man inddrage relevante læremidler, sætte sig i øvelsessituationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i: at inddrage læremidler, bredt forstået øvelsessituationer i fællesskab med studerende og underviser inddragelse af praktik konkrete afprøvninger/eksperimenter i praksis øvelsessituationer i en konkret skolekontekst Evaluering af modulet Den studerende udarbejder studieprodukter og en modulopgave (en skitse til et UV-forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser). Studieprodukterne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets vidensog færdighedsmål. Studieprodukter: Grupperne forbereder og lader holdet gennemføre to undervisningsforløb, fra forenklede fællesmål. I denne forbindelse udfyldes en skabelon, som er lavet i samarbejde med holdet og underviseren. Denne skabelon skal være til rådighed for hele holdet. Modulopgaven er på 5 normalsider pr. studerende (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieprodukter og modulopgave kan udarbejdes i grupper på op til studerende. Modulopgaven fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. Der er mødepligt ved fremlæggelse af modulopgave. I modulopgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Modulopgave i tilknytning til dette modul er en udarbejdelse af et tværfagligt forløb mellem naturfagene i 7-0 klasse med henblik på den nye fælles naturfagsprøve. Forløbet skal tilknyttes praksis. Der gives skriftlig respons på modulopgaven. Kriterier for godkendelse af modulet Godkendelse af de to studieprodukter samt modulopgave sker på baggrund af ovenstående produkter og deltagelseskrav. Produkterne bedømmes godkendt/ikke godkendt, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne samt modulopgaven. 69

70 Geografi Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Geografi i tværfagligt samarbejde Undervisning i geografis kerneområder Kompetencemål: Den studerende kan: Begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret geografiundervisning med geografifaglige begreber. Indgår i modul,,,,,,,, MODUL : Geografi den nære omverden Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Geografi den nære omverden tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det lokale plan i nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Genstandsfeltet, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i danske forhold, indeholder såvel natur- som kulturgeografiske discipliner, men også problemstillinger hvori disse discipliner spiller sammen samt konsekvenserne af dette samspil Fundamentalt for flere at nedenstående eksempler ligger begreberne levevilkår, rumlighed, udbreddelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser. Fagfagligt fokus for modulet: Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse Landskabsdannelse Jordbundsforhold Hydrologi Vejr og klima Det danske kulturlandskabs udvikling Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvikling Danmarks erhvervsfordeling Fysisk planlægning Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv 70

71 Fagdidaktisk fokus for modulet: Den studerende skal være i stand til at: Planlægge, gennemføre og evaluere kompetenceudviklende geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau. Med udgangspunkt i en undrende og kritisk tilgang til geografiske problemstillinger, skal den studerende kunne anvende fagets metoder, såvel monofagligt som i et tværfagligt samarbejde. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet om en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning Kompetenceområde : Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde : Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde : Undervisning i geografis kerneområder Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i geografi. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret og læringsmålstyret geografiundervisning med geografifaglige begreber Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan tilrettelægge undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og vælge relevante undersøgelsesmetoder, samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi planlægge og gennemføre geografiundervisning, der bl.a. fremmer elevernes udvikling af naturfaglige kompetencer og er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer Vidensmål: Den studerende har viden om naturfaglige og geografiske undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen natur- og geografifaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og 7

72 inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge og gennemføre geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter planlægge og gennemføre geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler stofkredsløb og menneskelig udledning af stoffer til det omgivende miljø planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder planlægge og gennemføre undervisning, der forklarer landskabers dannelse, råstoffer og levevilkår der knytter sig dertil, samt de forskellige interessemodsætninger i forbindelse med arealanvendelser og de natursyn som det er udtryk for planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder satellitbilleder og GPS inddrage elevernes egne oplevelser, målinger, iagttagelser og fortolkninger i geografiundervisningen, og gør dem i stand til at forstå, argumentere, perspektivere og kommunikere disse webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it nyere forskning inden for naturvidenskab argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi, og hvordan natur- og samfundsvidenskabelig viden diskuteres og udvikles stofkredsløb og den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til det omgivende miljø teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold naturgrundlag og levevilkår geografiske metoder i undervisningen elevers egne oplevelser og undersøgelser i undervisningen 7

73 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Den studerende udarbejder studieprodukter og en modulopgave (en skitse til et UV-forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser). Studieprodukterne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Modulopgaven er på 5 normalsider pr. studerende (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieprodukter og modulopgave kan udarbejdes i grupper på op til studerende. Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. Der er mødepligt ved fremlæggelse af modulopgave. I modulopgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for godkendelse af modulet Godkendelse af ovenstående to studieprodukter samt modulopgave sker på baggrund af ovenstående produkter og deltagelseskrav. Produkterne bedømmes godkendt/ikke godkendt, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne samt modulopgaven. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Modulet har fokus på at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning der: sætter eleverne med forskelligt fagligt og udviklingsmæssigt niveau i stand til at nå de faglige mål udnytter elevernes egne erfaringer og relation til det lokale miljø som resurse i undervisningen bibringer eleverne en overskuelig forståelse af komplekse geografiske sammenhænge, fx naturens kredsløb, forholdet mellem mennesker og natur, natur- og kulturlandskabers udvikling, m.m. med udgangspunkt i eleverne eget lokalområde udvikler eleverne handlekompetence i forhold til fysisk planlægning og Danmarks udvikling i et internationalt perspektiv For at tilrettelægge og gennemføre en geografiundervisning tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau må man sætte sig i øvelsessituationer, som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i at udarbejde og diskutere begrundede undervisningsforløb tilpasset forskellige elevgrupper med udgangspunkt i formelle krav til geografiundervisning og de konkrete rammefaktorer i skolen at afprøve og vurdere egne undervisningsforløb i geografi i skolen at drøfte videooptagelser af undervisningssituationer fra skolen For at kunne anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen må man sætte sig ind i konkrete arbejdsmetoder, der kan benyttes i forhold til undervisning i skolen der tager udgangspunkt i lokale og regionale forhold. Dette kan ske gennem øvelsessituationer med: afprøvning og vurdering af folkeskolerelevant geografisk feltarbejde og andet praktisk undersøgende arbejde analyse og afprøvning af digitale og analoge læremidler i relation til praktisk arbejde i folkeskolen 7

74 MODUL : Geografi - en verden i forandring Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Geografi - en verden i forandring tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum. Fagfagligt fokus for modulet: Det fagfaglige indhold har særligt fokus på naturgivne og menneskeskabte årsager til forandringer af levevilkårene globalt og regionalt, herunder globalisering, ændringer i miljø og forbrugsmønstre samt forandringer i indkomster mellem forskellige befolkningsgrupper. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien: Energikilder - fordeling og forbrug Geologiske råstoffers opståen og fordeling Udvinding og forbrug af Jordens resurser Det globale klima Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug Erhvervsgeografi Bæredygtig udvikling Ulighed i Verden Befolkningsudvikling Fagdidaktisk fokus: At den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Desuden at den studerende kan anvende fagets mange. repræsentationsformer i egen undervisning, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet om en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden. 7

75 Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning Kompetenceområde : Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde : Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde : Undervisning i geografis kerneområder Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i geografi Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret og læringsmålstyret geografiundervisning med geografifaglige begreber Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle egen læringsmålstyret undervisning i geografi, bl.a. på et naturfagsdidaktisk grundlag anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet evaluere geografiundervisning og elevers læringsudbytte planlægge og gennemføre geografiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af geografiske fænomener og sammenhænge inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktikkens betydning for geografididaktik og dertilhørende forskning geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning geografiske modeller, herunder modellers karakteristika og vurderingskriterier for geografiske modeller naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen planlægge og gennemføre geografiundervisning, handlekompetence og bæredygtighed i 75

76 der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografiundervisning planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret tværfaglig undervisning med udgangspunkt i problemstillinger der bl.a. udvikler elevernes alsidige- og naturfaglige kompetencer planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler bæredygtig energiforsyning, herunder hvordan forskellige teknologier til løsning af energiforsyningsproblemet kan påvirke menneskers levevilkår i et lokalt og globalt perspektiv planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der giver elever viden om og får eleverne til at reflektere over konsekvenserne af forskellige erhvervs- og produktionsformer, i lyset af forskellige natur- og samfundssyn samt forskellige strategier for arealanvendelse og fysisk planlægning planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til jordens opbygning og udvikling samt pladetektoniske forhold der influere på ressource-, produktions- og levevilkår forskellige steder på kloden planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til vejr og vejrfænomener og ændringer i klimatiske forhold og deres betydning for menneskers ændrede levevilkår globalt, regionalt og lokalt planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab elevers arbejde med tværfaglige problemstillinger der fremmer deres alsidige- og naturfaglige kompetencer bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold jordklodens dynamiske udvikling og dens indflydelse på menneskers levevilkår globalt, regionalt og lokalt jorden og dens klima i et bæredygtigt perspektiv, globalt, regional og lokalt geografiske metoder i undervisningen 76

77 korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder satellitbilleder og GPS planlægge og gennemføre undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Den studerende udarbejder studieprodukter og en modulopgave (en skitse til et UV-forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser). Studieprodukterne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Modulopgaven er på 5 normalsider pr. studerende (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieprodukter og modulopgave kan udarbejdes i grupper på op til studerende. Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. Der er mødepligt ved fremlæggelse af modulopgave. I modulopgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for godkendelse af modulet Godkendelse af ovenstående to studieprodukter samt modulopgave sker på baggrund af ovenstående produkter og deltagelseskrav. Produkterne bedømmes godkendt/ikke godkendt, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne samt modulopgaven. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Modulet har fokus på at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning der: anvender fagets mange repræsentationsformer i undervisningen med udgangspunkt i regionale og globale eksempler skaber indsigt i processer, mønstre og problemstillinger i relation til menneskets samspil med naturen gennem faglig indsigt udvikler elevernes handlekompetence i forhold væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter regionalt og globalt. 77

78 For at anvende geografifagets mange repræsentationsformer i undervisningen må man sætte sig i øvelse situationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i at udarbejde og diskutere begrundede undervisningsforløb hvori indgår forskellige repræsentationsformer, herunder forskellige typer af analoge og digitale kort at afprøve og vurdere forskellige repræsentationsformer i egne undervisningsforløb i geografi i skolen at drøfte videooptagelser af undervisningssituationer fra skolen For at kunne skabe indsigt i processer, mønstre og problemstillinger i relation til menneskets samspil mednaturen skal man kunne udvælge eksemplariske eksempler på menneskets samspil med naturen i forskellige egne af verden. Dette kan ske gennem: diskussion og afprøvning af læremidler til geografiundervisningen i skolen, der inddrager regionalgeografiske eksempler udvælge og vurdere regionale eksemplers værdi i forhold til forståelse af natur- og kulturgeografiske mønstre og problemstillinger diskutere regionalgeografiske eksempler værdi i forhold til at vise menneskets samspil med naturen MODUL : En truet Verden konsekvenser og handlemuligheder Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet En truet Verden konsekvenser og handlemuligheder giver de studerende kompetencer til at tilrettelægge problemorienteret undervisning i geografi med udgangspunkt i konkrete og aktuelle begivenheder, der er eksemplariske i forhold til globale og regionale problemstillinger, som har betydning for folks levevilkår og overlevelse. Det drejer sig bl.a. om klimaændringer, fattigdomsproblemer, naturkatastrofer og mangel på resurser. De studerende skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle projektorienteret undervisning, der ved hjælp af fagets hjælpemidler sætter eleverne i stand til at se sammenhængen mellem regionale og globale problemstillinger, og gør dem i stand til at formulere løsningsforslag og handlemuligheder. Der arbejdes med følgende indhold: Jordens og livets opståen og udvikling Det geologiske kredsløb Naturgrundlaget, natursyn og naturforvaltning Klimaændringer årsager og konsekvenser Globalisering og kulturforståelse Forandringer i bosætningmønstre Fattigdomsproblemer og udviklingsteorier Den teknologiske udviklings betydning for levevilkår Geopolitik Modulets vidensgrundlag Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskablig teori og forskning, som omhandler problemfelter vedrørende økonomiske og økologiske udviklingsperspektiver i en globaliseret verden. Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi. 78

79 Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og -mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre undervisning, som understøtter elevers sproglige udvikling, fra kontekst bundet hverdagssprog til kontekst uafhængigt fagsprog planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere geografi-undervisning vedrørende faglige diskussion af politiske og økonomiske interessekonflikter planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, begrundet ud fra nyere tværfaglig forskning planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler bæredygtig energiforsyning, herunder hvordan forskellige teknologier til løsning af energiforsyningsproblemet kan påvirke menneskers levevilkår i et lokalt og globalt perspektiv planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere Vidensmål: Den studerende har viden om elever og elevgruppers, herunder tosprogedeelevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi, og hvordan natur- og samfundsvidenskabelig viden diskuteres og udvikles naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur, kulturog teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere tværfaglig forskning i relation til geografi bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag 79

80 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Den studerende udarbejder studieprodukter og en modulopgave (en skitse til et UV-forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser). Studieprodukterne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Modulopgaven er på 5 normalsider pr. studerende (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieprodukter og modulopgave kan udarbejdes i grupper på op til studerende. Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. Der er mødepligt ved fremlæggelse af modulopgave. I modulopgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Modulopgave i tilknytning til dette modul er en udarbejdelse af et tværfagligt forløb mellem naturfagene i overbygningen med henblik på den nye fælles naturfagsprøve. Forløbet skal tilknyttes praksis. Kriterier for godkendelse af modulet Godkendelse af ovenstående to studieprodukter samt modulopgave sker på baggrund af ovenstående produkter og deltagelseskrav. Produkterne bedømmes godkendt/ikke godkendt, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne samt modulopgaven. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Modulet har fokus på at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle problemorienteret geografiundervisning der: gør eleverne i stand til at se sammenhængen mellem regionale og globale problemstillinger inddrager aktuelle begivenheder som eksemplariske eksempler i undervisningen gør eleverne i stand til at formulere løsningsforslag og handlemuligheder i forhold til regionale og globale natur- og kulturgeografiske problemstillinger For at tilrettelægge og gennemføre problemorienteret undervisning må man sætte sig i øvelsessituationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i at udarbejde og diskutere begrundede undervisningsforløb med udgangspunkt i formelle krav til geografiundervisning og de konkrete rammefaktorer i skolen at afprøve og vurdere egne undervisningsforløb i geografi i skolen at drøfte videooptagelser af undervisningssituationer fra skolen For at formulere løsningsforslag og handlemuligheder må man sætte sig ind i konkrete og aktuelle begivenheder, der er eksemplariske i forhold til undervisning vedrørende globale og regionale problemstillinger. Dette kan ske gennem: analyse og afprøvning af digitale og analoge læremidler til folkeskolen fremstilling, diskussion og afprøvning af læremidler, der inddrager eksemplariske aktuelle begivenheder 80

81 Historie Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Undervisning og læring i historie Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kildearbejde, fortolkning og formidling Kompetencemål: Den studerende kan: Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sætter eleverne i stand til at indkredse problemstillinger, analysere kilder og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger. Indgår i modul,,,, MODUL Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor har vi historie i skolen? Hvad bruger vi historie til som samfund og som individer? Hvordan kan man inddrage og kvalificere elevernes historiebevidsthed og historiebrug i undervisningen? Med afsæt i emner eller temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, indgår arbejdet med begreber om historiebrug og historiekultur. De studerende arbejder her blandt andet med, hvordan historiske begivenheder formidles og bruges i relation til skabelsen af kollektive og individuelle identiteter, samt hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale perspektiver. Med henblik på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historie som dannelsesfag introducerer modulet til grundlæggende fagdidaktiske begreber og diskussioner, herunder teorier om og empiriske undersøgelser af børns historiebevidsthed og brug af historie. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er) Teorier om og empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur, herunder forskellige perioders historiebrug og historiekultur Teorier om og empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed Begreber om og eksempler på forskellige historiske formidlingsformer. 8

82 Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Undervisning og læring i historie Kompetenceområde : Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde : Historisk overblik og sammenhængsforståelse Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter Vidensmål: Den studerende har viden om historiedidaktik og historie som livsverden og som fag teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv teorier om historiebevidsthed samspil mellem historie, identitet og kulturer historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen planlægge, gennemføre og evaluere lokale, nationale, globale sammenhænge og 8

83 undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb perspektiver på historie sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Modulet evalueres dels gennem to studieprodukter der dokumenterer de studerendes opnåelse af modulets kompetencemål og dels gennem et tredje studieprodukt som har form af en præsentationsportfolie Kravene til de to studieprodukterne præciseres i modulplanen. Præsentationsportfolien udarbejdes af den enkelte studerende ved afslutningen af modulet. Præsentationsportfolien skal indeholde: kortfattet og med links/henvisninger til arbejdsportfolioen/fronterrummet dokumenterer den studerendes opnåelse af modulets færdigheds- og vidensmål. sider med den studerendes metarefleksion, hvor den studerende forholder sig til kompetencemålene i relation til praksis. De to studieprodukter og præsentations. Kriterier for godkendelse af modulet At deltagelsespligt og mødepligt ved fremlæggelse af studieprodukter er opfyldt At modulets tre studieprodukter er godkendt. Det tredje studieprodukt er en præsentationsportfolie, der dokumenterer, at den studerende har nået modulets kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål. Modulets relation til praksis Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis: For at begrunde undervisningens form og indhold didaktisk og fagligt må læreplanen og andre relevante styredokumenter samt historiedidaktiske teorier studeres i et konkret professionsrettet perspektiv. Det kan fx ske ved at analysere årsplaner ud fra læreplanens krav og didaktiske teorier om elevers læringsforudsætninger og historieforståelse at samtale med historielærere om deres didaktiske og faglige overvejelser ifb. valg af form og indhold 8

84 For at inddrage historiekulturer og erindringspolitik i undervisningen må indholdet og betydningen af disse begreber funktionelt operationaliseres i relation til fagets sigte og elevernes forudsætninger. Det kan fx foregå ved: at den studerende re-didaktiserer (bearbejder) eksisterende undervisningsplaner eller emner og temaer i læremidler, så der bliver større fokus på historiekulturer og erindringspolitik at den studerende øver sig i at planlægge, gennemføre og evaluere et konkret forløb, hvor historiekulturer og erindringspolitik er i fokus. Det kan være som micro teaching eller i en skolekontekst For at udvikle elevernes historiebrug historiebevidsthed i undervisningen må den studerende reflektere over udviklingen af egen historiebrug og historiebevidsthed. I samspil hermed må den studerende udvikle kompetencer til at facilitere, at elever oplever sammenhænge mellem deres livsverden og faget. Det kan fx ske med udgangspunkt i: at overvejelser over historiebrug og historiebevidsthed er en integreret del af studiet af fagets emner og temaer at den studerende gennem relevante fremgangsmåder (fx elevsamtaler og interviews) erhverver sig et indtryk af udvalgte elevers livsverden, historiebrug og bevidsthed at den studerende med afsæt i ovenstående udarbejder en undervisningsplan, der drøftes på holdet eller afprøves i praksis MODUL : Historieundervisning, læring og verdens historie Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i historie? Hvordan sætter man mål og vælger indhold? Hvilke undervisningsformer er mest effektive i hvilken sammenhæng? Hvordan vælger man velegnede læremidler? Og hvordan evalueres elevernes læring? Modulet tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. De studerende får her lejlighed til at anvende forskellige historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til historieundervisning. I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler historieforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende begrundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af læremidler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af elevers læring i historie. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer Læreplaner og andre styredokumenter relateret til historiefaget Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og rum Forskningsbaseret viden om arbejds- og evalueringsformer, der er særlig anvendelige i historieundervisningen Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget 8

85 Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Undervisning og læring i historie Kompetenceområde : Historisk overblik og sammenhængsforståelse Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner planlægge og gennemføre og evaluere læringsmålstyret historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie anvende forskellige former for læremidler i historie anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevers forskellige læringsforudsætninger understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdens historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver Vidensmål: Den studerende har viden om historiedidaktik og historie som livsverden og som fag historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie varierede didaktiserede og ikke didaktiserede læremidler, herunder billedog filmanalyse didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget faglig læsning og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdens historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen historievidenskabelige perspektiver 85

86 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Modulet evalueres dels gennem to studieprodukter der præciseres i modulplane og dels gennem et større tredje studieprodukt, hvor den studerende, individuelt eller i grupper, analyserer og didaktiserer eller re-didaktiserer forskellige fremstillinger af verdenshistorien. Ved forløbets afslutning skal dette munde ud i et forslag til en undervisningsplan med tilhørende læremidler udvalgt eller selvproducerede som medtænker mål, gennemførelse, differentiering og evaluering, og begrundes i fagdidaktisk teori og læreplaner. Kriterier for godkendelse af modulet At deltagelsespligt og mødepligt ved fremlæggelse af studieprodukterne er opfyldt At de tre studieprodukter opfylder de formelle krav, og dokumenterer at den studerende har nået modulets kompetencemål, færdighedsmål og vidensmål Modulets relation til praksis Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis: For at planlægge og gennemføre historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter må man sætte sig i øvelsessituationer, som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i øvelsessituationer i en konkret skolekontekst øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser videooptagelser af undervisningssituationer For at anvende forskellige former for læremidler i historie og planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie kan man inddrage relevante læremidler og undervisningssituationer fra en historiefaglig praksis. Dette kan fx ske ved: at inddrage digitale og analoge læremidler fra historieundervisningen at observere læringssituationer i en konkret skolekontekst eller videooptagelser af disse at planlægge og afprøve forløb i praksissituationer, på elever eller medstuderende. For at understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver og anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevers forskellige læringsforudsætninger arbejdes fx med at analysere og sammenstille forskellige læremidler til historiefaget i lyset af teorier om faglig læsning og læreprocesser i historie at afprøve undervisning i praksis med elever eller medstuderende, med fokus på differentieringsmuligheder at analysere elevprodukter og vurdere elevers forskellige udbytte af læremidler og undervisningsopgaver 86

87 MODUL : Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Dette modul sigter, at den studerende tilegner sig et historiefagligt overblik. I tilknytning hertil arbejdes med metoder og fremgangsmåder til at finde, analysere og tolke kilder med henblik på at konstruere et historiefagligt indhold. Desuden arbejder modulet på, at den studerende opnår indsigt i måder og principper til at strukturere og organisere et historiefagligt indhold i perioder, epoker, temaer osv. Historiedidaktisk fokuserer modulet på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så eleverne styrker deres overblik og forståelse af historie. I modulet indgår bl.a. arbejdet med tidslinjer, narrativitet, multimodalitet, it og digitale læremidler og teoretiske og erfaringsbaserede overvejelser over, hvordan og hvorfor de kan anvendes hensigtsmæssigt i historieundervisningen. I modulet studeres eksempler på, hvordan mennesker i tidens løb har mødt og innovativt håndteret samfundsmæssige udfordringer. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige indholdsområder Videnskabelige metoder og fremgangsmåder til frembringelse af historiefaglig viden Narrative begreber og teorier, der er relevante i og til konstruktion af forskellige fremstillingsformer It-teknisk og didaktisk viden til historisk konstruktion og formidling i historieundervisning Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets vidensog færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan problemorienteret historieundervisning planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer historiefaglige begreber som kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer innovation i historisk perspektiv vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi videnskabsteoretiske tilgange til analysere historiske fremstillinger med 87

88 frembringelse af historisk viden historievidenskabelige metoder henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisningen it og digitale medier i erkendelse og formidling narrativitet i konstruktion og formidling af historie inddrage it og digitale medier i historieundervisningen til styrkelse af historisk erkendelse og formidling udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer forskellige historiske fremstillingsformer udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Modulet evalueres dels gennem studieprodukt, der præciseres i modulplanen og dels gennem et studieprodukt, hvor den/de studerende udarbejder en digital fortælling, der kan fungere som læremiddel i folkeskolens historieundervisning til at styrke elevernes historiske overblik og færdigheder i at fortolke og formidle. Læremidlet skal også lægge op til at eleverne bruger it i aktivitetsforslag og opgaveløsning. Sammen med det digitale læremiddel udarbejder den/de studerende i papir (max 5 sider) med teoretiske og praktiske faglige og didaktiske begrundelser for form og indhold. kontekst og rammer herunder kriterier for lødighed forslag til elevaktiviteter med afsæt i læremidlet. Læremidlet og papiret skal dokumentere opfyldelse af modulets kompetence-, vidensog færdighedsmål. Fremlæggelse på holdet. Kriterier for godkendelse af modulet At deltagelsespligt og mødepligt ved fremlæggelser af studieprodukterne er opfyldt At de to studieprodukter med tilhørende fremlæggelse dokumenterer, at modulets mål er opfyldt Modulets relation til praksis Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis For at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer, arbejdes med øvelsessituationer, som giver muligheder for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx foregå med udgangspunkt i/brug af: Skolekontekst, museumsbesøg, lokalområdet Micro teaching Observationer og videooptagelser af undervisning 88

89 For at anvende kildekritik til analyse af forskellige kildetyper i historieundervisningen, arbejdes med fx at undersøge elevers forudsætninger for at analysere og tolke kilder på alle klassetrin at arbejde problemorienteret/historisk tænkning i faget at udarbejde og evt. afprøve prøveoplæg til afgangsprøven For at inddrage it og digitale medier i historieundervisningen, arbejdes fx med: at analysere, producere og afprøve digitale læremidler at undersøge og vurdere digitale læremidlers rolle, muligheder og begrænsninger i undervisningen For at udvikle elevernes forudsætninger for at analysere, fortolke, bruge og skabe historiske fortællinger, arbejdes fx med: at analysere elevers digitale og analoge fortælleprodukter at afprøve og fagligt og didaktisk vurdere forskellige fortælleformer som læremiddel og/eller metode i undervisningen Vedr. prøven Prøven afvikles i henhold til bekendtgørelsen. Der skal vælges forskellige typer af læremidler. De forskellige læremidler skal dække følgende områder: Multimodale læremidler Didaktiserede læremidler (en lærebog, et forløb ) Ikke på forhånd didaktiserede læremidler (en kilde, en ting ) 89

90 Håndværk og design Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Håndværk og teknologi Design - proces og produkt Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Fagdidaktik Kompetencemål: Den studerende kan: Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til fælles mål og elevernes forudsætninger. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design. Indgår i modul MODUL : Håndværk, læring og design Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet I dette modul opnår den studerende grundlæggende håndværksmæssige færdigheder, viden og kompetencer igennem arbejdet med forskellige materialer og designprocesser, hvor der er fokus på idéudvikling, personligt udtryk, fagterminologi og kommunikation. Materialers anvendelse og beskaffenhed indgår som grundlag for de håndværksmæssige teknologier, som den studerende tilegner sig. Gennem materielt og kropsligt funderede læreprocesser får den studerende erfaringer med håndværksmæssige teknologier og funktionsanalyse, materialer, formsproglige virkemidler og viden om form, farve og komposition. Designprocesser anvendes i forbindelse med udvikling af produkter til krop og rum, og udgangspunkt for fremstillingen findes i den nære materielle kultur. Designprocesser dokumenteres løbende, og der arbejdes med forskellige former for præsentation, iscenesættelse, formidling og evaluering af både proces og produkt. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Den studerende opnår kompetencer i kreative, æstetiske læreprocesser og de særlige vilkår, som gør sig gældende for undervisning i et værkstedslokale, vægtes i form af klasseledelse og anvendelse af undervisningsdifferentiering. 90

91 Modulets videngrundlag: Bygger på teori indenfor forskning omkring tavs viden og kropslig erfaringsdannelse designteori og udtryksmæssige virkemidler kreativitet og æstetiske læreprocesser international forskning i beslægtede fag Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde og. Kompetenceområde : Håndværk og teknologi Kompetenceområde : Design - proces og produkt Kompetenceområde : Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde : Fagdidaktik Der er særligt fokus på mål vedr. håndværks- og udtryksmæssige færdigheder relateret til materialekendskab. Det håndværksmæssige arbejde relateres til designprocesser, materiel kultur og fagdidaktik. Kompetenceformål Færdighedsmål: Den studerende kan anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærestøttede processer med elever anvende fagsprog knyttet til faget mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknologier og indhold udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i undervisningen anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret i læringsmålsstyret undervisning Vidensmål: Den studerende har viden om tavs viden og kropslig erfaringsdannelse om faglig terminologi håndværksmæssige teknologier Arbejdsgange og differentiering i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet elevers formsproglige udvikling materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet æstetiske læreprocesser 9

92 planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning metoder til ideudvikling præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning Arbejdsformer i modulet: Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedarbejde, ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser. Modulets relation til praksis: Den studerende udarbejder et udkast til et undervisningsforløb som medtænker håndværksmæssige problemtikker i et værkstedslokale. Evaluering af modulet: Den studerende skal l dokumentere, hvorledes der er arbejdet med designprocesser og udviklet håndværksmæssige færdigheder i relation til modulets indhold. Modulets arbejde med fagdidaktiske vidensog færdighedsområderne dokumenteres i skriftlig form, hvor refleksioner med inddragelse af relevant teori omfatter minimum - sider. Den studerende skal udarbejde og præsentere et gennemført designprojekt, hvor den materielle kultur, eksperimenter og afprøvninger, samt produktfremstilling danner baggrund for refleksioner over metoder, udtryk og funktion. På holdet udmeldes et konkret fælles designtema, som de studerende individuelt løses opgaven i forhold til. Underviseren giver mundtlig respons på et af de to studieprodukter. Kriterier for godkendelse af modulet: Deltagelspligt opfyldes ved: Den studerende udarbejder to studieprodukter med udgangspunkt i modulets basismaterialer. Dokumentation af designprocessen Fagdidaktiske refleksioner skal foreligge i skriftlig form Mødepligt til præsentationen af studieprodukterne Deltagelse i respons 9

93 MODUL : Design, kultur og didaktik Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet I dette modul skal de studerende individuelt og i samarbejde med andre studerende anvende forskellige former for designprocesser i håndværksmæssig produktfremstilling, herunder eksperimentere med idéudvikling og metode, udtryk og materialer. Designprocesserne tager afsæt i fælles aktuelle problemstillinger, der gennem individuel produktfremstilling giver de studerende indblik i materiel kultur, og hvordan artefakter danner ramme og betydning for menneskers levevis set i samfundsmæssig og/eller historisk perspektiv. Digitale læremidler, håndværksmæssige teknologier, maskinbrug og værktøjslære inddrages i det omfang, det er meningsskabende for det konkrete projekt og professionen. Håndværk og design i hverdagslivet, forskellige kulturer og tidsperioder indgår som inspiration og kontekstualisering af den studerendes egne designprojekter. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmel-ser om faget i skolen. Modulets videngrundlag: Bygger på teorier om æstetiske, psykologiske og sociologiske aspekter af materielle kulturstudier innovation og designprocesser pædagogisk forskning om praktisk-æstetiske læreprocesser. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særligt tyngde i kompetenceområde og. Kompetenceområde : Håndværk og teknologi Kompetenceområde : Design - proces og produkt Kompetenceområde :Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde : Fagdidaktik Der er særligt fokus på undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde og kulturog genstandsanalyser. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålsstyret undervisning i håndværk og design veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige pædagogiske muligheder mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe planlægge og gennemføre undervisning, hvor der skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk og betydning rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab Vidensmål: Den studerende har viden om fagdidaktik og didaktisk forskning relateret til håndværk og design klasseledelse i værkstedsfag håndværksmæssige teknologier formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og komposition analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser 9

94 anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design i undervisning anvende digitale læremidler til at understøtte lære- og designprocesser anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden aktuelle praksisnære problemstillinger digitale læremidler maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og bæredygtighed håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser aktuelle fokusområder i national og international forskning indenfor fagområdet Arbejdsformer i modulet: Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, ekskursioner, øvelser og faglige undersøgleser. Gruppearbejde indgår i modulet. Evaluering af modulet: I modulet indgår udarbejdelse af to studieprodukter: Den studerende skal løbende dokumentere, hvorledes der er arbejdet med designprocesser og udviklet håndværksmæssige færdigheder i relation til modulets indhold. Den studerende skal planlægge et læringsmålstyret undervisningsforløb med fagdidaktiske overvejelser inden for modulets indhold, samt gennemføre dele heraf enten i skoleklasse eller på holdet. I tilknytning til dette forløb udarbejdes et undervisningsmateriale, der præsenteres. Opgaven løses gruppevis. Underviseren giver mundtlig respons på den studerendes personlige håndværksmæssig kompetence. Respons på undervisningsforløb og undervisningsmateriale gives i grupper. 9

95 Kriterier for godkendelse af modulet: Deltagelspligt opfyldes ved: Den studerende udarbejder to studieprodukter Dokumentation af designprocessen og den studerendes personlige håndværksmæssig kompetence. Mødepligt i forbindelse med instruktion omkring sikkerhed ved anvendelse af maskiner Fagdidaktiske kompetencer dokumenteres gennem udarbejdelse af undervisningsforløb og undervisningsmateriale Mødepligt til præsentationen af studieprodukterne Deltagelse i respons Modulets relation til praksis: Der udarbejdes et undervisningsforløb med dertil knyttet undervisningsmateriale. MODUL : Innovation og entreprenørskab i håndværk og design Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Innovation og entreprenørskab i håndværk og design tager udgangspunkt i praksisnære problemstillinger i konkrete kontekster med fokus på den materielle kultur. Fagets muligheder i relation til den åbne skole ind-går i modulet. Der arbejdes med bæredygtigt og differentieret undervisning. Modulets vidensgrundlag Bygger på teori indenfor forskning omkring æstetiske læreprocesser og kreativitet, tavs viden og kropslig erfaringsdannelse, designteori og formsproglige virkemidler forskning fra beslægtede fag i nordiske uddannelser. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde og. Kompetenceområde : Håndværk og teknologi Kompetenceområde : Design - proces og produkt Kompetenceområde : Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde : Fagdidaktik Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan analysere design som udtryk for smag, behov og tidsånd med eleverne arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur praktisk og teoretisk formidle undervisning i bæredygtigt design Vidensmål: Den studerende har viden om design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og etik 95

96 udvikle undervisning, der giver en innovativ og entreprenant tilgang til problemløsning, tilrettelægge og facilitere meningsfulde metoder til idéafprøvning og konceptudvikling samarbejde med værksteder, museer, virksomheder og institutioner i forhold til udvikling af materiel kultur gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med valg af varierede materialer, teknikker og processer anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring, processer og produkter innovation og entreprenørskab metoder til ideafprøvning og konceptudvikling Fagets muligheder i relation til den åbne skole inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag varierede evalueringsmetoder Arbejdsformer i modulet: Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser. Evaluering af modulet: I modulet indgår udarbejdelse af to studieprodukter: Den studerende skal dokumentere, hvorledes der er arbejdet med innovation, entreprenørskab og bæredygtighed i relation til konkrete produkter. Den studerende skal skriftligt redegøre for, hvordan man kan inddrage den omliggende kultur i skolens undervisning. Omfanget af det skriftlige arbejde skal svare til 5 sider. Underviseren giver skriftlig respons på det skriftlige produkt. Kriterier for godkendelse af modulet: Deltagelspligt opfyldes ved: Den studerende udarbejder to studieprodukter Dokumentation af det innovative, entreprenante og bæredygtige studieprodukt Skriftlig redegørelse for, hvordan man kan inddrage den omliggende kultur i skolens undervisning Modulets relation til praksis: Den studerendes arbejde med at redegøre for hvorledes den omliggende kultur kan inddrages i faget. 96

97 Intromodul Læreruddannelsen på Fyn Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til lærerens arbejde med undervisning, til lærerprofessionen og til skolens praksis. Modulet er samtidig introducerende til læreruddannelsen med fokus på studiekompetencer. Modulet er et obligatorisk introducerende fordybelsesmodul på 0 ECTS point. Temaer i modulet: Undervisningsforløb med fokus på mål, indhold og form Undervisningens gennemførsel Introduktion til læremidler Observation som undersøgelsesmetode og dokumentation heraf Analyse af praksis Uddannelsens grundstruktur: lærernes grundfaglighed, undervisningsfag samt praktik og praksistilknytning Introduktion til arbejds-, organisations-, respons- og evalueringsformer i læreruddannelsen. Modulets vidensgrundlag: Modulet er forankret i praksisviden, teoretisk viden, metodisk viden og udviklingsviden om undervisningens planlægning og gennemførelse. Modulets kompetenceområder og kompetencemål: At kunne opdage og sprogliggøre forskellene på at være lærer og elev. At kunne opdage og sprogliggøre lærerens intentioner med undervisningen. At kunne planlægge, gennemføre, dokumentere, analysere og vurdere undervisningssekvenser. Selvstændigt at kunne planlægge, deltage i og reflektere over egne studieprocesser. Modulets vidensog færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Viden om iagttagelses- og observationsmetoder. Viden om lærerens intentioner. Kendskab til kategorierne mål, indhold og form.(arbejds-, undervisnings- og organisationsformer). Viden om undervisningens dramaturgi. At have viden om mål, indhold, form og undervisningens dramaturgi. At have kendskab til minimum et forskningsprojekt vedrørende kendetegn på god undervisning. Iagttage og beskrive sammenhæng mellem en lærers og elevernes handlinger. Undersøge og beskrive lærerens intentioner Identificere kategorier som mål, indhold og form i undervisningen (situation/forløb). Indlede, gennemføre og afslutte en undervisningssekvens. Se sammenhængen mellem mål, indhold, form og undervisningens dramaturgi. Sammenligne egne erfaringer med empiri fra forskning. 97

98 Studiemæssige kompetencer At have indsigt i uddannelsens grundstruktur: den pædagogiske del, den fagfaglige del og den praksis-orienterede del. At have viden om og forståelse af studieaktivitetsmodellen. At have viden om arbejds-, organisations-,respons- og evalueringsformer. Arbejde med praksistilknytningen i samspil med fagfaglige og pædagogiske elementer. Initiere egne studieprocesser alene og sammen med andre. Deltage i studiets forskellige arbejds-, organisations-, respons- og evalueringsformer. Arbejdsformer i modulet: I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier i modellen, fremgår af underviserens plan. Grundlæggende for dette modul er at der veksles mellem undersøgelser i praksis, arbejde med faglige begreber samt beskrivelse og analyse med teori. Kriterier for godkendelse af modulet: Deltagelspligt opfyldes ved: Mødepligt til forberedelse af skolebesøg, skolebesøg, fremlæggelser og respons Produktion af video, cases, undervisningsplan og praksishistorier Skriftligt produkt der tydeliggør tegn på god undervisning understøttet af video og cases m.v Deltagelse i samtale med mentor om egen studieproces Modulets relation til praksis: I modulet indgår mindst skolebesøg på de studerendes praksistilknytningsskole. 98

99 Idræt klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Alsidig idrætsudøvelse Krop, træning og trivsel Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Idrætskultur og relationer Kompetencemål: Den studerende kan: Udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. Anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel. Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på.-6. klassetrin. Analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling. Indgår i modul,,,,, MODUL : Idrætsfagets basis, kultur og værdier Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle forskellige idrætskulturer. Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. E emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære samt motorisk læring. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet: Kompetenceområde : Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde : Idrætskultur og relationer Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling 99

100 Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen idrætskulturers struktur, normer og værdier skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Studieprodukterne evalueres mundtligt af studerende og undervisere. Godkendelsen varetages af underviserne. Hvis studieproduktet ikke lever op til de stillede krav, skal de elementer, det drejer sig om, bearbejdes og afleveres igen, indtil de opfylder kravene. For studieprodukt gælder dette kun den skriftlige del. 00

101 Kriterier for godkendelse af modulet Aflevering og godkendelse af studieprodukter knyttet til modulets kompetencemål: Studieprodukt : Hver studerende skal levere et studieprodukt indeholdende instruktionsvideoer med sig selv som udøver med en tilhørende skriftlig redegørelse. Videoerne skal indeholde progression mindst trin - max min/video Hver instruktionsvideo skal tilknyttes en skriftlig redegørelse for, hvilke tekniske elementer udøver og lærer skal være opmærksom på for at øvelsen lykkes - - normalsider Hver redegørelse skal relateres til et færdighedsmål i Forenklede fælles mål for idræt i kompetenceområdet Alsidig Idrætsudøvelse for et valgfrit klassetrin. Den studerende skal lave videoer rettet mod af følgende 5 indholdsområder: løb-spring-kast, musik og bevægelse, boldspil, redskabsaktiviteter/parkour, kropsbasis Studieprodukt : Hver studerende skal tilrettelægge, gennemføre og evaluere idrætsaktiviteter, der opfylder følgende krav: Aktiviteten skal afvikles med studerende som deltagere afvikles indenfor tidsrammen: 0 min + 5 min evaluering relateres til et færdighedsmål i Forenklede fælles mål for idræt i kompetenceområdet Idrætskultur og relationer for et valgfrit klassetrin tilknyttes en skriftlig redegørelse på - sider med SMTTE modellen som skabelon Produkterne bliver vurderet på samspil mellem Mål, Tiltag og Tegn. Modulets relation til praksis Undervisningens indhold og arbejdsformer knyttes til Forenklede Fælles Mål og anvendes som en del af grundlaget for de studerendes forberedelser til praktik. MODUL : Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et didaktisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddraget træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skoleperspektiv. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde : Krop, træning og trivsel 0

102 Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk sikkerhed i idrætsundervisningen træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it forebyggelse og håndtering af idrætsskader samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed sammenhænge mellem krop, træning og trivsel sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens modulplan. 0

103 Evaluering af modulet Studieprodukterne evalueres mundtligt af studerende og undervisere. Godkendelsen varetages af underviserne. Hvis studieproduktet ikke lever op til de stillede krav, skal redegørelsen bearbejdes og afleveres igen, indtil den opfylder kravene. Kriterier for godkendelse af modulet Aflevering og godkendelse af studieprodukter knyttet til modulets kompetencemål: Studieprodukt : Hver studerende skal tilrettelægge, gennemføre og evaluere mindst én idrætsaktivitet der opfylder følgende krav: Aktiviteten skal have som formål at styrke mindst ét grundtræningsområde have karakter af idrætsaktiviteter afvikles med studerende som deltagere tilknyttes en skriftlig redegørelse på - sider med SMTTE modellen som skabelon relateres til et færdighedsmål i Forenklede Fælles Mål for idræt i kompetenceområdet krop, træning og trivsel for et valgfrit klassetrin. Produkterne vil blive vurderet på om der er samspil mellem Mål, Tiltag og Tegn. Studieprodukt : Hver studerende afleverer før. praktikperiode en skriftlig redegørelse for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af mindst ét idrætsforløb, hvor der tydeligt er arbejdet med differentiering, motivation og/eller relationsarbejde. Redegørelsen skal have et omfang på - normalsider anvende SMTTE modellen som skabelon i kategorierne Tiltag og Tegn skal der redegøres for mindst en af kategorierne differentiering, motivation og relationsarbejde. relatere til mindst ét færdighedsmål i Forenklede fælles mål for idræt i kompetenceområdet krop, træning og trivsel for et valgfrit klassetrin. Redegørelsen vil blive vurderet på, om der er samspil mellem Mål, Tiltag og Tegn. Modulets relation til praksis Undervisningens indhold og arbejdsformer knyttes til Forenklede Fælles Mål og anvendes som en del af grundlaget for de studerendes forberedelser til praktik. MODUL : Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt og bevægelse målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Indholdet vil bl.a. være alsidig idrætsundervisning herunder legeaktiviteter og tværfaglige undervisningsforløb. Herudover arbejdes der med motorisk læring og test som evalueringsværktøj. 0

104 Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på.-6. klassetrin i Folkeskolen. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde : Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsprogrammer udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motoriske udvikling og læring leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet opvarmnings- og grundtræningselementer, -principper og formål didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt 0

105 Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Studieprodukterne evalueres mundtligt af studerende og undervisere. Godkendelsen varetages af underviserne. Hvis studieproduktet ikke lever op til de stillede krav, skal det skriftlige produkt bearbejdes og afleveres igen, indtil det opfylder kravene. Kriterier for godkendelse af modulet Aflevering og godkendelse af et studieprodukt knyttet til modulets kompetencemål. Krav til studieproduktet: Den studerende skal i en gruppe med - medlemmer udvikle, gennemføre og evaluere aktiviteter indenfor mindst én af kategorierne: utraditionelle aktiviteter i dansk skoleidræt idræt i skolens nærområde idrætsaktiviteter med brug af it trivselsfremmende idræt idrætsaktiviteter båret af et tema idrætsaktiviteter hvor formålet søges opfyldt gennem legeaktiviteter De udviklede aktiviteter skal have et formål der er begrundet i anerkendt empiri og/eller teori indeholde muligheder for differentiering og progression afprøves af skoleelever i en idrætstime evalueres med de involverede elever og lærere Løsningen af opgaven skal dokumenteres gennem en skriftlig dokumentation med tilhørende videoklip, der indeholder: en begrundelse for valg af aktiviteter (med henvisning til empiri/ og eller teori) en beskrivelse, analyse og vurdering af processen videooptagelser af elevers afprøvning af de udviklede aktiviteter evaluering af de udviklede aktiviteters kvaliteter i forhold til formålet Det skriftlige produkt skal have et omfang af - sider pr. studerende Løses opgaven i en gruppe skal det angives, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af produktet. Modulets relation til praksis Undervisningens indhold og arbejdsformer knyttes til Forenklede Fælles Mål og anvendes som grundlag for praksisrelaterede projekter. 05

106 Idræt klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Alsidig idrætsudøvelse Krop, træning og trivsel Idrætsfaget i på mellemtrinnet og i udskolingen Idrætskultur og relationer Kompetencemål: Den studerende kan: Udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. Anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel. Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på.-0. klassetrin. Analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling. Indgår i modul,,,,, MODUL : Idrætsfagets basis, kultur og værdier Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle forskellige idrætskulturer. Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. E emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære samt motorisk læring. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet: Kompetenceområde : Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde : Idrætskultur og relationer Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling 06

107 Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen idrætskulturers struktur, normer og værdier skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Studieprodukterne evalueres mundtligt af studerende og undervisere. Godkendelsen varetages af underviserne. Hvis studieproduktet ikke lever op til de stillede krav, skal de elementer, det drejer sig om, bearbejdes og afleveres igen, indtil de opfylder kravene. For studieprodukt gælder dette kun den skriftlige del. 07

108 Kriterier for godkendelse af modulet Aflevering og godkendelse af studieprodukter knyttet til modulets kompetencemål: Studieprodukt : Hver studerende skal levere et studieprodukt indeholdende instruktionsvideoer med sig selv som udøver med en tilhørende skriftlig redegørelse. Videoerne skal indeholde progression mindst trin - max min/video Hver instruktionsvideo skal tilknyttes en skriftlig redegørelse for, hvilke tekniske elementer udøver og lærer skal være opmærksom på for at øvelsen lykkes - - normalsider Hver redegørelse skal relateres til et færdighedsmål i Forenklede fælles mål for idræt i kompetenceområdet Alsidig Idrætsudøvelse for et valgfrit klassetrin. Den studerende skal lave videoer rettet mod af følgende 5 indholdsområder: løb-spring-kast, musik og bevægelse, boldspil, redskabsaktiviteter/parkour, kropsbasis Studieprodukt : Hver studerende skal tilrettelægge, gennemføre og evaluere idrætsaktiviteter, der opfylder følgende krav: Aktiviteten skal afvikles med studerende som deltagere afvikles indenfor tidsrammen: 0 min + 5 min evaluering relateres til et færdighedsmål i Forenklede fælles mål for idræt i kompetenceområdet Idrætskultur og relationer for et valgfrit klassetrin. tilknyttes en skriftlig redegørelse på - sider med SMTTE modellen som skabelon Produkterne bliver vurderet på samspil mellem Mål, Tiltag og Tegn. Modulets relation til praksis Undervisningens indhold og arbejdsformer knyttes til Forenklede Fælles Mål og anvendes som en del af grundlaget for de studerendes forberedelser til praktik. MODUL : Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et didaktisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddraget træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skoleperspektiv. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde : Krop, træning og trivsel 08

109 Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk sikkerhed i idrætsundervisningen træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it forebyggelse og håndtering af idrætsskader samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed sammenhænge mellem krop, træning og trivsel sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens modulplan. 09

110 Evaluering af modulet Studieprodukterne evalueres mundtligt af studerende og undervisere. Godkendelsen varetages af underviserne. Hvis studieproduktet ikke lever op til de stillede krav, skal redegørelsen bearbejdes og afleveres igen, indtil den opfylder kravene. Kriterier for godkendelse af modulet Aflevering og godkendelse af studieprodukter knyttet til modulets kompetencemål: Studieprodukt : Hver studerende skal tilrettelægge, gennemføre og evaluere mindst én idrætsaktivitet der opfylder følgende krav: Aktiviteten skal have som formål at styrke mindst ét grundtræningsområde have karakter af idrætsaktiviteter afvikles med studerende som deltagere tilknyttes en skriftlig redegørelse på - sider med SMTTE modellen som skabelon relateres til et færdighedsmål i Forenklede Fælles Mål for idræt i kompetenceområdet krop, træning og trivsel for et valgfrit klassetrin. Produkterne vil blive vurderet på om der er samspil mellem Mål, Tiltag og Tegn. Studieprodukt : Hver studerende afleverer før. praktikperiode en skriftlig redegørelse for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af mindst ét idrætsforløb, hvor der tydeligt er arbejdet med differentiering, motivation og/eller relationsarbejde. Redegørelsen skal have et omfang på - normalsider anvende SMTTE modellen som skabelon i kategorierne Tiltag og Tegn skal der redegøres for mindst en af kategorierne differentiering, motivation og relationsarbejde. relatere til mindst ét færdighedsmål i Forenklede fælles mål for idræt i kompetenceområdet krop, træning og trivsel for et valgfrit klassetrin. Redegørelsen vil blive vurderet på, om der er samspil mellem Mål, Tiltag og Tegn. Modulets relation til praksis Undervisningens indhold og arbejdsformer knyttes til Forenklede Fælles Mål og anvendes som en del af grundlaget for de studerendes forberedelser til praktik. MODUL : Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt og bevægelse målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Der arbejdes bl.a. med alsidig idrætspraksis, hvor der indgår IT, tematisk undervisning herunder folkeskolens afgangsprøve i idræt. Hertil kommer analyse og udvikling af opvarmnings- og træningsprogrammer samt en forståelse for sammenhæng mellem krop, identitet og samfund i en didaktisk sammenhæng. 0

111 Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på.-0. klassetrin i Folkeskolen. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde : Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning i idræt med vægt på elevernes læring, inklusion og medbestemmelse begrundet anvende forskellige digitale teknologier og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever. begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt de særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder sammenhænge mellem krop, identitet og samfund didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt

112 Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Aflevering og godkendelse af et studieprodukt knyttet til modulets kompetencemål. Krav til studieproduktet: Den studerende skal i en gruppe med - medlemmer udvikle, gennemføre og evaluere aktiviteter indenfor mindst én af kategorierne: utraditionelle aktiviteter i dansk skoleidræt idræt i skolens nærområde idrætsaktiviteter båret af it sundhedsfremmende idræt idrætsaktiviteter udviklet af elever idrætsaktiviteter båret af medbestemmelse idrætsaktiviteter der støtter elevers identitetsdannelse De udviklede aktiviteter skal have et formål der er begrundet i anerkendt empiri og/eller teori indeholde muligheder for differentiering og progression afprøves af skoleelever i en idrætstime evalueres med de involverede elever og lærere Løsningen af opgaven skal dokumenteres gennem en skriftlig dokumentation med tilhørende videoklip, der indeholder: en begrundelse for valg af aktiviteter (med henvisning til empiri/ og eller teori) en beskrivelse, analyse og vurdering af processen videooptagelser af elevers afprøvning af de udviklede aktiviteter evaluering af de udviklede aktiviteters kvaliteter i forhold til formålet Det skriftlige produkt skal have et omfang af - sider pr. studerende. Løses opgaven i en gruppe skal det angives, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af produktet. Evaluering af modulet Studieprodukterne evalueres mundtligt af studerende og undervisere. Godkendelsen varetages af underviserne. Hvis studieproduktet ikke lever op til de stillede krav, skal det skriftlige produkt bearbejdes og afleveres igen, indtil det opfylder kravene. Modulets relation til praksis Undervisningens indhold og arbejdsformer knyttes til Forenklede Fælles Mål og anvendes som grundlag for praksisrelaterede projekter.

113 Kristendomskundskab/religion Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Religionsdidaktik Undervisning i emnet kristendom Undervisning i emnet islam og andre religioner Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Kompetencemål: Den studerende kan: Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser. Indgår i modul,, MODUL : Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser. Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på filosofiens tilblivelse og udvikling, herunder udvalgte filosofihistoriske perioders karakteristika, samt på de traditionelle filosofiske discipliner. En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på deres faglig-pædagogiske udfordringer. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk og aktuelt, samt med den livsfilosofiske traditions forskelligartede udlægninger af mål og mening i den menneskelige tilværelse. I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet Filosofi med børn. Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning herom i kristendomskundskab i folkeskolen. Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Filosofiens særlige status som erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og religion samt dens betydning for samfund, kultur og dannelsesidealer tematiseres. De studerende vil i arbejdet med modulets indhold kunne inddrage undervisningsmaterialer, elevproducerede tekster og andre udtryk samt egne tekster og materialer til eleverne. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra videnskabsfaget filosofi om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave.

114 Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser omhandler filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne. Kompetenceområde : Religionsdidaktik: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer Vidensmål: Den studerende har viden om filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner forskellige etiske positioner redegøre for opfattelser af livsfilosofi livsfilosofi og dansk filosofisk tradition begrunde redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning formulere spørgsmål vedrørende tro og tvivl samt værdigrundlag og moralsk praksis planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i filosofi for børn livsopfattelser uden religion filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning

115 tværfaglige forløb planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation analysere aktuelle bestemmelser af religionsog livsanskuelsesundervisning i folkeskolen udvikle faget i konkrete handlingsforslag begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget entreprenørskab, kreativitet og innovation undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk og religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Den studerende har opfyldt følgende: deltagelse i mødepligtige undervisningstimer, som er aftalt den første uge i modulet aflevering og underviserens godkendelse af produkter, udvalgt med en begrundelse der relateres til modulets kompetencemål Kriterier for godkendelse af modulet Den studerende skal have opfyldt følgende: deltagelse i mødepligtige undervisningstimer, som er aftalt den første uge i modulet aflevering og underviserens godkendelse af produkter, udvalgt med en begrundelse der relateres til modulets kompetencemål 5

116 Modulets relation til praksis For at kunne beslutte, hvilke faglige teorier og metoder, der er relevante for tilrettelæggelsen af en konkret undervisningssituation kan man analysere og vurdere forskellige etiske problemstillinger og dilemmaer og reflektere over deres betydning for nutidsmenneskets værdigrundlag. Dette kan fx ske med udgangspunkt i øvelsessituationer i en konkret skolekontekst øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser videooptagelser af undervisningssituationer møder med aktuelle filosoffer og etikere For at kunne tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen må man kunne begrunde forskellige opfattelser af filosofi med/for børn. Dette kan fx ske ved: øvelsessituationer i en konkret skolekontekst videooptagelser hvor børn filosoferer MODUL : Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom lokalt Kort beskrivelse af modulet Med dette modul arbejdes med kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i kristendommens historie samt kristendommens nutidige situation og betydning for både individ og samfund i Danmark og globalt. Kristendom vil i modulet blive behandlet som en mangfoldig størrelse. I modulet fokuseres på tolkninger af bibelske fortællinger, kristne grundbegreber, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer. Den studerende skal både tilegne sig viden om kristendom som religion blandt andre religioner og om kristendom som en religion på sine egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som en dynamisk størrelse, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden, når den omsættes til konkret undervisning i skolen. Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. 6

117 Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Undervisning i emnet kristendom: Undervisning i emnet kristendom omhandler kristendom i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne. Kompetenceområde : Religionsdidaktik: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, og dens tekster, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og frikirker analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik give eksempler på hvordan bibelske fortællinger kan bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål give eksempler på brugen af bibelske fortællinger kulturelt i sprog, kunst og samfund beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med 7 Vidensmål: Den studerende har viden om kristendom i Danmark, historisk og nutidigt kristendom som nutidig religion i Danmark kristendom som verdensreligion i historie og nutid kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur bibelen og livstydning bibelen og kultur kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser kristendommen i det virtuelle rum elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål

118 hensyn til religion og livsanskuelse planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation analysere aktuelle bestemmelser af religionsog livsanskuelsesundervisning i folkeskolen udvikle faget i konkrete handlingsforslag begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning entreprenørskab, kreativitet og innovation undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Den studerende har opfyldt følgende: deltagelse i mødepligtige undervisningstimer, som er aftalt den første uge i modulet aflevering og underviserens godkendelse af produkter, udvalgt med en begrundelse der relateres til modulets kompetencemål 8

119 Kriterier for godkendelse af modulet Den studerende skal have opfyldt følgende: deltagelse i mødepligtige undervisningstimer, som er aftalt den første uge i modulet aflevering og underviserens godkendelse af produkter, udvalgt med en begrundelse der relateres til modulets kompetencemål Modulets relation til praksis Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis: For at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger m.h.t. kristendom kan der arbejdes med øvelsessituationer, der giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningssituationer. Dette kan fx ske med udgangspunkt i øvelsessituationer i en konkret skolekontekst øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser videooptagelser af undervisning møder med eksempler på sammenhæng mellem kristen tænkning og praksis For at kunne anvende en variation af undervisningsmetoder må de studerende have indsigt i de forskellige metoders styrker og svagheder. Det kan f.eks. ske med udgangspunkt i analyse af forskellige eksempler på visuel kultur analyse af forskellige former for feltarbejde og/eller ekskursioner analyse af internetsider MODUL : Undervisningsemnet islam og andre religioner Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Der arbejdes med de forskellige verdensreligioners forestillinger og grundbegreber i et nutidigt og historisk perspektiv på en sådan måde, at der lægges vægt på, at de studerende bliver i stand til at se både mangfoldighed og sammenhæng og splittelse i de forskellige religioners forestillingsuniverser og sætte dem i relation til en nutidig kulturel kontekst. De studerende skal gennem arbejdet med de forskellige religioner erhverve sig baggrund for at udvælge og begrunde valg af undervisningsemner og -materialer ud fra forskellige perspektiver. De skal være i stand til at tilrettelægge undervisning, så eleverne får mulighed for at tilegne sig et nuanceret billede af udvalgte verdensreligioner og religiøse strømninger, globalt og lokalt. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. 9

120 Kompetenceområder og kompetencemål, der indgår i modulet, (se indledning til fagbeskrivelsen) Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan islam som verdensreligion islam som nutidig religion i Danmark redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam andre religioner, herunder religioner i Danmark religiøse og spirituelle forandringer religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser religioner og religiøse strømninger i det virutelle rum analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst beskrive hvordan mennekser med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget og i tværfaglige forløb 0

121 entreprenørskab, kreativitet og innovation planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om hvad religion kan være skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der stimulerer elevers udvikling af fagsprog og faglig læsning beslutte hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation analysere aktuelle bestemmelser af religionsog livsanskuelsesundervisning i folkeskolen udvikle faget i konkrete handlingsforslag Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Den studerende har opfyldt følgende: - deltagelse i mødepligtige undervisningstimer, som er aftalt den første uge i modulet - aflevering og underviserens godkendelse af produkter, udvalgt med en begrundelse der relateres til modulets kompetencemål Kriterier for godkendelse af modulet Den studerende skal have opfyldt følgende: - deltagelse i mødepligtige undervisningstimer, som er aftalt den første uge i modulet - aflevering og underviserens godkendelse af produkter, udvalgt med en begrundelse der relateres til modulets kompetencemål

122 Modulets relation til praksis Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis: For at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger m.h.t. religion må der arbejdes med øvelsessituationer, der giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningssituationer. Dette kan fx ske med udgangspunkt i - øvelsessituationer i en konkret skolekontekst - øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser - videooptagelser af undervisning - møder med eksempler på sammenhæng mellem forskellige religioners tænkning og praksis For at kunne anvende en variation af undervisningsmetoder må de studerende have indsigt i de forskellige metoders styrker og svagheder. Det kan f.eks. ske med udgangspunkt i - analyse af forskellige eksempler på visuel kultur - analyse af forskellige former for feltarbejde og/eller ekskursioner - analyse af internetsider

123 Lærernes grundfaglighed Præambel Lærerens grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis fire og et kompetencemål, med hver sin eksamen. Pædagogik og lærerfaglighed a) Elevens læring og udvikling b) Almen undervisningskompetence c) Specialpædagogik d) Undervisning af tosprogede elever. Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab De tre nationale moduler består af to moduler inden for Pædagogik og lærerfaglighed og et modul inden for Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab og dækker således de to faglige hovedområder. Modulerne inden for Pædagogik og lærerfaglighed indeholder vidensog færdighedsområderne inden for a) og b). Modulet inden for Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab omfatter kompetencemål og vidensog færdighedsmål. De tre moduler tager afsæt i tre forskellige perspektiver: skole, lærer og elev og udvikler grundlæggende lærerfaglige kompetencer hos den studerende, hvad angår forståelse, analyse, refleksion og handlen, samt udvikling af undervisning og anden lærervirksomhed. Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Elevens læring og udvikling Almen undervisningskompetence Specialpædagogik Undervisning af tosprogede elever Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM) Kompetencemål: Den studerende kan: Alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Indgår i modul,,, 5, 6 5,

124 MODUL : Dannelse i den mangfoldige skole Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområdet Almen Dannelse/KLM 0 ECTS. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets vidensog færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religionsog kulturmøder. Modulets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde: Almen dannelse/klm. Kompetencemål: forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Kompetenceområde: Almen dannelse (KLM) omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed. Modulets færdigheds- og videnssmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets færdigheds- og vidensmål knytter an til. KLM KLM KLM Færdighedsmål: Den studerende kan organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse Vidensmål: Den studerende har viden om den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati

125 KLM KLM KLM KLM organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst KLM vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet I modulet indgår udarbejdelsen af to studieprodukter: Studieprodukternes form, indhold, afleveringstidspunkt og responsform aftales på holdet. For begge opgaver gælder det, at temaet skal kunne relateres til modulets kompetencemål. Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelse i udarbejdelsen af og fremlæggelsen af de to studieprodukter Godkendelse af ovenstående to studieprodukter. Produkterne bedømmes bestået/ikke bestået, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen Modulets relation til praksis For at understøtte tilegnelsen af fagets mål arbejdes der med inddragelse af cases fra forskellige skole- sammenhænge. Disse cases kan eksempelvis fremstilles ved at den studerende selv foretager empiriske undersøgelser eller ved at der anvendes foreliggende empiri. 5

126 MODUL : Skolen og undervisningen Dele af nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til skolen og undervisningen i skolen samt til faget Lærerens grundfaglighed Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Almen dannelse/klm med 5 ECTS og hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed med 5 ECTS. Temaer i modulet: Klasseledelse Undervisningens grundelementer Undervisningsplanlægning Skolens struktur, juridiske rammer og kultur Samarbejdet med forældrene Temaerne behandles med inddragelse af perspektiver fra kompetenceområderne Almen Undervisningskompetence og Almen Dannelse/KLM Modulets vidensgrundlag Modulet er forankret i forskellige teoridannelser og national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisningens tilrettelæggelse, almen didaktik, pædagogik, filosofi, idéhistorie, dannelsesteori, religion, kultur og medborgerskab. Modulets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed: Almen Undervisningskompetence Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Hovedområdet: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Kompetencemål: forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Modulets færdigheds- og vidensmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde modulets færdigheds- og vidensmål knytter an til Kompentenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan beskrive og analysere undervisning for både klassen og den enkelte elev beskrive og analysere undervisningsmetoder og opstille handlemuligheder ud fra skolens værdigrundlag analysere og opstille handlemuligheder for lærerens ledelse i klassen på baggrund af Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, samt undervisningsplanlægning herunder læringsmålstyret undervisning undervisningens metoders praktiske anvendelighed i forhold til undervisningens etik, formål og indhold klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og 6

127 etiske teorier og skolens værdigrundlag beskrive og analysere inkluderende læringsmiljøer i undervisningen analysere og opstille handlemuligheder for samarbejdet med forældre undervisningens etik inkluderende læringsmiljøer det professionelle grundlag for forældresamarbejde Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet I modulet indgår udarbejdelse af to studieprodukter: De studerende udarbejder og præsenterer i studiegrupper et digitalt studieprodukt svarende til 0 slides, som omfatter formidling og visuel kommunikation. Grupperne yder gensidig faglig respons på hinandens produkter og præsentationer. Tema: Ledelse og inkluderende læringsmiljøer De studerende udarbejder i studiegrupper et skriftligt produkt med fokus på anvendelse af mål og metoder ud fra etiske perspektiver. Der kan tages udgangspunkt i en observation eller en case. Det skriftlige produkt skal fylde mellem tre og fem normalsider Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelse i udarbejdelsen af og fremlæggelsen af de to studieprodukter Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen Modulets relation til praksis Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås som: Observation af undervisning og møder eller samarbejde i skolen Interview af lærere, ledere, elever og forældre Skrevne cases og videooptagelser Studie af skolens grundlagsdokumenter Modul : Elevens læring og udvikling Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. Modulet indeholder følgende tre temaer Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne 7

128 Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med 0 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets vidensog færdighedsmål. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Elevens læring og udvikling Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt håndtere konflikter i mangfoldige sociale sammenhænge. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed anvende og begrunde forskellige vejledningsformer kan anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer Vidensmål: Den studerende har viden om elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation udviklingsstøttende relationer klasse-, lærings- og gruppeledelse samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring, attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning Arbejdsformer i modulet 8

129 I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier i modellen, fremgår af underviserens plan. Evaluering af den studerendes udbytte af modulet Evaluering af den studerendes udbytte af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. I den studerendes arbejdsportfolio indgår arbejdsprodukter fra undervisningen. Arbejdsprodukterne aftales med underviseren. Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelspligt opfyldes ved deltagelse i aftalte studieaktiviteter At præsentationsportfolioen indeholder en skriftlig opgave omhandlende en lærerfaglig problemstilling med fokus på elevens læring og udvikling. Opgaven skal ud over inddragelsen af faglige kilder indeholde egne observationer fra praksis og give forslag til pædagogiske handlemuligheder. Opgaven fremlægges og evalueres på holdet. Opgaven skal kunne danne afsæt for eksamen i Pædagogik og lærerfaglighed. Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen. MODUL : Undervisning af elever i komplicerede læringssituationer Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet vægter udvikling af lærerkompetencer i forhold til undervisning af elever i komplicerede læringssituationer. Modulet belyser og forholder sig i et læringsperspektiv til elevmangfoldigheden og de forhold der er med til at definere rammerne for læringsfællesskaber i dagens skole. Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed, 0 ECTS. Modulet har fokus på følgende temaer: Lovgrundlag for specialundervisning Forskellige paradigmer vedrørende normalitet og læreprocesser Inklusion, herunder diversitet og marginalisering Grundlaget for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og inkluderende undervisning Modulets vidensgrundlag Modulet er forankret i national og international forsknings- og udviklingsviden og i forskellige teoridannelser om inklusion og specialpædagogik. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Elevens læring og udvikling Kompetencemål: alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge: Kompetenceområde : Almen undervisningskompetence Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde : Specialpædagogik 9

130 Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. 0

131 Modulets vidensog færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Kompentenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner. inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser herunder diversitet og marginalisering Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever udarbejde elev- og handlingsplaner begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde. lede så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med at den enkelte elevs udvikling understøttes lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs udvikling understøttes. undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter, for alle fire kategorier i modellen, aftales på holdet.

132 Evaluering af den studerendes udbytte af modulet Evaluering af den studerendes udbytte af modulet foretages dels på baggrund af det løbende arbejde med modulets temaer, studieprodukter og andre aktiviteter i undervisningen og dels som slutevaluering af det samlede modul. Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelspligt opfyldes ved: Deltagelse i aftalte studieaktiviteter Udarbejdelse af to studieprodukter, som kan danne afsæt for eksamen i Pædagogik og lærerfaglighed. Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen. Modulets relation til praksis Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås som fx: Observation af undervisning Interview af lærere, ledere og elever Studie af skolens grundlagsdokumenter Gæsteundervisere fra praksis Modul 5: Undervisning af flersprogede elever og professionelt samarbejde Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulets vægter udvikling af lærerkompetencer i forhold til undervisning af flersprogede elever og til professionelt samarbejde med relevante parter især med fokus på skole-hjemsamarbejde. Modulet sætter fokus på lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning af flersprogede elever. Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed 0 ECTS. Temaer i modulet: Lovgrundlag for undervisning af tosprogede elever Andetsprogstilegnelse og andetsprogspædagogik At kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af flersprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum Det professionelle samarbejde med forældre og mellem skolens interne og eksterne parter Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Undervisningskendskab Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde : Undervisning af tosprogede elever Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.

133 Modulets vidensog færdighedsmål NB: Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og -mål det enkelte viden- og færdighedsmål knytter an til i forhold til hele LG-området. Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteterne i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser, og den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens plan. Evaluering af modulet I modulet indgår følgende deltagelsespligtige studieprodukter: Analyse og vurdering af sproglige interaktionsformer i det flersprogede klasserum i et andetsprogs- og didaktisk perspektiv. Forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af aktion med fokus på skole-hjem-samarbejde som ressource i undervisningen.

134 Studieprodukterne kan løses individuelt eller i grupper. Der knyttes respons fra underviser og studerende til produkterne. Der kan herudover aftales specificereret mødepligt til studieaktiviteter. Studieprodukterne skal være godkendt som forudsætning for at gå op til den afsluttende skriftlige modulprøve for LG5. Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelspligt opfyldes ved deltagelse i aftalte aktiviteter i forbindelse med studieprodukterne mødepligt ved præsentation af studieprodukterne aflevering og godkendelse af studieprodukter i modulet Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen. Den interne prøve Den interne prøve består af en skriftlig opgave udarbejdet af den studerende, der dækker kompetenceområdet: Undervisning af tosprogede elever. I opgaven analyseres en undervisningssituation, et undervisningsforløb og/eller et fagligt læremiddel fra et af den studerendes undervisningsfag på baggrund af en relevant problemstilling for dansk som andetsprog som dimension i fagene. I forlængelse af analysen giver den studerende handleforslag baseret på andetsprogsdidaktiske refleksioner med henblik på at imødekomme tosprogede elevers læring i det pågældende fag og faglige emne. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af den skriftlige opgave er maks. 0 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Den interne prøve bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted Modulets relation til praksis Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås fx som: Deltagelse i møder med skolens parter og andre relevante aktører i og omkring skolen Deltagelse i arrangementer med forældre Observation af undervisning, møder og/eller samarbejdssituationer i skolen Interview af lærere, ledere, elever og forældre Studier af skolens grundlagsdokumenter Studier af skolers læremidler Studier af dokumenter omhandlende skolen som organisation

135 MODUL 6: Læreren som reflekterende didaktiker Dele af nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på lærerens udvikling af didaktisk professionalitet med et fagligt og personligt udgangspunkt. Dannelsesteoretisk-, læringsteoretisk- og evidensbaseret didaktik knyttes til den reflekterende didaktikers konkrete arbejde med undervisning, læring og skoleudvikling. I modulet er der også fokus på valg af case, pædagogisk tema og lærerfaglig problemstilling til den eksterne prøve i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed i faget Lærernes grundfaglighed. Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed 0 ECTS. Temaer i modulet Teorier om undervisning Lærerarbejdet Innovation og entreprenørskab Læremidler Evaluering Modulets videngrundlag Centralt i modulet står uddannelsesvidenskab, deskriptive, normative og kritiske teorier samt national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisning og lærerarbejde. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Almen undervisningskompetence Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Modulets færdigheds- og vidensmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde modulets færdigheds- og vidensmål knytter an til. Dele af færdigheds- og vidensmålene fra kompetenceområde indgår også i det lokale LG modul : Skolen og undervisningen. Komp. omr. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev, anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer, Vidensmål: Den studerende har viden om kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens alsidige dannelse og lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning, undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, 5

136 anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer, systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning, Differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring, Undervisningsdifferentiering og læringsmiljøer udvikle samarbejde med kolleger og elever om undervisningen og udvikling af undervisning det professionelle grundlag for kollegialt samarbejde og skoleudvikling lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer, kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik, relevante forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager. it og mediekompetencer. Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. I tilrettelæggelsen tages der hensyn til at den studerende får mulighed for at forberede sig til eksamen. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier i modellen, fremgår af underviserens plan. I modulet indgår udarbejdelsen af tre studieprodukter, som indbyrdes hænger sammen: Del : før praktikken: De studerende udarbejder i grupper en begrundet undervisningsplan, hvor kompetencen: at kunne planlægge et undervisningsforløb afprøves. Afleveres i skriftlig form. Omfang -5 sider. Del : efter praktikken: Hver studerende udarbejder, med udgangspunkt i et gennemført undervisningsforløb i praktikken, en praksisfortælling eller en case om en oplevet situation, som rummer en lærerfaglig problemstilling. Praksisfortællingen/casen præsenteres i form af en konkret fortælling for holdet, hvor den lærerfaglige problemstilling, som problemstillingen er knyttet til, indgår og udpeges i fortællingen/casen. Præsentationen af fortællingen/casen kan være mundtlig, skriftlig eller digital. Den lærerfaglige problemstilling kan knytte an til kompetenceområderne, eller i fagområdet Pædagogik og lærerfaglighed (ved fx at omhandle tosprogede elever og/eller elever i komplicerede læringssituationer), men skal samtidigt kunne rummes indenfor færdigheds- og vidensmålene for nærværende modul. 6

137 Del : efter praktikken: De studerende udvælger i grupper én lærerfaglig problemstilling fra de præsenterede praksisfortællinger/cases til videre behandling. Den valgte problemstilling beskrives, knyttes til et pædagogisk tema, analyseres og vurderes ved inddragelse af relevant teori og forskning. Endelig tilknyttes også et udviklings- og handleperspektiv: Hvordan kunne dette være gjort anderledes? Produktet er skriftligt og har et omfang på 8-0 sider pr. gruppe. Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelse i udarbejdelsen af og fremlæggelsen af de tre studieprodukter. Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen. Modulets relation til praksis Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås som: Observation af undervisning og møder eller samarbejde i skolen Interview af lærere, ledere, elever og forældre Skrevne cases og videooptagelser Studie af skolens grundlagsdokumenter 7

138 Madkundskab Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg Måltider, madlavning og madkultur Madkundskabsdidaktik Kompetencemål: Den studerende kan: Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber og sammenhænge inden for sundhed, ernæring, kost og hygiejne. Analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende madvælgende praksis. Indgår i modul MODUL : Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet I modulet Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik skal du arbejde med problemstillinger, der omhandler viden om sundhed, livskvalitet og trivsel, herunder viden om ernæring, sammensætning af måltider, sundhedsbevidsthed samt didaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet. Du vil få opgaver, hvor du skal: analysere forskellige gruppers kostvaner i relation til de officielle anbefalinger og kostråd analysere forskellige sundhedsbegreber, deres videnskabelige baggrund samt deres sammenhæng med sygdomsmønstre i forskellige befolkningsgruppers livsstil og levevilkår arbejde med hygiejne og mikroorganismers betydning for sundhed og livskvalitet herunder mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger analysere hvad der har indflydelse på måltider og måltidssammensætninger arbejde med mad og madlavning som læringsfremmende mulighed i forhold til sundhed arbejde med madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt arbejde med forskellige tilgange til læring og klasserumsledelse i madkundskab arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt og i et samfundsmæssigt perspektiv arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn arbejde med læremidler og faglig læsning 8

139 Indholdet vil være tilpasset lokale forhold og muligheder for praksisinddragelse. Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden på sundhedsområdet Teori om og empiriske undersøgelser på sundhedsområdet Viden om syn på sundhed, ernæring og trivsel i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til sundhedsundervisning Digitale læremidler Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel Kompetenceområde : Måltider, madlavning og madkultur Kompetenceområde : Madkundskabsdidaktik Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber og sammenhænge indenfor sundhed, ernæring, kost og hygiejne begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan fremme selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, med mål om at kunne forbinde viden med lyst og handling i en madvælgende praksis. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan anvende alsidige brede og positive sundhedsbegreber begrundet beherske sundhedsundervisning, der motiverer eleverne til med lyst at søge viden om ernæringsfaglige begreber og sammenhænge mestre en begrundet sammensætning og vurdering af måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger begrundet gennemføre differentieret undervisning med kritisk inddragelse af nationale kostanbefalinger, it-beregninger og diverse uofficielle anbefalinger med mål om sundhed, trivsel og livskvalitet Vidensmål: Den studerende har viden om sundhedsbegreber og teorier om sundhed og kost begreber indenfor ernæringslæren, herunder energibehov, energivende stoffers, fibres, vitaminers, mineralers og sekundære stoffers betydning for sygdom og sundhed kost, kostberegninger, kostvaner, kostundersøgelsesmetoder og -anbefalinger og deres anvendelse de officielle kostanbefalinger, deres videnskabelige baggrund og deres sammenhæng med livsstil og levevilkår 9

140 begrundet planlægge en undervisning i sammensætning og tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer begrundet inddrage den fælles håndværksudøvelse, måltidslære og måltidsrumsledelse som del af en inkluderende undervisningspraksis vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv begrundet anvende almene hygiejneprincipper, herunder personlig hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer begrundet gennemføre undervisning i praktisk madfremstilling, der tager hensyn til og tydeliggør mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger begrundet gennemføre undervisning der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn og undervisningens indhold begrundet gennemføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning beherske en eksemplarisk undervisning i madkundskab, der medtænker læringsrumstilrettelæggelse og stofudvælgelse i såvel faglig som tværfaglig undervisning måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt måltidsstrategier i den pædagogiske praksis, klasseledelse i værksteder og praktisk/håndværksmæssigt arbejde madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem hygiejne forstået som mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt den mikrobiologiske baggrund for opbevarings og konserveringsmetoder mikroorganismer og håndteringen af fødevarer i hjemmet, industrien og detailhandlen dannelsessyn og deres betydning for menneskets håndtering af mad som livsområde organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, literacy, anvendelse af it, læremidler, metoder og læringsrum fagets betydning og placering i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn 0

141 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Deltagelsespligten opfyldes ved at den studerende udarbejder to studieprodukter, der godkendes af underviseren.. En kostanalyse ud fra det brede og positive sundhedsbegreb i et 5 normalsiders oplæg, eksklusiv bilag. Planlægning af et undervisningsforløb om sundhed. I undervisningsforløbet indgår anvendelse af et digitalt læremiddel og elevernes opøvelse af håndværksmæssige færdigheder.. Præsentationsportfolie, der indeholder forskellige produkter, der repræsenterer forskellige formidlingsformer i madkundskab. Kriterier for godkendelse af modulet At deltagelsespligen er opfyldt Modulets relation til praksis Den studerende kan opnå modulets kompetencemål ved inddragelse af praksis ud fra tre centrale elementer i modulets færdighedsmål: at beherske sundhedsundervisning, inddrage den fælles håndværksfremstilling og at planlægge samt gennemføre undervisning. For at beherske sundhedsundervisning må Fælles Mål, fagdidaktiske og sundhedspædagogiske teorier studeres i et professionsrettet perspektiv. Dette kan foregå ved: Analyse af årsplaner Observation og analyse af sundhedsundervisning i faget madkundskab Undersøgelse af elevernes opfattelse af begrebet sundhed For at inddrage madlavningens betydning for måltider, madvalg og hygiejne må den studerende opøve håndværksmæssige færdigheder, der giver mulighed for at vurdere det håndværksmæssiges betydning for indsigt og forståelse for måltider og madvalg/emnet: sundhed. Dette kan foregå ved: håndværksmæssige øvelser og undersøgelser med medstuderende og underviser undersøgelse af, hvordan det håndsværksmæssige kobles til en teoretisk viden om sundhed, måltider og madvalg i undervisningsforløb For at planlægge og gennemføre undervisning kan den studerende planlægge og vurdere læringsforløb forløb vurder og analyse digitale kostprogrammer som læremiddel analysere sundhedsundervisning i madkundskab i forhold til Fælles Mål

142 MODUL : Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet I modulet Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik skal du arbejde med at kombinere viden om fødevareforbrug, fødevarer, madvalg og ressourcer med madlavning og æstetisk kommunikation samt gøre dig didaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet. Du vil få opgaver, hvor du skal: analysere fødevareforbrugsvaner i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt analysere måltider, madvaner og madvalg i et samfundsmæssigt, teknologisk og kulturelt perspektiv arbejde med bæredygtighed, fra jord til bord til jord og etisk stillingtagen arbejde med fødevarefremstilling og tilberedningsmetoder i både industrien og eget køkken arbejde med fødevarelovgivning og mærkningsordninger arbejde med planlægning af undervisning der kan fremme et reflekteret kritisk madvalg arbejde med forskellige tilgange til læring og klasseledelse i madkundskab arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt, samfundsvidenskabeligt, humanvidenskabeligt, etisk og æstetisk perspektiv arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og maddannelse samt reflekteret, kritisk stillingtagen arbejde med læremidler og faglig læsning i relation til modulets indhold Indholdet vil være tilpasset lokale forhold og muligheder for praksisinddragelse. Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden på forbrugsområdet Teori om empiriske undersøgelser på forbrugsområdet Viden om syn på håndværk og husholdning i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til forbrugerundervisning Viden om madvalg, præferencer og forandringsstrategier Viden om smag og smagens dannelse Digitale læremidler

143 Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg Kompetenceområde : Måltider, madlavning og madkultur Kompetenceområde : Madkundskabsdidaktik Den studerende kan analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle forankrings betydning for madvalg begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der kan fremme selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende madvælgende praksis Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre undervisning i fødevarers/ fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og fysisk-kemiske madlavnings egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og økonomi begrundet gennemføre undervisning i at bedømme varer ud fra en varedeklaration og diverse mærkningsordninger i forhold til funktion, hygiejne og miljøaspektet beherske tilberedning af fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og metoder til afdækning af industriens fremstillingsmåder beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning begrundet gennemføre en undervisning, der fremmer et reflekteret kritisk madvalg begrundet anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv Vidensmål: Den studerende har viden om veje for fødevaregrupper fra jord til bord til jord i forhold til kvalitetsbegreber herunder bæredygtighed, økologi, funktionelle fødevarer, klimaaftryk og smag fødevareforarbejdning, mærkningsordninger og institutioner på området fødevarefremstillingsteknikker og metoders fysisk-kemiske betydninger for sensoriske kvaliteter, holdbarhed og tilberedningsmåder madlavningsmetodik, samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser sammenhæng mellem videnskabeligt analytiske læreprocesser, etisk stillingtagen og æstetiske læreprocesser måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem

144 begrundet gennemføre undervisning i anvendelse af principper for madens, madforbrugets og husholdningsarbejdets betydning for miljø, sundhed og livskvalitet begrundet gennemføre undervisning der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn og undervisnings indhold begrundet gennemføre undervisning der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i madkundskab mestre omsætning af fagsyn i madkundskab i begrundet undervisningstilrettelæggelse og praksis begrundet gennemføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet planbaseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning teorier om samfundsmæssige og kulturelle faktorer af betydning for madforbrug, madvaner og måder at holde hus og vise omsorg for omgivelserne på dannelsessyn og deres betydning og forklaring for menneskets håndtering af mad som livsområde Maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med læring fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, literacy, anvendelse af it, læremidler, metoder og læringsrum Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Deltagelsespligten opfyldes ved at den studerende udarbejder to studieprodukter, der godkendes af underviseren:. Den studerende analyserer en fødevare ud fra forskellige parametre i et 5 normalsiders oplæg og udformer et læremiddel, hvori fødevaren indgår. Ved fremlæggelsen af læremidlet skal der indgå didaktiske overvejelser i forhold til læringsmål, elevdeltagelse, og differentiering. Den studerende har udformet en præsentationsportfolie, der indeholder forskellige produkter, der viser opnåelse af færdigheds- og vidensmål i modulet Kriterier for godkendelse af modulet At deltagelsespligten er opfyldt. Modulets relation til praksis Den studerende kan opnå modulets kompetencemål ved inddragelse af praksis ud fra tre centrale elementer i modulets færdighedsmål: at beherske tilberedning af fødevarer, at vurder undervisning på baggrund af fag- og læringssyn og at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der fremmer et reflekteret kritisk forbrugsvalg.

145 For at beherske tilberedning af fødevarer, må den studerende opøve forskellige madlavningsteknikker og - metoder og vurdere, hvad metoderne og viden om fødevarers kvalitet betyder for elevernes tilegnelse af det madkundskabsfaglige indhold. Dette kan foregå ved: øvesituationer i fællesskab med medstuderende og underviser billeddokumentation af øvesituationer med anvendelse faglig sproglighedudvikling af læringsforløb for eleverne, hvor redskaber of fødevarer er læremidler For at vurdere undervisning på baggrund af fag- og læringssyn inddrages der læringsforløb fra praktikperioden og fra undervisningsmaterialer. Dette kan ske ved at: arbejde med redidaktisering af undervisningsforløb vurdere fag- og læringssyn i undervisningsforløb undersøge forskellige fag- og læringssyn For at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der fremmer et reflekteret kritisk forbrugsvalg arbejdes der teoretisk med og diskussion af begrebet aktiv elevdeltagelse i madkundskab. Dette kan opnås ved at: udvikle, afprøve og vurdere opgaver, hvor eleven skal være aktivt deltagende og tage stilling, i samspil med medstuderende og underviser afprøve undervisningsforløb, hvori opgaverne indgår afprøve undervisningsforløb, hvor eleverne skal tage kritisk stilling med konkrete fødevarer som læremiddel MODUL : Mad- måltidskulturer i et maddannelsesperspektiv Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet I modulet Mad- og måltidskulturer i et maddannelsesperspektiv skal du arbejde med at kombinere viden om maddannelse, fødevarer, måltider og kulturelle og æstetiske aspekter med praktiske konkrete håndværksmæssige fremstillingsprocesser samt fagdidaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet. Du vil få opgaver, hvor du skal: analysere og vurdere fødevarer og måltider i et nationalt og globalt perspektiv analysere æstetiske og skabende processer med henblik på sansemæssige oplevelser og fortolkninger arbejde med at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en undervisning der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg arbejde med at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningsforløb, der fremmer indsigt i egen og andres kulturer arbejde med forskellige lærings- og fagsyns indflydelse på undervisningspraksis arbejde med mad og måltider i hverdagslivet i et kulturelt og historisk perspektiv arbejde med at udvikle viden og færdigheder i det, håndsværksmæssige eksperimenterende og innovative felt i fagdidaktisk sammenhæng arbejde med sansernes betydning for udvikling af fantasi og kreativitet samt dette, at kunne udtrykke sig æstetisk og skabende arbejde med betydningen af måltidets æstetiske kommunikation og pædagogiske betydning arbejde med læringsforløb, hvor begrebet maddannelse udfoldes 5

146 Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaserede viden indenfor mad- og måltidskulturområdet Teori om empiriske undersøgelser på mad- og måltidskulturområdet Viden om syn på madkultur og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til madkulturelundervisning Viden om madvalg, æstetiske læreprocesser, præferencer og forandringsstrategier Viden om læremiddelbegrebet Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel Kompetenceområde : Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg Kompetenceområde : Måltider, madlavning og madkultur Kompetenceområde : Madkundskabsdidaktik Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber og sammenhænge indenfor sundhed, ernæring, kost og hygiejne analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan fremme selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, med mål om at kunne forbinde viden med lyst og handling i en madvælgende praksis. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv, begrundet gennemføre undervisning i madlavning som demonstration af kulturteknikker med brug af redskaber og fødevarer som læremidler. begrundet gennemføre undervisning der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i madkundskab Vidensmål: Den studerende har viden om måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art, som påvirker dem, teorier og forskningstilgange indenfor madkultur og madsociologi. Maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med læring 6

147 begrundet gennemføre undervisning i reflekteret handling og overskridelse i forhold til mad, barrierer, måltider, madforbrug, begrundet planlægge og gennemføre læringsmålstyrede undervisningsforløb, der tilgodeser læring af genstandsfelter relateret til mad med tydelige læringsmål og tegn på læring, begrundet gennemføre undervisning som kan fremme elevernes muligheder for at handle bevidst og kritisk i forhold til sundhed, trivsel og livskvalitet, beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk, udtryk og kommunikation, og sammenhæng med, hvordan det styrer vores forbrug, gennemføre eksperimenterende undervisning, der kan fremme innovation og kreativitet i frembringelse af nye produkter med mulighed for udvikling af entreprenørskab, begrundet gennemføre en undervisning, der fremmer et reflekteret kritisk madvalg mennesket som reflekteret kritisk vælgende æstetisk orienteret individ med etiske intentioner og omsorgsfuldhed, læringsteorier, læringsmodeller, fagdidaktiske modeller, madkundskabsdidaktisk forskning, læringsmålsstyret undervisning, tilegnelsesformer, fx virksomhedsformer og deres videnskabsteoretiske position, kostvaners sammenhæng med følelsesmæssige, etiske, æstetiske og kulturelle aspekter samt inddragelse af det brede og positive sundhedsbegreb, madlavningsmetodik, samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser sensorik og sammenhæng mellem smag, smagsdom og forbrugsvalg, æstetiske udtryk, deres fortolkninger og kommunikation, skaberglæde og udviklingen af kreativitet som del af dannelsen, sammenhæng mellem videnskabeligt analytiske læreprocesser, etisk stillingtagen og æstetiske læreprocesser Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. 7

148 Evaluering af modulet Deltagelsespligten opfyldes ved at den studerende udarbejder to produkter, der godkendes af underviseren.. Den studerende udformer et produkt - udstillingsscenarie der konkret viser udviklingen i madkulturen nationalt eller globalt - og ud fra udstillingen udformer et undervisningsforløb, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle forankrings betydning for madvalg. Undervisningsforløbet skal planlægges, gennemføres og begrundes i forhold til dets alsidige, inkluderende og differentierende tilgang. Præsentationsportfolie, der indeholder forskellige produkter, der repræsenterer centrale elementer i modul med inddragelse af elevmateriale Kriterier for godkendelse af modulet At deltagelsespligten er opfyldt Modulets relation til praksis Den studerende kan opnå modulets kompetencemål ved inddragelse af praksis ud fra to centrale elementer i modulets færdighedsmål: at eksperimentere med fødevaresammensætninger, at planlægge, gennemføre og evaluere eksperimenterende undervisning. For at eksperimentere med fødevaresammensætninger må den studerende arbejde undersøgende, eksperimenterende, innovativt og teoretisk. Dette kan ske ved: undersøgelser og analyser af fødevarers fysisk-kemiske reaktioner ved forskellige tilberedningsteknikker og - metoder i samspil med medstuderende udvikling af elevopgaver, der fremmer en undersøgende, eksperimenterende og innovativ tilgang til fødevarer afprøvning af forskellige kulturteknikker i samspil med medstuderende, underviser og elever For at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen, der sigter mod modulets indhold kan der inddrages forskelige læringsteorier i relation til færdigheder, viden, kulturteknikker og læremidler. Dette kan ske ved: at de studerende og underviser udvikler, afprøver og evaluerer læringsmålstyret læringsforløb med forskellig grad af elevdeltagelse observering læringssituationer og analyserer disse i relation til fagets virksomhedsformer undersøger og analyse kulturmødet i skolen i madkundskabsundervisningen 8

149 Matematik,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Matematiske emner Matematiske kompetencer Matematikdidaktik Matematiklærerens praksis Kompetencemål: Den studerende kan: Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. Stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på.-6. klassetrin. Beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Indgår i modul,,,,,,,,,,,, Modul : Matematiklæring, tal og regneprocesser Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser på.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner. I praksisperspektivet indgår den studerendes observationer af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet og regneprocesser samt alsidige matematiske kompetencer med særligt fokus på matematisk symbolbehandling og formalisme samt tankegang. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. 9

150 Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Matematiske emner Kompetenceområde : Matematiske kompetencer Kompetenceområde : Matematikdidaktik Kompetenceområde : Matematiklærerens praksis Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og medmatematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på.- 6. klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring anvende gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik matematisk tankegang matematisk symbolbehandling - og formalisme 50

151 symbolbehandling spiller i matematikken. begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder anvendelse af digitale værktøjer talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de naturlige tal over de hele tal til de rationale tal regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter og arbejdsformer i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul Matematiklæring, tal og regneprocesser. 6. klassetrin. Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om: Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og algebra Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen. 6. klassetrin Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Fokus på faglig læsning og skrivning Fokus på fagteam-arbejde f.eks. gennem besøg i eller fra praksis. 5

152 Modul : Matematikundervisning og geometri Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper knyttet til matematikundervisning i.- 6. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse samt alsidige matematiske kompetencer med særlig fokus på matematisk problembehandling og ræsonnement. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på.-6. klassetrin Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Matematiske emner Kompetenceområde : Matematiske kompetencer Kompetenceområde : Matematikdidaktik Kompetenceområde : Matematiklærerens praksis Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensog færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og medmatematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på.- 6. klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft 5

153 Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan udforme læringsmål planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på.- 6. klassetrin ud fra et begrundet læringssyn planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse begrunde sammenhænge inden for planog flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a. med inddragelse afdigitale værktøjer Vidensmål: Den studerende har viden om modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder Undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen matematisk problembehandling matematisk ræsonnement plangeometri med inddragelse af digitale værktøjer, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner og retning, flytningsgeometri med analyse af symmetri og mønstre samt undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner, samt mulige anvendelser afdigitale væktøjer Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter og arbejdsformer i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. 5

154 Evaluering af modulet I forbindelse med modulet skal den studerende. i grupper på en til fire studerende planlægge og gennemføre undervisning i et selvvalgt emne inden for geometri med brug af it på.-6. klassetrin. Forløbet præsenteres for holdet med fokus på didaktiske overvejelser og hvordan undervisningen motiverede og inspirerede eleverne.. i grupper på en til fire studerende udarbejde et produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til geometri og matematikundervisning og give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriterier. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Produktet skal have et omfang svarende til to til tre normalsider pr. studerende. Kriterier for godkendelse af modulet Den studerende skal i relation til evalueringens punkt. tage del i planlægning, vejledning, gennemførelse og præsentation. Underviseren giver en kortfattet mundtlig respons efter fremlæggelserne.. aflevere produktet, give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriterier inden for de i modulplanen angivne tidsfrister. Produktet og respons på produktet skal godkendes af underviseren. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Fokus på faglig læsning og skrivning Fokus på fagteam-arbejde f.eks. gennem besøg i eller fra praksis. MODUL : Evaluering, matematik som beskrivelsesmiddel Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområdet variable og matematik som beskrivelsesmiddel på.-6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, fra et praksisperspektiv og fra et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på begreberne evaluering og test, herunder sammenhængen mellem evaluering og læring. I praksisperspektivet indgår den studerendes arbejde med udvikling og anvendelse af forskellige evalueringsredskaber og metoder, udvikling og analyse af læremidler, såvel som kompetenceudvikling som matematiklærer. Det matematikfaglige perspektiv omfatter variabelbegrebet og matematik som beskrivelsesmiddel. De matematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på matematisk modellering og matematisk kommunikation. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. 5

155 Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige former for evaluering og sammenhængen mellem evalueringsformer og syn på matematiklæring og -undervisning inden for analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med variable og matematik som beskrivelsesmiddel på. -6. klassetrin Kompetenceområder og kompetencemål, der indgår i modulet,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger, herunder forskellen på summativ og formativ evaluering, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen lærermidler til aldersgruppen.-6- klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur matematisk modellering matematisk kommunikation variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for diskret matematik, fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af digitale værktøjer til visualisering, beregning og analyse vurdere forskellige evalueringsprincipper, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med anvendelse af digitale værktøjer 55

156 matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for.- 6. klassetrin anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet I forbindelse med modulet skal den studerende. i grupper på en til fire studerende planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i et selvvalgt emne inden for matematik som beskrivelsesmiddel på.-6. klassetrin. Forløbet præsenteres for holdet med fokus på didaktiske overvejelser over sammenhængen mellem mål og evaluering.. i grupper på en til fire studerende udarbejde et produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til evaluering, læremiddelanalyse og matematik som beskrivelsesmiddel og give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriterier. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Produktet skal have et omfang svarende til to til tre normalsider pr. studerende. Kriterier for godkendelse af modulet Den studerende skal i relation til evalueringens punkt. tage del i planlægning, vejledning, gennemførelse og præsentation. Underviseren giver en kortfattet mundtlig respons efter fremlæggelserne.. aflevere produktet, give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriterier inden for de i modulplanen angivne tidsfrister. Produktet og respons på produktet skal godkendes af underviseren. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Evaluering af elevers udbytte af matematiske aktiviteter Brug og vurdering af læremidler og læseplaner 56

157 Modul : Matematikkens sprog og stokastik Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområdet stokastik på.-6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, fra et praksisperspektiv og fra et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på elevers tilegnelse af viden gennem matematikholdige tekster, elever med dansk som andetsprog, samt elever med særlige forudsætninger. I praksisperspektivet fokuseres på teamsamarbejde, samarbejde med forældre, administration og myndigheder. Det matematikfaglige perspektiv omfatter arbejdet med stokastik rettet mod. 6. klassetrin. De matematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på repræsentations- og hjælpemiddelskompetencen. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for elevers tilegnelses af matematisk viden ud fra matematikholdige tekster inden for kobling mellem hverdagssprog og fagsprog, også for tosprogede elever inden for elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på.-6. klassetrin Kompetenceområder og kompetencemål, der indgår i modulet,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder 57 planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i.-6. klasse tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning

158 matematiske hjælpemidler matematiske repræsentationer sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af digitale værktøjer statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af digitale værktøjer til analyse og præsentation vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter og arbejdsformer i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet I forbindelse med modulet skal den studerende. arbejde i sin praktikgruppe i løbet af semesteret, og tage ud på praktikskolen og arbejde med særlige elevgrupper. Praktikgruppen skal tilegne sig udvalgt litteratur til de respektive områder nedenfor Praktikgruppen skal tilrettelægge og gennemføre et kort, velbegrundet, forløb hvor I forsøger at afdække to elevers specifikke matematikvanskeligheder Praktikgruppen skal tilrettelægge og gennemføre et kort, velbegrundet forløb, hvor I udfordrer to elever med særlige forudsætninger Praktikgruppen skal tilrettelægge og gennemføre et kort, velbegrundet forløb hvor I forsøger at afdække to tosprogede elevers forståelser og eventuelle misforståelser af udvalgte førfaglige begreber. i grupper på en til fire studerende udarbejde et produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til matematikkens sprog og stokastik og give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriterier. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Produktet skal have et omfang svarende til to til tre normalsider pr. studerende. 58

159 Kriterier for godkendelse af modulet Den studerende skal i relation til evalueringens punkt. tage del i planlægning, vejledning, gennemførelse af alle tre elementer og præsentation af et lodtrukket element. Underviseren giver en kortfattet mundtlig respons efter fremlæggelserne.. aflevere produktet, give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriterier inden for de i modulplanen angivne tidsfrister. Produktet og respons på produktet skal godkendes af underviseren. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Fokus på faglig læsning og skrivning 59

160 Matematik.-0. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Matematiske emner Matematiske kompetencer Matematikdidaktik Matematiklærerens praksis Kompetencemål: Den studerende kan: Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. Stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på.-0. klassetrin. Beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Indgår i modul,,,,,,,,,,,, MODUL : Matematiklæring, tal og algebra Nationalt modul Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 0 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner for faget matematik. I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og vurdering af læremidler til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige matematiske kompetencer, med særligt fokus på matematisk kommunikation samt symbolbehandling og formalisme. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. 60

161 Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national/international forskning og teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Matematiske emner Kompetenceområde : Matematiske kompetencer Kompetenceområde : Matematikdidaktik Kompetenceområde : Matematiklærerens praksis Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensog færdighedsmål. Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på.-0. klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklematematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse Skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger begrunde talsystemets opbygning og talbegrebet, talsystemets opbygning og 6

162 anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af digitale værktøjer, kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret. anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. historie elementære talmængder, samt talteori og dets anvendelse regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning matematisk kommunikation matematisk symbolbehandling - og formalisme Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter og arbejdsformer i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul Matematiklæring, tal og algebra. 0. klassetrin. Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om: Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og algebra Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen. 0. klassetrin Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 6

163 Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Fokus på faglig læsning og skrivning Fokus på fagteam-arbejde f.eks. gennem besøg i eller fra praksis MODUL : Matematikundervisning og geometri Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på.- 0. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i samspillet mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper til matematikundervisningen på.- 0. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af matematikundervisning, motivation og elevers kreative aktivitet i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, planog rumgeometri, og alsidige matematiske kompetencer med særlig fokus på matematisk ræsonnement og tankegang. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik. forskellige undervisningsmetoder og principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Matematiske emner Kompetenceområde : Matematiske kompetencer Kompetenceområde : Matematikdidaktik Kompetenceområde : Matematiklærerens praksis 6

164 Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensog færdighedsmål. Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på.-0. klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklematematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin ud fra et begrundet læringssyn planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed udforme læringsmål Vidensmål: Den studerende har viden om matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progressionn, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik begrunde sammenhænge inden for plangeometri herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med anvendelse af digitale værktøjer som baggrund for undervisningen i plangeometri beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, med henblik på undervisning i rumgeometri plangeometri, flytninger og geometriske mønstre, tegneformer,analytisk geometri herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse, samt anvendelse af digitale værktøjer til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af rumlige figurer, bl.a med anvendelse af digitale værktøjer 6

165 stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematisk udsagn ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse matematisk tankegang matematisk ræsonnement Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter og arbejdsformer i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet I forbindelse med modulet skal den studerende i grupper på en til fire studerende planlægge og gennemføre undervisning i et selvvalgt emne inden for geometri med brug af it på.-0. klassetrin. Forløbet præsenteres for holdet med fokus på didaktiske overvejelser og hvordan undervisningen motiverede og inspirerede eleverne i grupper på en til fire studerende udarbejde et produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til geometri og matematikundervisning og give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriterier. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Produktet skal have et omfang svarende til to til tre normalsider pr. studerende Kriterier for godkendelse af modulet Den studerende skal i relation til evalueringens punkt tage del i planlægning, vejledning, gennemførelse og præsentation. Underviseren giver en kortfattet mundtlig respons efter fremlæggelserne aflevere produktet, give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriterier inden for de i modulplanen angivne tidsfrister. Produktet og respons på produktet skal godkendes af underviseren Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Fokus på faglig læsning og skrivning Fokus på fagteam-arbejde f.eks. gennem besøg i eller fra praksis 65

166 MODUL : Evaluering, funktioner og modeller Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er udvikling af matematiklærerkompetence i forhold til evaluering i matematikundervisningen. Denne kerne belyses gennem arbejdet med matematiske modeller og funktioner på.-0. klassetrin så der dannes basis for et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på begreberne evaluering og test, herunder sammenhængen mellem evaluering og læring. I praksisperspektivet indgår den studerendes arbejde med udvikling og anvendelse af forskellige evalueringsredskaber og metoder. Det matematikfaglige perspektiv omhandler arbejdet med matematik som beskrivelsesmiddel, herunder matematiske funktioner og modeller. De matematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på modellerings- og hjælpemiddelkompetencen. It indgår som en integreret del af arbejdet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige former for evaluering og sammenhængen mellem evalueringsformer og syn på matematiklæring og -undervisning inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med funktioner, modeller og matematik som beskrivelsesmiddel på. -0. klassetrin Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, 66 vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur

167 nye materialer og ny litteratur matematisk modellering modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller matematiske hjælpemidler funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af it til beregning, analyse og visualisering matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for. -0. klassetrin tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af digitale værktøjer anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter og arbejdsformer i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet I forbindelse med modulet skal den studerende i grupper på en til fire studerende planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i et selvvalgt emne inden for funktioner og modeller på.-0. klassetrin. Forløbet præsenteres for holdet med fokus på didaktiske overvejelser over sammenhængen mellem mål og evaluering i grupper på en til fire studerende udarbejde et produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til evaluering, funktioner og modeller og give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriterier. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Produktet skal have et omfang svarende til to til tre normalsider pr. studerende Kriterier for godkendelse af modulet Den studerende skal i relation til evalueringens punkt tage del i planlægning, vejledning, gennemførelse og præsentation. Underviseren giver en kortfattet mundtlig respons efter fremlæggelserne aflevere produktet, give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriterier inden for de i modulplanen angivne tidsfrister. Produktet og respons på produktet skal godkendes af underviseren Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Fokus på faglig læsning og skrivning Fokus på fagteam-arbejde f.eks. gennem besøg i eller fra praksis 67

168 MODUL : Matematikkens sprog og stokastik Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er udvikling af matematiklærerkompetence i forhold til mundtligt og skriftligt sprog i matematikundervisningen. Denne kerne belyses gennem arbejdet med fagområdet stokastik på.-0. klassetrin, så der dannes basis for et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på elevers tilegnelse af viden gennem matematikholdige tekster, elever med dansk som andetsprog, samt elever med særlige forudsætninger. I praksisperspektivet fokuseres på teamsamarbejde, samarbejde med forældre, administration og myndigheder. Det matematikfaglige perspektiv omhandler arbejdet med stokastik rettet mod. 0. klassetrin. De matematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på matematisk problembehandling og matematisk repræsentation. It indgår som en integreret del af arbejdet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for elevers tilegnelses af matematisk viden ud fra matematikholdige tekster inden for kobling mellem hverdagssprog og fagsprog, også for tosprogede elever inden for elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på.-0. klassetrin Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i.-0. klasse tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt 68

169 forældre, administration og myndigheder samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning matematisk problembehandling matematiske repræsentationer sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med digitale værktøjer og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt usikkerhed i stikprøveundersøgelser problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt vurdere usikkerheden i stikprøveundersøgelser, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter og arbejdsformer i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet I forbindelse med modulet skal den studerende. arbejde i sin praktikgruppe i løbet af semesteret, og tage ud på praktikskolen og arbejde med særlige elevgrupper Praktikgruppen skal tilegne sig udvalgt litteratur til de respektive områder nedenfor Praktikgruppen skal tilrettelægge og gennemføre et kort, velbegrundetforløb hvor I forsøger at afdække to elevers specifikke matematikvanskeligheder Praktikgruppen skal tilrettelægge og gennemføre et kort, velbegrundet forløb, hvor I udfordrer to elever med særlige forudsætninger Praktikgruppen skal tilrettelægge og gennemføre et kort, velbegrundet forløb hvor I forsøger at afdække to tosprogede elevers forståelser og eventuelle misforståelser af udvalgte førfaglige begreber 69

170 . i grupper på en til fire studerende udarbejde et produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til matematikkens sprog og stokastik og give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriterier. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Produktet skal have et omfang svarende til to til tre normalsider pr. studerende. Kriterier for godkendelse af modulet Den studerende skal i relation til evalueringens punkt. tage del i planlægning, vejledning, gennemførelse af alle tre elementer og præsentation af et lodtrukket element. Underviseren giver en kortfattet mundtlig respons efter fremlæggelserne. aflevere produktet, give skriftlig respons til en anden gruppes produkt ud fra givne kriterier inden for de i modulplanen angivne tidsfrister. Produktet og respons på produktet skal godkendes af underviseren Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Fokus på faglig læsning og skrivning 70

171 Musik Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Musikøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse Musikdidaktik Kompetencemål: Den studerende kan: Begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik. Varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik. Indgår i modul,,,,,,,, MODUL : Musikalske udtryksformer i undervisning og læring Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes musikpædagogiske og didaktiske forudsætninger, relateret til musik som undervisningsfag i folkeskolen. Der arbejdes med varierede musikalske udtryksformer med krop, stemme, instrumenter og andre lydkilder. Som en væsentlig del indgår kreative, æstetiske arbejdsformer og læreprocesser samt refleksion over viden og færdigheder opnået gennem arbejdet med de forskellige udtryksformer. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige vidensog færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Musikudøvelse Kompetenceområde : Musikalsk skaben Kompetenceområde : Musikforståelse Kompetenceområde : Musikdidaktik 7

172 Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for teknik lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse Formulere og anvende differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb 7 Vidensmål: Den studerende har viden om musikteori, spilleteknik, repertoire, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling og udvikling af egen stemme motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning udvikling af børns stemmer, sproglig udvikling, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer metoder til musiklytning og musikalsk udvikling musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i

173 differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori perspektivere musik som æstetisk fænomen musik i et psykologisk, oplevelsesmæssigt og æstetisk perspektiv Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Evalueringen foretages på baggrund af studieprodukter disse er nærmere beskrevet under Kriterier for godkendelse af modulet. Kriterier for godkendelse af modulet De studerende fremstiller i gruppe et Skraldejam/stomp - show. Varighed ca. minutter. Den enkelte studerende står for indstuderingen af én del af dette show. Showet fremføres og optages på video. Den studerende forbereder at lede en rytme/rytmik-aktivitet med indskoling/mellemtrin som målgruppe og som skal afprøves med elever. Aktiviteten og tilhørende analyse og refleksion afleveres på skrift og video. Den studerende udarbejder et Rock-arrangement bestående af melodi, tekst, becifring, klaver, bas og trommer. Arrangementet skal fremføres live og afleveres som Sibelius-fil. Modulets relation til praksis For at opnå en grundforståelse af musik som undervisningsfag i folkeskolen, vil dele af modulet bestå i udarbejdelse af undervisningsmateriale til afprøvning i praksis og i samarbejde med klasser fra grundskolen. Skolebesøg, hvor man overværer relevant musikundervisning. Evt. besøg ved og inddragelse af materiale fra kulturinstitutioner, hvor musik indgår. 7

174 MODUL : Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes forudsætninger for ledelse af og deltagelse i udøvende musikalske aktiviteter, herunder sammenspil, kor og sang i grupper og individuelt. Der arbejdes med musikteori, satsarbejde og arrangement rettet mod forskellige målgrupper. Musikdidaktik indgår i relation til musikudøvelse. Der lægges vægt på musikpædagogisk og -didaktisk refleksion over viden og færdigheder, der indgår i modulets indholdsområder. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige vidensog færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Musikudøvelse Kompetenceområde : Musikalsk skaben Kompetenceområde : Musikforståelse Kompetenceområde : Musikdidaktik Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter Vidensmål: Den studerende har viden om sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer spilleteknik, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil anvende egen stemme musikalsk og nuanceret stemmearbejde i relation til udvikling af egen 7

175 som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen lede stemmearbejde, fællessang og en- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål begrundet formulere undervisnings- og læringsmål for musikundervisning begrundet udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik perspektivere musik som strukturelt, æstetisk og kulturelt fænomen og andres stemmer udvikling af børns stemmer, kor/sangmetodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner musikalske genrer, musikalsk fortolkning musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser musik i forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Evalueringen foretages på baggrund af studieprodukter disse er nærmere beskrevet under Kriterier for godkendelse af modulet Kriterier for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder et Latin-arrangement bestående af melodi, tekst, becifring, klaver, bas. Arrangementet fremføres live og afleveres som Sibelius-fil. Desuden demonstrerer den studerende i en videooptagelse kompetencer indenfor latinamerikansk percussion. Mindst 5 forskellige perkussioninstrumenter og mindst forskellige stilarter skal indgå I optagelsen. Den studerende laver og leder egen vokalsats med andre på holdet. Videodokumentation. 75

176 Modulets relation til praksis For at opnå en grundforståelse af musik som undervisningsfag i folkeskolen, vil dele af modulet bestå i udarbejdelse af undervisningsmateriale til afprøvning i praksis og i samarbejde med klasser fra grundskolen. Skolebesøg, hvor man overværer relevant musikundervisning. Evt. besøg ved og inddragelse af materiale fra kulturinstitutioner, hvor musik indgår. MODUL : Musikhistorie, musikteori, musikalsk skaben og musikdidaktik Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet er sammensat af både praktisk musikudøvelse og mere teoretiske elementer. Musikhistorie: Arbejde med udvalgte perioder og genrer i musikhistorien herunder musikanalyse. Lyttemetodik. Digital formidling af musikhistorie (hjemmesider og multimedier). Skabende musikalsk arbejde: Arbejde med komposition, egne musikalske fortolkninger af musik i forskellige stilarter samt improvisation. Musikteori Indføring i teori omkring skalaer, harmoni, funktionsharmonik, becifring, transponering, notation. Almen musikdidaktik Den praktiske, metodiske fagdidaktik ses i dette modul i en mere overordnet almendidaktisk sammenhæng. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige vidensog færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan læreprocesser og organisering etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse kreative processer, musikalsk interpretation og varierede udtryksformer skabe musik på baggrund af egne vokale og instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen 76

177 samfundsmæssig perspektiv, herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier musikteori og musikalsk analyse fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer hørelære, musikalsk frasering, instrumentog stemmeteknik og brug i forskellige musikalske stilarter udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse musikalske genrer, stilarter og musikhistorie formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige historiske perioder evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om musikundervisning i folkeskolen analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning i folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer læremidler samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde tværfaglighed anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Evalueringen foretages på baggrund af studieprodukter disse er nærmere beskrevet under Kriterier for godkendelse af modulet. 77

178 Kriterier for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder et læremiddel, som beskrives, afprøves og didaktiseres. Modulets relation til praksis For at opnå en grundforståelse af musik som undervisningsfag i folkeskolen, vil dele af modulet bestå i udarbejdelse af undervisningsmateriale til afprøvning i praksis og i samarbejde med klasser fra grundskolen. Skolebesøg, hvor man overværer relevant musikundervisning. Evt. besøg ved og inddragelse af materiale fra kulturinstitutioner, hvor musik indgår. 78

179 Natur/teknologi Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi. Natur/teknologiundervisning i et kompetenceperspektiv. Undervisning i natur/teknologis kerneområder (): Mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og - anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Undervisning i natur/teknologis kerneområder (): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse Kompetencemål: Den studerende kan: Begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet. Indgår i modul,,,,,, MODUL : Natur/teknik i indskolingen Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet I dette modul fokuseres på at planlægge og udvikle natur/teknologiundervisning med udgangspunkt i de yngste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener, eleverne møder i deres hverdag. Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger, der vedrører natur/teknologiundervisning i.-. klasse og udvalgte faglige områder. Herunder: Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og lærer at identificere og reflektere over naturfaglige problemstillinger Undersøgelsesmetoder som direkte oplevelse, sansning, iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse, stille spørgsmål og afprøvning med argumentation Teknologi og ressourcer, udvalgte dyr og planter og deres livskriterier, lokal bebyggelse og infrastruktur, naturfaglige fænomener, som børn typisk møder i hverdagen f.eks. årstider 79

180 Sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsformer Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studieprocessen og i forhold til praksis i skolen. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler, tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgå i modulet: Kompetenceområde : Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning. Kompetenceområde : Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse. Kompetenceområde : Undervisning i natur/teknologis kerneområder (): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde : Undervisning i natur/teknologis kerneområder (): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger som elever møder i hverdagen. Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, 80

181 under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser evaluere natur/teknologiundervisning, såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle af læringsmålstyret undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kompetenceudviklende natur/teknologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i 8 uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it evaluering i naturfagsundervisning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt viden om inddragelse af omverden i undervisningen didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen, naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence, anvendelse af modeller i undervisningsfaget og i naturvidenskaben interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen nyere forskning inden for naturvidenskab naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder

182 samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen inddrage den lokale natur i undervisningen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i menneskets fysiologi og anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv teknologiudvikling, innovation og designprocesser naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen og naturfaglige og teknologiske hverdagsfænomener levende organismer, landskaber og levesteder grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Den studerende udarbejder studieprodukter og en modulopgave (en skitse til et UV-forløb, med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser). Studieprodukterne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Modulopgaven er på 5 normalsider pr. studerende (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieprodukter og modulopgave kan udarbejdes i grupper på op til studerende. Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. Der er mødepligt ved fremlæggelse af modulopgave. I modulopgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. 8

183 Kriterier for godkendelse af modulet Godkendelse af ovenstående to studieprodukter samt modulopgave sker på baggrund af ovenstående produkter og deltagelseskrav. Produkterne bedømmes godkendt/ikke godkendt, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne samt modulopgaven. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der inddrager: Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække. Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner. Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og lærer at identificere og reflektere over naturfaglige problemstillinger. Undersøgelsesmetoder som direkte oplevelse, sansning, iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse, stille spørgsmål og afprøvning med argumentation. Teknologi og ressourcer, udvalgte dyr og planter og deres livskriterier, lokal bebyggelse og infrastruktur, naturfaglige fænomener, som børn typisk møder i hverdagen f.eks. årstider. Sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet. De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring. Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsformer. Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studieprocessen og i forhold til praksis i skolen. For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: At inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet. At observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst. MODUL : Natur/teknologi på mellemtrinnet Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet I dette modul belyses de særlige problemstillinger, der vedrører natur/teknologi-undervisning i.-6.klasse. I perioden fra.-6. klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det enkle og umiddelbare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold, som fastholder og styrker elevernes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde deres indblik i samspillet mellem menneske og natur. I modulet arbejdes især med: Der arbejdes med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervisningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknologi i det samlede skoleforløb. Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner. 8

184 Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieprocessen også i forhold til anvendelse i skolen. Faglig læsning og brug af læremidler. Ressourcer og energistrømme, og teknologianvendelse i hverdagen. Universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden. Grundlæggende forhold for evolution og rubricering af det levende i grupper. De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler, tematikker inden for naturfagsundervisning, som er relevante for undervisningen af elever på skolens mellemtrin. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning. Kompetenceområde : Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse. Kompetenceområde : Undervisning i natur/teknologis kerneområder (): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde : Undervisning i natur/teknologis kerneområder (): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger som elever møder i hverdagen. Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet 8

185 Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser evaluere natur/teknologiundervisning, såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kompetenceudviklende natur/teknologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende 85 Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it evaluering i naturfagsundervisning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie og filosofi anvendelse af modeller i undervisningsfaget og i naturvidenskaben

186 og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter inddrage den lokale natur i undervisningen, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen nyere forskning inden for naturvidenskab ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer teknologiudvikling, innovation og designprocesser levende organismer, landskaber og levesteder, systematik og evolution, grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur 86

187 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Den studerende udarbejder studieprodukter og en modulopgave (en skitse til et UV-forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser). Studieprodukterne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Modulopgaven er på 5 normalsider pr. studerende (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieprodukter og modulopgave kan udarbejdes i grupper på op til studerende. Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. Der er mødepligt ved fremlæggelse af modulopgave. I modulopgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for godkendelse af modulet Godkendelse af ovenstående to studieprodukter samt modulopgave sker på baggrund af ovenstående produkter og deltagelseskrav. Produkterne bedømmes godkendt/ikke godkendt, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne samt modulopgaven. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der inddrager: Der arbejdes med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervisningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknologi i det samlede skoleforløb. Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner. Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieprocessen også i forhold til anvendelse i skolen. Faglig læsning og brug af læremidler. Ressourcer og energistrømme, og teknologianvendelse i hverdagen. Universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden. Grundlæggende forhold for evolution og rubricering af det levende i grupper. De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring. For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst 87

188 MODUL : Menneske, samfund og teknologi. Innovation og udvikling af elevers handlekompetence Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, samfund og teknologi samt arbejdet med innovative processer og handlekompetence. Der arbejdes med modulets vidensog færdighedsmål, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af undervisningsfaget natur/teknik i et alment dannende perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på naturfaglig og fagdidaktisk forsknings og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske samfund og teknologi samt innovative processer og handlekompetence. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet, (se indledning til fagbeskrivelsen) Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi 88 Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i undervisningsfaget natur/teknik, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i undervisningsfaget natur/teknik, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og

189 nyere forskning inden for naturvidenskab teknologi inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Den studerende udarbejder studieprodukter og en modulopgave (en skitse til et UV-forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser). Studieprodukterne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Modulopgaven er på 5 normalsider pr. studerende (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieprodukter og modulopgave kan udarbejdes i grupper på op til studerende. Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. Der er mødepligt ved fremlæggelse af modulopgave. I modulopgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for godkendelse af modulet Godkendelse af ovenstående to studieprodukter samt modulopgave sker på baggrund af ovenstående produkter og deltagelseskrav. Produkterne bedømmes godkendt/ikke godkendt, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne samt modulopgaven. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der inddrager: Der arbejdes med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervisningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknologi i det samlede skoleforløb. Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner. Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieprocessen også i forhold til anvendelse i skolen. Faglig læsning og brug af læremidler. Ressourcer og energistrømme, og teknologianvendelse i hverdagen. Universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden. Grundlæggende forhold for evolution og rubricering af det levende i grupper. De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring. 89

190 For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst 90

191 Samfundsfag Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Politik, demokrati og deltagelse Kompetencemål: Den studerende kan: Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i politiske problemstillinger og demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. Indgår i modul, Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og Sociale og kulturelle forhold samt globalisering udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens 8. -, 0 klasse. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og Samfundsøkonomi og økonomisk adfærd udvikle undervisning i samfundsøkonomi samt privatøkonomi og forbrugeradfærd i samfundsfag i, folkeskolens klasse. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik udvikle undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens,, klasse. MODUL : Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt, regionalt og globalt. Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. 9

192 Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger indenfor området politik, magt og demokrati. Demokratiske grundspørgsmål hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og politologisk. Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om demokratiet. Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan. Globale problemstillinger i forhold til demokratiet. Samtidig arbejdes der med hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæssige problemstillinger indenfor området. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser. Politisk filosofi, fx demokratiteori. Politisk sociologi, fx teorier om og undersøgelser af vælgeradfærd. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Politik, demokrati og deltagelse Kompetenceområde : Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde : Samfundsfaglig arbejdsmetode og samfundsfagdidaktik Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse den aktuelle parlamentariske situation, politiske partiers adfærd og vælgeradfærd forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning analysere den aktuelle parlamentariske situation med anvendelse af relevante teorier og empiriske undersøgelser inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder 9

193 Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU s institutioner, beslutningsprocedurer og integration aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på lokalt og globalt plan sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer problemformulering, projektarbejde og problemformulering, som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen, tværfaglighed folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag. udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EUsamarbejdet i et demokratisk perspektiv analysere udvalgte aktuelle politiske problemstillinger på europæisk plan og diskutere hvordan disse kan indgå i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen styrke elevernes færdigheder i at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde styrke elevers færdigheder i at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på samfundsmæssig deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt og globalt inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget. forskellige former for kilder og læremidler inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens modulplan. De endelige rammer for aktiviteter aftales på holdet og fremgår af modulplanen. 9

194 Evaluering af modulet Deltagelsespligten opfyldes ved udarbejdelse af følgende studieprodukter: En rapport med udgangspunkt i et for undervisningsfaget relevant problemstilling. Omfanget er max 5 sider pr. studerende. Den studerende kan inddrage et af de didaktiske produkter. Analyse af et læremiddel, hvor den studerende analyserer dets fordele og ulemper samt hvordan, det kan anvendes i undervisningen vdr. kompetenceområdet for Politik jf. Forenklede Fælles Mål. Udarbejder et prøveoplæg med udgangspunkt i modul og afprøver det i en 9.klasse eller på modulholdet. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet som godkendes hvis deltagelsespligten er opfyldt. Modulets relation til praksis Modulet giver kompetence til at undervise i det tilsvarende område i samfundsfaget i folkeskolen. I løbet af modulet udfører den studerende en empirisk undersøgelse af skoleelevers politiske kompetencer eller lignende relevant forhold. Desuden indgår produktion og analyse af læremidler i modulet. MODUL : Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder. Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i det sociologiske og kulturelle område i samfundsfaget i folkeskolen. Der arbejdes med, hvordan man kan forestå en undervisning, der understøtter elevernes udvikling af en sociologisk og kulturel samfundsmæssig forståelse, der sætter dem i stand til at se sig selv som en del af samfundet. Et samfund, som de påvirker og påvirkes af. Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner, med særlig fokus på det sociologiske område, og fagdidaktisk teori og praksis, arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i sociale og kulturelle forhold i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med problemstillinger i et lokalt, nationalt, regionalt og globalt perspektiv. Modulets vidensgrundlag Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling. Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske, nutidige sociologiske teoretikere. Sociologiske undersøgelser og forskning. Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab. Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og forskningsmetodik. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. 9

195 Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde : Samfundsfaglig arbejdsmetode Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om identitetsdannelse, socialisering, fællesskaber og ligestilling på lokalt og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet sociologisk teori og undersøgelser af social differentiering og samfundsmæssig integration samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration teori og empiriske undersøgelser af politisk, økonomisk og kulturel globalisering sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen massemedier i et globalt perspektiv, herunder Internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber kvantitativ og kvalitativ metode samt samfundsvidenskabelig videnskabsteori Færdighedsmål: Den studerende kan fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse i et etnisk, kulturel og religiøst heterogent Danmark inddrage begreber om social differentiering til beskrivelse af sociale forskelle i Danmark og i verden i undervisningen styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund styrke elevers færdigheder i at analysere sammenhænge mellem regionale, europæiske samt globale processer og lokale kulturelle og etniske udtryk styrke elevers muligheder for at reflektere over politisk, kulturel og økonomisk globalisering fremme elevernes forståelse for sammenhænge mellem identitet, gruppedannelse og deres egen stillingtagen inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske tænkning foretage enkle empiriske undersøgelser og analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it, og diskutere de videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til en undersøgelse samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning, begrundet gennemføre læringsmålstyret samfundsfagsundervisning formulering af mål og læringsmål i samfundsfag, undersøgelser af elevers forudsætninger inden for fagets områder, formulere læringsmål for undervisningsforløb i samfundsfag og diskutere begrundelsen af disse med 95

196 metoder til vurdering af elevernes forudsætninger i samfundsfag evaluering, beskrivelser af tegn på læring og feedback til eleverne i samfundsfag elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i samfundsfag, herunder faglig læsning inddragelse af undersøgelser af elevgruppen formulere beskrivelser af tegn på læring i samfundsfag, og anvende og designe egnede metoder til evaluering af elevernes udbygge af undervisningen og give fremadrettet feedback til eleverne tilrettelægge undervisning med fokus på faglige begreber og læsning af faglige tekster Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Deltagelsespligten opfyldes ved udarbejdelse af følgende studieprodukter: En rapport med udgangspunkt i et for modul relevant problemstilling ift. samfundsfag i folkeskolen. Omfanget er max 5 sider pr. studerende. Den studerende kan inddrage et af de didaktiske produkter. Planlægning og udarbejdelse af et empirisk undersøgelseskoncept med relevans for samfundsfagsdidaktikken i en 8-0 klasse eller lave et undervisningsmateriale til undervisning i undersøgelsesmetoder, som kan afprøves i en folkeskoleklasse. Udarbejder et prøveoplæg med udgangspunkt i modul og afprøver det i en 9.klasse eller på modulholdet. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet godkendes hvis deltagelsespligten er opfyldt. Modulets relation til praksis Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i det tilsvarende område i folkeskolen. I løbet af modulet skal den studerende foretage en empirisk undersøgelse med relevans for samfundsfagsdidaktikken i en 8-0. klasse eller lave et undervisningsmateriale til undervisning i undersøgelsesmetoder, som afprøves i en folkeskoleklasse. MODUL : Undervisning i national- og privatøkonomi, økonomiske og velfærdsmæssige problemstillinger i Danmark og i verden. Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i det økonomiske område i samfundsfag i folkeskolen, samt til at begrundet planlægge, udføre, udvikle og evaluere en undervisning, der med en problemorienteret tilgang inddrager alle fagets disciplinområder. I modulet arbejdes der med at forstå økonomiske og velfærdsmæssige problemstilling, herunder økonomisk adfærd og interesser ud fra økonomiske, sociologiske og politologiske perspektiver. 96

197 Modulets vidensgrundlag Undersøgelser om elevers udvikling af kompetencer i forhold til det økonomiske område, som forbrugere og borgere. Økonomisk teori, nationaløkonomi Mikro- og makroøkonomisk teori Velfærdsøkonomi og- teori Privatøkonomi og forbrugerteori Sociologisk teori om forbrug Bæredygtighed (og teori om uddannelse for bæredygtig udvikling) Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Teori om problemorientering som princip og metode, og undersøgelser omkring problemorienteret undervisning. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet, (se indledning til fagbeskrivelsen) Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb, samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning og bæredygtig udvikling sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen økonomisk adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomisens betydning for det danske velfærdssamfund, samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv inddrage elevers forbrug i arbejdet med ressource og energiforbrug inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner anvendelse og analyse af forskellige foretage fagligt begrundede materialevalg, 97

198 former for kilder og læremidler til samfundsfagsundervisningen, problemformulering, projektarbejde og problemformulering, som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen, tværfaglighed folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag herunder af digitale læremidle planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Deltagelsespligten opfyldes ved udarbejdelse af følgende studieprodukter: En rapport med udgangspunkt i et for modul relevant problemstilling ift. samfundsfag i folkeskolen. Omfanget er max 5 sider pr. studerende. Den studerende kan inddrage et af de didaktiske produkter. Planlægning og udarbejdelse af et empirisk undersøgelseskoncept med relevans for samfundsfagsdidaktikken i en 8-0 klasse eller lave et undervisningsmateriale til undervisning i empiriske metode, som kan afprøves i en folkeskoleklasse. Den studerende udarbejder et projekt, som handler om elevernes forbrugeradfærd. I projektet indgår en undersøgelse af følgende: Forbrugeradfærden hos eleverne i minimum en samfundsfagsklasse i folkeskolen Udarbejdelse af et projektorganiseret undervisningsforløb med inddragelse af færdighedsmålene fra modul Afprøvning af undervisningsforløbet eller dele heraf i en samfundsfagsklasse eller fremlægger undervisningsforløbet på modulholdet. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet godkendes hvis deltagelsespligten er opfyldt. Modulets relation til praksis Den studerende forestår undersøgelse med kvantitative og kvalitative metoder af elever i en samfundsfagsklasses forbrugeradfærd udarbejder med udgangspunkt i undersøgelsen et projektorganiseret undervisningsforløb med inddragelse af færdighedsmålene fra modul afprøver undervisningsforløbet eller dele heraf i en samfundsfagsklasse eller fremlægger undervisningsforløbet på modulholdet 98

199 Tysk Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kommunikation, kultur og internationalisering Sprog Sprogtilegnelse Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål: Den studerende kan: Analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom. Kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling. Begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Indgår i modul (),,,, MODUL : Interkulturel kommunikation Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med at definere og udvikle interkulturel kommunikativ kompetence med fokus på tysk i et flersproget og multikulturelt samfund. Der arbejdes med flg. spørgsmål: Hvad er kommunikativ kompetence? Hvad er interkulturel kompetence? Hvordan kan man arbejde med at udvikle såvel kommunikativ som interkulturel kompetence i folkeskolens tyskundervisning? Der arbejdes med udviklingen af interkulturel kommunikativ kompetence både i teori og praksis tilrettelæggelse af tyskundervisning i folkeskolen ud fra den opnåede viden relevant forskningsbaseret viden på området udviklingen af innovative kompetencer Der arbejdes løbende med udviklingen af de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. 99

200 Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om kommunikation og kultur samfunds- og kulturforhold i tysktalende lande interkulturalitet og kulturmøder anvendelse af medier og it-værktøjer i tyskundervisningen undervisningstilrettelæggelse, der sigter mod kulturforståelse flersprogethedsdidaktik innovation Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Kommunikation, kultur og internationalisering Kompetenceområde : Fremmedsprogsdidaktik Den studerende kan analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som kommunikationssprog samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier it og medier i tyskundervisningen interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv tværfaglighed læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning 00

201 anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i uddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Modulet evalueres ved præsentation af en webquest med et interkulturelt emne (jv. ovenstående), som studerende og lærer har aftalt. Kriterier for godkendelse af modulet Modulgodkendelse forudsætter, at den studerende udarbejder og præsenterer en webquest som et undervisningsforløb for en klasse. Webquesten skal udover undervisningsforløbet indeholde didaktiske overvejelser og en lærervejledning. Modulets relation til praksis Planlægning og evt. gennemførelse af undervisningsforløb med fokus på det interkulturelle møde. Planlægning og evt. gennemførelse af undervisningsforløb, hvori indgår tværfaglighed og IKT. MODUL : Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med en både teoretisk, praktisk og professionsrettet tilgang til mundtlig og skriftlig kommunikation. Der arbejdes bl.a. med spørgsmål som: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget tysk den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog sprogtilegnelsesteorier herunder ordforrådstilegnelsesteorier Der arbejdes løbende med udviklingen af den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. 0

202 Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om kommunikation og sprogsystem sprogtilegnelse, herunder intersprog og intersprogsudvikling kommunikations- og sprogtilegnelseskompetence, herunder tekstkompetence og strategisk kompetence innovation metoder til udvikling af kombinerede (receptive, produktive; mundtlige, skriftlige) færdigheder tilrettelæggelse af en undervisning, der sigter mod sproglig forståelse og produktion. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde Sprog Kompetenceområde Sprogtilegnelse Kompetenceområde Fremmedsprogsdidaktik Den studerende kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan analysere sammenhænge mellem sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og sproglig viden analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd, på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrede undervisningsforløb med 0 Vidensmål: Den studerende har viden om skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og historiske udvikling det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster intersprog og intersprogsudvikling sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion sproglæringsstrategier læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og

203 anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i uddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence på tysk. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog. Prøven består af en fagdidaktisk orienteret besvarelse på tysk med udgangspunkt i en realistisk skrivesituation. Prøven gennemføres som en timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Besvarelsen skal være ½ - normalsider. Modulprøven afprøver, om den studerende kan: Udtrykke sig hensigtsmæssigt på skriftlig tysk i heterogene kontekster. Anvende viden om det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng på skrift. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet godkendes, når modulprøven (jv. nedenstående) er bestået. Modulets relation til praksis Den studerende skal indsamle mundtligt og skriftligt elevsprog til intersprogsanalyse og give feedback på elevens intersprog. Den studerende skal planlægge og evt. gennemføre undervisning indenfor relevante intersproglige områder i en kommunikativ kontekst. 0

204 MODUL : Tyskundervisningens mål og midler Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Formålet er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i planlægning, gennemførelse og evaluering af tyskundervisning for forskellige klassetrin. Den studerende skal vælge indhold, materialer, aktiviteter og evalueringsformer på baggrund af viden om sprog og læring og med udgangspunkt i lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger. Den studerende skal tilegne sig viden og færdigheder i at analysere og vurdere læremidler til tyskundervisningen, herunder teknologier og medier. Den studerende skal anvende, tilpasse og udvikle læremidler til forskellige, konkrete undervisningsmål og målgrupper. Modulets vidensgrundlag National og international forsknings- og praksisviden om læremidler til tysk som fremmedsprog om undervisningsteknologier om undervisnings- og undersøgelsesmetoder med henblik på udvikling af egne og elevers kultur og kommunikative kompetence Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet, (se indledning til fagbeskrivelsen) Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder viden om læremidler, om læringsmålstyret undervisning og evalueringsformer læreprocessers Kriterier og faktorer informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til planlægning af læringsmålstyret undervisning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer motivere elever til selvstændig brug og eksperimenteren med sproget i samspil med andre anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningmål og målgrupper anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning 0

205 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolioen kan fx være: en årsplan eller en undervisningsplan for et længere varende forløb for et selvvalgt klassetrin begrundet ud fra lovbestemmelser og teorier om sprog- og kulturdidaktik analyse af et læremateriale; dertil hører refleksion over didaktisk design og anvendte medier og teknologier prototype på mindst et læremiddel og dertil hørende refleksion over didaktisk design Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelsespligten opfyldes ved at arbejdsportfolioen indeholder mindst tre produkter at præsentationsportfolioen ved modulets afslutning indeholder mindst to forskellige produkter, heraf en prototype på et læremiddel samt overvejelser over didaktisk design Præsentationsportfolioen skal præsenteres for holdet og holdets underviser på en i fællesskab nærmere fastsat måde og/eller dato - med mødepligt. Modulets relation til praksis Modulet har fokus på undervisningsplanlægning og valg, tilpasning og udvikling af egne læremidler. For at opnå målene inddrages relevant tyskfaglig praksis. Dette kan fx ske gennem udvikling af undervisningsforløb udvikling af lærematerialer til brug i tyskundervisningen afprøvning af lærematerialer i konkret skolepraksis 05

206 Praktik Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår kompetence til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Den studerende skal i praktik i sine valgte undervisningsfag, og praktikken forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og Lærerens grundfaglighed. Den studerende har mødepligt til praktikken. Kompetencemål for Praktik Praktik omhandler den () praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og () den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Kompetenceområder: Kompetenceområde : Didaktik Kompetenceområde : Klasseledelse Kompetenceområde : Relationsarbejde Kompetenceområde : Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om. praktikniveau målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende og kolleger redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål og analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. praktikniveau planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret undervisningsforløb i samarbejde med medstuderende med anvendelse af en variation af metoder, herunder anvendelsesorienterede undervisningsformer og bevægelse i undervisningen evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it formative og summative evalueringsmetoder samt test observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder 06

207 . praktikniveau planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer metoder til formativ og summativ evaluering observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder Kompetenceområde : Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om. praktikniveau lede elevernes deltagelse i undervisningen klasseledelse. praktikniveau udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer. praktikniveau lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning 07

208 Kompetenceområde : Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om. praktikniveau kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer skole-hjemsamarbejde. praktikniveau samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel professionel kommunikation - mundtligt og digitalt. praktikniveau støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og i klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen kommunikere med forældre om elevernes skolegang anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser processer, der fremmer godt skolehjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper 08

209 Organisering af praktikken Praktikken består af moduler på hver 0 ECTS, og de tilrettelægges i overensstemmelse med den progression mellem niveau I, II og III, som det er angivet i kompetencemålene for faget praktik (jf. bekendtgørelsens bilag ). Hver praktikperiode afsluttes med en prøve. Praktik omhandler: Den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever. Den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Dokumentation Den studerende er forpligtet til løbende at dokumentere praktikarbejdet f.eks. i en arbejdsportfolio, logbog el.lign. Den studerende har ansvaret for i løbet af praktikperioderne at arbejde med forskellige digitale medier og forskellige former for produkter, artefakter eller lignende, der dokumenter egen og andres undervisningspraksis. Empiri i form af f.eks. videooptag, observationer og/eller interview skal indgå i hver praktik, samt danne afsæt for prøven i praktik. Den studerende har pligt til at anonymisere alle erfaringer fra praktikken, som beskrives i opgaver udarbejdet i forbindelse med praktikken. Praktikvejledning Praktikskolen stiller praktiklærere til rådighed for vejledning. Den studerende har ansvaret for at forberede og planlægge vejledningerne. Praktiklæreren gennemfører regelmæssigt vejledning, som tager udgangspunkt i de studerende med henblik på at opfylde praktikkens kompetencemål. Praktikskolen afgør selv om det er praktikkoordinator eller praktiklærer fra skolen, der er eksaminator Læreruddannelsen udpeger en mentor for hver praktikgruppe. Mentor har til opgave at vejlede den studerende i processen før praktikken, samt under udarbejdelsen af praktikopgaven. Mentor er eksaminator ved prøven. Undervejs i praktikken gennemføres så vidt muligt en trepartsamtale mellem studerende, praktiklærer og mentor. Det kan evt. ske virtuelt. Formålet er at drøfte og reflektere over over problemstillinger knyttet til praktikken og at sætte fokus på forholdet mellem teori og praksis, samt at kvalificere den studerendes arbejde med praktikopgaven til prøven. Modulgodkendelse Den studerendes praktikskole godkender modulet ved afslutningen af praktikken og meddeler den studerende og studiekontoret på læreruddannelsen om den studerende kan indstilles til prøve. Følgende kvantitative krav skal opfyldes for, at modulet kan godkendes: Der er mødepligt til praktikken. Aflevering af undervisningsplan og relevante dokumenter før praktikkens start. Skolen fastsætter det hensigtsmæssige afleveringstidspunkt. Deltagelse i møder indkaldt af praktikskolen. Ved sygdom gælder skolens regler for sygemelding. Ved mere end 5 dages fravær skal praktik-delperioden tages om eller forlænges tilsvarende. Alle mødetidspunkter skal overholdes. 09

210 Prøver i praktik på niveau I, II og III Opfyldelsen af mødepligten er en forudsætning for deltagelse i prøver i praktik. Der er i praktik en intern prøve og to eksterne prøver, og de bedømmes hver med en karakter efter 7-skalaen. Ved den interne prøve deltager en praktiklærer/praktikkoordinator og en mentor fra læreruddannelsen. Ved de eksterne prøver deltager desuden en ekstern censor. Den enkelte professionshøjskole kan selv afgøre, hvilket praktikniveau der prøves ved intern prøve, og hvilke der prøves ved ekstern prøve. Prøven afholdes i umiddelbar forlængelse af praktikken under hensyntagen til, at den studerende skal kunne bearbejde sine erfaringer og udarbejde eventuelle produkter med henblik på prøven. Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt. Ved prøven skal den studerende demonstrere viden og færdigheder indenfor alle tre kompetenceområder: Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Præstationen ved prøven udgør tilsammen med praktikopgaven grundlaget for bedømmelsen. Hvert praktikniveau skal være bestået, før den studerende går i gang med næste niveau. Praktikperiode, praktiksted og prøve Niveau Antal uger og placering Praktikniveau I x uger Uge: 5-7 & 9- Praktikniveau II ECTS Praktiksted Prøve Prøveprodukt 0 Godkendte praktikskoler på grundskoleniveau x uger 0. 0 Godkendte Uge: 5-7 & 9- folkeskoler/frie grundskoler/efterskoler samt ved skoler på Færøerne og i Grønland og udenlandske skoler i forbindelse med et af læreruddannelsen organiseret studieophold i Prøven er ekstern. Prøven bedømmes af praktiklærer/praktikkoordinator fra skolen, en underviser fra professionshøjskolen samt en ekstern censor. (Prøven kan i særlige tilfælde afvikles virtuelt). Prøven kan afvikles både individuelt og i gruppe. Prøven er intern. Prøven bedømmes af praktiklærer/praktikkoordinator fra skolen og en underviser fra professionshøjskolen. (Prøven kan i særlige tilfælde afvikles virtuelt). Praktikopgaven er en opgave på 5 sider pr. studerende Praktikopgaven indgår i bedømmelsen (Ved mere end én studerende gælder Studieordningens bestemmelser for sidetal) Opgaven tager udgangspunkt i en konkret problemstilling fra praktikken og i tilknytning til et eller flere af kompetenceområderne. Den studerende skal under prøven udfolde alle tre kompetenceområder. 0

211 udlandet.. Prøven kan afvikles Godkendte museer både individuelt og i med skoletjeneste og gruppe. andre skoleformer. Praktikniveau III x uger. 0 Godkendte praktikskoler på Uge: 5-7 grundskoleniveau & 9- Prøven er ekstern. Prøven bedømmes af praktiklærer/praktikkoordinator fra skolen og en underviser fra professionshøjskolen samt en ekstern censor. (Prøven kan i særlige tilfælde afvikles virtuelt). Prøven kan afvikles både individuelt og i gruppe.

212 Modulbeskrivelse for PBA Jelling: I Jelling læses modulet gennem tre delmoduler(pba., PBA., PBA.) som placeres på hhv..,. og. årgang Odense: I Odense læses modulet gennem to delmoduler (PBA.. og PBA..) som er placeret på hhv.. og. årgang Delmodul PBA. Kort beskrivelse af delmodulet Sigtet med delmodulet er at kvalificere den studerendes arbejde med professionsprojektet og på længere sigt med professionsbachelorprojektet. Delmodulet omhandler viden om professionsfeltet og de dele af studieteknik som omhandler en introduktion til forskellige akademiske arbejdsmåder. Der sættes særlig fokus på observation som metode. Der arbejdes med indsamling af viden fra praksis og identificering af lærerfaglige problemstillinger. De studerende arbejder med begreberne teori og empiri i forbindelse med praksis. Delmodulets vidensgrundlag Viden om akademisk arbejdsmåde. Viden om undersøgelser gennem observationer. Nationale og/eller internationale undersøgelser af folkeskolen. Erfaringer med praksis. PBA-modulernes kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde: Bachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger. I delmodul PBA. vil hovedfokus være på at kunne identificere lærerfaglige problemstillinger igennem observation. Modulets vidensmål og delmodulets færdighedsmål Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling lærerens professionsfaglighed og -etik professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen Færdighedsmål: Den studerende kan Kendskab til og samarbejde om skolens hverdag deltage i diskussioner i praksisfeltet om professionsfaglighed arbejde med viden af relevans for skolen i tilknytning til praksis læse og diskutere nationale og/eller internationale forsknings- og udviklingsresultater

213 egne og andres undersøgelser vedrørende skoleog undervisningsfaglig udvikling og innovation forsknings- og udviklingsmetoder akademisk arbejdsmåde og formidling foretage undersøgelser af professionsfaglige problemstillinger gennem observationer i praksis forstå muligheder og begrænsninger ved observation som metode Behandle en fastlagt lærerfaglig problemstilling, herunder at beskrive og formidle egne observationer Evaluering af delmodulet De studerende udarbejder et professionsprojekt som arbejder med en givet problemstilling, som studiementor eller studiementorkorpset udarbejder. Denne problemstilling skal sætte rammer for at arbejde med praksisfeltet, med inddragelse af viden i form af empiri og teori og fordre observationer af praksis. Relevant empiri og teori er fastlagt for den studerende. Kriterier for godkendelse af delmodulet Kriterier for godkendelse af delmodulet er at professionsprojektet lever op til de formelle krav og at deltagelsespligten er opfyldt. Professionsprojektet dokumenterer at den studerende har opnået delmodulets færdighedsmål. Herudover skal den studerende løbende udarbejde en arbejdsportfolio, som indeholder refleksioner over hvordan delmodulet bidrager til det videre arbejde med professionsbachelorprojektet, herunder hvordan der kobles til uddannelsens andre fag og elementer. Delmodul PBA. Kort beskrivelse af delmodulet Sigtet med delmodulet er at kvalificere den studerendes arbejde med professionsprojektet og på længere sigt med professionsbachelorprojektet. Delmodulet omhandler viden om professionen og om forskellige akademiske metoder til undersøgelse af professionen. Der skal arbejdes med at kunne identificere og undersøge en lærerfaglig problemstilling i samarbejde med lærere fra praksisfeltet. Der lægges vægt på at de studerende skal kunne udvælge og analysere teori i forbindelse med arbejdet med lærerfaglige problemstillinger. I løbet af modulet skal de studerende arbejde med at opstille et undersøgelsesdesign for deres egne undersøgelser i praksis, og sammenholde resultaterne af disse med andres empiri og teori. Delmodulets vidensgrundlag Viden om akademisk arbejdsmetode og undersøgelsesmetoder. Viden om videnssøgning og undersøgelsesdesign. Nationale og/eller internationale undersøgelser af folkeskolen. Erfaringer med praksis.

214 Delmodulets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde: Bachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger. I delmodul. vil hovedfokus være på at kunne identificere og undersøge lærerfaglige problemstillinger, herunder at kunne foretage videnssøgning. Modulets vidensmål og delmodulets færdighedsmål Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling lærerens professionsfaglighed og -etik professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen Færdighedsmål: Den studerende kan identificere og undersøge en professions-faglig problemstilling i relation til professionens virkefelter udvælge og analysere litteratur i relation til diskussioner om professionsfaglighed udvælge og benytte viden i forbindelse med arbejde i praksis medtænke forskningsresultater i forbindelse med praktik/praksistilknytning egne og andres undersøgelser vedrørende skoleog undervisningsfaglig udvikling og innovation forsknings- og udviklingsmetoder analysere, diskutere og foretage undersøgelser med kvalitativ og /eller kvantitativ metode anvende kvalitative og/eller kvantitative metoder i praksis og identificere metoder i andres undersøgelser. akademisk arbejdsmåde og formidling formidle sammenhæng mellem egne undersøgelser og relevant teori Evaluering af modulet De studerende udarbejder et professionsprojekt som inddrager undersøgelse af en lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen udarbejdes i et samarbejde mellem de studerende og studiementor. Denne problemstilling skal sætte rammer for at arbejde med praksisfeltet gennem et opstillet undersøgelsesdesign, med inddragelse af viden i form af empiri og teori, som den studerende udvælger.

215 Kriterier for godkendelse af modulet Kriterier for godkendelse af delmodulet er at professionsprojektet lever op til de formelle krav og deltagelsespligten er opfyldt. Professionsprojektet dokumenterer at den studerende har opnået delmodulets færdighedsmål. Herudover skal den studerende løbende udarbejde en arbejdsportfolio, som indeholder refleksioner over hvordan delmodulet bidrager til det videre arbejde med professionsbachelorprojektet, herunder hvordan der kobles til uddannelsens andre fag og elementer. Delmodul BA. Kort beskrivelse af modulet Sigtet med delmodulet er at kvalificere den studerendes arbejde med professionsprojektet og på længere sigt med professionsbachelorprojektet. Delmodulet omhandler viden om professionen og om forskellige akademiske metoder til at analysere undersøgelser af professionen. Der skal arbejdes med at kunne identificere, undersøge og udvikle lærerfaglige problemstillinger sammen med praksisfeltet. Der lægges vægt på at de studerende skal kunne udvælge og analysere teori i forbindelse med arbejdet med at vurdere lærerfaglige problemstillinger. I løbet af delmodulet skal de studerende arbejde med at opstille undersøgelsesdesign og analysere egne undersøgelser i praksis, og sammenholde resultaterne af andres undersøgelser. Delmodulets vidensgrundlag Viden om akademisk arbejdsmetode og studieteknik. Teorier om udvikling af egen teori og udvikling af praksis. Nationale og/eller internationale undersøgelser af folkeskolen. Erfaringer med praksis. Modulets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde: Bachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger. I delmodul. vil hovedfokus være på at kunne udvikle professionsfaglig viden på baggrund af arbejdet med lærerfaglige problemstillinger, og på at kunne præsentere og begrunde valg af fremgangsmåde. Delmodulets vidensog færdighedsmål Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling lærerens professionsfaglighed og -etik professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning Færdighedsmål: Den studerende kan reflektere over hvordan samfundets behov hænger sammen med skolens opgave undersøge problemstillinger vedrørende professionsfaglighed og etik analysere og udvikle professionsfaglig viden 5

216 nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen egne og andres undersøgelser vedrørende skoleog undervisningsfaglig udvikling og innovation forsknings- og udviklingsmetoder akademisk arbejdsmåde og formidling analysere og anvende forskningsresultater i praksis analysere, diskutere og foretage undersøgelser med kvalitativ og kvantitativ metode diskutere og anvende kvalitative og kvantitative metoder i praksis formidle egne undersøgelser af praksis i sammenhæng med teori og empiri Evaluering af delmodulet De studerende udarbejder et professionsprojekt som inddrager undersøgelse og analyse af en lærerfaglig problemstilling, formuleret af den studerende. Denne problemstilling skal sætte rammer for at arbejde med praksisfeltet gennem et opstillet undersøgelsesdesign, med inddragelse af viden i form af empiri og teori, som den studerende selv udvælger. Der lægges vægt på at opgaven indeholder et afsnit, som præsenterer og begrunder opgavens fremgangsmåde. Kriterier for godkendelse af delmodulet Kriterier for godkendelse af delmodulet er at professionsprojektet lever op til de formelle krav og deltagelsespligter er opfyldt. Professionsprojektet dokumenterer at den studerende har opnået delmodulets færdighedsmål. Herudover skal den studerende løbende udarbejde en arbejdsportfolio, som indeholder refleksioner over hvordan delmodulet bidrager til det videre arbejde med professionsbachelorprojektet, herunder kobler til uddannelsens andre fag og elementer. 6

217 Professionsbachelorprojektet Kort beskrivelse af modulet Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Den studerende formulerer en problemstilling for sit projekt, som skal godkendes af institutionen. På baggrund af problemstillingen tildeles den studerende vejledere til projektet. Modulets vidensgrundlag Teori som er relevant for projektets problemstilling. Empiri som er relevant for projektets problemstilling. Den studerendes egne undersøgelser af praksis med akademiske arbejdsmetoder. Modulets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde: Bachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger. Modulets vidensog færdighedsmål Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling lærerens professionsfaglighed og -etik professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen egne og andres undersøgelser vedrørende skoleog undervisningsfaglig udvikling og innovation forsknings- og udviklingsmetoder akademisk arbejdsmåde og formidling Færdighedsmål: Den studerende kan identificere og vurdere viden af relevans for skolen og lærerarbejdet udvikle egen professionsfaglighed analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning anvende resultater af nationale og internationale empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis anvende undersøgelsesresultater som grundlag for udvikling af skolen og egen undervisning anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis 7

218 8

Vis mere