Turismens økonomiske betydning for Syddanmark 2008

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning for Syddanmark Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Teglgaardsparken, DK- Middelfart Tlf.: + - Fax: +

2 Turismens økonomiske betydning for Syddanmark Udarbejdet af: Teglgaardsparken, DK- Middelfart Tlf.: + - Fax: + Syddansk Turisme Jane Hansen, udviklingschef Michael Rode, analysekonsulent Trine Rosen Madsen, udviklingskonsulent Søren Mayland, ekstern analysekonsulent Betinna Møller, ekstern analysekonsulent Tourcom Lisa Johansen. udgave: September

3 Forord Turisme er et eksporterhverv med nationale indtægter på niveau med olie- og tekstilindustrien. Samtidig er erhvervet i vækst både globalt, nationalt og regionalt. Ifølge EU er turisme den primære vækstskabende erhvervssektor for perifere områder i Europa. Til forskel for mange andre erhverv kan turisme spredes ud over hele landet, og flere steder trives erhvervet sågar bedst i udkantsområder. De syddanske turister omsætter for, milliarder kroner og er med til at skabe mere end. arbejdspladser i regionen. Turisme er med andre ord mere end sand mellem tæerne og klikkende kameraer. Turisme er milliardindtægter, som bidrager til arbejdspladser, værditilvækst og skatteprovenu. Ønsket med denne publikation er at dokumentere turismens økonomiske betydning. Hvad de færreste måske ved, så er Syddanmark den region udenfor Hovedstadsområdet, som skaber flest arbejdspladser som følge af turismen. Og de arbejdspladser og den værditilvækst, som den syddanske turisme skaber, tilfalder ofte erhverv, som ikke tilhører de turismespecifikke erhverv. Publikationen omfatter således ikke alene det forbrug, som turisterne har i det traditionelle turismeerhverv; på hoteller, campingpladser, i feriehuse, attraktioner, på restauranter og museer. Den inddrager også effekten på det øvrige erhverv, som tjener på turisterne for eksempel hele detailhandlen, teleselskaber m.m. Det er en kendt sag, at turismeerhvervet bidrager til større kulturforståelse, internationalisering og nye natur- og kulturoplevelser til gavn for både turister, de syddanske borgere og regionens tilflyttere. Med denne publikation håber vi, at endnu flere også får øjnene op for turismeerhvervets økonomiske værdi. Publikationen er en ud af en række analyser, der skal kortlægge regionens udbud, efterspørgsel og turismens økonomiske betydning. Analyserne er udarbejdet af Syddansk Turisme og finansieret af Syddansk Vækstforum. God læselyst.

4 Indholdsfortegnelse. Tabeller og figurer.... Sammenfatning.... Indledning.... Metode.... Turismeforbrug.... Beskæftigelse.... Bruttoværditilvækst.... Skatter og afgifter.... Litteraturliste... Appendiks A: Turismeforbrug... Appendiks B: Afledte effekter...

5 . Tabeller og figurer Tabel : Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme Kilde: Opsummering af tabel - Tabel : Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner. Sorteret efter turismeandel. Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismeomsætning (mio. kr.) pr marked i region Syddanmark Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismeomsætning (mio. kr.) pr overnatningsform Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismeomsætning (mio. kr.) pr produktgruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner Kilde: VDK (b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, Jan Tabel : Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk) pr kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismens effekter på beskæftigelse INTRA effekt pr kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismens totalt afledte BVT pr. kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismens afledte effekter på BVT (mio. Kr.) pr branchegruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Figur : Turisme-effektflow Kilde: VDK (a): Turismens økonomiske betydning I Danmark, VisitDenmark Figur : Turismeforbrug fordelt på kommuner og overnatningstyper. Region Syddanmark Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Figur : Turistomsætning (pct) på de vigtigste markeder Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Figur : Forhold mellem INTRA og INTER-effekter på beskæftigelse, pr kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel

6 . Sammenfatning Turisme udgør en væsentlig del af den danske økonomi og er en væsentlig økonomisk aktivitet for Syddanmark. I den forbindelse er det vigtigt for offentlige såvel som for private beslutningstagere at have det bedst mulige grundlag at træffe beslutninger på. Denne rapport konkluderer at; Det samlede turismeforbrug i regionen er på hele, milliarder kroner, hvilket er,% af den samlede turismeomsætning i Danmark. Det tyske marked er det vigtigste udenlandske marked for regionen, med mere end dobbelt så høj en omsætning, som de tre næststørste udenlandske markeder tilsammen. Både ferie- og erhvervsturismen har stor betydning for regionens turismeomsætning. Ferieturister omsætter for, mia. kr. (%) og erhvervsturisterne omsætter for, mia. kr. (%). Der bliver skabt. årsværk i regionen som følge af turismeforbrug. Den syddanske region er derfor den region, udenfor hovedstadsområdet, som skaber flest arbejdspladser som følge af turismeomsætning. De skabte årsværks andel af den samlede beskæftigelse i regionen er på højde med landsgennemsnittet En betydelig andel af den beskæftigelse, turismesektoren skaber, oprettes andre steder end i de turismespecifikke erhverv Værditilvæksten, som skabes som følge af turismen, er på, milliarder kroner, hvilket svarer til,% af den samlede værditilvækst (BNP) i regionen. Hele % af den værditilvækst, der skabes som følge af turisme, tilfalder erhverv udenfor de turismespecifikke erhverv. De offentlige instanser inkasserer over seks milliarder kroner om året i skatteprovenu som følge af turismen i regionen, heraf. millioner i kommuneskatter, millioner i regionskommuneskatter og. millioner i statsskatter

7 De vigtigste nøgletal for den økonomiske betydning af turismen i Syddanmark illustreres i nedenstående tabel. Tabel : Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme Region Syddanmark Turismeforbrug i Syddanmark. mio. kr. Andel af regionen samlede udbud,% Regionens største markeder Danmark Tyskland Norge Sverige Holland. mio. kr.. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. Erhvervsturisme Ferieturisme. mio. kr. %. mio. kr. % Turismeskabt bruttoværditilvækst i regionen* Kr.. mio. kr Andel af regionens samlede bruttoværditilvækst,% Turismeskabt skatteprovenue i regionen*. mio. kr. Andel af regionens samlede skatteprovenue % Turismeskabt beskæftigelse. årsværk Andel af alle regionens beskæftigede,% * Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel

8 . Indledning Et velfunderet beslutningsgrundlag er vigtigt for såvel offentlige som for private beslutningstagere på alle niveauer. Når der skal træffes turismerelaterede beslutninger om nye tiltag inden for markedsføring, destinationsudvikling, ressourceallokering eller noget helt fjerde, er det nødvendigt at have et solidt datagrundlag. Til et sådant grundlag hører bl.a. informationer om, hvorledes turismen via sit omfang og sin sammensætning kan påvirke samfundsøkonomien målt ved økonomiske nøgletal som indkomst, beskæftigelse, skatter m.m. Denne rapport beskriver den økonomiske effekt af turismen i den syddanske region. Rapporten indeholder følgende grunddele: Turismeforbrug Hvad er forbruget fra turismen i området, og hvordan er fordelingen mellem brancher? Beskæftigelse Hvad er de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af turismen i området? Værditilvækst Hvordan påvirkes værditilvæksten af den turismeskabte omsætning, og hvad får vi ud af turisme? Skatter og provenu - Hvordan påvirker turismen den regionale økonomi? Rapporten er bygget op over senest tilgængelige data. De økonomiske effekter af turismen er beregnet med oplysninger fra nationalregnskabet for året. Dette år er det seneste, hvorfra der findes oplysninger fra nationalregnskabet. Der er betydelig usikkerhed ved estimater af den type, der anvendes i denne rapport. På trods af disse usikkerheder har fremgangsmåden store fordele. Den økonomiske analyse indeholder først og fremmest alle former for turisme og ikke blot de mest kendte fra de løbende statistikker. Metoden tillader desuden, at de afledte effekter af turismen medregnes, herunder både beskæftigelse og omsætning, ligesom det er muligt at udregne skatteprovenu på både kommunalt og nationalt niveau. Rapporten skal derfor ses som det mest aktuelle bud på den effekt, turismen har på omsætning, beskæftigelse og skatteprovenu i regionen. Estimaterne indeholder tal fra et rigt udvalg af datakilder. Det er desuden nødvendigt at tage visse antagelser. Se det følgende metodeafsnit samt VDK a for en dybdegående forklaring.

9 . Metode I turismeindustrien er det gældende, at turister bruger penge i mange forskellige brancher, herunder detailhandlen. Brancheområder, der appellerer til turisten forbruges, ofte også af lokalbefolkningen, og det kan derfor være svært at skille den del af omsætningen, der er genereret med baggrund i turisme, fra den del af omsætningen, der genereres af lokalbefolkningen. Indeværende rapport er et eksempel på en efterspørgselsgeneret økonomisk analyse, hvor forbrugsundersøgelser danner baggrund for udarbejdelsen af et regnskab, der agerer inden for rammerne af nationalregnskabet. Metoden kaldes et satellitregnskab, og fordelen ved denne type metode er, at resultaterne afstemmes med de officielle tal, der opgøres i nationalregnskabet. Det betyder, at f.eks. forbrug på hoteller ikke kan overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet. Man sammenligner således efterspørgslen med udbuddet. I Danmark inkluderes også indirekte og inducerede effekter i regnskabet for turisme. Det giver det mest komplette billede af turismeerhvervets effekter. Modellen har fokus på de relevante effektstrømme af turismeerhvervet, hvilket er illustreret nedenfor i Figur. Figur : Turisme-effektflow Note: Udland er tonet ned for at illustrere at effektstrømmen går ud af landet Kilde: VDK a s

10 Afledte effekter er i denne rapport en betegnelse for både indirekte, inducerede og import effekter. Transport til Danmark er ikke medregnet i forbruget, der således starter med at turisten forbruger penge i diverse danske virksomheder. Nogle af disse virksomheder er mere orienteret mod turister, såsom f.eks. overnatningssteder, end andre brancher, såsom tekstilindustrien. De virksomheder, turisten vælger at placere sine penge hos, modtager den direkte effekt af turismen. Disse virksomheder har igen et forbrug hos andre virksomheder, der således også mærker den turistdrevne omsætning, hvilket kaldes den indirekte effekt. Virksomhederne, der beskæftiger sig med turisme, har desuden ansatte, der får udbetalt løn. En del af denne løn går til forbrug placeret i virksomheder uden for turismeerhvervet, og skaber herved en induceret effekt af turisme. Så godt som alle produktioner og virksomheder anvender produkter importeret fra udlandet. En del af den omsætning, der skabes af turismen forlader derfor landet igen i form af import fra udlandet. Nedenfor er de mest relevante begreber i denne rapport defineret. Turisme: Turisme omfatter alle rejser med eller uden overnatning uden for eget sædvanlige miljø med ferie, forretning eller tredje formål. I praksis tælles alle registrerede overnatninger med som turisme uanset om den overnattende gæst opholder sig i sædvanligt miljø. Dette vurderes dog ikke til at udgøre en nævneværdig andel. Med hensyn til endagsturisme, hvor turisten er fra Danmark, medregnes ture som udgår fra, slutter i eget hjem og som omfatter forbrug til såkaldt kultur", har en afstand på min. km. fra hjemmet og/eller som tager mindst tre timer og maximalt én dag. Udenlandsk endagsturisme er mere enkelt at bestemme, idet udenlandske turister er turister, som blot krydser den danske grænse ud og hjem i løbet af samme dag. Turismeomsætning: Turismeomsætningen(-forbruget) omfatter alt, hvad turister bruger af penge på ferien inden for landets grænser, hvad enten beløbet er forudbetalt (ved pakkerejser) eller betales på destinationen. Udgifter til transport fra hjemmet og til/fra den danske grænse er således ikke inkluderet. Turismeomsætningen er opgjort efter den såkaldte satellitregnskabsmetode, dvs. der summeres over turismeforbruget i enhver branche og det samlede turismeforbrug er afstemt med udbuddet af varer og tjenesteydelser jf. Danmarks Statistiks nationalregnskab. Kommercielle/ikke-kommercielle overnatningsformer: De kommercielle overnatningsformer omfatter hoteller, feriecentre, campingpladser, lejede feriehuse, vandrerhjem, krydstogt, bondegårdsferie og festivaler med overnatning. Blandt ikke kommercielle overnatningsformer regnes overnatninger hos familie/venner, eget/lånt feriehus og endagsrejsende.

11 Afledte effekter: Afledte effekter omfatter de direkte, indirekte og inducerede effekter på beskæftigelse, værditilvækst og skatteprovenu, som turismeforbruget skaber. De direkte effekter er dem, som optræder i første led i de brancher, hvor salget til turisten foregår. De indirekte effekter optræder i andet led, hvor der underleveres til slutforbruget, og endelige de inducerede effekter, som optræder, hvor personer beskæftiget i kraft af turismen (i første og andet led), har et privatforbrug, der igen skaber turismeafledte effekter etc. Intra- og inter-effekter: De samlede samfundsøkonomiske effekter i en given kommune, kan brydes ned i hhv. intraog inter-effekter. Intra-effekter er de samfundsøkonomiske effekter af turismen, som forbliver i det samme område (kommune/region), som turisten har sit direkte forbrug. I herværende rapport finder al turistens forbrug sted i overnatningskommunen. Modsat gælder der for inter-effekten, som er den del af de samfundsøkonomiske effekter, der spilder over til naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Intereffekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af, at virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller beskæftiger personer, som bor i andre kommuner end, der hvor turisten serviceres (se mere på s. ). Turismeovernatninger og endagsrejser: De samlede turismeovernatninger og endagsrejser med ferie eller forretning som formål, svarer til de mængder som ifølge VisitDenmarks kilder tilsammen danner den samlede turismemængde i et område. Tallet adskiller sig fra de registrerede overnatninger, dels fordi de indbefatter (op)justeringer af de registrerede overnatninger for bl.a. små enheder, samt inddrager andre, ikke registrerede overnatningsformer og endagsbesøg. Efter opgørelsen af turismemængderne sker der yderligere en justering af mængder og forbrug med henblik på afstemning i turismesatellitregnskabet.

12 . Turismeforbrug Turisternes samlede forbrug på opholdet i den syddanske region er på i alt, milliarder kroner og udgør % af det samlede forbrug på turisme i Danmark. Forbruget udgør,% af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser, hvilket er det samme som landsgennemsnittet. De, milliarder kroner stammer fra turister, der overnatter på de kommercielle overnatningsformer, mens, milliarder kroner stammer fra turister på ikke kommercielle overnatningsformer samt endagsturisme. Figur : Turismeforbrug fordelt på kommuner og overnatningstyper. Region Syddanmark Note: * Datamaterialet indbefatter ikke fuldt ud den udvikling og kapacitet der er udviklet I Billund I de seneste år. Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Målt i turismeforbrug er Varde den største turismekommune i regionen, tæt fulgt af Odense og Vejle. I forhold til Odense, Vejle og de følgende kommuner har Varde en meget stor andel af omsætningen baseret på kommercielle overnatninger. Dette skyldes især den store feriehusudlejning i området omkring Varde, mens for eksempel Vejle og Odense i højere grad tiltrækker endagsturister til by og attraktioner.

13 En forudsætning i ovenstående beregning er, at en turists samlede omsætning er placeret i overnatningskommunen. Hvis en turist derfor overnatter i en kommune, men på grund af en stor attraktion eller et attraktivt bymiljø i nabokommunen, placerer en stor del af omsætningen i en anden kommune, indgår denne omsætning i overnatningskommunen. Den syddanske region står med, milliarder kroner for,% af den samlede turismeomsætning i Danmark, herunder for % af det forbrug, der er skabt på baggrund af kommercielle overnatning, og,% af det forbrug, der skabes med baggrund i endagsturisme og den ikke-kommercielle overnatning. Tabel nedenfor viser turismeforbruget for den syddanske region som helhed samt for de enkelte kommuner. Tabel : Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner. Sorteret efter turismeandel. Kommercielle overnatningsformer Ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsturisme mio. Kr. I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud pct. Danmark i alt....., Region Syddanmark....., Fanø., Langeland., Varde..., Nyborg., Middelfart., Tønder., Sønderborg.., Svendborg., Vejle.., Assens., Ærø., Billund., Kolding.., Fredericia., Aabenraa., Nordfyns., Haderslev., Odense.., Faaborg-Midtfyn. Kerteminde. Esbjerg., Vejen., Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrehjem, feriecentre, lystbådehavne, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel er sorteret efter, hvor stor en andel af udbuddet, der genereres af turisme set i forhold til den samlede omsætning i kommunen/region Syddanmark/Danmark. Udbuddet er lig omsætningen inklusiv moms og afgifter og giver derfor et bedre sammenligningsgrundlag

14 med turismeforbruget, da denne også er inklusiv skatter og afgifter. Figur : Turistomsætning (pct) på de vigtigste markeder Fanø og Langeland er klart de kommuner, der er mest afhængige af den omsætning, der skabes af turisme, mens kommuner som Vejen og Esbjerg kun får en lille del af deres omsætning fra turismen. Usikkerheden i opgørelsen er størst blandt de mindste kommuner, men det virker plausibelt, at netop Fanø og Langeland i høj grad er afhængige af indtægter fra turisme., milliarder af forbruget stammer fra danske gæster, mens, milliarder kroner skyldes udenlandske turister. Det svarer således til, at % af forbruget er fra danske turister. Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Tabel : Turismeomsætning (mio. kr.) pr marked i Region Syddanmark Syddanmark I alt. Danmark. Tyskland. Norge Sverige Holland Storbritannien USA Frankrig Italien Schweiz Polen Belgien og Luxemburg Finland Spanien Canada Østrig Japan Øvrige Europa Øvrige Lande Øvrige Amerika Øvrige Østeuropa Øvrige Asien Kilde: Visitdenmark RTSA De udenlandske gæster er væsentlige i et nationaløkonomisk perspektiv, idet deres forbrug i Danmark er at sidestille med eksport til udlandet, det vil sige at eksportindtægten er, milliarder kroner. Som figur viser, er Tyskland det vigtigste udenlandske marked. Tyskland står således for hele % af omsætningen fra udenlandske gæster, mens de næststørste nærmarkeder Norge, Sverige, Holland og Storbritannien tilsammen kun repræsenterer % af forbruget fra udenlandske gæster. Udbuddet består af dansk produktion plus importen og repræsenterer dermed det i Danmark, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Skal ikke forveksles med BNP, der er dansk produktion minus forbrug i produktionen og dermed et mindre beløb. Turismeforbrugets andel af BNP er større. Det samme gælder også den anden vej rundt, hvor danske turister i udlandet er at sidestille med import af udenlandske vare. Det betyder, at desto flere danskere vi kan beholde i Danmark, desto mindre import har vi, hvilket er lige så væsentligt som turist-eksporten.

15 Tabel viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på de kommercielle og ikkekommercielle overnatningsformer. Fordelingen på nationalt plan er medtaget som sammenligningsgrundlag. Tabel : Turismeomsætning (mio. kr.) pr. overnatningsform Region Syddanmark Danmark mio. kr. Pct. Pct. I alt. Kommercielle i alt:. % % Hotel ferierelateret % % Hotel forretningsrelateret. % % Camping. % % Vandrerhjem % % Lejet feriehus. % % Feriecentre % % Festival % % Lystbåde % % Bondegårde % % Krydstogt % % Ikke-kommercielle i alt:. % % Eget feriehus % % Lånt sommerhus % % Familie/venner. % % Endagsturister ferie. % % Endagsturister forretning. % % Andel kommerciel turismeomsætning % Andel ferierelateret turismeomsætning % Andel forretningsrelateret turismeomsætning % Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Som det fremgår ovenfor har den syddanske region en større andel af kommercielle overnatninger set i forhold til landsgennemsnittet. Dette skyldes især en højere andel forretningsrelaterede hotelovernatninger samt en markant højere andel udlejede feriehuse. Blandt de ikke-kommercielle overnatningsformer er det især endagsturister på ferie, der trækker nedad i forhold til landsgennemsnittet. I absolutte termer er det værd at bemærke, at forretningsrelaterede ophold på hoteller er det, der giver den højeste turismeomsætning i regionen, og at den akkumulerede omsætning fra de mange feriehuse også bidrager med en høj omsætning til regionen. Tabel viser også, hvordan omsætningen fordeler sig på ferie- og erhvervsturisme (forretningsrelateret). Ferieturismen omsætter for, mia. kr. (%) og erhvervsturismen omsætter for, mia. (%).

16 Forbruget fra turisme kan desuden opgøres på forskellige erhvervssektorer og produkttyper. Nedenfor viser tabel, hvorledes forbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Der gøres brug af tre overordnede inddelinger: Turismekarakteristiske produkter, turismeforbundne produkter og ikke turismespecifikke produkter. Tabel : Turismeomsætning (mio. kr.) pr. produktgruppe Region Syddanmark Mio. kr. Pct. I alt. Turismekarakteristiske produkter. % Heraf: Overnatningssteder. % Restaurant. % Transport. % Rejseservice. % Forlystelsesparker, museer % Turismeforbundne brancher. % Heraf: Fødevarer,,drikkevarer og tobak. % Benzin og brændstof % Anden detailhandel % Ikke-turismespecifikke produkter. % Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Andelen af omsætningen, der placeres i turismekarakteristiske produkter er på højde med landsgennemsnittet på %, hvoraf hele % bruges på overnatning og % på transport. Samtidigt er det interessant, at % af forbruget lægges i de traditionelle turismevirksomheder, mens % af forbruget lægges i andre sektorer, som ikke traditionelt ser sig som turismevirksomheder (Turismeforbundne brancher og Ikke-turismespecifikke produkter).

17 . Beskæftigelse Den omsætning, der skabes med baggrund i turisme, giver en mængde arbejdspladser. Der skabes arbejdspladser inden for produktionen af de turismekarakteristiske produkter, såsom overnatning, men også detailhandlen og andre turismeforbundene brancher nyder godt af turismen, ligesom der skabes arbejdspladser i brancher, der ikke umiddelbart har kontakt til turismen. Beskæftigelsen skabes ikke kun, fordi turisten køber en vare, også de indirekte og inducerede effekter skaber arbejdspladser. De indirekte arbejdspladser er dem, der skabes, fordi de turismespecifikke brancher selv skal købe deres produkter et sted, hvilket medfører en merproduktion. De inducerede effekter opstår, når de medarbejdere, der opnår beskæftigelse som følge af den direkte beskæftigelse får løn og derfor forbruger disse igen. Opgørelsen er i årsværk, hvilket betyder, at den er omregnet til fuldtidsbeskæftigelse. Dette er i særlig grad fordelagtigt inden for turisme, der i udpræget grad er kendetegnet ved udsving henover året. Tabel : Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner Turismeskabte Andel af landets turismeskabte årsværk årsværk Turismeandel af samlet beskæftigelse årsværk pct. pct. Hele landet, Syddanmark, Hovedstaden, Sjælland, Midtjylland, Nordjylland, Note: Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede Kilde: VDK (b) Som det fremgår ovenfor i tabel, er Syddanmark det område, hvor der bliver skabt flest årsværk med baggrund i turisme, uden for hovedstadsområdet. Samtidig er beskæftigelse som følge af turisme, procentpoint under landsgennemsnittet af den samlede beskæftigelse. Den høje beskæftigelseseffekt i Hovedstadsområdet skyldes naturligt, at denne region i høj udstrækning tiltrækker hotelgæster. Alle typer af overnatning er i høj grad beskæftigelsesskabende, dog er hotelovernatning mere beskæftigelsesskabende end andre typer overnatninger og vil derfor bidrage med flere arbejdspladser.

18 Tabel viser beskæftigelseseffekten af turisme, på de enkelte kommuner i den syddanske region. Tabel : Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk) pr kommune Turismeskabte årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune (pct.) (a) (b) (a/b) Danmark i alt..., Region Syddanmark.., Odense.., Vejle.., Varde.., Kolding.., Sønderborg.., Fredericia.., Middelfart.., Svendborg., Tønder., Esbjerg., Nyborg., Billund., Aabenraa., Haderslev., Assens., Langeland., Faaborg-Midtfyn., Fanø., Nordfyns., Kerteminde., Vejen., Ærø., Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Odense er den kommune i det syddanske område, der bidrager med det højeste antal årsværk, hele.. Dette er dog ikke nogen overraskelse, eftersom Odense er den beskæftigelsesmæssigt største kommune i regionen, og de. årsværk udgør da også kun,% af det samlede antal beskæftigede i kommunen. I tabel ovenfor, er kommuner med en turismeandel af den samlede beskæftigelse i kommunen på % eller derover markeret med fed. Fanø er den kommune, der uden sammenligning har den største andel beskæftigede med baggrund i en turismeskabt omsætning. Også Langeland, Varde, Nyborg, Middelfart, Tønder og Billund tilføjer noget over gennemsnitligt et antal turismeskabte årsværk til det samlede antal turismeskabte årsværk. Det er her værd at notere, at Billund med både LEGOLAND og Lalandia i dag har en endnu højere andel af beskæftigede i turismesektoren.

19 De samlede beskæftigelseseffekter i en given kommune, kan brydes ned i hhv. intra og inter effekter. Intra-effekt betegner de beskæftigelseseffekter af turismen, som forbliver i det samme område, som turisten har sit direkte forbrug. Inter-effekt er den del af de samfundsøkonomiske effekter, der spilder over til naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Inter-effekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af, at virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller beskæftiger personer, som bor i andre kommuner, end der hvor turisten serviceres. Det er derfor interessant at beskæftige sig med, hvor stor en del af den afledte beskæftigelseseffekt, der forbliver i egen kommune, og hvor stor en del, der spilder over i andre kommuner og områder. Nedenfor er intra-effekten vist for den enkelte kommune. Tabel : Turismens effekter på beskæftigelse Intra effekt pr kommune Intra-effekt: Andel af beskæftigelse fra egen turismeomsætning Intra-skabte årsværk Pct. Danmark i alt. Region Syddanmark n.a. n.a. Odense. Vejle. Varde. Kolding Sønderborg Fredericia Middelfart Svendborg Tønder Esbjerg Nyborg Billund Aabenraa Haderslev Assens Langeland Faaborg-Midtfyn Fanø Nordfyns Kerteminde Vejen Ærø Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Når vi ser på hele Danmark, er alle. skabte årsværk per definition intra-skabte årsværk. Dette skyldes, at satellitregnskabet agerer inden for en nationaløkonomisk ramme og derfor kun medtager effekter inden for landets grænser. Set ud fra et kommunalt synspunkt er det et relevant parameter, om den indsats, der gøres, også bærer frugt i det

20 område, den direkte omsætning er placeret. Der knytter sig en del usikkerheder til ovenstående, blandt andet er det en forudsætning i modellen, at turisters direkte forbrug placeres i overnatningskommunen. Samtidigt stiger usikkerheden, des mindre en kommune er pga. af de bagvedliggende vægte og forholdet mellem registrerede og ikke registrerede overnatningsformer. Alligevel viser ovenstående nogle klare mønstre, der er gengivet i illustrationen nedenfor. Figur : Forhold mellem Intra- og inter-effekter på beskæftigelse, pr. kommune Kilde: Forhold mellem intra- og inter-effekter på beskæftigelse, pr. kommune Som det fremgår ovenfor, er Esbjerg og Vejen de kommuner, hvor den turismeskabte omsætning i størst omfang spilder over til årsværk i andre områder. Nordfyns kommune adskiller sig markant i den modsatte ende, hvor kun % af den turismeskabte omsætning spilder over til årsværk uden for kommunen.

21 Tabel nedenfor viser, hvordan den turismeskabte beskæftigelse fordeler sig på de forskellige branchegrupper. Tabel :Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Region Syddanmark I alt. Turismekarakteristiske branchegrupper. Heraf: Overnatningssteder. Restauranter og værtshuse. Transportvirksomheder. Rejseservice. Forlystelsesparker, museer, mv. Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.). Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher). Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Som det fremgår ovenfor, er lidt over halvdelen af de turismeskabte årsværk placeret i de turismekarakteristiske branchegrupper. Det er især overnatningsstederne, der skaber beskæftigelse, men også restauranterne oplever en stor beskæftigelseseffekt. De brancheforbundne branchegrupper, såsom detailhandlen, genererer % af beskæftigelseseffekten, mens hele % af de turismeskabte årsværk går til beskæftigelse uden for de turismespecifikke og turismeforbundne brancher. Det er således en fjerdedel af de turismeskabte årsværk, der spilder over i brancher, der ikke umiddelbart har et tilhørsforhold til turisme. Det indikerer også, at en nedgang i turismeomsætningen i regionen har konsekvenser, der rækker langt udover de brancher, der direkte har turister som primære kunder.

22 . Bruttoværditilvækst Hvis man vil forsøge at vise hvor stor en værdi turisme har for et område, er bruttoværditilvæksten et godt sted at starte. Bruttoværditilvæksten er et mål for, hvor megen værdi, der skabes, når man fratrækker de omkostninger, der er forbundet med at producere den pågældende vare. Der er ikke en entydig sammenhæng mellem turismeforbruget i regionen og bruttoværditilvæksten, da denne også stammer fra den afledte effekt fra andre regioner og kommuner. Dette er gengivet nedenfor, hvor det fremgår, hvor stor en del af værditilvæksten i en kommune, der stammer fra egen turismeomsætning. Tabel : Turismens totalt afledte BVT pr. kommune Turismeskabt bruttoværditilvækst (mio. kr.) (a) Samlet bruttoværditilvækst i kommunen (mio. kr.) (b) Turismeandel af samlet bruttoværditilvækst INTRA-effekt: Andel af BVT (a.) fra egen turismeomsætning INTRA-skabt BVT (a/b) (pct.) (mio. kr.) Danmark i alt...,. Region Syddanmark.., n.a. n.a. Varde., Odense., Vejle., Kolding., Sønderborg., Tønder., Fredericia., Svendborg., Middelfart., Aabenraa., Esbjerg., Nyborg., Billund., Haderslev., Langeland., Assens., Faaborg-Midtfyn., Fanø, Nordfyns., Kerteminde., Vejen., Ærø., Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Af det samlede turismeforbrug på i alt, milliarder kroner er der, milliarder kroner tilbage i ren bruttoværditilvækst i regionen, hvilket svarer til,% af den samlede værditilvækst i regionen. Den turismeskabte bruttoværditilvækst er beregnet ud fra den turismeomsætning, der er fastlagt i turismesatellitregnskabet. Værditilvækst svarer til BNP uden skatter og afgifter (basispriser). Bruttoværditilvæksten indeholder således tilført værdi fra andre regioner, og der er således ikke et - forhold mellem omsætning og bruttoværditilvækst.

23 Som ovenstående tabel viser, er Varde den kommune, der bidrager mest til den samlede bruttoværditilvækst, når man betragter de absolutte tal, hvoraf de % stammer fra egen turismeomsætning. På Fanø stammer,% af bruttoværditilvæksten fra turisme, og hele % af denne stammer fra egen turismeomsætning. Kolding er i den forbindelse den kommune med den højeste andel af bruttoværditilvækst som følge af egen turismeomsætning. Tabel opdeler bruttoværditilvæksten på branchegrupper. Som det fremgår, er halvdelen af værdien afledt på de turismekarakteristiske grupper, ca. % på de turismeforbundne grupper, mens hele % er afledt på de ikke turismespecifikke branchegrupper. Tabel : Turismens afledte effekter på BVT (mio. kr.) pr. branchegruppe Region Syddanmark I alt. Turismekarakteristiske branchegrupper. Heraf: Overnatningssteder. Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder. Rejseservice. Forlystelsesparker, museer, mv. Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.). Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher). Andel turismekarakteristiske brancher i afledt BVT (pct.) % Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Halvdelen af al værdi skabt af turisme, tilfalder således branchegrupper uden for de turismekarakteristiske erhverv, og disse branchegrupper vil således også opleve gevinster ved en øget turisme i regionen. I forhold til opgørelsen af afledte effekter på beskæftigelse er det interessant, at bruttoværditilvæksten for overnatningssteder ikke udgør en større del af de turismekarakteristiske branchegrupper.

24 . Skatter og afgifter Turismen i den syddanske region skaber offentlige indtægter på seks milliarder kroner. Moms udgør den største post, og vare- og selskabsskatter udgør generelt lidt over halvdelen af provenuet. Tabel : Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr. type Region Syddanmark I alt skatter og afgifter. Personskatter i alt. Heraf: Kommuneskatter*. Kirkeskatter Amts-/Regionskommuneskatter Statsskatter. Vare- og selskabsskatter. Heraf: Vareskatter/Punktafgifter Moms/Merværdiafgift. Selskabsskatter Turismeafledt provenus andel af samlede provenuer skabt i regionen (pct.) % * Kommuneskatter svarer til kommunens eget provenu fra turisme (INTRA+INTER), ekskl. Selskabsskatter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel Turismeafledte provenuer udgør % af det samlede provenu. Set i forhold til hele landet er dette lavt, da det turismeafledte provenu udgør ca. % af Danmarks samlede provenu. Den overvejende del af skatteprovenuet havner i statskassen via statsskatten og diverse vareskatter, mens det største skatteprovenu skabes af momsafgiften, der indbringer et dobbelt så højt provenu som kommuneskatten. Dette er især interessant i forhold til konkurrencen med nærmarkederne, hvor sammensætningen af moms- og selskabsskatter er markant anderledes (Horesta, s ).

25 . Litteraturliste H Horesta (): Normstalsanalysen /, Horesta, udgivet. V VDK (a): Turismens økonomiske betydning i Danmark, VisitDenmark, indhentet januar. VDK (b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, indhentet januar.

26 Appendiks A: Turismeforbrug Turismeomsætning (mio. kr.) pr kommune Kommercielle overnatningsfor mer Ikkekommercielle overnatningsfor mer og endagsrejsende I alt Samlet udbud i land/region/kommm uner Turismeandel af samlet udbud i land/region/kom mune mio. Kr. pct. Danmark i alt....., Region Syddanmark....., Varde..., Odense.., Vejle.., Kolding.., Sønderborg.., Tønder., Fredericia., Esbjerg., Middelfart., Svendborg., Haderslev., Aabenraa., Nyborg., Assens., Billund., Langeland., Faaborg-Midtfyn., Fanø., Nordfyns., Kerteminde., Vejen., Ærø pr.. januar., Kilde: Visitdenmark RTSA

27 Turismens økonomiske betydning Syddanmark Turismeom sætning (mio. kr.) pr marked Region Syddanmark Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg- Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø pr.. januar Aabenraa I alt Danmark... Tyskland. Norge Sverige Holland Storbritannien USA Frankrig Italien Schweiz Polen Belgien og Luxemborg Finland Spanien Canada Østrig Japan Øvrige Europa Øvrige lande

28 Turismens økonomiske betydning Syddanmark Øvrige Amerika Øvrige Østeurope Øvrige Asien Kilde: Visitdenmark RTSA Turismeomsæt ning (mio. kr.) pr overnatningsfo rm Region Syddanmark Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg- Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø pr.. januar Aabenraa I alt Kommercielle i alt:.. Hotel ferierelateret Hotel forretningsrelateret. Camping. Vandrerhjem Lejet feriehus. Feriecentre Festival Lystbåde Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle i alt:. Eget feriehus Lånt sommerhus

29 Turismens økonomiske betydning Syddanmark Familie/venner. Endagsturister - ferie. Endagsturister - forretning. Andel kommerciel turismeomsætning (pct.) Andel ferierelateret turismeomsætning (pct.) Kilde: Visitdenmark RTSA Turismeomsæt ning (mio. kr.) pr produktgruppe Region Syddanmark Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg- Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø pr.. januar Aabenraa I alt Turismekarakteristiske produkter... Heraf: Overnatningssteder. Restaurant. Transport. Rejseservice. Forlystelsesparker, museer Turismeforbundne brancher. Heraf: Fødevare,drikkevare r og tobak. Benzin og brændstof

30 . Turismens økonomiske betydning Syddanmark Anden detailhandel Ikketurismespecifikke produkter Andel turismekarakteriske produkter i direkte turismeomsætning (pct.) Kilde: Visitdenmark RTSA

31 Appendiks B: Afledte effekter Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr kommune a. Turismeskabte årsværk b. Samlet antal beskæftigede i kommunen a./b. Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune (pct.) INTRA effekt: Andel af beskæftigelse (a.) fra egen turismeomsætning (pct.) INTRA skabte årsværk Danmark i alt...,. Region Syddanmark.., n.a. n.a. Odense..,. Vejle..,. Varde..,. Kolding.., Sønderborg.., Fredericia.., Middelfart.., Svendborg., Tønder., Esbjerg., Nyborg., Billund., Aabenraa., Haderslev., Assens., Langeland., Faaborg-Midtfyn., Fanø., Nordfyns., Kerteminde., Vejen., Ærø pr.. januar., Kilde: Visitdenmark RTSA/LINE

32 Turismens økonomiske betydning Syddanmark Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Region Syddanmark Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø pr.. januar Aabenraa I alt Turismekarakteristis ke branchegrupper.... Heraf: Overnatningssted er. Restauranter og værtshuse. Transport virksomheder Rejseservice. - - Forlystelsesparker, museer, mv. Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.). Ikketurismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher). Andel turismekarakteriske brancher i afledt BVT (pct.) Kilde: Visitdenmark RTSA/LINE

33 Ærø Aabenraa pr.. januar Vejle Vejen Varde Tønder Sønderborg Svendborg Odense Nyborg Nordfyns Middelfart Langeland Kolding Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Fredericia Fanø Esbjerg Billund Assens Region Syddanmark.... Turismens økonomiske betydning Syddanmark Turismens totalt afledte BVT pr. kommune a. Turismeskabt værditilvækst b. Samlet værditilvækst i kommunen a./b. Turismeandel af samlet værditilvækst INTRA effekt: Andel af BVT (a.) fra egen turismeomsætning (pct.) INTRA skabt BVT Danmark i alt...,. Region Syddanmark.., n.a. n.a. Varde., Odense., Vejle., Kolding., Sønderborg., Tønder., Fredericia., Svendborg., Middelfart., Aabenraa., Esbjerg., Nyborg., Billund., Haderslev., Langeland., Assens., Faaborg-Midtfyn., Fanø, Nordfyns., Kerteminde., Vejen., Ærø pr.. januar., Kilde: Visitdenmark RTSA/LINE Turismens afledte effekter på BVT (mio. Kr.) pr branchegruppe I alt Turismekarakteri stiske branchegrupper Heraf: Overnatningsst eder Restauranter og værtshuse Transport virksomheder

34 ... Turismens økonomiske betydning Syddanmark Rejseservice Forlystelsespar ker, museer, mv. Turismeforbundn e branchegrupper (detailhandel mv.) Ikketurismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) Andel turismekarakteris ke brancher i afledt BVT (pct.) Kilde: Visitdenmark RTSA/LINE

35 Aabenraa Ærø pr.. januar Vejle Vejen Varde Tønder Sønderborg Svendborg Odense Nyborg Nordfyns Middelfart Langeland Kolding Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Fredericia Fanø Esbjerg Billund Assens Region Syddanmark n.a. Turismens økonomiske betydning Syddanmark Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type I alt skatter og afgifter Personskatter i alt Heraf: Kommuneskatter* Kirkeskatter Amts- /Regionskommuneskatter Statsskatter Vare- og selskabsskatter Heraf: Vareskatter/Punktafgifter Moms/Merværdiafgift Selskabsskatter Andel af turismeafledte kommuneskatter fra INTRA effekter (pct.) Turismeafledt provenus andel af samlede provenuer skabt i kommunen (pct.) * Kommuneskatter svarer til kommunens eget provenu fra turisme (INTRA+INTER), ekskl. selskabsskatter Kilde: Visitdenmark RTSA/LINE