Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland Tønder, Haderselv, Aabenraa og Sønderborg kommuner VisitDenmark, 2012 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland Udgivet af: VisitDenmark for Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg kommuner November 2012 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Denmark Media Center Fotograf Niclas Jessen VisitDenmark 2012 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

3 Indhold SAMMENFATNING... 1 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR DE FIRE SØNDERJYSKE KOMMUNER... 1 BAG OM RAPPORTEN... 3 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I DE FIRE KOMMUNER FIRE VIGTIGE TURISMEKOMMUNER I REGION SYDDANMARK TURISMEN ØGET ØKONOMISK BETYDNING TRODS FALD I TURISMEFORBRUGET DANSKE OG TYSKE GÆSTER BIDRAGER MED 90 PCT. TIL TURISMEFORBRUGET FERIETURISME VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME ENDAGSTURISTER PÅ FERIE BAG STØRSTEDELEN AF FORBRUGET DETAILHANDEL OG RENE TURISMEPRODUKTER FYLDES MEGET I TURISMEOMSÆTNINGEN KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VÆRDITILVÆKSTEN HØJERE END REGIONS OG LANDSGENNEMSNITTET TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISME SKABER JOB SØNDERJYLLAND SKATTEINDTÆGTER FOR 1,7 MIA. KR KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET LILLE STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN TØNDER OG SØNDERBORG STØRSTE SOMMERHUSOMRÅDER FLEST OVERNATNINGER PÅ HOTEL OG CAMPING TURISMESÆSONEN KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER TURISMESATELLITREGNSKABET LINE MODELLEN BILAG...25 BILAG 1A. UDVIKLING I TURISMEFORBRUG I HVER KOMMUNE BILAG 1B. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ FORRETNING/FERIE FOR HVER KOMMUNE, BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, BILAG 1E. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, BILAG 2A. AFLEDTE VÆRDITILVÆKST EFFEKTER PR. KOMMUNE BILAG 2B. AFLEDTE BESKÆFTIGELSES EFFEKTER PR. KOMMUNE BILAG 2C. AFLEDTE SKATTE EFFEKTER PR. KOMMUNE... 34

4 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for de fire sønderjyske kommuner Turisterne i Sønderjyllands 1 fire kommuner brugte i 2010 i alt 3,3 mia. kr. i regionen og foretog knap 3,4 mio. registrerede overnatninger. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget 2,5 mia. kr. i værditilvækst, 1,7 mia. kr. i skatteindtægter og job i regionen i Herved står turismen bag 4,3 af al værditilvækst og 5,1 af alle job i regionen. Effekten af investeringer i turismen er stor, viser rapporten. Når regionen opnår én million kroner i ekstra turismeforbrug er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,5 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Sønderjylland og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten, At turismen i den sønderjyske landsdel særligt er kendetegnet som feriehus og campingområde. I forhold til det øvrige Danmark vælger især mange tyske gæster at holde ferie i området. At Sønderborg og Tønder Kommune er områdets største målt på turistforbrug med andele på hhv. 33 og 28 Mht. registrerede overnatninger i området, inklusiv feriehuse, står Tønder for 40 og Sønderborg for 29 At danske gæster står for 49 af turismeforbruget og udenlandske gæster for 51 Heraf af kommer fire femtedele fra tyske gæster og 8 fra nordmænd. Kigges på overnatninger er igen 4 ud af 5 udlændinge tyskere, mens hollændere med 7 nu er stærkere repræsenteret end nordmændenes 5 Danskerne selv står bag to tredjedele af overnatningerne i området. At turismeforbruget er faldet med 2,2 siden 2008, skyldes et kraftigt fald fra 2008 til 2009 og en minimal stigning i Faldet var 0,8 point p.a. større end i det øvrige Danmark, men også resten af Region Syddanmark har tabt terræn. Tilbagegangen i turismeforbruget siden 2008 kan både tilskrives danske og udenlandske gæster med fald i turismeforbruget på hhv. 0,9 og 1,3 p.a. Overnatningstallene for 2011 peger dog i retning af, at danske turister i nogen omfang vendte tilbage i 2011, men også i retning af fortsat tilbagegang i antallet af tyske og hollandske gæster. At turismen i forhold til andre erhverv er blevet en smule vigtigere siden Fra at udgøre 1,8 af regionens udbud står turismen nu for 1,9 af udbuddet. Dette skyldes, at den øvrige produktion i området er faldet mere end turismen. At turisme i lejet sommerhus og på campingpladser er vigtigste overnatningsformer i Sønderjylland målt i antal overnatninger. Målt på turismeforbrug er hotel forretning 1 Det er i rapporten valg at navngive de fire kommuner samlet for Sønderjylland for lethedens skyld, selvom Sønderjylland evt. måtte strække sig længere op ad den jyske halvø. 1

5 dog næstvigtigst efter lejet feriehus, idet denne form dominerer i Sønderborg og Aabenraa. At turisterne som følge af den store andel i sommerhuse og på camping bruger flest penge på føde /drikkevarer og tobak under opholdet. Udgifter til overnatning, transport, benzin og restaurant er andre store udgiftsposter. Oversigtstabel 1. Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg, Turismeforbrug i alt, mio. kr Andel af kommunernes samlede udbud 1, 1,8 2,0 1,9 Årlig udvikling, 2,2 0,0 Turismeforbrug i Tønder, mio. kr Andel af kommunens samlede udbud, 2,9 3,1 2,9 Årlig udvikling, 1,5 1,1 Turismeforbrug i Haderslev, mio. kr Andel af kommunens samlede udbud, 1,6 1,7 1,7 Årlig udvikling, 3,3 4,6 Turismeforbrug i Aabenraa, mio. kr Andel af kommunens samlede udbud, 1,3 1,4 1,4 Årlig udvikling, 2,8 0,6 Turismeforbrug i Sønderborg, mio. kr Andel af kommunens samlede udbud, 1,8 2,1 1,9 Årlig udvikling, 1,8 1,3 Største markeder mio.kr. Danmark Tyskland Norge Største kommercielle overnatningsformer mio.kr. Lejet feriehus Hotel forretning Camping Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i kommunen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i de fire kommuner, og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Især i Tønder Kommune skaber turismen stor værdi og mange job. Inklusiv afledte effekter står turismen i de fire kommuner bag job, svarende til 5,1 af kommunernes samlede beskæftigelse og en værditilvækst 2 på 2,5 mia. kr. svarende til 4,3 af kommunernes totale værditilvækst. Det turismeafledte skatteprovenu i de fire kommuner er på i alt 1,7 mia. kr., hvoraf 306 mio. kr. er kommuneskatter. Analysen viser endvidere, at den jobskabende effekt af turismeforbruget højere i de sønderjyske kommuner sammenholdt med forhold til resten af landet. 2 Værditilvækst svarer til BNP i basispriser eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. 2

6 Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske, afledte effekter i området, 2010 Tønder Haderslev Aabenraa Sønderborg I alt Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af kommunens samlede værditilvækst, 7,6 4,1 2,9 4,1 4,3 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle kommunens beskæftigede, 8,4 4,4 3,7 4,9 5,1 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet skatteprovenu, 10,1 5,5 4,6 6,1 6,3 Inklusiv direkte og afledte effekter. Kigges på antallet af kommercielle overnatninger, eksklusiv overnatninger i lejede feriehuse, er det klart, at finanskrisen har sat sine spor på den negative udvikling Tallene fra 2011 viser dog, at de fire kommuner ser ud til at være på vej mod bedre tider. Det er danskerne selv, der ser ud til at vende tendensen, idet udenlandske overnatninger gik en smule ned i Da turismen i kommunerne især er kendetegnet ved en høj koncentration af overnatninger i lejede feriehuse og på campingpladser, er det ikke overraskende, at sommermånederne er langt den vigtigste del af turistsæsonen. Bag om rapporten Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i de fire sønderjyske kommuner Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg. Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab for 2010 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, ligeledes for år Derudover inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2011 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i kommunen med udgangspunkt i de pr. oktober 2012 mest aktuelle økonomiske nøgletal, og hvor det er muligt redegør rapporten også for udviklingstendenser i perioden 2008 til For en mere detaljeret redegørelse af kilder, metode og ændringer siden 2008 modellen henvises til kapitel 4 samt til rapporten Turismens økonomiske betydning i Danmark,

7 Kapitel 1. Turismeforbruget i de fire kommuner Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i de fire kommuner. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug, og hvordan har det udviklet sig siden 2008? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Og hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Fire vigtige turismekommuner i Region Syddanmark Målt i turismeforbrug er Sønderborg, Tønder, Haderslev og Aabenraa hhv. den 5., 6., 11. og 12. største kommune i Region Syddanmark. I Sønderjylland er Sønderborg og Tønder de to kommuner med størst turismeforbrug begge i omegnen af 1 mia. kr. (hhv. 1,1 og 0,9 mio. kr.). Også Haderslev og Aabenraa ligger tæt på hinanden turismeforbrugsmæssigt, idet der bruges for hhv. 668 og 654 mio. kr. Tabel 1.1 indeholder også turismeforbruget for Region Syddanmarks øvrige kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune. Som det fremgår af tabel 1.1 bruger turisterne i området primært penge i forbindelse med de ikke kommercielle overnatningsformer og endagsbesøg. Tønder er dog en undtagelse, men for de tre øvrige kommuner understreger dette den økonomiske vigtighed af sommerhusene i kommunerne. I de fire kommuner bruges hhv. 1,5 og 1,8 mia. kr. på kommerciel og privat overnatning, hvilket er en fordeling. Dette skiller sig ud fra regionens og landets fordeling, hvor størstedelen forbruges kommercielt. Hele Danmarks fordeling er dog tæt på at være Turismen udgør en betydelig del af den økonomiske aktivitet i området. Mens turisternes omsætning på landsplan står for 1,6 af det samlede udbud i landet, står turismeforbruget i de fire kommuner for i gennemsnit 1,9 af udbuddet, hvilket er 0,2 point højere end gennemsnittet for Region Syddanmark. Størst relativ betydning har turismen for Tønder Kommune, som bemærkelsesværdigt nok har det laveste samlede udbud af de fire kommuner med knap 32 mia. kr. Her noterer turismen sig for 2,9 af kommunens samlede udbud. Til gengæld udgør turismen en lidt mindre andel af produktionen i Aabenraa (1,4 ), da kommunen har et markant større erhvervsudbud. Størst udbud har Sønderborg med godt 56 mia. kr., svarende til den gennemsnitlige turismeandel for Sønderjylland. Haderslevs turismeandel af det samlede udbud ligger derimod på line med Regionen Syddanmarks generelt. 4

8 Tabel 1.1 Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmark, 2010 Kommerciel overnatning Turismeforbruget Ikke kommerciel overnatning og endagsturisme I alt Samlet udbud mio. kr. Turismeandel af samlet udbud Danmark ,6 Region Syddanmark ,7 Sønderjylland ,9 Vejle ,1 Varde ,1 Odense ,1 Kolding ,7 Sønderborg ,9 Tønder ,9 Billund ,9 Esbjerg ,6 Middelfart ,9 Fredericia ,2 Haderslev ,7 Aabenraa ,4 Nyborg ,7 Svendborg ,7 Langeland ,8 Fanø ,5 Faaborg Midtfyn ,1 Assens ,2 Nordfyns ,4 Kerteminde ,9 Vejen ,4 Ærø ,6 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. 1.2 Turismen øget økonomisk betydning trods fald i turismeforbruget I de fire sønderjyske kommuner tilsammen var turismeforbruget i 2010 i alt 3,3 mia. kr. i løbende priser, svarende til over en femtedel af turismeforbruget i Region Syddanmark. Fra 2008 til 2009 faldt turismeforbruget med 2,2 til et niveau som også gjorde sig gældende i Den finansielle krise ser ud til at have haft en medvirkende betydning, hvilket afspejles i tilbageholdenhed blandt forbrugere og turister i perioden 2008 til 2010 på de kommercielle overnatningsformer (f.eks. på lejede feriehuse, campingpladser og hoteller). Forbruget på de ikke kommercielle overnatningsformer (f.eks. eget eller lånte feriehuse) har ikke været berørt i samme omfang i perioden. Fra 2008 til 2009 faldt områdets samlede udbud af varer og tjenesteydelser en del. Faldet i turismeforbruget var relativt set ikke påvirket i ligeså høj grad, hvilket vil sige, at turismeerhvervet har vundet terræn i forhold til Sønderjyllands øvrige erhverv. Fra 2009 til 5

9 2010 faldt andelen af det samlede udbud dog fra 2 til 1,9, samtidig med at det samlede udbud steg til godt 175 mia. kr. Tabel 1.2 Udvikling i turismeforbrug og turismeandel for Sønderjyllands kommuner i alt Udvikling mio. Kommercielle overnatninger ,1 Ikke kommerciel overnatning og endagsrejsende ,4 Turismeforbrug i alt ,2 Samlet udbud ,2 Turismeandel af samlet udbud 1,8 2,0 1,9 5,4 Bilag 1A underbygger billedet af turismeforbruget med tabeller for hver enkelt kommune, der generelt viser et fald i forbruget på de kommercielle overnatningsformer og det samlede udbud samt en stigende turismeandel af det samlede udbud. 1.3 Danske og tyske gæster bidrager med 90 til turismeforbruget Turismen i Sønderjylland afhænger i højere grad af udenlandske gæster og i mindre grad af danske sammenlignet med både Danmark som helhed og særligt Region Syddanmark. Fordelingen er således næsten med en svag overvægt af udlændinge. At kommunerne grænser op mod Tyskland viser sig tydeligt, idet tyskerne lægger 41 af det samlede turismeforbrug eller knap 1,4 mia. kr. i Sønderjylland. Dermed betyder tyskerne relativt meget mere for området sammenlignet med både regionen (tysk andel af turismeforbrug: 19 ) og landet (12 ). Sammen med danskerne selv dækker tyskerne 90 af omsætningen. Norge er næst største udenlandske marked med en andel på 4 eller 139 mio. kr., hvilket er på niveau med regionen og 3 point under landsfordelingen. Tabel 1.3 Turismeforbrug fordelt på markeder, 2010 Fordeling af områdets Turismeforbrug turismeforbrug Fordeling af regionens turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug Mio. kr. I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Norge Holland Sverige Storbritannien Frankrig Øvrige lande Pct. 6

10 Øvrige udenlandske markeder er for Sønderjylland ikke nær så vigtige med årlige turismeforbrug på under 50 mio. kr. Bilag 1B udspecificerer områdets turismeforbrug på alle nationaliteter efter forretnings/ferierejser og på hver af de fire kommuner. Tabel 1.4 viser udviklingen i procent per år i perioden for hver nationalitet i området, regionen og hele Danmark. Heraf fremgår det, at Sønderjyllands kommuner både har mistet danske og især udenlandske turister med årlige fald på hhv. 0,9 og 1,3 Samlet set er dette et fald på 1,1 p.a. For de udenlandske gæster er dette et større fald end i regionen og i landet, som faktisk oplevede fremgang på 0,7 p.a. Forbruget fra samtlige af de vigtigste udenlandske markeder faldt, heraf især fra svenske turister. Faldet i danske gæster har derimod været på niveau med landsgennemsnittet og mindre end Region Syddanmarks. Tabel 1.4 Gennemsnitlig årlig udvikling i turismeforbrug pr. nationalitet, Sønderjylland Region Syddanmark Danmark Pct. p.a. I alt 1,1 1,0 0,3 Danmark 0,9 1,2 0,9 Udlandet i alt 1,3 0,6 0,7 Tyskland 0,2 1,1 0,2 Norge 2,4 1,1 0,8 Holland 4,6 2,5 1,2 Sverige 9,0 5,5 0,7 Storbritannien 4,6 2,5 1,2 Frankrig 5,5 0,7 7,5 Øvrige lande 8,6 1,7 2,2 Tabel 1.5 viser yderligere, kommunevis, hvordan turismeforbruget udviklede sig på de tre største markeder Udviklingen i Sønderborg Kommune vægter tungest, når der kigges på udviklingen i Sønderjylland, da forbruget i Sønderborg er størst. Tabel 1.5 Udvikling i turismeforbrug pr. nationalitet, Udvikling Tønder mio. kr. p.a. Danmark ,0 Tyskland ,1 Norge ,7 Haderslev Danmark ,1 Tyskland ,1 Norge ,1 Aabenraa Danmark ,6 Tyskland ,2 Norge ,7 Sønderborg Danmark ,7 Tyskland ,8 Norge ,6 7

11 1.4 Ferieturisme vigtigere end forretningsturisme Af tabel 1.6 ses, at langt størstedelen af turismen i Sønderjylland skyldes ferierejser. I 2010 var turismeforbruget således mio. kr., svarende til 82 De resterende 18 kan tilskrives forretningsrejsende. Ferieturismens andel er altså steget i forhold til 2008, men faldet i forhold til 2009, hvor den udgjorde 84 Det er primært danskerne selv, der bruger penge i forbindelse med forretningsrejser med en andel på 93 eller 551 mio. kr. i Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer dette lidt. Til gengæld lægger udenlandske feriegæster med mio. kr. eller 61 af al ferieturismeforbrug noget mere end danskerne. Tabel 1.6 Udvikling i turismeforbrug fordelt på formål og Danmark/udland I alt Forretningsrejser Ferierejser mio.kr. I alt Danmark Udland Bilag 1C specificerer yderligere turismeforbruget pr. år på hhv. danske og udenlandske gæster med hhv. ferie eller forretning som formål. 1.5 Endagsturister på ferie bag størstedelen af forbruget Turismeforbruget i de fire kommuner adskiller sig betydeligt fra resten af regionen og resten af landet ved at være domineret af endagsturister på ferie. Tabel 1.7 fordeler forbruget i området ud på overnatningsformer i henhold til, hvilken overnatningsform, turisterne benytter. Samme nøgletal for hver af de fire kommuner kan ses i bilag 1D. Af det samlede forbrug i området kommer over en fjerdedel fra endagsturister på ferie. Til sammenligning udgør denne gruppe kun 13 af turismeforbruget i hele Danmark og 8 i Region Syddanmark. Også lejede feriehuse er populære i Sønderjylland og med 16 af forbruget betyder udlejning af feriehuse mere i Sønderjylland sammenlignet med hele landet og regionen. Ellers må det siges, at området er kendetegnet af ferieturisme, idet hotel forretning og endagsturister forretning ligger hhv og 6 8 point under regionsog landsniveauet. Det er også særligt for Sønderjylland, at de ikke kommercielle overnatningsformer dominerer. Dette er særlig udtalt i Haderslev og Aabenraa Kommuner, hvor den ikke kommercielle turisme står for 63 af turismeforbruget. Dette kan især tilskrives endagsturister på ferie og familie/vennebesøg (bilag 1D). I Tønder Kommune ligner fordelingen mere regionens fordeling med 58 kommercielle overnatninger, hvilket bl.a. skyldes en stor andel af lejede feriehuse på 34 8

12 Tabel 1.7 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer i Sønderjylland, 2010 Turismeforbrug Fordeling for Sønderjylland Fordeling for regionen mio. kr. Fordeling for hele landet I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Feriecentre Festival Lystbåde Bondegårde Krydstogt Ikke kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister ferie Endagsturister forretning Udviklingen i turismeforbruget for de netop beskrevne overnatningsformer ses af tabel 1.8, som sammenligner udviklingen i de fire kommuner med resten af regionen og hele Danmark. Bemærk, at udviklingen er vist som årlig gennemsnitlig procentudvikling i den toårige periode altså den samlede udvikling i området siden Tabellen viser, at området netop har oplevet tilbagegang for stort set alle kommercielle overnatningsformer, mens ikke kommercielle har oplevet en beskeden fremgang på 0,2 p.a. Kommercielt har Sønderjylland altså klaret sig mindre godt end regionen og Danmark, og ikke kommercielt bedre. Dette skyldes især tilbagegange for lejet feriehus, hotel forretning og camping, som vejer tungest. Selvom feriecentre kun udgør 2 af omsætningen, bemærkes en tilbagegang på 7,1 per år på trods af, at regionen her har oplevet kraftig vækst med 21,5 per år. Den negative udvikling i forretningshotelovernatninger ( 2,8 p.a.) og endagsturister med forretningsformål ( 2,7 p.a.), må betegnes som en naturlig konsekvens af lavkonjunkturen i år Ellers spores positive tendenser inden for ferierende endagsturister (0,9 p.a.) og familie/venner (0,4 p.a.), som også lægger en del penge i det sønderjyske område. 9

13 Tabel 1.8 Gennemsnitlig årlig udvikling i turismeforbrug pr overnatningsform, Sønderjylland Region Syddanmark Danmark Pct. p.a. I alt 1,1 1,0 0,3 Kommercielle 2,6 0,9 0,1 Hotel ferie 2,2 2,2 6,8 Hotel forretning 2,8 2,3 2,0 Camping 1,3 0,5 1,4 Vandrerhjem 5,6 5,6 4,0 Lejet feriehus 2,6 3,2 1,6 Feriecentre 7,1 21,5 0,0 Festival 0,1 0,3 0,1 Lystbåde 5,1 4,2 5,4 Bondegårde 0,0 1,6 1,6 Krydstogt 33,3 Ikke kommercielle 0,2 1,1 0,4 Eget feriehus 0,1 0,3 0,3 Lånt sommerhus 0,0 0,5 0,5 Familie/venner 0,4 0,5 0,6 Endagsturister ferie 0,9 0,7 0,5 Endagsturister forretning 2,7 3,7 3,0 Note: Udvikling i forbrug over årene fra ikke kommercielle overnatningsformer er generelt behæftet med større usikkerhed. Tabet af turismeomsætning afspejler sig også på kommuneniveau, jf. tabel 1.9, som specificerer udviklingen i de største, kommercielle overnatningsformer. Dog er der stadig positive tendenser at spore. F.eks. har Haderslev oplevet en stor stigning inden for hotel forretning på 7,5 p.a., mens campister har brugt for 3,1 p.a. mere i Aabenraa og 2,5 p.a. mere i Sønderborg. Tabel 1.9 Udviklingen i de største, kommercielle overnatningsformer, Udvikling Tønder mio. kr. p.a. Lejet feriehus ,9 Camping ,9 Hotel forretning ,1 Haderslev Camping ,6 Hotel forretning ,5 Lejet feriehus ,2 Aabenraa Hotel forretning ,3 Camping ,1 Hotel ferie ,6 Sønderborg Hotel forretning ,2 Lejet feriehus ,7 Camping ,5 10

14 1.6 Detailhandel og rene turismeprodukter fyldes meget i turismeomsætningen En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. I Sønderjyllands fire kommuner viser analysen, jf. tabel 1.10, at to femtedele af forbruget går til de såkaldte turismeprodukter, to femtedele til detailhandel og en femtedel til andre produkter. Koncentrationen af forbruget på turismeprodukter er noget lavere i de fire kommuner end i resten af landet, hvor 56 af forbruget går til turistprodukter. Til gengæld ligger detailhandel og andre produkter hhv. 9 og 4 point højere. I området er det især de danske gæster, der har et højt forbrug af turismeprodukterne, primært kategoriseret ved overnatning (23 ) og transport (17 ). Dette skyldes bl.a. danske erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. De udenlandske turister har en helt anden sammensætning af forbrug. En langt større andel af forbruget går således til detailhandlen. Desuden lægger de udenlandske turister flere penge på restauranter (12 ) end danskerne gør (8 ). Tabel 1.10 Turismeforbruget fordelt på produkter, Sønderjylland, Danskere Udlændinge mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Bilag 1E viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter. 11

15 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i Sønderjyllands fire kommuner. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Værditilvæksten højere end regions og landsgennemsnittet En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). I de fire Sønderjyske kommuner udgør den turismeskabte værditilvækst 2,5 mia. kr. inklusiv afledte effekter. Dette svarer til en andel på 4,3 af områdets samlede værditilvækst, hvilket er hhv. 0,4 og 0,7 point over regions og landsgennemsnittet. I forhold til Region Syddanmark er dette over en femtedel af den turismeskabte værditilvækst. Gennemsnittet for Sønderjylland bliver trukket op af Tønder Kommune, der har en andel på 7,6 hvilket i øvrigt er Region Syddanmarks sjettestørste efter bl.a. øerne Fanø og Langeland, der topper listen. Det skal dog nævnes, at Tønder med 9,6 mia. kr. er den af områdets fire kommuner med lavest samlet værditilvækst. I Aabenraa skaber turismen til gengæld blot 2,9 af den samlede værditilvækst. Dette er den tredje laveste andel i regionen efter storbyerne Esbjerg og Odense. Dermed er turismen i Aabenraa altså ikke lige så vigtig som andre brancher i kommunen set i forhold til områdets øvrige kommuner. Kommunerne Haderslev og Sønderborg er mere typiske for regionen mht. turismeandelen af den samlede værditilvækst begge med en andel på 4,1. 12

16 Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2010 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,6 Region Syddanmark ,0 Sønderjylland ,3 Varde ,9 Vejle ,2 Odense ,0 Kolding ,4 Sønderborg ,1 Tønder ,6 Billund ,7 Middelfart ,8 Esbjerg ,7 Haderslev ,1 Fredericia ,1 Aabenraa ,9 Svendborg ,9 Nyborg ,4 Langeland ,3 Faaborg Midtfyn ,0 Fanø ,7 Assens ,3 Nordfyns ,5 Kerteminde ,3 Ærø ,8 Vejen ,5 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af Sønderjyllands samlede turismeafledte værditilvækst på 2,5 mia. kr. stammer 733 mio. kr. (30 ) fra turismeerhvervene. Dette er en lidt mindre andel (6 7 point) end regionen som helhed og Danmark som helhed. Blandt turismeerhvervene i Sønderjylland stammer 11 fra serviceydelser knyttet til selve rejsen, mens kun 6 stammer fra overnatningsstederne. Således er overnatningsstedernes bidrag til værditilvæksten noget lavere end i regionen generelt og også lavere end landsgennemsnittet, mens rejseserviceerhvervet er nogenlunde på niveau. Detailhandlen bidrager med hele 25 af den samlede værditilvækst i kommunen, hvilket er 3 4 point højere end den tilsvarende andel i regionen og Danmark. Det skal dog nævnes, at den største gruppe med 46 er andre brancher, der dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. maskin og biludlejning, boligbenyttelse og ejendomsmæglere og private servicer. 13

17 Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Sønderjylland, 2010 Fordeling for Turismeafledt værditilvækst Sønderjylland Region Syddanmark Danmark mio. kr. Alle brancher Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Forlystelsesparker, museer mv Detailhandel Andre brancher Bilag 2A viser værditilvæksten fordelt på produkter for de fire kommuner separat. Her ses det bl.a., at der skabes relativt mest værditilvækst i turismeerhvervene i Aabenraa med 32 og mindst i Tønder med 27 af den samlede turismeskabte værditilvækst. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i området. Her viser analysen, at effekten af en million kr. i turismeforbrug er anledning til kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i området er således 0,727, hvilket er helt på niveau med landsgennemsnittet (0,72). 2.3 Turisme skaber job Sønderjylland Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber i de fire sønderjyske kommuner gennem direkte og afledte effekter årsværk, hvilket er godt en femtedel af Region Syddanmarks turismeskabte årsværk. I Sønderjylland var der i fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne i kommunen skabte 5,1 af kommunernes samlede beskæftigelse. Dette er højere end regionssnittet på 4,5 og landsgennemsnittet på 4,1 Igen er Tønder den kommune, der er mest afhængig af turismens effekter, idet 8,4 af alle job (årsværk) i kommunen er skabt af turismen. Af de fire kommuner er Aabenraa mindst afhængig af turismens jobskabelse kun 3,7 af alle årsværk i kommunen er turismeskabte. Det bemærkes, at kommunerne Fanø (46,6 ) og Langeland (14,3 ) er særligt afhængige af turismens jobskabelse, mens Vejen (1,5 ) og Esbjerg (2 ) er meget lidt afhængige. 14

18 Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2010 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune () Danmark ,1 Region Syddanmark ,5 Sønderjylland ,1 Vejle ,0 Odense ,5 Varde ,1 Kolding ,8 Billund ,1 Sønderborg ,9 Tønder ,4 Middelfart ,0 Fredericia ,5 Esbjerg ,0 Haderslev ,4 Svendborg ,3 Nyborg ,9 Aabenraa ,7 Langeland ,3 Faaborg Midtfyn ,3 Assens ,8 Fanø ,6 Nordfyns ,7 Kerteminde ,0 Ærø ,5 Vejen ,5 Det er primært i turismebrancherne de turismeafledte job skabes. Således skabtes i årsværk svarende til 41 af de turismeskabte job i de fire kommuner i turismeerhvervene. Også detailhandlen har en stor andel med job eller 32 Sammenlignes disse andele med de tilsvarende andele for hele Region Syddanmark og hele landet, når man igen til konklusionen, at turismen betyder relativt mere for detailhandel og andre brancher i Sønderjylland, men relativt mindre for turismeerhvervene, særligt overnatningsstederne. Inden for turismeerhvervet skabes mest beskæftigelse på overnatningssteder (13 ), restauranter og værtshuse (12 ) samt rejseservice (11 ). Turismen skaber dog relativ få årsværk på selve sammenholdt med resten af Danmark og Region Syddanmark, mens rejseservice skabte flere i forhold til Danmark. Overordnet set ligner beskæftigelsesbilledet derfor ikke overraskende billedet for værditilvæksten. Turismen skaber derudover godt årsværk i andre brancher i Sønderjyllands fire kommuner inklusiv afledte effekter. 15

19 Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Sønderjylland, 2010 Fordeling for Turismeafledt beskæftigelse Sønderjylland Region Syddanmark Danmark årsværk Alle brancher Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Forlystelsesparker, museer mv Detailhandel Andre brancher Beskæftigelses multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. For de fire kommuner var denne multiplikator 1,5 i For hver million kr., der bliver brugt af turister i området, vil der således være skabt halvanden arbejdspladser, når de afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er således lidt mere beskæftigelsesintensiv i området end i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,45 job af en million kr. i turismeforbrug. Dette skyldes muligvis, at de turismebeskæftigede i de fire kommuner, i højere grad end i Danmark i øvrigt bor og forbruger indenfor området. Bilag 2B viser yderligere beskæftigelseseffekterne afledt af turisme pr. sønderjysk kommune. 2.4 Skatteindtægter for 1,7 mia. kr. Dansk turisme skaber offentlige indtægter i Sønderjyllands kommuner på 1,7 mia. kr. Heraf går godt 1 mia. kr. eller 62 til vareskatter, herunder især moms med 718 mio. kr. Personskatterne beløber sig til 599 mio. kr., hvoraf halvdelen går til kommuneskatter. Personskatter afledt af turismen udgør en lidt mindre andel af de samlede turismeafledte skatteindtægter sammenholdt med regionen og landet som helhed. Vareskatterne udgør omvendt en større andel, hvilket skal ses i sammenhæng med den forholdsvis store turismeafledte detailhandel i de fire kommuner. Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i de fire kommuner, 2010 Turismeafledte Fordeling for skatter og afgifter Sønderjylland Regionen Danmark mio. kr. I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter Statsskatter Vareskatter Vareafgifter Moms Selskabsskatter : Sundhedsbidrag. 2: I gennemsnit tilfalder ca. 13 af selskabsskatterne kommunerne. 16

20 Af tabel 2.6 fremgår det, at turismen skaber 6,3 af Sønderjyllands samlede skatteprovenu, hvilket er 1,2 1,3 point over niveauet i Region Syddanmark og landsgennemsnittet. Også Sønderjyllands vareskatters andel på 10,4 er højere end både regions og landsgennemsnittet, der begge ligger på 7,9, hvilket igen skal ses i sammenhæng med detailhandlen. Multiplikatoren for effekten af en mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,5. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Sønderjylland således, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på en halv mio. kr. Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Sønderjylland, 2010 Turismeafledte skatter og afgifter Andel af alle skatter og afgifter for Region Sønderjylland Syddanmark Danmark mio. kr. I alt ,3 5,1 5,0 Personskatter 599 3,9 3,5 3,3 Kommuneskatter 306 4,1 3,7 3,5 Kirkeskatter 11 3,9 3,7 3,5 Regionsskatter ,1 3,7 3,6 Statsskatter 183 3,5 3,1 2,8 Vareskatter ,4 7,9 7,9 Vareafgifter 315 9,9 5,6 5,7 Moms ,6 9,0 9,0 Selskabsskatter ,1 3,2 3,7 1: Sundhedsbidrag 2: I gennemsnit tilfalder ca. 13 af selskabsskatterne kommunerne. Bilag 2C udspecificerer skatteindtægterne for hver af de fire kommuner. 17

21 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 viser kapaciteten, udviklingen i overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i de fire sønderjyske kommuner jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og detaljeringsgraden er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Kapitlet vedrører år 2011 samt hvor det har været muligt udviklingen indtil år Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse. 3.1 Lille stigning i overnatningskapaciteten Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, og det er i dette lys nedenstående skal ses. Campingpladser er klart overnatningsformen med størst kapacitet i området. I 2011 var der ifølge Danmarks Statistik således sengepladser i de fire kommuner. Dette er en stigning på 1,2 siden I området er der lidt flere sengepladser på feriecentre (3.512) end der er på lystbådehavnepladser (3.270). Feriecentre har oplevet en tilbagegang siden 2006 på 7,7, mens antallet af pladser i lystbådehavne er steget med 3,3 siden Hotelsengepladser udgør 2.056, hvilket er 8,9 flere end Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Sønderjylland Antal senge Camping Feriecenter Lystbådehavne (pladser) Hotel Vandrerhjem 930 Antal indberettede virksomheder* Camping Hotel Vandrerhjem Feriecenter Lystbådehavne (pladser) : Opgjort pr. juni. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Tønder og Sønderborg største sommerhusområder En anden vigtig del af overnatningskapaciteten er områdets sommerhuse. I tabel 3.2 er det beregnet, hvor mange af områdets sommerhuse og de godt potentielle udlejningsuger, der faktisk blev udlejet kommercielt i Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket giver den samlede kapacitet til rådighed. 18

22 Antallet af sommerhuse stammer fra BBR og medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i kommunen. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunerne. Beregningen viser, at der i 2011 blev udlejet godt husuger i Sønderjylland eller 16,5 af den potentielle kapacitet i området. Især i Tønder (31,5 ) og Sønderborg (13,2 ) er udlejningsprocenten høj. Med hhv og findes i disse to kommuner også flere sommerhuse end i Haderslev og Aabenraa. Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, 2011 I alt Tønder Haderslev Aabenraa Sønderborg Sommerhuse, antal Udlejede husuger Udlejningsuger til rådighed Kommerciel udlejnings 16,5% 31,5% 6,8% 5,7% 13,2% 1: BBR. 2: Danmarks Statistiks feriehusudlejningsstatistik. Eksklusiv feriehuse udlejet under feriecenterlignende forhold. 3: Et feriehus kan udlejes 39 uger/årligt. Kilde: Danmarks Statistik. Udover den kommercielle sommerhusudlejning vil der naturligvis være en belægning af sommerhusene i form af eget og lånt sommerhus. 3.3 Flest overnatninger på hotel og camping I 2011 blev der foretaget knap 3,4 mio. kommercielle overnatninger i Sønderjyllands kommuner. Overnatninger i lejet feriehus og på campingpladser dominerer. I 2011 blev der således foretaget knap 1,4 mio. overnatninger i lejet feriehus og 1,3 mio. på campingpladser, hvilket svarer til hhv. 41 og 38 af områdets kommercielle overnatninger. Herefter følger hoteller, som bidrog med godt overnatninger eller 8 af de kommercielle overnatninger. Bemærk dog, at dette tal også indeholder forretningsovernatninger. Ser man kun på ferieturisme er feriecentre lagt sammen med vandrerhjem større end hotellerne. Set relativt foretages mange overnatninger i Tønder i lejet feriehus, mens Haderslev og Aabenraa mere er kendetegnet af campinggæster. Sønderborg skiller sig ud ved at have en fordeling med mange hotelgæster, gæster i feriecentre og i lystbådehavne. Da Sønderjyllands gæster som nævnt typisk overnatter i feriehuse eller på camping, og i mindre omfang på hoteller, forklarer dette fordelingen med et relativt højt detailforbrug. 19

23 Tabel 3.3 Overnatninger fordelt på overnatningsformer i Sønderjylland, 2011 I alt Tønder Haderslev Aabenraa Sønderborg Alle former Lejet feriehus Camping Hotel ferie forretning Feriecentre + Vandrerhjem Feriecentre Lystbådehavne Vandrerhjem + Lystbådehavne Note: Nogle af overnatningsformerne er lagt sammen som følge af regler for diskretionering. Kilde: Danmarks Statistik. Gæsterne i de nævnte overnatningsformer har et meget forskelligt forbrug, idet forretningsgæster f.eks. typisk bruger mange flere penge pr. døgn end andre gæster. Derfor forskydes betydningen mellem overnatningsformerne, når de måles på forbrug, jf. kapitel 1. Antallet af registrerede overnatninger ligger i 2011 fortsat under niveauet i Eksklusiv feriehusovernatninger var der i 2011 ca færre registrerede overnatninger. I 2011 voksede antallet af overnatninger med 0,6 i forhold til 2010, hvilket skyldes vækst i både Aabenraa, Haderslev og Sønderborg. Tønder lå 0,1 under, dvs. næsten på samme niveau. Tabel 3.4 Udvikling i antal overnatninger i Sønderjylland (ekslusiv feriehuse) Udvikling I alt ,6% Tønder ,1% Haderslev ,7% Aabenraa ,9% Sønderborg ,6% Eksklusiv feriehuse, da overnatningstallene på kommuneniveau over årene er noget usikre. Kilde: Danmarks Statistik. Også målt på overnattende gæster er danskerne den største turistgruppe i de fire kommuner. Således udgjorde danskerne to tredjedele af overnatningerne svarende til godt 1,3 mio. overnatninger i Det er især Aabenraa og Haderslev, der er afhængige af danske overnatninger, mens omkring 40 er udlændinge i Sønderborg og Tønder. Ikke overraskende er de tyske gæster stærkest repræsenteret i Sønderjylland og stod for 80 af de udenlandske overnatninger i Hollændere, der jo heller ikke har så langt at rejse for at komme til Sønderjylland, er den næstvigtigste udenlandske nationalitet i de fire kommuner med 7 efterfulgt af nordmænd og svenskere. Det skal dog nævnes, at Sønderjylland har oplevet en tilbagegang af udenlandske gæster på 4,7 fra 2010 til 2011 trukket af netop tyskere og hollændere. Til gengæld er antallet af svenske og norske overnatninger steget hhv. 10,9 og 0,7, mens der også har været en øget tilstrømning fra andre lande på hele 21,5 dog fra et lavt udgangspunkt. 20

24 Tabel 3.5 Registrerede overnatninger fordelt på nationalitet, Sønderjylland, (ekslusiv feriehuse) Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa I alt Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa I alt Udvikling , Sønderjylland Udvikling , Region Syddanmark Udvikling , Danmark overnatninger I alt ,7 0,0 3,4 Danmark ,6 0,3 2,2 Udlandet ,7 0,7 4,7 Tyskland ,2 4,4 2,7 Holland ,2 10,1 9,8 Norge ,7 1,2 6,1 Sverige ,9 18,2 12,6 Andre lande ,5 17,1 12,8 Note: Omfatter overnatninger i hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne. Kilde: Danmarks Statistik. 3.4 Turismesæsonen Turismen er sæsonbetonet i de fire kommuner. Til sammen foretages 57 af overnatningerne i de tre sommermåneder juni, juli og august, men inden for hver overnatningsform er fordelingen over året mere forskellig. Mens camping, lystbådehavne og feriegæster på hotel er stærkt koncentreret om sommermånederne, er forretningsgæster på hotel spredt mere ud over året med højsæson i marts, juni og september. En del foretrækker feriecentre i sensommeren/efteråret, mens man kan tale om skuldersæson for vandrerhjem i maj og august. Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Sønderjylland, 2011 Camping Hotel Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Vandrerhjem Lystbådehavne Alle jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 21

25 Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Sønderjyllands fire kommuner. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunen, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2010 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2010 (VisitDenmark, 2012) Turismesatellitregnskabet Det specielle ved et satellitregnskab er, at det opgør omsætningen set fra efterspørgselssiden, altså med udgangspunkt i køberne af produktet. Efterspørgselssiden er turister, som lever op til definitionen af turisme jf. ovenfor. Med udgangspunkt i viden om antallet af turister både overnattende og endagsbesøgende og viden om turisternes daglige forbrug under opholdet, estimeres et samlet forbrug for forskellige områder og brancher. Ideen med turismesatellitregnskabet er imidlertid at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Etableringen af et turismesatellitregnskab sker med udgangspunkt i et kludetæppe af datakilder for netop at få hele turismen belyst, og til grund for alle oplysningerne er foregået et større analysearbejde for at opregne evt. ældre opgørelser til 2010 niveauet i rapporten. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 22