Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark Oktober 2014 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Niclas Jessen Panorama Picnic på kysten, Vadehavet Forfatter: Martin Fonnesbech-Sandberg Analysekonsulent i VisitDenmark mfs@visitdenmark.com VisitDenmark 2014 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. 1

3 Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... 3 TURISMEN I KRONER OG ØRER... 3 ET TURISMESATELLITREGNSKAB... 3 RAPPORTENS DEFINITION AF TURISTER I DANMARK... 3 INGEN STØRRE METODEMÆSSIGE ÆNDRINGER IFT. TSA SAMMENFATNING... 4 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR REGION SYDDANMARK... 4 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR REGION SYDDANMARK UDDYBENDE RESUMÉ... 5 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I REGION SYDDANMARK VARIERENDE FORBRUG I REGIONENS KOMMUNER DANSKE GÆSTER HAR STØRRE TURISMEFORBRUG END UDENLANDSKE I REGION SYDDANMARK FERIETURISME ER LANGT VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME REGION SYDDANMARK ER BÅDE ET SOMMERHUSOMRÅDE OG FORRETNINGSOMRÅDE TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER TURISMEN SKABER MEST VÆRDI I VARDE TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISMEN SKABER JOB I REGION SYDDANMARK TURISMEN SKABER FLEST JOB I TURISMEERHVERVET SKATTEINDTÆGTER FOR 7 MIA. KR TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER I REGION SYDDANMARK HAR LIDT STØRRE BETYDNING END ANDRE STEDER I LANDET KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET LILLE STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN DE SENESTE 5 ÅR REGIONENS SOMMERHUSE FLEST OVERNATNINGER I FERIEHUSE OG PÅ CAMPINGPLADSER DANSKE OG UDENLANDSKE OVERNATNINGER FYLDER NÆSTEN LIGE MEGET FLEST KOMMERCIELLE OVERNATNINGER I VARDE TURISMESÆSONEN KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER DATAKILDER EFTERSPØRGSELSKILDER ÆNDRINGER I METODEN SIDEN BILAG BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, BILAG 2A. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER BILAG 2B. BESKÆFTIGELSE AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER, BILAG 2C. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ KOMMUNER,

4 Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i Region Syddanmark i Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i mange brancher. Herudover perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Endeligt inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2013 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i Region Syddanmark med udgangspunkt i de pr. oktober 2014 mest aktuelle nøgletal. Et turismesatellitregnskab Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab (TSA) for 2012 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark. Regnskabet er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for et turismesatellitregnskab. Det specielle ved et satellitregnskab er, at det opgør omsætningen set fra efterspørgselssiden, altså med udgangspunkt i køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE, beskriver rapporten også de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang. Rapportens definition af turister i Danmark Rapporten følger den officielle, internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Ingen større metodemæssige ændringer ift. TSA 2011 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste destinationsrapport af turismens økonomiske betydning 2011, udgivet i Der har fra 2011 til 2012 ikke været nogen væsentlige metode- eller datamæssige ændringer, men LINE-modellen bliver løbende udviklet, og derfor bør man være varsom med at sammenligne 2011 til 2012 på basis af disse to rapporter. For eksempel fremskrives de tidsrækker i nationalregnskabet, der ikke er nået 'langt nok' i den bagvedliggende LINE-model, og det er klart, at i det omfang disse fremskrivninger ikke rammer præcist, vil det smitte af på de beregnede afledte turisme-effekter. Hensigten med disse rapporter er primært, at de skal fungere, som strukturrapporter, der giver indblik i turismen. Se desuden kapitel 4 om metode og datakilder. 3

5 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Region Syddanmark I Region Syddanmark brugte turisterne i 2012 for i alt 17,7 mia. kr. og foretog over 13,8 mio. kommercielle overnatninger. 1 Turismeforbruget skabte, inklusiv afledte effekter, ca. 9 mia. kr. i værditilvækst 2, 7 mia. kr. i skatteindtægter og godt job i regionen i Herved står turismen bag 3,1 pct. af al værditilvækst, 4,4 pct. af alle job og 4,8 pct. af skatteindtægterne i Region Syddanmark. Turisternes forbrug afleder en række økonomiske effekter og er vigtigt for job- og værdiskabelsen i regionen, ligesom forbruget giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommuner. For hver ekstra million kroners turismeforbrug, der lægges i Region Syddanmark fås en effekt, inklusiv afledte effekter, på ca. 1,4 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. 3 Oversigtstabel 1. Region Syddanmark, 2012 Turismeforbrug i Region Syddanmark, mio. kr Andel af regionens samlede udbud, pct. 1,8 Største markeder, 2012 Danmark Tyskland Norge 602 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2012 Hotel forretning Lejet feriehus Hotel ferie Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i regionen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport tal 2 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Svarer til BNP i basispriser eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 3 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende destinationen til gode f.eks. går nogle af skatteindtægterne til staten. 4

6 Den turismeøkonomiske betydning for Region Syddanmark uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Region Syddanmark og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner denne rapport en profil af turismen i regionen og af betydningen af turismeerhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at: Region Syddanmark med 17,7 mia. kr. svarende til 20 pct. af landets samlede turismeforbrug er landets største turismeregion efter Region Hovedstaden. Størrelsen af turismeforbruget i hver kommune varierer meget. Således bruger turisterne mellem 1,6-2 mia. kr. i Varde, Vejle og Odense, som er regionens største turismekommuner, mens Kerteminde, Ærø og Vejen, hvor der lægges mio. kr., er kommuner med forholdsvis lavt turismeforbrug. Turismen som erhverv fylder lige så meget som andre steder i landet målt på turismeforbrug. Med en andel på 1,8 pct. af Region Syddanmarks samlede udbud af varer og tjenester ligger regionen på samme niveau som hele landet. Størstedelen af turismeforbruget (64 pct.) stammer fra danske turister. Ser man på udenlandske turister, tiltrækker Region Syddanmark, måske ikke overraskende flest tyskere til. De tyske turister står således for 22 pct. af det samlede turismeforbrug i regionen. Norske gæster leverer 3 pct. af turismeforbruget. En stor del af Region Syddanmarks samlede turismeforbrug, svarende til 34 pct., lægges i forbindelse med forretningsturisme, enten som hotelovernatninger eller endagsbesøg. Også forbruget i lejet feriehus fylder med 18 pct. en stor del af regionens samlede turismeforbrug sammenlignet med andre steder i landet. Der er dog stor kommunal variation i, hvilke overnatningsformer størstedelen af turismeforbruget bliver brugt på. I gennemsnit bruges 59 pct. af turismeforbruget i Region Syddanmark på kommercielle overnatningsformer og 41 pct. i forbindelse med ikkekommerciel overnatning eller endagsbesøg. 54 pct. af det samlede turismeforbrug bruges på klassiske turismeprodukter som overnatning, restaurant og lokal transport. 28 pct. bruges på detailhandel som føde- og drikkevarer samt tobak, 18 pct. på andre produkter. Denne fordeling ligner nogenlunde landsfordelingen og giver Region Syddanmark en profil, som værende en destination med forskellige former for turisme. Region Syddanmark havde 13,8 mio. kommercielle overnatninger i 2013, hvilket er 0,7 pct. lavere end antallet i Regionen oplevede sit højeste niveau af overnatninger i 2011 med knap 14,2 mio. Varde, Tønder og Billund er kommunerne med flest overnatninger i regionen med volumen på hhv. 3,3, 1,3 g 1,2 mio. Danskere og tyskere fylder lige meget med knap 7 mio. kommercielle overnatninger hver. 38 pct. af Region Syddanmarks overnatninger kommer fra Tyskland, mens Norge, Sverige og Holland fylder 3 pct. af overnatningerne hver. 5

7 Antallet af danske og udenlandske overnatninger er faldet med hhv og fra 2011 til Den seneste udvikling, , viser 0-vækst i danske overnatninger og en lille tilbagegang i udenlandske. Overnatninger i feriehuse og på camping fylder hhv. 39 og 29 pct. af regionens samlede kommercielle overnatninger. Over de seneste fem år har campingturismen været i tilbagegang, mens overnatninger i feriehuse er steget. Dog er feriehusovernatninger ca under det høje niveau i Vigtigheden af regionens feriehuse understreges af de høje kommercielle udlejningsprocenter i de fleste af områdets kommuner. Således blev 13,4 pct. af Region Syddanmarks feriehuse i 2013 udlejet kommercielt sammenlignet med landsniveauet på 6,1 pct. Sommermånederne er, måske ikke overraskende, turismesæson. Dog spredes en del af overnatningerne også ud over hele året som resultat af bl.a. forretningsturisme. Nedenstående tabel viser, at turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Region Syddanmark, samt giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Inklusiv afledte effekter står turismen i regionen bag job, svarende til 4,4 pct. af den samlede beskæftigelse. Værditilvæksten skabt af turisme beløber sig til 9 mia. kr. svarende til 3,1 pct. af Region Syddanmark totale værditilvækst. Det turismeafledte skatteprovenu på i alt 7 mia. kr. svarer til 4,8 pct. af det samlede offentlige provenu genereret i de 22 kommuner. Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2012 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af Region Syddanmarks samlede værditilvækst, pct. 3,1 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Region Syddanmarks beskæftigede, pct. 4,4 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet provenu i Region Syddanmark, pct. 4,8 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter 6

8 Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Syddanmark I dette kapitel redegøres for turisternes forbrug i Region Syddanmark. På baggrund af Visit- Denmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter samt hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Varierende forbrug i regionens kommuner Turisterne i Region Syddanmarks 22 kommuner havde i 2012 et samlet turismeforbrug på 17,7 mia. kr. Hermed er Region Syddanmark efter Region Hovedstaden den største af landets fem regioner målt på turismeforbrug, hvilket ses af figur 1.1. Region Syddanmarks turismeforbrug svarer til 20 pct. af landets samlede turismeforbrug. Figur 1.1. Turismeforbruget i de danske regioner, mio. kr. Figur 1.2 giver et overblik over Region Syddanmarks kommuners turismeforbrug i forhold til hinanden. Der ses en stor spredning i størrelsen af turismeforbruget mellem regionens kommuner. I Region Syddanmark lægges det største turismeforbrug i Varde, 2 mia. kr., Vejle, 1,7 mia. kr. og Odense, 1,6 mia. kr. Kommuner som Vejen, Ærø og Kerteminde findes i den lave ende af skalaen med turismeforbrug på mellem 118 og 238 mio. kr. 7

9 Figur 1.2. Turismeforbruget i Region Syddanmarks 22 kommuner Tabel 1.1 indeholder turismeforbruget opdelt i kommerciel og ikke-kommerciel turisme for samtlige af Region Syddanmarks kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune. 8

10 Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmark, 2012 Kommerciel overnatning Turismeforbruget Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,8 Region Syddanmark ,8 Varde ,1 Vejle ,1 Odense ,2 Kolding ,7 Sønderborg ,1 Tønder ,8 Billund ,6 Esbjerg ,8 Middelfart ,3 Haderslev ,0 Aabenraa ,3 Fredericia ,1 Svendborg ,7 Nyborg ,0 Langeland ,7 Faaborg-Midtfyn ,3 Fanø ,7 Assens ,3 Nordfyn ,8 Kerteminde ,3 Ærø ,2 Vejen ,4 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. Det fremgår, at turismen overordnet set fylder 1,8 pct. af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i regionen. Turismen som erhverv har hermed samme betydning i Region Syddanmark som den har på landsplan. Der er dog stor forskel på turismens økonomiske betydning kommunerne imellem, hvilket fremgår af figur 1.3. Af regionens 22 kommuner har turismen størst betydning for økonomien på Fanø, Langeland og i Varde, hvor turisternes forbrug fylder hhv. 9,7, 5,7 og 5,1 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenester. Omvendt fylder turismen relativt lidt i forhold til det samlede udbud i bl.a. Vejen, Esbjerg og Fredericia, hvor turismeforbruget kun står for 0,4-1,1 pct. af det samlede udbud i kommunen. 9

11 Odense og Esbjerg har med mia. kr. klart regionens højeste produktion af varer og tjenester. Med andre ord er turismen her mindre vigtig i forhold til andre brancher. Variationen mellem regionens kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Af tabel 1.1 ses det yderligere, at størstedelen af turismeforbruget i Region Syddanmark med 10,5 mia. kr. eller 59 pct. af det samlede turismeforbrug lægges i forbindelse med kommercielle overnatningsformer (f.eks. lejet feriehus, feriecenter og hotel). Dette er en lidt højere andel i forhold til hele landet, hvor 52 pct. lægges i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer. At turismeforbruget i Regionen Syddanmark i høj grad er knyttet til kommercielle overnatningsformer er kendetegnende for de fleste af regionens kommuner særligt fylder kommercielle overnatningsformer meget i kommuner som Billund, Langeland og Varde med pct. af det samlede turismeforbrug. Til gengæld skiller turismeforbruget sig i Aabenraa og Haderslev ud ved, at en overvægt med pct. af det samlede turismeforbrug bruges i forbindelse med de ikke-kommercielle overnatningsformer eller endagsbesøg. Figur 1.3. Turismens andel af det samlede udbud i Region Syddanmarks 22 kommuner 10

12 1.2 Danske gæster har større turismeforbrug end udenlandske i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark er særligt afhængig af danske gæster. Danskerne står med 11,3 mia. kr. eller 64 pct. således for størstedelen af regionens samlede turismeforbrug. Turismeforbruget fra udenlandske gæster fylder næsten 6,4 mia. kr. eller de resterende 36 pct. Denne forholdsvis høje andel af dansk turismeforbrug er højere end for hele landet, hvor danske turister lægger 59 pct. af det samlede turismeforbrug. Dette fremgår af tabel 1.2. Tyske gæster lægger 3,8 mia. kr. eller 22 pct. af regionens samlede turismeforbrug, hvilket er hele 10 pct. point mere end i landet som helhed. Dermed står tyskerne for 59 pct. af det udenlandske turismeforbrug, og er det næststørste marked for Region Syddanmark. Herefter er de næststørste udenlandske markeder Norge med 602 mio. kr. og Sverige med 407 mio. kr. eller hhv. 3 og 2 pct. af det samlede turismeforbrug. Både den norske og den svenske andel af det samlede turismeforbrug i regionen er en del lavere end de tilsvarende andele på landsniveau, hvor nordmændene står for 7 pct. af turismeforbruget og svenskerne 8 pct. Til gengæld er hollandske gæsters betydning i Region Syddanmark med 2 pct. af det samlede turismeforbrug relativt større end for hele landet, hvor hollænderne står for 1 pct. Gæster fra USA og Storbritannien lægger hver 1 pct. af det samlede turismeforbrug i den syddanske region, hvilket er en smule lavere andele end, hvad turister fra disse lande lægger på landsplan (2 pct.). Turister fra øvrige lande lagde 1 mia. kr. svarende til 6 pct. af Region Syddanmarks samlede turismeforbrug. Til sammenligning lagde turister fra andre lande end de angivne i tabel 1.2, på landsplan 9 pct. af det samlede turismeforbrug. Bilag 1A specificerer yderligere turismeforbruget på nationaliteter i de enkelte kommuner. Det ses bl.a., at det danske turismeforbrug er relativt stort i kommuner som Nyborg og Middelfart med andele på hhv. 86 og 85 pct. af det samlede turismeforbrug. I kommunerne tæt ved grænsen, bl.a. Fanø, Varde og Tønder er det derimod det udenlandske, herunder tyske turismeforbrug, der dominerer. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2012 Turismeforbrug Fordeling af Region Syddanmarks turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Norge Sverige Holland USA Storbritannien Øvrige lande

13 1.3 Ferieturisme er langt vigtigere end forretningsturisme Af tabel 1.3 ses danske og udenlandske gæsters turismeforbrug fordelt på ferie- og forretningsturisme. Det ses, at langt størstedelen af turismeforbruget kan tilskrives ferierejser med 11,6 mia. kr. svarende til to tredjedele af det samlede turismeforbrug. De resterende 6,1 mia. kr. eller 34 pct. bruges i forbindelse med forretningsrejser. Inden for forretningsrejser er det danskerne, der med 93 pct. af det samlede turismeforbrug står for størstedelen. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endagsforretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Til gengæld står udenlandske feriegæster med næsten 6 mia. kr. for lidt over halvdelen af det samlede ferieturismeforbrug. Bilag 1B opdeler yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Region Syddanmark er både et sommerhusområde og forretningsområde Turismen i Region Syddanmark er, som nævnt, i forhold til resten af landet særligt kendetegnet ved at være afhængig af turisme inden for de kommercielle overnatningsformer. 59 pct. af turismeforbruget er knyttet til kommercielle overnatningsformer, mens 41 pct. bruges ikkekommercielt. Region Syddanmark er i forhold til resten af landet særlig kendetegnet ved at være afhængig af turisme i lejet feriehus. Således går 3,1 mia. kr. eller 18 pct. af forbruget i regionen til denne overnatningsform, mens 12 pct. af turismeforbruget på landsplan bruges på lejet feriehus. En betydelig andel af turismeforbruget i Region Syddanmark lægges desuden i forbindelse med forretningsturisme, idet knap 3,6 mia. kr. eller 20 pct. af turismeforbruget er knyttet til forretningsgæster på hotel og 2,6 mia. kr. eller 14 pct. bruges på endagsforretningsrejser. I Danmark som helhed er forbruget på hotelovernatninger med forretning som formål på samme niveau, mens en lavere andel med 12 pct. går til endagsforretningsrejser. Omsætningen på hoteller med ferie som formål fylder 8 pct. en 2 pct. lavere andel end for hele landet. Familie/venner er fjerdestørste overnatningsform i regionen med 11 pct. af det samlede turismeforbrug, hvilket er en 2 pct. point lavere andel end, hvad turisterne i hele landet bruger inden for denne kategori. De kommercielle overnatningsformer camping, feriecentre og festival og fylder med hhv. 7, 3 og 2 pct. af det samlede turismeforbrug en smule mere end i landet samlet set. Til gengæld lægges i Region Syddanmark relativt færre penge i forbindelse endagsturisme. Turismeforbrug på endagsrejser med ferie som formål fylder samlet 8 pct. i Region Syddanmark og tilsvarende 13 pct. i hele Danmark. 12

14 Bilag 1C viser turismeforbruget fordelt på overnatningsformer for de enkelte kommuner i regionen. Der ses stor kommunal variation, da forskellige former for turisme kendetegner kommunerne hver især. F.eks. er Langeland, gennem en høj andel af turismeforbruget, afhængige af den årlige festival, mens Esbjerg og Middelfart er meget afhængige af forretningsturisme, Ærø af turisme i lystbådehavne, Varde og Fanø af sommerhusturisme, Billund af områdets feriecentre og Aabenraa af endagsturisme. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2012, Region Syddanmark Turismeforbrug Fordeling for regionen Fordeling for hele landet mio. kr. pct. I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen Turismesatellitregnskabet specificerer yderligere, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. I Region Syddanmark viser opdelingen i tabel 1.5, at forbruget på de turismekarakteristiske produkter med 54 pct. fylder mere end de øvrige kategorier. Forbruget på detailhandlen fylder 28 pct., mens andre produkter fylder de resterende 18 pct. Denne fordeling ligner nogenlunde landsfordelingen, hvor 53 pct. bruges på turismeprodukter 29 pct. på detailhandel og 18 pct. på andre produkter. At turisterne i Region Syddanmark bruger lidt flere penge på turismeprodukterne kan bl.a. hænge sammen med den lidt større andel af forretningsturisme i regionen. Da forretningsgæsterne som oftest bor på hotel, går en langt større andel til selve overnatningen og lokaltransport. 13

15 Det er især de danske gæster, der i Region Syddanmark bruger penge på turismeprodukter som overnatning (26 pct.) og lokal transport (27 pct.). Dette skyldes bl.a. overvægten af danske erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. Sammensætningen i de udenlandske turisters forbrug er lidt anderledes med en lavere andel på turismeprodukter (33 pct.) på trods af en høj andel på restaurant (15 pct.). I forhold til de danske turister i regionen går en lidt større andel af forbruget således til detailhandel (36 pct.) og andre produkter (31 pct.). Sidstnævnte kategori dækker f.eks. over forbruget på kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler, finans og forsikring, energi og vandforsyning samt teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester. Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter og danskere/udlændinge. Turisterne i Esbjerg og Middelfart har bl.a. pga. de mange forretningsrejsende størst forbrug på de klassiske turismeprodukter med andele på pct. I Varde og på Fanø bruges i denne kategori kun pct., men til gengæld meget på detailhandel. Dette hænger sammen med overvægten af turister, der bruger penge i feriehuse. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Region Syddanmark, 2012 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

16 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i Region Syddanmark. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Turismen skaber mest værdi i Varde En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Den turismeskabte værditilvækst i Region Syddanmark udgjorde i mia. kr. inklusiv afledte effekter, hvilket ses af tabel 2.1. Dette svarer til en andel på 3,1 pct. af regionens samlede værditilvækst, idet alle erhvervene i regionen tilsammen skaber værdi for 295 mia. kr. Sammenlignet med landsgennemsnittet er denne turismeandel hermed en anelse højere. Så turismen er, hvad angår værditilvækst, i gennemsnit et vigtigere erhverv i Region Syddanmark end i Danmark generelt. I Varde skaber turismen værdi for næsten 1,2 mia. kr. Hermed har turismen højest værdiskabelse af Region Syddanmarks 22 kommuner. Vejle og Odense er Region Syddanmarks næst største kommuner, hvad angår turismeskabt værditilvækst, idet der skabes hhv. 797 og 772 mio. kr. Omvendt skabes ikke nær så meget værdi af turismen i kommuner som Vejen (57 mio. kr.), Ærø (72 mio. kr.) og Kerteminde (128 mio. kr.). Af Region Syddanmarks kommuner er turismens relative betydning for værdiskabelsen størst for Fanø, Langeland og Varde, da turismen skaber hhv. 41,7, 15,5 og 10,6 pct. af den samlede værditilvækst i kommunerne. Til gengæld ligger kommuner som Vejen (0,6 pct.), Esbjerg (1,3 pct.) og Odense (1,6 pct.) under Region Syddanmarks og Danmarks generelle gennemsnit. Med andre ord er disse kommuner altså ikke lige så afhængige af turismen i værdiskabelsen. 15

17 Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2012 Turismeskabt værditilvækst Samlet værditilvækst i kommunen mio. kr. Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,9 Region Syddanmark ,1 pct. Varde ,6 Vejle ,9 Odense ,6 Sønderborg ,6 Tønder ,2 Kolding ,7 Billund ,7 Esbjerg ,3 Middelfart ,8 Haderslev ,3 Aabenraa ,0 Langeland ,5 Svendborg ,6 Fredericia ,0 Nyborg ,2 Fanø ,7 Faaborg-Midtfyn ,2 Assens ,1 Nordfyn ,6 Kerteminde ,2 Ærø ,0 Vejen ,6 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. Figur 2.1 illustrerer tabel 2.1 og dermed sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet. 16

18 Figur 2.1 Værditilvækst skabt af turisme i Region Syddanmark, Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene som konsekvens af de indirekte og inducerede effekter. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af Region Syddanmarks samlede turismeafledte værditilvækst på 9 mia. kr. havner 28 pct. eller 2,5 mia. kr. i turismeerhvervene. Dette er 1 pct. point lavere end landsniveauet. Inden for turismeerhvervene stammer 11 pct. af regionens turismeafledte værditilvækst fra overnatningsstederne, hvilket er 1 pct. point over hele landets andel. Dette skal ses i forhold til den i regionen relativt høje andel af omsætning på forretningsturisme. Til gengæld stammer 7 pct. fra restauranter og værtshuse, hvilket er 2 pct. point under landsniveauet. Transportvirksomheder bidrager med 5 pct., mens kultur, forlystelser og sport bidrager med 4 pct. inden for den samlede turismeskabte værditilvækst. Disse andele er nogenlunde på samme niveau som i hele landet. 18 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Region Syddanmark kan tilskrives detailhandlen, hvilket er 1 pct. point lavere end i Danmark samlet set. Igen kan dette kædes til den relativt høje omsætning af forretningsgæster. Den største kategori andre brancher ligger med en andel af den turismeskabte værditilvækst på 54 pct. 2 pct. point over fordelingen på landsplan. Kategorien dækker over en bred vifte af 17

19 erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje 4 (18 pct.), erhvervsservice 5 (8 pct.) og andre herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Region Syddanmark, 2012 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Region Syddanmark Fordeling for Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i regionen. Her viser analysen, at effekten af 1 million kr. i turismeforbrug er anledning til ca kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i regionen samlet er således 0,51, hvilket er det samme som landsgennemsnittet. Bilag 2A specificerer yderligere den turismeafledte værditilvækst fordelt på brancher for regionens kommuner enkeltvis. Det ses bl.a., at turismen med 39 pct. skaber særlig meget værdi inden for turismeerhvervet i Esbjerg og Nyborg. Til gengæld er detailhandlen med pct. særlig afhængig af den turismeskabte værditilvækst i kommuner som Haderslev og Tønder. pct. 4 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i turismeerhvervet. 5 Dækker bl.a. over udlejning af biler. 18

20 2.3 Turismen skaber job i Region Syddanmark Turisternes forbrug skaber desuden en mængde arbejdspladser her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber i hele regionen gennem direkte og afledte effekter årsværk, hvilket er en femtedel af hele landets turismeskabte årsværk. Der var i Region Syddanmark i 2012 omkring fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne skabte 4,4 pct. af regionens samlede beskæftigelse. Dette er på niveau med landsgennemsnittet, som også var på 4,4 pct. Fanø, Langeland og Nyborg er, relativt set, mest afhængige af turismens effekter i regionen, idet hhv. 33,2, 12,3 og 9 pct. af alle job (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Vejen, Aabenraa og Faaborg-Midtfyn er mindre afhængige af turismens jobskabelse, da hhv. 0,8, 2,8 og 3 pct. af alle årsværk i kommunerne er turismeskabte. Kigges på antallet af turismeskabte job kommer Odense, Vejle og Kolding de største kommuner i regionen, idet der hhv. skabes , og job. I den anden ende af skalaen findes kommunerne Ærø, Vejen og Kerteminde med turismeskabte fuldtidsstillinger i Sammenlignet med mere produktionstunge erhverv, kan det siges, at turismen betyder relativt mere for beskæftigelsen end den gør for værditilvæksten, netop fordi turismebranchen er et serviceerhverv. 19

21 Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2012 Turismeskabte årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen årsværk Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,4 Region Syddanmark ,4 pct. Odense ,1 Vejle ,9 Kolding ,1 Varde ,6 Sønderborg ,7 Tønder ,4 Middelfart ,3 Billund ,5 Esbjerg ,4 Fredericia ,7 Nyborg ,0 Svendborg ,9 Haderslev ,9 Aabenraa ,8 Langeland ,3 Assens ,7 Faaborg-Midtfyn ,0 Fanø ,2 Nordfyn ,7 Kerteminde ,3 Vejen ,8 Ærø ,1 20

22 2.4 Turismen skaber flest job i turismeerhvervet I Region Syddanmark skaber turismen med årsværk eller en andel på 42 pct. flest job inden for turismeerhvervet. Denne andel er næsten på niveau med hele landets på 41 pct. Med årsværk eller 20 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse er det især på overnatningssteder, der skabes beskæftigelse i Region Syddanmark. Turismens jobskabelse er her således relativt højere end, hvad den er for Danmark (16 pct.). Til gengæld skabes i regionen med 14 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse relativt færre job inden for restauranter og værtshuse i forhold til hele landet (16 pct.). Inden for detailhandel skabes med 22 pct. af den turismeskabte beskæftigelse, relativt set, en smule færre job sammenholdt med hele landet (23 pct.). Turismen skaber herudover årsværk inden for andre brancher i Region Syddanmark inklusiv afledte effekter. Andre brancher, der bl.a. indeholder erhvervsservice, er derfor relativt set, lige så betydningsfuld i jobskabelsen, som for resten af landet. Den store spredning af turismeskabt beskæftigelse i forskellige brancher, viser netop turismens brede beskæftigelseseffekt. Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Region Syddanmark, 2012 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Region Syddanmark Fordeling for Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 21

23 Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Region Syddanmark var denne multiplikator 1,4 i For hver million kr., der bliver brugt af turister i området, vil der således skabes 1,4 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er således lige så beskæftigelsesintensiv i Region Syddanmark som i hele Danmark, hvor der også i gennemsnit skabes 1,4 job af en million kr. i turismeforbrug. Bilag 2B specificerer yderligere beskæftigelsen afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner. Det ses, at turismen skaber mest beskæftigelse i turismeerhvervet i kommunerne Vejen, Billund og Odense med pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse. Inden for detailhandel skaber turismen flest job i Fanø, Varde og Nordfyns Kommune med pct. 2.5 Skatteindtægter for 7 mia. kr. Turismen i Region Syddanmark skaber offentlige indtægter på 7 mia. kr. Heraf går 4,5 mia. kr. eller 64 pct. til vareskatter, herunder især moms med 3 mia. kr. Personskatterne beløber sig til 2,5 mia. kr., hvoraf halvdelen går til kommuneskatter. De turismeafledte skatter og afgifter inden for personskatter samt moms, vare- og selskabskatter fordeler sig nogenlunde som på landsdel. Bilag 2C udspecificerer yderligere skatter og afgifter afledt af turismen på kommunalt plan. Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Syddanmark, 2012 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Region Syddanmark Fordeling for Danmark I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Statsskatter Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift Vareafgifter/punktafgifter Selskabsskatter pct. 22

24 2.6 Turismeafledte skatteindtægter i Region Syddanmark har lidt større betydning end andre steder i landet Det fremgår af tabel 2.6, at turismen skaber 4,8 pct. af Region Syddanmarks samlede skatteprovenu, hvilket er 0,1 pct. point over landsniveauet. Dette skyldes, at andelene af moms, vare- og selskabsskatter på 7,6 pct. er lidt højere i Region Syddanmark, samtidig med at personskatterne er på samme niveau som landsgennemsnittet. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,40. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Region Syddanmark, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på ca kr., hvilket er det samme som, hvad hele landet i gennemsnit tjener ind for 1 mio. kr. Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Region Syddanmark, 2012 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Region Syddanmark Fordeling for pct. Danmark I alt ,8 4,7 Personskatter ,9 2,9 Kommuneskatter ,1 3,1 Kirkeskatter 40 3,0 3,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 414 3,1 3,1 Statsskatter 789 2,5 2,5 Moms, vare- og selskabsskatter ,6 7,3 Moms/merværdiafgift ,5 8,4 Vareafgifter/punktafgifter ,6 7,3 Selskabsskatter 335 4,0 3,3 23

25 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Dette kapitel behandler udviklingen i Region Syddanmarks kapacitet, dvs. overnatningsproduktet, og i antallet af overnatninger i Region Syddanmark jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og detaljeringsgraden er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Dette kan have betydning for detaljeringsgraden af kategorierne. Kapitlet vedrører år 2013 samt, hvor det har været muligt, udviklingen fra 2009 op til år Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. 3.1 Lille stigning i overnatningskapaciteten de seneste 5 år Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder i Region Syddanmark registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor sengekapaciteten på vandrerhjem ikke er med. Over perioden er regionens samlede kapacitet steget fra knap sengepladser i 2009 til næsten i Samtidig steg antallet af indberettende virksomheder fra 351 til 362. Camping er i regionen overnatningsformen med den klart største kapacitet. I 2013 var der således næsten sovepladser fordelt på 132 virksomheder, hvilket er to mere end i 2009, men en færre end i De 119 hoteller i Region Syddanmark havde i 2013 en kapacitet på senge, hvilket er ca. 300 mere end der var i 2009, men til gengæld også 300 mindre end i 2011, hvor regionen havde 122 hoteller. Kapaciteten i feriecentre er med senge i 2013 lidt lavere end regionens hotelkapacitet. På trods af, at antallet af indberettende feriecentre er faldet fra 25 til 24, er antallet af senge steget fra de lidt over i 2009 i den betragtede periode. For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik ikke skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Det er derfor muligt, at kapaciteten reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1. Om ikke andet er antallet af pladser steget fra i 2009 til i 2013 i takt med, at indberettende havne er steget fra 54 til 59. Antallet af vandrerhjem er i samme periode faldet fra 29 til

26 Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Region Syddanmark Antal senge I alt Hoteller Feriecentre Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder 3 I alt Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne : Opgjort pr. juni. Kapaciteten på vandrerhjem er ikke opgivet. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Regionens sommerhuse En anden vigtig del af overnatningskapaciteten i Region Syddanmark er antallet af sommerhuse. I tabel 3.2 er det beregnet, hvor mange af de 22 kommuners i alt sommerhuse og de knap 1,4 mio. potentielle udlejningsuger, der faktisk blev udlejet kommercielt i Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvorfor den samlede kapacitet i sommerhuse, kommunen har til rådighed er givet som antallet af sommerhuse ganget med 39. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i kommunen. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunen. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken. Det ses hermed af tabel 3.2, at der i 2013 blev udlejet husuger i Region Syddanmark samlet set, hvilket er 13,4 pct. af den potentielle kapacitet i regionen, idet der i alt var mulighed for at udleje knap udlejningsuger. Denne udnyttelse er hermed en del højere end landsgennemsnittet på 6,1 pct. Den kommercielle udlejningsprocent er højere i flere af regionens kommuner. Udnyttelsen er med 30,7 pct. højest i Tønder, som også er kommunen med næst flest antal udlejede husuger 25

27 med Varde er klart regionens største sommerhusområde med hele sommerhuse, udlejede husuger og regionens næsthøjeste udlejningsprocent på 25,8. Ellers udlejes sommerhusene hyppigt på Fanø og i Esbjerg, som har udlejningsprocenter på hele 20 pct. hver. Esbjerg er dog et langt mindre sommerhusområde med sine 402 sommerhuse. Til gengæld er udlejningsprocenten ikke så høj i kommuner som Fredericia, Billund og Vejen samt Nordfyn, som ellers har næst flest sommerhuse i regionen med Man kan her forestille sig, at en stor del af udlejningen foregår privat. Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, Region Syddanmark, 2013 Sommerhuse, antal Udlejede husuger Udlejningsuger til rådighed Kommerciel udlejningspct. Region Syddanmark ,4% Varde ,8% Tønder ,7% Fanø ,6% Sønderborg ,6% Langeland ,7% Kolding ,8% Haderslev ,5% Nordfyns ,1% Middelfart ,2% Esbjerg ,2% Kerteminde ,0% Vejle ,9% Aabenraa ,4% Faaborg-Midtfyn ,9% Assens ,8% Svendborg ,9% Nyborg ,3% Ærø ,8% Billund og Vejen ,2% Fredericia ,9% Odense ,2% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3.3 Flest overnatninger i feriehuse og på campingpladser I Region Syddanmark blev der i 2013 registreret godt 13,8 mio. overnatninger. Dette er 0,7 pct. lavere end i 2012, men til gengæld højere end regionens samlede overnatningstal i Regionens overnatningstal toppede i 2011 med knap 14,2 mio. overnatninger. Overnatninger i feriehuse og på campingpladser er klart dominerende i regionen med 5,4 mio. overnatninger eller 39 pct. af det samlede antal overnatninger i feriehuse og 4,1 mio. overnatninger (29 pct.) på camping i I forhold til året før er dette en stigning i campingovernatninger på 1,3 pct. og et fald i feriehusovernatninger på 3,2 pct. Campingovernatningerne er dog under 2009-niveauet, mens feriehusovernatningerne siden 2009 er gået frem. Hoteller er den tredje største kommercielle overnatningsform med 16 pct. af regionens overnatninger. Hotelovernatningerne i regionen er ligeligt fordelt mellem ferie og forretning som 26

28 formål. Begge former har fra 2009 til 2013 oplevet fremgang. På det seneste er forretningsovernatninger gået frem med 3,6 pct. fra 2012 til 2013 og ferieovernatninger med 0,7 pct. Feriecentre tegner sig for 1,4 mio. overnatninger svarerende til 10 pct. af alle regionens kommercielle overnatninger. Overnatninger i feriecentre nåede sit højdepunkt i 2011, men er siden gået tilbage med 2,3 pct. fra 2012 til Overnatninger i lystbådehavne og på vandrerhjem fyldte de resterende 5 pct. af regionens samlede kommercielle overnatninger i 2013 med hhv og , hvilket for begges formers vedkommende var et lavere antal end i Den seneste udvikling viser dog en 8,7 pct. stigning for overnatninger i lystbådehavne. Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Region Syddanmark Fordeling i 2013 (pct.) Udvikling (pct.) overnatninger pct. I alt ,7 Hoteller ,2 - ferie ,7 - forretning ,6 Feriecentre ,3 Camping ,3 Vandrerhjem ,9 Lystbådehavne ,7 Feriehuse ,2 Sammenlignes overnatningsformerne med kapitel 1, ses det, at gæsterne har et forskelligt forbrug, idet forretningsgæster typisk bruger relativt mange penge pr. døgn i forhold til f.eks. camping- og feriehusgæster. Overnatningsformernes andele i forhold til afsnit 1.4 er derfor forskudte. F.eks. fyldte camping 29 pct. af de kommercielle overnatninger i 2012, men kun 12 pct. af omsætningen inden for de kommercielle former. Det skal også nævnes, at ikke-kommercielle overnatninger i dette kapitel er udeladt, da tallene stammer fra undersøgelser af ældre dato og derfor blot er videreført fra året inden. Ikke desto mindre bekræftes det, at forretningsgæster bidrager med relativt høj turismeomsætning i forhold til overnatningstallet, mens det omvendte er tilfældet for gæster på camping og i feriehuse. 3.4 Danske og udenlandske overnatninger fylder næsten lige meget Danske og udenlandske turister fylder med hhv. 7,0 og 6,9 mio. overnatninger omtrent lige meget i Region Syddanmark. Denne inddeling adskiller sig også fra afsnit 1.2, hvor den danske turismeomsætning viste sig højere. Dette tyder på et højere dansk døgnforbrug end det udenlandske i regionen. Den lille tilbagegang i overnatningstallet på 0,7 pct. er en kombination af færre udenlandske (-1,4 pct.), men til gengæld flere danske (+0,2 pct.) kommercielle overnatninger. I forholdet til den seneste udvikling på landsplan, , har regionen således klaret sig lidt dårligere, idet udenlandske overnatninger gik 0,3 pct. tilbage, mens de danske gik 0,9 pct. 27