Turismens økonomiske betydning på Fyn 2014

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning på Fyn 2014 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning for Fyn 2014 Udarbejdet af: VisitDenmark for Destination Fyn August 2016 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Destination Fyn Forfatter: Charlotte Rømer Rassing Analytiker, Viden & Analyse i VisitDenmark crr@visitdenmark.com VisitDenmark 2016 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

3 Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... 1 SAMMENFATNING... 3 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR DESTINATION FYN... 3 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR DESTINATION FYN: UDDYBENDE RESUMÉ... 4 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I DESTINATION FYN TURISMEFORBRUG I DESTINATION FYN ER PÅ 5,8 MIA. KR DANSKE TURISTER SKABER DEN STØRSTE ANDEL AF TURISMEFORBRUGET FERIETURISMEN DOMINERER DE KOMMERCIELLE OVERNATNINGSFORMER FYLDER MEST I DESTINATION FYN TURISTERNE BRUGER FLEST PENGE PÅ LOKAL TRANSPORT KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER TURISMEN SKABER 3,4 MIA. KR. I VÆRDITILVÆKST TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISME SKABER FULDTIDSJOB I DESTINATION FYN BESKÆFTIGELSE SKABT I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER SKATTEINDTÆGTER PÅ 2,4 MIA. KR. AFLEDT AF TURISMEN TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER PÅ 4,2 PCT KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN SIDEN FYNS FERIEHUSE UDLEJES SOM ALDRIG FØR FLEST OVERNATTEDE PÅ CAMPING I FREMGANG I ANTALLET AF OVERNATNINGER FRA 2014 TIL HØJ VÆKST I DE FLESTE AF FYNS KOMMUNER FRA 2014 TIL SEKS UD AF 10 OVERNATNINGER FORETAGES I JUNI, JULI OG AUGUST KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER EFTERSPØRGSELSKILDER LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER DATAÆNDRINGER, METODE OG RESULTATER BILAG BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNE, BILAG 1D. TURISMEFORBRUGET FORDELT PÅ PRODUKTER, FYN, BILAG 2A. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHE OG KOMMUNER, BILAG 2B. BESKÆFTIGELSE AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ BRANCHEGRUPPER OG KOMMUNER, BILAG 2C. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ KOMMUNER,

4 Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning for Destination Fyn i Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i destinationen og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i en række brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i Destination Fyn med udgangspunkt i de pr. august 2016 mest aktuelle nøgletal. Rapportens struktur et overblik Foruden de første to centrale kapitler om turismens betydning indeholder rapporten data om udvikling i overnatninger og kapacitet til og med 2015 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes resultaterne for destinationen op mod regionale og nationale nøgletal. Rapportens kapitel 4 gennemgår i detaljer den anvendte metode. Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for turismesatellitregnskaber. I et satellitregnskab opgøres omsætningen med udgangspunkt i efterspørgselssiden - altså baseret på køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE beskriver rapporten desuden de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen. Rapporten følger den officielle, internationale definition af turisme: Turister er en delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medtager turismeformer, der normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker, herunder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Dataændringer og nye resultater i forhold til turismens økonomiske betydning 2013 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2013, udgivet i Fra 2013 til 2014 er der sket nogle få ændringer, der har en vis betydning og understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes år efter år. Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 4. Her skal de blot nævnes helt kort: Der er implementeret nye døgnforbrug for de vigtigste kommercielle overnatningsformer fra Turistundersøgelsen I forhold til 'Turismens økonomiske betydning 2013' er 1

5 døgnforbrugene på de fleste overnatningsformer steget. Således er turismeomsætningen i bl.a. feriecentre, lejede feriehuse, på camping og især hotel-ferie øget. Den udenlandske turismeomsætning i 2014 er kunstigt lavere end i 2013, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne størrelsen af den udenlandske turismeomsætning i denne rapport med turismeomsætningen fra 2013-rapporten. Dette skyldes en metodeændring. I de seneste år har CRT lagt yderligere turismeforbrug til, der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser. En af de poster, CRT lægger til, er turisternes udgifter til langdistancetransport, indenrigsflyvninger, broafgifter, færgebilletter, rejsearrangører m.m. I alt udgør den udenlandske del af dette samlede beløb omkring 3 mia. kr. I år er dette beløb dog skaleret ned, så det udenlandske turismeforbrug svarer til det forbrug fra udenlandske turister, som VisitDenmark leverer som rejseposten på betalingsbalancen. [1] Tidligere er den udenlandske turismeomsætning i Danmark blevet opgjort til at ligge på et højere niveau end disse turismeindtægter på rejseposten på betalingsbalancen. Nu er der overensstemmelse mellem tallene. [1] Tallet findes ikke selvstændigt, da Danmarks Statistik lægger indtægter fra udenlandske pendlere og studerende til svarende til rundt regnet 5 mia. kr. Når posten når til selve nationalregnskabet er der yderligere lagt til fx forbrug knyttet til udenlandske ambassader i Danmark, udenlandske militærudgifter i Danmark osv. 2

6 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Destination Fyn Turisterne på Fyn brugte i 2014 for i alt 5,8 mia. kr. i løbet af deres ophold på destinationen og foretog over 3,6 mio. registrerede overnatninger i Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget 3,4 mia. kr. i værditilvækst 1, 2,4 mia. kr. i skatteindtægter og godt job i Turismen står bag 3,0 pct. af al værditilvækst og 3,4 pct. af alle job på Fyn. Turismeforbruget har positiv betydning for den økonomiske aktivitet. Når Fyn opnår én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter: 1,22 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. 2 Oversigtstabel 1. Fyn, 2014 Turismeforbrug i Fyn, mio. kr Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 1,9 Største markeder, 2014 Danmark Tyskland 422 Norge 160 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2014 Hotel forretning 987 Hotel ferie 605 Lejet feriehus 600 Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2014 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af Fyns samlede værditilvækst, pct. 3,0 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Fyns beskæftigede, pct. 3,4 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet provenu i Fyn, pct. 4,2 Note: Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. 1 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Det svarer til BNP i basispriser ekskl. produktskatter og -subsidier. 2 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende kommunen til gode fx går nogle af skatteindtægterne til staten. 3

7 Den turismeøkonomiske betydning for Destination Fyn: Uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Destination Fyn og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at: Med en andel på 78 pct. udgør danske turister det største marked i Destination Fyn målt på turismeforbrug i Danskernes andel er over niveauet for både Region Syddanmark og landet som helhed, hvor andelene ligger på hhv. 66 pct. og 61 pct. Turismen som erhverv i Destination Fyn har samme betydning for destinationen som for Region Syddanmark og landet som helhed. I Destination Fyn står turismeomsætningen således for 1,9 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenester sammenlignet med 2,0 pct. i gennemsnit for Region Syddanmark og 1,9 i gennemsnit for landet som helhed. Lidt over halvdelen (51 pct.) af turismeforbruget i Destination Fyn stammer fra turister, der benytter sig af kommercielle overnatningsformer herunder især hotel. De resterende 49 pct. af turismeforbruget stammer fra turister, der overnatter på ikke-kommercielle overnatningsformer samt endagsturister. Turismeforbruget i Destination Fyn stammer hovedsagligt fra ferierejsende. De ferierejsende tegner sig således for et forbrug på mio. kr. svarende til 62 pct. af det samlede forbrug i Destination Fyn. Med 57 pct. af det samlede forbrug lægger turisterne i Destination Fyn en relativ stor del af turismeforbruget på typiske turismeprodukter som lokal transport, overnatning og restaurant. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Destination Fyn og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Overnatningsformen camping fylder relativt mest i Destination Fyn med en andel på 35 pct. af det samlede antal kommercielle overnatninger. Dog fylder hotel mere (27 pct.), hvis man kigger på turismeforbruget. Danskere tegner sig for 67 pct. af overnatningerne i Destination Fyn, mens udlændinge tegner sig for 33 pct. Overnatningstallene opgør kommercielle overnatninger på overnatningsformerne hotel, feriecenter, camping, vandrerhjem, lystbådehavne og lejet feriehus, hvorimod rapportens opgørelse af turismeforbruget og de samfundsøkonomiske effekter i kommunen ser på alle overnatningsformer. Der er positiv vækst i antallet af kommercielle overnatninger i Destination Fyn. I 2015 foretog turisterne således 6,1 pct. flere overnatninger i området sammenlignet med året før. Den positive udvikling er sket inden for samtlige kommercielle overnatningsformer. Fyn har en forholdsvis høj koncentration af overnatninger i sommermånederne. I alt blev 58 pct. af overnatningerne (ekskl. feriehuse) i 2015 foretaget i sommermånederne juni, juli og august. 4

8 Kapitel 1. Turismeforbruget i Destination Fyn Dette kapitel redegør for turisternes forbrug på Fyn. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismeforbrug i Destination Fyn er på 5,8 mia. kr. Det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark var godt 19,1 mia. kr. i Turisterne i Destination Fyn havde i den periode et samlet turismeforbrug på godt 5,8 mia. kr. svarende til godt 30 pct. af det samlede turismeforbrug i regionen. Med godt 1,7 mia. kr. tegner Odense sig for det største turismeforbrug i Destination Fyn efterfulgt af Middelfart med 884 mio. kr., Nyborg med 636 mio. kr. og Svendborg med 606 mio. kr. Længst nede af listen finder man kommunerne Nordfyns, Kerteminde og Ærø, hvor turisterne lægger hhv. 327 mio. kr., 252 mio. kr. og 130 mio. kr. Figur 1.1 illustrerer den geografiske fordeling af turismeforbruget i Region Syddanmarks 22 kommuner. Figur 1.1 Turismeforbruget i Region Syddanmarks kommuner 5

9 Tabel 1.1 opdeler turismeforbruget i kommercielle overnatningsformer samt ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsturisme for Destination Fyn og samtlige af Region Syddanmarks kommuner sammenholdt med det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i hver kommune. Som det fremgår af tabel 1.1, fylder turismeforbruget i Destination Fyn 1,9 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenesteydelser. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre brancher ligger dermed på niveau med Region Syddanmark og landet som helhed. Der er stor variation i turismens betydning for den lokale økonomi blandt kommunerne i Destination Fyn. I kommunerne Langeland, Ærø, Middelfart og Nyborg fylder turismen relativt mest med andele på hhv. 7,5 pct., 3,8 pct., 3,5 pct. og 3,3 pct. Omvendt betyder turismen relativt set noget mindre i Odense (1,3 pct.), Faaborg-Midtfyn (1,3 pct.) og Assens (1,4 pct.). Variationen på tværs af kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning, samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Figur 1.2 illustrerer turismens andel af det samlede udbud i regionen. Figur 1.2. Turismens andel af det samlede udbud i Region Syddanmarks kommuner Turismeforbruget blandt turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer tegner sig for 54 pct. af det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark. I Destination Fyn er fordelingen mellem turister, der overnatter på kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer mere lige. Her bruges 51 pct. svarende til mio. kr. i forbindelse med kommerciel overnatning mod de resterende 49 pct. svarende til mio. kr., som bruges af turister, der overnatter på ikke-kommercielle overnatningsformer (inkl. endagsrejsende). 6

10 Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmark, 2014 I alt Turismeforbruget Kommerciel overnatning Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende mio. kr. Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,9 Region Syddanmark ,0 Fyn ,9 pct. Varde ,4 Odense ,3 Vejle ,0 Kolding ,9 Billund ,2 Tønder ,1 Sønderborg ,1 Esbjerg ,9 Middelfart ,5 Haderslev ,4 Fredericia ,0 Aabenraa ,3 Nyborg ,3 Svendborg ,8 Langeland ,5 Fanø ,1 Faaborg-Midtfyn ,3 Assens ,4 Nordfyns ,1 Kerteminde ,7 Vejen ,6 Ærø ,8 Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende: eget sommerhus, besøg ved familie og venner samt endagsturister. 1.2 Danske turister skaber den største andel af turismeforbruget Turismen i Destination Fyn er særligt kendetegnet ved danske gæster, der samlet står for 78 pct. af turismeomsætningen eller mio. kr. Dansk turisme har større betydning i Destination Fyn end i Region Syddanmark og i landet som helhed. Tyskland er det største udenlandske marked med et turismeforbrug på 422 mio. kr. svarende til 7 pct. af den samlede turismeomsætning i Destination Fyn. Denne andel er noget lavere end i 7

11 Region Syddanmark (19 pct.) og landet som helhed (11 pct.). Således er Destination Fyn mindre afhængig af det tyske marked end regionen og landet som helhed. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Fyn, 2014 Turismeforbrug Fordeling af Fyns turismeforbrug Fordeling af Region Syddanmarks turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge USA Holland Sverige Storbritannien Øvrige lande Bilag 1A udspecificerer områdets turismeforbrug på endnu flere nationaliteter. Der kan det ses, at turister fra øvrige lande bl.a. stammer fra Frankrig og Schweiz. 1.3 Ferieturismen dominerer Af tabel 1.3 fremgår det, at størstedelen af turismeforbruget i Destination Fyn skyldes ferieturister. I 2014 var ferieturismeforbruget således mio. kr. svarende til 62 pct. af det samlede turismeforbrug. De resterende 38 pct. kan tilskrives forretningsturisme. Danske feriegæster står med mio. kr. for 68 pct. af ferieturismeforbruget i Destination Fyn, og tilsvarende står udenlandske feriegæster med mio. kr. for 32 pct. af alt ferieturismeforbrug. Danskerne står med 95 pct. af omsætningen for næsten al forretningsturisme i Destination Fyn. Det skal her nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endagsforretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Fyn, 2014 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet

12 1.4 De kommercielle overnatningsformer fylder mest i Destination Fyn I Destination Fyn er det samlede turismeforbrug mio. kr. Heraf tegner turister på kommercielle overnatningsformer sig for 51 pct. Andelen er på niveau med andelen i landet som helhed og lidt under niveauet i Region Syddanmark på 54 pct. Med en andel på 27 pct. bliver den største andel af turismeforbruget lagt af turister, der overnatter på hotel. Andelen er lidt højere end i Region Syddanmark (24 pct.) og lidt lavere end i landet som helhed (29 pct.). Turister på familie-/vennebesøg lægger en noget større andel af det samlede turismeforbrug i Destination Fyn (15 pct.), end tilfældet er i Region Syddanmark (9 pct.) og landet som helhed (10 pct.). Turister i lejet feriehus tegner sig relativt set for en mindre andel af det samlede turismeforbrug i Destination Fyn end tilfældet er i regionen. Mht. endagturisme fylder forretningsgæsters forbrug på Fyn 21 pct. af den samlede omsætning, mens feriegæsternes forbrug fylder 8 pct. Hermed er Fyn relativt mere afhængige af forretningsrejsende endagsturister, men relativt mindre afhængige af endagsturister på ferie, end regionen og landet som helhed. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Fyn, 2014 Turismeforbrug Fordeling for Fyn Fordeling for Region Syddanmark mio. kr. Fordeling for hele landet I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt pct. Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning

13 1.5 Turisterne bruger flest penge på lokal transport En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: turismekarakteristiske produkter (turismerelaterede erhverv), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ikke-turismespecifikke produkter (andre produkter), som omfatter alle andre produkter. I Destination Fyn er størstedelen, 57 pct., af turismeforbruget at finde inden for turismeprodukterne: overnatning, restaurant, lokal transport, rejseservice samt kultur og forlystelser. Andelen er noget større end på landsplan, hvor den ligger på 51 pct. (fremgår ikke af tabel 1.5). Forbruget på turismeprodukter i Destination Fyn bliver hovedsageligt brugt på lokal transport (27 pct.), overnatning (16 pct.) og restaurant (9 pct.). Inden for lokal transport bidrager danskerne med hele 95 pct. af forbruget i Destination Fyn. Det laveste forbrug inden for turismeprodukter i Destination Fyn bliver brugt på kultur og forlystelser (1 pct.) samt rejseservice (3 pct.), hvor det samlede forbrug ligger på 248 mio. kr. Danske og udenlandske gæster bruger henholdsvis 10 pct. og 16 pct. af turismeforbruget på føde- og drikkevarer samt tobak. Det gør denne post til den største for udlændinge i kategorien detailhandel. For danskerne er den største post i kategorien detailhandel benzin og andet brændstof med en andel på 12 pct. Sammensætningen i de udenlandske turisters forbrug er lidt anderledes med en lavere andel på turismeprodukter (38 pct.) på trods af en høj andel på restaurant (17 pct.). I forhold til de danske turister i regionen går en større andel af forbruget til andre produkter (28 pct.). Sidstnævnte kategori dækker f.eks. over forbruget på kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler, finans og forsikring, teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester samt energi og vandforsyning. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Fyn, 2014 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

14 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA) sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af job, værditilvækst og skatter, der er i Destination Fyn. De samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbruget i et givent område være anledning til effekter i form af fx skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i det pågældende område. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdssted, mens skatteindtægter følger arbejdstagers bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Turismen skaber 3,4 mia. kr. i værditilvækst En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, hotellerne er blevet vedligeholdt, og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. Den turismeskabte værditilvækst i Destination Fyn udgjorde i 2014 i alt 3,4 mia. kr. inkl. afledte effekter. Turismeandelen af den samlede værditilvækst er på 3,0 pct. for Destination Fyn. Dette er under gennemsnittet for Region Syddanmark (3,4 pct.) og landet som helhed (3,3 pct.). Det betyder, at turismen, hvad angår værditilvækst, er et lidt mindre vigtigt erhverv i Destination Fyn end i regionen og landet som helhed. I Destination Fyn repræsenterer Langeland den kommune med den højeste andel af værditilvæksten (16,0 pct.) efterfulgt af Ærø Kommune med 10,8 pct. Kommuner som Odense og Assens trækker med hhv. 1,6 pct. og 2,5 pct. af den samlede værdtilvækst Destination Fyns gennemsnit nedad. Turismens betydning for værditilvæksten her er relativt set noget mindre. 11

15 Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2014 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,3 Region Syddanmark ,4 Fyn ,0 pct. Varde ,1 Odense ,6 Vejle ,9 Kolding ,0 Tønder ,5 Sønderborg ,7 Billund ,5 Esbjerg ,5 Haderslev ,1 Middelfart ,9 Fredericia ,4 Aabenraa ,3 Langeland ,0 Fanø ,8 Svendborg ,9 Nyborg ,3 Faaborg-Midtfyn ,8 Nordfyns ,6 Assens ,5 Kerteminde ,0 Vejen ,6 Ærø ,8 12

16 mio. kr. Pct. Figur 2.1 viser sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner i Destination Fyn og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet. Som det fremgår, ligger værdiskabelsen i Langeland og Ærø kommuner markant over regionsgennemsnittet. Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turisme i Destination Fyn, ,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. Turismeandel af kommunens samlede værditilvækst, pct. Turismeandel af Region Syddanmarks samlede værditilvækst, pct. 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun i turismeerhvervene. Af Fyns samlede turismeafledte værditilvækst på 3,4 mia. kr. stammer mio. kr. (30 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er lidt højere end regions- og landsgennemsnittet på hhv. 27 pct. og 29 pct. Når man ser på turismeerhvervene i Destination Fyn stammer godt halvdelen (51 pct.) af værditilvæksten fra turisternes forbrug i andre brancher, der dækker en bred vifte af erhverv som fx ejendomsmæglere, bolig-/husleje og erhvervsservice. Dette er på niveau med den tilsvarende andel i landet som helhed, men under niveauet på 54 pct. i Region Syddanmark. 19 pct. af den turismeafledte værditilvækst på Fyn kan tilskrives detailhandlen, hvilket er på niveau med gennemsnittet i Region Syddanmark og landet som helhed. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i området. Effekten af én million kr. i turismeforbrug giver anledning til kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i Destination Fyn er således 0,58. Den tilsvarende multiplikator for hele landet er ligeledes på 0,58. 13

17 Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Fyn, 2014 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Fyn Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 2.3 Turisme skaber fuldtidsjob i Destination Fyn Turisternes forbrug skaber arbejdspladser. Det kaldes turismeskabte årsværk, da antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen i Destination Fyn skaber gennem direkte og afledte effekter årsværk, hvilket er 3,4 pct. af destinationens samlede antal årsværk. Dette er lidt under landsgennemsnittet på 4,2 og regionsgennemsnittet på 4,1. Langeland er mest afhængige af turismens jobskabelse, idet 15,3 pct. af alle fuldtidsjob (årsværk) i kommune er skabt af turismen. Efter Langeland Kommune følger Ærø med en andel på 11,5 pct. Odense Kommune er noget mindre afhængig af turismens jobskabelse. Her er turismeandelen af den samlede beskæftigelse på 1,9 pct. 14

18 Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2014 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,2 Region Syddanmark ,1 Fyn ,4 pct. Varde ,5 Odense ,9 Vejle ,3 Kolding ,3 Sønderborg ,6 Billund ,8 Tønder ,5 Esbjerg ,1 Haderslev ,5 Fredericia ,0 Middelfart ,5 Aabenraa ,9 Svendborg ,2 Langeland ,3 Nyborg ,8 Fanø ,0 Faaborg-Midtfyn ,2 Nordfyns ,5 Assens ,1 Kerteminde ,5 Vejen ,9 Ærø ,5 15

19 årsværk Pct. Figur 2.2 viser antallet af årsværk sammenholdt med turismens andel af de skabte årsværk pr. kommune. Som det fremgår, ligger navnlig andelen af turismeskabte job i Langland og Ærø kommuner over regionsgennemsnittet. Figur 2.2. Årsværk skabt af turisme i Destination Fyn, ,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Turismeskabte årsværk Turismeandel af kommunens samlede beskæftigelse pr. kommune, pct. Turismeandel af Region Syddanmarks samlede beskæftigelse, pct. 2.4 Beskæftigelse skabt i turismeerhverv og andre brancher Turismeerhvervet skaber med årsværk 44 pct. af områdets job i turismebranchen (jvf. tabel 2.4). Sammenlignes andelen med de tilsvarende andele for hele Region Syddanmark og hele landet, er konklusionen, at turismen i Destination Fyn betyder stort set det samme for beskæftigelsen som i regionen og i landet som helhed. Inden for turismeerhvervet i Destination Fyn skabes mest beskæftigelse på restauranter og værtshuse (21 pct.). Dette er lidt under niveauet i såvel Region Syddanmark som hele landet. Turismen skaber derudover årsværk inden for detailhandlen i Destination Fyn inklusiv afledte effekter, som således, relativt set, er lige så vigtig for jobskabelsen som i Region Syddanmark og landet som helhed. Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Destination Fyn er denne multiplikator 1,22 i For hver million kr., der bliver brugt af turister i området, vil der således blive skabt 1,22 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget medregnes. Turismen er således lige så beskæftigelsesintensiv i Destination Fyn som i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,21 job af en million kr. i turismeforbrug. 16

20 Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Fyn, 2014 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Fyn Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 2.5 Skatteindtægter på 2,4 mia. kr. afledt af turismen I Destination Fyn skaber turismen offentlige indtægter på 2,4 mia. kr. Heraf går knap 1,5 mia. kr. eller 61 pct. til vareskatter, herunder især moms. Personskatterne beløber sig til 930 mio. kr., hvoraf godt halvdelen går til kommuneskatter. Person- og vareskatter afledt af turismeforbruget betyder relativt set stort set det samme i Destination Fyn som i Region Syddanmark og landet som helhed. 17

21 Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Fyn, 2014 Fyn Region Syddanmark Danmark mio. kr. I alt Personskatter Statsskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Kirkeskatter Kommuneskatter Vareskatter Selskabsskatter Vareafgifter/punktafgifter Moms/merværdiafgift Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINEmodellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra Turismeafledte skatteindtægter på 4,2 pct. Af tabel 2.6 fremgår det, at turismen skaber 4,2 pct. af Destination Fyns samlede skatteprovenu, hvilket er 0,8 pct. point under landsniveauet og 1 pct. point under niveauet i Region Syddanmark. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,41. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Destination Fyn, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på kr. For hele landet ligger multiplikatoren ligeledes på 0,41. pct. Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Fyn, 2014 Turismeafledte skatter og afgifter Fyn Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. I alt ,2 5,2 5,0 Personskatter 930 2,6 3,3 3,3 Statsskatter 306 2,3 2,8 2,7 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 133 3,2 4,1 4,1 Kirkeskatter 14 2,7 3,4 3,5 Kommuneskatter 477 2,7 3,5 3,5 Vareskatter ,8 7,9 7,6 Selskabsskatter 138 5,3 4,8 3,9 Vareafgifter/punktafgifter 400 7,1 8,3 8,0 Moms/merværdiafgift 932 6,9 8,5 8,5 Note: Indeholder både direkte, indirekte og indicerede effekter. pct. 18

22 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 viser kapaciteten, udviklingen i overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i Destination Fyn jvf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger omfatter kun overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og den kommunevise detaljeringsgrad er på nogle overnatningsformer begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. Kapitlet omfatter 2015 og udviklingen siden Stigning i overnatningskapaciteten siden 2008 Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker - som nævnt ovenfor - ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor bl.a. vandrerhjem ikke er med. Samlet set er overnatningskapaciteten i Destination Fyn steget fra Stigningen har fundet sted inden for både camping, lystbådehavne, hoteller og feriecentre. Siden 2008 er kapaciteten især udvidet for destinationens feriecentre, campingpladser og hoteller. Antallet af virksomheder, som har indberettet, er steget inden for camping og lystbådehavne. Inden for antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Havne, der gennem en længere tid ikke har indberettet, fjernes løbende fra statistikken. Det er derfor muligt, at kapaciteten reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1, ligesom udviklingen i overnatninger kan være følsom og reelt afspejle, hvor mange eller hvilke havne, der indberetter. Det ses fx, at antallet af indberettende havne er gået fra 42 i 2008 til 35 i

23 Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Fyn Antal senge I alt Hoteller Feriecenter Camping Lystbådehavne Antal indberettende virksomheder 3 I alt Hoteller Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne : Opgjort pr. juni. Kapaciteten på vandrerhjem er ikke opgivet. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Fyns feriehuse udlejes som aldrig før I Destination Fyn var der i alt feriehuse i 2015 ifølge BBR. 3 Dog er det ikke dem alle, der udlejes. Ifølge Sommerhusundersøgelsen er 8,5 pct. af feriehusene på Fyn i gennemsnit tilgængelige for udlejning. Hvert sommerhus må ifølge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket antages at være den potentielle udlejningskapacitet. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i landsdelen med de faktisk udlejede uger, estimeres den gennemsnitlige kommercielle kapacitetsudnyttelse på Fyn til 74 pct. Landsdelens udnyttelsesprocent er dermed betydeligt højere sammenlignet med landet som helhed, hvor udnyttelsesprocenten estimeres til 38 pct. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem feriehusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse feriehuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få feriehuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af feriehuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Turister, der overnatter i lejet feriehus, tegner sig for en mindre del af turismeforbruget i Destination Fyn (jvf. tabel 1.4). Tabel 3.2 viser udviklingen i udlejningen af feriehusuger i perioden Som det fremgår, er udlejningen steget i den betragtede periode fra Stigningen er på 15 pct. samlet set for hele Destination Fyn. Fra var der en Danmarks Statistik (2015). 20

24 stigning i udlejningen af feriehusuger på 11 pct. Stigningen har fundet sted i alle Destination Fyns kommuner på nær Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor udlejningen i 2015 var på niveau med Ud over den kommercielle feriehusudlejning vil der naturligvis være en belægning af feriehusene i form af eget og lånt feriehus. Tabel 3.2 Udlejning af feriehusuger, Fyn Fyn Langeland Nordfyns Middelfart Kerteminde Faaborg-Midtfyn Assens Nyborg Svendborg Ærø Odense Kilde: Danmarks Statistik. 21

25 3.3 Flest overnattede på camping i 2015 I 2015 blev der foretaget godt 3,6 mio. kommercielle overnatninger i Destination Fyn inkl. feriehusovernatninger. Det er en stigning på knap overnatninger eller 6,1 pct. i forhold til Fyn følger således den positive udvikling, der ses i hele Danmark. Overnatninger på camping dominerer i Destination Fyn med knap 1,3 mio. overnatninger eller 35 pct. af det samlede antal overnatninger. Det er især feriecenter- og feriehusovernatninger, der er med til at drive den positive udvikling i det samlede antal overnatninger i Destination Fyn fra Samlet set har der inden for samtlige overnatningsformer været en positiv vækst fra Væksten inden for lystbådehavne var dog beskeden på 0,8 pct. Blandt forretningsrejsende på hotel har der dog været et mindre fald på 1,3 pct. Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Fyn Fordeling i 2015 (pct.) Udvikling (pct.) I alt ,1 Camping ,0 Feriehus ,5 Hotel ,8 - ferie ,3 - forretning ,3 Lystbådehavne ,8 Feriecenter ,9 Vandrerhjem ,1 3.4 Fremgang i antallet af overnatninger fra 2014 til 2015 Tabel 3.4 viser, at den positive udvikling i antallet af overnatninger fra er drevet af en positiv udvikling inden for samtlige udenlandske markeder. Overordnet set foretages hver tredje overnatning i Destination Fyn af en udenlandsk turist. Det største udenlandske marked i Destination Fyn er Tyskland med overnatninger (20 pct. af det samlede antal overnatninger). 22

26 Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Fyn Fordeling 2015 (pct.) Udvikling (pct.) I alt ,1 Danmark ,2 Udlandet ,1 Tyskland ,5 Holland ,2 Norge ,0 Sverige ,1 Andre lande ,9 3.5 Høj vækst i de fleste af Fyns kommuner fra 2014 til 2015 Som det fremgår af tabel 3.5., oplevede hovedparten af kommunerne i Destination Fyn en positiv vækst i antallet af overnatninger fra Kun i Svendborg og Faaborg-Midtfyn var der en negativ vækst på hhv. 1,7 pct. og 1,6 pct. Middelfart er kommunen med flest overnatninger af Fyns kommuner. Kommunen var også den med størst tilgang i antallet af overnatninger, idet de overnatninger i 2015 var ca mere end i Det samlede overnatningstal for Fyn er nu på nogenlunde samme niveau som i Dette afspejler, at kommuner som Kerteminde, Nyborg og Middelfart har oplevet kraftig positiv vækst i overnatningstallet siden 2008, mens kommuner som Assens, Svendborg og Faaborg-Midtfyn har trukket i den anden retning med negativ vækst. Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner, Fyn Udvikl ing (pct.) Udvikling (pct.) Hele landet ,8 4,9 Fyn ,5 6,1 Middelfart ,7 9,9 Langeland ,6 1,1 Svendborg ,7-1,7 Nordfyns ,7 10,8 Odense ,8 9,9 Faaborg- Midtfyn ,7-1,6 Nyborg ,6 10,3 Kerteminde ,1 11,0 Assens ,3 4,8 Ærø ,3 11,5 23

27 3.6 Seks ud af 10 overnatninger foretages i juni, juli og august Turismen i Destination Fyn er sæsonbetonet, når blikket rettes mod overnatningernes fordeling over månederne. Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året meget ens omend mindre sæsonbetonet for hoteller. Til sammen blev 58 pct. af overnatningerne i 2015 foretaget i sommermånederne juni, juli og august i de fleste i juli måned. Tabel 3.6. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Fyn, 2014 Alle Hotel Hotel - ferie Hotel - forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 24

28 Kapitel 4. Metode og datakilder Formålet med Turismens økonomiske betydning 2014 er at beregne det samlede turismeforbrug i destinationen samt afdække, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse, som forbruget forårsager. Rapporten følger internationale standarder for et turismesatellitregnskab og anvender den lokaløkonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter. Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Destination Fyn. Dette indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jf. nationalregnskabet. Ud over satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2014 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet neden for giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet og LINE-modellen. Overblik over rapportens metodiske grundlag For at give et komplet billede af turismen i destinationen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014 (VisitDenmark, 2016). Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for Danmarks økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, 25

29 vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for høj og vil blive nedjusteret. I det følgende beskrives, hvilke overordnede metoder og kilder, der anvendes i rapporten for at belyse turismen fra de to sider: Efterspørgsels- og udbudssiden. Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks Turistundersøgelse (2014). Der spørges i undersøgelsen ind til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform. Oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudssiden Oplysningerne fra udbudssiden dvs. fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1) turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, det private og offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K, bl.a. med input fra Danmarks Statistik. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks Statistik bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning. Der er dermed betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug finder sted i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, 26

30 men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner. En følge af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner, men med få overnatningsmuligheder - alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 27

31 4.1 Efterspørgselskilder Kilder til antal overnatninger Komplet Overnatning Hotel Kommuner Totaltælling min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medlemmer Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet Landsdele Totaltælling gennem min. 25 udlejningsbureau disponible Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Danmark Statistik* 2014 Lille Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken huse Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister, og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling medl. af DL Indberetninger til Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Sommerhusundersøgelsen Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold v. familie og venner Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik* 2014 Lille Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik* 2014 Lille VisitDenmark, CNN/WOCO, Cruise Baltic 2011/2014 Lille Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2014 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskning Amter Stikprøve Transportvaneundersøgelsen National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende 2003 Stor DTU Medium- Stor DTU Medium- Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium * VisitDenmark opregner for små enheder Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 28

32 4.1.2 Kilder til forbrug Overnatningsform Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark indsamling Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Eget feriehus Amter Ferie- og forretningsrejsende Lånt feriehus Amter Turistundersøgelsen WOCO/CNN 2011 Medium Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Medium 2006 Medium 2014 Medium Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium Udenlandske Institut for endagsferierejsende National Undersøgelse grænseforskning 2003 Stor Danske Ferie- og Danmarks endagsferierejsende Amter forretningsrejsende Statistik 2004 Stor Dansk Beregnet fra Danmarks endagsforretningsrejsende National udbudssiden Statistik 2006 Stor Udlændinges ophold hos familie Ferie- og Danmarks Amter og venner i forretningsrejsende Statistik 2005 Medium Danmark Danskeres ophold Ferie- og Danmarks familie Amter forretningsrejsende Statistik og venner 2005 Medium *Opregnet til 2014-priser. Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 29

33 4.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I rapporten anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA-standard, men et valg foretaget i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at opgøre turismens effekter på. Figuren neden for illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. Figur Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en noget mindre. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, vil købe råvarer og andet i andre virksomheder, som således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldt tekniske turismemultiplikator kan beregnes: Teknisk _ multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte 30