TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING

Transkript

1 TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING Destination: Region Syddanmark 2015 CENTER for REGIONAL& TURISMEFORSKNING

2 Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2015 Udarbejdet af: VisitDenmark for Region Syddanmark August 2017 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Denmark Media Center Forfatter: Charlotte Rømer Rassing Senioranalytiker i VisitDenmark crr@visitdenmark.com Martin Fonnesbech-Sandberg Økonom i VisitDenmark mfs@visitdenmark.com VisitDenmark 2017 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

3 Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... 1 TURISMEN I KRONER OG ØRER... 1 RAPPORTENS STRUKTUR ET OVERBLIK... 1 ET TURISMESATELLITREGNSKAB... 1 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING SAMMENFATNING... 3 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL I REGION SYDDANMARK... 3 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING I REGION SYDDANMARK: UDDYBENDE RESUMÉ... 4 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I REGION SYDDANMARK TURISMEFORBRUGET I REGION SYDDANMARK VAR PÅ 19,3 MIA. KR. I BÅDE DANSKE OG UDENLANDSKE TURISTER BIDRAGER TIL TURISMEFORBRUGET FERIETURISMEN DOMINERER BÅDE KOMMERCIELLE OG IKKE-KOMMERCIELLE OVERNATNINGSFORMER BIDRAGER TURISTERNE BRUGER FLEST PENGE PÅ RESTAURANT KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER TURISMEN SKABER 11,1 MIA. KR. I VÆRDITILVÆKST TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISME SKABER KNAP FULDTIDSJOB I REGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSE SKABT I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER SKATTEINDTÆGTER PÅ 7,9 MIA. KR. AFLEDT AF TURISMEN TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER PÅ 5,0 PCT KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN REGION SYDDANMARKS FERIEHUSE BENYTTES BÅDE AF EJERNE SELV OG LEJES UD FERIEHUSOVERNATNINGER DOMINERER I REGION SYDDANMARK FLERE SÅVEL DANSKE SOM UDENLANDSKE OVERNATNINGER I GODT HALVDELEN AF OVERNATNINGER FINDER STED I SOMMERMÅNEDERNE KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER TURISMESATELLITREGNSKABET SOM METODE LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER DATAÆNDRINGER, METODE OG RESULTATER TURISMEBRANCHER OG -VAREAFGRÆNSNINGER EFTERSPØRGSELSKILDER BILAG BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER, REGION SYDDANMARK, BILAG 1D. TURISMEFORBRUGET FORDELT PÅ PRODUKTER, REGION SYDDANMARK, BILAG 2A. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER, REGION SYDDANMARK, BILAG 2B. BESKÆFTIGELSE FORDELT PÅ BRANCHEGRUPPER AFLEDT AF TURISMEN I REGION SYDDANMARK, BILAG 2C. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN I REGION SYDDANMARK,

4 Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark og regionens kommuner. Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i regionen og viser, hvordan turisternes forbrug rækker ind i andre brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund bl.a. i form af beskæftigelse skabt af turismen. Rapporten tegner et øjebliksbillede af turismen i Region Syddanmark med udgangspunkt i de pr. oktober 2017 mest aktuelle nøgletal. Rapportens struktur et overblik Foruden de første to kapitler om turismens betydning indeholder rapporten data om udvikling i overnatninger og kapacitet fra 2008 til og med 2016 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes Region Syddanmark op mod nationale nøgletal. Rapportens kapitel 4 gennemgår i detaljer den anvendte metode. Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for turismesatellitregnskaber. I et satellitregnskab opgøres omsætningen med afsæt i efterspørgselssiden - altså baseret på køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE beskriver rapporten desuden de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker, ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen. Rapporten følger den internationale definition af turisme: Turister defineres som den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. overnatninger på små overnatningssteder, krydstogtog endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. 1

5 Ændringer i forhold til turismens økonomiske betydning 2014 Fra 2014 til 2015 er der sket nogle ændringer, der understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes fra år til år. Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 4. Her skal de blot nævnes kort: VisitDenmark har ønsket at kunne sammenligne turismeomsætningen i 2015 med Derfor er turismeforbruget i 2014 blevet genregnet af CRT for at muliggøre denne sammenligning. Genberegninger sker med afsæt i de seneste tilgængelige nationalregnskabstal. Dette har medført en nedjustering af forbruget i 2014 med ca. 0,5 pct. på nationalt niveau. Omfanget af justeringen varierer regionalt og kommunalt. Udviklingen i turismeomsætningen fra 2014 til 2015 i denne rapport sker ud fra de reviderede tal for I Turismens økonomiske betydning 2014 nedskalerede CRT det samlede udenlandske turismeforbrug med ca. 3 mia. kr. svarende til det ekstra forbrug på langdistance lokaltransport, som ikke fanges af VisitDenmarks turistundersøgelse. Dette blev gjort for at ramme det forbrugsniveau, som VisitDenmark leverede til Danmarks Statistik til brug for betalingsbalancens rejsepost. Dette betød dog, at det udenlandske forbrug var kunstigt lavt. I dette års rapport er det ændret efter aftale med Danmarks Statstik, så forbruget på langdistance lokaltransport indgår. Sammenfattende betyder det, at man ikke kan sammenligne sidste års rapport med dette års rapport. Derimod kan udviklingen i turismeomsætningen fra 2014 til 2015 i indeværende rapport sammenlignes. 2

6 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal i Region Syddanmark Turisterne i Region Syddanmark brugte i 2015 i alt godt 19,3 mia. kr. i løbet af opholdet i regionen og foretog 16,0 mio. registrerede overnatninger i Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget 11,1 mia. kr. i værditilvækst 1, 7,9 mia. kr. i skatteindtægter og knap job i regionen i Turismen står bag 3,3 pct. af al værditilvækst og 4,0 pct. af alle job i Region Syddanmark. Turismeforbruget har positiv betydning for den økonomiske aktivitet. Når Region Syddanmark opnår én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,2 job (årsværk), kr. i værditilvækst og kr. i skatteindtægter. 2 Oversigtstabel 1. Region Syddanmark, 2015 Turismeforbrug i Region Syddanmark, mio. kr Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 1,9 Største markeder, 2015 Danmark Tyskland Norge 656 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2015 Lejet feriehus Hotel forretning Hotel ferie Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2015 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af Region Syddanmarks samlede værditilvækst, pct. 3,3 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Region Syddanmarks beskæftigede, pct. 4,0 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet provenu i Region Syddanmark, pct. 5,0 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. 1 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Det svarer til BNP i basispriser ekskl. produktskatter og -subsidier. 2 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende kommunen til gode fx går nogle af skatteindtægterne til staten. 3

7 Den turismeøkonomiske betydning i Region Syddanmark: uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Region Syddanmark og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i regionen og betydningen af erhvervet. Udvalgte hovedresultater: Fra 2014 til 2015 steg turismeforbruget i Region Syddanmark fra 19,0 mia. kr. til 19,3 mia. kr. svarende til en stigning på 1,6 pct. Det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark svarer til 20 pct. af det samlede turismeforbrug i landet Danske turister tegner sig for hovedparten af turismeforbruget i Region Syddanmark. Således kan 12,5 mia. kr. (65 pct.) af det samlede turismeforbrug henføres til danske turister, mens de resterende 6,8 mia. kr. (35 pct.) stammer fra udenlandske turister. Danskernes andel er over niveauet i landet som helhed (60 pct.). Ses på de udenlandske turister i Region Syddanmark, dominerer tyskerne med 20 pct. af det samlede turismeforbrug svarende til 56 pct. af det samlede udenlandske turismeforbrug i regionen. Turismen som erhverv i Region Syddanmark har samme betydning som i landet som helhed. I såvel Region Syddanmark som landet som helhed står turismeomsætningen for 1,9 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester. 55 pct. af turismeforbruget i Region Syddanmark stammer fra turister, der benytter kommercielle overnatningsformer herunder især hotel og lejet feriehus. De resterende 45 pct. af turismeforbruget stammer fra turister, der overnatter på ikke-kommercielle overnatningsformer samt endagsturister. Navnlig ferierejsende står for turismeforbruget i Region Syddanmark. De ferierejsende tegner sig for et forbrug på 13,5 mia. kr. svarende til 70 pct. af det samlede forbrug i regionen. Med en andel på 51 pct. af det samlede forbrug lægger turisterne i Region Syddanmark den største del af turismeforbruget på typiske turismeprodukter. 28 pct. forbruges inden for detailhandel, mens de resterende 21 pct. kan henføres til andre produkter. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Region Syddanmark og giver betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Med en andel på 42 pct. bidrager feriehuse med hovedparten af de kommercielle overnatninger i Region Syddanmark. Overnatningerne i regionen fordeler sig på 47 pct. danske og 53 pct. udenlandske. Overnatningstallene opgør kommercielle overnatninger på overnatningsformerne hotel, campingpladser, vandrerhjem, feriehuse og lystbådehavne, hvorimod rapportens opgørelse af turismeforbruget og de samfundsøkonomiske effekter i kommunen ser på alle overnatningsformer. Der er positiv vækst i antallet af kommercielle overnatninger i Region Syddanmark. I 2016 foretog turisterne således 4,3 pct. flere overnatninger i regionen sammenlignet med året før. Den positive udvikling har fundet sted inden for samtlige overnatningsformer. Navnlig udenlandske overnatninger i regionen gik frem fra 2015 til

8 Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Syddanmark Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Region Syddanmark og regionens kommuner. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegnes et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismeforbruget i Region Syddanmark var på 19,3 mia. kr. i 2015 I 2015 var turismeforbruget i Region Syddanmark på i alt 19,3 mia. kr. I samme periode var det samlede turismeforbrug i landet som helhed på 97,5 mia. kr. Det betyder, at Region Syddanmark bidrager med knap en femtedel af landets samlede turismeforbrug. Region Syddanmark er efter Region Hovedstaden den største af landets fem regioner målt på turismeforbrug, hvilket ses af figur 1.1. Det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark svarer til 20 pct. af det samlede turismeforbrug i landet. Figur 1.1. Turismeforbruget i de danske regioner 2013, mio. kr. Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Med et turismeforbrug på mio. kr. i 2015 tegner Varde Kommune sig for det største turismeforbrug i Region Syddanmark efterfulgt af Odense Kommune og Vejle Kommune med henholdsvis mio. kr. og mio. kr. Længst nede på listen findes Ærø Kommune med 118 mio. kr. i turismeforbrug i Figur 1.2 illustrerer den geografiske fordeling af turismeforbruget i Region Syddanmarks kommuner. 5

9 Figur 1.2 Turismeforbruget i Region Syddanmarks kommuner Tabel 1.1 opdeler turismeforbruget i kommercielle overnatningsformer samt ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsturisme i Region Syddanmark og samtlige af regionens kommuner sammenholdt med det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i hver kommune. Turismeforbruget i Region Syddanmark udgjorde i 2015 i alt 1,9 pct. af regionens samlede udbud af varer og tjenesteydelser. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre brancher svarer til landsgennemsnittet. Der er forskel på turismens betydning for økonomien blandt kommunerne i Region Syddanmark. I Fanø Kommune fylder turismen relativt mest med en andel på hele 19,2 pct. Dernæst følger kommunerne Varde med 5,7 pct., Langeland med 4,9 pct. og Tønder med 4,1 pct. Variationen på tværs af kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også en rolle. 6

10 Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmark, 2015 I alt Turismeforbruget Kommerciel overnatning Ikkekommerciel overnatning og endagsrejsende Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,9 Region Syddanmark ,9 pct. Varde ,7 Odense ,2 Vejle ,0 Kolding ,9 Billund ,6 Tønder ,1 Sønderborg ,0 Esbjerg ,8 Middelfart ,3 Haderslev ,3 Fredericia ,1 Aabenraa ,2 Nyborg ,5 Svendborg ,7 Langeland ,9 Fanø ,2 Faaborg-Midtfyn ,1 Assens ,2 Nordfyns ,0 Kerteminde ,4 Vejen ,6 Ærø ,6 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. 7

11 Figur 1.3 illustrerer turismens andel af det samlede udbud i regionen Figur 1.3 Turismens andel af det samlede udbud i Region Syddanmarks kommuner 1.2 Både danske og udenlandske turister bidrager til turismeforbruget Turismen i Region Syddanmark er især kendetegnet ved danske gæster. De danske gæster tegner sig for 65 pct. (12,5 mia. kr.) af turismeomsætningen, og de udenlandske tegner sig for 35 pct. (6,8 mia. kr.). Relativt betragtet har udenlandske turisters forbrug lidt mindre betydning i Region Syddanmark end i landet som helhed. Tyskland er det største udenlandske marked i Region Syddanmark med et turismeforbrug på 3,9 mia. kr. svarende til 20 pct. af den samlede turismeomsætning i regionen. Denne andel er markant højere end i landet som helhed, hvor den ligger på 11 pct. Således er Region Syddanmark mere afhængig af det tyske marked end Danmark som helhed. 8

12 Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Region Syddanmark, 2015 Turismeforbrug Fordeling af Region Syddanmarks turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Sverige Holland Storbritannien USA Øvrige lande Bilag 1A udspecificerer regionens turismeforbrug på endnu flere nationaliteter og pr. kommune. Der kan det ses, at turister fra øvrige lande bl.a. stammer fra Schweiz, Italien og Frankrig. 1.3 Ferieturismen dominerer Af tabel 1.3 fremgår det, at langt størstedelen ( mio. kr. svarende til 70 pct.) af turismeforbruget i 2015 i Region Syddanmark kan henføres til ferieturister. De resterende mio. kr. (30 pct.) stammer fra forretningsturismen. Danske feriegæster står med 7,3 mia. kr. for 54 pct. af ferieturismeforbruget i Region Syddanmark. Udenlandske feriegæster står med 6,3 mia. kr. for de resterende 46 pct. af alt ferieturismeforbrug. Danskerne tegner sig med 90 pct. af omsætningen for næsten al forretningsturisme i Region Syddanmark. Det skal her nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Region Syddanmark, 2015 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Både kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer bidrager Turismeforbruget i Region Syddanmark er steget med 300 mio. kr. fra 2014 til Det svarer til en stigning på 1,6 pct. I Region Syddanmark var det samlede turismeforbrug 19,3 mia. kr. i Turismeforbruget fra turister, der overnatter på kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer (inkl. endagsrejsende) i Region Syddanmark fordeler sig med 55 pct. på kommercielle og 45 pct. på 9

13 ikke-kommercielle overnatningsformer (herunder også endagsrejsende). I landet som helhed er fordelingen mere lige med 52 pct. på de kommercielle og 48 pct. på de ikke-kommercielle overnatningsformer (herunder også endagsrejsende). Med en andel på 24 pct. bliver den største andel af turismeforbruget forbrugt af turister, der overnatter på hotel. Dette er under niveauet i landet som helhed (30 pct.). Omvendt tegner gæsterne i lejet feriehus sig for en noget større andel af det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark (18 pct.), end tilfældet er i landet som helhed (13 pct.). Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Region Syddanmark, 2015 Turismeforbrug 2014 mio. kr. Turismeforbrug 2015 Fordeling for Region Syddanmark Fordeling for hele landet I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt pct. Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Turisterne bruger flest penge på restaurant En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser turismeforbrugets fordeling på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: turismekarakteristiske produkter (turismerelaterede erhverv), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ikketurismespecifikke produkter (andre produkter), som omfatter alle andre produkter. I Region Syddanmark kan 51 pct., af turismeforbruget henføres til turismeprodukterne: overnatning, restaurant, lokal transport, rejseservice samt kultur og forlystelser. Forbruget på turismeprodukter i Region Syddanmark bliver hovedsageligt brugt på lokal transport (21 pct.), overnatning (15 pct.) og restaurant (12 pct.). Inden for lokal transport tegner danskerne sig for hele 92 pct. af forbruget i Region Syddanmark. 10

14 Det laveste forbrug inden for turismeprodukter i Region Syddanmark bliver brugt på kultur og forlystelser (1 pct.), hvor det samlede forbrug ligger på 245 mio. kr. Danske og udenlandske gæster bruger henholdsvis 10 pct. og 14 pct. af turismeforbruget på føde- og drikkevarer samt tobak. Det gør denne post til en stor post inden for detailhandel og stemmer godt overens med, at en forholdsvis stor del af turismeforbruget i regionen kan henføres til turister, der overnatter i feriehuse. Sammensætningen af de udenlandske turisters forbrug er noget anderledes end danskernes med en lavere andel på turismeprodukter på 34 pct. sammenlignet med den danske andel på 61 pct. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Region Syddanmark, 2015 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

15 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige skatteprovenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA) sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Dette kapitel beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af beskæftigelse, værditilvækst og skatter, der er i Region Syddanmark. De samlede effekter i regionen kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i regionen. Omvendt kan turismeforbruget i regionen give anledning til effekter i form af fx skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i regionen. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdssted, mens skatteindtægter følger arbejdstagers bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Turismen skaber 11,1 mia. kr. i værditilvækst En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget i produktionen er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der fx er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, hotellerne er blevet vedligeholdt, og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. Den turismeskabte værditilvækst i Region Syddanmark udgjorde i 2015 i alt 11,1 mia. kr. inkl. afledte effekter, jf. tabel 2.1. Turismens andel af den samlede værditilvækst er på 3,3 pct. i Region Syddanmark. Dette er marginalt over gennemsnittet på 3,2 pct. for landet som helhed. Blandt kommunerne i Region Syddanmark skaber turismeforbruget i Fanø Kommune den højeste andel af den lokale værditilvækst med 46,7 pct., efterfulgt af Langeland Kommune (12,8 pct.), Varde Kommune (11,9 pct.) og Ærø Kommune (10,2 pct.). Esbjerg Kommune trækker med en andel på 1,4 pct. regionens samlede gennemsnit ned. 12

16 Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2015 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,2 Region Syddanmark ,3 pct. Varde ,9 Odense ,5 Vejle ,8 Kolding ,8 Tønder ,0 Sønderborg ,5 Billund ,4 Esbjerg ,4 Haderslev ,0 Middelfart ,0 Fredericia ,5 Aabenraa ,2 Langeland ,8 Fanø ,7 Svendborg ,8 Nyborg ,4 Faaborg-Midtfyn ,5 Nordfyns ,6 Assens ,4 Kerteminde ,6 Vejen ,6 Ærø ,2 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. Figur 2.1 viser sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet. Som det fremgår, ligger turismens værdiskabelse i Langeland og Ærø kommuner en del over regionsgennemsnittet. 13

17 Varde Odense Vejle Kolding Tønder Sønderborg Billund Esbjerg Haderslev Middelfart Fredericia Aabenraa Langeland Fanø Svendborg Nyborg Faaborg-Midtfyn Nordfyns Assens Kerteminde Vejen Ærø Mio. kr. Pct. Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turisme i Region Syddanmark, ,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. Turismeandel af kommunens samlede værditilvækst, pct. Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabt værditilvækst 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun i turismeerhvervene. Af Region Syddanmarks samlede turismeafledte værditilvækst på 11,1 mia. kr. kan 3,0 mia. kr. (27 pct.) henføres til turismeerhvervene. Dette er på et lidt lavere niveau end landsgennemsnittet på 29 pct. Når man ser på turismen i Region Syddanmark, stammer størstedelen af værditilvæksten fra turisternes forbrug i andre brancher (54 pct.), der dækker en bred vifte af erhverv (fx ejendomsmæglere, bolig-/husleje og erhvervsservice). Dette er lidt over niveauet på 51 pct. i landet som helhed. 19 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Region Syddanmark kan tilskrives detailhandlen, hvilket stort set svarer til landsniveauet på 20 pct. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i Region Syddanmark. Effekten af én million kr. i turismeforbrug giver anledning til kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i Region Syddanmark er således 0,57. Den tilsvarende multiplikator for hele landet er 0,58, så multiplikatoren for værditilvækst er en smule lavere i Region Syddanmark end i Danmark samlet set. 14

18 Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Region Syddanmark, 2015 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Region Syddanmark Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 2.3 Turisme skaber knap fuldtidsjob i Region Syddanmark Turisternes forbrug skaber mange arbejdspladser. Det kaldes turismeskabte årsværk, da antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen i Region Syddanmark skaber gennem direkte og afledte effekter årsværk, hvilket er 4,0 pct. af regionens samlede antal årsværk. Dette er lidt under landsgennemsnittet på 4,2 pct. I Region Syddanmark er Fanø Kommune klart den kommune, der er mest afhængig af turismens beskæftigelsesmæssige effekter, idet 48,1 pct. af alle fuldtidsjob (årsværk) i kommunen er skabt af turismen. Herefter følger Langeland, Varde og Ærø kommuner med henholdsvis 13,2 pct., 10,6 pct. og 10,5 pct. Vejle Kommune (3,4 pct.), Odense Kommune (1,8 pct.) og Esbjerg Kommune (1,9 pct.) er de kommuner i Region Syddanmark, som er mindst afhængig af turismens jobskabelse. 15

19 Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2015 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,2 Region Syddanmark ,0 pct. Varde ,6 Odense ,8 Vejle ,4 Kolding ,3 Sønderborg ,6 Billund ,3 Tønder ,8 Esbjerg ,9 Haderslev ,2 Fredericia ,4 Middelfart ,5 Aabenraa ,8 Svendborg ,1 Langeland ,2 Nyborg ,8 Fanø ,1 Faaborg-Midtfyn ,9 Nordfyns ,5 Assens ,0 Kerteminde ,2 Vejen ,9 Ærø ,5 Figur 2.2 viser antallet af årsværk sammenholdt med turismens andel af de skabte årsværk i de respektive kommuner. Som det fremgår, ligger navnlig andelen af turismeskabte job i Langeland Kommune og Ærø Kommune over regionsgennemsnittet. 16

20 Varde Odense Vejle Kolding Sønderborg Billund Tønder Esbjerg Haderslev Fredericia Middelfart Aabenraa Svendborg Langeland Nyborg Fanø Faaborg-Midtfyn Nordfyns Assens Kerteminde Vejen Ærø Årsværk Pct. Figur 2.2. Årsværk skabt af turisme i Region Syddanmark, ,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Turismeskabte årsværk Turismeandel af kommunens samlede beskæftigelse pr. kommune, pct. Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabte årsværk 2.4 Beskæftigelse skabt i turismeerhverv og andre brancher Turismeerhvervet skaber med årsværk 44 pct. af regionens job afledt af turismeforbruget (jf. tabel 2.4). Sammenlignes dette med den tilsvarende andel for hele landet, er konklusionen, at turismen i Region Syddanmark betyder det samme som i landet som helhed. Inden for turismeerhvervet i Region Syddanmark skabes mest beskæftigelse på restauranter og værtshuse (23 pct.). Dette er ligeledes på niveau med landsgennemsnittet. Derudover skaber turismen årsværk inden for detailhandlen i Region Syddanmark inklusiv afledte effekter, som således er lige så vigtig for jobskabelsen i regionen som i landet som helhed. Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Region Syddanmark er denne multiplikator 1,2 i For hver million kr., der bliver brugt af turister i regionen, vil der således blive skabt 1,2 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget medregnes. Turismen er lige så beskæftigelsesintensiv i Region Syddanmark som i landet som helhed, hvor der ligeledes i gennemsnit skabes 1,2 job af en million kr. i turismeforbrug. 17

21 Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Region Syddanmark, 2015 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Region Syddanmark Fordeling for Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 2.5 Skatteindtægter på 7,9 mia. kr. afledt af turismen I Region Syddanmark skaber turismen offentlige indtægter på mio. kr. Heraf går mio. kr. eller 62 pct. til vareskatter, herunder især moms. Personskatterne beløber sig til mio. kr. (38 pct.), hvoraf godt halvdelen går til kommuneskatter. Person- og vareskatter har samme fordeling i Region Syddanmark som i landet som helhed. 18

22 Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Region Syddanmark, 2015 Region Syddanmark Danmark mio. kr. I alt Personskatter Statsskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Kirkeskatter Kommuneskatter Vareskatter Selskabsskatter Vareafgifter/punktafgifter Moms/merværdiafgift Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra pct. 2.6 Turismeafledte skatteindtægter på 5,0 pct. Turismen i Region Syddanmark skaber 5,0 pct. af det samlede skatteprovenu, hvilket stort set er på niveau med landsgennemsnittet på 5,1 pct. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,41. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Region Syddanmark, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på kr. For landet som helhed ligger multiplikatoren også på 0,41. Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Region Syddanmark, 2015 Turismeafledte skatter og afgifter Region Syddanmark Fordeling for Danmark mio. kr. I alt ,0 5,1 Personskatter ,3 3,2 Statsskatter 976 2,5 2,4 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 424 6,2 6,3 Kirkeskatter 47 3,5 3,7 Kommuneskatter ,5 3,6 Vareskatter ,5 7,7 Selskabsskatter 418 4,3 4,3 Vareafgifter/punktafgifter ,5 7,9 Moms/merværdiafgift ,3 8,5 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. pct. 19

23 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Dette kapitel omhandler udviklingen i kapaciteten i Region Syddanmark, dvs. overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i regionen jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Opgørelsen af overnatninger omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i Region Syddanmark kun udgør en delmængde af alle overnatninger i regionen. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke opgøres. 3.1 Stigning i overnatningskapaciteten Tabel 3.1 viser kapaciteten for overnatningssteder i Region Syddanmark registeret af Danmarks Statistik. Som anført oven for, dækker tallene ikke samtlige overnatningssteder i regionen. Overnatningskapaciteten (ekskl. vandrerhjem) i Region Syddanmark er steget med 906 sengepladser fra 2015 til Det svarer til en stigning på 0,7 pct. I 2016 er kapaciteten for vandrerhjem opgjort for første gang. Her er sengepladser. Overnatningskapaciteten inden for alle overnatningsformer undtaget feriecentre - lå i 2016 over niveauet i Feriecentrene har oplevet end nedgang på 3,9 pct. i antal sengepladser fra 2015 til For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Havne, der gennem en længere tid ikke har indberettet, fjernes løbende fra statistikken. Det er derfor muligt, at kapaciteten og antal overnatninger reelt er højere end den fremgår af tabellerne i kapitlet. 20

24 Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Region Syddanmark Antal senge I alt u. vandrerhjem m. vandrerhjem Hoteller Feriecenter Camping Lystbådehavne (pladser) Vandrerhjem Antal indberettende virksomheder 3 I alt Hotel Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne : Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 2: Kapaciteten på vandrerhjem er først opgjort fra : Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Region Syddanmarks feriehuse benyttes både af ejerne selv og lejes ud I Region Syddanmark var der i alt feriehuse i 2016 ifølge BBR. 3 Dog er det ikke dem alle, der udlejes. Ifølge Sommerhusundersøgelsen er 41,2 pct. af feriehusene i Sydjylland og 8,5 pct. af feriehusene på Fyn i gennemsnit tilgængelige for udlejning. Hvert sommerhus må ifølge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket antages at være den potentielle udlejningskapacitet. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i landsdelen med de faktisk udlejede uger, estimeres den gennemsnitlige kommercielle kapacitetsudnyttelse i Sydjylland til 50 pct. og på Fyn til 75 pct. Sydjyllands of Fyns udnyttelsesprocent er dermed noget højere end i landet som helhed, hvor udnyttelsesprocenten estimeres til 40 pct. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem feriehusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning af nogle feriehuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få feriehuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af feriehuse være koncentreret i højsæsonen Danmarks Statistik. 21

25 En vigtig del af overnatningskapaciteten og dermed turismeomsætningen i Region Syddanmark udgøres af netop feriehuse (jf. tabel 1.4). Tabel 3.2 viser udviklingen i antallet af udlejede feriehusuger i regionen. Fra 2015 til 2016 var der en vækst på 5,6 pct. i antallet af udlejede feriehusuger i Region Syddanmark. I 2016 lå niveauet på det hidtil højeste i perioden 2008 til Den positive udvikling fra 2015 til 2016 fandt sted i en lang række kommuner. Væksten var mest positiv i kommunerne Vejle (20,3 pct.), Ærø (15,4 pct.), Haderslev (14,2 pct.) og Svendborg (13,9 pct.). I to kommuner har der været en nedgang i antallet af udlejede feriehusuger fra 2015 til Det drejer sig om Esbjerg og Kerteminde kommuner. Tabel 3.2 Udlejning af feriehusuger, Region Syddanmark Udv (pct.) Udv (pct.) Region Syddanmark ,6 5,6 Varde ,1 4,1 Tønder ,0 6,6 Fanø ,5 3,8 Sønderborg ,4 8,7 Langeland ,4 5,6 Kolding ,4 8,2 Nordfyns ,8 8,1 Middelfart ,4 11,8 Haderslev ,9 14,2 Esbjerg ,4-3,4 Kerteminde ,4-0,3 Vejle ,3 20,3 Aabenraa ,9 3,8 Faaborg- Midtfyn ,0 6,2 Assens ,7 10,1 Svendborg ,6 13,9 Nyborg ,6 12,6 Ærø ,9 15,4 Billund og Vejen ,5 1,7 Fredericia og Odense ,7 9,8 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 22

26 3.3 Feriehusovernatninger dominerer i Region Syddanmark I løbet af 2016 blev der foretaget i alt godt 16,0 mio. kommercielle overnatninger i Region Syddanmark inkl. feriehusovernatninger. Det var en stigning på overnatninger eller 4,3 pct. i forhold til Region Syddanmark fulgte således den positive udvikling, der sås i hele Danmark. Feriehuse var i 2016 den dominerende overnatningsform i Region Syddanmark med 6,7 mio. overnatninger eller 42 pct. af det samlede antal overnatninger. På andenpladsen fulgte campingpladserne med 4,3 mio. overnatninger svarende til 27 pct. Alle overnatningsformer var med til at drive den positive udvikling i det samlede overnatningstal i Region Syddanmark fra 2015 til Inden for camping og lystbådehavne var væksten dog beskeden (under 1 pct.). Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Region Syddanmark Fordeling i 2016 (pct.) Udv (pct.) I alt ,3 Feriehus ,1 Camping ,2 Hotel ,9 - ferie ,0 - forretning ,0 Feriecenter ,9 Lystbådehavne ,6 Vandrerhjem ,6 3.4 Flere såvel danske som udenlandske overnatninger i 2016 Tabel 3.4 viser, at den positive udvikling i antallet af overnatninger i Region Syddanmark fra 2015 til 2016 skyldtes en positiv udvikling i såvel danske som udenlandske overnatninger. Navnlig de udenlandske overnatninger bidrog. Over halvdelen (53 pct.) af overnatningerne i Region Syddanmark foretages af en udenlandsk turist. Det suverænt største udenlandske marked i regionen er Tyskland med knap 6,3 mio. overnatninger i 2016 svarende til 39 pct. af det samlede antal overnatninger i regionen og 74 pct. af samtlige udenlandske overnatninger i Region Syddanmark. 23

27 Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Region Syddanmark Fordeling 2016 (pct.) Udv (pct.) I alt ,3 Danmark ,8 Udlandet ,7 Tyskland ,1 Holland ,1 Norge ,6 Sverige ,8 Andre lande ,5 Den positive udvikling i antal overnatninger i Region Syddanmark fra 2015 til 2016 fandt sted i stort set alle regionens kommuner. Mest positiv var væksten i Vejle Kommune (8,5 pct.) og Odense Kommune (8,1 pct.). En enkelt kommune oplevede en nedgang i antallet af overnatninger fra 2015 til 2016 (Kerteminde: -6,1 pct.). Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner, Region Syddanmark Udv. Udv (pct.) (pct.) Hele landet ,7 Region Syddanmark ,3 Varde ,6 Tønder ,9 Billund ,5 Sønderborg ,8 Fanø ,2 Kolding ,8 Vejle ,5 Haderslev ,6 Esbjerg ,4 Middelfart ,9 Langeland ,8 Svendborg ,5 Aabenraa ,0 Nordfyns ,7 Odense ,1 Faaborg- Midtfyn ,9 Nyborg ,6 Kerteminde ,1 Assens ,9 Fredericia ,1 Ærø ,1 Vejen ,6 24

28 3.5 Godt halvdelen af overnatninger finder sted i sommermånederne Turismen i Region Syddanmark er sæsonbetonet. Således faldt 51 pct. af samtlige overnatninger (ekskl. feriehuse) i 2016 i sommermånederne (juni, juli og august). På tværs af overnatningsformer er fordelingen over året meget ens omend mindre sæsonbetonet for forretningsturister på hoteller. Tabel 3.6. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Region Syddanmark, 2016 Alle Hotel ferie forretning Feriecenter Camping Vandrer-hjem Lystbåde-havne jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Ekskl. feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 25

29 Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport er et turismesatellitregnskab for Region Syddanmark. Dette betyder, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i regionen, jf. nationalregnskabet. Ud over satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse, skatteprovenu og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2015 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Foreliggende rapport giver et øjebliksbillede af turismen i Alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet neden for giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet og LINE-modellen. Overblik over rapportens metodiske grundlag I dette kapitel gennemgås metoderne detaljeret, og der redegøres for brugen af datakilder, usikkerheder mv. Efter en gennemgang af henholdsvis satellitregnskabet samt LINE-modellen, følger et afsnit med bemærkninger til relevant data. Kapitlet afsluttes med en oversigt over kilder brugt til udarbejdelse af regnskabet. 4.1 Turismesatellitregnskabet som metode Internationalt anerkendt metode Det danske turismesatellitregnskab følger de internationale anbefalinger til turismesatellitregnskaber fra UNWTO (verdensturismeorganisationen), OECD og Eurostat og opfylder kriterier for et regionalt turismesatellitregnskab (RTSA). 26

30 Officielle tabeller i et turismesatellitregnskab Tabel Beskrivelse Note Indgår i DK 1 Indgående turisme En del af den samlede efterspørgsel Ja (udlændinge i Danmark) en del af eksporten 2 Indenlandsk turisme (danskere i Danmark) En del af danskernes private forbrug Ja 3 Udgående turisme (danskere i udlandet) Ikke knyttet til andre TSA tabeller en del af importen Delvist 4 Internt turismeforbrug Sammenlægning af tabel 1 og 2 og tilføjelse af indenlandske forretningsrejser 5 Produktion af turismevarer 6 Internt udbud og turismeforbrug pr. produkt Fx produkter og serviceydelser af turismespecifikke brancher, men også andre Sammenlægning af tabel 4 og 5 Hjertet i et turismesatellitregnskab. 7 Beskæftigelse Antal beskæftigede i turismespecifikke brancher dvs. set fra udbudssiden 8 Investeringer Investeringer i turismespecifik fast realkapital - fx hoteller, restauranter m.v. 9 Offentligt Offentligt forbrug til turismespecifikke turismeforbrug formål fx markedsføring, turistinformation, markedsresearch o. lign. 10 Ikke-monetære indikatorer Antal ankomster, overnatninger, og overnatningssteder Ja Ja Ja Ja Nej Ja Ja Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sikre, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt og vil blive nedjusteret. Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 overnatningsformer: hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som en overnatning). 27

31 Overnatningerne kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, da de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af døgnforbrug er i overvejende grad i VisitDenmarks Turistundersøgelse Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række komponenter, og ud fra disse oplysninger kan man danne sig et billede af inden for hvilke varegrupper og i hvilke brancher, turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform. Oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudssiden Oplysningerne fra udbudssiden dvs. fra virksomhederne stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1) turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, det private og offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K, med input fra bl.a. Danmarks Statistik. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at data på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks Statistik bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning. Der er dermed betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug lægges i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner. En følge af denne antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner - alt andet lige vil blive undervurderet i opgørelserne. 4.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I rapporten anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA-standard, men et valg foretaget i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at opgøre turismens effekter på. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 28

32 Figur Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx vil hoteller tegne sig for en stor del, mens detailhandlen vil have en noget mindre andel. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, vil købe råvarer og andet i andre virksomheder, som således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldt tekniske turismemultiplikator kan beregnes: Teknisk _ multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver forøget med, når den siver ud i økonomien. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I 29