Autolakering BRANCHEVEJLEDNING OG TJEkLIsTE
|
|
- Sidsel Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Autolakering BRANCHEVEJLEDNING OG Tjekliste
2 A u t o l a k e r i n g Formål Et vigtigt skridt mod færre miljøproblemer Et forebyggende arbejdsmiljøarbejde er et vigtigt skridt på vejen mod færre miljøproblemer og arbejdsskader i autobranchen. Autolakering er naturligvis et af de områder, hvor vi skal være opmærksomme, når det handler om et godt arbejdsmiljø. Repræsentanter for både arbejdsgivere og ansatte i autobranchen har derfor lavet denne vejledning om lakeringsarbejde. Vejledningen vil gøre det nemmere for dig og dine ansatte at sætte fokus på eventuelle problemer. Og når problemerne først er fundet, er det også nemmere at finde de rigtige løsninger. Sådan kan I bedst forebygge arbejdsskader i forbindelse med autolakering. Vejledningen tager udgangspunkt i arbejdsmiljølovgivningens krav på området. Den angiver det niveau, den standard og den praksis, som branchens parter ønsker, I skal følge på arbejdspladsen, når I arbejder med autolakering. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Jeres praktiske hjælpeværktøj Vejledningen er et praktisk hjælpeværktøj for jeres arbejdsmiljø i autoværkstedet. I det følgende finder du derfor: En tjekliste, hvor du får et overblik over jeres arbejdsmiljø ved at svare på spørgsmål, der har med autolakering at gøre. En vejledning om krav til arbejdsmiljøet, når I arbejder med autolakering. Vejledningens indhold I vejledningen er der: Et afsnit om det arbejde, som vejledningen gælder. En tjekliste, når I arbejder med autolakering. Forslag til, hvordan risikoen for skader, lidelser og gener under arbejdet med autolakering kan imødegås. Henvisninger til andre hjælpeværktøjer og vejledninger, der er relevante for jer. Hvilket arbejde er omfattet af vejledningen? Når vi taler om autolakering, gælder det alle de arbejdsprocesser, der indgår i klargøring og sprøjtemaling af biler og andre køretøjer. Både forbehandlingen (grunding, spartling og slibning), selve lakeringsarbejdet og efterbehandling regnes med. Al sprøjtepåføring skal ske i sprøjtekabine, med mindre Arbejdstilsynet har givet dispensation til sprøjtning med vandfortyndbar grunder. Sådan arbejder du med tjeklisten Spørgsmålene i tjeklisten er Ja/Nej-spørgsmål. Når du svarer»ja«på et spørgsmål, kan du gå videre til det næste. For så opfylder jeres arbejde på netop dette punkt lovgivningens krav og vejledningens retningslinier. Svarer du»nej«, eller er du i tvivl, så bør du læse det afsnit i vejledningen, der henvises til. Når du svarer»nej«, så overfører du samtidig punktet til en handlingsplan, hvor der bl.a. gives råd om, hvad du kan gøre, hvis du vil svare»ja«ved næste gennemgang. Tjeklisten kan bruges af flere i en virksomhed. Det kan være sikkerhedsorganisationen. Det kan være i samarbejdet mellem den ansatte og mester. Eller det kan være som et led i virksomhedens arbejde med en APV (arbejdspladsvurdering). Kontakt eventuelt eksterne rådgivere, hvis der er brug for deres vejledning.
3 Tjekliste Foranstaltning Ja Nej Egne bemærkninger Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet se side 5 1. Har I en plan for, hvordan arbejdet med autolakering skal planlægges og tilrettelægges? 2. Har I en plan for, hvordan de ansatte inddrages, når arbejdet med autolakering skal planlægges? 3. Har I rutiner for, hvordan I undersøger ulykker og tilløb til ulykker og bruges erfaringerne fra gang til gang? 4. Er der udarbejdet beredskabsplan? 5. Er værkstedet klassificeret i zoner (jvf. ATEX-vejledningen)? APV og substitution se side 5 6. Er der medarbejdere, der har eller har haft sygefravær, der skyldes arbejde med autolakering? 7. Har I samtidig undersøgt og vurderet, hvilke stoffer, materialer, tekniske hjælpemidler, arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, der er de mindst generende og sundhedsskadelige? 8. Har I undersøgt de fysiske og ergonomiske belastninger, når I forbehandler, lakerer, efterbehandler og rengør biler? 9. Er der foretaget en undersøgelse af særlige påvirkningsmuligheder? 10. Har de ansatte været inddraget i en vurdering af muligheden for at erstatte produkter med andre produkter, der ikke er så problematiske (= substitution)? 11. Har I skrevet ned, hvor det er muligt at skifte ét produkt ud med et andet, der er bedre for jer og arbejdsmiljøet? 12. Er der foretaget anmeldelse til Arbejdstilsynet ved evt. brug af dichlormethan og blychromat? 13. Er der udarbejdet ATEX-apv? Kodenumre og mærkning se side Er de lakeringsprodukter, stoffer og materialer, I anvender, forsynet med et kodenummer? 15. Er lakeringsprodukterne forsynet med faremærkning? Brugsanvisninger og sikkerhedsdatablade se side Har I udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger for arbejdet med de enkelte lakeringsprodukter, så I aldrig er i tvivl om, hvordan de skal bruges? 17. Har I fundet ud af, hvordan, hvornår og hvor ofte arbejdspladsbrugsanvisningerne skal revideres? Oplysning, oplæring og instruktion se side Har I en plan for, hvordan medarbejdere/kolleger skal oplyses om, oplæres i og instrueres omkring lakeringsarbejdet? 19. Har I fortalt de ansatte, om de helt konkrete ulykkes- og sundhedsfarer ved arbejdet? 20. Har de ansatte fået oplæring og instruktion både generelt og i forhold til konkrete spørgsmål? 21. Har I en fast rutine for, hvordan der skal følges op på oplæring og instruktion? 22. Har de ansatte fået uddannelse og instruktion, inden de skal arbejde med særlige stoffer og produkter?
4 A u t o l a k e r i n g Tjekliste Foranstaltning Ja Nej Egne bemærkninger Særlige rum se side Er der indrettet særlige og afmærkede arbejdssteder, når I skal arbejde med autolakering? 24. Er jeres sprøjte- og tørrekabine samt IR-tørrer typegodkendt? 25. Har I aftalt rutiner og foranstaltninger, der sikrer jer mod påvirkninger fra støv og dampe før åbningen af kabinen samt mod eksplosionsfare? Forbehandling se side Er der i jeres planlægning af arbejdet truffet særlige foranstaltninger mod påvirkninger fra forbehandlingsarbejdet? Lakering se side Er der i jeres planlægning af arbejdet truffet foranstaltninger, så I ikke påvirkes af arbejdet med lakering? 28. Har I sørget for at minimere risikoen for aerosoldannelse, støv og dampe ved sprøjtepåføring? 29. Er der særlige foranstaltninger, når I arbejder med særlige produkter osv.? Belysning se side Er jeres arbejdslys effektivt nok? Spiserum, vaske-/bademuligheder se side Har I mulighed for at bade og/eller vaske jer efter arbejdet? Rengøring se side Har I faste rutiner omkring rengøringen og ved I nok om emnet? 33. Er der brug for personlige værnemidler, når I gør rent? Opbevaring og bortskaffelse af affald se side Har I anvisninger på værkstedet for opbevaring af affald? 35. Har I foretaget anmeldelse af forventet årlig affaldsmængde og -type? 36. Er der anvisninger for bortskaffelse? Skiltning se side Er kravene til skiltning opfyldt, hvis der er arbejdsforhold, der kræver det? Førstehjælps- og brandslukningsudstyr m.v. se side Er der førstehjælpsudstyr og er det nemt at finde? 39. Er der en øjenskyller i værkstedet? 40. Er der brandslukningsudstyr og er det skiltet tydeligt? 41. Er der angivet flugtveje? 42. Har I en liste over alarmeringsmuligheder? Egenkontrol se side Har I et system for jeres egenkontrol? 4
5 Retningslinier, når I arbejder med autolakering Hvis I vil undgå en del af de risici, skader og gener, der kan være forbundet med arbejdet med autolakering, handler det blandt andet om: Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet APV og substitution Kodenumre og mærkning Brugsanvisninger og sikkerhedsdatablade Oplysning, oplæring og instruktion Særlige rum Forbehandling Lakering Efterbehandling Ventilation Brug af personlige værnemidler og hudplejemidler Belysning Spiserum, samt vaske- og bademuligheder mv. Rengøring Opbevaring og bortskaffelse af affald Skiltning Førstehjælp, brandslukningsudstyr mv. Egenkontrol Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet Skal jeres arbejde planlægges og tilrettelægges på en ny måde, er det en god ide, at det sker i en større omlægning. Det kan for eksempel være, hvis I er ved at lave en ny APV og alligevel er ved at forholde jer til arbejdsmiljøet på jeres arbejdsplads. Det er arbejdsgiveren, der har pligt til at sørge for, at arbejdet udføres på en både sikker og farefri måde. Samtidig er det vigtigt, at alle medarbejdere er instrueret i, hvordan arbejdet gøres bedst og mest sikkert. At der er de nødvendige, tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler. De ansatte har dog også selv et ansvar for, at arbejdet foregår på en sikker og farefri måde. Derfor skal de også, for eksempel i et sikkerhedsudvalg, inddrages i planlægningen af arbejdet. Der bør på arbejdspladsen være mindst én medarbejder, der har gennemført et førstehjælpskursus. Brug samtidig jeres undersøgelse af ulykker i arbejdet med at forebygge og planlægge. Og sørg for, at der er en beredskabsplan med beskrivelse af førstehjælpsudstyr, brandslukningsudstyr, flugtveje, alarmeringsmuligheder mv. APV og substitution I skal være opmærksomme på, at der siden 1. januar 2005 har været et krav om, at I inddrager arbejdsrelateret sygefravær med i APV-arbejdet. Tag udgangspunkt i jeres sygefravær og kig nærmere på, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der er årsag til sygefraværet. I behøver dog ikke udarbejde en egentlig sygefraværsstatistik. Som led i planlægning og tilrettelæggelse af arbejde skal virksomheden, inden der vælges eller udskiftes produkter til lakeringsarbejdet Undersøge, hvilke midler der er mindst generende eller sundhedsskadelige (fx hverken allergifremkaldende eller skadelige for centralnervesystemet). Indhente fyldestgørende og ensartede oplysninger fra leverandører. Alle leverandører af lakeringsprodukter skal udlevere en brugsanvisning (sikkerhedsdatablad i 16 punkter). Denne leverandørbrugsanvisning og oplysninger i øvrigt fra leverandører skal gøre det muligt at foretage en miljømæssig (både arbejdsmiljø og ydre miljø) sammenligning mellem produkter til lakeringsarbejdet. Den skal også danne baggrund for den brugsanvisning, som arbejdsgiveren skal udarbejde en brugsanvisning, der beskriver, hvordan de valgte lakeringsprodukter skal bruges. Samtidig skal det vurderes, hvilken arbejdsmetode der er den mindst generende og sundhedsskadelige. Er der en risiko ved uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser? Er det teknisk muligt, at I bruger autoløfter eller -lift i arbejdet? Er der tekniske hjælpemidler til rådighed? 5
6 A u t o l a k e r i n g Retningslinier, når I arbejder med autolakering Ud over tjeklisten i denne vejledning findes der en særlig tjekliste for APV-arbejdet ved autolakering: Sikkerhedsorganisationen kan bruge følgende fremgangsmåde: Kortlægning af stoffer og materialer. Kortlægning af problemer med stoffer og materialer. Sanering af ens/overflødige stoffer. Udarbejdelse af kartotek over alle stoffer og materialer. Indhentning af nyeste brugsanvisninger fra samtlige leverandører. Indhentning af supplerende oplysninger fra leverandører. Når den særlige APV skal udarbejdes, skal tillige indgå: Farlige egenskaber ved stofferne og materialerne. Eksponeringsgrad, eksponeringstype samt eksponeringsvarighed. Omstændigheder ved arbejdet med farlige stoffer og materialer, herunder mængde. Virkning af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes. Evt. konklusioner fra arbejdsmedicinske undersøgelser. Grænseværdier, fastsat af Arbejdstilsynet. Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed. Generelt kan man sige, at produkter og arbejdsmetoder, der er sundhedsfarlige, skal fjernes/ erstattes med mindre farlige eller begrænses mest muligt (substitution). Selv om påvirkninger fra produkter til brug ved lakeringsarbejdet kan synes ubetydelige, skal der om muligt foretages substitution. Der skal, så vidt muligt, anvendes vandbaserede lakeringsprodukter med lavest muligt kodenummer (se side 9). Produkter og belastninger Virksomheden skal Indrette arbejdsstedet, så påvirkninger fra lakeringsprodukter begrænses mest muligt under arbejdet. Anvende lakeringsprodukter med lavest muligt kodenummer i brugsklar stand, herunder vandbaserede produkter som primere og UV-hærdere. Udskifte produkter med blychromat med farver, der indeholder mindre farlige pigmenter (anmeldes til Arbejdstilsynet). Sikre, at der kun anvendes zinkchromatholdige produkter, hvis det er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig vedhæftning på hård aluminium. Sikre, at dichlormethan og blychromat ikke anvendes uden særlig godkendelse fra Arbejdstilsynet. Så vidt muligt anvende vådslibning for at undgå støvgener. Sørge for, at støjbelastningen, vurderet for hver medarbejder for sig, ikke overstiger 85 db (A). Sørge for, at støj over 85 db (A) nedbringes med tekniske foranstaltninger og/eller ved nedsættelse af brugstiden eller ved anvendelse af høreværn. Sørge for, at vibrationsbelastning på 3 m/s 2 og mere nedsættes, samt at vibrationsniveauet yderligere nedsættes, hvis det kan ske ved simple foranstaltninger. Sørge for, at der ved vibrationsbelastninger på 3 m/s 2 sker nedsættelse i den daglige tid med udsættelse for vibrationer efter følgende principper: Tiden halveres for hver gang belastningen forøges med 1,5 m/s 2 således: 3,0 m/s 2 = 8 timer 4,5 m/s 2 = 4 timer 6,0 m/s 2 = 2 timer 7,5 m/s 2 = 1 time Ved kulde og belastende arbejdsstillinger sker der, på grund af risiko for hvide fingre, yderligere nedsættelse af tiden ved udsættelse for vibrationer Det er vigtigt med hyppige stop i arbejdet Sørge for, at der ved højfrekvente vibrationer anvendes vibrationsdæmpende håndtag. (NB! Der kan ikke generelt oplyses om virkningen af et sådant håndtag. Der kan kun måles 6
7 Retningslinier, når I arbejder med autolakering i en konkret anvendelse, dvs. sammen med et bestemt håndværktøj, fordi virkningen sammen med en anden maskine kan være helt anderledes). Anskaffelse og brug af slibemaskiner Ved nyanskaffelse af slibemaskiner skal virksomheden vælge typer med effektiv udsugning og lavt støj- og vibrationsniveau. Det vil mindske risikoen for bl.a. høreskader og»hvide fingre«. Det kan være maskiner med vibrationsdæmpende håndtag og isolerende beklædning af håndtag på især luftværktøj, der kan gøre vibrationspåvirkningen og kuldefornemmelsen mindre. Ved vibrerende håndværktøjer skal producent og leverandør oplyse om støj- og viberationsniveauet. Derved kan niveauet på værktøjet sammenlignes. Virksomheden skal vælge de arbejdsmetoder, der er mindst sundhedsskadelige og generende. Herunder hvor der er mindst mulig risiko for at pådrage sig skader og lidelser ved arbejdet som følge af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser, fx ved knælende og hugsiddende arbejde. Virksomheden skal vælge arbejdsmetoder, hvor risikoen for skader og lidelser på bevægeapparatet formindskes eller helt undgås. Det kan for eksempel være, hvis I tager hensyn til behovet for skiftende arbejdsstillinger og ved at fordele belastninger jævnt over arbejdstid og på ansatte. Det er også vigtigt, at I sørger for tilstrækkelig plads til at anvende god arbejdsteknik. I skal organisere arbejdet, så I i videst muligt omfang kan imødegå en kontinuerlig, ensartet belastning ved dårlig arbejdsstilling og løft, der på kortere eller længere sigt kan være sundhedsskadelige for jer. Det kan for eksempel være ved arbejde med løftede arme og fastlåst hovedstilling og ved belastning af samme muskler og led. Og I skal anvende autoløfter eller -lift, hvis det er teknisk muligt, så der kan arbejdes i oprejst stilling. Løftehøjden må ikke overstige 2 m. 7
8 A u t o l a k e r i n g Gode Retningslinier, råd, når I når arbejder I arbejder med med autolakering Mærkning: Kig på koderne De lakeringsprodukter, I bruger, skal være mærket med kodenummer (MAL-kode) og med dansk tekst. For to-komponentprodukter skal også koden for det færdigblandede produkt fremgå. Desuden skal produkterne efter EU-regler være faremærket. Kodenummeret angiver sundhedsfaren ved brugen af produktet og de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger, der mindst skal tages i anvendelse ved arbejdet. Et kodenummer består af to tal med en bindestreg imellem, fx 0-1 (1993). Tallet før bindestregen ligger i intervallet 00 til 5 og er fastsat på baggrund af produktets indhold af flygtige stoffer, fx organiske opløsningsmidler. Tallet angiver de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger, der som et minimum skal tages for at undgå indånding af dampe fra produktet. Jo højere tal, jo farligere er dampene, og jo større behov er der for ventilation og åndedrætsværn. Tallet efter bindestregen ligger i intervallet 1 til 6 og udtrykker den sundhedsfare, der kan være ved, at produktet kommer i direkte kontakt med hud, øjne og luftveje, eller ved indtagelse. Tallet angiver de foranstaltninger, der som minimum skal tages i anvendelse for at undgå kontakt med hud og øjne samt indånding af dråber eller støv. Jo højere tal, jo farligere er stoffet eller materialet, og jo større behov er der for beskyttelsesforanstaltninger i form af personlige værnemidler, fx (sikkerheds)handsker. Tallet i parentes angiver årstal for, hvornår reglerne om kodenummerering trådte i kraft. Kodenummeret fremgår normalt direkte af emballagen, men kan også meddeles skriftligt på anden måde, fx ved angivelse i datablad eller brugsanvisning. Kodenummerering kan medføre krav, der går ud over de krav, der stilles ved arbejde med epoxyforbindelser og isocyanater. Faremærkning Kig efter en klassificering og mærkning på produkterne, der oplyser og advarer jer om de farlige egenskaber ved kemikalier og kemiske produkter. Systemet består af fareklasser og risikosætninger. Det er producentens eller importørens pligt at mærke produkterne. Der skal oplyses om et produkts farlige egenskaber (farebetegnelsen) på en fareetiket med et faresymbol på orangegul baggrund. Et sort symbol på orange baggrund angiver, om produktet fx er giftigt, ætsende eller sundhedsskadeligt. Der skal desuden være:»r-sætninger«(risikosætninger), der oplyser om risikoen ved at arbejde med produktet, fx»kan fremkalde kræft ved indånding«eller»meget brandfarlig«.»s-sætninger«(sikkerhedssætninger), der oplyser om generelle sikkerhedsbestemmelser for arbejde med produktet, fx»undgå kontakt med huden«. Deklaration af farlige indholdsstoffer. Samtidig er det altid en god ide, hvis I læser brugsanvisningen. Brugsanvisninger og sikkerhedsdatablade Inden arbejdet påbegyndes, skal arbejdsgiveren sikre, at der udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger. De skal indeholde fyldestgørende oplysninger om de anvendte stoffer og materialer, tekniske hjælpemidler samt anvisninger for, hvordan I skal udføre arbejdet. Arbejdsgiverens brugsanvisning kan som udgangspunkt være den samme som leverandørens brugsanvisning. Men det kræver, at I har tilpasset den til de lokale forhold. 8
9 Retningslinier, når I arbejder med autolakering Oplysning, oplæring og instruktion Inden I begynder på en opgave, der involverer autolakering, skal arbejdsgiveren sørge for, at I er oplyst om ulykkes- og sundhedsfarer, der kan være forbundet med arbejdet. Arbejdsgiveren, eller alternativt arbejdslederen, skal oplære og instruere jer i, hvordan arbejdet udføres uden risiko for jer. Det omfatter bl.a. god arbejdsteknik og særlige sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse af skader samt lidelser som følge af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser. Brug denne vejledning og brugsanvisninger for de enkelte lakeringsprodukter i undervisningen. Skriv eventuelt vejledninger ned, som I kan bruge flere gange. Husk at tage højde for nye regler og sørg for, at instruktionen altid er aktuel. Det er naturligvis vigtigt, at nye ansatte får den nødvendige instruktion. De ansatte skal gennemgå en særlig uddannelse, hvis der anvendes epoxy- eller isocyanatholdige produkter. Hvis der anvendes styren (findes i trækspartel og sprøjtepolyester) eller dichlormethan, skal de ansatte have en særlig instruktion. Denne instruktion kan I for eksempel få hos en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Særlige rum Al sprøjtning skal foretages i en kabine eller for mindre emners vedkommende i sprøjteboks. En sprøjteboks er et skab med åben forside. Vægge, loft og gulv skal være udført i ikke-brandbart materiale. Operatør eller robot befinder sig uden for boksen. En sprøjtekabine er et lukket rum. Vægge, loft og gulv skal være udført i ikke-brandbart materiale. Operatør eller robot befinder sig i sprøjtekabine under arbejde. En tørrekabine er et lukket rum. Vægge, loft og gulv skal være udført i ikke-brandbart materiale. Når I arbejder i sprøjtekabine, skal der være plads nok til, at lakeringsarbejdet kan udføres sikkerog sundhedsmæssigt forsvarligt. Der skai være mindst 1 meter mellem emnet og kabinens loft og vægge. Ventilationsanlægget skal være forsynet med alarm ved nedsat funktion eller driftsstop. I skal samtidig, under mulige nødsituationer, have mulighed for at komme i kontakt med omverdenen. Sprøjteboks og -kabine skal så vidt muligt have glatte vægge og være nemme at rengøre. Tørrekabiner, sprøjtebokse og -kabiner skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære og Boligministeriets bekendtgørelse om elektrisk materiel og elektriske sikkerhedssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. 9
10 A u t o l a k e r i n g Retningslinier, når I arbejder med autolakering Forbehandling Affedtning skal foregå under særlige sikkerhedsforanstaltninger. Der findes en særlig branchevejledning om affedtning. Trækspartling. Blanding og brug af spartelprodukter skal ske under udsugning. Et spartelskab med udsugning og værkstedsventilation med udsugning i eller nær ved gulvet tæt på arbejdsstedet anses som tilstrækkeligt. Brug af produkter indeholdende styren (kræftfremkaldende) må kun foretages af personer, der har fået en særlig vejledning af uddannet instruktør. Maskinel slibning og (andre) støvfremkaldende aktiviteter skal foregå indendørs under effektiv ventilation. Det kan ske ved at indrette et særligt rum til slibearbejde eller ved at afskærme den del af værkstedet, hvor der foretages slibning. Derved undgås, at slibestøvet spredes til andre arbejdspladser. Der findes særlig branchevejledning om sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde med vinkelslibere. Slibemaskiner til tørslibning skal have effektiv procesventilation med afsug gennem huller i slibesålen og i sandpapiret eller i en kappe omkring slibesålen. Blanding af produkter må kun foregå i lukket anlæg, sprøjteboks, på særlig indrettet blandingsplads i sprøjtekabine eller i særligt rum, der er udstyret med effektiv mekanisk ventilation. Udsugningen må på grund af eksplosionsfare ikke sammenblandes med støv. Sprøjtespartling og grunding skal finde sted i sprøjtekabine med ventilation i drift. Det kan ske ved effektiv mekanisk ventilation, eller ved at ventilation er koblet til sprøjtepistol. Der må ikke foregå andet arbejde i kabinen samtidig med sprøjtearbejde og efterfølgende hærdning. Husk at sætte låg på bøtter, dunke osv. efter brug. Luftstrømmen skal føres den kortest mulige vej fra sprøjtested til udsugningsåbning og således, at forurenet luft ikke passerer operatørens åndedrætszone. Der må ikke finde andet arbejde sted i kabinen samtidig med sprøjtearbejdet. Der skal være afmærkning med advarsels- og påbudsskilte. Der skal anvendes sprøjteudstyr, der giver mindst mulig aerosoldannelse. Der sprøjtes med korrekt afstand til sprøjtefladen og med lavest muligt sprøjtetryk, så der er så lidt tilbageslag som muligt. Al sprøjtepåføring skal ske i sprøjtekabine, med mindre Arbejdstilsynet har givet dispensation til sprøjtning med vandfortyndbar grunder uden for kabine. Efterbehandling De almindelige sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger, der er truffet ved forbehandling og lakeringsarbejdet, skal I også følge under tørring og afhærdning. Tørring, evt. infrarød tørring, skal ske under ventilation i et lukket anlæg (sprøjteboks forsynet med dør, sprøjtekabine eller i særligt indrettede rum, forsynet med mekanisk ventilation af hensyn til afdampning). Der må ikke finde andet arbejde sted i sprøjtekabinen samtidig med tørring og hærdning. Tørreaggregater (f.eks. IR-tørrere og tørrekabiner) skal ved CE-mærkning være godkendt i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. Ved hvert salg skal der følge en godkendelse, betjeningsvejledning og skriftlig erklæring med om, at aggregatet er udført i nøje overensstemmelse med typegodkendelse. Lakering Sprøjtelakering skal finde sted i sprøjtekabine med ventilation i drift, så der ikke er andre, der bliver påvirket af arbejdet. 10
11 Retningslinier, når I arbejder med autolakering Ventilation Virksomheden skal sikre, at ventilationen opfylder kravene. Det betyder, at I skal have effektive foranstaltninger mod luftforurening med etablering af procesventilation og rumventilation. Luftforureningen skal holdes så lav som muligt både på faste arbejdspladser og på arbejdspladser i nærheden. Det samme gælder ved afkast til det fri, hvorfor der bør være et filter. Ventilationen skal være i drift både ved lakeringsarbejdet og ved ind- og udkørsel af køretøjer. Der skal etableres procesventilation ved afvejning, blanding eller affedtning af emner. Recirkulation af ventilationsluft er ikke tilladt. Farvepartikler i afkastluften skal frafiltreres i tør- eller vådfilter. Sprøjtekabiner og filtre skal vedligeholdes, så filtrene til enhver tid tilbageholder mindst 85% af farvepartiklerne i afkastluften. Tørfiltre skal være forsynet med differenstrykmåler til måling af trykfald. Afkasthøjde fastsættes individuelt. Ventilationsanlægget skal være forsynet med alarm ved nedsat funktion eller driftsstop. Branchevejledningerne om luftforurening og ventilation samt om indkøb af ventilation er gode hjælpeværktøjer, hvis I har spørgsmål om ventilation. Anvendelse af personlige værnemidler og forebyggende hudplejemidler Generelt Der skal altid anvendes personlige værnemidler herunder åndedrætsværn, (beskyttelses)-overtræksdragter, handsker samt eventuelt andre personlige værnemidler i det omfang det fremgår af arbejdsmetoder og produkternes kodenummer. Hos leverandører kan I få oplysninger om, hvilke personlige værnemidler, der er egnede til de konkrete opgaver. Personlige værnemidler skal være CE-mærkede. Det er jeres garanti for, at sikkerhedskravene til dem er overholdt. Der skal opsættes skab ved arbejdspladsen til opbevaring af jeres personlige værnemidler. I skal løbende kontrollere, at de nødvendige værnemidler er til rådighed og er i forsvarlig stand, samt at de anvendes, opbevares og rengøres. Anvendelse af personlige værnemidler skal ske i overensstemmelse med brugsanvisningen og skal i øvrigt anvendes ved risiko for stænk eller tilsmudsning af eller berøring med slibestøv eller lakeringsprodukter. Værnemidler er personlige. Derfor skal de også være tilpasset brugeren. Åndedrætsværn I skal anvende åndedrætsværn ved sprøjtearbejde. Når I arbejder med produkter, der kodemærkes over 2-2, skal I altid bruge luftforsynet helmaske. Der skal anvendes åndedræts-værn ved: Håndslibning på malet overflade og på spartelmasse. Maskinslibning, hvis der ikke er effektiv udsugning. Affedtning (med produkter med kodenummer over 2 ). Åndedrætsværn skal være støvfiltermaske med partikelfilter (minimum P2 eller P3) eller friskluftforsynet hel- eller halvmaske. Ved arbejde med vandige produkter, der skal kodemærkes med 00-1 eller 0-1, kan I anvende helmaske med kombifilter, hvor gasfilteret er minimum klasse A2 med forfilter, og hvis partikelfilteret er mindst P2. På en arbejdsdag må arbejdet med luftforsynet åndedrætsværn for den enkelte ikke overstige 6 timer. I må ikke arbejde med filtermaske mere end 3 timer på en arbejdsdag. Er det tilfældet, så skal I allerede fra starten bruge luftforsynet åndedrætsværn. Det gælder også, hvis arbejdet er så fysisk krævende, at vejrtrækningen gennem filtermaske bliver besværlig. 11
12 A u t o l a k e r i n g Retningslinier, når I arbejder med autolakering I særligt belastende situationer som følge af arbejdets art, temperaturforhold eller lignende skal tiden nedsættes. Beskæftigelse med åndedrætsværn må ikke foregå uafbrudt. Beskyttelsesdragt I skal anvende tæt beskyttelsesdragt (overtræksdragt i form af heldragt med hætte) ved lakering. Hvis det giver tilstrækkelig beskyttelse, kan I bruge forklæde ved forbehandling og efterbehandling, og når I manuelt skal flytte våde elementer. Forklæde er en mulighed, hvis I ikke tilsmudses så meget under arbejdet, men alligevel nok til, at arbejdstøjet ikke effektivt beskytter mod produktet. Jeres dragter skal være spraytætte (svarende til min. klasse 4). Ødelagte dragter skal kasseres. Det samme gælder dragter, der på grund af forurening ikke længere yder tilstrækkelig beskyttelse. Leverandøren skal dokumentere, at dragten beskytter effektivt mod de pågældende stoffer og materialer i hvor lang tid. Klasser på beskyttelsesdragter Handsker I skal have egnede (evt. beskyttelses-)handsker til rådighed. Leverandøren skal dokumentere: At handskerne beskytter effektivt. Varigheden for handskernes beskyttelseseffekt i tid i forhold til de pågældende stoffer og materialer. Jeres handsker skal udskiftes i overensstemmelse med leverandørens oplysninger, eller hvis de ikke længere yder tilstrækkelig beskyttelse. I skal bruge handsker ved forbehandling (fx vådslibning og maskinslibning samt påføring af spartelmasse) og lakering, samt når I manuelt flytter våde elementer i efterbehandlingen. Det er for at undgå, at stoffer og materialer kommer i kontakt med huden. Der skal endvidere bruges handsker ved affedtning, lakblanding og rengøring af sprøjtepistoler. Handsker skal være hele. I skal have rene og tørre understofhandsker til rådighed. De skal jævnligt udskiftes. Når I arbejder med hurtigt roterende håndmaskiner, kan I få en vis beskyttelse mod skader som følge af vibrationspåvirkninger, hvis I bruger vibrationsisolerende handsker. Leverandøren skal dokumentere handskernes vibrationsdæmpende effekt. Vibrationsisolerende handsker beskytter også mod kulde. Hvis I bruger vibrationsisolerende handsker, kan det betyde, at I skal anvende mere kraft til betjeningen. Det skyldes, at handskerne ofte er forsynet med et blødt mellemlag. Den forøgede kraft ved betjeningen kan modvirke vibrationsisoleringen og give risiko for andre belastningsskader. Klasser på handsker Værnefodtøj I skal anvende egnet værnefodtøj (evt. skridhæmmende og antistatisk). Øjenværn Når I maskinsliber, skal I bruge øjenværn, med mindre I bruger helmaske. Ved arbejde, hvor der kan forekomme stænk, skal I benytte ansigtsskærm. 12
13 Retningslinier, når I arbejder med autolakering Høreværn Generelt anbefales det at bruge høreværn ved støjende processer. I skal have høreværn til rådighed ved støjbelastninger på mindst 80 db(a). Hvis støjbelastning ikke kan nedsættes ved tekniske foranstaltninger og/eller ved nedsættelse af brugstid, skal I ved støj over 85 db(a) anvende høreværn. Da det godt kan være lidt generende at bruge høreværn, må det normalt ikke være en permanent foranstaltning, som I bruger hele tiden. Du kan læse mere om støjproblemer og -løsninger i»støj på autoværkstedet og hvordan du gør noget ved den«. Hudplejemidler Inden I begynder arbejdet, skal I smøre huden (hænder og ansigt) med uparfumeret, nærende hudplejecreme eller beskyttelsescreme, hvis huden ikke er beskyttet af fx handsker eller visir. Creme kan ikke bruges i stedet for handsker og må ikke bruges under handsker. Og creme kan medvirke til at bevare hudens naturlige beskyttelse mod skadelige stoffer og kan lette rengøringen af hænderne. Belysning Der skal være velegnet belysning alle de steder, hvor I arbejder. Lysarmaturer anbringes, så de lyser på det sted, hvor I arbejder. De anbringes så langt ud til siderne som muligt for at undgå tilsmudsning med lakeringsprodukter. De skal anbringes, så lyset ikke blænder ved almindelig synsretning. Der skal være passende almenbelysning på gulvet. Lysarmaturer skal løbende kontrolleres og vedligeholdes. Du kan læse mere om belysning i minivejledningen»har du set lyset? Lyskilder«. Spiserum samt vaskeog bademuligheder mv. Jeres spiserum skal indrettes, så det er adskilt fra værkstedet. Mad og drikke skal I indtage i spiserummet. Overtræksdragt, meget forurenet arbejdstøj og personlige værnemidler må ikke medbringes/forefindes i spiserum. Der skal være adgang til velventileret og opvarmet baderum med afskærmede brusebade. Mænd og kvinder skal have enten adskilte bade- og omklædningsrum eller mulighed for at benytte samme rum hver for sig. Ansatte må ikke benytte arbejdsgiverens private baderum, medmindre den ansatte hører til arbejdsgiverens nærmeste familie. Der skal indrettes særskilte omklædningsrum, hvor I kan opbevare gangtøj og arbejdstøj adskilt. I skal i nærheden af arbejdssteder og i baderum have tilstrækkelig og uhindret adgang til håndvask med varmt og koldt vand, mild, uparfumeret sæbe, rene og tørre håndklæder samt egnede hudrensemidler og uparfumerede hudcremer. Cremer kan også være de såkaldte beskyttelsescremer. Faciliteterne skal være nær hinanden. Ved afbrydelse i arbejdet, fx i forbindelse med toiletbesøg eller frokost, skal I vaske hænderne omhyggeligt i uparfumeret sæbe. I kan også bruge egnet, skånsomt rensemiddel med efterfølgende vask. Rensemidler med pimpsten, skarpt pulver eller organiske opløsningsmidler må ikke anvendes. Meget varmt vand udtørrer huden. Før længere pauser, fx frokost og efter arbejdstids ophør, indsmøres huden i egnet, uparfumeret hudplejecreme for at genskabe hudens fugtindhold. 13
14 A u t o l a k e r i n g Retningslinier, når I arbejder med autolakering Rengøring af værktøj kan, afhængigt af de anvendte lakeringsprodukter, udføres med vand, organiske opløsningsmidler eller ved mekaniske metoder, fx afskrabning og slibning. Har I ved arbejdet anvendt vandblandbart lakeringsprodukt, kan der anvendes vand, hvis I gør rent straks efter brugen. Ved rengøring for et hærdet lakeringsprodukt bør I bruge mekaniske metoder, før I eventuelt bruger organiske opløsningsmidler. Rengøring Jeres arbejdssted og det værktøj, I bruger, skal holdes forsvarligt rent. Det gælder også vægge, lysarmaturer og inventar i bokse og kabiner. Det vil som oftest være nødvendigt med daglig rengøring. Rengøring og rensning af anlæg mv. skal følge brugsanvisningen, hvis en sådan foreligger. Det skal fremgå af arbejdsgiverens brugsanvisninger, om det under rengøringsarbejde er nødvendigt at anvende personlige værnemidler i form af åndedrætsværn, beskyttelsesbriller, -dragter og -handsker. Det vil undertiden fremgå af leverandørbrugsanvisningen. Rengøring ved hjælp af trykluft spreder forureningen. Denne metode skal derfor undgås eller anvendes i meget begrænset omfang og med så lavt tryk som muligt. Det arbejdsområde, hvor I udfører slibearbejde, skal jævnligt støvsuges. Det gør I bedst ved at tilslutte en slange og et sugemundstykke til det centrale udsugningsanlæg. Transportabel støvsuger kan også anvendes, hvis den er forsynet med mikrofilter med henblik på at sikre, at selv de mindste partikler tilbageholdes. Det er ikke ved rengøring for slibestøv tilladt at anvende tørfejning og trykluft, da støvet derved ophvirvles. Opbevaring og bortskaffelse af affald Jeres kemikalieaffald skal opbevares, så der ikke sker forurening af jord, vandområder, grundvand eller luft. Affaldet må kun i kortere tid og i begrænsede mængder opbevares på virksomheden. Affaldet skal håndteres af personale, som har fået en særlig instruktion og være forsynet med mærkning om indholdsstoffer og opbevares i tromler, beholdere eller anden sikker emballage. Der er en risiko for, at der kan opstå uønskede og farlige kemiske reaktioner, når I håndterer kemikalieaffald. Derfor er det normalt vigtigt, at flere typer kemikalieaffald ikke blandes sammen. Autolakeringsprodukter og hjælpestoffer, der indeholder brand- eller eksplosionsfarlige stoffer, skal I opbevare i særskilt depot, der opfylder kravene fra beredskabsmyndighederne. Lokalet forsynes med ventilation (indblæsning og udsugning), medmindre emballagen er lukket. Sæt låg på bøtter og dunke mv. umiddelbart efter brug, så der ikke er en fri overflade. Mens I bruger produktet, skal I holde overfladen så lille som muligt, så I mindsker afdampningen. Engangsdragter og kasseret arbejdstøj, der er tilsmudset med lakeringsprodukter, skal eventuelt i særlig affaldsbeholder. Det samme gælder personlige værnemidler samt klude og lign., der ikke kan rengøres og genanvendes. Malevarer opbevares i særskilt depot, der opfylder krav fra beredskabsmyndighederne. Spild skal straks opsamles. Leverandørens anvisninger skal overholdes. De klude, I bruger, betragtes som affald og anbringes i lukket affaldsbeholder. Processpildevand skal passere egnet sandfang og olieudskiller. 14
15 A u t o l a k e r i n g Retningslinier, når I arbejder med autolakering Ikke hærdet epoxyaffald og isocyanatholdigt affald, herunder handsker, klude og engangsværktøj, samles i særlige affaldscontainere, mærket»epoxy/isocyanataffald Pas på Risiko for allergi«. Virksomheden skal være opmærksom på pligten til at anmelde forventede typer og mængder af farligt affald pr. år samt ændringer i forhold til forventninger. Blanketter til brug for anmeldelse kan fås hos kommunen. Yderligere oplysninger finder I i en særlig minivejledning om opbevaring og bortskaffelse af affald. I må kun brænde affald, herunder spildolie af, hvis I har en særlig tilladelse fra kommunen. Enhver transport og bortskaffelse af sundhedsfarligt affald skal ske på forsvarlig vis og skal ske i overensstemmelse med kommunens krav, bl.a. med hensyn til kildesortering og genbrug. Affaldet skal afleveres i overensstemmelse med kommunens anvisning Virksomheden har ansvaret for, at der ved enhver transport af farligt affald uden for virksomheden, fx til modtagestation, medfølger et kemikalieaffaldskort. På kortet skal I bl.a. beskrive affaldets egenskaber og farerne ved håndtering. Kortet fås hos kommunen. Skiltning Ved indgangen til eller i arbejdsområder skal der opsættes skilte/piktogrammer (se også billede):»rygning og brug af åben ild forbudt«.»branddør skal holdes lukket«(hvis der er krav om branddør).»førstehjælps- og brandslukningsudstyr«(se næste afsnit).»eksplosionsfare«(ex-skilt opsættes i/ved zoneklassificeret område).»påbudt anvendelse af personlige værnemidler«(se side 11).»Flugtveje«. Hvis I bruger giftmærkede produkter, skal opbevaringsstedet angives med et dødningehoved. Førstehjælpsog brandslukningsudstyr mv. Der skal være relevant førstehjælpsudstyr, herunder øjenskyller på værkstedet. Førstehjælpsudstyret skal være anbragt på et tilgængeligt sted og markeret med skilte. Brudte øjenskylleflasker skal udskiftes. Udløbsdatoer, fx på øjenskylleflaske, må ikke være overskredet. Der skal være tilgængeligt brandslukningsudstyr markeret med skilte. Flugtveje skal være markeret med skilte. Det er en god ide at have en liste over alarmeringsmuligheder, herunder telefonnumre til brand- og katastrofeberedskab samt pårørende. Det er også en god ide, hvis en eller flere på værkstedet har gennemført førstehjælpskursus. Egenkontrol I skal føre en driftsjournal, som på forlangende skal forevises kommunalbestyrelsen (i praksis det kommunale mijøtilsyn). I driftsjournalen noteres bl.a.: Årligt forbrug af farve og lak, undervognsbehandlingsprodukter, opløsningsmidler samt fortyndingsmidler. Mængde, tidspunkt samt afleveringssted for aflevering af farligt affald. Tidspunkter for kontrol af renseanordninger på luftafkast (filtre). Tidspunkter for pejling og tømning af benzinog olieudskillere. 15
16 Relevante hjælpeværktøjer i autobranchen Auto APV trin for trin Praktisk vejledning om udarbejdelse af arbejdsgiverbrugsanvisninger Tilpasset Tilsyn et praktisk hjælpeværktøj Tilpasset Tilsyn, Inspektion og Certificering Introduktion af nyansatte Keminøglen Arbejdsmiljøvejviser nr. 8 Samlemappe til arbejdsmiljø og miljø CO-Industri Vester Søgade København V Tlf Fax miljoe@co-industri.dk Relevante branchevejledninger i autobranchen Airbags og selestrammere Særligt forurenede køretøjer Bremseprøvestande Arbejde med dæk og fælge Luftforurening og ventilation Indkøb af ventilationsanlæg Køleanlæg m.v. Limning i autobranchen Metalaffedtning Opbevaring og bortskaffelse af affald Autolakering Revisionsgrave Tankbiler reparation Svejsning Øjenværn og briller Vinkelslibere Eldrevne håndmaskiner Børn og unge Støjvurdering og støjmåleskema (pjece) Køleanlæg Rustbeskyttelse Partikelfiltre udskiftning og rensning Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade København S Tlf Fax lh@lederne.dk Vejledningen kan fås ved henvendelse til organisationerne. Den kan downloades fra Den kan endvidere købes hos Arbejdsmiljøbutikken ( telefon , varenr.: Autolakering 1. udg. udgivet 2007 af Industriens Branchearbejdsmiljøråd Oplag: eksemplarer Grafisk design og tryk: GCL Tlf ISBN: Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks København V
BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE
BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE 1. Formål For at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i autobranchens virksomheder har repræsentanter for både arbejdsgivere og ansatte udarbejdet denne vejledning
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE
BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE 1. Formål For at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i autobranchens virksomheder har repræsentanter for både arbejdsgivere og ansatte udarbejdet denne vejledning
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE
BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE R E V I S I O N S G R A V E 1. Formål For at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i autobranchens virksomheder har repræsentanter for både arbejdsgivere og ansatte
Læs mereTANKBILER REPARATION. Tankbiler reparation BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE
Tankbiler reparation BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE 1. Formål For at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i autobranchens virksomheder har repræsentanter for både arbejdsgivere og ansatte udarbejdet
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE
BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE 1. Formål For at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i autobranchens virksomheder har repræsentanter for både arbejdsgivere og ansatte udarbejdet denne vejledning
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE
BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE 1. Formål For at styrke det forebyggende arbejde i autobranchens virksomheder har Vejledningen indeholder flg. afsnit: arbejdsmiljø- 1.2 Vejledningens indhold repræsentanter
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE
BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE 1. Formål Som et led i indsatsen for et bedre miljø finder partikelfiltre i motorkøretøjers udstødningssystem i stigende grad anvendelse, så udstødningsgas passerer filtret
Læs mereForside» Regler» Bekendtgørelser» Bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter Bilag 7 - Industriel overfladebehandling
Bekendtgørelser Forside» Regler» Bekendtgørelser» Bekendtgørelse om arbejde kodenummererede produkter Bilag 7 - Industriel overfladebehandling Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj
Læs meregode om arbejde med kemikalier
gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer
Læs mereReparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere
Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariatet: Vester Søgade 12
Læs mereArbejdspladsbrugsanvisninger
Program APB/SDS Instruktion Unges arbejde Uddannelse Substitution Gifttilladelser Værnemidler Afprøvning af nye kemikalier Omhældning Hygiejne Affaldshåndtering Arbejdspladsbrugsanvisninger Lovgivning
Læs mere6. Stoffer og materialer
Der skal nær arbejdsstedet være adgang til vaskekumme (normalt en pr. 3 mand) med koldt og varmt vand (helst også brusebad). Der skal være egnet hudrensemiddel, sæbe, cremer til hudpleje samt rent og tørt
Læs mereArbejde med nanomaterialer
Arbejde med nanomaterialer De vigtigste regler om forebyggelse af sundhedsfarlige påvirkninger ved arbejde med fremstillede nanomaterialer. Vejledningen handler om en række af de krav, der stilles til
Læs meregode om arbejde med kemikalier
gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer
Læs mereLimning. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø ved arbejde med limning. Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Limning Et sikkert og sundt arbejdsmiljø ved arbejde med limning Industriens Branchearbejdsmiljøråd Publikationen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, som er arbejdsmarkedets part i industriens
Læs mereMobile arbejdspladser
Mobile arbejdspladser ISO-standard skibscontainere ved midlertidigt arbejde af kort varighed Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:
Læs mereLaboratorier og procesindustri. Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger
Laboratorier og procesindustri Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger På procesindustrielle virksomheder og laboratorier med farlige stoffer og materialer er det et lovkrav, at arbejdsgiveren udarbejder
Læs mere2014 Vandforsyning. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Vandforsyning Virksomhed: Afdeling: Dato: 16-10-2014 12:39 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde, kold vind, regn) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller
Læs mereRengøring og vedligeholdelse
Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejde med formolier
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.17 Arbejde med formolier Maj 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.2 af oktober 1984 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i
Læs mere6. Stoffer og materialer
Undgå rygning og brug af åben ild (svejsning mv.). Sørg for effektiv ventilation. Brug egnet åndedrætsværn, hvis det ikke på anden måde er muligt at undgå indånding af dampene. Stå ikke lænet ind over
Læs mereBrug af personlige værnemidler
Brug af personlige værnemidler Hvem har ansvaret, og hvor skal de personlige værnemidler benyttes? Industriens Branchearbejdsmiljøråd Publikationen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd,
Læs mereOverfladebehandling. Gode råd og værktøjer, som kan anvendes når man arbejder med manuel sprøjtelakering. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien
Overfladebehandling Gode råd og værktøjer, som kan anvendes når man arbejder med manuel sprøjtelakering Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere, Dansk
Læs mereSikkerhedsdatablad. Line-X Danmark ApS Dalager 4
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Leverandør: Udarbejdet den: 04-05-2009 / MPE Line-X Danmark ApS Dalager 4 Anvendelse: Overfladebehandling.
Læs mere2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Køle-smøremidler
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.17 Køle-smøremidler December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.6 af april 1991 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereUniversiteter og forskning
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereDe vigtigste regler om, hvordan arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte får hudlidelser af at arbejde med kemiske stoffer og materialer.
Hud og kemi De vigtigste regler om, hvordan arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte får hudlidelser af at arbejde med kemiske stoffer og materialer. Vejledningen handler om de vigtigste krav til forebyggelse
Læs mereHygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment
Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:
Læs mereAt-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C Arbejde med formolier
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.17-1 Arbejde med formolier Maj 2006 Opdateret august 2019 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.2 af oktober 1984 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder
Læs mereBekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med indhold af syntetiske mineralfibre
11-02-2019 J.nr. 20195000116 Bekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med indhold af syntetiske mineralfibre I medfør af 17, stk. 3, 35, 39, 43, 49, 49 c, stk. 1, og
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejde i stenhuggerier
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.19 Arbejde i stenhuggerier Maj 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.9 af december 1985 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i
Læs mereS i k k e r t N y t. Farlige kemikalier. for: Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Nerveskadende.
S i k k e r t N y t NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 3. AUGUST 2003 Farlige kemikalier Arbejdet med farlige kemikalier kan give kræft eller alvorlige hjerneskader. De giftige stoffer
Læs mereTjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget
Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,
Læs mereAUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET
AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet
Læs mereSikkerhedsdatablad. Produktet skal ikke klassificeres som farligt efter Miljøministeriets regler for klassificering og mærkning.
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 22-03-2006 Revision: 14-11-2007 / HBN Erstatter den:
Læs mere1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Helt i orden Kan forbedres Bør ændres. Side 1
Side 1 APV-spørgeskema Vand, kloak og affald Virksomhed: Afdeling: Dato: 18-01-2010 17:30 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03. Luftkvalitet
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE
BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE 1. Formål og indhold For at intensivere det forebyggende arbejde med at forbedre indeklimaet i autobranchens virksomheder, har repræsentanter for både arbejdsgivere og ansatte
Læs mereVEUD ekstraopgave Opgave nr. 64-60
Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Spørgsmål vedr. sikkerhed, arbejdsmiljø, materialer og proces Giv en skriftlig besvarelse på en række teoretiske spørgsmål Hærdeplast 4 lektioner
Læs mereArbejdspladsvurdering
rbejdspladsvurdering For utolakering Hvordan bruges PV skemaerne En PV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal et autolakeringsværksted som minimum benytte følgende kortlægningsskemaer:
Læs mereReparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en
Læs mereSikkerhedsdatablad. 2. Sammensætning/ oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. CAS nr. Stoffer Klassificering w/w% Note
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren PRnummer: Ikke anmeldelsespligtig Revideret den: 02062003 / JR Erstatter den: 28052002 Anvendelse: Rensning og rengøring af overflader
Læs mereOverfladebehandling med vandige og 2-k vådmaling. Sikkerhed & Miljø
Overfladebehandling med vandige og 2-k vådmaling Sikkerhed & Miljø Sikkerhed og miljø Malinger med organiske opløsningsmidler, benævnt konventionelle malinger, indeholder en lang række af stoffer og væsker,
Læs mereFormål og indhold. Del 2: Praktiske værktøjer til at substituere farlige stoffer og materialer med mindre farlige stoffer og materialer
Indledning Formål og indhold Denne mappe er et hjælpeværktøj for autoværksteder. Mappen indeholder en praktisk om udarbejdelse af lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisninger samt en række værktøjer til at
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereØjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.
Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med
Læs mereEjendomsservice. APV-spørgeskema
Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.
Læs mereTilsyn i branchen: Træ- og møbelindustri
Tilsyn i branchen: Træ- og møbelindustri At-intern instruks IN-17-2 Arbejdsmiljøemne: Flere arbejdsmiljøemner Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden: 1. juni 2007 Senest revideret: 1. januar 2012
Læs mere2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling
Læs mereKortlægningsskema Tillæg til APV værksted. Arbejdspladsvurdering for Pladeværksted
Kortlægningsskema Tillæg til AV værksted Arbejdspladsvurdering for ladeværksted Hvordan bruges AV skemaerne En AV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal et autoværksted som minimum benytte
Læs meretil nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Til nyansatte indenfor brand- og redningsområdet Som nyansat i brand- og redningsbranchen er det vigtigt,
Læs mereArbejdspladsvurdering
Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereBekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*)
Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 med senere ændringer - uautoriseret
Læs mereUndervisning EUD, HHX og HTX Arbejdspladsvurdering APV
Bilag 4.13 Hensigten med at udarbejde en APV er at fokusere på forhold i virksomheden, der kan forbedres. Hvis de nævnte forhold ikke er e, sættes X i feltet Ikke. Hvis et forhold er i orden, sættes X
Læs mereKøleanlæg. Vejledning om arbejde med køleanlæg
Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tlf. 3377 3377 Fax 3377 3040 di@di.dk www.di.dk Dansk Metal Nyropsgade 38 1780 København V Tlf. 3363 2000 Fax 3363 2100 metal@danskmetal.dk www.danskmetal.dk
Læs mereRÅD GODE ADRESSER OG TELEFONNUMRE VED RENGØRING OM ARBEJDSMILJØ. Sekretariat for BFA Transport, Service Turisme og Jord til Bord
ADRESSER OG TELEFONNUMRE Sekretariat for BFA Transport, Service Turisme og Jord til Bord H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V www.bfa5.dk Arbejdstagersekretariatet Kampmannsgade 4 1790 København
Læs mere2014 Forlystelsesvirksomhed. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Forlystelsesvirksomhed Virksomhed: Afdeling: Dato: 06-11-2014 08:26 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde, kold vind, regn) 1.02. Trækgener, kuldenedfald
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18. Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18 Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.3 af maj 1989 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereGODE RÅD OM MASKIN- SIKKERHED. Novellefilm og diskussionsoplæg om forebyggelse af mobning på arbejdspladsen
GODE RÅD OM MASKIN- SIKKERHED Novellefilm og diskussionsoplæg om forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Indhold Ansvar for maskinsikkerhed 3 Tag ansvar for maskinsikkerheden Risikovurdering og APV 4
Læs mereIndeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet,
1 Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet, tobaksrøg) Støj: Oplever du problemer med støj (støjniveau,
Læs mereAPV-skema - Fysisk arbejdsmiljø
0% 0% 100% 1 af 27. APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø Din besvarelse af dette spørgeskema skal anvendes til at kortlægge det fysiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Svarene i den fysiske APV er ikke anonyme.
Læs mereReparation, Service, Vedligehold. Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme
Reparation, Service, Vedligehold Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web : www.i-bar.dk Medarbejdersekretariet: Vester Søgade 12 1790 København
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereVentilation på faste arbejdssteder
1.6 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Ventilation på faste arbejdssteder Krav om ventilation 1 Har arbejdsrum tilstrækkelig tilførsel
Læs mereValg af produkter ved korrosionsbeskyttelse. Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling
Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:70
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Malervirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereFrisører og anden personlig pleje
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs merePartikelfiltre i tunge køretøjer
Partikelfiltre i tunge køretøjer Udskiftning og rensning Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialerne fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne, downloades
Læs mereVinkelsliber. Vejledning om vinkelslibere. Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien
Vinkelsliber Vejledning om vinkelslibere Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med flyveaske
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.21 Arbejde med flyveaske Februar 2007 - Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.17 af oktober 1990 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne
Læs mereFarlige stoffer og materialer om bord i skibe
Farlige stoffer og materialer om bord i skibe I denne pjece kan du læse om de forholdsregler, du skal tage for at undgå skadelige påvirkninger, når du arbejder med stoffer og materialer. Det kan fx være
Læs mereAuTo APV trin for trin TjeklisTe AuTolAkering
AUTO APV trin for trin T j e k l i s t e A ut o l a k e r i n g Vejledning til udfyldelse Spørgsmålene er udformet som Ja/Nej spørgsmål. Hvis spørgsmålet ikke er relevant, kan det overstreges. Hvis der
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereSikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 26-11-2007 Revision: 10-11-2004 / HBN Erstatter den:
Læs mereGod start godt arbejdsmiljø - til tekniske skoler
God start godt arbejdsmiljø - til tekniske skoler Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige forhold for unge Fokus på oplæring, feedback og fællesskab Kemi Inkl. øvelser Materialet er
Læs mereMetalaffedtning. Vejledning om metalaffedtning. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien
CO-industri Vester Søgade 12 2, 1790 København V. Tlf. 3363 8000 Mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Dansk Industri HC Andersens Boulevard 18, 1787 København V. Tlf. 3377 3377 Mail: di@di.dk www.di.dk
Læs mereBøgeskovvej 7 3490 Kvistgård
SIKKERHEDSDATABLAD 4514 Enviro Sulfaminsyre 1. Identifikation af stoffet/ materialet og leverandøren. Leverandør: SAMSON-ENVIRO ApS Bøgeskovvej 7 3490 Kvistgård CVR.Nr: 31327164 Telefon: 49 13 97 00 Fax.:
Læs mereReligiøse institutioner og begravelsesvæsen
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs merePåbud om at fjerne forurening ved indkørsel, opstart og udkørsel af biler i autoværksted og brug af arbejdsmiljørådgiver
KEN nr 9395 af 01/04/2011 Udskriftsdato: 17. juli 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmiljøklagenævnet, j.nr. 5900368-10 og 5900369-10 Senere ændringer
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereSikkerhedsdatablad. Hud Fjern forurenet tøj.. Såfremt fedt under højt tryk er kommet ind under huden, kontaktes læge omgående.
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren PRnummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdet den: 08072004 / HBN Erstatter den: Anvendelse: Til anvendelse på store tandkranse
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mere8/6 Klovforum 2016 Helle Domino Arbejdsmiljøchef, SEGES ARBEJDSMILJØ - FORMALIN
8/6 Klovforum 2016 Helle Domino Arbejdsmiljøchef, SEGES ARBEJDSMILJØ - FORMALIN HVAD LAVER TEAM AM Nyhedsbreve (månedligt) www.facebook.dk/agrisafety Artikler på LI, landmand.dk, i kvægnyt pressehåndtering
Læs mere»Sådan får I styr på kemikalierne
»Sådan får I styr på kemikalierne regler og best practice ved håndtering af stoffer og materialer i industrien I-BAR Inspirationsmøde, 25. august 2015. Seniorkonsulent Gitte Lindhard, Alectia. »Program
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereSikkerhedsdatablad. Lervejdal 10 Addit
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PRnummer: 2179666 Leverandør: Revision: 24092009 / LW MARLON Tørmørtel A/S Lervejdal 10 Addit Anvendelse:.
Læs mere2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Køkken og kantine Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:34 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling
Læs mereERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande
Læs mere2014 Bedemænd og ansatte i krematorier. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Bedemænd og ansatte i krematorier Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:09 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald
Læs mereANMELDELSES- OG TILSYNSSKEMA VEDR. AUTOVÆRKSTEDER
ANMELDELSES- OG TILSYNSSKEMA VEDR. AUTOVÆRKSTEDER (I henhold til bek. nr. 699 af 24/06 2011 om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v.) Dato for anmeldelse / tilsyn: Sag.nr.:
Læs mere2014 Catering. APV-spørgeskema
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Catering Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:09 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.
Læs mereEr loftbeklædningen hel? Er det sikret, at loftbeklædningen. mineralulds- eller asbestfibre?
Arbejdsrum/kontor Opfylder lokalet Arbejdstilsynets almindelige krav til arbejdsrum (At-medd.nr. 1.01.1)? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig måde? Er loftbeklædningen hel? Er
Læs mereOversigt over sikkerhedsinstruktioner
Maler Sikkerhedsinstruktioner Oversigt over sikkerhedsinstruktioner Instruktion: Alder: side: Generel instruktion i brug af el-håndværktøj 0011 Grundrengøring 15 år 0059 Slibearbejde 15 år 0060 Malerprodukter
Læs mereMURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER
Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og
Læs mereauto apv trin for trin TjeklisTe klargøring
AUTO APV trin for trin T j e k l i s t e K l a r g ø r i n g Vejledning til udfyldelse Spørgsmålene er udformet som Ja/Nej spørgsmål. Hvis spørgsmålet ikke er relevant, kan det overstreges. Hvis der svares
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD MÆLKESYRE 80% E 270
da 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN: Produktnavn: Leverandør: Aps Platinvej 21 6000 Kolding Telefon: +45 76 34 84 00 Telefax: +45 75 50 43 70 Ansvarlig for sikkerhedsdatablad:
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE
BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE 1. Formål og indhold Erfaringerne har vist, at nogle af de alvorligste arbejdsulykker i autobranchen sker ved arbejde med dæk og fælge. Ulykkerne sker hyppigt i forbindelse
Læs mere»Få styr på kemikalierne
»Få styr på kemikalierne Gode råd og Best Practice I-BAR Arbejdsmiljø Topmøde, 21. oktober 2015. Gitte Lindhard, Alectia. »Program Få styr på kemikalierne Hvorfor? Kemikalier i industrien. De farlige kemikalier
Læs mereAt-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.
At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mere