Referat Økonomiudvalget tirsdag den 25. august Kl. 16:15 i Rådssalen, Allerslev

Transkript

1 Referat tirsdag den 25. august 2015 Kl. 16:15 i Rådssalen, Allerslev

2 Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden ØU - Orientering ØU - Fællesmøde ØU/HU ØU/TM - Placeringer til dagligvarebutik i Hvalsø ØU - Endelig godkendelse af Årsrapport ØU - Beslutning om fælles forsyningsselskab for Holbæk, Lejre og Roskilde ØU - Ansøgning om tilskud til merudgifter ved renovering af Osted Kulturhus ØU - Godkendelse af Vedtægter for Boligselskabet Midtsjælland ØU - Lejre Beredskab ØU - Ønske om at overtage veteran brandbil ØU - Vores Sted - samlet plan for distribution /formidling af Bogen ØU - Forpagtning af kommunale jorde ØU - Godkendelse af skema A i forbindelse med opførelse af almene familieboliger på Søtorvet, Hvalsø Lukket - ØU - Eventuel erhvervelse af ejendom i Hvalsø Lukket - ØU - Eventuel køb af ejendom i Kirke Hyllinge Lukket - ØU - Eventuel erhvervelse af areal til erhvervsformål Lukket - ØU - Ansøgning om alkoholbevilling Lukket - ØU - Fornyelse af alkoholbevilling Person - ØU - Personsag Person - ØU - Lukket Personaleorientering Lukket - SSÆ - Etablering af mindre anretterkøkken på Grønnehave KB - Godkendelse af nye medlemmer til Handicaprådet KF - Frigivelse af midler til køb af pavilloner - Osted Idrætsforening TM - Aftale om anlæggelse og tilslutning af adgangsvej igennem Den grønne kile TM - Bevilling og frigivelse af midler til vandløbsrestaurering TM - Endelig vedtagelse af Lokalplan LK 37 for Gammelgårdsvej 1A og 1B TM - Forslag til Lokalplan LK 39 for Buske Nord 3. etape TM - Forslag til Lokalplan LK 40 for en adgangsvej til Hyllegården igennem Den grønne Kile TM - Godkendelse af betalingsvedtægt 2014 for Lejre Spildevand A/S BU - Bæredygtige børne- og ungetilbud...69

3 Side 1 1. ØU - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning den : Godkendt. Mette Touborg deltog ikke i behandlingen af punkt og Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Side 2 2. ØU - Orientering Sagsnr.: 15/347 Resumé: Aftale om kommunernes økonomi for 2016: Primo juli indgik Regeringen og KL en aftale om kommunernes økonomi for Da aftalen er indgået efter et hurtigt/intensivt forløb, er der i hovedtræk tale om en aftale, der alene sætter de økonomiske rammer for kommunernes økonomi næste år. Selve aftaleteksten er vedlagt som bilag. Herudover er aftalens væsentligste elementer kort oplistet herunder: Indførelse af et kommunalt omprioriteringsbidrag: Som Regeringen har varslet i regeringsgrundlaget, rummer økonomiaftalen indførelse af et kommunalt omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt. I praksis betyder det, at kommunernes økonomiske ramme bliver reduceret med i omegnen af 2,4 mia. kr., hvilket for Lejre Kommune alt andet lige svarer til i omegnen af mio. kr. i Prioritering af indsatser på de borgernære serviceområder: Formålet med omprioriteringsbidraget er at frigøre midler, som efterfølgende kan målrettes indsatser på de borgernære serviceområder. Økonomiaftalen fastsætter således, at kommunerne får tilbageført 1,9 mia. kr. af omprioriteringsbidraget I Lejre-termer svarer det til i omegnen af 9 mio. kr. Aftaleteksten fastlægger ikke nærmere rammer for udmøntningen af disse midler, hverken i forhold til, hvilke områder midlerne bliver tilført (dog nævnes specifikt ældre, børn og folkeskolen i aftaleteksten), og ej heller i forhold til, hvilke krav der evt. vil blive stillet omkring dokumentation for udmøntning af midlerne. Ekstraordinært finansieringstilskud: I lighed med de seneste års økonomiaftaler, rummer dette års aftale et ekstraordinært finansieringstilskud til kommunerne. I 2016 bliver dette på 3,5 mia. kr., hvor det i de tidligere år har udgjort 3 mia. kr. Aftalen fastlægger samtidigt, at 1,5 mia. kr. af tilskuddet bliver fordelt som et grundtilskud, mens de resterende 2 mia. kr. bliver fordelt på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår, for herigennem at tage et særskilt hensyn til særligt vanskeligt stillede kommuner. Lejre Kommunes andel af det ekstraordinære finansieringstilskud i 2016 udgør 7,1 mio. kr. Finansiering af ekstraordinært pres på flygtningeområdet: I 2015 blev der i forbindelse med indgåelse af Finansloven samlet set afsat 325 mio. kr. til kommunernes håndtering af det ekstraordinære pres på flygtningeområdet. I økonomiaftalen er aftalt et tilsvarende niveau i Disse midler bliver fordelt med udgangspunkt i kommunernes andel af flygtninge, og i 2015 udgør Lejre Kommunes andel ca. 2,4 mio. kr. Omlægning af tilskud til ældreområdet: Tilskuddet til ældreområdet på 1 mia. kr. årligt bliver fra 2016 omlagt til at indgå som en del af kommunernes bloktilskud. Det betyder i praksis mindre bureaukrati og større lokale muligheder for prioritering af midlerne. Budget Koncerndirektionens budgetoplæg I den politisk vedtagne tidsplan for budget fremgår det, at på deres møde i august vil få forelagt Koncerndirektionens budgetoplæg, blandt andet suppleret med en oversigt over indkomne forslag til budgetønsker fra andre aktører. På grund af det sene tidspunkt for indgåelse af aftale om kommunernes økonomi i 2016 mellem regeringen og KL har administrationen først primo uge 33 modtaget den sidste del af de nødvendige oplysninger og materialer (den såkaldte Tilskudsmodel) fra KL Materiale som normalt modtages ultimo juni/primo juli måned. Det har derfor ikke været muligt at færdiggøre Koncerndirektionens budgetoplæg, så det kunne blive udsendt sammen med s dagsorden. I stedet er materialet lagt på

5 Side 3 Politikerportalen, under punktet Økonomi, fredag den 21. august. Koncerndirektionens budgetoplæg vil ligeledes danne grundlag for Kommunalbestyrelsens budgetseminar den 28. august. Borgerservice midlertidig placering Kommunaldirektøren orienterede den 10. august Kommunalbestyrelsen om, at Borgerservice midlertidigt vil være at finde i Hvalsø Hallen forventeligt frem til sommeren Orienteringen i hovedtræk er vedlagt. Sygefraværsstatistikker Der vedlægges bilag om den månedlige sygefraværsstatistik for januar til juli 2015, der viser - At det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder efter de første 7 måneder nu er på 7,5 dage pr medarbejder, hvilket er 0,1 sygedag lavere pr medarbejder end på samme tid i At det samlede gennemsnitlige sygefravær pr medarbejder dækker over 7 centre, hvor sygefraværet er lavere end på samme tid sidste år (CET, KSU, CS, CD, CJS, CBUF og KØA) og 3 centre hvor sygefraværet pt er højere (CKF, CVO og CBM). Siden sidste Økonomiudvalgsmøde er følgende publiceret på PolitikerPortalen under Post/Orientering: Økonomi Budgetopfølgning Kassebeholdningen: Kassebeholdning opgjort pr. måned 31. juli 2015 Økonomi Budgetopfølgning Kassekreditreglen: Kassekreditreglen opgjort pr. måned 31. juli 2015 Indstilling: Beslutning den : Taget til orientering. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: 1. Økonomiaftale.pdf 2. Borgerservice - midlertidig placering 3. Sygefravær august 2015.pdf

6 Side 4 3. ØU - Fællesmøde ØU/HU Sagsnr.: Resumé: Det årlige fællesmøde mellem og Hovedudvalget afholdes den 25. august fra kl til 17.15, og temaet er budget Indstilling: Beslutning den : Mødet blev gennemført som programsat. Sagsfremstilling: Det fremgår af Lejre Kommunes MED aftale, at HU mødes mindst en gang om året med økonomiudvalget med henblik på drøftelse af den del af budgetforhandlingen, der vedrører budgettets konsekvenser for arbejds-, personale- og arbejdsmiljøforhold i kommunen. Se MED-aftalen, side 12. Emnet for mødet er budget , og på mødet vil direktionen præsentere hovedlinjer i økonomiaftalen og i direktionens kommende budgetoplæg, som forelægges den 2. september, til 1. behandlingen af budgettet. Der vil herefter være tid til spørgsmål og dialog mellem og Hovedudvalget. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Der er ingen handicappolitiske perspektiver Økonomi og finansiering: Der er ingen afledte økonomiske konsekvenser Beslutningskompetence: Bilag: 1. Økonomiaftale.pdf

7 Side 5 4. ØU/TM - Placeringer til dagligvarebutik i Hvalsø Sagsnr.: 14/9461 Resumé: besluttede den 16. juni 2015, at drøfte en placering af en eventuel ny dagligvarebutik i Hvalsø, og sammenhænge mellem kommuneplanlægning og trafikplanlægning, på et fælles møde mellem og Udvalget for Teknik & Miljø. Som grundlag for drøftelsen præsenterer administrationen fordele og ulemper ved fire mulige placeringer i bymidten. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at mulige placeringer til en ny dagligvarebutik i Hvalsø drøftes. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Drøftet. Besluttet at administrationen går i videre dialog med REMA 1000 om fordele og ulemper ved mulige placeringer i Kirke Hyllinge, Gevninge, Osted og Hvalsø Afbud: Ivan Mott (Ø) Beslutning den : Drøftet. Besluttet at administrationen går i videre dialog med REMA 1000 om fordele og ulemper ved mulige placeringer i Kirke Hyllinge, Gevninge, Osted og Hvalsø. Sagsfremstilling: Placeringen af yderligere dagligvarebutikker i Hvalsø har været drøftet flere gange over de seneste år. Seneste politiske behandling i Udvalget for Teknik og Miljø var den 10. september 2014 og i den 16. juni 2015, hvor det blev besluttet, at en placering af en eventuel ny dagligvarebutik i Hvalsø skulle drøftes på et fælles møde mellem de to udvalg. Ydermere har byens borgere i den første fase af Hvalsø byudviklingsprojekt fra november 2014 til februar 2015 drøftet fordele og ulemper ved placeringen af en ny dagligvarebutik i byen. Trafikplanlægning I Hvalsøprojektet har der siden projektets begyndelse i efteråret 2014 været stor opmærksomhed om trafikken i byen. Der er nu udarbejdet en trafikplan for byen, der beskriver de trafikale udfordringer i byen og peger på strækninger, der vil være fornuftige at prioritere trafiksikkerhedsmidler til i årene fremad. Planen er også tænkt som et levende og fleksibelt dokument, hvor konkrete forslag til ændringer i trafiknettet drøftes, justeres og tilpasses inden for de overordnede rammer og i takt med nye udviklingsprojekter i byen. Trafikale udfordringer i forbindelse med placering af en ny detailhandelsbutik skal derfor ses og drøftes i sammenhæng med trafikplanen. Trafikplanen for Hvalsø har været i offentlig høring frem til 30. juni 2015, men ikke endeligt politisk behandlet endnu. Planen kan hentes her:

8 Side 6 Detailhandel I kommuneplan 2013 er det maksimale bruttoetageareal til detailhandel i Hvalsø Bymidte (rammeområde 6.C1) sat til m 2. Af dem er i dag ca m 2 udnyttet, heraf ca m 2 til dagligvarer. Hertil kommer bl.a. Netto nord for stationen. Som forarbejde til Kommuneplan 2013 har Lejre Kommune bedt Institut for Centerplanlægning (ICP) om at udarbejde en detailhandelsanalyse for Lejre Kommune. Rammen på de m 2 er fastsat på baggrund af denne analyse og bygger på en vurdering både af de bestående butikker og udnyttelsesmulighederne i de eksisterende lokalplaner, herunder også Søtorvet. I analysens konklusion om dagligvarehandlen i Hvalsø skriver ICP: at der kan etableres op til m 2 yderligere i forhold til det nuværende udbud. I de m 2 indgår en eventuel genudnyttelse af de gamle Nettoog Fakta-butikker. I den forbindelse skal det nævnes, at hverken den gamle Netto eller Fakta ligger hensigtsmæssigt for dette. Siden ICP s analyse i 2012 er der sket ændringer i antallet af dagligvarebutikker. Der er nu ca. 800 m 2 færre udnyttet til butikker, der regnes under dagligvarebutikker. Der er ikke ændret i antallet af supermarkeder, men der er blevet færre butikker med kioskfunktioner i byen. Nye butikker skal placeres inden for detailhandelsområdet i midtbyen (rammeområde 6.C1). Fra banen i nord til og med Superbrugsen i syd, samt fra Søvej i vest til Hovedgaden i øst inkl. den østlige karré. Hvis en butik ønskes placeret uden for det afgrænsede område kræver det et kommuneplantillæg. I forbindelse med kommuneplantillægget skal i der ifølge planloven - udarbejdes en opdateret statistisk afgrænsning af bymidten, der sikrer, at nye butikker ikke bliver placeret uden relation til den eksisterende bymidte. I detailhandelsanalysen fra 2012, side 37, er vist den statistiske afgrænsning der blev udarbejdet forud for Kommuneplan Detailhandelsanalysen er vedlagt som bilag. I Lokalplan LK 30 for Søtorvet er skabt rammer for 5000 m 2 til detailhandel. Det er muligt at etablere mindre dagligvarebutikker i Søtorvet, men med en maksimal butiksstørrelse 500 m 2. For at skabe synergi mellem butikkerne vurderer ICP bl.a. i detailhandelsanalysen, at det er væsentligt, at kunderne kan parkere ét sted og både klare dagligvare- og udvalgsvareindkøb. For at konkretisere diskussionen om placering af yderligere dagligvarebutikker i byen giver administrationen her fire bud på placeringer: A) Hovedgaden 2A Det gamle Mejeri B) Hovedgaden 8 Den gamle Netto C) Søtorvet nord D) Søtorvet vest A) Hovedgaden 2A - Mejeriet Fordele Butikken vil understøtte de eksisterende butikker i området Området vil blive byfornyet. En ombygning af krydset Søvej/Åsen kan være med til at forbedre trafiksikkerheden i området, hvor der over de seneste år har Ulemper Det gamle mejeri Sølyst, der er en del stationsbyens kulturmiljø, vil blive revet ned. Den gamle del af mejeriet er blevet vurderet som en kulturhistorisk meget vigtig bygning i den SAVE-registrering, der er ved at blive færdiggjort. SAVE-

9 Side 7 været to dødsulykker. B) Hovedgaden 8 Den gamle Netto Fordele Placeringen ligger centralt i Kommuneplanens udpegede detailhandelsområde og kan have synergi med både butikker i den nordlige del og sydlige del. Parkering vil kunne foregå på de eksisterende parkeringsarealer på Søvej. En nybygget butik og en gentænkning af parkeringsarealerne og forbindelsen kan være med til at forskønne Søvejsområdet og skabe mere liv ved og forbindelse til søområdet. Det kan også skabe en bedre forbindelse med Hovedgaden, hvis Hovedhuset (Hovedgaden 8) rives ned. Eventuelt kan Hovedgaden 6 (tidligere Ellegårds) også inddrages. C) Søtorvet Nord Fordele Placeringen ligger centralt i Kommuneplanens udpegede detailhandelsområde Placeringen vil understøtte det samlede byliv på Søtorvet. registreringen er en vurdering af de kulturhistoriske bevaringsværdier i Hvalsø bymidte. Der vil komme mere trafik til et område, hvor der i forvejen er problemer med trafikken. Tilkørselsforholdene til en butik på Hovedgaven 2A/Åsvejen 2 kræver større ændringer og investeringer i de trafikale forhold i området. Placeringen i den nordlige del af detailhandelsområdet er ikke optimal i forhold til at understøtte livet i et kommende Søtorv. Kunderne vil typisk ikke kun parkere ét sted for klare både dagligvare- og udvalgsvareindkøb. Ulemper Den gamle Netto-bygning lever ikke op til nutidens rammer. I dag er tilladt at bygge op til 1000 m 2 mod 800 m 2 tidligere. Det vil fordyre projektet, da den gamle Netto formodentlig skal rives ned. Der er en risiko for, at en kommende butik vil vende bagsiden til Hovedgaden, hvis Hovedhuset (Hovedgaden 8) og evt. Hovedgaden 6 inddrages i projektet. Ulemper Placeringen er et stykke vej fra de planlagte parkeringspladser, der er tilknyttet Søtorvsprojektet. Det er vanskeligt at placere nye parkeringspladser i direkte nærhed af butikken og tilkørselsforholdene via Hovedgaden er vanskelige blandt andet fordi Hovedgaden svinger, særligt, hvis butikken lægges i den sydlige karré. Det kræver dispensation til butiksstørrelsen, da den maksimale butiksstørrelse i lokalplanen er sat til 500 m 2.

10 Side 8 D) Søtorvet Vest Fordele Placeringen er tæt på de planlagte parkeringspladser til Søtorvsprojektet. Placeringen vil understøtte livet i Søtorvet. Ulemper Der kommer til at ligge tre dagligvarebutikker på stribe ud mod Søvej og det giver mindre variation i butiksudbuddet i centret som helhed. Det kræver dispensation til butiksstørrelsen, da den maksimale butiksstørrelse i lokalplanen er sat er 500 m 2. Der er en risiko for, at en kommende butik vil vende bagsiden til Søvej. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at de særlige trafikale udfordringer, der kan vise sig ved placering af en ny dagligvarebutik i Hvalsø, skal håndteres i den fortsatte dialog om og brug af trafikplanen for Hvalsø, der er i høring frem til 30. juni Alle placeringer har fordele og ulemper for den fremtidige udvikling af byen. Administrationen vurderer, at en placering inden for rammerne af lokalplanen for Søtorvet, er mest fordelagtig for den fremtidige understøttelse og udvikling af detailhandlen i Hvalsø. Dels i forhold til at koncentrere handlen, dels i forhold til de kulturhistoriske hensyn. Ved placering i Søtorvet nord anbefales en placering i den nordlige karré, da det er tættest på de eksisterende parkeringspladser. Det kræver dog, at der arbejdes med bedre forbindelse mellem parkering og Søtorvsområdet. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske aspekter Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: /Udvalget for Teknik & Miljø Bilag: 1. Kort over Hvalsø detailhandelsramme 2. Detailahandelsanalyse for Lejre Kommune

11 Side 9 5. ØU - Endelig godkendelse af Årsrapport 2014 Sagsnr.: 14/20049 Resumé: Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. april 2015 at oversende Årsrapport 2014 til revisionen, BDO. Herefter har BDO den 17. juni fremsendt afsluttende beretning for regnskabsåret 2014 og Kommunalbestyrelsen kan foretage den endelige behandling af årsrapporten. Revisionen konkluderer, at Årsrapport 2014 kan påtegnes uden forbehold samt at regnskabet er korrekt og giver et retvisende billede af kommunens samlede økonomiske resultat og stilling. Revisionsberetningen indeholder en række bemærkninger, som Koncerndirektionen har udarbejdet forslag til besvarelse af. Forslaget forelægges til politisk behandling, så det efterfølgende kan fremsendes til revisionen og tilsynet. Årsrapport 2014, revisionens beretning og administrationens forslag til besvarelse på revisionens bemærkninger er vedlagt som bilag og forelægges til endelig politisk godkendelse. Revisionen deltager under sagens behandling. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at revisionens beretning for regnskabsåret 2014 tages til efterretning, 2. at Koncerndirektionens forslag til besvarelse af revisionens bemærkninger godkendes, 3. at Årsrapport 2014 endeligt godkendes. Beslutning den : Anbefales. Sagsfremstilling: Den 27. april 2015 oversendte Kommunalbestyrelsen Årsrapport 2014 til revisionen. Efter aftale med revisionen er der herefter foretaget følgende korrektioner til Årsrapporten: Tjenestemandsforpligtelser er forøget med 21,3 mio. kr. og egenkapitalen er reduceret tilsvarende Mellemregninger mellem årene er korrigeret og det betyder, at kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld begge er forøget med 3,8 mio. kr. Skyldige feriepenge er forøget med 11,1 mio. kr. og egenkapitalen er reduceret tilsvarende Korrektionerne har medført ændringer i Årsrapporten på siderne 19 til 23. Ændringerne er beskrevet i vedlagte bilag. Endvidere er afsnittet Ændringer i regnskabspraksis på side 56 slettet. Herefter har BDO den 17. juni 2015 fremsendt afsluttende beretning for regnskabsåret 2014 for Lejre Kommune (Beretning nr. 7, side ), hvoraf det fremgår, at Årsrapport 2014 kan påtegnes uden forbehold samt at regnskabet er korrekt og giver et retvisende billede af kommunens samlede økonomiske resultat og stilling. Revisionen har dog afgivet en række bemærkninger til regnskabet 2014, som omhandler: Sagsrevision på det sociale område

12 Side 10 Interne kontroller Anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Afstemning af balancekonti Momsopgørelse Løn, forretningsgange og interne kontroller Lønrevision, indberetning via skolernes fagsystem TRIO Vederlag og særlige ydelser Afstemning af skatteårsopgørelsen Administrationen har udarbejdet vedlagte forslag til besvarelse af bemærkningerne med angivelse af de initiativer, der vil blive iværksat. Vurdering af kommunens økonomi Det er revisionens vurdering, at kommunen fortsat skal have stor fokus på den økonomiske styring for at sikre, at den ordinære drift kan generere likviditet nok til at dække afdrag på lån samt anlægsinvesteringer, som ikke kan lånefinansieres. Dette også set i lyset af, at der er områder, som er under økonomisk pres, hvilket også er anført i behandling af foreløbig regnskab , som er behandlet i kommunalbestyrelsesmødet den 26. maj IT-revisionen Det er revisionens opfattelse, at Lejre Kommune i alle væsentlige henseender har implementeret hensigtsmæssige interne it-kontroller. Der er dog konstateret svagheder i kommunens forretningsgange og interne kontroller. Forvaltningsrevision Revisionen har foretaget den lovpligtige forvaltningsrevision i 2014 i forhold til Halleje. Revisionen konstaterer ved en stikprøvekontrol, at der ikke foreligger forretningsgange for opkrævning af halleje mv. eller ensartede retningslinjer for opkrævningen eller for takstfastsættelsen. Revisionen anbefaler, at de nævnte forhold undersøges nærmere, og at der tilrettelægges en forretningsgang, som sikrer ensartede regler vedrørende takstfastsættelsen af lokaleudlån. Opfølgning på decisionsskrivelser Revisionen har foretaget opfølgning på de decisionsskrivelser for 2013 og tidligere. På Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forholds område er der flere forhold, der ikke er afklaret hhv. er uændrede i forhold til sidste år. Revisionen henviser til bemærkningen Interne kontroller. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Kommunalbestyrelsen kan godkende Årsrapport 2014 i lyset af, at revisionen har påtegnet årsrapporten uden forbehold og har konstateret, at årsrapporten er korrekt og giver et retvisende billede af kommunens samlede økonomiske resultat og stilling. Det er administrationens vurdering, at de afgivne bemærkninger vedrører mindre essentielle forhold, men at de naturligvis skal rettes op. Med tiltagene beskrevet i forslag til besvarelse af revisionens bemærkninger suppleret med et ledelsesmæssigt fokus er det administrationens vurdering, at forholdene kan bringes i orden. Handicappolitik: Sagen har ikke handicappolitiske aspekter. Økonomi og finansiering:

13 Side 11 Der er ingen umiddelbare selvstændige økonomiske konsekvenser af revisionsberetningerne. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: Årsrapport 2014 pr Korrektioner af Årsrapport Afsluttende beretning for regnskabsåret 2014 fra BDO Revisionserklæring fra BDO Ledelsens regnskabserklæring Administrationens besvarelse af revisionsbemærkninger 2014

14 Side ØU - Beslutning om fælles forsyningsselskab for Holbæk, Lejre og Roskilde Sagsnr.: 13/12983 Resumé: Holbæk, Lejre og Roskilde kommuner igangsatte i efteråret 2014 en proces om mulig fusion af kommunernes forsyningsselskaber fra 1. januar Den politiske styregruppe som er sammensat af borgmestre og kommunaldirektører fra de 3 kommuner - har forhandlet en ejeraftale for den fælles forsyningskoncern. Det foreliggende udkast til ejeraftale mellem kommunerne indeholder bestemmelse om bestyrelsessammensætning. Herudover har den politiske styregruppe foreslået, at der nedsættes en interimbestyrelse, som skal deltage i planlægningen af den fælles forsyningskoncern, med virkning fra udpegning af medlemmerne til 1. januar 2016, hvor den fælles forsyningskoncern etableres. Sagen forelægges nu i de tre kommuner med henblik på endelig beslutning om at etablere en fælles forsyningskoncern. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller; 1. at Kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning om, at Lejre Kommune ønsker at deltage i en fælles forsyningskoncern, jf. Kommunalbestyrelsens principbeslutning af 29. september 2014, og at Lejre Kommune i den forbindelse tiltræder den vedlagte ejeraftale med bilag, herunder vedtægter til koncernens selskaber, 2. at administrationen bemyndiges til at gennemføre de fornødne skridt med henblik på at indskyde Lejre Forsyning i den fælles forsyningskoncern, 3. at Borgmesteren og kommunaldirektøren i forening bemyndiges til at træffe de fornødne beslutninger på generalforsamlingen for Lejre Forsyning Holding A/S med henblik på, at Lejre Forsyning Holding A/S indskydes i den fælles forsyningskoncern, 3. at Kommunalbestyrelsen beslutter, at der nedsættes en interimbestyrelse, som skal deltage i planlægningen af den fælles forsyningskoncern, med virkning fra udpegning af medlemmerne frem til 1. januar 2016, hvor den fælles forsyningskoncern etableres. 4. at Kommunalbestyrelsen indstiller to medlemmer af Kommunalbestyrelsen til bestyrelsen for holdingselskabet i den fælles forsyningskoncern, der indstilles til generalforsamlingen til valg i forbindelse med etablering af den fælles forsyningskoncern den 1. januar 2016, 5. at Kommunalbestyrelsen indstiller Asger Kej, Skovskellet 41 B, 2840 Holte og Søren Jensen, Brostræde 13, 4. tv., 4300 Holbæk, der er udpeget af ejerkommunerne i fællesskab, som eksterne medlemmer af bestyrelsen for holdingselskabet i den fælles forsyningskoncern med førstnævnte som bestyrelsesformand,

15 Side at Kommunalbestyrelsen godkender, at ovennævnte personer også bliver medlemmer af interimbestyrelsen for den fælles forsyningskoncern og har mandat til at repræsentere kommunen i planlægningen af fusionen inden for interimbestyrelsens rammer. Beslutning den : Punkt 1-2 anbefales. Punkt 3 ikke tiltrådt. Besluttet at indkalde Kommunalbestyrelsen for Lejre Kommune til generalforsamlingen. Punkt 4-6 anbefales. Sagsfremstilling: Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede i 2013 at indgå i en foranalyse vedrørende etablering af et fælles forsyningsselskab. Der er truffet principbeslutning om deltagelse i det videre arbejde i september i Der har været nedsat en politisk styregruppe med deltagelse af borgmestre og kommunaldirektører, som har forhandlet indholdet af en ejeraftale og vedtægterne for den nye fælles forsyningskoncern. Indholdet og konklusionen på forhandlingerne fremgår af nærværende sag og er til beslutning i de tre kommunalbestyrelser i august/september med henblik på etablering af en ny fælles forsyningskoncern per 1. januar Ved fusionen stiftes et nyt fælles holdingselskab, som kommunerne vil eje i fællesskab. De eksisterende serviceselskaber fusioneres til ét. De nuværende enkelte forsyningsselskaber (vand, varme, spildevand og affald) fortsætter uændret under det fælles holdingselskab. Formålet med fusionen er at etablere et stærkt, fælles forsyningsselskab, som kan opfylde de stadigt stigende krav til forsyningssektoren om professionalisering og effektivisering. Derudover skal det fælles forsyningsselskab være en kompetent samarbejdspartner for kommunerne og erhvervsvirksomhederne i kommunerne samt en attraktiv arbejdsplads for medarbejderne. Som beskrevet i sag af 21. april 2015 skal Kommunalbestyrelsen i denne sag forholde sig til følgende emner: Kompetencefordeling mellem ejerne (ejeraftale) Bestyrelsessammensætning Endelig beslutning om fusion og valg af medlemmer til interimbestyrelsen Ejeraftale Den politiske styregruppe har forhandlet et udkast til ejeraftale, som fastlægger Ejerkommunernes vision for den fælles forsyningskoncern og den overordnede ramme for Ejerkommunernes samarbejde om koncernen. Ejeraftalen regulerer koncernens aktiviteter og håndtering af nye kommuner, som ønsker at indtræde i den fælles forsyningskoncern. Ejeraftalen beskriver også bestyrelsessammensætning, jf. nedenfor.

16 Side 14 Udkast til vedtægter for holding-, service- og forsyningsselskaberne er vedlagt som bilag til ejeraftalen. Ejeraftalen med bilag vedlægges i endeligt udkast som bilag X.1. Oversigt over hovedpunkter i ejeraftalen vedlægges som bilag X.2. I dokumenterne er navneforslaget "FORS-koncernen" anvendt. Der er dog ikke truffet endelig beslutning om navnet. Bestyrelsesmodel og -sammensætning Den politiske styregruppe anbefaler, at den fælles forsyningskoncern etableres med en flerstrenget bestyrelsesmodel, der fx kendes fra HOFOR. Bestyrelsen for holding- og serviceselskabet består af politiske og eksterne repræsentanter, sammen med medarbejderrepræsentanter. Bestyrelserne i driftsselskaberne består af ledende medarbejdere fra koncernen (direktører og andre ledende medarbejdere) samt to forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer i hvert vandselskab. Bestyrelserne foreslås sammensat på følgende måde: Holdingselskabet (12 medlemmer) 6 politiske repræsentanter (2 fra hver kommune) som er medlem af kommunalbestyrelserne. To af disse indtræder sammen med formanden i bestyrelsens forretningsudvalg, 2 eksterne medlemmer med professionel bestyrelseserfaring, der udpeges af kommunerne i fællesskab og vælges af generalforsamlingen. En af disse er formand. Op til 4 medarbejdervalgte koncernrepræsentanter Serviceselskabet (5 medlemmer) 2 politiske repræsentanter (medlemmerne af forretningsudvalget i Holdingselskabets bestyrelse) 1 eksternt medlem (formand i Holding og Service). 2 medarbejdervalgte selskabsrepræsentanter Øvrige medlemmer i Holdingselskabets bestyrelse tilbydes observatørstatus i bestyrelsen i Service. Forsyningsselskaberne (3-5 medlemmer) 3 ledende medarbejdere i koncernen 2 forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer i vand- og spildevandsselskaberne

17 Side 15 Som eksterne repræsentanter foreslås (indstillet af kommunerne i enighed): Asger Kej (indstilles som bestyrelsesformand) Søren Jensen Oversigt over den foreslåede bestyrelsesmodel og sammensætning fremgår af bilag X.3. Bestyrelseshonorar Bestyrelsesmedlemmerne i holdingselskabet vil blive honoreret på følgende måde: Formanden: kr. Medlemmer af forretningsudvalget (bortset fra formanden): kr. Menige medlemmer (9 medlemmer): kr. Forretningsudvalgets opgave er at sikre integrationen af de eksisterende forsyningsselskaber samt at sikre realisering af synergier og effektiviseringer. Forretningsudvalget fungerer som et forberedende udvalg. Alle centrale beslutninger træffes af den samlede bestyrelse. Forretningsudvalget foreslås i forbindelse med fusionen sammensat af bestyrelsesformændene i de eksisterende forsyningskoncerner. Formanden honoreres ikke ekstra for sin deltagelse i forretningsudvalget. Bestyrelsesmedlemmer i serviceselskabet modtager ikke honorar, da disse bliver honoreret gennem deres arbejde i holdingselskabets bestyrelsegeneralforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i forsyningsselskaberne honoreres ikke, da disse er ansatte medarbejdere i forsyningskoncernen. Forbrugerrepræsentanter i vand- og spildevandsselskabet honoreres dog: Forbrugerrepræsentanter (6 personer i alt): kr. De tre eksisterende forsyningsselskaber har i dag en samlet udgift på kr. årligt til bestyrelseshonorarer. I den fælles forsyningskoncern vil de samlede udgifter blive kr. årligt. Forsyningsselskaberne vil således opnå en samlet besparelse på kr. årligt til bestyrelseshonorarer i den fælles forsyningskoncern. Beløbet vil falde med yderligere kr., når der kan vælges de samme to forbrugerrepræsentanter. Beløbene er forudsat, at de samme medarbejdervalgte medlemmer, som vælges til bestyrelserne i Holding og Service. Oversigt over udgifter til bestyrelseshonorarer er vedlagt som bilag X.4. Interimbestyrelse For at sikre en effektiv forberedelse af etableringen af den fælles forsyningskoncern anbefaler den politiske styregruppe, at den fremtidige bestyrelse i holdingselskabet indtræder som interimbestyrelse. Interimbestyrelsens opgaver er centreret om strategiske og principielle spørgsmål til forberedelsen af forsyningskoncernens etablering og vil være følgende:

18 Side 16 Ansættelse af direktør Godkende overordnet organisering af den fælles forsyningskoncern Overordnet strategi for den fælles forsyningskoncern Forberede samordning af overenskomstforhold Koordinering af væsentlige driftsmæssige og investeringsmæssige beslutninger (med respekt af forbuddet mod implementering af fusion) Medlemmerne af interimbestyrelsen er som udgangspunkt medlemmerne i den fremtidige bestyrelse i holdingselskabet. Medlemmerne vælges dog først formelt til bestyrelsen på den stiftende generalforsamling. Medarbejdervalgte repræsentanter deltager ikke i interimbestyrelsen. Frem til stiftelsen af den fælles forsyningskoncern vil de siddende medarbejdervalgte repræsentanter i bestyrelsen for Lejre Forsyning blive inddraget i fusionen gennem bestyrelsesarbejdet. Proces efter beslutning Hvis Kommunalbestyrelsen godkender etablering af den fælles forsyningskoncern, vil fusionen skulle godkendes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, inden implementeringen kan påbegyndes. Derudover vil fusionen skulle anmeldes til Erhvervsstyrelsen med henblik på forudgående offentliggørelse. I forlængelse heraf skal ske en række selskabsretlige skidt til at gennemføre fusionen både i forhold til de eksisterende forsyningskoncerner og den fremtidige fælles forsyningskoncern. Dette omfatter blandt andet udskiftning af bestyrelsesmedlemmer, tilpasning af vedtægter, registrering af bestyrelsesmedlemmer, revisorer og andre lignende formelle handlinger. Det er disse fornødne skridt, som forvaltningen indstilles til at få bemyndigelse til at gennemføre uden at skulle anmode Kommunalbestyrelsen og godkendelse på ny. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at processen frem mod anbefaling af en fælles forsyningskoncern er gennemført i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens indledende beslutning den 29/ og ved principbeslutning den 29/ og at Kommunalbestyrelsens formål med at deltage i foranalysen og i en fælles forsyningskoncern kan indfries med det foreslåede ejeraftale og selskabskonstruktion. Denne sikrer således, at de nuværende enkelte forsyningsselskaber, herunder Lejre Forsyning Vand og Spildevand, fortsætter uændret under et nyt fælles holdingselskab. Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune vil fortsat som det er tilfældet i dag beslutte hvilke takster forbrugerne i Lejre Kommune skal betale for vand og spildevand. Samtidig sikrer dannelsen af det nye fælles holdingselskab, hvor serviceselskaberne fusioneres til ét, at der vil kunne skabes faglige og økonomiske synergier og en professionalisering som vurderes at være nødvendig, for at opfylde de stadigt stigende krav til forsyningssektoren. Handicappolitik:

19 Side 17 Sagen har ingen handicappolitiske aspekter. Økonomi og finansiering: Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Lejre Kommune idet udgifter forbundet med fusionen og de forventede besparelser som følge af synergieffekter, alle håndteres indenfor en kommende fælles forsyning. Vurderingen er, at der på sig kan realiseres synergier i størrelsesordenen 50 mio. kr. årligt som kan komme forbrugerne til gavn i form af lavere priser eller investeres i udvikling af kvalitet, service m.v. Fordelingen af synergieffekterne er ca. 20 mio. kr. for Holbæk, 25 mio. kr. for Roskilde og 5 mio. kr. for Lejre Kommuner. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Ejeraftale udkast Bilag X.1 Ejeraftale med underliggende bilag (Horten ) - Bilag Bestyrelseshonorar.pdf 3. Bilag X.1 Ejeraftale med underliggende bilag (Horten ) - Bilag Koncerndiagram.pdf 4. Bilag X.1 Ejeraftale med underliggende bilag (Horten ) - Bilag 4.2.a Vedtægter for Holdingselskabet.pdf 5. Bilag X.1 Ejeraftale med underliggende bilag (Horten ) - Bilag 4.2.b Vedtægtsstandard for Forsyningsselskaberne.pdf 6. Bilag X.1 Ejeraftale med underliggende bilag (Horten ) - Bilag 4.2.c Vedtægter for Serviceselskabet.pdf 7. Bilag X.1 Ejeraftale med underliggende bilag (Horten ) - Bilag 1.1 Rapport om strategisk erhversudvikling af december 2012.pdf 8. Bilag X.1 Ejeraftale med underliggende bilag (Horten ) - Bilag 5.2 Ejerfordeling og principper for fastsættelse af ejerandele.pdf 9. Bilag X.1 Ejeraftale med underliggende bilag (Horten ) - Bilag Kriterier for beregning af synergier og kompensation.pdf 10. Bilag X.1 Ejeraftale med underliggende bilag (Horten ) - Bilag Foranalyse af 20. oktober 2014.pdf 11. Bilag X.3 Bestyrelsesmodel og -sammensætning.pptx 12. Bilag Oversigt over udgifter til bestyrelseshonorarer.pdf 13. Bilag X.2 Ejeraftale - hovedpunkter.docx

20 Side ØU - Ansøgning om tilskud til merudgifter ved renovering af Osted Kulturhus Sagsnr.: 15/8526 Resumé: Bestyrelsen for Osted Kulturhus ansøgte den 10. oktober 2014 ØU-puljen til byfornyelse/borgerpuljen om tilskud til renovering af lokale i Osted Kulturhus. bevilligede kr. den 9. december Den 11. maj 2015 modtog Lejre Kommune en ansøgning om yderlig tilskud på kr. til dækning af de meromkostninger renoveringen har medført. orienteres om sagen d. 16.juni Der er udarbejdet en redegørelse om forløbet fra bestyrelsen for Osted kulturhus og fra Center for Ejendom & Trafik. Ansøgningen forelægges med henblik på stillingtagen til løsningsmodel. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der ydes et rentefrit lån til Osted Kulturhus på kr., 2. at lånet afdrages over en 10 årige periode med kr. årligt, 3. at der meddeles en tillægsbevilling til Udvalget for Kultur og Fritids driftsramme på kr. i 2015, 4. at der i årene indarbejdes er reduktion af Udvalget for Kultur og Fritids driftsramme på kr. årligt. Beslutning den : Anbefales. Sagsfremstilling: Bestyrelsen for Osted Kulturhus har ansøgt om tilskud på kr. til dækning af de meromkostninger, som ombygning og udvidelse af et lokale i huset har medført. Osted Kulturhus fik i december 2014 bevilliget kr. fra s pulje til byfornyelse/borgerpuljen til at ombygge og udvide et lokale i kulturhuset, så de mange brugere af huset kunne være der ved større arrangementer. Bygningen ejes af Lejre Kommune. Beløbets størrelse tog udgangspunkt i overslag fra en håndværker. Bestyrelsen fik byggetilladelse fra Lejre Kommune til den foreslåede ombygning af lokalet den 12.marts Af den fremgår, at hvis der ændres i byggeriet, skal der fremsendes nye tegninger. Undervejs i byggeriet viste det sig, at der var forskellige bygningsmæssige problemer, som medførte, at den oprindelige løsning ikke var brugbar. Primært handlede det om bygningens stabilitet. Bestyrelsen får via arkitekt og bygningsingeniør fundet en brugbar løsning. Der tages ikke konkret stilling til, hvad meromkostninger er, før arbejdet sættes i gang, og der fremsendes ikke nye tegninger til kommunens planafdeling.

21 Side 19 Ifølge bestyrelsen italesættes der fra håndværkerne en meromkostning på et mindre beløb. I maj 2015 har Center for Ejendomme & Trafik en medarbejder ude for at kontrollere, om der er udført det arbejde, der er aftalt, for at tilskuddet kunne udbetales. I den forbindelse orienteres medarbejderen om, at projektet blev dyrere end beregnet, idet det havde været nødvendigt at foretage ekstra tiltag for at kunne gennemføre projektet. På det tidspunkt forventede bestyrelsen angiveligt, at denne udgift kunne håndteres i eget regi. Regningen fra tømrerfirmaet viste sig, at være væsentlig større end det, der var økonomi til og bestyrelsen står nu i den situation, at de ikke kan betale de regninger, som er udover de kr. Lejre Kommune har efterfølgende lagt ud for disse regninger i juni, således at håndværkerne ikke skulle belastet yderligere på deres likviditet. er orienteret om dette den 16.juni Bestyrelsen har undersøgt muligheder for at søge midler andre steder og har søgt Sjællandske Mediers fond om støtte på kr. til foldedøren. Hvilket de ikke har fået. Lokale- og Anlægsfonden er også undersøgt, men de bevilliger ikke til igangsatte projekter. Foreningen Osted Kulturhus - Den Gamle Skole har et sæt vedtægter, hvor det fremgår i 9, at bestyrelsesmedlemmerne ikke hæfter personligt for foreningens økonomiske forpligtigelser, men at formand og kasserer i forening tegner foreningen i forhold til de økonomiske disponeringer den tager. Det er undersøgt i KLs juridiske afdeling, om det er muligt at yde en forening som Osted Kulturhus et lån, hvor der afdrages over en årrække. Og det er det, idet foreningen ikke er selvejende og heller ikke driver en udlejningsvirksomhed. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at det på den ene side er en principiel sag om bestyrelsesansvar i forhold til at sætte et arbejde i gang uden at forholde sig til omkostningerne. På den anden side er det kommunens bygning, som er blevet forbedret. Der ses 3 muligheder for løsninger: at låne bestyrelsen de kr og aftale en afdragsordning med foreningen at bevillige beløbet uden afdragsordning at overlade det til bestyrelsens at skaffe midlerne hos medlemmerne. Direktionen anbefaler, at bestyrelsen får et lån, som afdrages over en årrække. Det vil afhjælpe bestyrelsens akutte situation, men samtidig fastholde at det er bestyrelsens ansvar at overholde budgettet. Uanset valg af løsning, vil det være vigtigt fremover, at når der udføres anlægsarbejde i samarbejde med frivillige fra foreningslivet, der typisk indgår direkte i selve anlægsarbejdet, at der fra starten laves en tydelig forventningsafstemning i forhold til anlægget, hvor ansvar og beslutningskompetencer, samt tid og procesplan fremgår. Center for Ejendomme &Trafik vil sikre dette i samarbejde med de ansvarlige fagcentre.

22 Side 20 Bestyrelsen er orienteret om direktionens indstilling. Handicappolitik: Der er ingen handicappolitiske konsekvenser Økonomi og finansiering: Foreningen får i 2015 et driftstilskud på kr. Det forventes at driftstilskuddet i forbindelse med budget 2016 bliver en fast bevilling, i det ved en fejl ikke kom med i budget 2015, de øvrige kulturhuse i kommunen får ligeledes et driftstilskud. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Ansøgning vedr. ekstra omkostninger ved ombygning af Osted Kulturhus - Ingeniørberegninger.pdf 2. Ansøgning vedr. ekstra omkostninger ved ombygning af Osted Kulturhus - Grundtegning.pdf 3. Ansøgning vedr. ekstra omkostninger ved ombygning af Osted Kulturhus - Foldevæg.pdf 4. Ansøgning vedr. ekstra omkostninger ved ombygning af Osted Kulturhus - Beskrivelse af projektet.pdf 5. Ansøgning vedr. ekstra omkostninger ved ombygning af Osted Kulturhus - Ansøgning vedr. uforudsete omkostninger.pdf

23 Side ØU - Godkendelse af Vedtægter for Boligselskabet Midtsjælland Sagsnr.: 15/11737 Resumé: Boligselskabet Midtsjælland er en nystiftet almen boligorganisation med Lejre som hjemstedskommune. I Almenboliglovens 1 står der, at en boligorganisation skal godkendes af kommunalbestyrelsen for at kunne udøve almen boligvirksomhed. I nærværende sag forelægger administrationen således Vedtægter for Boligselskabet Midtsjælland til kommunalbestyrelsens godkendelse. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Kommunalbestyrelsen godkender Vedtægter for Boligselskabet Midtsjælland under forudsætning af, at Landsbyggefonden accepterer og opretter den nystiftede almene boligorganisation Boligselskabet Midtsjælland. Beslutning den : Anbefales. Sagsfremstilling: Boligselskabet Midtsjælland er en nystiftet almen boligorganisation. Boligselskabet Midtsjælland vil på sigt udgøre en afdeling bestående af 47 familieboliger på Søtorvet i Hvalsø. Godkendelsen af Skema A, i forbindelse med opførelsen af almene familieboliger i Hvalsø, behandles særskilt på denne dagsorden under punktet: Godkendelse af Skema A i forbindelse med opførelse af almene familieboliger på Søtorvet, Hvalsø. Almenboliglovens 1 foreskriver, at en boligorganisation skal godkendes af kommunalbestyrelsen for at kunne udøve almen boligvirksomhed. Derudover skal en almen boligorganisation oprettes hos Landsbyggefonden. Den almene bygge- og boligadministration Domea har derfor, som forretningsfører for Boligselskabet Midtsjælland, fremsendt anmodning til Landsbyggefonden (se bilag 3), hvorfra der endnu afventes en tilbagemelding. Ifølge Almenboliglovens 5, 10, stk. 5 skal et eksemplar af boligorganisationens vedtægter sendes til kommunalbestyrelsen se bilag 1. Kommunalbestyrelsen skal påse, at vedtægterne opfylder gældende lovgivning for almene boligorganisationer eller regler fastsat i forbindelse hermed. Jf. Almenboliglovens 12 skal en almen boligorganisations vedtægter indeholde bestemmelser om: Boligorganisationens navn og hjemsted Boligorganisationens kapitalforhold Indkaldelse til ordinær generalforsamling eller repræsentantskabsmøde

24 Side 22 Hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling eller repræsentantskabsmøde Boligorganisationens ledelse Antallet af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens sammensætning Tegningsret for boligorganisationen Valg af afdelingsbestyrelse og dennes virksomhed Boligorganisationens regnskabsår Valg af revisor Boligselskabet Midtsjælland afholdt ordinært repræsentantskabsmøde den 26. januar 2015 se bilag 2. Af referatet fremgår det, at Boligselskabet Midtsjælland er en nystiftet almen boligorganisation, der indtil videre er uden aktivitet. På mødet har repræsentantskabet besluttet, at Vedtægter for Boligselskabet Midtsjælland følger en lovændring på det almene boligområde tilbage i I 2009 blev der gennemført en omfattende ændring af styringsmodellen for den almene boligsektor, jf. L 208, fremsat den 22. april Loven trådte i kraft den 1. januar De vedtagne lovændringer indebærer, at styringen af det almene byggeri i højere grad baseres på mål- og aftalestyring Som et led i implementeringen er der udstedt følgende nye bekendtgørelser: Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v. Bekendtgørelse om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v. Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. Bekendtgørelser om normalvedtægter for almene boligorganisationer Administrationens vurdering: Administrationen har sammenholdt Vedtægter for Boligselskabet Sjælland med den gældende lovgivning. Vurderingen er, at vedtægterne lever op til de lovgivningsmæssige krav. Administrationen anbefaler derfor, at kommunalbestyrelsen på det foreliggende grundlag jf. Almenboliglovens 1 godkender Vedtægter for Boligselskabet Midtsjælland under forudsætning af, at den nystiftede boligorganisation Boligselskabet Midtsjælland accepteres og oprettes hos Landsbyggefonden. Handicappolitik: Sagen indeholder ingen handicappolitiske elementer. Økonomi og finansiering: Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Lejre Kommune. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen.

25 Side 23 Bilag: 1. Vedtægter - Boligselskabet Midtsjælland 2. Referat fra stiftende ordinært repræsentantskabsmøde - Boligselskabet Midtsjælland 3. Landsbyggefonden

26 Side ØU - Lejre Beredskab Sagsnr.: 14/7773 Resumé: En lokal arbejdsmiljørepræsentant og en politiker har bl.a. via pressen rejst spørgsmål vedr. den tidligere gennemførte undersøgelse af forhold i Lejre Beredskab og administrationens gennemførelse af s beslutninger (de 22 anbefalinger v. KL) samt til efterbetaling af relateret til uretmæssig statsstøtte. Da spørgsmålene og svarene - grundet den store opmærksomhed tidligere og nu - vurderes at have almen interesse forelægges svarene på spørgsmålene og kommunaldirektørens vurdering for. De vil herigennem være tilgængelig for alle interesserede. Det fremgår af sagsfremstillingen, at der ikke kunne eller kan rejses krav over for den tidligere beredskabschef, da der ikke er juridisk grundlag for dette, og at sagen af samme grund ikke er forelagt. Kommunaldirektøren foreslår i sagens anledning, at drøfter, om udvalget ønsker at blive involveret i højere grad på informations- og /eller beslutningsniveau i personalesager, end det sker i dag. Det fremgår endvidere, at Lejre Kommune den 14. august 2015 har rettet henvendelse til SKAT vedr. brug af tjenestekøretøjer til chef- og miljøvagten og at svar på denne henvendelse vil blive forelagt. Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller 1. At svar på spørgsmål vedr. efterbetaling af et beløb relateret til statsstøtte tages til efterretning. 2. At svar på spørgsmål vedr. anbefaling 6 vedr. brug af tjenestekøretøjer til chef- og miljøvagten tages til efterretning. 3. At SKATs svar, når det foreligger, forelægges, som på den baggrund beslutter, om arbejdet med anbefaling 6 skal videreføres. 4. At undersøgelsen vedr. forhold i Lejre Beredskab og implementeringen af s beslutninger (KL s anbefalinger) herudover betragtes som afsluttet. 5. At drøfter graden af den information og involvering, som ønsker i personalesager. Beslutning den : Pkt. 1 Taget til efterretning. Pkt. 2 Taget til efterretning. Pkt. 3 Tiltrådt. Pkt. 4 Tiltrådt. Pkt. 5 Drøftet. Besluttet at fastholde den nuværende kompetencefordeling mellem og administrationen. Kompetencefordelingen gennemgås på særskilt dagsordenspunkt.

27 Side 25 Sagsfremstilling: Baggrund Lejre Kommune modtag den 4. april 2014 et bekymringsbrev fra arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant i Beredskabet vedr. en række forhold i Lejre Beredskab. Administrationen foretog på den baggrund en intern undersøgelse, og besluttede den 20. maj 2014 at anmode BDO om at gennemføre en revisionsmæssig undersøgelse og KL, Jura og EU om at gennemføre en personalejuridisk undersøgelse. Undersøgelserne blev gennemført i perioden maj august, hvor de endelige rapporter blev forelagt. Det skete på et møde i den 19. august Herefter gik arbejdet med at implementere KL s 22 anbefalinger og s beslutninger i gang. er forelagt status på de 22 anbefalinger den; 20. maj 2014 med beslutning om gennemførelse af undersøgelsen 17. juni 2014 Steen Ballegaard fra KL orienterede om status 19. august 2014 Opstart af implementering af de 22 punkter i KL s undersøgelse 23. september november december april maj 2015 Derudover har der været en række sager for med relation til personsager. På et møde den 1. oktober 2014 besluttede efter indstilling fra Kommunaldirektøren at bemyndige denne til at indgå en fratrædelsesaftale. Der er nu stillet spørgsmål til sagens håndtering, som Kommunaldirektøren vurderer har almen interesse og derfor forelægges. Disse spørgsmål vedrører: Lejre Kommunes efterbetaling af statsstøtte til Beredskabsstyrelsen Undersøgelse af KL s anbefaling nr. 6 vedr.: Lejre Kommune indhenter en bindende udtalelse fra SKAT om de skatteretlige konsekvenser af beredskabschefens og beredskabsinspektørens brug af tjenestekøretøjerne, jf. side i KL s rapport. Svar på spørgsmål vedr. statsstøtte i forbindelse med uddannelse af den tidligere beredskabschefs familiemedlemmer Der er stillet spørgsmål fra flere sider vedrørende statsstøtte; Spørgsmål: 1. Ultimo 2014 har Beredskabsstyrelsen afkrævet Lejre Kommune kr for uretmæssig statsstøtte i forbindelse med uddannelse af den tidligere beredskabschefs familiemedlemmer. A. Er dette beløb betalt til Beredskabsstyrelsen? B. I bekræftende fald, hvilken dato? C. I bekræftende fald, hvornår har borgmesteren forelagt kravet for?

28 Side 26 D. Hvad var s reaktion? Protokoludskrift ønskes tilsendt. 2. Har Lejre Kommune rejst krav vedr. beløbet overfor den tidligere beredskabschef? 3. Pr. hvilken dato er kravet rejst overfor den tidligere beredskabschef? 4. Hvad var den tidligere beredskabschefs reaktion? 5. Fra hvilken konto efterbetalingen er sket. Administrationens redegørelse og svar: Baggrund: KL s undersøgelse afdækkede udsagnet i bekymringsbrevet om, at beredskabschefen har ansat sin egen familie (søn) i Brandvæsenet, og at brandvæsenet angiveligt har betalt uddannelse til den/disse. Den del af KL s undersøgelse vedr. dette, som er offentliggjort, er vedlagt som bilag. KL s anbefaling var at (anbefaling nr. 10): Lejre Kommune skriftligt indskærper over for både beredskabschefen og øvrige personaleansvarlige ledere, at vedkommende leder vil være inhabil, når familiemedlemmer eller andre nærtstående, som er nævnt i forvaltningslovens 3 søger om ansættelse hos vedkommende leder, og at pågældende i sådanne situationer skal kontakte sin nærmeste overordnede. Dette blev konklusionen på undersøgelsen. I løbet af efterårsmånederne kom der nye informationer frem relateret til beredskabschefens funktion. Dette førte til, at kommunaldirektøren indstillede til økonomiudvalget at bemyndige kommunaldirektøren til at indgå en fratrædelsesaftale. Tilbagebetalingen af statsstøtte: Den 10. oktober 2014 modtog Lejre Kommune en henvendelse fra Beredsskabsstyrelsen, jf. vedlagte bilag. Henvendelsen var foranlediget af sagens presseomtale. Kurser, som afholdes af Beredskabsstyrelsen, er delvist finansieret af staten forudsat at det fra arbejdsgiverens side kan dokumenteres, at kursisterne er ansat i Beredskabet. Beredskabsstyrelsen beder derfor Lejre Kommune om at dokumentere de to kursisters ansættelsesforhold. Lejre Kommune svarede i mail af den 24. oktober 2014 og oplyste at begge kursusdeltagere var oprettet som medarbejdere i ODIN og var disponible ved brandudrykning. Derudover modtog de to kursister vederlag for gennemført undervisning gennem Koncernøkonomi LØN i Lejre Kommune. Mailen er vedlagt som bilag. Beredskabsstyrelsen traf afgørelse den 18. november 2014 og bad Lejre Kommune om at efterbetale kr I afgørelsen lagde Beredskabsstyrelsen vægt på, at der ikke var udarbejdet ansættelseskontrakter for de to kursister og at Lejre Kommune derved ikke formelt kunne dokumentere, at de to kursister var ansat, hvorfor Lejre Kommune skal afholde den fulde udgift for kurserne. Afgørelsen er vedlagt som bilag. Lejre Kommune valgte derefter at følge afgørelsen fra Beredskabsstyrelsen. Kravet blev ikke forelagt, da Kommunaldirektøren vurderede, at der ikke var grund til at bestride Beredskabsstyrelsens afgørelse.

29 Side 27 Kommunaldirektøren valgte efter drøftelse med kommunens personalejuridiske afdeling ikke at rejse et erstatningskrav overfor den tidligere beredskabschef. Det skyldes, at det efter fast retspraksis og med afsæt i DL og erstatningsansvarsloven ikke er muligt som arbejdsgiver at rejse et krav overfor en medarbejder, som følge af det tab arbejdsgiveren har lidt, medmindre arbejdstageren har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. I Lejre Kommune ligger ansvaret for udarbejdelse af ansættelsesbeviser hos lederen og Koncernøkonomi Løn i forening. Administrationen vurderede, at der ikke var dokumentation eller andet belæg for at kunne konkludere, at den tidligere beredskabschef bevidst eller groft uagtsomt har haft til hensigt at omgås statsstøttereglerne. Der blev derfor ikke rejst et krav mod beredskabschefen. I henhold til s beslutning af 20. maj 2015 om finansiering af yderligere undersøger i Beredskabet er udgiften betalt fra Lejre Brandvæsen Driftsbudget. Svar på spørgsmål vedr. KLs anbefaling nr. 6 angående bindende svar fra SKAT om brug af tjenestekøretøjer anvendt til chef- og miljøvagten Spørgsmål: Der er rejst spørgsmål ved om Lejre Kommune har undersøgt brugen af tjenestekøretøjer anvendt til chef- og miljøvagten tilstrækkeligt grundigt. Spørgsmålene og kritikken går på, at der er foretaget en undersøgelse af den nuværende og fremadrettede praksis, men ikke af den hidtidige praksis som denne blev praktiseret af bl.a. den tidligere beredskabschef og inspektør. Administrationens redegørelse/svar: Baggrund: Anbefaling nr. 6 i KLs rapport er at: Lejre Kommune indhenter en bindende udtalelse fra SKAT om de skatteretlige konsekvenser af beredskabschefens og beredskabsinspektørens brug af tjenestekøretøjerne, jf. side i KL s rapport der er vedlagt som bilag i den udgave, som er offentligt tilgængelig. Det fremgår heraf: Da påstandene fra flere brandmænd ikke er dokumenteret, og da konsulenterne vurderer forklaringerne fra stationslederen, beredskabschefen og beredskabsinspektøren som både troværdige og sandsynlige, er det konsulenternes vurdering at hverken beredskabschefen eller beredskabsinspektøren har tilsidesat de retningslinjer for brug af tjenestekøretøjer, som er fastsat i 2010 og indskærpet af direktionen i KL skriver også, at: Uanset beredskabschefen og beredskabsinspektøren efter konsulenternes vurdering ikke har tilsidesat kommunens egne retningslinjer for brug af tjenestekøretøjerne, kan der imidlertid fortsat være et skatteretligt udestående. Administrationen undersøgte dette ved henvendelse til SKAT. SKAT svarer den 17. april 2015 og blev orienteret på udvalgets møde den 19. maj Svaret fra SKAT bekræfter, at det er muligt for den ansatte, når den ansatte har chefvagt at køre i arbejdsgivers bil til hjemadressen og under vagten til en ukendt adresse og evt. tilbage til hjemadressen eller kendt arbejdssted uden at blive beskattet af fri firmabil. Det vil sige de retningslinier, der køres efter nu. I juli måned besluttede kommunaldirektøren at rette henvendelse igen til SKAT for at sikre sig, at spørgsmålet/kls anbefaling er undersøgt tilstrækkeligt og så godt som det er muligt. Der har historisk ikke været ført kørebøger i Lejre beredskab og heller ikke fra de tidligere forvaltningsansvarlige været stillet krav herom, jf. KL s rapport.

30 Side 28 Den 14. august 2015 er vedlagte brev sendt til SKAT. Formålet med brevet er som sagt at sikre, at de skattemæssige forhold er undersøgt så godt som det er muligt - under de givne vilkår. Svar fra SKAT vil blive forelagt. Det kan oplyses, at den instruks beredskabschefen og inspektøren samt andre i Lejre Beredskab kørte efter tidligere og i den periode, der undersøges, var godkendt af den daværende forvaltningsansvarlige direktør. Administrationens vurdering: Statsstøtte: Vurderingen af, om der kunne rejses krav var klar: det kunne der ikke. Da sagen derfor ikke havde politisk indhold, blev den i henhold til den kompetencefordeling, som gælder for behandling af personalesager, ikke forelagt. Det bemærkes i den forbindelse, at ovennævnte praksis er i overensstemmelse med den praksis der også hidtil har været fulgt overfor medarbejdere, der i deres arbejde har pådraget kommunen et tab. Brug af tjenestekøretøjer til chef- og miljøvagten: Sagen er undersøgt for så vidt angår et bindende svar fra SKAT om den nuværende og fremadrettede brug af tjenestekøretøjer anvendt til chef- og miljøvagten. Svaret er forelagt den 19. maj. SKAT er nu blevet bedt om at bekræfte, at den måde Lejre Kommune har håndteret beskatningen af kørslen i kommunens biler, var korrekt.svar fra SKAT vil blive forelagt. Hvis SKAT på baggrund af den fornyede henvendelse fra Lejre Kommune vurderer, at der er et udestående af beskatningsmæssig karakter, vil arbejdet med denne anbefaling blive videreført efter nærmere beslutning i. Administrationen betragter herudover undersøgelsen af forhold i Lejre Beredskab og implementeringen af s beslutninger i forlængelse heraf som afsluttet. Der vil i givet fald, ikke blive anvendt yderligere administrative ressourcer på denne sag ud over lovpligtige svar på aktindsigtsanmodninger. Det kan oplyses, at et medlem af Lokaludvalget i Lejre Beredskab har ønsket en systematisk gennemgang af status på de 22 anbefalinger med tilhørende uddybning af svar/implementering. Dette ønske vil blive imødekommet ved, at Lokaludvalget får forelagt statusdokumentet (bilag) til orientering på et LU møde, naturligvis ekskl. personfølsomme oplysninger. Handicappolitik: Sagen har ikke handicappolitiske aspekter. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: 1. (Lukket bilag) 2. Ansættelse af fam.medlemmer KL rapport.pdf 3. Brev til SKAT den 17. marts 2015.pdf 4. Brev fra Beredskabsstyrelsen af 10. oktober 2014.pdf bindende svar - SKAT 6. Svar på stillede spørgsmål fra Flemming Damgaard Larsen af den 24. august 2015.docx 7. Notat fra KL - Efterbetaling af statslig støtte.pdf- Ny udgave.pdf

31 Side ØU - Ønske om at overtage veteran brandbil Sagsnr.: 15/11814 Resumé: Brandmandsklubben Bramsnæs har fremsendt ønske om at overtage en veteran brandbil fra Lejre Kommune. Brandmandsklubben ønsker at bevare brandbilen og anvende den til en række nærmere beskrevne kulturelle og almene formål. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at brandbilen med påhængspumpe overdrages til Brandmandsklubben Bramsnæs, 2. at det stilles som vilkår for overdragelsen, at såfremt Brandmandsklubben opløses, eller bilen ønskes afhændet, så tilbagegår brandbilen vederlagsfrit til Lejre Kommune, 3. at det ligeledes stilles som vilkår, at brandbilen ikke anvendes kommercielt. Beslutning den : Tiltrådt. Sagsfremstilling: Brandmandsklubben Bramsnæs har fremsendt ønske om at overtage en veteran brandbil fra Lejre Kommune. Brandmandsklubben ønsker at anvende bilen ved diverse arrangementer som f.eks. tænding af offentlige juletræer, kørsel ved jubilæer, runde fødselsdage, bryllupper, opvisning ved byfester, institutionsfester mv. Det fremgår af ansøgningen, at såfremt Brandmandsklubben opløses, eller bilen ønskes afhændet, så tilbagegår brandbilen vederlagsfrit til Lejre Kommune. Brandbilen indgår ikke i det operative beredskab og har siden 2011 været vedligeholdt, synet og opbevaret af Brandmandsklubben. Brandbilen, som er en Landrover med påhængspumpe fra 1988, skønnes at have en værdi på ca kr. I henhold til Kommunalfuldmagten må Lejre Kommune ikke uden videre forære et aktiv af værdi væk til enkeltpersoner. Der findes dog forskellige muligheder for at yde støtte til foreninger og andre, særligt når det tjener almene eller kulturelle formål. Via Udvalget for Kultur & Fritid kan man eksempelvis søge om tilskud fra Pulje til andre kulturelle opgaver. Betingelserne for at søge tilskud fra denne pulje er følgende: Arrangementet skal være lokalt forankret og have en særlig relevans for Lejre Kommune Tilbuddet skal være åbent for alle Arrangementet må ikke være kommercielt Der skal foreligge et budget Udvalget har dog også bevilget midler til andre formål. Administrationens vurdering:

32 Side 30 Administrationen vurderer, at Brandmandsklubbens påtænkte anvendelse af bilen i alt væsentligt er både kulturelt, lokalt og alment. Der vil ikke være tale om et enkeltstående arrangement men derimod en række arrangementer af forskellig kulturel karakter. Brandbilen vil også være et aktiv i forhold til lokalt at synliggøre Brandmandsklubben som forum for lokale, deltidsansatte brandmænd. Dette er væsentligt i forhold til at rekruttere brandmænd til beredskabet, som fremtidigt i høj grad også vil være baseret på deltidsansatte brandmænd. Det bør ved overdragelsen betinges, at såfremt Brandmandsklubben opløses, eller bilen ønskes afhændet, så tilbagegår brandbilen vederlagsfrit til Lejre Kommune. For at fastholde det kulturelle og almene forhold, bør det ligeledes betinges, at brandbilen ikke anvendes kommercielt, sådan at brandbilen ikke bliver en konkurrent til private forlystelsesaktører. Derfor bør det kræves, at Brandmandsklubben løbende fører regnskab for brandbilen som viser, at eventuelle indtægter fra Brandbilen ikke overstiger udgifterne til drift og vedligeholdelse af Brandbilen. Handicappolitik: Sagen har ingen umiddelbare handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: I forhold til et åbent salg af brandbilen vil Lejre Kommune miste en indtægt i størrelsesordenen kr. Beslutningskompetence:. Bilag: 1. Brev 1 vedr. Land Rover.pdf 2. Brev 2 vedr. Land Rover.pdf

33 Side ØU - Vores Sted - samlet plan for distribution /formidling af Bogen Sagsnr.: 14/2392 Resumé: I denne sag præsenteres hvordan administrationen planlægger at distribuere Vores Sted Bogen. Baggrund og konkret model beskrives kort. Herudover præsenteres et forslag til, hvordan midlerne til bæredygtig udvikling fordeles i Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at tager orienteringen til efterretning. Beslutning den : Tiltrådt med den tilføjelse, at bogen fremadrettet også skal kunne købes af interesserede. Sagsfremstilling: Vores Sted - en lille bog om Lejre Kommune er nu færdig. Den findes i en papirudgave og som pdf, der bl.a. kan hentes ned fra Bogen er trykt i eksemplarer. Kommunalbestyrelsen har fået den udleveret og den blev lanceret den 23. august 2015 i Kyndeløse. I denne sag præsenteres planerne for distributionen af Vores Sted samt et forslag til fordeling af de midler, som er blevet afsat til at forankre branding- og udviklingsstrategien. Om Vores Sted Bogen om Vores Sted fortæller i ord og billeder om alt det, der kendetegner Lejre Kommune og som Vores Sted skal styrke og være afsættet for at få mere af. Vores Sted er summen af resultaterne af et omfattende forarbejde, hvor mere end borgere og virksomheder har sat ord på Lejre Kommunes unikke kvaliteter og styrker. Bagerst i bogen står bl.a. følgende: Vores Sted er fortællingen om Lejre Kommune: Vores fælles DNA hjertet og sjælen og det samfund vi er i fuld gang med at skabe. Bogen illustrerer vores værdier og fortællinger, og er et løfte til os selv om altid at leve eventyret om Lejre Kommune. Vores Sted er altså det værdimæssige afsæt, der skal give retning til de politiske prioriteringer og beslutninger og forhåbentlig inspirere borgere og virksomheder til initiativer, der kan styrke og skabe positiv udvikling i Lejre Kommune. Distribution af Vores Sted Idet Vores Sted åbner op for og har som forudsætning, at mange ønsker at være medskabere af fortællingen, er det meget væsentligt at Vores Sted distribueres bredt. Derfor skal Bogen på den ene side distribueres bredt. På den anden side skal distributionen ikke signalere ødselhed og mangel på ressourcebevidsthed, og formidlingen må ikke kunne opleves som om bogen nærmest hustandsomdeles som en anden brochure. Derfor forslås følgende model for distributionen af Vores Sted :

34 Side 32 1) Nøglepersoner kan uddele Vores Sted personligt til personer interessenter/samarbejdspartnere (i såvel som udenfor Lejre Kommune): der er direkte involveret i at få strategien til at leve som vi særligt gerne vil have kender til strategien som fx interessenter/samarbejdspartnere Nøglepersoner er i denne sammenhæng - Kommunalbestyrelsen, koncerndirektionen, centercheferne, nøglemedarbejdere og relevante samarbejdspartnere, der arbejder med forankring og implementering af strategien, f.eks. Lejre Erhvervsudviklingsforum. 2) Alle, der er interesserede i at kende til eller bakke op om Vores Sted, kan få bogen. Men de skal kunne fortælle, hvorfor de gerne vil have bogen og hvad de evt. vil bruge den til. Et gratis eksemplar af bogen kan rekvireres ved at skrive til [email protected]. 3) Uddeling af Vores Sted : Vores Sted uddeles til vielser i Lejre Kommune 4) Fremvisning af Vores Sted : Vores Sted skal ligge fremme på rådhuse, i biblioteker, i kulturhuse (kommunale og ikke kommunale), hos ejendomsmæglere og lignende steder, hvor borgerne færdes. Det skal fremgå tydeligt, hvordan interesserede kan bestille et eksemplar af bogen, men den uddeles ikke fra disse steder. Økonomi I Budgetaftale 2015 er der afsat 1 mio. til at støtte op om indsatserne for bæredygtig udvikling, herunder forankring og implementering af Vores Sted. På den baggrund forslås følgende fordeling af midlerne: Kommunikation og formidling 0,5 mio. kr. Herunder f.eks. færdiggørelse af Vores Sted bogen, lancering, designskabelon, film mm. Proces- og projektledelse 0,5 mio. kr. Herunder f.eks. konsulenter og konkrete aktiviteter. præsenteres for et samlet regnskab i december Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at denne model for distributionen samt fordeling af midler understøtter formålet med branding- og udviklingsstrategien at skabe handling og positiv opmærksomhed både i og udenfor Lejre Kommune. Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Der er i Budgetaftale afsat 1 mio. kr. årligt til at støtte op om indsatserne for bæredygtig udvikling, herunder forankring og implementering af Vores Sted. Beslutningskompetence:.

35 Side ØU - Forpagtning af kommunale jorde Sagsnr.: 13/16690 Resumé: Administrationen præsenterer i denne sag forslag til proces og tilpasning af udbudsmateriale for de kommunale jorde, der ikke blev udbudt ved seneste udbudsrunde. Forslaget tager da der er tale om et genudbud - afsæt i principperne besluttet af den 22. oktober 2013, men med tilretninger som følge af evalueringen af forløbet og kriterierne af den seneste udbudsrunde i 2014, som blev offentliggjort på hjemmesiden den 28. november 2014, og ØU blev orienteret herom. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at følgende tildelingskriterier godkendes: a. Certificeret økologisk jordbrugsproduktion b. Pesticidfri dyrkning, men ikke nødvendigvis økologisk certificeret produktion c. Pesticidfri dyrkning bortset fra områder, hvor dette er påkrævet for at undgå væsentlige sikkerheds- og driftsmæssige problemer, men kun hvis forbruget er reduceret til et minimum. 2. at mindsteprisen fastsættes til 1000 kr. pr. ha. For jordene 5, 11, 13 og 14a og at der ikke er nogen mindstepris for jord 19(5) og at der er én mindstepris uanset anvendelse, 3. at arealanvendelsen ikke fastlægges forlods af Lejre Kommune men bestemmes af markedet/udbuddet, 4. at kontrakterne indgås for en periode på 4 frem for 5 år for at tilpasse forpagtningsperioden med kommunens øvrige jorde. (ændring i forhold til tidligere udbud). Beslutning den : Tiltrådt. Venstre og Dansk Folkeparti kan ikke tiltræde indstillingen. Sagsfremstilling: Lejre Kommune ejer 64,2 ha. jord, der er bortforpagtet primært til planteavl, afgræsning eller høslet. Med udgangen af september 2014 udløb 20 forpagtningsaftaler, hvorfor forpagtningsaftalerne blev genudbudt i løbet af forår-sommer 2014 med det formål, at nye aftaler kunne indgås efterår Den 15. oktober 2014 blev der lavet nye aftaler for 19 jorde for perioden 15. oktober 2014 til den 30. september Aftalerne kan opsiges hvert år med tre måneders varsel til den 1. oktober gensidigt af begge parter. Der blev ikke lavet endelige aftaler for de resterende fem aftaler, idet der enten ikke indkom bud på jordene eller der indkom ikke bud over mindsteprisen. De fem arealer udgør i alt 15,9 ha.

36 Side 34 På fire af disse jorde blev lodsejerne i de eksisterende aftaler tilbudt at forlænge forpagtningen et år frem til den 1. oktober Det sidste areal (19(5)) var ikke et genudbud og er derfor stadig ikke forpagtet ud. Erfaringerne fra 2014 Erfaringerne fra 2014 er samlet op og processen er blevet evalueret. Evalueringen af forløbet og kriterierne af den seneste udbudsrunde i 2014 blev offentliggjort på hjemmesiden den 28. november 2014, og ØU blev orienteret herom. Det fremgik her, at resultatet af den første udbudsrunde ikke levede op til de politiske intentioner om at udbrede økologisk drift af de kommunale jorde. Resultatet af den første udbudsrunde blev således en samlet økologiprocent på 18,4%. Til sammenligning dyrkes 21% af de kommunale jorde økologisk i Danmark (Tal fra 2014). I lyset heraf og givet det politiske flertals mål om med udbuddet at opnå en høj økologiprocent har administrationen tilrettet en række informationer ifm. annoncering af udbuddet og har gennemført nogle mindre justeringer i kontraktgrundlaget. Gefion har fungeret som rådgiver ifm. Disse ændringer og justeringer. Mhp. at sikre at alle kommunale arealer bortforpagtes i denne runde og i overensstemmelse med den politiske intention er hovedanbefalingerne: At fastholde de af besluttede kriterier af den 22. oktober At arealanvendelse ikke er fastlåst af tidligere anvendelse. Det er således op til tilbudsgivere/konkurrencen hvilken arealanvendelse, der fremadrettet vil blive. At mindsteprisen reduceres til kr. uanset arealanvendelse for at sikre at alle jorde bortforpagtes. For ét areal anbefales ingen mindstepris på baggrund af anbefaling af Gefion. Denne jord egner sig ikke til landbrugsdrift. Det bemærkes at Degnejorden er en del af jordarealet nr. 14a, hvorfor forpagtning af dette areal vil blive tilpasset processen for arkitektkonkurrence og byggemodning af arealet. Udbud af de fem jorde uddybende anbefaling Som bilag er vedlagt annonce til offentliggørelse i de lokale medier samt på Lejre Kommunes hjemmeside. Endvidere er vedlagt udkast til ansøgningsskema samt forpagtningsaftale. Som det fremgår af annoncen anbefales følgende kriterier: 1. Certificeret økologisk jordbrugsproduktion 2. Pesticidfri dyrkning, men ikke nødvendigvis økologisk certificeret produktion 3. Pesticidfri dyrkning bortset fra områder, hvor dette er påkrævet for at undgå væsentlige sikkerheds- og driftsmæssige problemer, men kun hvis forbruget er reduceret til et minimum. Herudover anbefales: At arealanvendelsen (høslet m.v. eller planteavl) ikke fastlægges/fastlåses forlods (ændring i forhold til tidligere udbud)

37 Side 35 At forpagterne alene betaler for den dyrkbare jord, men forpligter sig til at vedligeholde hele det forpagtede areal, herunder læhegn mv. (ændring i forhold til tidligere udbud) At mindsteprisen fastsættes til kr. pr. ha. for jordene 5, 11, 13 og 14A dog anbefales der en mindstepris på 0 kr. på jord nr. 19 (5) efter Gefions anbefaling. At der fastsættes én mindstepris uanset arealanvendelse (ændring i forhold til tidligere udbud) samt At kontrakterne indgås for en periode på 4 frem for 5 år for at tilpasse forpagtningsperioden med kommunens øvrige jorde. (ændring i forhold til tidligere udbud). Herudover vil administrationen sikre, at det det tydeligt fremgår af annonce og ansøgningsskema, at bud kun kommer i betragtning, såfremt, der bydes over mindsteprisen, samt at ansøgere, der ikke driver økologisk landbrugsproduktion kun kommer i betragtning, hvis der ikke er ansøgere til samme areal, der driver økologisk eller pesticidfri dyrkning. Administrationens vurdering: Det anbefalede udbud af de resterende fem jorde følger principperne besluttet af den 22. oktober 2013, men med tilretninger begrundet i evalueringen af den seneste udbudsrunde i Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:. Bilag: 1. Forpagtningsaftalen 2015 v6.docx 2. Ansoegningsskema om forpagtning af jordarealer v6.docx 3. Annonce.pdf 4. Landbrugsareal 5_kortbilag 1.pdf 5. Landbrugsareal 11_kortbilag 1.pdf 6. Landbrugsareal 13_kortbilag 1.pdf 7. Landbrugsareal 14A_kortbilag 1.pdf 8. Landbrugsareal 19_5_kortbilag 1.pdf

38 Side ØU - Godkendelse af skema A i forbindelse med opførelse af almene familieboliger på Søtorvet, Hvalsø Sagsnr.: 14/11510 Resumé: Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 24. juni 2014 at indlede et samarbejde med Boligselskabet Sjælland om opførelse af almene familieboliger på Søtorvet i Hvalsø. Ultimo 2014 forlod Boligselskabet Sjælland projektet. Det betyder, at det skema A tilsagn, som kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 29. september 2014, er bortfaldet. Domea har efterfølgende på vegne af Midtsjællands Boligselskab fremsendt ansøgning om samme projekt, og i nærværende sag forelægges derfor og på ny foreløbigt projektforslag samt skema A tilsagn om kommunal støtte i form af kommunalt grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen til godkendelse. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Skema A, vedrørende opførelse af 47 almene familieboliger på Søtorvet i Hvalsø godkendes på det foreliggende grundlag, hvilket medfører: 2. at der gives tilsagn efter Lov om almene boliger m.v. om støtte til etablering af 47 almene familieboliger med en forventet anskaffelsessum på kr. inkl. moms, 3. at tilsagnet om kommunal støtte gives i form af kommunalt grundkapitalindskud på 10 % af anskaffelsessummen på kr. inkl. moms, 4. at finansieringen af det kommunale grundkapitalindskud sker via træk fra kassebeholdningen, 5. at der stilles kommunal garanti på maksimalt 28,830 mio. kr. for den del af realkreditlånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantsikkerhed udover 60 % af ejendommens værdi, 6. at det stilles som krav i forbindelse med støttetilsagnet, at den gennemsnitlige starthusleje netto (ekskl. forbrugs- og øvrige udgifter) maksimalt må udgøre kr. pr. m 2 pr. år, 7. at det stilles som krav i forbindelse med støttetilsagnet, at boligerne som som hovedregel- ikke overstiger et bruttoetageareal på 96 m 2, 8. at tilsagnet bortfalder såfremt Landsbyggefonden ikke godkender den nystiftede almene boligorganisation Boligselskabet Midtsjælland. Beslutning den : Anbefales. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen tilkendegav på temamødet den 22. maj 2014 et ønske om at støtte byudviklingen i Hvalsø, og særligt aktiviteter, der kan understøtte bymidtens udvikling. Med baggrund i temamødets drøftelser besluttede kommunalbestyrelsen på møde den 24. juni 2014 at indlede et samarbejde med Boligselskabet Sjælland om opførelsen af almene familieboliger.

39 Side 37 Ultimo 2014 forlod Boligselskabet Sjælland samarbejdet. Det betyder, at det skema A tilsagn, som kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 29. september 2015, er bortfaldet. Primo juli 2015 har Domea fremsendt en Skema A ansøgning se bilag 1 - vedrørende støtte til opførelse af 47 almene familieboliger på Søtorvet i Hvalsø. Domea er en af Danmarks største bygge- og boligadministratorer af almene boliger og varetager således ca. 100 boligorganisationer og boligselskabers interesser. Domea er bygherrerådgiver og forretningsfører for det nystiftede Boligselskabet Midtsjælland, som er bygherre for projektet. Boligselskabet Midtsjælland Boligselskabet Midtsjælland er en nystiftet almen boligorganisation, der indtil videre er uden aktivitet. Jf. Almenboliglovens 1 skal kommunalbestyrelsen godkende vedtægterne. Godkendelse af vedtægterne behandles særskilt på denne dagsorden i punktet: Godkendelse af Vedtægter for Boligselskabet Midtsjælland. Projektet i hovedtræk Byggeriet omfatter i sin nuværende form 47 almene familieboliger fordelt på: 4 torumsboliger, 35 tre-rumsboliger og 8 fire-rumsboliger se bilag 2. Projektet indeholder ikke ungdomsboliger, da det set ud fra boligbehovs perspektiv skønnes vanskeligt at udleje disse. I bilag 2 skitseres placering af de aktuelle bygninger samt parkeringspladser. Derudover ses tegninger med angivelse af de enkelte bygninger samt placering af trappe- og elevatortårne. Proces for opførelse af almene boliger Lejre Kommune kan beslutte at støtte opførelse af almene boliger, men er ikke forpligtet til det. Ønsker en kommunalbestyrelse at støtte almene boliger skal dette ske i henhold til den proces, der er beskrevet i Lov om almene boliger. Reglerne sikrer, at alle oplysninger om projektets økonomi og forudsætninger forelægges kommunalbestyrelsen, inden der træffes beslutning om at støtte projektet. Dette betyder, at kommunalbestyrelsen først skal give støttetilsagn Skema A. Kommunalbestyrelsen forpligter sig herved til at yde et kommunalt grundkapitallån samt garanti. En forudsætning for dette er, at der foreligger et beskrevet projekt, herunder at de planmæssige forudsætninger er afklaret i form af godkendt lokalplan. Herefter vil boligselskabet projektere og udbyde byggeriet. Når entreprisetilbud foreligger, men inden der gives accept til entreprenøren, skal der udarbejdes Skema B. Dette skal godkendes af kommunalbestyrelsen, inden byggeriet kan påbegyndes. Skema B godkendelsen er kommunalbestyrelsens godkendelse af det forventede byggeprojekt og regnskab for de almene boliger. Når byggeriet er afsluttet skal der udarbejdes Skema C, som er anlægsregnskabet, der viser at byggeriet har overholdt støttetilsagnet. Fra tilsagn om støtte gives Skema A og til det bindende tilsagn gives i Skema B må der maksimalt gå ni måneder. Såfremt tidsfristen ikke overholdes, bortfalder Skema A, og processen må begynde på ny. Efter godkendelse af Skema A, er det kun muligt for kommunen at trække sig ud af samarbejdet med boligselskabet, hvis afbrydelsen af samarbejdet er båret af saglige hensyn. Er dette ikke tilfældet, er der risiko for, at der fra boligselskabets side vil kunne rejses et erstatningskrav.

40 Side 38 Boligselskabet Midtsjælland køber i dette tilfælde en byggeret ved almindeligt grundkøb af en privat lodsejer. Selve boligerne placeres i 1. og 2. sals højde på allerede eksisterende byggeri. Der er forretninger i stueetagen. Det indebærer, at ejendommen skal udstykkes i ejerlejligheder sådan at forstå, at boligselskabet udelukkende vil eje boligerne beliggende på 1. og 2. sal. Et boligselskab må ikke udleje erhvervslejemål. Når der erhverves en ejendom til brug for nyopførelse af almene boliger, er det især vigtigt, at boligselskabet via købsaftalen sørger for at få handlen betinget af sagens endelige godkendelse, og at projektet i øvrigt vil kunne gennemføres. Senest ved byggeriets påbegyndelse skal der foreligge endeligt tinglyst skøde på ejendommen. Det betyder, at købsaftalen senest skal være på plads inden indsendelse og dermed godkendelse af Skema B. Boligbehovsanalyse Boligselskabet Sjælland udarbejdede til sagen sidste år - en boligbehovsanalyse. Det oplyses, at den er udarbejdet med udgangspunkt i erfaringer fra andre boligselskaber, ventelister, kommuneplaner og ejendomsmæglere. Derudover er der inddraget befolkningsanalyser udarbejdet af BL (Danmarks Almene Boliger), som er en interesseog brancheorganisation for almene boligselskaber. Boligselskabet Sjælland konkluderer i analysen, at der generelt er et marked for flere boliger i Hvalsø og gerne mindre boliger egnet til seniorer. Af konklusionen fremgår det endvidere, At placeringen af boligerne er flot, såfremt man ønsker at bo centralt og have direkte adgang til alle byens faciliteter for så vidt angår undervisning, kultur, fritid, indkøb og transport, At det dog er uvist, om lejeren ønsker at bo på 1. og 2. sal oven over forretninger og liberalt erhverv. Årsagen til dette er, at der må forventes en del mere liv og støj eksempelvis i forbindelse med varelevering til butikkerne. At hvis projektet gennemføres, vil det give et løft til Hvalsø som handelsby, og man kan håbe, at det vil trække nye borgere til byen, der vil finde boligerne interessant tillige. At det er vigtigt at der som hovedregel ikke bygges boliger større end 96 m 2, da markedet ikke kan tåle en højere husleje. Markedsleje Set i forhold til markedslejen for øvrige almene familieboliger i området er der, specielt i forhold til de større boliger, tale om et huslejeniveau i den høje ende. Det vurderes dog, at der ikke vil opstå udlejningsvanskeligheder med det planlagte huslejeniveau. Projektets økonomi Administrationen har gennemgået nærværende projekts økonomiske forudsætninger se bilag 3. Det er kommunalbestyrelsens ansvar i forbindelse med godkendelsen af skema A at vurdere, om projektet har en sund og robust økonomi. Finansiering af almene boliger Anskaffelsessummen for almene boliger finansieres med 88 % realkreditlån, 10 % kommunal grundkapital og 2 % beboerindskud. Beboernes andel af ydelsesbetalingen på realkreditlånet, der optages af boligselskabet, er 2,8 % p.a. af byggeriets samlede anskaffelsessum samt bidraget til lånet. Den resterende del dækkes af ydelsesstøtte fra staten.

41 Side 39 Balanceleje Reglerne for fastsættelse af husleje af almene lejeboliger skal fastsættes, så der til enhver tid er dækning for den enkelte afdelings driftsudgifter. Det princip kaldes balancelejeprincippet. Der må derfor ikke budgetteres med et overskud. Såfremt en del af boligerne i en afdeling ikke kan udlejes vil indtægterne ikke kunne dække de årlige driftsudgifter, hvilket indebærer en betydelig risiko for huslejestigning. Finansiering af kommunalt grundkapitalindskud Projektet omfatter opførelse af almene familieboliger på privatejet grund, hvilket betyder at kommunen skal finansiere det kommunale grundkapitalindskud. Det kommunale grundkapitalindskud skal indbetales til Landsbyggefonden umiddelbart efter, at kommunalbestyrelsen har godkendt Skema A. Såfremt projektet må opgives inden godkendelse af skema B tilbagebetaler Landsbyggefonden som hovedregel det fulde grundkapitalindskud. Kommunal garanti Ifølge Almenboligloven er det en forudsætning for tilsagn om ydelsesstøtte, som kommunalbestyrelsen garanterer på statens vegne, at kommunen garanterer for den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Byggeriets ejendomsværdi vil normalt efter opførelsen udgøre anlægssummen. Ved en anlægssum på ca. 100 mio. kr. kan der derfor optages et lån på ca. 88 mio. kr. Der skal derfor gives garanti for ca. 28 mio. kr. Realkreditinstituttet kan ved lånetilsagnet fastsætte en ejendomsværdi til mindre end anlægsudgiften og derved kræve kommunal garanti af et større beløb. Skulle dette ske, er det administrationens vurdering, at forudsætningerne for Lejre Kommunes tilsagn vil være så væsentligt ændrede, at tilsagnet vil kunne trækkes tilbage. Derudover garanterer kommunen for en tilbagebetaling af beboerindskud, der ikke bliver dækket ved en eventuel konkurs af den almene boligafdeling. Garantien udløses, hvis den almene boligafdeling bliver nødlidende det vil sige har udlejningsvanskeligheder i længere tid og der ikke er værdier nok i boligafdelingen til at dække gælden. I forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af Skema A skal det derfor vurderes, om den beregnede husleje er af en størrelsesorden, der på sigt vil kunne give anledning til udlejningsvanskeligheder. Rammebeløb Rammebeløbet er et udtryk for hvor stor en sum penge, byggeriet maksimalt må koste ved opførelse. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet udmelder årligt pr. 1. januar maksimumbeløb pr. m 2 for opførelse af alment byggeri. I 2015 er maksimumbeløbet for opførelse af almene boliger i Lejre Kommune kr. pr. m 2. Derudover tillægges et energitillæg på kr. pr. m 2 så rammebeløbet i alt udgør kr. pr. m 2. Med et bruttoetageareal på m 2 giver det en samlet projektsum på kr. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at fastsætte og beslutte et lavere rammebeløb, for derved at holde huslejen nede. Det nævnte rammebeløb gælder for Hovedstadsområdet, hvori Lejre ligger, men rammebeløbet for f.eks. Holbæk og Ringsted kommuner er inkl. energitillæg kr. pr. m 2 eller knap 10 % lavere. Et krav om lavere byggepris vil nedsætte huslejen, men vil også nedsætte kvaliteten af det byggeri, det er muligt at opføre. Ved en overskridelse af det besluttede lavere men ikke lovfaste maksimumbeløb kan kommunen forlange, at bygherren afholder differencen. I det tilfælde bygherren ikke har tilstrækkelig arbejdskapital til at dække overskridelsen, kan det være nødvendigt for kommunen at acceptere denne. Det er derfor af yderste vigtighed at kommunen

42 Side 40 såfremt der fastsættes et lavere maksimumbeløb end det lovfastsatte sikrer sig, at boligselskabet er i besiddelse af en sund likviditet. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at sagen indeholder nedenstående opmærksomhedspunkter. Boligselskabet Midtsjælland Administrationen oplyser, at Landbyggefondens accept af den nystiftede almene boligorganisation Boligselskabet Sjælland er en forudsætning for endelig godkendelse af skema A. Markedsleje Administrationen vurderer, at huslejeniveauet er højt i det nye byggeri, hvorfor administrationen anbefaler, at boligerne som hovedregel højest må være på 96 m2. Der er mulighed for en nedsættelse i huslejen ved krav om en lavere byggepris. Projektets økonomi Kommunalbestyrelsen skal sikre sig, at grundkøbet ikke påfører boligorganisationen eller lejerne tab. Derudover skal det sikres, at grundkøbsprisen er fornuftig. Grundprisen er fastsat efter almindelige åbne forhandlinger. I anlægsbudgettet modtaget fra Domea angives grundprisens inkl. modningsafgifter mv. til ca. 24 mio. kr., svarende til ca. 24 % af den samlede anskaffelsessum. Grundpris inkl. de sædvanlige modnings- og tilslutningsafgifter bør som udgangspunkt ikke overstige 20 % af den samlede anskaffelsessum for projektet. Argumentet herfor er, at kvaliteten af byggeriet risikerer at blive forringet, da pengene anvendes til grundkøb i stedet for til selve byggeriet. Rammebeløbet til det samlede byggeri er dog i Lejre Kommune ret højt sammenholdt med andre dele af landet, og på den baggrund vurderer administrationen derfor ikke, at der er grundlag for at kunne sige, at grundprisen er sat så højt, at der ikke vil kunne bygges lejligheder af passende kvalitet. Nedsættes det maksimale rammebeløb, vil denne risiko dog kunne blive aktuel. Handicappolitik: Ved byggeri af almene boliger skal tilgængelighedskravene overholdes. Administrationen har fået oplyst, at boligerne opføres og indrettes så de også er ældreegnede. Økonomi og finansiering: Den kommunale grundkapital for det beskrevne projekt på Søtorvet udgør kr. inkl. moms, som administrationen foreslår finansieret via kassebeholdningen. Administrationen anbefaler, at der fastsættes et maksimum på den kommunale garanti på 28,830 mio. kr. svarende til andelen af den totale anskaffelsessum der ligger mellem 60 og op til 88 % af anlægssummen. Baggrunden er, at der ikke er modtaget en erklæring fra det realkreditinstitut, der skal yde lån til ejendommen. Realkreditinstituttet vil kunne kræve op til 100 % kommunegaranti for lånet, hvis realkreditinstituttet anser projektet for risikofyldt. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Bilag: 1. (Lukket bilag) 2. Marts - Søtorvet - mappe_rev _low.pdf 3. (Lukket bilag)

43 Side 41

44 Side Lukket - ØU - Eventuel erhvervelse af ejendom i Hvalsø Sagsnr.: 15/10349

45 Side Lukket - ØU - Eventuel køb af ejendom i Kirke Hyllinge Sagsnr.: 15/8715

46 Side Lukket - ØU - Eventuel erhvervelse af areal til erhvervsformål Sagsnr.: 15/8242

47 Side Lukket - ØU - Ansøgning om alkoholbevilling Sagsnr.: 15/11268

48 Side Lukket - ØU - Fornyelse af alkoholbevilling Sagsnr.: 13/6993

49 Side Person - ØU - Personsag Sagsnr.: 15/11831

50 Side Person - ØU - Lukket Personaleorientering Sagsnr.: 15/12191

51 Side Lukket - SSÆ - Etablering af mindre anretterkøkken på Grønnehave Sagsnr.: 15/7302

52 Side KB - Godkendelse af nye medlemmer til Handicaprådet Sagsnr.: 13/21736 Resumé: Kommunalbestyrelsen skal sammensætte et Handicapråd ligeligt fordelt mellem repræsentanter fra Kommunalbestyrelsen og kommunens handicaporganisationer. Handicaprådet er med sin nuværende sammensætning repræsenteret ved 6 kommunalbestyrelsesmedlemmer og 4 repræsentanter fra handicaporganisationerne. I denne sag skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til to nye medlemmer til Handicaprådet efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer - Lejre. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at kommunalbestyrelsen godkender de af af Danske Handicaporganisationer Lejre indstillede medlemmer til Lejre Kommunes Handicapråd: 1. Erik Bahn fra Kr. Hyllinge, som repræsentant for Dansk Handicap Forbund 2. Rikke Zwisler fra Hvalsø, som repræsentant for ADHD foreningen. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstilling anbefales. Afbud: Ivan Mott (Ø) Beslutning den : Anbefales. Mette Touborg deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Sagsfremstilling: I henhold til 37a i Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område skal Lejre Kommune have et Handicapråd. Jf. 48 i Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område skal Handicaprådet sammensættes sådan, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både børn og voksne med handicap. Jf. 49 i samme bekendtgørelse sammensættes Handicaprådet således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal medlemmer som medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen. De gældende vedtægter, som er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. april 2014, betyder at antallet af medlemmer er øget fra 10 til 12 medlemmer. Henholdsvis 6 medlemmer fra handicaporganisationerne og 6 medlemmer, der repræsenterer Kommunalbestyrelsen og hvert af de 6 fagudvalg. Handicaprådet har igennem en længere periode ikke været fuldt repræsenteret ved handicaporganisationerne, men Danske Handicaporganisationer - Lejre har nu udpeget to

53 Side 51 nye repræsentanter, som indstilles til godkendelse af Lejre Kommunes kommunalbestyrelse. De to nye repræsentanter er: Erik Bahn fra Kr. Hyllinge, som repræsentant for Dansk Handicap Forbund. Rikke Zwisler fra Hvalsø, som repræsentant for ADHD foreningen. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at de to repræsentanter der indstilles af Danske Handicaporganisationer - Lejre, som skal repræsentere Dansk Handicaporganisationer opfylder lovgivningens og gældende vedtægters krav til medlemmer af et Handicapråd. Kandidaterne er bosiddende i Lejre Kommune, hvilket er en forudsætning for at sidde i Handicaprådet. Handicappolitik: Sammensætningen af indstillede medlemmer til Lejre Kommunes Handicapråd sikrer en kvalificeret dialog og inddragelse af borgere med handicap i Lejre Kommune i handicappolitiske spørgsmål. Økonomi og finansiering: Handicaprådets budget er fastsat med udgangspunkt i det nuværende antal medlemmer. Budgettet anvendes blandt andet til lovpligtige diæter og transportgodtgørelse og til medlemmer i rådet fra DH-Lejre og udgifter til afholdelse af møder i rådet. I forbindelse med vedtægtsændring blev godkendt, blev der givet en tillægsbevilling på kr. til Handicaprådet svarende til en forhøjelse af det nuværende budget på kr. med 20 %. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

54 Side KF - Frigivelse af midler til køb af pavilloner - Osted Idrætsforening Sagsnr.: 14/6040 Resumé: I budgetaftalen er der afsat kr. til mødefaciliteter til Osted Idrætsforening. Administrationen søger om frigivelse af midlerne. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der meddeles anlægsbevilling på kr. til pavillon i Bevillingen finansieres af det i budgettet for 2015 afsatte rådighedsbeløb på kr. til mødelokaler Osted Idrætsforening 2. at administrationen bemyndiges til at projektere, udbyde og gennemføre de nævnte tiltag i tæt samarbejde med Osted Idrætsforening som hovedaktør. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingerne anbefales. Afbud: Ole Møller (F) Beslutning den : Anbefales. Mette Touborg deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Sagsfremstilling: Motionsafdelingen under Osted Idrætsforening holder til i klubhuset på Osted Idrætsanlæg, Engtoften 26, Osted. Afdeling har 250 medlemmer, som dyrker motion i et lokale på 40 m2. Afdelingen er vokset, så der er brug for mere plads. Motionsafdelingen har desuden jævnligt henvendelser fra personer, som gerne vil melde sig ind i afdelingen, hvis der var mere plads. OIF vurderer, at Motionsafdelingen har potentiale til at vokse til det dobbelte, hvis pladsforholdene forbedres. OIF har foreslået, at den ønskede plads til motionsafdelingen findes ved at inddrage et mødelokale, som ligger ved siden af motionslokalet. Mødelokalet er tilsvarende på 40 m2. Mødelokalet bliver på nuværende tidspunkt brugt til møder i hovedafdelingen og de andre afdelinger i OIF. OIF har derfor ansøgt om pavilloner, der skal bruges som mødelokale i stedet. OIF har indhentet tilbud på 2 pavilloner på ca. 4 x 10 meter, transport, opstilling, eltilslutning og flisebelægning. Der er givet byggetilladelse til opsætning af pavillon til brug som mødelokaler på 40m2. Tilladelsen er tidsbegrænset til en periode på ikke mere end 3 år.

55 Side 53 Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at en udvidelse af pladsen til brug for motionsafdelingen vil øge antallet af medlemmer i afdelingen. Handicappolitik: Sagen har ingen umiddelbare handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: I budgetaftalen er der afsat kr. med den forudsætning, at Osted Idrætsforening (OIF) bidrager med et tilsvarende beløb. Udgiften til køb og opsætning af 2 pavilloner vil være kr., og foreningen bidrager med kr. Foreningen modtager et driftstilskud, og det forventes at driftsudgifterne til udvidelse kan holdes inden for dette tilskud. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Kortbilag.pdf

56 Side TM - Aftale om anlæggelse og tilslutning af adgangsvej igennem Den grønne kile Sagsnr.: 14/19174 Resumé: Kommunalbestyrelsen har på mødet den 26. januar 2015, tiltrådt beslutningen fra Udvalget for Teknik & Miljøs møde, om tilslutning af den private fællesvej fra Hyllegårdsudstykningen til Horseager i Hvalsø. I denne sag forelægges aftale med ejer af Hyllegårdsudstykningen om anlæggelse og tilslutning af adgangsvej gennem Den grønne kile, og det indstilles, at der disponeres kr. 140,000 kr. til etablering af bump på Horseager i forbindelse med tilslutning af Hyllegården til Horseager, finansieret af puljen Trafiksikkerhed samt cykel-/gangsti Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at aftale med ejer af Hyllegårdsudstykningen om anlæggelse og tilslutning af adgangsvej gennem den grønne kile godkendes 2. at Lejre Kommune etablerer bump på Horseager i Hvalsø jf. bilag 2 3. at bumpløsningen finansieres af anlægspuljen Trafiksikkerhed samt cykel-/gangsti Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstillingen anbefales, idet fortov langs adgangsvejen ændres til dobbeltrettet fællessti sådan som det fremgår af sag om Adgangsvej til Hyllegårdsudstykningen behandlet af Kommunalbestyrelsen den 23. februar Afbud: Ivan Mott (Ø) Beslutning den : Anbefales. Mette Touborg deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 26. januar 2015, at tilslutte den private byggemodning Hyllegården til den offentlige vej Horseager i Hvalsø. Med denne tilslutning til Horseager, skal der derfor anlægges en privat fællesvej igennem kommunens grønne område, Den Grønne Kile fra Hyllegården til Horseager (oversigtstegning bilag 6). Lejre Kommune har den 29. januar 2015 stillet advokat firmaet Bech-Bruun en række afklarende spørgsmål, heriblandt det økonomiske spørgsmål vedr. betaling for anlægget (bilag 1). Jf. bilag 1, er det udstykkeren der skal bekoste anlæg af den private fællesvej samt tilslutning til Horseager. Ifølge Notatet (bilag 1) fra Bech-Bruun, er det vejmyndigheden der vurderer om det skønnes påkrævet af vejtekniske eller færdselsmæssige grunde, at ændre på den vej som tilslutningen af den private fællesvej sker til - i dette tilfælde Horseager.

57 Side 55 Dette kan være i forhold til at ændre på adgangens bredde på den vej der tilsluttes, at sikre frie oversigtsforhold i forhold til trafiksikkerheden eller lignende. Etablering af bump på Horseager Ved tilslutning af Hyllegårdsudstykningen til Horseager, er der udfordringer med oversigtsforholdene mod industriområdet (fra udstykningen også mod venstre). Oversigtsfor-holdene skal sikres frie. Vejen laver et knæk, så billister og cykellister kan ligge skjult bag støttemuren mod venstre. For at løse dette trafiksikkerhedsmæssigt, har administrationen besigtiget forholdene og vurderet, at den bedste løsning for tilslutning til Horseager, vil være etablering af et 40 km/t bump på Horseager jf. bilag 2. Etablering af bump og indsnævring af vejbanen med kantsten og steler gør, at både billister og cykellister tvinges ind på midten af vejbanen og man derfor fra den kommende sidevej, vil kunne se trafikken kommende fra venstre fra Horseager (industriområdet). Mod højre (Sarbjerg udstykningen) er der frit udsyn. Etablering af et bump vil også medføre, at hastigheden nedsættes. På Horseager er der mulighed for afsætning og afhentning af børn til og fra skole. Denne parkeringsplads er specielt belastet i morgen- og eftermiddagstimerne, så en etablering af et bump vil også medføre, at trafiksikkerheden i området omkring skolen forbedres. Et bump placeret på dette sted, er desuden en god måde hvorpå man indikerer, at man kører ind i et boligområde og dermed i et område som er mere befolket, hvilket vil give en effekt, så billisterne bliver opmærksomme på vejens forløb. Politiet ansøges desuden om tilladelse til nedsættelse af hastigheden, så Sarbjergudstykningen kommer til at ligge i en 40 km/t hastighedszone. Dette gøres for at kunne lave et mere markeret bump, som vil virke efter hensigterne hastighedsnedsættende. Anlægs- og udseendemæssigt udformes bumpet som de øvrige indsnævringer på Horseager, hvor der i dag er etableret stiovergang (bilag 3). Vejudlæg, ejerforhold og fremtidig vedligeholdelse af privat fællesvej Det blev af Bech-Bruun pointeret, at det vil være hensigtsmæssigt, at lade kommunen stå som vejejer af vejarealet igennem Den Grønne Kile, for så at tinglyse en servitut på de vejberettigede ejendomme, om at det er de vejberettigede der skal stå for drift og vedligehold af den nye private fællesvej. Vejudlægget godkendes efter anden lovgivning, derfor skal vejmyndigheden ikke godkende vejudlægget. Dette grundet 43 i Lov om Private Fællesveje hvori der står, at: 43. Reglerne i 26-32, jf. 33 og 35, finder ikke anvendelse, i det omfang private fællesveje er udlagt ved lokalplan, ved beslutning truffet af en ekspropriationskommission efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved beslutning truffet af kommunalbestyrelsen efter 72, stk. 3, eller efter kapitel 10 i lov om offentlige veje, hvorved vejens præcise beliggenhed og bredde er fastlagt og der er opnået vejrettigheder til vejene. Forslag til lokalplan LK 40 er udarbejdet og derfor følges ovenstående 43. I lokalplanen er vejens tværprofiler med dertilhørende alle oplysninger om bredde og udformning indskrevet/sat i som bilag, der er ligeledes indskrevet i LK 40, at de vejberettigede har vedligeholdelsespligten på vej og beplantning i/af vejudlægget. Forslag til LK 40 behandles i anden sag som behandles på mødet. Vejtilslutning til Horseager På bilag 4 ses tegningsdetalje over tilslutningen af vejen til Horseager.

58 Side 56 Ved etablering af Hyllegården til Horseager skal udstykker afholde de økonomiske udgifter som er forbundet med tilslutningen, heriblandt sænkning af kantsten og sænkning af kantsten lige overfor vejtilslutningen samt anlæggelse af asfalt sti fra vejkant til cykel-/gangsti, så fodgængere og cykellister kan passere fra Hyllegården og over til stisystemet til skolen og Hvalsø bymidte. Afledning af regnvand Udstykkeren afholder alle udgifter forbundet med afledning af regnvand til regnvandsrecipient. Regnvand føres i rør under Horseager og over i regnvandssøen som samtidig skal udvides. Udstykker er bekendt med at skulle søge om udledningstilladelse. I bilag 5 ses oversigtstegning over sø og vej. Midlertidig adgang til Hyllegården Der er givet en midlertidig overkørselstilladelse igennem Hyllegården, af allerede eksisterende vej og overkørsel fra selve Hyllegården til Åsen. Denne dispensation er gældende indtil LK 40 er godkendt og vejen igennem Den Grønne Kile er etableret. Se bilag 7 og 8. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at bumpløsningen på Horseager vil være den bedste løsning for trafiksikkerheden. Dette vil tvinge billister og cykellister ind på midten af vejen og man vil derfor fra sidevejen -fra udstykningen, kunne se trafik fra venstre. Anlæg af bump vil desuden sænke farten og dermed øge trafiksikkerheden omkring skolen, ved på- og afsætning af skolebørn i morgen samt eftermiddagstimerne. Administrationen anbefaler desuden, at der tinglyses en servitut på de berørte ejendomme, som skal have vejadgang af Den Grønne Kile vedr. vedligeholdelse af veje og grønne områder. Der er efter anbefaling fra Bech-Bruun udarbejdet en aftale med ejeren af Hyllegårdsudstykningen om anlæggelse og tilslutning af adgangsvej gennem Den grønne kile. Aftalen beskriver sådan som det fremgår ovenfor i denne sagsfremstilling hvilke anlæg, der skal etableres, hvem der udfører arbejderne, hvem der betaler for arbejderne, hvem der forestår den efterfølgende drift og vedligeholdelse, og hvordan dette sikres ved tinglysning på grundene i Hyllegårdsudstykningen. Administrationen anbefaler, at aftalen godkendes. Handicappolitik: Der etableres handicapvenlige (niveaufrie) overgange hvilket er med til at understøtte Lejre Kommunes handicappolitik. Økonomi og finansiering: Udgifterne på kr til etablering af bump samt indsnævring af kørebane på Horseager anbefales finansieret af puljen: Trafiksikkerhed samt cykel-/gangsti 2015 som er frigivet af Kommunalbestyrelsen den 26. januar Administrationen anbefaler, at udstykker afholder udgifterne til etablering af den private fællesvej fra udstykningen Hyllegården samt udgifter forbundet med tilslutningen af den private fællesvej til Horseager (jf. bilag 5). Dette indebærer: Sænkning af kantsten Etablering af overgang for fodgængere Etablering af regnvandsledning under Horseager til vandhul Udvidelse af vandhul så det kan aftage regnvand, samt dertilhørende myndighedstilladelser Etablering af overgang for gående, samt sænkning af kantsten på begge sider af Horseager Beslutningskompetence:

59 Side 57 Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Notat vedrørende Hyllegården - vejadgang af PDF 2. Bumpløsning på Horseager 3. Billede af gangsti overgang på Horseager 4. Tilslutning til Horseager 5. Oversigtstegning over hvor regnvandet ledes hen 6. Vejen igennem Den Grønne Kile 7. Dispensation til midlertidig vejadgang 30. juni 2015 CBM 8. Godkendelse af midlertidig vejadgang CET 9. Aftale om vejadgang til Hyllegården.docx

60 Side TM - Bevilling og frigivelse af midler til vandløbsrestaurering Sagsnr.: 15/10063 Resumé: Lejre Kommune skal gennemføre de vandløbsindsatser, som fremgår af vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord og kommunens forslag til vandhandleplan. Indsatserne finansieres af staten og den europæiske Hav- og Fiskerifond. Lejre Kommune har ansøgt NaturErhvervstyrelsen om tilskud til forundersøgelse af fjernelse af en spærring i Ledreborg Å nedstrøms Hule Mølle, som er omfattet af vandplanen og kommunens forslag til vandhandleplan. Hvis tilskud bevilges, dækkes kommunens afholdte udgifter gennem tilskudsordningen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der gives en indtægtsanlægsbevilling på kr. og en udgiftsanlægsbevilling på kr. til forundersøgelse af fjernelse af spærring i Ledreborg Å nedstrøms Hule Mølle, 2. at der samtidig meddeles et udgiftsrådighedsbeløb på kr. og et indtægtsrådighedsbeløb på kr. til forundersøgelse af fjernelse af spærring i Ledreborg Å nedstrøms Hule Mølle. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstillingen anbefales. Afbud: Ivan Mott (Ø) Beslutning den : Anbefales. Mette Touborg deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Sagsfremstilling: Som led i opfølgningen på den første vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord skal kommunerne gennemføre fysiske forbedringer i vandløbene ved at fjerne spærringer, udlægge sten og grus og åbne rørlagte vandløb. Indsatserne finansieres af staten og den europæiske Hav- og Fiskerifond, og kommunerne kan ansøge om tilskud til forundersøgelser og gennemførelse af projekter samt til erstatninger efter vandløbsloven. Lejre Kommune har ansøgt NaturErhvervstyrelsen om tilskud til forundersøgelse af fjernelse af en spærring i Ledreborg Å nedstrøms Hule Mølle, som er omfattet af vandplanen og Lejre Kommunes forslag til vandhandleplan. Hvis tilskud bevilges, dækkes kommunens afholdte udgifter gennem tilskudsordningen. Forundersøgelsen skal klarlægge, om der er grundlag for gennemførelse af indsatsen, og i givet fald, kan der efterfølgende ansøges om realisering af indsatsen. Forundersøgelse omfatter både tekniske og ejendomsmæssige undersøgelser, herunder om lodsejeres ønsker og interesse i projektet. Lodsejerne er orienteret om ansøgningen. Når der er givet et eventuelt tilsagn, vil administrationen orientere om, at forundersøgelsen sættes i gang og gennemføres i dialog med ejerne.

61 Side 59 Administrationens vurdering: Lejre Kommune skal gennemføre vandløbsindsatserne i henhold til vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord. Indsatserne skal være igangsat inden udgangen af Administrationen har i april 2015 ansøgt om tilskud til forundersøgelse af fjernelse af en spærring i Ledreborg Å nedstrøms Hule Mølle. Da der højst gives en periode på et halvt år til gennemførelse af forundersøgelsen, søges bevillingen, inden der er modtaget svar på ansøgningen. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Der søges om en indtægtsanlægsbevilling på kr. og en udgiftsanlægsbevilling på kr. til forundersøgelse af fjernelse af spærring i Ledreborg Å nedstrøms Hule Mølle. Samtidigt søges et udgiftsrådighedsbeløb på kr. og et indtægtsrådighedsbeløb på kr. til forundersøgelse af fjernelse af spærring i Ledreborg Å nedstrøms Hule Mølle. Lejre Kommune modtager i øvrigt via bloktilskud midler til myndighedsbehandlingen. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen.

62 Side TM - Endelig vedtagelse af Lokalplan LK 37 for Gammelgårdsvej 1A og 1B Sagsnr.: 13/12272 Resumé: Forslag til Lokalplan LK 37 for Gammelgårdsvej 1A og 1B har været i offentlig høring fra 13. april til 8. juni. Der er ikke kommet nogen indsigelser, bemærkninger eller høringssvar i høringsperioden, så lokalplanen er derfor klar til at blive vedtaget. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Lokalplan LK 37 for Gammelgårdsvej 1A og 1B godkendes endeligt. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstillingen anbefales. Afbud: Ivan Mott (Ø) Beslutning den : Anbefales. Mette Touborg deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Sagsfremstilling: Forslag til Lokalplan LK 37 for Gammelgårdsvej 1A og 1B har været i høring fra 13. april til 8. juni Der er ikke kommet nogen indsigelser, bemærkninger eller høringssvar til lokalplanforslaget i høringsperioden, derfor er lokalplanen nu klar til endelig vedtagelse. Glim Refugium og Roskildehjemmet er de to institutioner, som har til huse på henholdsvis Gammelgårdsvej 1A og 1B. Glim Refugium rettede henvendelse til Lejre Kommune i 2013 med ønsket om, at få ændret Lokalplan nr. 47. Da Lokalplan nr. 47 blev udarbejdet var det hensigten, at målgruppen for dem, der skulle bo på Glim Refugium ville være de mest belastede sindslidende med tilhørende misbrug. Efter stort pres fra nabogruppen blev lokalplanen udformet så der maksimalt kunne bo 12 personer på institutionen. Siden 2007 har stedet imidlertid været et bosted for yngre sindslidende, der gennem et ophold af 2-5 års varighed på Glim Refugium oftest vil være i stand til at klare sig i egen lejlighed med støtte. Disse unge mennesker har oftest en indad reagerende adfærd og udgør ingen gene for omgivelserne. De nuværende beboere har i modsætning til de tidligere beboere intet misbrug. Glim Refugium har derfor ønsket, at lokalplanen blev ændret, så der ikke længere er en begrænsning på antallet af beboere. Et stort aktiv i arbejdet med beboerne er det dyreliv, som er på institutionen. Dyrene udgør pt. nogle geder, får og 5-7 heste. Dyrene danner grundlag for en meningsfyldt beskæftigelse for beboerne, så de kan træne deres kompetencer i forhold til at have et arbejde faste rutiner og arbejdsopgaver. Desuden indgår der også rideterapi i arbejdet med beboerne. Hvorfor Glim Refugium på sigt gerne vil kunne opføre en ridehal, så de vil kunne have kontinuerlig rideterapi uanset vejr og årstid. Lokalplanen giver derfor mulighed for, at der kan opføres en ridehal.

63 Side 61 Roskildehjemmet blev inddraget i lokalplanarbejdet i foråret Roskildehjemmet har ønsket at have mulighed for at energirenovere deres bygninger udenpå de eksisterende facader, hvorfor de har et behov for at udvide byggefeltet. Desuden ønsker de at ændre anvendelsen af nogle af bygningerne. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at den nye lokalplan vil være med til at understøtte institutionerne i deres fremtidige virke. Handicappolitik: Glim Refugium er et tilbud til unge sindslindende med midlertidige eller varige psykiske handicaps. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Forslag til Lokalplan LK 37 for Gammelgårdsvej 1A og 1B.pdf

64 Side TM - Forslag til Lokalplan LK 39 for Buske Nord 3. etape Sagsnr.: 14/18984 Resumé: Der er udarbejdet et Forslag til Lokalplan LK 39 for Buske Nord 3. etape og et Forslag til kommuneplantillæg nr. 5, som ligger klar til godkendelse til udsendelse i offentlig høring. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Forslag til Lokalplan LK 39 for Buske Nord 2. etape og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 godkendes til udsendelse i offentlig høring. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstillingen anbefales. Afbud: Ivan Mott (Ø) Beslutning den : Anbefales. Mette Touborg deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Sagsfremstilling: Ejerne af udstykningen Buske Nord har ønsket at igangsætte lokalplanlægningen af 3. etape af Buske Nord. De har fået solgt alle grundene i udstykningens 1. etape, og er godt i gang med at sælge grunde i 2. etape af udstykningen, hvor Lejre Kommune i øjeblikket behandler flere byggeansøgninger. Derfor har de ønsket at få lokalplanlagt for 3. etape, så denne del af udstykningen kan byggemodnes i starten af I forhold til Lokalplan LK 12 for Buske Nord, som indeholder helhedsplanen for hele Buske Nord og de bygningsregulerende bestemmelser for 1. etape samt Lokalplan LK 29 for Buske Nord 2. etape, er der foretaget følgende ændringer: Der indsættes en ny 4.3 som giver mulighed for sammenlægning af grund 69 og 71 samt 73 og 75. I 7.2 tilføjes at der på 73 og 75 kan bygge i 8,5 meter i 2 planer. Der er udarbejdet et Forslag til Kommuneplan nr. 5 til Lejre Kommuneplan 2013 som muliggør, at der indenfor rammeområde 6.B16 kan bygges i op til 8,5 meter Administrationens vurdering:

65 Side 63 Lokalplanen for 3. etape af Buske Nord er udarbejdet med udgangspunkt i helhedsplanen fra den første lokalplan for Buske Nord, Lokalplan LK 12, samt ud fra bestemmelserne i Lokalplan LK 29 Buske Nord 2. etape. Desuden giver nærværende lokalplanforslag mulighed for, at grundene i spidsen af udstykningen kan lægges sammen, Kjærgårds Vænge 69 og 71 samt 73 og 75, og der gives endvidere mulighed for højere byggeri på Kjærgårds Vænge 73 og 75, så disse huse kan stå som et fyrtårn eller obelisk for enden af stamvejen med en maksimal højde på 8,5 meter i 2 etager. Denne ændring af den maksimale bygningshøjde har gjort det nødvendigt at udarbejde et kommuneplantillæg, som muliggør dette. De nye rammebestemmelser svarer til rammebestemmelserne for Buske Syd og Hyllegården, hvor den maksimale bygningshøjde også er 8,5 meter i 2 etager. Ejerne har begrundet ønsket om at have mulighed for at bygge højere på disse grunde med at det vil markere afslutningen på byggeriet. Desuden falder terrænet meget på disse 2 grunde, så hvis de skal op i højdeniveau med den tilstødende bebyggelse er det nødvendigt, at de får mulighed for at bygge højere. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Bilag: 1. Forslag til Kommuneplantillæg nr 5 for Buske Nord, Kjærgårds Vænge.pdf 2. Forslag til Lokalplan LK 39 for Buske Nord 3 etape pdf

66 Side TM - Forslag til Lokalplan LK 40 for en adgangsvej til Hyllegården igennem Den grønne Kile Sagsnr.: 15/9606 Resumé: Der er udarbejdet et Forslag til Lokalplan LK 40 for en adgangsvej til Hyllegården igennem Den grønne Kile, som nu er klar til at blive godkendt og sendt ud i offentlig høring. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Forslag til Lokalplan LK 40 for en adgangsvej til Hyllegården igennem Den grønne Kile godkendes til udsendelse i offentlig høring fra 1. september til 27. oktober Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Revideret bilag 2 til lokalplanforslaget er eftersendt dagsordenen. Indstillingen anbefales, idet fortov langs adgangsvejen ændres til dobbeltrettet fællessti sådan som det fremgår af sag om Adgangsvej til Hyllegårdsudstykningen behandlet af Kommunalbestyrelsen den 23. februar Afbud: Ivan Mott (Ø) Beslutning den : Udvalget for Teknik & Miljøs indstilling anbefales. Mette Touborg deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Sagsfremstilling: For at sikre at grundlaget for en adgangsvej til Hyllegårdsudstykningen kan være på plads, inden delområde A bliver taget i brug, besluttede Udvalget for Teknik & Miljø den 22. juni 2015, at det vil være mest hensigtsmæssigt at udarbejde en ny lokalplan for adgangsvejen igennem Den grønne Kile. I forbindelse med klagen over vedtagelsen af Lokalplan LK 34 for Hyllegården blev der også klaget over Lejre Kommunes vurdering af, at anlæggelse af en adgangsvej til Hyllegårdsudstykningen ikke vil være i strid med Lokalplan 71. Hensigten var at etablere en adgangsvej til Hyllegården igennem Den grønne Kile, som er omfattet af lokalplan 71. Natur- og Miljøklagenævnet tog ikke stilling til denne del af klagen, idet de vurderede, at Lejre Kommune ikke havde truffet beslutning vedr. adgangsvejen i forbindelse med vedtagelsen af Lokalplan LK 34 for Hyllegården. Administration har i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen for Hyllegården og i forbindelse med kommunens kommentarer til klagen vurderet, at anlæggelsen af adgangsvejen ikke vil være i strid med Lokalplan 71. Denne vurdering er dog forbundet med en vis usikkerhed, hvorfor Udvalget Teknik & Miljø har besluttet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at udarbejde en ny lokalplan for adgangsvejen igennem Den grønne Kile. Administrationens vurdering:

67 Side 65 Det er administrationens vurdering at adgangsvejen igennem Den grønne Kile ikke vil hindre det overordnede formål med Den Grønne Kile. Den grønne Kile udgør delområde XI i den eksisterende Lokalplan nr. 71, og heri er det overordnede formål at friholde området for bebyggelse og at sikre, at områdets karakter udformes på en sådan måde, at den visuelle forbindelse til Hvalsø bymidte fastholdes. Den grønne Kile skal desuden fortrinsvis anvendes til fritidsaktiviteter og rekreative formål, og fortrinsvis planlægges som en åben parkdannelse, som kan beplantes på en sådan måde, at der opstår afgrænsende læhegn. Den nordlige del af den grønne kile, som vist egentlig er den vestlige del, skal udformes landskabeligt. Desuden skal man indarbejde og registrere de eksisterende vådområder og stendiger i planlægningen for landskabet. Den planlagte vej er ikke en bygning, og den spærrer heller ikke for den visuelle forbindelse til Hvalsø bymidte. Den grønne Kile bliver i dag brugt til afgræsning, nyttehaver, legeplads, fodboldbane, hundetræning og andre rekreative formål. Denne anvendelse vil ikke ændre sig, fordi der bliver etableret en adgangsvej til Hyllegårdsudstykningen. Adgangsvejen vil blive markeret i landskabet som en ensidig allé af træer, der fører frem til Hyllegårdsudstykningen, hvor alléen fortsætter. Lokalplan LK 40 vil erstatte Lokalplan 71 for det område, som den nye lokalplan dækker, og Lokalplan 71 vil herefter ikke længere være gældende for dette område. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Lejre Kommune. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Bilag: 1. Forslag til Lokalplan LK 40 for en adgangsvej til Hyllegården pdf

68 Side TM - Godkendelse af betalingsvedtægt 2014 for Lejre Spildevand A/S Sagsnr.: 14/6523 Resumé: Lejre Spildevand A/S har udarbejdet en revideret betalingsvedtægt. Betalingsvedtægten er tilpasset ændringerne vedrørende trappemodellen i betalingsloven for spildevand. Trappemodellen medfører at erhvervsvirksomheder med et stort vandforbrug kan opnå rabat. Som noget nyt har Lejre Spildevand A/S fastlagt deres forsyningspligt til at gælde afledning af spildevand fra stueplan. Grundejerne, der ikke afleder spildevand fra kældre i dag, har således ikke en ret til, at Lejre Spildevand A/S skal aflede spildevand fra kælderplan. Betalingsvedtægten er ændret, så både private og erhverv kan opnå fritagelse for vandafledningsbidrag ved ledningsbrud. Der kan ligeledes gives reduktion i vandafledningsbidraget ved genanvendelse af regnvand. I forbindelse med revisionen har Lejre Spildevand A/S gennemgået den eksisterende vedtægt og foretaget nogle formuleringsmæssige præciseringer og korrekturmæssige rettelser. Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune skal godkende betalingsvedtægten på baggrund af en legalitetskontrol. Legalitetskontrollen skal sikre, at betalingsvedtægten er i overensstemmelse med spildevandsplanen og gældende lovgivning i øvrigt. Administrationen vurderer, at den reviderede betalingsvedtægt hverken er i strid med spildevandsplanen eller gældende lovgivning. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Lejre Kommune godkender Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg under Lejre Spildevand A/S. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstillingen anbefales. Afbud: Ivan Mott (Ø) Beslutning den : Anbefales. Mette Touborg deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Sagsfremstilling: Lejre Spildevand A/S har udarbejdet en revideret betalingsvedtægt for Lejre Spildevand A/S. Revisionen er sket som følge af ændringer i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg vedrørende indførelse af trappemodellen. I forbindelse med revisionen har Lejre Spildevand A/S gennemgået den eksisterende vedtægt og foretaget nogle ændringer, formuleringsmæssige præciseringer og korrekturmæssige rettelser. Det endelige forslag til betalingsvedtægt kan ses i bilag 1 og den nuværende betalingsvedtægt kan ses i bilag 2.

69 Side 67 1) Trappemodellen Trappemodellen indebærer, at ejendomme, hvorfra der drives erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår, og som har et vandforbrug større end 500 m3 om året, kan få et mere kostægte vandafledningsbidrag fra 1. januar Trappemodellen består af følgende tre trin: Trin 1 er vandforbrug til og med 500 m3 om året. Trin 2 er vandforbrug over 500 m3 og op til og med m3 om året. Taksten på dette trin er i 2018 fuldt indfaset 20 % lavere end taksten for trin 1. Trin 3 er vandforbrug over m3 om året. Taksten på dette trin er i 2018 fuldt indfaset 60 % lavere end taksten for trin 1. For at opnå spildevandsbetaling efter trappemodellen kræver det, at ejendomsejeren afgiver en erklæring om anvendelsen af ejendomme. Dette sker via den elektroniske tilmeldingsordning. Baggrunden for indførslen af differentierede takster til brug for beregningen af spildevandsafledningsbidraget er et ønske om at indføre en mere kostægte betalingsstruktur, der sikrer en større sammenhæng mellem pris og omkostninger ved spildevandshåndtering. 2) Forsyningspligt Under punkt 2.1. Generelle overordnede principper efter afsnit 6 er der indsat nye afsnit om Lejre Spildevands forsyningspligt. Det fastslås, at grundejeren skal kunne aflede spildevand fra stueplan ved gravitation. Grundejer kan således ikke forvente, at Lejre Forsyning A/S afleder spildevand fra kælderplan, hvis de ikke har afløb fra kælder i dag. Forsyningspligten er ikke fastsat tidligere hverken i betalingsvedtægten eller i de 3 gamle kommuners spildevandsplaner. 3) Genanvendelse af regnvand Som noget nyt kan ejere af ejendomme søge om nedsættelse eller fritagelse for vandafledningsbidrag for opsamlet regnvand, der anvendes til f.eks. toiletskyl og tøjvask. Lejre Forsyning A/S kan meddele nedsættelse eller fritagelse, når opsamlingen af regnvandet overholder lovgivningen og miljømæssige hensyn taler for det. 4) Ledningsbrud Lejre Spildevand har haft en praksis med kun at give ejendomme til boligformål mulighed for at ansøge om fritagelse for vandafledningsbidraget ved vandspild forudsat at vandspildet ikke er endt i kloaksystemet. Betalingsvedtægten er ændret, så både private og erhverv kan opnå fritagelse for vandafledningsbidrag ved ledningsbrud. 5) Formuleringsmæssige præciseringer og korrekturmæssige rettelser De væsentligste præciseringer i betalingsvedtægten omhandler: Klimaprojekter: Under punkt 3.1 Udgifter er indskrevet, at Lejre Spildevand A/S kan afholde udgifter til medfinansiering af kommunale eller private klimatilpasningsprojekter i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser. Ledningsbrud: Under punkt Ledningsbrud er det præciseret hvornår der kan opnås reduktion i vandafledningsbidrag. Der skal være tale om en pludselig opstået

70 Side 68 skade, skaden skal være sket efter vandmålerens placering og skaden må ikke være forårsaget ved forsømmelse i forhold til vedligeholdelse. Særbidrag: Under punkt 6.1 Særbidrags beregning er det præciseret, hvornår der skal betales særbidrag ved tilledning af spildevand med et højere forureningsindhold end almindeligt husspildevand og hvordan særbidraget beregnes. Beregningen af særbidrag tager udgangspunkt i Lejre Kommunes tilslutningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Kontraktligt medlemskab: Under kapitel 10 Kontraktligt medlemskab.. er de retslige regler for kontraktligt medlemskab præciseret. Udtalelser: Bestyrelsen for Lejre Spildevand A/S har godkendt ændringerne i Betalingsvedtægten for Lejre Spildevand A/S. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at den reviderede betalingsvedtægt i øvrigt hverken er i strid med spildevandsplanen eller gældende lovgivning. Administrationens bemærkninger til ændringerne er følgende: Ad 1 - Trappemodel: Implementeringen af trappemodellen i regulativet er et lovgivningsmæssigt krav. Ad 2 - Forsyningspligt: Som noget helt nyt har Lejre Spildevand A/S beskrevet selskabets forsyningspligt i forhold til borgere og virksomheder i betalingsvedtægten. Den beskrevne forsyningspligt er ikke fastsat i de gamle kommuners spildevandsplaner, men er i overensstemmelse med den almindelige praksis for Lejre Forsynings serviceniveau. Forsyningspligten er fastsat til, at enhver borger inden for selskabets forsyningsområde skal kunne aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation. Ad 3 Genanvendelse af regnvand: Administrationen vurderer, muligheden for nedsættelse af vandafledningsafgiften ved genanvendelse af regnvand, vil kunne fremme genanvendelsen af regnvand specielt i forbindelse med nybyggeri og større renoveringer. Ad 4 Ledningsbrud: Der skelnes ikke længere om ledningsbruddet opstår ved en boligejendom eller erhvervsejendom. Det er præciseret at reduktionen kun kan opnås såfremt visse betingelser er opfyldt. Ændringen i betalingsvedtægten gør det mere klart, hvornår der kan gives reduktion. Ad 5 - Formuleringsmæssige præciseringer og korrekturmæssige rettelser: Det er administrationens vurdering, at de formuleringsmæssige præciseringer og korrekturmæssige rettelser gør, at betalingsvedtægten er blevet meget mere læsevenlig og informativt. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Lejre Kommune vil ikke kunne opnå reduktion i vandafledningsbidrager, da trappemodellen kun omfatter ejendomme, hvorfra der drives erhverv, som opererer på markedsmæssige vilkår. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen.

71 Side 69 Bilag: 1. Forslag til betalingsvedtægt Gældende betalingsvedtægt for Lejre Forsyning A/S vedtaget 2012

72 Side BU - Bæredygtige børne- og ungetilbud Sagsnr.: 15/9304 Resumé: Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 9. juni at sende et forslag om bæredygtige børne- og ungetilbud i høring. Høringsmaterialet, der bl.a. indeholder konkrete forslag til etablering af basis- og udskolingsskoler samt etablering af børneuniverser, har været i høring i perioden juni Den 1. juli 2015 drøftede Udvalget for Børn & Ungdom høringssvarene indledningsvist og Udvalget tilkendegav gennem sin protokollering for mødet, at udvalget ikke agter at anbefale de konkrete forslag om at etablere basisskoler på Bramsnæsvigskolen, Trællerup, Osted og Kirke Saaby Skoler samt udskolingsskoler på Kirke Hyllinge, Hvalsø og Allerslev Skoler, hvorfor disse skulle udgå af beslutningsoplægget. Endvidere at administrationen til udvalgets møde den 20. august forbereder forslag til videre proces. Ovennævnte beslutning i Udvalget for Børn & Ungdom den 1. juli danner afsæt for denne indstilling, hvor der præsenteres en opsamling af resultaterne af den gennemførte høring samt direktionens indstilling på baggrund heraf. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at høringssvarene tages til efterretning 2. at høringsmaterialets forslag om at etablere basis-/udskolingsskoler ikke gennemføres 3. at forvaltningen arbejder videre med en yderligere belysning af indholdet i og rammerne for børneuniverser med henblik på at give et bedre og mere omfattende beslutningsoplæg 4. at høringsmaterialets og -svarenes forslag til temaer og mål for udvikling af børne- og ungetilbuddene inddrages som input til den kommende proces for udviklingen af børne- og ungetilbuddene Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingerne anbefales Beslutning den : Anbefales. Mette Touborg deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 28. april 2014 at iværksætte en proces med bred inddragelse af forældrebestyrelser og ansatte på skole-, fritids- og dagtilbudsområdet. Målet med processen var at finde svar og løsninger på, hvordan dagtilbuds-, fritidstilbuds- og skolestrukturen i Lejre Kommune over de kommende år kan tilpasses det faldende børnetal. I første omgang blev der gennemført strukturtilpasninger på dagtilbudsområdet, og i foråret 2015 blev processen omkring bæredygtige børne- og ungetilbud sat i gang.

73 Side 71 Der har været afholdt temamøder i Udvalget for Børn & Ungdom samt i Kommunalbestyrelsen i perioden april-juni 2015, ligesom en camp for repræsentanter fra forældrebestyrelser, fælles elevråd, faglige organisationer samt centerudvalg og LU på skole-, fritids- og dagtilbudsområdet blev afholdt d. 27. maj Processen i foråret 2015 resulterede i et forslag til fremtidens bæredygtige børnetilbud, som Kommunalbestyrelsen den 9. juni vedtog at sende i høring. Hovedelementer i høringsforslaget om udvikling af bæredygtige børne- og ungetilbud Forslaget har været i høring i perioden d. 10. juni juni 2015, og det omfatter i hovedtræk: 4 drivende temaer for udviklingen af tilbuddene til børn og unge i Lejre Kommune: a. Unikke, lokale løsninger og bredde i vores skole- og dagtilbud b. Det gode børneliv vores trygge børnefællesskaber c. Inspirerende ungemiljøer d. Faglige kompetencer og passion - professionsudvikling i stærke faglige miljøer 3 løftestænger for at støtte op om temaerne i en situation, med faldende børnetal: - Etablering af 4 basisskoler (0. 5./6. kl.) samt 3 udskolingsskoler (0. 9. kl.) - Etablering af børneuniverser (dagtilbud i sammenhæng med skoler) i Kirke Hyllinge, Osted, Kirke Saaby, Ejby og Hvalsø. - Et lokalt forankret udviklings- og implementeringsarbejde, hvor elever, forældre, ansatte og eventuelt øvrige interessenter får ansvaret for at indholdsudfylde, planlægge og prioritere realiseringen af bæredygtige børne- og ungetilbud i kommunens lokalområder. Høringsmaterialet beskriver dermed en plan for udvikling af Lejre Kommunes skole- og dagtilbudsområde med forslag om en række konkrete indsatser og strukturændringer nemlig: Osted - Trællerup (Gevninge) - Allerslev (Lejre) Basisskoler på Trællerup og Osted Skoler samt udskolingsskole på Allerslev Skole Børneunivers i Osted ved at flytte Osted BH ind på Osted Skoles område Børneunivers i Gevninge ved at flytte Myretuen BH ind på Trællerup Skoles område Bramsnæsvig (Ejby) Kr. Hyllinge Basisskole på Bramsnæsvigskolen samt udskolingsskole på Kr. Hyllinge Skole Børneunivers i Ejby ved at flytte Rollingen BH og Hyllebjerget BH ind på Bramsnæsvigskolens område Børneunivers i Kr. Hyllinge ved at flytte Hyllinge BH ind på Kr. Hyllinge Skoles område Kr. Saaby Hvalsø Basisskole på Kr. Saaby Skole samt udskolingsskole på Hvalsø Skole Børneunivers i Hvalsø ved direkte samarbejde mellem den Grønne Kile og Hvalsø Skole Børneunivers i Kr. Saaby ved at flytte Tusindfryd BH ind på Kr. Saaby Skoles område

74 Side 72 De bygningsmæssige muligheder og konsekvenser af forslaget til ændringer er vurderet hen over sommeren. Reaktioner på høringsmaterialet og høringssvar Høringen blev afsluttet den 30. juni 2015 og resulterede i 113 høringssvar (se bilag). Den 1. juli 2015 holdt Udvalget for Børn & Ungdom et ekstraordinært udvalgsmøde, hvor høringssvarene blev drøftet indledningsvist, jf. ovenfor. Responsen på høringsmaterialet viser: Stor modstand mod forslagene om etablering af basisskoler og udskolingsskoler Kritik af, at en række vigtige forhold omkring både skole- og dagtilbudsforslag er uafklarede (f.eks. ledelsesstruktur, klubtilbud, anlægsøkonomi og fysisk kapacitet) Få konkrete forslag om alternative løsninger på det faldende børnetal på skoleområdet, men dog en række forslag om andre tiltag, der kan igangsættes for at opnå den ønskede udvikling. At mange opfatter Lejre Kommunes nuværende skole- og dagtilbudsstruktur med små, lokale skoler og dagtilbud som attraktiv. De er bekymrede for børnetrivslen i større skoler og daginstitutioner og frygter, at de foreslåede ændringer vil medføre dårligere sammenhæng mellem aldersgrupperne, forringet børnetrivsel og flugt til andre kommuner og til privatskoler og private dagtilbud. Bekymring for, at forslagene (primært om at fjerne overbygningsklasserne fra Bramsnæsvigskolen, Trællerup, Kr. Saaby og Osted Skoler) vil ødelægge lokalsamfundenes sammenhængskraft og eksistensgrundlag og gøre Lejre Kommune mindre attraktiv for børnefamilier. Dette opleves som en uoverensstemmelse med indholdet af branding- og udviklingsstrategien Vores Sted. At mange oplever, at børn og personale trænger til ro og tryghed efter de tidligere omstruktureringer og -processer på områderne. Bekymring for, at forslagene er forklædte besparelser. Kritik af høringsfristens og inddragelsesprocessens længde. Der er ønske om en længere, inddragende proces. Generelt større opbakning til forslagene om udvikling af dagtilbuddene (end skolerne) og tilsvarende flere foreslåede alternative tiltag med udgangspunkt i de konkrete fysiske forslag i høringsmaterialet. At der i mange høringssvar findes en række udgiftsdrivende forslag til, hvordan børne- og ungetilbuddene kan udvikles. Velvilje og gejst i forhold til ønsket om at sætte Lejre Kommune på landkortet hvad angår nyskabelse og innovation. Stor tilslutning til det grundlæggende ønske om at højne kvaliteten, løfte fagligheden, støtte overgangene og styrke ungdomsmiljøerne på området. Derudover peger høringssvarene på en række temaer og forslag om udviklingstiltag. Disse opsamles nedenfor: Tema Uddybning Høringssvar

75 Side Brugen af lærerog faglige kapaciteter på tværs af skolerne (f.eks. ved hjælp af IT) 2. Fælles ledelse på skoleområdet 3. Ligeværdighed i ledelsesstrukturen 4. Ensartet model for dagtilbud 5. Øget samarbejde mellem klasser på tværs af skolerne og andre aktører (ungdomsskoler, efterskoler, musikskoler, lokalområdet m.v.) 6. Inddragelses- og dialogproces 7. Muligheden for øget samarbejde mellem skole og dagtilbud Forslagene omhandler deling af lærerressourcer og samarbejde mellem lærere på tværs af skoler samt formaliseret videndeling f.eks. ved dannelse af et lærercampus. Der er forslag om samarbejde om valgfag og fordybelsesuger, så den enkelte lærer kan undervise på flere skoler. Eleverne kan dermed få mere varierede og inspirerende undervisningstilbud. Man kan bedre nå målsætning om 95% linjefagskompetence. Forslagene omhandler organiseringen af ledelse på skoleområdet. Det ønskes bl.a., at ledelsen er tæt på medarbejderne, og at der skabes en stærk skoleledelse. Det foreslås at etablere områdeledelse i tre geografiske områder på både dagtilbuds- og skoleområdet. Der foreslås ledelse og administration på tværs af skoler. Forslagene har afsæt i et ønske om ligeværdighed mellem ledelserne på skole- og dagtilbudsområdet. Det ønskes, at der skabes ligeværdige, selvstændigt ledede enheder med fagfaglig ledelse. Det giver medarbejderne bedre muligheder for sparring med ledelsen. Forslagene har afsæt i et ønske om en ensartet model for dagtilbudsstrukturen. Undren over forslaget om kun at etablere børneuniverser nogle steder. Der ønskes fagfaglig ledelse af dagtilbuddene, og at institutionerne inddeles i parallelle områder. Forslagene omhandler bl.a. samarbejde om valgfag og skolernes samarbejde med andre aktører, f.eks. musikskole og ungdomsskole (som nævnes oftest). Der er forslag til, hvordan borgerne herunder børnene og de unge selv, kan inddrages yderligere i processen omkring udvikling af børne- og skoleområdet f.eks. i udviklings- og implementeringsgrupperne. Der er konkrete forslag om metoder til øget samarbejde mellem skole og dagtilbud. F.eks. sammenlægning af grundskole og børnehave, projektuger på tværs af institutioner, tværfaglige ledelsesopgaver og samarbejde ved overgang fra børnehave til skole/sfo. Der er desuden forslag om formaliseret samarbejde mellem skoler og dagtilbud

76 Side Struktur for dagplejen Der er forslag om organisering af dagplejen, herunder samarbejde mellem dagpleje og institutioner, f.eks. ved projektuger og legegrupper. 9. Vores Sted Fokus på at understøtte lokalsamfundet, miljøet og skabe bæredygtige børne- og ungetilbud, der inspirerer andre kommuner. 10.Ungemiljøer Fokus på at der bør arbejdes mere med gode ungetilbud i kommunen, så de unge har aktiviteter og tilhørsforhold Temaerne ovenfor er alene en opsamling på høringen. Der vil være nødvendigt at arbejdes videre med at indholdsfylde temaerne, og der skal arbejdes med en prioritering af disse i forhold til igangværende indsatser, de politiske ønsker og økonomiske konsekvenser af forslagene. Administrationens vurdering Koncerndirektionens vurdering er, at det forslag, som oprindeligt blev sendt i høring, balancerer behovet for lokale børne- og undervisningstilbud med behovet for at tilpasse kapacitet/strukturer til det faldende børnetal. Høringssvarene og processen viser imidlertid en betydelig modstand mod at etablere basis-/udskolingsskoler særligt blandt de skoler og SFO, hvor udskolingen er foreslået flyttet til en anden skole/lokalsamfund. For så vidt angår børneuniverser er det gennemgående, at høringsparterne ønsker belysning af en række strukturelle, organisatoriske og ledelsesmæssige forhold, før de ønsker at tilkendegive deres endelige holdning. Høringsprocessen viser stor opbakning til en række af de mål for udvikling af børne- og unge-tilbuddene, som indgår i høringsmaterialet. Borgernes aktive deltagelse i høringsprocessen og de indkomne forslag til konkrete, alternative løsningsforslag er også udtryk for tydelig initiativkraft blandt høringsparterne og et ønske om at værne om de lokale udviklingsmuligheder samt sikre trivsel, faglighed og dynamik i kommunens lokale skoler, fritids- og dagtilbud. Forslag til videre proces I lyset af Udvalget for Børn & Ungdoms beslutning den 1. juli og den samlede høringsopsamling vil det være nødvendigt at finde andre løsninger på de udfordringer, kommunen står over for i forhold til et faldende børnetal og den generelle kommunale udfordring med at prioritere inden for en given økonomisk ramme. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt at få drøftet i udvalget, hvordan man strukturerer en proces for det videre arbejde med udviklingen af kommunens skole-, dag og fritidstilbud, således at forvaltningen på kommende møde kan fremlægge et konkret forslag til den fremtidige proces. Udtalelser:

77 Side 75 I bilag er vedlagt de indkomne høringssvar samt administrationens tematiserede opsamling og inddeling af høringssvarene. Endvidere er vedhæftet et notat vedr. befolkningsprognosen, som har været debatteret i processen. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen har ingen særskilte handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Der er ingen økonomiske konsekvenser konkret tilknyttet denne sag. På grund af det faldende børnetal og de generelle økonomiske rammevilkår er der dog fortsat behov for effektivisering på skole-, fritids- og dagtilbudsområderne. Dette gælder i første omgange udmøntning af beslutningen fra budget 2015 om effektivisering på ledelse og administration på 1 mio. kr. fra 2016 på dagtilbudsområdet, men kan også vise sig nødvendigt senere, i takt med at børnetallet falder. Der vil derfor løbende i 2015 og de kommende år blive forelagt sager om de strukturelle og øvrige ændringer, der skal gennemføres for at sikre bæredygtig drift og overholdelse af den økonomiske ramme. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Høringssvar nr pdf 2. Høringssvar nr. 102 del 4.pdf 3. Høringssvar nr. 102 del 3.pdf 4. Høringssvar nr. 102 del 2.pdf 5. Høringssvar nr. 102 del 1.pdf 6. Høringssvar nr pdf 7. Høringssvar nr pdf 8. Høringssvar nr pdf 9. Høringssvar nr pdf 10. Høringssvar nr pdf 11. Høringssvar nr pdf 12. Temaer til videre bearbejdning i projekt Bæredygtige børne- og ungetilbud 13. Tematiseret fordeling af høringssvar vedr. bæredygtige børne- og ungetilbud 14. Tematiseret opsamling på høringssvar om Bæredygtige børne- og Ungetilbud i Lejre Kommune 15. Boelplans kommentarer til høingssvar vedr. prognosetal