økologi, eller hvad? gulerod pastinak rødbede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "økologi, eller hvad? gulerod pastinak rødbede"

Transkript

1 Opgave 7. Undersøg gulerodens holdbarhed Scan koden, eller læs på gocook.dk/leksikon, hvordan gulerødder, pastinak og rødbeder skal opbevares, og hvor lang tid de kan holde sig. Noter i skemaet: Rodfrugt Hvordan skal de opbevares? Hvor lang tid kan de holde sig? gulerod pastinak rødbede Elevark 1

2 Opgave 8. Udfyld tidslinjen. Sæt pile fra de forskellige historiske begivenheder, der handler om gulerodens historie til det korrekte sted på tidslinjen. Lav også din egen tidslinje for økologiens historie i Danmark. Guleroden kommer til Europa Gulerodsfrø i faraoernes gravkamre i Ægypten f.kr De orange gulerødder Guleroden i Afghanistan Elevark 2, side 1 af 2 gulerodens historie e.kr.

3 Elevark 2, side 2 af 2 økologiens historie i danmark Mange økologiske varer Økologisk dyrkning Ø-mærket Økologisk landbrug Konventionelt landbrug e.kr.

4 Opgave 12. Kan du smage forskel på rå gulerødder? Du skal nu prøve at smage forskel på tre forskellige slags økologiske gulerødder: en orange, en lilla og en hvid. Kan du smage forskel? Brug smage-5-kanten, og tegn smagene ind med tre forskellige farver. 3 smage-5-kant bittert 2 salt 1 0 umami sødt surt Hvilken gulerod kan du bedst lide? Forklar hvorfor. Elevark 3

5 Opgave 13. Kan du smage forskel på tilberedte gulerødder? Vurder først farven på de rå gulerødder og de kogte. Er der forskel på farven? Hvilken er mest orange? 3 bittert 2 salt smage-5-kant umami 1 0 sødt Smag derefter på en rå, en stegt og en kogt orange gulerod. Brug smage-5-kanten og tegn med tre forskellige farver. Er der forskel? surt Elevark 4

6 Opgave 20. Lav din egen økologiske tykmælk. Du skal vente i 18 timer, men så får du også din helt egen tykmælk. Gå sammen i grupper og følg opskriften: Du skal bruge: 1 l økologisk mælk, gerne sødmælk 1 dl økologisk piskefløde, 38 % 2 dl økologisk kærnemælk økologisk mælk økologisk piskefløde økologisk kærnemælk Sådan gør du: 1. Vask hænder. 2. Mål alle ingredienserne af. 3. Kom sødmælk, piskefløde og kærnemælk i en stor skål. Kom et rent viskestykke over skålen, og lad den stå på køkkenbordet i 18 timer og gerne et døgn. 4. Efter cirka 1 døgn er tykmælken færdig. Varmen får nemlig mælken til at syrne, altså blive sur samtidig med, at den bliver mere tyk. 5. Stil tykmælken i køleskabet i nogle timer. 6. Når tykmælken er blevet kold, er den klar til at blive spist. Den hjemmelavede tykmælk kan holde sig cirka en uge i køleskabet. Opskriften er venligst udlånt af Økologisk Landsforening. Elevark 5

7 Opgave 21. Sans forskellen på gulerødder og smør Du skal nu prøve at sammenligne smagen på nogle økologiske og konventionelle fødevarer. Kan du smage forskel? Hvilken synes du smager bedst og hvorfor? Smag på en konventionel gulerod og noter farve, smag, duft, konsistens og størrelse i skemaet. Drik lidt vand, og gør herefter det sammen med en økologisk gulerod. konventionel økologisk Farve Smag Duft Konsistens Størrelse Hvilken gulerod syntes du bedst om, og hvorfor? Sammenlign med dit svar fra blindsmagningen, opgave 18. Er dit svar det samme? Hvis du ikke har stemt det samme, hvordan kan det så være? Snak om det i klassen. Elevark 6, side 1 af 2

8 Smag på økologisk og konventionelt smør (smør det på et lille stykke brød). Smag først på det konventionelle smør, og vurder farve, smag, duft og konsistens. Noter i skemaet. Drik lidt vand, og gør herefter det samme med det økologiske smør. konventionel økologisk Farve Smag Duft Konsistens Hvilket smør syntes du bedst om, og hvorfor? Elevark 6, side 2 af 2

9 Opgave 23. I hvilke varer er der flest tilsætningsstoffer? Besøg det lokale supermarked og undersøg, hvilke varer, der indeholder flest tilsætningsstoffer. Noter hvor mange tilsætningsstoffer, der er i varerne, og hvilke i skemaet nedenfor: Fødevare økologisk konventionel kartofler remoulade vingummi rugbrød frossen pizza Elevark 7

10 Opgave 26. Vurder smagen. Hvordan synes du, at suppen smager? Brug smage-5-kanten. smage-5-kant bittert 3 2 salt 1 0 umami sødt surt Hvis suppen skulle være mere sur i smagen, hvad kunne du så tilsætte? Du kan finde hjælp i skemaet med grundsmage på s. 17 i elevhæftet. Elevark 8

11 Opgave 27: Lav 100% din egen gulerodssuppe med gulerodsboller Udfordr dig selv! Lav din egen opskrift med gulerodssuppe og gulerodsboller! Beskriv smagen ved hjælp af de fem grundsmage, og lav din egen liste over, hvilke ingredienser du bruger. Du kan søge inspiration i GoCook- app en eller på gocook.dk/gocookbook. Til 100% min gulerodssuppe skal jeg bruge: Sådan smager min gulerodssuppe: 3 smage-5-kant bittert 2 salt 1 0 umami sødt surt Elevark 9, side 1 af 2

12 Til 100% mine gulerodsboller skal jeg bruge: Sådan smager mine gulerodsboller: 3 smage-5-kant bittert 2 salt 1 0 umami sødt surt Elevark 9, side 2 af 2

smør olivenolie rapsolie blandingsprodukt fedtstoffer

smør olivenolie rapsolie blandingsprodukt fedtstoffer Opgave 1: Hvad er fedtstoffer lavet af, og hvad bruger vi dem til? Skriv i skemaet, hvad de forskellige fedtstoffer er lavet af. Det kan du læse på indpakningen. Snak om, hvad I bruger de forskellige fedtstoffer

Læs mere

agurk gulerod grøntsager

agurk gulerod grøntsager Opgave : Grove og fine grøntsager Fine grøntsager som agurk og tomat indeholder mere vand end grove grøntsager som gulerod og kål. Find ud af, hvor meget vand du kan presse ud af en agurk og af en gulerod.

Læs mere

Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?

Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag? på grøntsager Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag? Opgave 1: Når du tilbereder rodfrugter, ændrer de smag og konsistens. Undersøg smag og konsistens, når rodfrugterne er stegt, kogt og bagt.

Læs mere

Din madpakke og madpakkehånden

Din madpakke og madpakkehånden Din madpakke og madpakkehånden Opgave 4: Lav et forslag til en madpakke, hvor du bruger madpakkehånden. Beskriv dernæst din madpakke. Består den eksempelvis af fire rugbrødsmadder eller et pitabrød og

Læs mere

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug.

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug. rne i elevhæftet Der er 27 forslag til opgaver i elevhæftet. Du kan vælge dem, som du synes passer bedst til din undervisning og elevernes forudsætninger. rne giver eleverne mulighed for at tilegne sig

Læs mere

2. Skær kartoflen over i to halve. Find kork, marv og barklagene.

2. Skær kartoflen over i to halve. Find kork, marv og barklagene. Opgave : Undersøg kartoflen Du skal nu undersøge kartoflen.. Se på kartoflen. Beskriv dens skræl. Er skrællen tyk eller tynd?. Skær kartoflen over i to halve. Find kork, marv og barklagene.. Skræl de to

Læs mere

Opgave 1: Udskæringer af kylling

Opgave 1: Udskæringer af kylling Opgave 1: Udskæringer af kylling Undersøg, hvilke udskæringer af kylling, I kan købe i supermarkedet. Tag fotos af pakkerne, men husk at spørge personalet i butikken om lov først. Udfyld skemaet. Fersk

Læs mere

Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

til 4 elever Sådan gør du

til 4 elever Sådan gør du Opgave 2: Kød og god hygiejne i køkkenet Læs opskriften på `Åben burger grundigt igennem (se nedenfor). Markér de punkter i opskriften, hvor det er særligt vigtigt at holde en god hygiejne, når du laver

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke

Læs mere

Sådan gør du 1. Vask hænder. 2. Hæld ½ dl sødmælk, letmælk, minimælk og skummetmælk op i de 4 små glas.

Sådan gør du 1. Vask hænder. 2. Hæld ½ dl sødmælk, letmælk, minimælk og skummetmælk op i de 4 små glas. Opgave : Undersøg forskellige typer af mælk Du skal nu undersøge forskellige typer af mælk. Du skal bruge 4 små glas ½ dl sødmælk ½ dl letmælk ½ dl minimælk ½ dl skummetmælk Sådan gør du. Vask hænder..

Læs mere

smage-5-kanten grundsmage og sanser

smage-5-kanten grundsmage og sanser Opgave : De fem grundsmage Du skal nu smage på de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft,, rucolasalat, og parmesanost. Skriv dine smagsoplevelser ind i smage-5-kanten. Husk at drikke lidt vand, inden

Læs mere

livretter - med kartofler

livretter - med kartofler Opgave 1: Hvad er din livret? Hvad er din livret, og kan du beskrive det særlige ved retten? Hvem laver den, hvornår får du den? Hvornår fik du den første gang? Hvem spiser du livretten sammen med? Hvorfor

Læs mere

Opgave 1: Lav 100% din havregrød

Opgave 1: Lav 100% din havregrød Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde , Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

Du kan få forskellige typer af æg. Du kan få: Hønsene lever på forskellige måder. Se skemaet. Hvilken type høne har mest plads? høns. høns. høns.

Du kan få forskellige typer af æg. Du kan få: Hønsene lever på forskellige måder. Se skemaet. Hvilken type høne har mest plads? høns. høns. høns. Opgave 3: Undersøg, hvordan de forskellige typer af høns lever Du skal nu undersøge, hvordan de forskellige typer af høns lever. Der er nemlig forskel på, hvad hønsene får at spise, om de kan komme ud,

Læs mere

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

Forløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik

Forløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik Side: 1/16 Opfind din egen drik Forfattere: Diverse forfattere Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af lærerstuderende i faget madkundskab på læreruddannelsen, UCL,

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. 1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn

Læs mere

Et projekt over 3-4 uger for de største børn i børnehaven

Et projekt over 3-4 uger for de største børn i børnehaven Grundsmage og smagning af forskellige fødevarer Et projekt over 3-4 uger for de største børn i børnehaven Hanne Kjærsgaard og Mette West Gajhede Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Opbygning af materialet...

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

100% din fastfood. Elevhæfte

100% din fastfood. Elevhæfte 100% din fastfood Elevhæfte mad er sjovt! mad smager godt! Jeg hedder Gorm. Jeg er kok, og jeg elsker at lave mad det er herresjovt! I tv-programmerne Gorm og 100% din ret kører jeg rundt i landet i min

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv

Læs mere

Opgave 1: Tørrede skiver af æble Du kan nu prøve at lave dine egne tørrede frugter, nemlig tørrede skiver af æble.

Opgave 1: Tørrede skiver af æble Du kan nu prøve at lave dine egne tørrede frugter, nemlig tørrede skiver af æble. Opgave : Tørrede skiver af æble Du kan nu prøve at lave dine egne tørrede frugter, nemlig tørrede skiver af æble. Du skal bruge æbler til 4 elever Sådan gør du. Vask hænder.. Tænd ovnen på 6 grader varmluft..

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

gocook græskar! Opgave 1 - Elevark 1.

gocook græskar! Opgave 1 - Elevark 1. gocook græskar! [madkundskab, natur/teknologi og biologi] Opgave 1 - Elevark 1. HVAD VED DU OM BÆR? Et bær er saftigt og indeholder typisk en masse frø. Det kan være meget små frø. De kan både være hvide

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold

Læs mere

Hvor var kartoflen i renæssancen?

Hvor var kartoflen i renæssancen? Hvor var kartoflen i renæssancen? I renæssancen blev der sjældent spist kartofler. Kartoflen kom først til Europa i renæssancen, efter at Columbus opdagede Amerika, men man spiste den ikke. Den blev betragtet

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDeN VæKsT BaLaNce KøD& SMaG MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD KøD & smag 1/10 Kød & Smag Kød er dyrenes muskler. Kød er bygget op af muskelfibre, der er sat sammen i bundter og omgivet af hinder, som

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Smag for Kartoffel. Elevhæfte

Smag for Kartoffel. Elevhæfte Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,

Læs mere

Erkend de 5 grundsmage

Erkend de 5 grundsmage Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen

Læs mere

Caroline Fynbo Jørgensen Fredag d. 27. Januar 2017

Caroline Fynbo Jørgensen Fredag d. 27. Januar 2017 Hovedret- Bagt lys sej på bund af rosenkålsalat med Perlebyg, syltet porre, rygeost, gulerodssuppe og grovbrød. Vejl. Portionsstørrelse: Normalkost 12 MJ. Protein: 150 g. Grønt: 150 g. Stivelse: 200 g

Læs mere

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED? NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Læs mere

Tomater - teori. Historie

Tomater - teori. Historie Tomater - teori Tomaten (Solanum lycopersicum på latin) er en natskyggeplante og er blandt andet i familie med peberfrugt, chili, aubergine og kartofler. Tomaten kendes og bruges som en grønsag, men det

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

fumet SIGNATURE LØG ØKOLOGISK KOMBU TANG SELECTION VEGANSK

fumet SIGNATURE LØG ØKOLOGISK KOMBU TANG SELECTION VEGANSK fumet SIGNATURE LØG ØKOLOGISK KOMBU TANG SELECTION VEGANSK ombu selec ØGET FOKUS PÅ KLIMAFORANDRINGER, DYREVELFÆRD, OG SUNDHED, ER MED TIL AT ØGE FOKUS PÅ EN PLANTEBASERET KOST OG VEGETARISK OG VEGANSK

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9. eller

Læs mere

Her får du fem opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson tidligt på foråret. Der er både retter med og uden kød.

Her får du fem opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson tidligt på foråret. Der er både retter med og uden kød. KlimaKøkken Her får du fem opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson tidligt på foråret. Der er både retter med og uden kød. Du kan finde flere opskrifter på klimavenlig mad på nettet.

Læs mere

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet Bliv klar til turen i supermarkedet Dette materiale er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Ved hjælp af cases, opgaver og videoer får du ideer til og mulighed for at tænke

Læs mere

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Redaktion: Erik Kristansen, FOA og Karina K. Andersen, Kost & Ernæringsforbundet Politisk ansvarlig: Gina Liisborg, FOA og Ghita Parry, Kost &

Læs mere

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN)

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN) VEGETAR RETTER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) KARTOFFELFRIKADELLER VARM CHAMPIGNON PATE' SELLERIPOSTEJ GULERODSPOSTEJ GRØNSAGSTERRIN STEGT RØDBEDEFARS GRØNSAGSFRIKADELLER MED RÅ GRØNSAGER GRØNSAGSFRIKADELLER

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Blindsmagning - beskriv hvad du smager

Blindsmagning - beskriv hvad du smager Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

Madpakker! Elevhæfte

Madpakker! Elevhæfte Madpakker! Elevhæfte Madpakker Hvad har du med i madpakken i dag? De fleste børn i Danmark har en madpakke med til frokost. Hver dag bliver mere end 600.000 madpakke taget op af skoletasken. Du kommer

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Opskrifter - småt og godt

Opskrifter - småt og godt Til patienter og pårørende Opskrifter - småt og godt Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hvorfor småt og godt? Før operation og efter sygdom har din krop brug for ekstra mad og drikke. For at

Læs mere

Kommercielle Muligheder Nordiske Fødevarer

Kommercielle Muligheder Nordiske Fødevarer Kommercielle Muligheder Nordiske Fødevarer Masser af gode Årsager hos os til Muligheder. Tættere på Den Gode Råvarer er meget efterspurgt.. Tættere på Den Gode Historie er meget efterspurgt.. Fokus på

Læs mere

Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i august

Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i august Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i august Af Smagens Dag ved Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en egnsret. Egnsretter er mad, der bliver spist i bestemte

Læs mere

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet 1 Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9.

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne

Læs mere

Eriks Mad og Musik Jordskok- og kartoffelsuppe. Persillepesto

Eriks Mad og Musik Jordskok- og kartoffelsuppe. Persillepesto Jordskok- og kartoffelsuppe Eriks Mad og Musik. 0. 0 00 g. jordskokker 00 g. kartofler (kan varieres med andre rodfrugter) ½ l mælk friskreven muskat salt friskkværnet peber Tilbehør: Bacon, forårsløg

Læs mere

Grøntsager og kostfibre

Grøntsager og kostfibre Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange

Læs mere

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den

Læs mere

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

EN AKTUEL MÅLING AF DANSKERNES MADKULTUR OG KVALITETSBEVIDSTHED

EN AKTUEL MÅLING AF DANSKERNES MADKULTUR OG KVALITETSBEVIDSTHED EN AKTUEL MÅLING AF DANSKERNES MADKULTUR OG KVALITETSBEVIDSTHED GEORGE TSALIS, TRINE MØRK, SUSANNE KOLLE, RELATIONS IN THE FOOD SECTOR AARHUS UNIVERSITY præsen TATION UNDERSØGELSEN Spørgeskema-data fra

Læs mere

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere

Læs mere

Bolognese med pasta kj kj

Bolognese med pasta kj kj Bolognese med pasta 22+20+58 21+20+59 58% 22% 20% 59% 21% 20% 1821 kj 1516 kj Stil bolognesen til optøning i køleskabet natten over. Prik hul i folien på de varme retter og opvarm i ovnen ved 175 c i ca.

Læs mere

maden måltider med matematisk opmærksomhed

maden måltider med matematisk opmærksomhed fortæl om maden måltider med matematisk opmærksomhed billedkortene Billedkortene giver med tekst og billeder forslag til, hvordan I før, under og efter måltidet kan arbejde med 1½ - 3 årige børns maddannelse

Læs mere

Hvordan passer du din surdej?

Hvordan passer du din surdej? Hvordan passer du din surdej? En surdej kan overleve i flere år, hvis du bare giver den lidt førstehjælp i ny og næ. Derfor er det en god idé at blive gode venner med den, det kunne jo ende med et langt

Læs mere

Inviter klimaet med på middag

Inviter klimaet med på middag Inviter klimaet med på middag TEKNIK OG MILJØ Inviter klimaet med på middag Tænk på klimaet, når du planlægger og køber ind til aftensmaden Spis mindre kød Tag en dag om ugen uden kød og spar miljøet for

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Sundhed er for alle Opskrifter. Maj Sundhed Idræt og Kultur

Sundhed er for alle Opskrifter. Maj Sundhed Idræt og Kultur Sundhed er for alle Opskrifter Maj 2015 Sundhed Idræt og Kultur Forord Denne kogebog er udarbejdet efter afholdelse af et sundhedsfremmende kursus Sundhed er for alle målrettet borgere med medfødt hjerneskade/

Læs mere

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme

INDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme INDHOLDSFORTEGNELSE Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme Indsæt egne opskrifter FOKUSORD BLENDE RISTE CITRONSAFT Smoothie med frugt,

Læs mere

ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD

ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD LÆRERVEJLEDNING Udarbejdet af Hanne Birkum ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD INDHOLD Formål med læremidlet Fagrelatering Læremidlets opbygning og anvendelse Læremidlets anvendelse i madkundskab Fælles Mål Overvejelser

Læs mere

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad

Læs mere

CASE 2: Lauras brunch

CASE 2: Lauras brunch CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet

Læs mere

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder INSTRUKTIONER Inden du begynder Kombucha-moderen er tørret og skal aktiveres. Opbevar kombucha-moderen i køleskab indtil aktivering. Aktiveringsprocessen tager 10-28 dage. Se instruktionerne herunder.

Læs mere

Smagens Dag 2015 Smag til

Smagens Dag 2015 Smag til Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

Hjemmelavet ost. Hvis man ikke har prøvet det før, kan det måske være lidt svært at overskue at gå igang med at lave sin egen hjemmelavede ost, så...

Hjemmelavet ost. Hvis man ikke har prøvet det før, kan det måske være lidt svært at overskue at gå igang med at lave sin egen hjemmelavede ost, så... Hvis man ikke har prøvet det før, kan det måske være lidt svært at overskue at gå igang med at lave sin egen hjemmelavede ost, så... Her er lidt hjælp En skridt for skridt opskrift til en af de nemmeste

Læs mere

Opskrifter som børnene godt kan lide

Opskrifter som børnene godt kan lide Opskrifter som børnene godt kan lide 1 2 Blomkålssuppe. Til 4 personer ½kg kartofler 1stk Blomkål 1stk Grønsagsbouillon ½l Creme fraiche 2sps Majsstivelse Smages til med salt. Kartofler, blomkål og grønsagsbouillon

Læs mere

Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag

Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:

Læs mere

Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i juni

Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i juni Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i juni Af Smagens Dag ved Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en egnsret. Egnsretter er mad, der bliver spist i bestemte

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere