Pro gram. Dansk Komponist Forening 100 år DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Søndergård Solister: Toke Møldrup, cello Bjarke Mogensen, akkordeon

Transkript

1 13 14 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 5. december kl Dansk Komponist Forening 100 år DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Søndergård Solister: Toke Møldrup, cello Bjarke Mogensen, akkordeon Pro gram

2 Program Koncerthuset 2008/ /14 2 Torsdag 5. december kl DR SymfoniOrkestret Pelle Gudmundsen Holmgreen (f. 1932) Symfoni, Antifoni (1977) Varighed ca. 26 Dirigent: Thomas Søndergård Solister: Toke Møldrup, cello Bjarke Mogensen, akkordeon Koncertmester: Johannes Søe Hansen Christian Winther Christensen (f. 1977) Chromatische Weltmusik DR-bestilling, uropførelse (ohne fremde Elemente) For cello, akkordeon og orkester Varighed ca. 30 Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 8/12 kl (DAB) Pause ca Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cdudgivelser Carl Nielsen ( ) Symfoni nr. 1, g-mol, op. 7 ( ) I. Allegro orgoglioso II. Andante III. Allegro comodo Andante sostenuto Tempo I IV. Finale. Allegro con fuoco Varighed ca. 35 Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Lydproducer: Thore Brinkmann Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Henrik Overgaard Kristensen Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt

3 Dengang og nu Koncerthuset 2013/14 3 De første tilløb til en dansk komponistforening stammer fra 1901, hvor en håndfuld komponister stiftede Dansk Komponistsamfund. Blandt dem var Carl Nielsen, der i sine breve skriver om en uformel aftale om mindstepriser 100 kr. for en sang med klaver og orkester. Dansk Komponist Forening 100 år dengang og nu Af Jens Brincker Et par år efter tilsluttede Danmark sig den internationale aftale om ophavsrettigheder, Bernerkonventionen, og 1912 fik også danske komponister ophavsret til deres værker. Dermed kunne de forlange honorar, hver gang et værk blev opført i Danmark eller andre lande tilsluttet konventionen. Men et er at have ret, et andet at få penge. Hvordan skulle Carl Nielsen opkræve 2 øre, hver gang en svensk spillemand hev Jens Vejmand ud af trækharmonikaen? Svaret var, en forening der kunne håndhæve komponisternes rettigheder og fordele indtægterne. Dansk Tonekunstnerforening blev spurgt, men den takkede nej den 4. december Dagen efter blev Dansk Komponist Forening stiftet. Begyndelsen De første år gik med at hverve medlemmer. Foreningen var åben for alle uanset kunstneriske eller andre holdninger, blot de skrev musik, som blev spillet. Det gav en broget skare af symfonikere og revykomponister, af høj- og lavkirkelige salmister, af romantikere og moderne, der samledes om det fælles formål at gøre komposition til et erhverv. Den praktiske opkrævning af honorarer blev i første omgang lagt i hænderne på Wilhelm Hansens musikforlag. Svenskerne stiftede et særligt selskab STIM, hvor både forlæggere og komponister var repræsenteret, og den model kopierede Danmark KODA blev oprettet af musikforlæggerne, Dansk Komponist Forening og Dansk Revyforfatter- og Komponistforening i fællesskab.

4 Dengang og nu Koncerthuset 2013/14 4 Koda registrerede de afgiftspligtige værker, indkasserede honorarerne og fordelte dem efter en særlig 'genretabel', der vægtede den seriøse partiturmusik højere end den populære underholdningsmusik. Topscorer var Jacob Gades Tango Jalousie. Ungdomsoprøret The Founding Fathers regerede længe uantastet, men efter 1930 begyndte de at falde fra: Carl Nielsen, Louis Glass og foreningens formand, Alfred Tofft, døde alle i En ny generation med Knudåge Riisager og Axel Agerby i spidsen ønskede at tage over. De var internationalt orienterede med hældning mod ny fransk musik. Arvtagerne efter de gamle stiftere var nationalt orienterede med traditionelle bånd til tysk musik. Det gav problemer i takt med nazismens fremmarch. Riisager-fløjen forsøgte at kuppe foreningens formand, Peder Gram. Det mislykkedes i første omgang, men da Gram blev musikchef i Statsradiofonien, kunne Riisager sætte sig i formandsstolen Han ryddede op i komponistforeningen og sørgede for nye love, der ændrede optagelsesreglerne, så optagelse i foreningen krævede enstemmig vedtagelse i bestyrelsen. Fronten til musikforlæggerne blev skærpet med krav om en normalkontrakt gældende alle foreningens medlemmer. Og da tyskerne 1940 besatte Danmark, tonede komponistforeningen rent flag. En personlig indbydelse fra dr. Goebbels til Riisager om at repræsentere Danmark ved en sammenkomst i Berlin 1942 blev ikke besvaret. Under Riisagers ledelse blev Dansk Komponist Forening forvandlet fra en klub til den danske brancheforening for klassisk uddannede komponister. Nutiden For Riisagers generation født omkring 1900 var partituret den nødvendige og tilstrækkelige betingelse for at kalde sig komponist. Kunne man skrive et partitur, der passede til instrumenterne og hang sammen på begge ledder, så var man komponist. Symfonien var mesterstykket.

5 Dengang og nu Koncerthuset 2013/14 5 For den generation, der voksede op efter 2. verdenskrig, mistede partituret noget af sin status. Elektronisk musik og grafisk notation gjorde krav på at have del i den ny tids kunstmusik. Improvisation overskred grænsen mellem skabende og udøvende tonekunstnere. I 1970 erne læste Dansk Komponist Forening skriften på væggen. Partiturkomponisterne havde ikke mere eneret på musikken som kunstart. Optagelsesprocedurerne blev ændret, så de ikke kun beroede på formkrav, men også på indhold. Dansk Komponist Forening var ikke længere de akademisk uddannede komponisters brancheforening, men en ideel sammenslutning af 'tonesættere', der former kunst af lyd. Dermed er også foreningens målsætning under stadig revision. Skal vi fortsat have en dansk musikkultur, eller er en global, internetbåren musikkultur fremtiden? Er publikum at finde i koncertsalene, på spillestederne, eller i skolernes musiklokaler? Skal foreningen hjælpe de komponister, der som truede frøer prøver at finde vej mellem motorveje og betonbyggerier? Eller skal den skaffe ilt til haletudserne i vandhullerne? Svar udbedes før næste jubilæum.

6 KOmmende koncerter Marc-André Hamelin, solist Tjajkovskijs Klaverkoncert nr. 1 Torsdag 16. & fredag 17. januar Ulla Miilmann, solist Alpesymfonien & Nielsen Torsdag 23. januar Daniel Hope, solist Bruchs 1. & Mahlers 1. Torsdag 20. februar Læs mere og køb billetter på dr.dk/koncerthuset

7 Værker Koncerthuset 2013/14 7 I 1913 slog tidens danske komponister sig sammen i en organisation, den ældste af sin slags i Norden: Dansk Komponist Forening. Festkoncerten i aften fejrer 100-året med musik af tre af komponistforeningens medlemmer det sidste århundrede: En ung komponist, en ældre og Carl Nielsen. Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Symfoni, Antifoni Af Jens Cornelius "Symfoni, Antifoni" blev allerede ved uropførelsen i 1979 modtaget som et mesterværk og året efter belønnet med Nordisk Råds Musikpris. Verdens korteste symfoni indleder koncerten i aften. Den varer blot to minutter. Hvorefter de næste 24 minutter af Pelle Gudmundsen-Holmgreens orkesterværk kaldes 'Antifoni'. En rebelsk klassiker fra dansk musik! 'Antifoni' betyder normalt vekselsang, altså musik, der rummer svar på tiltale. Det er derfor ikke kun et 'anti'-ord. Men hos Gudmundsen-Holmgreen har ordet også sådan en ladning. Som et kraftigt modsvar, ikke kun til førstesatsens 'Symfoni', men som reaktion på hele den belastede symfonigenre. Pelle Gudmundsen-Holmgreen giver selv denne korte og fyndige introduktion: Symfoni og Antifoni er et par ejendommelige tvillinger - de deler gener, men er faldet temmelig forskelligt ud, bl.a. er Anti tolv gange så stor som Sym. De er fælles om en tilgrundliggende vifte af toner men forskellige ikke alene i størrelse, men også i karakter og udtryk. Sym udvikler sig fra et lille kim på bedste symfoniske vis. Anti lader helt forskellige sider af sit splittede sind tørne sammen. Stof mod stof på bedste antifoniske vis! Symfoni, Antifoni blev skrevet i 1977 som klimaks på en stormfuld periode i dansk musik. Næsten 20 år var gået, siden Pelle Gudmundsen-Holmgreen og hans generation havde måttet afvise at følge den slagne vej efter deres ældre og mere mådeholdne kolleger. I Symfoni, Antifoni bliver et meget frodigt udvalg af signaler sluppet løs i bevidst stilblanding. Symfoni, Antifoni er et hovedværk, ikke kun for Pelle Gudmundsen-Holmgreens helt særprægede virke som provo-

8 Værker Koncerthuset 2013/14 8 kerende Rasmus Modsat, men også for en hel periode i dansk musik, hvor holdningen til den etablerede modernisme fik mange originale udtryk. Christian Winther Christensen: Chromatische Weltmusik (ohne fremde Elemente). Uropførelse Christian Winther Christensens nye værk er bestilt af DR SymfoniOrkestret specielt til aftenens fest for dansk musik. Komponister er ikke, hvad de har været. Christian Winther Christensen repræsenterer en ny generation, som gør tingene på deres helt egen måde. De er vant til at spille deres musik selv, gerne med computere og video, og som regel i små klubber for et lille publikum. I Christian Winther Christensens tilfælde tit som del af kunstnerkollektivet DYGONG. Men musiklivets establishment er ved at forstå, at man må mødes med 'de unge'! Uden dem går musikken jo i stå. Omvendt må en komponist som 36-årige Christian Winther Christensen så leve med at blive sat på programmet med to af de mest berømte symfonier, der er skrevet i Danmark. Jeg er lidt mere nervøs denne gang, for salen er stor, og det er ikke en koncert i et lille lokale med 100 mennesker, siger Christian Winther Christensen. Det er som et lokalt punkband, der kommer ind på Orange Scene. Værket er en dobbeltkoncert, hvor solisterne er den usædvanlige kombination af cello og akkordeon. Det bærer den ironiske og delvist forvrøvlede titel Chromatische Weltmusik (ohne fremde Elemente). Den er sidste del af en orkestertrilogi, som Winther Christensen begyndte i 2011 med Festmusik (mit japanischem Geist und deutschem Akzent) og fortsatte med Nachtmusik (ohne eine aufdringliche Nachtstimmung). Dobbeltkoncerten har fem satser, og i løbet af næstsidste sats har celloen en solokadence, hvor den høres alene. Traditionelt træder solisterne i sådan en koncert tydeligt frem som anfører eller hovedperson, men Christian Winther Christensen har valgt at skrive et meget lavmælt værk. Alle instrumenterne, også solisterne, bliver bedt om at frembringe dæmpede klange på mange nuancerede måder. Sådan er det blevet, fordi man kan spille meget tyst i Koncerthuset i DR. Folk sidder rundt om orkestret og kan høre selv den mindste lyd. Det er også blevet et alvorligt værk. Varigheden er prætentiøs, næsten en halv time, og alene det giver en vis alvor.

9 Værker Koncerthuset 2013/14 9 Carl Nielsen: Symfoni nr. 1 Carl Nielsens havde kun skrevet to stykker for stort orkester, da han i 1889 gik i gang med sin 1. Symfoni. Det skred langsomt fremad for den bare 24-årige komponist, der havde så meget andet at passe, bl.a. sit job som violinist i Det Kgl. Kapel. Men det han fik ned på papiret, lovede godt. Jeg har forleden komponeret et Thema til anden Afdeling af Symfonien, skrev han til sin kone. Jeg har aldrig været saa bevæget som den Nat, jeg skrev det. Det løb mig koldt ned ad Ryggen, og jeg var lige ved at blive helt syg af Bevægelse. Nielsen fik støtte fra kapellets dirigent, Johan Svendsen, der lovede at uropføre symfonien. Det skete i 1894, og efter næsten fem års arbejde sad Carl Nielsen selv blandt violinerne, da hans 1. Symfoni blev spillet for første gang. Carl Nielsen fik sit folkelige gennembrud 13 år efter symfonien med sangen om Jens Vejmand. Det er en kraftkarl, der er på banen her. Inden for en konservativ ramme benytter Carl Nielsen de musikalske midler på en ny og original måde. Rastløst, med korte åndedrag og i groft tilhuggede former. Musikken er 'u-behøvlet', dels fordi Carl Nielsen ikke havde lært sig en poleret teknik, dels fordi han med vilje ville væk fra de konservative normer. For datidens lyttere var det åbenlyst, at der lige fra førstesatsens indledende øksehug foregik noget usædvanligt. Men om det var pragtfuldt eller frastødende, var man ikke helt klar over. Politikens skrappe anmelder Charles Kjerulf gik nærmest amok af begejstring: Fra første til sidste Node fanger dette Arbejde i lige høj Grad Øre og Sind. Et Arbejde som synes at forjætte et kommende Uvejr af Geni. Uroligt og hensynsløst i Harmoni og Modulation, men altsammen dog saa forunderlig uskyldigt og ubevidst, som saa man et Barn lege med Dynamit. Og det allervigtigste: ægte og uden nogetsomhelst Skaberi fra først til sidst. Carl Nielsen var så heldig, at man med årene blev ved med at spille hans ungdomsværker. Hans Symfoni nr. 1 blev derfor ikke glemt, selv om komponisten overgik sig selv de efterfølgende år. 16 år efter uropførelsen skrev Carl Nielsen: Dette Arbejde ligger jo mange Aar tilbage i Tiden, men har altid ligget mit Hjerte nært, fordi det er meget individuelt følt, ja, i Virkeligheden altfor individuelt af en Symfoni at være.

10 Dirigent Koncerthuset 2013/14 10 Dirigent Thomas Søndergård Dirigenten Thomas Søndergård har en international karriere med base i Storbritannien: Siden 2012 har han været chefdirigent for Wales Nationalorkester (BBC National Orchestra of Wales) og er samtidig 1. gæstedirigent for Det skotske Nationalorkester. Tidligere har han været chefdirigent for Norges Radiosymfoniorkester. Dansk dirigent, født 1969 i Holstebro Chefdirigent for Wales Nationalorkester 1. gæstedirigent for Det skotske Nationalorkester Han er også en meget efterspurgt gæstedirigent, der optræder jævnligt hos DR SymfoniOrkestret og hos Oslo Filharmonikerne, Sveriges Radiosymfoniorkester, Stockholm Filharmonikerne og multinationale orkestre som Mahler Kammerorkester og EU s Ungdomsorkester. I USA har han dirigeret Seattle Symfoniorkester, Houston Symfoniorkester og for et par uger siden sin første koncert med Atlanta Symfoniorkester. Denne sommer dirigerede Thomas Søndergård sit walisiske orkester ved de verdensberømte Promenadekoncerter i Royal Albert Hall. Avisen The Guardian skrev i sin meget rosende anmeldelse om den karismatiske Søndergård, der fik orkestret til at spille som besat. Thomas Søndergård begyndte sin karriere som slagtøjsspiller og paukist i Det Kgl. Kapel. Det var også med Det Kgl. Kapel, han fik sit sensationelle gennembrud som dirigent i 2005, da han uropførte Ruders opera Proces Kafka, som senere blev indspillet på cd. Siden har han dirigeret mange gange på Det Kgl. Teater og har også stået for operaopsætninger på Statsoperaen i Stuttgart og Den Kgl. Opera i Stockholm.

11 Solister Koncerthuset 2013/14 11 Solist Bjarke Mogensen Solist Toke Møldrup 27-årige Bjarke Mogensen er fortjent blevet internationalt anerkendt som et stort navn på akkordeon. Once heard, never forgotten har en af verdens førende musikkritikere, Norman Lebrecht, skrevet om ham. Bjarke Mogensen har givet solokoncerter fra New York til Moskva og fra Island til Tyrkiet. Han har spillet med verdensberømtheder som violinisten Gidon Kremer og været solist med Moskva Virtuoserne. Han har allerede udgivet fem cd er, senest et forrygende russisk album med sin makker Rasmus Schjærff Kjøller. Sammen udgør de duoen MYTHOS, der excellerer i virtuose transskriptioner af klassiske orkesterværker. Bjarke Mogensens repertoire går i øvrigt fra folkemusik og tango til helt nyskrevne værker. Næste år skal han igen uropføre en ny akkordeonkoncert, Ophelia Dances, skrevet af Svend Hvidtfelt Nielsen. Toke Møldrup er solocellist i Copenhagen Phil (Sjællands Symfoniorkester). Desuden har han en meget flittig kammermusikkarriere, især i samspil med den israelske pianist Yaron Kohlberg og som medlem af Copenhagen Cello Quartet. Komponisterne Simon Steen-Andersen, Anders Koppel, Per Nørgård og Kasper Rofelt har alle tilegnet nye celloværker til ham. Til januar uropfører Toke Møldrup sammen med Copenhagen Phil en ny cellokoncert af amerikaneren Geoffrey Gordon. Toke Møldrup debuterede som solist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og har studeret videre i Tyskland og i Wien. Hans energiniveau kommer også til udtryk i maraton, både som løber og som solist ved 'maratonkoncerter'. Han har bl.a. spillet alle Beethovens cellosonater og Bachs cellosuiter i Tivolis Koncertsal.

12 Adresse: Adresse: Adresse: Ørestads Ørestads Ørestads Boulevard Boulevard Boulevard København København Kbh C S C Tlf.: 35 Tlf.: Tlf.: koncerthuset@dr.dk koncerthuset@dr.dk Dr HVAD, HVOR OG HVORDAN I KONCERTHUSET Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Symfoniorkestret Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens musikerliste Garderobe Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud afslutning 1. Der hyggelig violin er flere og lækker garderober middag i Koncerthuset, i Koncerthusets både Restaurant. På dr.dk/koncerthuset og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg bemandede og selvbetjente begge dele er gratis. kan De du bemandede læse mere garderober om dr.dk/koncerthuset. findes 2. lige restauranten violin ved indgangen og månedens på niveau menu. 0 og i Det foyeren er nødvendigt på niveau at 1. Den reservere selvbetjente bord i forvejen, garderobe og er det på kan niveau gøres 0 på langs adressen Udlejning/konferencer: Koncerthuset danner en vinduerne ud Bratsch mod book1bord@dr.dk kanalen. Af sikkerhedsmæssige eller telefonisk på grunde er det (hverdage 12-16). Læs mere på Koncerthusets hjemmeside eller kontakt unik og professionel ramme om ethvert arrangement. ikke tilladt at medbringe større tasker og overtøj i Koncertsalen. Cello os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig Kontrabas Forudbestilling af drikkevarer til pausen ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er Gruppearrangementer: Koncerthuset kan altid Husk, at du kan springe køen til baren over i pausen. Hvis du Fløjte det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag bestiller og forudbetaler din drink i baren inden koncerten, står Koncertsalen. med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan den klar til dig i pausen. obo kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren dr.dk og få et uforpligtende tilbud. Pause Klarinet inden koncerten så står den klar til dig i pausen. Pausen varer 30 minutter. Vi ringer ind 10, 7 og 5 minutter, før Fagot dørene til salen lukkes. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din FÅ NYHEDER OM KONCERTHUSET pausedrink ved hjælp af en smartphone: Horn Til 1. Download og fra Koncerthuset gratis Zerved (via app-store eller Google Play) Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende Du kan læse mere om transport og parkering på Trompet 2. Bestil og betal koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din 3. Hent din drink i vores Zerved-bar indbakke. Tilmeld dig på dr.dk/koncerthuset. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med Tuba særlige Parkeringen: behov. For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din book. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Face- Harpe parkeringsbillet ved siden af Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Følg os på kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Klaver/orgel Pauke Slagtøj DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det DRs koncertvirksomhed obelske Familiefond støttes af blandt andre: FrederiksbergFonden Nordea-fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden er sponsor for Koncerthuset Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset