Rapport fra udvekslingsophold

Transkript

1 Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Thailand, Bangkok Navn: Camilla Jensen Evt. rejsekammerat: Maibritt Charlotte Larsen Hjem-institution: VIA University Collage Viborg Holdnummer: SVF 10 Værts-institution/Universitet: Mahidol University Praktikplads/Hospital: Ramathibodi hospital Speciale: Home Care Unit and EENT Ward Udvekslingsperiode: Aug 2010 Nov 2010 Hvorfor valgte du at tage på udveksling? Det gjorde jeg fordi jeg havde lyst til at oplevede noget andet, end det danske sundhedsvæsen hvor vi har en sikkerhed for at modtage behandling og fordi jeg synes det kunne være en interessant udfordring, at prøve en helt anden sygeplejekultur. Især den mere alternative kultur. Jeg elsker at rejse og opleve verden, se forskelle og ligheder mellem forskellige kulturer, derfor var det også en ekstra bonus at kunne kombinere de to ting. Derover ville jeg gerne have noget andet på mit CV end det alle andre har især nu hvor det måske ikke er sikkert der er job, når jeg er færdig. Hvorfor valgte du det specifikke sted? Jeg havde allerede fra starten af uddannelsen vidst at jeg ville på udvekling. Først ville jeg egentlig have været til Kina, da de har stor fokus på alternativ medicin, hvilket jeg er fascineret af og gerne ville lærer mere om. Men da det kun er en mulighed som valgfag på modul 13 og over en kort periode på 14 dage, valgte jeg Thailand/Bangkok. Blandt andet fordi jeg har rejst rundt i landet før, med rygsæk i en kort periode, hvor jeg blev rigtig glad for landet og vidste at de også havde lidt fokus på alternativ medicin. Samt at deres sygehus kultur også er meget anderledes fra Danmark.

2 Din forberedelse til udvekslingsopholdet (Fx økonomi, rejsen, vaccinationer) Forberedelserne til udveklingen gav mig lidt af en overraskelse, idet der var rigtig mange ting som der skulle være styr på før jeg kunne sætte mig i en flyver med kursen mod Bangkok. Flere end jeg lige havde regnet med. Først ansøgning, så planlægningen af vaccinationerne, visum, pas, forsikring, forberedelsesmødet i Århus, købe flybillet, betale regningerne (husleje, tuition fee). Sende ansøgningen til 2. fase, snakke med banken om ekstra dankort (tjekke udløbsdatoen) og lave et internationalt studiekort (Det giver en del rabatter på overnatninger, billetter mv.). Det var lidt overvældende, da jeg samtidigt skrev min modul 9 opgave. Det blev også lidt dyrere end jeg regnede med. Mine udgifter var: 9828 kr. til husleje, sprogskole, kontaktperson, depositum, transfer fra lufthavnen og overførelsen til Thailand. Tuition fee på 7516,00 kr. som man får tilbage, når man søger om det, men man skal stadigvæk ligge ud for det. Flybillet fra København-BKK til 5500 kr. t/r. Visum ansøgning til 600 kr. plus porto på 250 kr. til Hvide Sande, da det er et anbefalet brev, når man sender sit pas og penge. Vaccinationerne, hvor det anbefalede er japansk hjernehindebetændelse, hepatitis AB, tuberkulose, tyfus, stivkrampe. Prisen er lidt svær og sige da jeg havde en del af dem. Nogle af dem er gratis og lægerne har forskellige priser. Jeg brugte 1400 kr. da jeg er medlem af Danmark. I alt brugte jeg ca kr. inden afrejse. de 7516 kr. jeg fik igen, så = kr. brugte jeg. Fagligt udbytte Det faglige udbytte var blandet, idet min praktik var delt op i to perioder. 5 uger i hjemmeplejen og 5 uger på EENT afdelingen. Men alt i alt fik jeg rigtig meget ud af det, både på det faglige, praktiske og kulturelle område. I de første 5 var jeg i den primære sektor, Home Care. Hvor det faglige udbytte var størst på den kulturelle forskel. Jeg fik set mange forskellige hjem, både de rige og de allermest fattige, hvilket gav meget stof til eftertanke over hvor heldige vi er i Danmark. Jeg foretog ikke særlig mange praktiske opgaver, men mest observationer omkring hvordan deres hjemmepleje fungerede, idet vi kun fik lov til små opgaver som at måle vitale værdier, hjælpe med lejring og lave dataindsamling til journalføringen. Sygeplejerskernes primære opgaver i Home Care var vejledning og oplæring af Caregiverne i forskellige procedure som sug og sondemad. Så de kunne lære hvordan de skulle pleje deres datter, mor, far eller bedstefar. Det ligger i den thailandske kultur at familien passer på hinanden og de bor sammen i flere generationer. Ved alvorlig sygdom er der en i familien som bliver hjemme og passe den syge.

3 På EENT var det anderledes, idet vi fik lov til meget mere. I starten af perioden havde vi mest at gøre med patienter med øjne problemer. Opgaverne var øjendypning, øjenvask, påsætning af forbinding, måling af vitale værdier og medicin dispensering. Efter en uge var vi dog mættet og vi spurgte efter flere udfordringer og fik derefter også patienter med øre, næse og hals sygdomme, hvor vi fik lov til at suge, rense NG tube, give IV injektioner, sondemad, fjerne nasal sonder, skifte forbindinger omkring nasal sonde og ved tracheal intubation. o Hvordan arbejdede du med læringsmål? Hjemmefra fik jeg at vide, at jeg nok ikke skulle regne med at opnå det samme læringsudbytte i Thailand, som mine medstuderende derhjemme. Dog var jeg positiv og regnede med at jeg nok ville få prøvet en masse alligevel selvom det måske ikke lige var inden for læringsmålene. Nu efter 10 uger er jeg blevet klogere. På EENT var der god mulighed for at lære en masse anatomi, fysiologi og sygdomslære, hvis man selv var opsøgende og læste i sin fritid. Men jeg var også selv nødt til at spørge for at få min vejleder til at give mig nogle flere opgaver, da de var lidt tilbageholdende med at lade os foretage opgaver/procedurer. Det kunne til tider godt være frustrerede, da nogle af procedurerne var meget simple og noget som jeg havde prøvet før, som fx at suge i en intubering, hvor jeg i stedet skulle hente en anden sygeplejerske til at gøre det. Også især fordi jeg havde mine individuelle mål at forholde mig til og bare ville prøve at opfylde lidt heraf, så jeg ikke følte, at jeg var helt bagud i forhold til mine medstuderende, når jeg kom hjem. Jeg føler nu at jeg er en masse oplevelser og erfaringer riger, men mine praktiske skills skal der arbejdes lidt ekstra med når jeg kommer hjem på modul 12. o Hvordan var kontakten til vejledere? Mine vejledere var super søde, imødekommende og venlige. Både i hjemmeplejen og på EENT. De fleste vejledere snakkede ret godt engelsk, men selvfølgelig var der lidt kommunikationsproblemer, men med Google oversæt og håndtegn/kropssprog så kom man rigtig langt. Kommunikationsproblemerne gav til tider også gode grin, fx en dag hvor vi fik af vide at vi skulle ud til en patient der var 30 år gammel. Vi kom ud til en familie hvor de begyndte at undersøge en meget ung pige. Vi undrede os hvorfor de undersøgte hende, da hun i hvert fald ikke var 30 år gammel, og da de pludselig rejser sig og siger at det var det. Vi spurgte om de ikke skulle undersøge moderen først, så viste det sig at de havde ment en på 13 år. På EENT gik vi 4 studerende og en vejleder sammen og skiftes til at udføre forskellige opgaver. Det kunne være lidt frustrerende at have så mange til at kigge på en mens man udførte medicin injektioner mv. samt at man brugte enormt lang tid på at vente på hinanden. Derfor blev man nød til at udstyrer sig selv med en god portion tålmodighed.

4 o Hvordan var kontakten til patienter? Kontakten til patienterne var noget af det sværeste, da næsten ingen af dem kunne engelsk. Heldigvis var vejlederne gode til at oversætte for os. Derudover lærte vi at sige enkelte ting som at spørge efter deres navn, om de havde smerter og at bede dem åbne og lukke øjnene. Stadigvæk var det rigtig frustrerende at se patienter som så gerne ville i kontakt med en, fordi jeg ikke kunne forstå dem. I Home Care var borgerne meget nysgerrig omkring os, hvem vi var og hvor vi kom fra. Rigtig mange steder fik vi også tilbudt vand eller frugt og de var virkelig søde og venlige overfor os falangs, der betyder udlændige på thai. Det gav også nogle gode grin, at se deres reaktion når de fandt ud af at vi godt vidste at de snakkede om os. Kulturelt udbytte o Hvad lærte du om landets kultur Smil, trafikkaos, munke, templer og kongehuset er de ord jeg vil beskrive Thailand med. Det var det jeg oplevede der fylder mest i deres kultur. Thailand bliver kaldt the land of smiles, hvilket præger den holdning, som man oftest bliver mødt med, men den repræsenterer også den holdning som de forventer at vi møder dem med. Under mit ophold i Thailand, oplevede jeg de fleste thaier som venlig og glade, dog var der indimellem nogle knap så venlige. Fx taxa chauffører der ikke gad og tage en med, men slukkede lyset når de kørte forbi også tændte det igen efter de var kommet forbi. Om morgen kunne det derfor nogle gange være svært at få en taxa indtil hospitalet, især hvis man tog af sted efter 7 og hvis det var den 1 uge på måneden, eller hvis det regnede. Trafikkaos er indimellem et vag ord til at beskrive trafikken, der kan være et helvede. Nogle dage tog det os 30 min ind til hospitalet andre dage 1 til 1,5 time. Eneste plus var at man kunne få en ekstra lur i taxaen. Et andet eksempel er at thaierne til tider godt kan virke lidt overfladisk, idet de nogle gange griner og fniser i sammenhænge som vi vil finde upassende, men som vi lærte er det en del af deres kultur og ikke noget man skal blive fornærmet over. Det thailandske samfund er meget hierarkisk opbygget sammenlignet med Danmark, hvor de rige og ældre er dem med højeste status udover deres konge og dronning som er højest oppe. Den hierarkiske opbygning viser sig i måden man hilser på og tiltaler hinanden på. Thaierne betragter fødder som urene og det er yderst uhøfligt at pege fødderne mod et andet menneske når man sidder ned. Den thailandske tro er overvejende buddhismen, at Thailand er et buddhistisk samfund er meget synlig i thaiernes hverdag. I praktikken oplevede vi hvordan deres buddhistiske tro skinnede igennem, ved at patienterne brugte alternativ medicin, meditation og massage til at helbrede/ forbedre sit

5 sygdomsforløb. I gadebilledet er der rigtig mange orangeklædte munke og pragende templer, hvor thaierne donerer mad, sæbe, lys, dragter mv. til munkene, for at blive renset for deres synder. Udover deres tro på buddhismen går thaierne også meget op i deres kongehus og enhver fornærmelse af kongehuset er stafbart. Vi oplevede deres engagement for kongehuset ved at der overalt er billeder af kongen og dronningen, både på gaden men også i alle de hjem vi kom i med Home Care gruppen. Vi havde også en næroplevelse af hvordan alt går i stå, når den kongelige familie bevæger sig ud på shopping. Vi blev fx fanget i en butik i 30 min af en sur vagt, fordi en af prinsesserne skulle ud og shoppe. Det bedste råd jeg kan give videre i forhold til hvordan man bør opfører sig, er at observere hvordan thaierne gør og bruge sin fornuft også have respekt overfor deres kultur, selvom man måske ikke altid er helt enig. For man kommer ingen vegne med at blive sur og irriteret, og de forstår ikke hvorfor det kan irriterer en. Giv i stedet smil, det kommer man længere med o Om kulturen i landets sundhedsvæsen Deres hospitalsvæsen fungerer godt, på trods af at de virkelig har massiv mangel på ressourcer og er derfor nød til at genbruge mange ting fx sondemadsposerne og øjenskjold mv. Deres sygepleje er lidt inspireret af det amerikanske sundhedssystem og på EENT havde de kontaktpersonsordning, hvor kontaktpersonen sørger for alt til hendes patient. Medicinen hælder de op om morgen og resten af dagen står den på bordet i medicinrummet, klar til brug Generelt så var deres medicinhåndtering meget anderledes end i Danmark. De brugte ingen handsker og hver patient havde sin egen medicin kasse, med medicin han havde betalt for. På hospitalet, er der ligesom i Danmark næsten ingen mandelige sygeplejersker og de er, mente vores vejleder, at de ikke var rigtige mænd. Meget sjovt, for hun havde ret, de fimsende thai mænd, virkede ikke til at være rigtige mænd. Sygeplejerskerne var virkelig gode til deres praktiske opgaver, de var koncentreret, præcise og vi kunne se at det havde de prøvet mange gange før. Det samme var deres 3 års studerende, som vi var sammen med på afdelingen. Vi spurgte dem om deres uddannelse og fandt ud af at de har en lommebog, hvor de i løbet af deres praktikperioder skal have prøvet forskellige procedure min. 4 gange. Dette tænker jeg kunne være en god ting, at indføre i den danske uddannelse. Jeg og mine medstuderende mener, at vi til tider mangler nogle praktiske færdigheder i forhold til dem. o Om sygeplejekulturen I Thailand er sygeplejekulturen meget anderledes end i Danmark, de skal selv betale for deres behandling på hospitalet. De har heldigvis noget der hedder en 30 bahts forsikring, hvilket vil sige at når de har betalt 30 baht så kan de få den minimale behandling som de har brug for. Hvis de har en i familien som arbejder for regeringen, så kan de få gratis behandling.

6 I thailand har de mange privat hospitaler hvor de rige tager hen, idet de offentlige ofte er ret overfyldte og med lange ventetider. Det er sygeplejersken og de studerende der foretager de fleste opgaver, men patienternes familie spiller en større rolle end i Dk, da de er mere aktive i plejen og oftest så sidder der et familiemedlem ved siden af patienten det meste af dagen. I Thailand prøver de ligesom i Danmark at udskrive patienten hurtigst mulig. Det er dyrt at ligge på hospitalet og mange patienter bliver derfor sendt hjem med Tracheal intubation, nasalsonder, kateter, IV antibiotikakur og ilt. Herefter er det så op til Caregiveren at varetage plejen og genoptræningen med opgaver som, at lave sondemad, suge i hals og mund, skifte iltflaske, ligge nyt kateter og træne med patienten hver dag. Vi besøgte nogle ny udskrevet med hjemmeplejen men det var kun fordi familien følte sig utryg og gerne lige ville have fulgt op på om de gjorde det godt nok, ellers så kom der ikke nogen ud og besøgte patienterne efter udskrivelsen. Social erfaring o Hvordan blev du modtaget af kolleger Vi var 12 danske studerende af sted fra forskellige dele af Danmark og kun få af os kendte hinanden i forvejen. Men allerede den første weekend var vi klar på at tage på en fællestur til Koh Samet, hvilket var en vildt hyggelig tur med sol og strand, som gav os god mulighed for at lære hinanden at kende. Hvorefter vi på kryds og tværs tog på weekendture sammen, alt efter hvad vi havde lyst til og se. Det, også at vi har boet sammen på Sarasinee Mansion, hvor vi har skiftes til at holde hygge aftener hos hinanden med spil, dvd, snak og pizza, har gjort at vi har haft et rigtig godt sammenhold i gruppen og vi har helt sikkert fået nogle nye veninder for livet. o Havde du kontakt til lokalbefolkningen Jeg havde rigtig meget kontakt til lokalbefolkningen med Home care, men også i min fritid hvor vi spiste på forskellige gadekøkkener omkring Sarasinee Mansion. Hvis man gik til venstre og derefter højre første gang kom man til 2 gadekøkkener, den nøgne mand og nummer 5, hvor man kunne få rigtig mange lækre thairetter. På den nøgne mand er deres kokoskarry supper vildt gode og på nummer 5 har de en rigtig lækker and. På venstre side ligger suppekøkkenet, 20 meter nede, som laver en rigtig god suppe og som fornyelig udvidende med mange andre lækre thairetter, og engelsk menukort. Så min fordom om, at gadekøkkener var ulækker og årsag til ondt i maven, er væk. Vi har næsten ikke spist andre steder og har ikke haft problemer med maven. Alt mad har været lækkert og til tider stærkt, men godt Hyggen ved at spise på gadekøkken med thaifamilierne, er meget federe end når vi har spist på en international restaurant.

7 Børn som løber rundt og leger, mændene der sidder og få en enkelt. Man oplever virkelig thaikulturen, som er hyggelig og åben overfor os falangs på den fede måde. Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet Jeg er blevet mange erfaringer rigere på de 3 måneder i Thailand. Jeg har fået et nyt syn på hvor heldige/forkælede vi er i DK, og har set hvor langt man kan komme på få midler. Og at det der virkelig betyder noget for en, ikke er hvor mange penge man har men den familie, som man har. Familien betyder alt for thaierne, de vil gå gennem ild og vand for deres familie, hvilket jeg godt synes vi kunne lærer noget af i DK, vi er ofte super egoistiske og har alt for travlt med ligegyldige ting, i stedet for at tage os af vores familie, vores ældre, for vi bliver heller ikke selv yngre. Andet du synes andre bør vide om udveksling Overvejer du at tage af sted? Så gør det!! Jeg kan love dig for at du bliver klogere på dig selv og får en på opleveren. Du skal ikke gøre det for at få en masse ekstra praktisk erfaring, men fordi du gerne vil se noget andet end vores forkælede sundhedssystem og godt kan li at rejse og se en andeledes kultur. Økonomien, skal du ikke være helt så bekymret over da din Su på 5000 kr. rækker ret langt. Jeg har ca. brugt 30 kr. om dagen på mad, hvis man spiser yoghurt til morgenmad, i kantinen på hospitalet til frokost og på et gadekøkken om aften. 5 gode råd, hvis du skal af sted: - Gå i gang i god tid, med ansøgninger og vaccinationerne så snart du er blevet godkendt, da de tager tid og få dem alle sammen. Meld dig ind i Danmark, da de giver halvpris på vacciner. - Køb skoleuniform til sprogskolen hernede i MBK, de koster ca kr. pr sæt (for nederdel og skjorte) og passer de fleste. - Køb de hvide sko til praktikken på hospitalet hernede (på 2 sal), de koster 900 baht (170 kr.) når du er studerende. De er rigtig gode at gå i og er god læder kvalitet, køb dem små, da de giver sig. - Forvent ikke at du kommer til at lave en masse praktiske ting, men vær opsøgende, så får du flere opgaver. - Vi og tidligere studerende har lavet nogle kæmpe poser med en masse praktiske ting til lejlighederne. Bøger, dvd er, efterladte uniformer og mange andre gode hverdags ting. Skriv endelig en mail hvis du har spørgsmål @viauc.dk

8 Min gruppe med HomeCare folkene, hvor de modtager deres afskedsgave, en babyvægt. Idet de ikke selv havde råd til en, så babyerne blev aldrig vejet, de blev super glade det var så fedt.

9 Helle og jeg i medicinrummet på EENT På international konference for komplementær sygepleje, på luksushotellet The Emerald