Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Transkript

1 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (# v3)

2 Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle inkluderende folkeskoler og sætte inklusion som overordnet og fælles guideline i vores arbejde for og med børn. Inklusion er rigtigt og vigtigt af etiske, faglige, menneskelige og økonomiske grunde. Vi ved, at der i dag er et stigende antal børn, der henvises til særlige foranstaltninger, udgifterne vokser og børn henvises, undersøges, diagnosticeres og medicineres i et stadigt stigende omfang. En række nationale mål skærper skolernes og kommunernes arbejde med inklusion og faglighed. Det er f.eks. mål til fagenes indhold og niveau, ungdomsuddannelse til alle, færre i specialtilbud m.m. Disse mål stiller også større krav til forældres og elevers evner og kompetencer. Specialområdet vokser på bekostning af almenområdet. En tendens, der er bekymrende af såvel faglige som menneskelige og økonomiske grunde. Inklusion er en bevægelse og en nødvendighed, der udfordrer os alle på vores værdier og holdninger, ligesom skolen udfordres på sin faglige praksis og kultur. Inklusion påvirker måden vi tænker og handler på. De forandringer inklusionen medfører i form af færre indstillinger til specialklasser er primært fremadrettede. Det vil sige, at målet er ikke at afbryde igangværende og hensigtsmæssige specialklasseforløb. Målet er at begrænse ny-indstillinger og tænke og handle inkluderende. Derfor har Frederikshavn Kommune udarbejdet denne guideline om inkluderende folkeskoler. Hvad forstår vi ved specialundervisning? Specialundervisning handler grundlæggende om forholdet mellem det almindelige og det specielle og derved om vores holdninger til og opfattelser af mennesker med vilkår m.m. som indebærer, at de har behov for særlig støtte. Specialundervisning kan forstås forskelligt f.eks. illustreret af disse stereotyper: 2

3 Samfundet har specialundervisning, fordi barnet har handicaps eller dysfunktioner altså er i eller har vanskeligheder, som må afhjælpes ved en ekstraordinær indsats. (En psykologiskmedicinsk forklaring) Samfundet har specialundervisning, fordi der i samfundet er et behov for at udpege og udskille mennesker, der falder uden for normen. (En sociologisk forklaring) Samfundet har specialundervisning, fordi skolens eksisterende organisation ikke kan rumme de børn, der hører skolen til. (En organisatorisk forklaring) Samfundet skal begrænse specialundervisningen, fordi specialbudgetterne er svært styrbart. (En økonomisk forklaring) Udsagnene viser, at vi skal være opmærksomme på, at vores udgangspunkt er bestemmende for vores holdninger og forventninger til specialundervisningens værdi, indhold og praksis. I dag dækker begrebet specialundervisning et bredt spektrum af tiltag og tilbud - fra specialpædagogisk støtte til et barn et par timer om ugen i perioder i den almindelige klasse, til massiv specialpædagogisk indsats for børn og unge i ekskluderende tilbud. Fremadrettet handler specialundervisning om i endnu højere grad at få specialpædagogikken ind i normalundervisningen, og at afgrænse specialundervisningsbegrebet til kun at omfatte elever i specialklasser og elever i normalklasse med behov for støtte i den overvejende del af undervisningen. Normalitet er lokal Forældre, personale, skoler, samfund m.m. har forskellige forståelser af normalitet og dermed også af behovet for specialundervisning. Det nogle forældre opfatter som en underfundighed ved barnet, ser andre forældre som en skavank hos barnet. Det nogle lærere ser som u-underviselige elever, ser andre lærere som udfordringer osv. Der er et naturligt fagligt og menneskeligt ønske om at tilbyde elever en undervisning, der matcher netop deres behov og vilkår, og som bedst muligt understøtter det enkelte barns udvikling og trivsel. 3

4 Som konsekvens af disse gode intentioner opstår der ofte et system og net af eksperter, tilbud, procedurer m.m. der udvikler sit helt eget liv. Specialundervisningen har (som mange andre komplekse fagområder) dermed en iboende tendens til selvopretholdelse - i kraft af egne eksperter der stiller diagnoser, specialtilbud og -klasser der beskæftiger særlige kompetencepersoner, visitationsudvalg og klageinstanser, administrative processer osv. Hvad er inklusion? Inklusion er en oplevelse af samhørighed: At føle sig respekteret og værdsat for den man er, at føle sig støttet og forpligtet af andre sådan at man senere i livet kan skabe sin egen tilværelse, bidrage til fællesskabet, udnytte egne muligheder og blive selvforsørgende Inklusion handler om fagligt, personligt-socialt og fysisk at tilhøre et fællesskab. Inklusion er ikke et farvel til specialpædagogikken, men et farvel til eksklusion. Alle elever er som udgangspunkt en del af et fællesskab, hver på egne præmisser. Alle elever har ret til deltagelse i et fællesskab, da det er en forudsætning for elevens udvikling, trivsel og læring. At være en del af et fællesskab betyder, at eleven som udgangspunkt hører til distriktsskolen, lærer noget og udvikler sig som menneske. Elever skal ikke kvalificere sig til at være i et fællesskab, men tilhører det på sine egne præmisser. Der vil dog fortsat være elever med så særlige behov, at de har brug for et tilbud i en specialklasse. 4

5 Nationale og kommunale mål for inklusion Det nationale mål for inklusion er, at 96 % af alle elever er inkluderet i 2015 og at tallet er 97 % i I Frederikshavn Kommune er målet 95 % i 2015 og 97 % i Frederikshavn Kommune har fokus på at inkludere elever med generelle indlæringsvanskeligheder, ligesom grænsen for eksklusion af øvrige målgrupper flyttes, således at kun elever med massive vanskeligheder indstilles til ekskluderende tilbud. Specialklassetilbud til visse målgrupper gøres tidsbegrænset. Konkret betyder det, at inklusionen påvirker følgende elevgrupper således: Elever med generelle indlæringsvanskeligheder - der er ikke specialklasser til denne elevgruppe på årgang, fordi overgangen fra børnehave til skole betyder nye strukturer, som barnet muligvis profiterer og dermed får en indskoling i almenmiljøet evt. med støtte - der er et tidsbegrænset specialklassetilbud til denne elevgruppe på max. 3 år fordelt på årgang - der er ikke specialklasser til denne elevgruppe på 10. årgang, men de kan på lige vis som andre benytte kommunens ordinære 10. klassetilbud med henblik på en almindelig udskoling til ungdomsuddannelse Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder - der er specialklassetilbud til denne elevgruppe fra årgang Elever inden for autismespektret - der er specialklassetilbud til denne elevgruppe fra årgang - nogle elever med kontaktvanskeligheder vil modtage specialklassetilbuddet med særligt henblik på hel eller delvis inklusion i det omfang det er muligt. Elever med svære ADHD-lignende problematikker - der er specialklassetilbud til denne elevgruppe fra årgang - nogle elever med svære ADHD-lignende problematikker, vil modtage specialklassetilbuddet med særligt henblik på hel eller delvis inklusion i det omfang det er muligt. Elever med AKT-problematikker (adfærd, kontakt og trivsel) - der er specialklasser til denne elevgruppe på årgang - der er et tidsbegrænset specialklassetilbud til denne elevgruppe på max. 3 år fordelt på årgang 5

6 - der er ikke specialklasser til denne elevgruppe på 0. årgang, fordi overgangen fra børnehave til skole betyder nye strukturer, som barnet muligvis profiterer og dermed får en start i almenmiljøet evt. med støtte - der er ikke specialklasser til denne elevgruppe på 10. årgang, men de kan på lige vis som andre benytte kommunens ordinære 10. klassetilbud med henblik på en almindelig udskoling til ungdomsuddannelse Inklusion i hverdagen Hvad skal der til for at inkludere? - implementering af fælles mål og værdier for inklusion - økonomisk omlægning / nye økonomiske muligheder og incitamenter - kompetenceudvikling af distriktsskolernes personale - PR, SPR, Familierådgivningen og skolerne udvikler nye inkluderende indsatser og samarbejdsformer - udvikle redskaber og metoder i den tidlige, forebyggende indsats - distriktsskolerne udvikler fleksible læringsmiljøer f.eks. at udfordre klassebegrebet tænke på tværs af årgange, alder, køn m.m. - distriktsskolens undervisning og fritidstilbud understøtter hinandens inkluderende indsats - distriktsskolens ledelse, bestyrelse og personale er ambassadører for inklusion i forhold til skolens forældre og elever - Inklusion er et fælles ansvar hos kommunale myndigheder og rådgivere, skoler, forældre osv. 6

7 BILAG 1. Guidelinens fundament FN og Salamanca-erklæringen Nationale mål og krav Folkeskoleloven og bekendtgørelser Frederikshavn Kommunes visioner og retning for folkeskolerne Lokale politikker og strategier Guideline for inkluderede folkeskoler i Frederikshavn Kommune Guideline for inkluderende skoler i Frederikshavn Kommune 7