Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune
|
|
- Birgitte Anne Dalgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til ændring af skolestrukturen i Skovlunde... 7 Forslag til ændring af skolestrukturen i Ballerup Nord Forslag til ændring af skolestrukturen i Måløv Forslag til ændring af skolestrukturen i Ballerup By Forslag til ændring af skolestrukturen i Hede-/Magleparken
3 Baggrund I foråret 2012 blev der fremsat et forslag til ændring af skolestrukturen i Ballerup Kommune. Det valgte vi at forkaste i Kommunalbestyrelsen, fordi det var vigtigt for os først at undersøge, hvordan en ny skolestruktur kunne bidrage til de mål, vi har opstillet i den fælles skolevision Skole med Vilje. Samtidig ville vi sikre, at den nye struktur styrkede kvaliteten i vores skoler. Vi satte derfor en skolekvalitetsanalyse i gang i efteråret I kvalitetsanalysen sigtede vi efter de tre mål fra visionen Skole med Vilje : At alle børn skal lære optimalt, at alle børn skal indgå i og skabe fællesskaber, og at skolen skal mestre fornyelse. Mange brugere, ledere og medarbejdere samt eksterne interessenter deltog i arbejdet med at indkredse, hvad kvalitet er i folkeskolen. Samtidig har vi en ny folkeskolereform, vi skal føre ud i livet. Og både reformen og kvalitetsanalysen viser, at det faglige niveau skal hæves. Det betyder, at vi skal blive bedre til at udvikle både de fagligt svage og de fagligt stærke elever. Administrationen udarbejdede i begyndelsen af 2014 et forslag til en ny skolestruktur for at understøtte de opstillede kvalitetsmål. Børne- og Skoleudvalget bad herefter administrationen om at belyse yderligere syv mulige scenarier. På baggrund af drøftelser af disse scenarier i Børne- og Skoleudvalget har udvalget på mødet den 24. april 2014 opstillet et nyt forslag til en ændret skolestruktur i Ballerup Kommune, som kan indfri de ambitiøse mål, som vi sammen med medarbejdere og forældre har indkredset i Skole med Vilje, og som hæver det faglige niveau, samtidig med at nærheden i lokalområderne bevares. Vi behandler forslaget i Kommunalbestyrelsen den 26. maj, hvorefter vi sender det i høring. Kommunalbestyrelsens formål med forslaget Vi står over for implementeringen af både folkeskolereformen og den kommunale skolevision Skole med Vilje. Her er vores fokus, at alle børn bliver så dygtige som de kan, og at alle børn trives og danner fællesskaber. Betydningen af social baggrund skal også mindskes, og vi skal have høje ambitioner for alle børn i skolen. Forældrene skal have tillid til skolerne i Ballerup Kommune, og de skal være borgernes naturlige førstevalg. Endelig skal skolerne mestre fornyelse, og være klar til at tage fremtidens udfordringer op. Der er sat ambitiøse mål for fremtidens folkeskole. Skolestrukturen, hvor mange skoler der er i kommunen, og hvilke distrikter de dækker, har en væsentlig betydning for, om ambitionerne kan indfries. Med forslaget ønsker Kommunalbestyrelsen derfor at ændre skolestrukturen i kommunen. 3
4 Ønsket med den nye struktur er at: At understøtte den allerede igangsatte sammenhængende indsats fra 0-25 år i et tæt samarbejde mellem skoler og dagtilbud, fritidsinstitutioner og ungdomsuddannelser Bevare nærhed i lokalområderne for de yngste børn Skabe stærke faglige miljøer på alle skoler, hvor der er økonomi til udvikling og efteruddannelse Sikre, at den enkelte medarbejder føler sig set og respekteret af sin nærmeste leder Styrke de administrative enheder, så der skabes mulighed for at lederne kan fokusere på at løse deres faglige, tværfaglige og strategiske ledelsesopgaver Sikre, at børnene har gode muligheder i BFO-tiden for at være fysisk aktive. De skal kunne fordybe sig i forskellige aktiviteter, alene som i fællesskaber, og danne og udbygge relationer og venskaber Skabe et stærkt samarbejde mellem distrikternes udskolingsafdelinger (7.-9. klasse), hvor der oprettes forskellige linjer. Det kunne fx være en naturfaglig, musisk eller idrætsfaglig linje Bedre vejledning i udskolingen i forhold til ungdomsuddannelser Skabe et styrket forhold til ungdomsuddannelserne, så flere elever fra Ballerup Kommune begynder på en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse 10. klasse opleves som begyndelsen på en ungdomsuddannelse mere end som afslutningen på folkeskolen. Samtidig med at skolestrukturen ændres, lægges der i forslaget også op til at ændre placeringen af kommunens mange forskellige specialtilbud, så tilbud til samme målgruppe samles fysisk og organisatorisk som en del af almenmiljøet. Ønsket med den nye struktur for specialtilbuddene er at: Videreudvikle den stærke faglighed i specialskoler og specialklasser. Denne faglighed skal også komme almenområdet til gode gennem et udvidet samarbejde mellem specialtilbuddene og almenområdet Samle specialerne, så der sikres stærke faglige miljøer Lærerne og pædagoger på specialområdet arbejder tæt sammen med kollegerne på almenområdet om at inkludere børn med særlige udfordringer Samle Ordblindeinstituttet og BOK-klasserne ét sted. Det er væsentligt, at tilbuddet placeres tæt på en S-togsstation. 4
5 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler I Ballerup Kommune er der i dag ni folkeskoler fordelt på ni matrikler. Forslaget lægger op til, at der fortsat skal være skole på alle ni matrikler, og at alle elever kan fortsætte i de samme klasser og i samme skolebygninger. Undtaget herfra er udskolingen på Højagerskolen, der per 1. august 2015 flytter til Egebjergskolens matrikel, og specialtilbuddene. Med forslaget ønskes det at styrke det faglige og ledelsesmæssige samarbejde mellem skolerne ved at samle dem i fem distrikter: Skovlunde (Lundebjergskolen og Rosenlundskolen) Ballerup Nord (Egebjergskolen og Højagerskolen) Måløv (Måløv Skole og Østerhøjskolen) Ballerup By (Rugvængets Skole og Grantofteskolen) Hede-/Magleparken (Hedegårdsskolen) Samtidig sikres det, at der er mindst to spor på alle klassetrin på alle skoler i Ballerup Kommune. Den største forandring er, at det faglige og pædagogiske læringsmiljø styrkes. Der etableres en ny fælles ledelsesstruktur på distriktsskolerne, der består af én overordnet distriktsleder, én administrativ leder og mellem fem og otte pædagogiske ledere. De pædagogiske ledere får personaleansvar for hver sin afdeling 5
6 (indskoling, mellemtrin, udskoling og specialtilbud) og mulighed for at coache og supervisere lærere og pædagoger tæt på opgaven. Med den nye model får lederne en klarere rolle og funktion, og det strategiske ansvar er mere entydigt placeret. Der vil således kunne skabes fem nye skoler, der er mere robuste og løbende ville kunne arbejde udviklingsorienteret med både Skole med Vilje og med folkeskolereformen. Modellen medfører også, at vi for folkeskolernes vedkommende går fra ni til fem skolebestyrelser. Vi foreslår, at der afholdes nyvalg til de nye skolebestyrelser i 2016 og at alle skolebestyrelsesmedlemmer fortsætter til 1. august
7 Forslag til ændring af skolestrukturen i Skovlunde Lundebjergskolen og Rosenlundskolen lægges sammen til én skole på to matrikler og får fælles ledelse.* *Teknisk set lukker de to skoler for derefter at åbne igen som én ny skole fordelt på to matrikler. Det skyldes lovkrav om, at der kun kan gennemføres større ændringer i ledelsesstrukturen, hvis skolerne lukkes først. Den nye skole skal have et nyt navn, ligesom afdelingerne skal have hver sit navn. Hvad betyder det? Det betyder, at de to skoler lukker som to selvstændige skoler for derefter at åbne som én ny fælles skole fordelt på to matrikler under én fælles ledelse og én fælles skolebestyrelse. Alle klasser fortsætter på samme matrikel bortset fra specialtilbuddene. De fleste lærere og pædagoger fortsætter også i de planlagte klasseforløb, medmindre de bliver tilbudt at følge specialtilbuddene. 7
8 Fælles ledelse for Lundebjerg- og Rosenlundskolen Vi ønsker at styrke ledelsen af de strategiske opgaver og den pædagogiske ledelse tæt på praksis og har derfor i forslaget lagt op til en fælles ledelse af de to skoler. Der vil komme én overordnet distriktsleder, én administrativ leder samt syv pædagogiske ledere. Forslag til samlet ledelsesstruktur på Lundebjergskolen og Rosenlundskolen Den fælles distriktsleder får ansvaret for den strategiske, visionære og langsigtede ledelse af skolen på Lundebjergskolens og Rosenlundskolens matrikler, og herunder for at implementere politiske og lovmæssige beslutninger. Distriktslederen skal varetage skolens interesser udadtil, indgå i netværk og varetage skolens langsigtede mål og sørge for, at skolen opfylder de nationale og kommunalpolitiske ambitioner. Den fælles administrative leder får ansvaret for administrationen på Lundebjergskolens og Rosenlundskolens matrikler med fokus på at fordele de menneskelige, økonomiske og teknologiske ressourcer. På nuværende tidspunkt står skolelederne på hver skole for både den strategiske og administrative ledelse. Med den nye skolestruktur får distriktslederen mulighed for at fokusere på det visionære, langsigtede perspektiv, og den administrative leder får mulighed for at koncentrere sig om driften i det mere nære perspektiv. Som modellen viser, går forslaget ikke ud på at skabe et nyt ledelseslag, men handler om at styrke den strategiske ledelse. Pædagogisk ledelse tæt på opgaven På to matrikler (Lundebjergskolens og Rosenlundskolens) bliver der i alt syv pædagogiske ledere, som kommer til at være tæt på børn og medarbejdere, og som kan dedikere tiden til nærværende, faglig ledelse tæt på praksis, frem for på administrative opgaver. De får personaleansvar og skal lede medarbejderne for henholdsvis indskoling og BFO (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-7. klasse), udskoling (7.-9. klasse) og specialtilbud. 8
9 Hvad vil forslaget betyde for dig som elev? Du kan blive i de samme bygninger og fortsætte i den samme klasse. Det gælder, hvad enten du går i indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen på Lundebjergskolen eller Rosenlundskolen. Formålet med forslaget er at gøre din undervisning og din skolegang endnu bedre, lige meget hvilket klassetrin du går på. Der vil komme én pædagogisk leder, som vil have fokus på din og dine jævnaldrendes læring og skolegang, og som får ansvar for at udvikle både indholdet af undervisningen og måden, der undervises på. Indskoling Hvis du går i indskolingen og BFO vil du opleve et tættere samarbejde mellem skole og BFO. Fx vil der være mulighed for at bruge hinandens lokaler, og I får bedre mulighed for at arbejde på tværs med temauger og fokus på forskellige områder fx hvad er en god ven eller leg og læring. Mellemtrin Hvis du er elev på mellemtrinnet, vil du opleve, at din skolegang styrkes fx ved at inddrage jer elever endnu mere i undervisningen eller undervise på nye og spændende måder gennem hele skoleforløbet. Den pædagogiske leder for mellemtrinnet skal sammen med lærere og pædagoger sikre, at din undervisning hele tiden udvikler sig og bliver bedre. Udskoling Hvis du går i udskolingen, får du flere nye valgmuligheder, når skolerne samarbejder på tværs. Eksempelvis kan du få flere valgfag at vælge imellem, og der kan blive udbudt flere forskellige linjer. Samtidig vil overgangen til din ungdomsuddannelse efter 9. klasse blive nemmere, og der vil være flere aktiviteter under udskolingen, der er rettet mod at støtte dig i dit valg af ungdomsuddannelse. Specialklasser Hvis du går i specialklassen for børn med generelle indlæringsvanskeligheder på Lundebjergskolen, flytter du til det samlede tilbud på Måløv Skole, hvor specialklasserne fra Lundebjergskolen, Hedegårdsskolen og Grantofteskolen bliver samlet. Hvad vil forslaget betyde for dig som forælder? Forslaget har til formål at styrke kvaliteten af det/de tilbud, dit barn/børn modtager. Det gælder, hvad enten barnet/børnene går i indskolingen, på mellemtrinnet og/eller i udskolingen. Med den nye struktur vil der på alle skoler i kommunen være mindst to spor per klassetrin, hvilket sikrer læringsmiljøet og skaber gode muligheder for lærernes og pædagogernes videreudvikling, differentieret undervisning og samarbejde på tværs af klasserne. Videndeling på samme klassetrin og årgangsteams mellem to afdelinger vil også kunne styrke samarbejdet om børnenes læring. Der kan også skabes undervisningsmiljøer, hvor der tages mere udgangspunkt i det enkelte barn. Endelig vil der blive bedre mulighed for linjefagsdækning, hvilket betyder, at eleverne bliver undervist af lærere, der 9
10 har det pågældende fag som linjefag. Forslaget til en ny skolestruktur vil desuden imødekomme behovet for at få flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse, når de går ud af folkeskolen. Hvad vil forslaget betyde for de forældrevalgte repræsentanter i skolebestyrelsen? De nuværende ni skoler i kommunen har hver en skolebestyrelse med syv forældrevalgte repræsentanter. Når antallet af skoler reduceres fra ni til fem skoler i kommunen, mindskes antallet af skolebestyrelser tilsvarende. Der ønskes en overgangsordning for skolebestyrelserne, hvor de to bestyrelser fortsætter som én samlet skolebestyrelse i skoleåret 2015/16. Herefter skal der i 2016 foretages nyvalg til skolebestyrelserne til skoleåret 2016/17. Det betyder, at der bliver et overgangsår ( ), hvor de nuværende bestyrelsesmedlemmer indgår i én samlet bestyrelse, indtil der gennemføres nyvalg i maj Nyvalg skal sikre, at begge matrikler er repræsenteret, og der vil i den nye bestyrelse være ni forældrevalgte repræsentanter. Hvad vil forslaget betyde for dig som medarbejder? Med forslaget vil du blive del af en større personalegruppe, og der vil være bedre mulighed for at udvikle og videreudvikle dine spidskompetencer. Flere fagprofessionelle på arbejdspladsen kan styrke den faglige udvikling og giver mulighed for flere nye udfordringer. Videndeling på samme klassetrin og årgangsteams mellem to afdelinger vil også kunne styrke samarbejdet om børnenes læring. Med den nye ledelsesstruktur er det ambitionen, at du får kortere til din nærmeste leder, som vil være dedikeret til den pædagogiske praksis frem for strategi- og administrationsopgaver. Det vil styrke din mulighed for øget og mere specialiseret feedback og sparring om de pædagogiske opgaver og din faglige udvikling. Undervisning i specialtilbud Specialtilbuddet for børn med generelle indlæringsvanskeligheder flytter til Måløv Skole. Her samles eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder fra Lundebjergskolen, Hedegårdsskolen og Grantofteskolen. Ordblindeinstituttet lukker og samles med BOK-klasserne og flytter til Lundebjergskolens matrikel. Det betyder, at vi samler erfaring, viden og kompetencer om elever med henholdsvis generelle indlæringsvanskeligheder og dysleksi, ligesom vi gør det for vores andre specialtilbud. Underviserne på specialområdet vil så vidt muligt blive tilbudt at følge børnene og fortsætte deres arbejde i det nye tilbud. Generelt er det målet, at medarbejderne på specialområdet skal arbejde tæt sammen med kollegerne på almenområdet for at sikre inklusion af børn med særlige udfordringer. 10
11 Forslag til ændring af skolestrukturen i Ballerup Nord Højagerskolen og Egebjergskolen lægges sammen til én skole på to matrikler og får fælles ledelse.* Udskolingen (7.-9. klasse) på Højagerskolen flytter til Egebjergskolen. Til distriktet overføres en mindre del fra Grantofteskolens nuværende distrikt. *Teknisk set lukker de to skoler for derefter at åbne igen som én ny skole fordelt på to matrikler. Det skyldes lovkrav om, at der kun kan gennemføres større ændringer i ledelsesstrukturen, hvis skolerne lukkes først. Den nye skole skal have et nyt navn, ligesom afdelingerne skal have hver sit navn. Hvad betyder det? Det betyder, at de to skoler lukker som to selvstændige skoler for derefter at åbne som én ny fælles skole fordelt på to matrikler under én fælles ledelse og én fælles skolebestyrelse. Alle klasser fortsætter på samme matrikel bortset fra udskolingsklasserne (7.-9. klasse) på Højagerskolen og specialtilbud. De fleste lærere og pædagoger fortsætter også i de planlagte klasseforløb, medmindre de underviser i udskolingen på Højagerskolen eller bliver tilbudt at følge specialtilbuddene. Børn, der begynder i skole fra og med 1. august 2015 og bor i området mellem Vestbuen, Præstevænget, Bydammen og Hold-An-Vej, kommer til at høre til på Højagerskolens matrikel. 11
12 Fælles ledelse for Højagerskolen og Egebjergskolen Vi ønsker at styrke ledelsen af de strategiske opgaver og den pædagogiske ledelse tæt på praksis og har derfor i forslaget lagt op til en fælles ledelse af de to skoler. Der vil komme én overordnet distriktsleder, én administrativ leder og fem pædagogiske ledere. Forslag til samlet ledelsesstruktur på Højagerskolen og Egebjergskolen Den fælles distriktsleder får ansvaret for den strategiske, visionære og langsigtede ledelse af skolen på Højagerskolens og Egebjergskolens matrikler, og herunder for at implementere politiske og lovmæssige beslutninger. Distriktslederen skal varetage skolens interesser udadtil, indgå i netværk og varetage skolens langsigtede mål og sørge for, at skolen opfylder de nationale og kommunalpolitiske ambitioner. Den fælles administrative leder får ansvaret for administrationen på Højagerskolens og Egebjergskolens matrikler med fokus på at fordele de menneskelige, økonomiske og teknologiske ressourcer. På nuværende tidspunkt står skolelederne på hver skole for både den strategiske og administrative ledelse. Med den nye skolestruktur får distriktslederen mulighed for at fokusere på det visionære, langsigtede perspektiv, og den administrative leder får mulighed for at koncentrere sig om driften i det mere nære perspektiv. Som modellen viser, går forslaget ikke ud på at skabe et nyt ledelseslag, men handler om at styrke den strategiske ledelse. Pædagogisk ledelse tæt på opgaven På de to matrikler (Højagerskolens og Egebjergskolens) bliver der i alt fem pædagogiske ledere, som kommer til at være tæt på børn og medarbejdere, og som kan dedikere tiden til nærværende, faglig ledelse tæt på praksis, frem for på administrative opgaver. De får personaleansvar og skal lede medarbejderne for henholdsvis indskoling og BFO (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-7. klasse) og udskoling (7.-9. klasse, som samles på Egebjergskolen). 12
13 Hvad vil forslaget betyde for dig som elev? Hvis du går på Egebjergskolen kan du blive i de samme bygninger og fortsætte i den samme klasse. Hvis du går på Højagerskolen skal du flytte til Egebjergskolens matrikel, når du når til udskolingen (7.-9. klasse) fra og med august 2015, hvor skolerne lægges sammen. Formålet med forslaget er at gøre din undervisning og din skolegang endnu bedre, lige meget hvilket klassetrin du går på. Der vil komme én pædagogisk leder, som vil have fokus på din og dine jævnaldrendes læring og skolegang, og som får ansvar for at udvikle både indholdet af undervisningen og måden, der undervises på. Indskoling Hvis du går i indskolingen og BFO vil du opleve et tættere samarbejde mellem skole og BFO. Fx vil der være mulighed for at bruge hinandens lokaler, og I får bedre mulighed for at arbejde på tværs med temauger og fokus på forskellige områder fx hvad er en god ven eller leg og læring. Hvis du går på Højagerskolen, skal du flytte til Egebjergskolens matrikel, når du når udskolingen (7.-9. klasse). Mellemtrin Hvis du er elev på mellemtrinnet, vil du opleve, at din skolegang styrkes fx ved at inddrage jer elever endnu mere i undervisningen eller undervise på nye og spændende måder gennem hele skoleforløbet. Den pædagogiske leder for mellemtrinnet skal sammen med lærere og pædagoger sikre, at din undervisning hele tiden udvikler sig og bliver bedre. Hvis du går på Højagerskolen skal du flytte til Egebjergskolens matrikel, når du begynder i udskolingen (7.-9. klasse). Udskoling Udskolingsklasserne bliver samlet på Egebjergskolen fra og med 1. august Det betyder, at 7., 8. og 9. klasse på Højagerskolen flytter til Egebjergskolen 1. august I udskolingen vil overgangen til din ungdomsuddannelse efter 9. klasse blive nemmere, og der vil være flere aktiviteter under udskolingen, der er rettet mod at støtte dig i dit valg af ungdomsuddannelse. Specialklasser Hvis du går i en af BOK-klasserne på Egebjergskolen, flytter du til det samlede tilbud på Lundebjergskolens matrikel. Hvis du går i ADHD-klasserne på Egebjergskolen flytter du til Østerhøjskolens matrikel. Hvis du går i modtageklasse skal du flytte til Grantofteskolens matrikel. Hvad vil forslaget betyde for dig som forælder? Forslaget har til formål at styrke kvaliteten af det/de tilbud, dit barn/børn modtager. Det gælder, hvad enten barnet/børnene går i indskolingen, på mellemtrinnet eller/og i udskolingen. Med den nye struktur vil der på alle skoler i kommunen være minimum to spor per klassetrin, hvilket sikrer læringsmiljøet og skaber gode muligheder for lærernes og pædagogernes videreudvikling, differentieret undervisning og samarbejde på tværs af klasserne. Videndeling på samme klassetrin vil også kunne styrke samarbejdet om børnenes læring. 13
14 Hvad vil forslaget betyde for de forældrevalgte repræsentanter i skolebestyrelsen? De nuværende ni skoler i kommunen har hver en skolebestyrelse med syv forældrevalgte repræsentanter. Når antallet af skoler reduceres fra ni til fem skoler i kommunen, mindskes antallet af skolebestyrelser tilsvarende. Der ønskes en overgangsordning for skolebestyrelserne, hvor de to bestyrelser fortsætter som én samlet skolebestyrelse i skoleåret 2015/16. Herefter skal der i 2016 foretages nyvalg til skolebestyrelserne til skoleåret 2016/17. Det betyder, at der bliver et overgangsår ( ), hvor de nuværende bestyrelsesmedlemmer indgår i én samlet bestyrelse, indtil der gennemføres nyvalg i maj Nyvalg skal sikre, at begge matrikler er repræsenteret, og der vil i den nye bestyrelse være ni forældrevalgte repræsentanter. Hvad vil forslaget betyde for dig som medarbejder? Med forslaget vil du blive del af en større personalegruppe, og der vil være bedre mulighed for at udvikle og videreudvikle dine spidskompetencer. Flere fagprofessionelle på arbejdspladsen kan styrke den faglige udvikling og giver mulighed for flere nye udfordringer. Videndeling på samme klassetrin vil også kunne styrke samarbejdet om børnenes læring. Med den nye ledelsesstruktur er det ambitionen, at du får kortere til din nærmeste leder, som vil være dedikeret til den pædagogiske praksis frem for strategi- og administrationsopgaver. Det vil styrke din mulighed for øget og mere specialiseret feedback og sparring om de pædagogiske opgaver og din faglige udvikling. Undervisning i specialtilbud Alle specialtilbud på Egebjergskolen flytter og samles med lignende tilbud på andre matrikler i kommunen: BOK-klasserne på Egebjergskolen flytter til Lundebjergskolens matrikel, ADHD-klasserne flytter til Østerhøjskolens matrikel, og modtageklasserne flytter til Grantofteskolens matrikel. Det betyder, at vi samler erfaring, viden og kompetencer om elever med henholdsvis dysleksi og autisme/adhd, ligesom vi gør det for vores andre specialtilbud. Underviserne på specialområdet vil så vidt muligt blive tilbudt at følge børnene og fortsætte deres arbejde i de pågældende specialtilbud på de nye matrikler. Generelt er det målet, at medarbejderne på specialområdet skal arbejde tæt sammen med kollegerne på almenområdet for at sikre inklusion af børn med særlige udfordringer. 14
15 Forslag til ændring af skolestrukturen i Måløv Østerhøjskolen og Måløv Skole lægges sammen til én skole på to matrikler og får fælles ledelse.* *Teknisk set lukker de to skoler for derefter at åbne igen som én ny skole fordelt på to matrikler. Det skyldes lovkrav om, at der kun kan gennemføres større ændringer i ledelsesstrukturen, hvis skolerne lukkes først. Den nye skole skal have et nyt navn, ligesom afdelingerne skal have hver sit navn. Hvad betyder det? Det betyder, at de to skoler lukker som to selvstændige skoler for derefter at åbne som én ny fælles skole fordelt på to matrikler under én fælles ledelse og én fælles skolebestyrelse. Alle klasser fortsætter på samme matrikel bortset fra specialtilbuddene. De fleste lærere og pædagoger fortsætter også i de planlagte klasseforløb, medmindre de bliver tilbudt at følge specialtilbuddene. 15
16 Fælles ledelse for Østerhøjskolen og Måløv Skole Vi ønsker at styrke ledelsen af de strategiske opgaver og den pædagogiske ledelse tæt på praksis og har derfor i forslaget lagt op til en fælles ledelse af de to skoler. Der vil komme én overordnet distriktsleder, én administrativ leder og otte pædagogiske ledere. Forslag til samlet ledelsesstruktur på Østerhøjskolen og Måløv Skole Den fælles distriktsleder får ansvaret for den strategiske, visionære og langsigtede ledelse af skolen på Østerhøjskolens og Måløv Skoles matrikler, og herunder for at implementere politiske og lovmæssige beslutninger. Distriktslederen skal varetage skolens interesser udadtil, indgå i netværk og varetage skolens langsigtede mål og sørge for, at skolen opfylder de nationale og kommunalpolitiske ambitioner. Den fælles administrative leder får ansvaret for administrationen på Østerhøjskolens og Måløv Skoles matrikler med fokus på at fordele de menneskelige, økonomiske og teknologiske ressourcer. På nuværende tidspunkt står skolelederne på hver skole for både den strategiske og administrative ledelse. Med den nye skolestruktur får distriktslederen mulighed for at fokusere på det visionære, langsigtede perspektiv, og den administrative leder får mulighed for at koncentrere sig om driften i det mere nære perspektiv. Som modellen viser, går forslaget ikke ud på at skabe et nyt ledelseslag, men handler om at styrke den strategiske ledelse. Pædagogisk ledelse tæt på opgaven På to matrikler (Østerhøjskolens og Måløv Skoles) bliver der i alt otte pædagogiske ledere, som kommer til at være tæt på børn og medarbejdere, og som kan dedikere tiden til nærværende, faglig ledelse tæt på praksis, frem for på administrative opgaver. De får personaleansvar og skal lede medarbejderne for henholdsvis indskoling og BFO (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-7. klasse), udskoling (7.-9. klasse) og specialtilbud. 16
17 Hvad vil forslaget betyde for dig som elev? Med forslaget om en ny skolestruktur kan du blive i de samme bygninger og fortsætte i den samme klasse. Det gælder, hvad enten du går i indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen på Østerhøjskolen eller Måløv Skole. Formålet med forslaget er at gøre din undervisning og din skolegang endnu bedre, lige meget hvilket klassetrin du går på. Der vil komme én pædagogisk leder, som vil have fokus på din og dine jævnaldrendes læring og skolegang, og som får ansvar for at udvikle både indholdet af undervisningen og måden, der undervises på. Indskoling Hvis du går i indskolingen og BFO vil du opleve et tættere samarbejde mellem skole og BFO. Fx vil der være mulighed for at bruge hinandens lokaler, og I får bedre mulighed for at arbejde på tværs med temauger og fokus på forskellige områder fx hvad er en god ven eller leg og læring. Mellemtrin Hvis du er elev på mellemtrinnet, vil du opleve, at din skolegang styrkes fx ved at inddrage jer elever endnu mere i undervisningen eller undervise på nye og spændende måder gennem hele skoleforløbet. Den pædagogiske leder for mellemtrinnet skal sammen med lærere og pædagoger sikre, at din undervisning hele tiden udvikler sig og bliver bedre. Udskoling Hvis du går i udskolingen, får du flere nye valgmuligheder, når skolerne samarbejder på tværs. Eksempelvis kan du få flere valgfag at vælge imellem, og der kan blive udbudt flere forskellige linjer. Samtidig vil overgangen til din ungdomsuddannelse efter 9. klasse blive nemmere, og der vil være flere aktiviteter under udskolingen, der er rettet mod at støtte dig i dit valg af ungdomsuddannelse. Specialklasser Hvis du går i specialklassen for børn med ADHD/autisme på Østerhøjskolen kan du fortsætte i det nye tilbud på skolen, hvor elever fra Østerhøj- og Egebjergskolen samles. Hvad vil forslaget betyde for dig som forælder? Forslaget har til formål at styrke kvaliteten af det/de tilbud, dit barn/børn modtager. Det gælder, hvad enten barnet/børnene går i indskolingen, på mellemtrinnet eller/og i udskolingen. Med den nye struktur vil der på alle skoler i kommunen være minimum to spor per klassetrin, hvilket sikrer læringsmiljøet og skaber gode muligheder for lærernes og pædagogernes videreudvikling, differentieret undervisning og samarbejde på tværs af klasserne. Videndeling på samme klassetrin og årgangsteams mellem to afdelinger vil også kunne styrke samarbejdet om børnenes læring. Der kan også skabes undervisningsmiljøer, hvor der tages mere udgangspunkt i det enkelte barn. Endelig vil der blive bedre mulighed for linjefagsdækning, hvilket betyder, at eleverne bliver undervist af lærere, der har det pågældende fag som linjefag. Forslaget til en ny skolestruktur vil desuden imødekomme behovet for at få flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse, når de går ud af folkeskolen. 17
18 Hvad vil forslaget betyde for de forældrevalgte repræsentanter i skolebestyrelsen? De nuværende ni skoler i kommunen har hver en skolebestyrelse med syv forældrevalgte repræsentanter. Når antallet af skoler reduceres fra ni til fem skoler i kommunen, mindskes antallet af skolebestyrelser tilsvarende. Der ønskes en overgangsordning for skolebestyrelserne, hvor de to bestyrelser fortsætter som én samlet skolebestyrelse i skoleåret 2015/16. Herefter skal der i 2016 foretages nyvalg til skolebestyrelserne til skoleåret 2016/17. Det betyder, at der bliver et overgangsår ( ), hvor de nuværende bestyrelsesmedlemmer indgår i én samlet bestyrelse, indtil der gennemføres nyvalg i maj Nyvalg skal sikre, at begge matrikler er repræsenteret, og der vil i den nye bestyrelse være ni forældrevalgte repræsentanter. Hvad vil forslaget betyde for dig som medarbejder? Med forslaget vil du blive del af en større personalegruppe, og der vil være bedre mulighed for at udvikle og videreudvikle dine spidskompetencer. Flere fagprofessionelle på arbejdspladsen kan styrke den faglige udvikling og giver mulighed for flere nye udfordringer. Videndeling på samme klassetrin og årgangsteams mellem to afdelinger vil også kunne styrke samarbejdet om børnenes læring. Med den nye ledelsesstruktur er det ambitionen, at du får kortere til din nærmeste leder, som vil være dedikeret til den pædagogiske praksis frem for strategi- og administrationsopgaver. Det vil styrke din mulighed for øget og mere specialiseret feedback og sparring om de pædagogiske opgaver og din faglige udvikling. Undervisning i specialtilbud Ballerup Kommunes specialtilbud til børn med autisme/adhd flytter fra Egebjergskolen og samles på Østerhøjskolens matrikel. Ballerup Kommunes specialtilbud til børn med generelle indlæringsvanskeligheder flytter fra Grantofteskolen, Lundebjergskolen og Hedegårdsskolen og samles på Måløv Skoles matrikel. Det betyder, at vi samler erfaring, viden og kompetencer om henholdsvis elever med autisme/adhd og generelle indlæringsvanskeligheder, ligesom vi gør det for vores andre specialtilbud. Underviserne på specialområdet vil så vidt muligt blive tilbudt at følge børnene og fortsætte deres arbejde i de pågældende specialtilbud på de nye matrikler. Generelt er det målet, at medarbejderne på specialområdet skal arbejde tæt sammen med kollegerne på almenområdet for at sikre inklusion af børn med særlige udfordringer. 18
19 Forslag til ændring af skolestrukturen i Ballerup By Grantofteskolen og Rugvængets Skole lægges sammen til én skole på to matrikler og får fælles ledelse.* 10. klasse på Grantofteskolen flytter til en lokal ungdomsuddannelse. En mindre del af Grantoftens distrikt overføres til Højagerskolen. *Teknisk set lukker de to skoler for derefter at åbne igen som én ny skole fordelt på to matrikler. Det skyldes lovkrav om, at der kun kan gennemføres større ændringer i ledelsesstrukturen, hvis skolerne lukkes først. Den nye skole skal have et nyt navn, ligesom afdelingerne skal have hver sit navn. Hvad betyder det? Det betyder, at de to skoler lukker som to selvstændige skoler for derefter at åbne som én ny fælles skole fordelt på to matrikler under én fælles ledelse og én fælles skolebestyrelse. Alle klasser fortsætter på samme matrikel bortset fra 10. klasserne og specialtilbuddene for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. De fleste lærere og pædagoger fortsætter også i de planlagte klasseforløb, medmindre de bliver tilbudt at følge specialtilbuddene for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. En mindre del af Grantofteskolens distrikt overføres til Højagerskolen i Ballerup Nord. Det betyder, at børn, der begynder i skole fra og med 1. august 2015 og bor i området mellem Vestbuen, Præstevænget, Bydammen og Hold-An-Vej, kommer til at høre til på Højagerskolens matrikel 19
20 Fælles ledelse på Grantofteskolen og Rugvængets Skole Politikerne ønsker at styrke ledelsen af de strategiske opgaver og den pædagogiske ledelse tæt på praksis. Politikerne ønsker derfor en fælles ledelse af de to skoler. Der vil komme én overordnet distriktsleder, én administrativ leder og syv pædagogiske ledere. Forslag til samlet ledelsesstruktur på Grantofteskolen og Rugvængets Skole Den fælles distriktsleder får ansvaret for den strategiske, visionære og langsigtede ledelse af skolen på Grantofteskolens og Rugvængets Skoles matrikler, og herunder for at implementere politiske og lovmæssige beslutninger. Distriktslederen skal varetage skolens interesser udadtil, indgå i netværk og varetage skolens langsigtede mål og sørge for, at skolen opfylder de nationale og kommunalpolitiske ambitioner. Den fælles administrative leder får ansvaret for administrationen på Grantofteskolens og Rugvængets Skoles matrikler med fokus på at fordele de menneskelige, økonomiske og teknologiske ressourcer. På nuværende tidspunkt står skolelederne på hver skole for både den strategiske og administrative ledelse. Med den nye skolestruktur får distriktslederen mulighed for at fokusere på det visionære, langsigtede perspektiv, og den administrative leder får mulighed for at koncentrere sig om driften i det mere nære perspektiv. Som modellen viser, går forslaget ikke ud på at skabe et nyt ledelseslag, men handler om at styrke den strategiske ledelse. Pædagogisk ledelse tæt på opgaven På to matrikler (Grantofteskolens og Rugvængets Skoles) bliver der i alt syv pædagogiske ledere, som kommer til at være tæt på børn og medarbejdere, og som kan dedikere tiden til nærværende, faglig ledelse tæt på praksis, frem for på administrative opgaver. De får personaleansvar og skal lede medarbejderne for henholdsvis indskoling og BFO (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-7. klasse), udskoling (7.-9. klasse) og specialtilbud. 20
21 Hvad vil forslaget betyde for dig som elev? Med forslaget om en ny skolestruktur kan de fleste elever på Grantofteskolen og Rugvængets Skole blive i de samme bygninger og fortsætte i samme klasse. Hvis du efter 9. klasse ønsker at fortsætte i 10. klasse, kan du ikke længere tage den på Grantofteskolen. Klassen flytter til en lokal ungdomsuddannelse. Formålet med forslaget er at gøre din undervisning og din skolegang endnu bedre, lige meget hvilket klassetrin du går på. Der vil komme én pædagogisk leder, som vil have fokus på din og dine jævnaldrendes læring og skolegang, og som får ansvar for at udvikle både indholdet af undervisningen og måden, der undervises på. Indskoling Hvis du går i indskolingen og BFO vil du opleve et tættere samarbejde mellem skole og BFO. Fx vil der være mulighed for at bruge hinandens lokaler, og I får bedre mulighed for at arbejde på tværs med temauger og fokus på forskellige områder fx hvad er en god ven eller leg og læring. Mellemtrin Hvis du er elev på mellemtrinnet, vil du opleve, at din skolegang styrkes fx ved at inddrage jer elever endnu mere i undervisningen eller undervise på nye og spændende måder gennem hele skoleforløbet. Den pædagogiske leder for mellemtrinnet skal sammen med lærere og pædagoger sikre, at din undervisning hele tiden udvikler sig og bliver bedre. Udskoling Hvis du går i udskolingen, får du flere nye valgmuligheder, når skolerne samarbejder på tværs. Eksempelvis kan du få flere valgfag at vælge imellem og der kan blive udbudt flere forskellige linjer. Samtidig vil overgangen til din ungdomsuddannelse efter 9. klasse blive nemmere, og der vil være flere aktiviteter under udskolingen, der er rettet mod at støtte dig i dit valg af ungdomsuddannelse. 10. klasse flytter fra Grantofteskolen til en lokal ungdomsuddannelse, med henblik på at gøre tilbuddet til starten på en ungdomsuddannelse. Specialklasser Hvis du går i specialklassen for børn med generelle indlæringsvanskeligheder på Grantofteskolen flytter du til Måløv Skole. Hvis du går i specialklassen for børn med høretab eller specialklassen for børn med tale-, læse- eller sprogvanskeligheder på Rugvængets Skole, kan du blive, hvor du er. Hvad vil forslaget betyde for dig som forælder? Forslaget har til formål at styrke kvaliteten af det/de tilbud, dit barn/børn modtager. Det gælder, hvad enten barnet/børnene går i indskolingen, på mellemtrinnet og/eller i udskolingen. Med den nye struktur vil der på alle skoler i kommunen være minimum to spor per klassetrin, hvilket sikrer læringsmiljøet og skaber gode muligheder for lærernes og pædagogernes videreudvikling, differentieret undervisning og samarbejde på tværs af klasserne. Videndeling på samme klassetrin og årgangsteams mellem to afdelinger vil også kunne styrke samarbejdet om børnenes læring. 21
22 Der kan også skabes undervisningsmiljøer, hvor der tages mere udgangspunkt i det enkelte barn. Endelig vil der blive bedre mulighed for linjefagsdækning, hvilket betyder, at eleverne bliver undervist af lærere, der har det pågældende fag som linjefag. Forslaget til en ny skolestruktur vil desuden imødekomme behovet for at få flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse, når de går ud af folkeskolen. Hvad vil forslaget betyde for de forældrevalgte repræsentanter i skolebestyrelsen? De nuværende ni skoler i kommunen har hver en skolebestyrelse med syv forældrevalgte repræsentanter. Når antallet af skoler reduceres fra ni til fem skoler i kommunen, mindskes antallet af skolebestyrelser tilsvarende. Der ønskes en overgangsordning for skolebestyrelserne, hvor de to bestyrelser fortsætter som én samlet skolebestyrelse i skoleåret 2015/16. Herefter skal der i 2016 foretages nyvalg til skolebestyrelserne til skoleåret 2016/17. Det betyder, at der bliver et overgangsår ( ), hvor de nuværende bestyrelsesmedlemmer indgår i én samlet bestyrelse, indtil der gennemføres nyvalg i maj Nyvalg skal sikre, at begge matrikler er repræsenteret, og der vil i den nye bestyrelse være ni forældrevalgte repræsentanter. Hvad vil forslaget betyde for dig som medarbejder? Med forslaget vil du blive del af en større personalegruppe, og der vil være bedre mulighed for at udvikle og videreudvikle dine spidskompetencer. Flere fagprofessionelle på arbejdspladsen kan styrke den faglige udvikling og giver mulighed for flere nye udfordringer. Videndeling på samme klassetrin og årgangsteams mellem to afdelinger vil også kunne styrke samarbejdet om børnenes læring. Med den nye ledelsesstruktur er det ambitionen, at du får kortere til din nærmeste leder, som vil være dedikeret til den pædagogiske praksis frem for strategi- og administrationsopgaver. Det vil styrke din mulighed for øget og mere specialiseret feedback og sparring om de pædagogiske opgaver og din faglige udvikling. Undervisning i specialtilbud Ballerup Kommunes specialtilbud til børn med generelle indlæringsvanskeligheder flytter fra Grantofteskolen og samles på Måløv Skoles matrikel. Det betyder, at vi samler erfaring, viden og kompetencer om elever med generelle indlæringsvanskeligheder på en matrikel, ligesom vi gør det for vores andre specialtilbud. Specialklasserne for børn med høretab og for børn med tale-, læse- eller sprogvanskeligheder bliver på Rugvængets Skoles matrikel. Underviserne på specialområdet vil så vidt muligt blive tilbudt at følge børnene og fortsætte deres arbejde i de pågældende specialtilbud på de nye matrikler. Generelt er det målet, at medarbejderne på specialområdet skal arbejde tæt sammen med kollegerne på almenområdet for at sikre inklusion af børn med særlige udfordringer. 22
23 Forslag til ændring af skolestrukturen i Hede-/Magleparken Hede-/Magleparkens distrikt har undervisning på en matrikel, Hedegårdsskolen, og får ny ledelsesstruktur. Hvad betyder det? Det betyder, at alle klasser på Hedegårdsskolen fortsætter på samme matrikel bortset fra specialtilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. De fleste lærere og pædagoger fortsætter også i de planlagte klasseforløb, medmindre de bliver tilbudt at følge specialtilbuddene for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. 23
24 Ny ledelsesstruktur på Hedegårdsskolens matrikel Vi ønsker at styrke ledelsen af de strategiske opgaver og den pædagogiske ledelse tæt på praksis. Der vil komme én overordnet distriktsleder, én administrativ leder i distriktet og tre pædagogiske ledere. Forslag til ny ledelsesstruktur på Hedegårdsskolen Distriktslederen får ansvaret for den strategiske, visionære og langsigtede ledelse af skolen på Hedegårdsskolens matrikel, og herunder for at implementere politiske og lovmæssige beslutninger. Distriktslederen skal varetage skolens interesser udadtil, indgå i netværk og varetage skolens langsigtede mål og sørge for, at skolen opfylder de nationale og kommunalpolitiske ambitioner. Den administrative leder får ansvaret for administrationen med fokus på at fordele de menneskelige, økonomiske og teknologiske ressourcer. På nuværende tidspunkt står skolelederen på skolen for både den strategiske og administrative ledelse, med det nye strukturforslag får distriktslederen mulighed for at fokusere på det visionære langsigtede perspektiv, og den administrative leder får mulighed for at koncentrere sig om driften i det mere nære perspektiv. Som modellen viser, går forslaget ikke ud på at skabe et nyt ledelseslag, men handler om at styrke den strategiske ledelse. Pædagogisk ledelse tæt på opgaven På Hedegårdsskolens matrikel bliver der i alt tre pædagogiske ledere, som kommer til at være tæt på børn og medarbejdere, og som kan dedikere tiden til nærværende, faglig ledelse tæt på praksis, frem for på administrative opgaver. De får personaleansvar og skal lede medarbejderne for henholdsvis indskoling og BFO (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-7. klasse) og udskoling (7.-9. klasse). 24
25 Hvad vil forslaget betyde for dig som elev? Med forslaget om en ny skolestruktur kan du blive i de samme bygninger og fortsætte i den samme klasse. Det gælder, hvad enten du går i indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen på Hedegårdsskolen. Formålet med forslaget er at gøre din undervisning og din skolegang endnu bedre, lige meget hvilket klassetrin du går på. Der vil komme én pædagogisk leder, som vil have fokus på din og dine jævnaldrendes læring og skolegang, og som får ansvar for at udvikle både indholdet af undervisningen og måden, der undervises på. Indskoling Hvis du går i indskolingen og BFO vil du opleve et tættere samarbejde mellem skole og BFO. Fx vil der være mulighed for at bruge hinandens lokaler, og I får bedre mulighed for at arbejde på tværs med temauger og fokus på forskellige områder fx hvad er en god ven eller leg og læring. Mellemtrin Hvis du er elev på mellemtrinnet, vil du opleve, at din skolegang styrkes fx ved at inddrage jer elever endnu mere i undervisningen eller undervise på nye og spændende måder gennem hele skoleforløbet. Den pædagogiske leder for mellemtrinnet skal sammen med lærere og pædagoger sikre, at din undervisning hele tiden udvikler sig og bliver bedre. Udskoling Hvis du går i udskolingen vil overgangen til din ungdomsuddannelse efter 9. klasse blive nemmere, og der vil være flere aktiviteter under udskolingen, der er rettet mod at støtte dig i dit valg af ungdomsuddannelse. Fx gennem et øget samarbejdet med ungdomsuddannelserne. Specialklasser Hvis du går i specialklassen for børn med generelle indlæringsvanskeligheder på Hedegårdsskolen, flytter du til det samlede tilbud på Måløv Skole, hvor specialklasserne fra Lundebjergskolen, Hedegårdsskolen og Grantofteskolen bliver samlet. Hvad vil forslaget betyde for dig som forælder? Forslaget har til formål at styrke kvaliteten af det/de tilbud, dit barn/børn modtager. Det gælder, hvad enten barnet/børnene går i indskolingen, på mellemtrinnet eller/og i udskolingen. Med den nye struktur vil der på alle skoler i kommunen være minimum to spor per klassetrin, hvilket sikrer læringsmiljøet og skaber gode muligheder for lærernes og pædagogernes videreudvikling, differentieret undervisning og samarbejde på tværs af klasserne. Videndeling på samme klassetrin vil også kunne styrke samarbejdet om børnenes læring. Forslaget til en ny skolestruktur vil desuden imødekomme behovet for at få flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse, når de går ud af folkeskolen. Hvad vil forslaget betyde for de forældrevalgte repræsentanter i skolebestyrelsen? Der vil ingen ændring være for skolebestyrelsen på Hedegårdsskolen. 25
26 Hvad vil forslaget betyde for dig som medarbejder? Med den nye ledelsesstruktur er det ambitionen, at du får kortere til din nærmeste leder, som vil være dedikeret til den pædagogiske praksis frem for strategi- og administrationsopgaver. Det vil styrke din mulighed for øget og mere specialiseret feedback og sparring om de pædagogiske opgaver og din faglige udvikling. Undervisning i specialtilbud Specialtilbuddet for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, som i dag ligger på Hedegårdsskolen, Lundebjergskolen og Grantofteskolen, flyttes og samles på Måløv Skoles matrikel. Det betyder, at vi samler erfaring, viden og kompetencer om elever med generelle indlæringsvanskeligheder på en matrikel, ligesom vi gør det for vores andre specialtilbud. Underviserne på specialområdet vil så vidt muligt blive tilbudt at følge børnene og fortsætte deres arbejde i de pågældende specialtilbud på de nye matrikler. Generelt er det målet, at medarbejderne på specialområdet skal arbejde tæt sammen med kollegerne på almenområdet for at sikre inklusion af børn med særlige udfordringer. 26
Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på Tapeten d. 27. august 2014.
Ballerup Kommune Center for Skoler og Institutioner boern-unge@balk.dk Måløv d. 2. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur. Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på
Læs mereOrganisationsdiagrammer ved organisering af skolerne med fire overordnede skoler
Organisationsdiagrammer ved organisering af skolerne med fire overordnede skoler Skolernes ledelsesteam i dag udgøres er forskelligt sammensat efter lokale behov, men består ofte af følgende funktioner:
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen
Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen
Læs mereBørne- og Skoleudvalget i februar, marts og april 2014
SKOLER OG INSTITUTIONER Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 4. april 2014 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.04-A21-1-12
Læs mereOversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene
Oversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene Dato: 13. november 2014 Skole Kommentar Kommentar fra Center for Skoler og Institutioner Egebjergskolen
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.32
Bevillingsramme 30.32 Øvrig folkeskolevirksomhed Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter i tilknytning til den almindelige folkeskoledrift
Læs mereOversigt over temaer berørt i høringssvarene Version 2, 7. oktober 2014
Oversigt over temaer berørt i høringssvarene Version 2, 7. oktober 2014 Tema Kommentarer Temaet berøres i høringssvar fra: Administrationens kommentar En skole på flere I flere høringssvar gives der udtryk
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Folkeskolen viser følgende for regnskabsåret 2017:
Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen viser følgende for regnskabsåret : Det vedtagne var på 346,4 mio. kr. Det seneste
Læs mereAfgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter driftsudgifter og driftsindtægter, som Kommunalbestyrelsen bevilger til Folkeskolen.
MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 30.30 Folkeskolen Udvalg Skole- og Uddannelsesudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter driftsudgifter og driftsindtægter, som Kommunalbestyrelsen
Læs mereNotat Anlægsinvesteringer og investeringskalkule i skolekvalitetsanalysen Dato 29. januar Af Mads Harbo Til Kommunalbestyrelsen
Notat Anlægsinvesteringer og investeringskalkule i skolekvalitetsanalysen Dato 29. januar Af Mads Harbo Til Kommunalbestyrelsen I det nedenstående gennemgås anlægsinvesteringer og de tilhørende besparelser
Læs mereDenne oversigt handler om Skolebestyrelsernes høringssvar. Skolebestyrelsen Skovlunde Skole
Oversigt over indkomne høringssvar vedrørende styrelsesvedtægt for Ballerup Kommunes skoler Skolebestyrelser, MED-udvalg, BLF, BUPL, PMF og Skolelederforeningen med bemærkninger fra C-SIK. Denne oversigt
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Øvrig folkeskolevirksomhed viser følgende for regnskabsåret 2017:
Bevillingsramme 30.32 Øvrig folkeskolevirksomhed Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.32 Øvrig folkeskolevirksomhed viser følgende for regnskabsåret : Det vedtagne var
Læs mereEvaluering af ny skolestruktur i Ballerup Kommune
Rapport Evaluering af ny skolestruktur i Ballerup Kommune Bente Bjørnholt, Kasper Lemvigh og Mathias Ruge Evaluering af ny skolestruktur i Ballerup Kommune VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn: 978-87-93626-69-0
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-
Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at
Læs mereBørn, som bor på de sider af matriklerne, som ikke er imellem skoleafdelingerne, bør have fortrinsret til den matrikel, de møder først.
Oversigt over indkomne høringssvar vedrørende styrelsesvedtægt for Ballerup Kommunes skoler Skolebestyrelser, MED-udvalg, BLF, BUPL, PMF og Skolelederforeningen med bemærkninger fra C-SIK. Denne oversigt
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Øvrig folkeskolevirksomhed viser følgende for regnskabsåret 2016:
Bevillingsramme 30.32 Øvrig folkeskolevirksomhed Ansvarligt udvalg Børne og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.32 Øvrig folkeskolevirksomhed viser følgende for regnskabsåret : Det vedtagne var
Læs mereEgebjergskolen nr. 1 - CO²
Egebjergskolen nr. 1-00 00 00 1 07:03:53 07::53 07:53:53 08::53 08:43:53 09:08:53 09:33:53 09:58:53 10::53 10:48:53 11:13:53 11:38:53 12:03:53 12::53 12:53:53 13::53 13:43:53 14:08:53 14:33:53 14:58:53
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver
Bevillingsområde 30.32 Øvrig folkeskolevirksomhed 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter aktiviteter i tilknytning til den almindelige folkeskoledrift som fastsat i folkeskolelovgivningen. Den økonomiske
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Folkeskolen viser følgende for regnskabsåret 2018:
Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen viser følgende for regnskabsåret : Det vedtagne var 352,6 mio. kr. Det seneste korrigerede
Læs mereFaktaark for Baltorpskolen Opdateret 16. april 2019
Faktaark for Baltorpskolen Opdateret 16. april 2019 Hvor intet andet er nævnt er tallene fra skoleåret 2018/19 Antal elever pr. spor/klassekvotient: 2017/18 05-09-2017 GR Kl. Kvo. RU Kl. Kvo. Samlet Kl.
Læs mereBeskrivelse af opgaver indenfor Ballerup Fritidsordninger
Bevillingsramme 30.34 Ballerup Fritidsordning (BFO) Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver indenfor Ballerup Fritidsordninger Bevillingsrammen omfatter kommunens aktiviteter i
Læs mereForslag til ny ledelsesstruktur
Forslag til ny ledelsesstruktur J.nr.: 17.00.00.A00 Sagsnr.: 14/3702 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler, at at Børne, Fritids og Kulturudvalget udvælger det eller de scenarier, man ønsker at arbejde
Læs mereLæring, leg og fællesskab
Brøndbyvester Skole Brøndbyøster Skole Brøndby Strand Skole Læring, leg og fællesskab En skole for fremtiden i Brøndby Kommune En folkeskole i topklasse I august 2010 får Brøndby Kommune tre nye skoler,
Læs mere2: Foreslår at udvide antallet af medarbejderrepræsentanter til 3 på skoler med flere matrikler.
Oversigt over høringssvar vedrørende styrelsesvedtægt for Ballerup Kommunes skoler Høringspart: Faglige organisationer Bilag: Styrelsesvedtægt 1 Mangler at nævne de pædagogiske ledere i BFO-afdelingerne
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereForslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distriktsinstitutioner
Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distriktsinstitutioner Ballerup 1. december 2015 1 Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distriktsinstitutioner...5
Læs mereMulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur
Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereFÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT JANUAR 2016
FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT 2015 JANUAR 2016 INDHOLD INDLEDNING 3 Præsentation af s skolevæsen 6 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2013/14 9 ALLE LÆRER OPTIMALT 10 Dansk 10 Matematik 14 Fremmedesprog
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)
Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et
Læs mereDebat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?
Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter
Læs mereAfdelingsleder. Sletten Skole Job- og Kravprofil
Afdelingsleder Sletten Skole Job- og Kravprofil Indhold Indledning 2 Ansættelsesudvalg 2 Tidsplan 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen 3 Sletten Skole 4 Ledelsesopgaven 4 Lederprofil 5 Ansættelsesvilkår 5 1
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereVirupskolen søger 2 pædagogiske ledere
Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereStyrkelse af udskolingen i Horsens Kommune
Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereNotat om specialøkonomi
Notat om specialøkonomi Baggrund På baggrund af BDO-rapport omkring ændring af de budgetmæssige, styringsmæssige og organisatoriske rammer for et fremtidigt Center for Skoler og Institutioner (C-SI) og
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereReferat: Skolebestyrelsesmøde tirsdag den 18/12 Kl. 17:00-20:00 i personalerummet på Skovlunde Skole afdeling Nord
SKOVLUNDE SKOLE Skolebestyrelse Referat: Skolebestyrelsesmøde tirsdag den 18/12 Kl. 17:00-20:00 i personalerummet på Skovlunde Skole afdeling Nord Inviterede: Andreas W. Christoffersen, Christel M. Billeskov
Læs mereJob og kravprofil. Pædagogisk leder til Ådalens Skole. Frederikssund Kommune. Skoleområdet i Frederikssund Kommune
Job og kravprofil leder til Ådalens Skole Frederikssund Kommune Skoleområdet i Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune har implementeret en ny skolestruktur pr. 1. august 2015 med fem skoledistrikter.
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereDragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1
Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 Indhold Politisk beslutning...2 Sigtelinjer...2 Udarbejdede modeller...3 Nuværende skolestruktur...3 Model 1B...4 Hvad understøtter modellen?...4 Indskoling...4
Læs mereSkoleleder Søndersøskolen
Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereFølgende sager behandles på mødet
Børne- og Skoleudvalget Dagsorden til ordinært møde Møde den 27. oktober Tirsdag 27.10.2015 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Styrelsesvedtægt for skolerne 2 Velfærd frem for mursten - en
Læs mereForeløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereInklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune
2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle
Læs mereBørne- og Skoleudvalget Åben dagsorden. Punkt 1 Meddelelser. Punkt 2 Tilsyn med privatinstitutioner under dagtilbudsloven.
Published on www.ballerup.dk (https://ballerup.dk) Hjem > - 04-03-2014-04-03-2014 04.03.2014 kl. 08:00 Mødecenter C, Lokale 29 på Ballerup Rådhus Deltagere Peter Als (A) - Deltog Maria Lundahl Assov (A)
Læs mere03.22.02 Serviceforanstaltninger (Drift af kolonier, Pædagogisk Center)
REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.32. Øvrig folkeskolevirksomhed Udvalgets sammenfatning og vurdering Da pædagogisk Center servicerer folkeskolerammen (ramme 30.30) og gruppeordningerne
Læs mereForslaget til ny skolestruktur suppleres af et andet bilag i sagen, der indeholder beskrivelse af forslag til ny tildelingsmodel.
Bilag 1 Børne- og Ungesekretariatet, oktober 2011 Forslag til ny skolestruktur Indledning Holbæk Kommune står ligesom mange andre kommuner overfor store udfordringer på folkeskoleområdet. De kommende år
Læs mereCO2 styret på enkeltlokaler. Lokale nr. for CO2 måling. Logninger CO2
Skoleventilation Områdeopdelt Dato: 21-05-2015 Udsugnings Indblæsnings på Anslået Bemærkninger Egebjergskolen EG01 3 Ja Ja Nej 5 15 get ombygges og udbygges i forbindelse med skolestruktur projektet 2015.
Læs mereDialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget
Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for skolelederne-
Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk
Læs mereHandicaprådet
Published on www.ballerup.dk (https://ballerup.dk) Hjem > Handicaprådet - 27-08-2014 Handicaprådet - 27-08-2014 27.08.2014 kl. 17:00 Mødecenter A, Lokale 3 på Ballerup Rådhus Deltagere Anne-Marie Appelgren
Læs mereStillingsbeskrivelse for skoleledelser
Stillingsbeskrivelse for skoleledelser Stillingsbeskrivelse: Distriktsskoleleder Ballerup Kommunes skoler Distriktsskolelederens fokus er på strategisk ledelse, organisationsudvikling og ledelse af ledere.
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mere17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR
17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR Anbefalingernes afsæt Modellerne for en styrket skolestruktur tager afsæt i det kommissorie som Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. okt. 2018. Kommissoriet
Læs mereByrådets beslutning om udmøntning af det politiske udspil. Udfordring er til alle og Uddannelse for flere
Byrådets beslutning om udmøntning af det politiske udspil. Udfordring er til alle og Uddannelse for flere Vedtaget af Byrådet i Viborg Kommune den 30-08-2017 Indhold Beslutning om udmøntningen af midler
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret : Det
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereBUPL har modtaget høringsmateriale vedr. ovenstående og skal i den anledning udtale:
Center for Skoler, Institutioner og Kultur Dato: 03-01-2019 Deres ref.: Vor ref.: FAG-2019-00043 Sagsbehandler: Randi Tielbo Høringssvar, ledelsesstruktur BFO BUPL har modtaget høringsmateriale vedr. ovenstående
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereDialogmøde VIA University College - den 16. juni
Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen
Læs mereEn sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det
En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mereUdvalg Børne- og Skoleudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereHøringssvar vedr. oplægget omkring struktur på skole - og dagtilbudsområdet fra MED-udvalgt Sct. Jacobi Skole.
Høringssvar vedr. oplægget omkring struktur på skole - og dagtilbudsområdet fra MED-udvalgt Sct. Jacobi Skole. I oplægget til strukturdrøftelserne fra politikerne var målet, at opnå et driftsrationale
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereBØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget
Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse
Læs mereBørne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereDistriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018
Distriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018 1 Indhold Indledning Distriktsskolen generelt o Beskrivelse af skolens mål og visioner samt evt. lokale indsatser Resultatsoplysninger (karaktergennemsnit og
Læs mereSkolekvalitetsanalyse
Skolekvalitetsanalyse Indhold Indledning og formål... 2 Overordnede rammer fra skolekvalitetsanalysen... 2 Organisering af projektet:... 4 Læsevejledning... 6 Undersøgelse af hvad skolekvalitet er i Ballerup
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereResume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen
NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereSKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014
SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mere