Ergonomi i teori og praksis

Transkript

1 Sikker adfærd 1 Ergonomi i teori og praksis Suppl. efteruddannelsesdag April 2018

2 2 Program: Fokus på ergonomi og sikker adfærd Hvad er ergonomi? Hvad siger lovgivningen? Anatomi i teori og praksis Hensigtsmæssig arbejds- og løfteteknik Hvad kan du selv / I gøre? Øvelser?

3 Hvorfor skal vi beskæftige os med ergonomi og sikker adfærd? Fokus på ergonomi og sikker adfærd på arbejdspladsen kan være med til at nedsætte sygefraværet, holde på gode medarbejdere og højne produktiviteten. Mange medarbejdere og ledere får ondt i ryg, nakke og skulder med risiko for langvarigt tab af arbejdsevne og livskvalitet. Det er nødvendigt at sætte fokus på ergonomi og sikker adfærd for det går hånd i hånd! Samtidig skal vi også sørge for at holde kroppen på toppen, at holde os fysisk i gang også når vi har smerter men i det omfang, det er muligt.

4 Sikker adfærd sikker ergonomi Det er vanskeligt at forebygge, for der sker jo ikke ulykker - før ulykken er sket! For vi tænker: Det sker ikke for mig! Jeg ved, hvad jeg laver! Det har jeg gjort 1000 gange før! Jeg skal bare lige. For det handler om holdninger og dermed om adfærd! 4

5 Sikker adfærd sikker ergonomi Det tilsyneladende ufarlige En kasse der skal flyttes En stige man står på En våd eller fedtet plet Shit happens 5

6 NUDGING små venlige PUF Et NUDGE gør det lettere at træffe rigtige valg Påvirker vores automatiske adfærd i dagligdagen

7 Motivation kan kræve Et lille venligt puf

8 Motivation

9 En kropsvenlig arbejdsplads Mennesket er ikke skabt til at sidde / stå stille Kroppen har brug for bevægelse Variation i såvel arbejdsopgaver som arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser Er dit job meget fastlåst har du brug for at bevæge dig endnu mere i din fritid Lyt til kroppen start jagten på den gode følelse Det er aldrig for sent!

10 Den dårlige nyhed De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Omkring 1/3 af de beskæftigede har haft smerter i muskler og led flere gange om ugen inden for de sidste måneder. Generelt er der flere, der har smerter i job med fysisk krævende arbejde Arbejdsmiljø og helbred i Danmark Undersøgelse blandt beskæftigede i industrien, 2012 Erhvervsaktive personer med lænderygsmerter har årligt 5,5 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden lænderygsmerter Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen, 2015

11 Den gode nyhed Bevægelse virker! Tidligere troede man, at muskler og led skulle skånes, når det gjorde ondt. De seneste års forskning har vist, at det forholder sig omvendt. Det er bedst for muskler og led, at man bruger dem, selvom det gør ondt.

12 Bevægelse - også i overført betydning Bevægelse er også, når vi ændrer OPFATTELSE, så vi ikke bliver bange og inaktive, når vi får ondt i f.eks. ryg eller nakke. Men derimod holder os i gang i det omfang, det er muligt. Bevægelse er også, når vi ændre HOLDNING og ADFÆRD på arbejdspladsen, så medarbejdere med ondt i ryg eller nakke kan blive på arbejde i det omfang, det er muligt. Respekter smertegrænsen Og ikke det skal arbejdes væk..

13 Smerter Opfattelse af smerter Den passive vej - Den onde spiral Den aktive vej - Den gode spiral Hvad er jeres praksis? Er det ok at gå på arbejde med ondt i ryggen? 10% af smerter i ryggen er farlige - 90% af smerter i ryggen er ufarlige Det må anses for en del af livet at have ondt i ryggen af og til. Det er oftest uklart, hvorfor vi får ondt, men man ved i dag, at den bedste kur mod rygsmerter er at holde sig fysisk i gang.

14 Fysisk aktivitet Hårdt arbejde giver ikke god kondition Styrketræning virker mod smerter, men det er også vigtigt at styrke konditionen. Konditionstræning forebygger kredsløbssygdomme og gør dig udholdende. Alle har godt af konditionstræning selv hvis man har et hårdt fysisk arbejde eller går meget. Her får man nemlig ikke pulsen derop, hvor det giver en træningseffekt. Skal man forbedre sin kondition, skal man bruge en stor del af sin krop samtidig med, at man træner med høj intensitet. Det opnår man sjældent i sit arbejde.

15 De officielle anbefalinger Fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet 20 minutters konditionstræning med høj intensitet 2 3 gange om ugen (med sved på panden) skridt om dagen

16 Bevæger du dig (nok) på jobbet? Stillesiddende arbejde, hvor du tilbringer det meste af dagen på en stol, er dårligt for både kroppen og hovedet. Også selv om du dyrker motion i fritiden. Vi er skabt til bevægelse og fysisk inaktivitet er næst efter rygning den største risikofaktor for sygdom og tidlig død. Heldigvis er det nemt at gøre noget ved. Det gælder om at bevæge sig jævnligt i løbet af arbejdsdagen. Tag trappen, hent et glas vand / kop kaffe, indret din arbejdsplads, så der bliver naturlige afbrydelser i arbejdet, osv. Det er godt for kroppen og det holder hjernen vågen

17 Kroppen er vores fornemmeste arbejdsredskab I praksis handler det om at forbedre styrke, kondition og motorik, så vi kan klare vores arbejdsopgaver uden, at det slider for hårdt på kroppen. Lyt til kroppen den lyver ikke, den sladrer Træthed er tegn på belastning - smerte er tegn på overbelastning Faresignaler stærke smerter skal respekteres søg læge!

18 Lav øvelser Ondt i skuldre, nakke, arme eller ryg? Kortvarig træning af de muskler du især belaster, kan mindske smerterne og gøre dig klar til jobbet. Få minutters træning 3 gange om ugen kan være nok. Motion i arbejdstiden Træn gerne sammen med nogle kolleger. Pause gymnastik et tilbud Ledelsen skal gå forrest Skal lægges ind i planen, 5-10 min. inden frokostpause

19 19 Smagsprøver på øvelser

20 Lovgivning At-Vejledninger: Løft, træk og skub D.3.1 Vurdering af tunge løft: At-intern instruks nr. 3/2010 Arbejdspladsens indretning og inventar A.1.15 Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær D.3.4 Ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde D.3.2 At-meddelelse: Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser - nr

21 En kropsvenlig arbejdsplads Muskel- og skeletpåvirkninger: Tunge løft, træk og skub Ensidigt belastende arbejde (EBA) Ensidigt gentaget arbejde (EGA) Skæve arbejdsstillinger Vibrationer 21

22 Hvad er ergonomi? Et fagområde, der beskæftiger sig med at tilpasse arbejde, redskaber og arbejdsforhold til menneskets fysiske og psykiske forudsætninger

23 Ergonomi 23

24 Det nytter at forebygge Organiser arbejdet: Organiser arbejdet, så kroppen bruges fornuftigt og ingen belastes for hårdt, for ensidigt eller for længe. Afsæt tid til pauser og øvelser i løbet af arbejdsdagen. Instruer hinanden: Sørg for at I hver især bliver oplært og instrueret, så alle lærer at bruge kroppen fornuftigt. Husk at gentage oplæringen og instruktionen til nye medarbejdere, ved indførelse af nye arbejdsmetoder eller nye hjælpemidler.

25 Det nytter at forebygge Indret arbejdspladsen: Indret arbejdspladsen, så kroppen bruges fornuftigt. Indret arbejdspladsen, så det bliver muligt at variere arbejdsstillingerne og styrke kroppen. Der findes ingen ergonomisk korrekt siddestilling den bedste siddestilling er den næste Variation, variation og variation Sørg for, at I hver især har indflydelse på, hvordan jeres eget arbejdsområde er indrettet. Brug hjælpemidler: Har I de rigtige hjælpemidler? Aftal med kollegerne, hvilke hjælpemidler I bruger hvornår. Brug hjælpemidlerne, når I har ondt, så I stadig kan fungere. Brug også hjælpemidler, når det ikke gør ondt.

26 Ergonomi i hverdagen Planlægning af arbejdet Indretning af arbejdspladsen i forhold til individuelle behov Eks. arbejdshøjde, arbejdsafstand Anvende de tekniske hjælpemidler, der stilles til rådighed Anvende hensigtsmæssig arbejdsteknik Sikre at det VIGTIGSTE arbejdsredskab kroppen er i god form

27 God fysisk trivsel er et fælles ansvar Byg en I G L O - alle skal være med I G L O Individet den enkelte medarbejder Gruppen kollegerne i teamet eller i afdelingen Ledelsen teamleder eller afdelingsleder organisationen AMO, SU, HR og topledelse

28 God fysisk trivsel er et fælles ansvar

29 God fysisk trivsel er et fælles ansvar Hvad kan den enkelte medarbejder gøre egen indsats? Hvad kan arbejdsgruppen gøre? Hvad kan ledelsen gøre? Hvad kan organisationen gøre?

30 Den enkelte - egenindsatsen

31 Arbejdsgruppen Påvirke hinandens holdninger til at passe på kroppen i forbindelse med arbejdet Sikre rotation mellem forskellige arbejdsopgaver Afskaf Tarzan og evt Super Karla Tag initiativ til fælles motion

32 Stående arbejdsstilling Den stående arbejdsstilling er en fordel når: Arbejdet kræver stor rækkevidde Arbejdet kræver øget synsfelt, stor overblik OBS: Udgangsstilling holdning (hænge- / arbejdsholdning) Arbejdshøjde Pladsforhold rækkeafstand vrid Ustabilt, hårdt underlag Benplads pedalbetjening Belysning 32

33 Siddende arbejdsstilling At skifte mellem forskellige arbejdsstillinger anses for at være den korrekte arbejdsstilling! OBS: Udgangsstilling holdning arbejdshøjde - bordhøjde Belysning Ulemper: Øget tryk på discus Kredsløbsbelastende Dårlig arbejdsforhold for fordøjelse og vejrtrækning 33

34 Ryggens opbygning Rygsøjlen er sammensat af 24 hvirvler, og har en S-form der giver stivhed kombineret med evnen til at fjedre. Mellem hver hvirvel er den bruskskive, der fungerer som et hydraulisk system. Discus er opbygget med en ydre fibrøs ring og en indre blød kerne. Discus har et højt vandindhold og er fjedrende. Hovedet bliver båret øverst på rygsøjlen. Øvelse: Holdningsanalyse Øvelse: Gør det ene ben kortere rygsøjlen udligner skævheden øjnene vinder altid over kroppen! 34

35 Led Arbejd altid med leddene i midterstilling Undgå: Yderstillinger Skæve løft Mange tunge løft OBS: håndens stilling ved brug af redskaber 35

36 Vores ryg er særlig udsat Den væsentligste årsag til smertetilstande i lænderyggen er tunge løft og forkert løfteteknik Hekseskud (hold i ryggen) Lumbago / iskias Diskusprolaps Slidgigt 36

37 Belastende arbejdsstillinger Bl.a. Tunge løft, træk og skub Arbejdsstillinger med foroverbøjninger Arbejdsstillinger med vrid i kroppen Løft i og over skulderhøjde Løft i og under knæhøjde Lange rækkeafstande fra kroppen

38 Ryggen 38

39 Arbejdsteknik Hensigtsmæssig brug af Kroppen under arbejdet

40 Arbejdsteknik Grundprincipper Undgå vrid 3 næser i samme retning Tilpas arbejdsafstand og arbejdshøjde ift. kroppen Udnyt tyngdekraft, friktionsændring og vægtstangsprincip Indstil og brug tekniske hjælpemidler

41 Et godt løft

42 Løft Hvor meget må man løfte? Grønt område: Løftet er ikke sundhedsskadeligt Gult område: Løftet vurderes ud fra div. faktorer Rødt område: Sundhedsskadeligt løft

43 Vurdering af tunge løft i gult område Mindst én primært forværrende faktor til stede: Foroverbøjet arbejde Vrid / asymmetri i ryggen Løftede arme Samt løftefrekvens og varigheds betydning for løftearbejdet Kombinationer af flg. muligheder: Lav, moderat og høj løftefrekvens Kort, moderat og lang varighed

44 Vurdering af tunge løft i gult område Nøgletal: Løft aldrig sække på mere end 15 kg ( i ¾ armsafstand) Løft med høj frekvens/høj varighed vil give påbud Løft med høj frekvens/moderat varighed eller moderat frekvens/lang varighed vil give påbud med vægt over 7 kg Hold vægten under 7 kg

45 Forværrende faktorer Byrden Størrelse, form, håndterbarhed Den fysiske anstrengelse Lave løft, høje løft, skæve løft, ryk Arbejdsstedet Pladsforhold, underlag, kulde/træk, belysning Arbejdsforhold i øvrigt Uventede belastninger 45

46 Forskellige løft Én-håndsløft: Når du løfter fra siden eller med én hånd, belastes ryggen ca. dobbelt så meget som ved løft foran kroppen med 2 hænder. Støt med den frie hånd på låret det hjælper ryggen til at forblive lige.. 46

47 Forskellige løft 2-mandsløft: Aftal inden løftet, hvilken vej der løftes, og hvornår der løftes. Løft samtidig gerne på tælling 1,2,3 eller 1,2,3 og løft! 2-mandsløft må kun løfte tilsammen 70% - dvs. 70 kg under absolut optimale forhold i stedet for 100 kg. Brug et teknisk hjælpemiddel. Træk skub rul kant fra side til side. Kom et stykke under byrden, der nedsætter gnidningsmodstanden. 47

48 Vurdering af bæring Bæring skal så vidt muligt undgås Når byrden bæres under gang mere end 2 m kan tidl. skema ikke bruges Grænsen mellem rødt og gult område: 20 kg tæt ved kroppen 12 kg i underarmsafstand 6 kg i ¾ armsafstand 48

49 Træk skub regler Forværrende faktorer: Antal træk/skub pr dag Varighed Rotation Hjul og håndtag Vedligeholdelse Underlagets beskaffenhed Pladsforhold Stabilitet læs Hastighedsretningsændringer Arbejdsstillinger /arbejdsbevægelser Total vægtvogn + palle + last 200 kg kg 500 kg

50 Skubbe- og trækketeknik Grib fat med begge hænder om håndtag Skub eller træk forlæns ved at lægge vægten frem på forreste ben brug vægtoverføring Hold armene ind til siden Hold ryggen lige Undgå baglæns træk det belaster ryggen meget. Ved retningsskift skal man gå rundt om/med vognen/ rullebordet og ikke svinge vognen rundt om kroppen 50

51 Løft med bøjet ryg og vrid 51

52 Korrekt løft 52

53 Bæring med vrid 53

54 Korrekt bæring husk hjælpemidler 54

55 Løft med én hånd 55

56 Løft med 2 hænder 56

57 Løft over skulderhøjde 57

58 Løft ikke over skulderhøjde 58

59 Forkert manøvrering 59

60 Korrekt manøvrering 60

61 Tak for nu og god arbejdslyst Det er bedre at tænke sig om den halve dag, end at arbejde som en tosse hele dagen

62 Inspiration At s Løfteværktøj app til tablet og smartphone

63 Kontaktoplysninger Navn: Titel: Mail: Hanne Nygaard Fysioterapeut