Danske virksomheders brug af it Virksomheders brug af it Bredbånd til internettet. Egen hjemmeside

Transkript

1 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 7:7 9. november 7 Danske s brug af it 7 Resumé: Mangel på ansøgninger er et mere hyppigt problem end for høje lønkrav ved rekruttering af it-specialister. Hver tredje virksomhed bruger ERP- CRM-software. Ca. hver tiende virksomhed bruger open source-styresystemer. E-læring bruges mest intensivt i Finansering forretningsservice samt. Udenlandske it-leverandører kommer oftest fra EU Kort om statistikken: Undersøgelsen omfatter udbredelse anvendelse af informationsteknoli internet, herunder it-systemer, netværk, bredbånd, elektronisk handel, e-læring itsikkerhed. Endelig indgår barrierer for brug af it. Virksomhedernes besvarelser er indsamlet februar-juli 7 i en spørgeskemabaseret undersøgelse. Spørgeskemaet blev besvaret af 4.23 med mindst fuldtidsansatte.. Indledning Figur. Virksomheders brug af it Internetadgang Egen hjemmeside Bredbånd til internettet Internetkøb Automatiseret dataudveksling Internetsalg¹ Beskæftiger itspecialister Open sourcestyresystemer Anm.: Virksomheder med mindst fuldtidsansatte. 7 refererer til starten af året, internetkøb -salg d til aktiviteter i 6. Se definitioner i de enkelte afsnit. Eksklusive i den finansielle sektor. Oversigt over it-anvendelsen Forskelle mellem små store Praktisk taget alle med mindst ansatte har internetadgang, et stort flertal har egen hjemmeside bredbåndsadgang til internettet (figur ). Køb via internettet er en del mere udbredt end salg. I alt 58 pct. bruger automatiseret dataudveksling med omverdenen. Under hver tredje virksomhed, 27 pct., beskæfter itspecialister under hver tiende bruger open source-styresystemer. Generelt ligger store foran små mht. it-anvendelse. Forskellen er lille hvad angår internetadgang moderat mht. hjemmeside bredbånd til internettet. Forskellen synes større mht. automatiseret dataudveksling internetkøb, hvorimod der er mindre forskel mht. internetsalg. Det er primært de store der beskæftiger it-specialister open source-styresystemer.

2 2 7:7 Stor stigning i elektronisk handel Intensiv brug af e-læring i autobranchen Mangel på ansøgninger fra it-specialister Udenlandske it-leverandører oftest fra EU Open source mest udbredt i store Hver tredje virksomhed bruger ERP- CRM-software Vurdering af digitale tjenester hos myndigheder Baggrund for undersøgelsen Det samlede elektroniske salg i 6 er skønsmæssigt 377 mia. kr., hvilket er en markant stigning i forhold til 5. Ca. Hver 3. internetsælger har brugt sikker forbindelse (side 8). E-læring er mest udbredt i Finansering forretningsservice samt, hvor der så er flere med en intensiv brug af e-læring, især i autobranchen. E-læring i spr er mindst udbredt blandt anvendelsesområderne (side 2). Hver tiende virksomhed rekrutterede it-specialister i løbet af 6, halvdelen af disse havde vanskeligheder ved at besætte stillingerne. Mangel på ansøgninger er det hyppigste problem, hvorimod for høje lønkrav nævnes mere sjældent (side 3). 76 pct. af ne har i større eller mindre omfang benyttet sig af eksterne leverandører til at varetage deres it-funktioner, 3 pct. har brugt udenlandske leverandører, typisk fra EU-medlemslande (side 4). Omkring hver tiende virksomhed bruger open source styresystemer, fx i form af Linux. Virksomheder med mindst ansatte bruger open source-styresystemer, næsten 4 gange så meget som med -9 ansatte (side 8). 33 pct. af ne bruger ERP-software til styring af virksomhedens ressourcer, næsten lige så mange, 3 pct., bruger CRM-software til håndtering af kundeinformationer. CRM er mest populært i Finansiering forretningsservice (side 8). Omkring 3 ud af 4, der har besøgt offentlige hjemmesider vurderer udbuddet kvaliteten af myndighedernes digitale tjenester til at være tilfredsstillende eller godt. Knapt så mange giver denne vurdering af sammenhængen mellem myndighedernes tjenester (side 9-). Ovenstående er hovedkonkonklusionerne i den niende udgave af Danske s brug af it. Undersøgelsen er gennemført i. halvår 7. Dele af undersøgelsen er harmoniseret i forhold til et fælles europæisk spørgeskema. Indhold Side.Indledning... Indhold Netværk bredbånd... 3 Virksomhedens netværk... 3 Adgang til internettet... 4 Barrierer for brug af it It-sikkerhed Anvendelse af internet hjemmesider... 8 Generel anvendelse... 8 Brug af offentlige myndigheders hjemmesider... 9 Virksomhedernes hjemmesider... 5.Medarbejdere kompetencer... Internetbrugere... E-læring... 2 Rekruttering af it-specialister Elektronisk handel... 5 Køb via internet... 6 Salg via internet andre netværk Open source-software Brug af it-systemer i forretningsprocesser Automatiseret dataudveksling med omverdenen Effekt af it-projekter Om undersøgelsen... 25

3 7: Netværk bredbånd Stort set alle bruger it Oversigtstabel. Næsten alle med mindst ansatte anvender it i form af pc eller andre computere (oversigtstabel ). Andelen af, der ikke bruger it, er næsten ikke-eksisterende blandt de større. Virksomheder med it. 7 Virksomheder med it Anm.: Ved 'it' forstås pc eller andre computere. pct. Virksomhedens netværk Intranet hos hver tredje, men mere udbredt i store Oversigtstabel 2. Hver tredje virksomhed med mindst ansatte har intranet (oversigtstabel 2). Intranet findes hos halvdelen af ne i Finansiering forretningsservice. Derefter kommer, hvor 4 ud af har intranet. Udbredelsen af intranet stiger markant med virksomhedens størrelse, idet mere end 3 ud af 4 med mindst ansatte har intranet mod mindre end ud af 4 med -9 ansatte. Virksomheder med intranet ekstranet. 7 Industri Bygge for- post retnings- service Intranet Ekstranet Ved intranet forstås hjemmesider, der kun er tilgængelige i virksomheden. 2 Ved ekstranet forstås hjemmesider, der er gjort tilgængelige for en afgrænset gruppe uden for virksomheden. pct. Lidt under hver fjerde virksomhed har ekstranet En del i tvivl 8 ud af har kabelbaseret lokalt netværk 23 pct. af ne har ekstranet. Det er først fremmest Finansiering forretningsservice der afviger fra gennemsnittet, da mere end hver tredje virksomhed i denne branchegruppe har ekstranet, i modsætning til Bygge, hvor under hver tiende har ekstranet. Ekstranet er mere udbredt blandt de større navnlig hos med mindst ansatte, hvor 48 pct. har ekstranet. Pålideligheden i tallene er påvirket af en forholdsvis høj andel af, der ikke har oplyst, hvorvidt de bruger intranet eller ekstranet. Det kan d antages, at flertallet af ne, som er i tvivl, ikke bruger de pågældende systemer, da deres profil ligger tæt på ne, der udtrykkeligt svarer nej. 82 pct. af ne har et kabelbaseret lokalt netværk, så kaldet LAN (oversigtstabel 3). Udbredelsen stiger med nes størrelse. Blandt med -9 ansatte har 76 pct. et sådant netværk mod hele 97 pct. blandt med mindst ansatte. Blandt branchegrupperne ligger Industri samt Finansiering forretningsservice over gennemsnittet.

4 4 7:7 Oversigtstabel 3. Virksomheder med lokalt netværk. 7 Industri Bygge for- post retnings- service Kabelbaseret lokalt netværk Trådløst lokalt netværk Omtrent hver fjerde virksomhed havde ikke angivet hvorvidt de havde trådløst lokalt netværk. pct. Trådløst netværk hos hver tredje virksomhed Hver tredje virksomhed, eller 34 pct., har et trådløst lokalt netværk. Der er tale om en mindre stigning i forhold til 6, hvor 3 pct. havde trådløst netværk, men en større stigning sammenlignet med 22 pct. i 5. Udbredelsen er størst hos med mindst ansatte, hvor 58 pct. har trådløst lokalt netværk. Adgang til internettet Næsten alle har internetadgang Oversigtstabel 4. Næsten alle danske med mindst ansatte har internetadgang i 7 (oversigtstabel 4). Udbredelsen synes gennem de sidste par år at have nået et mætningspunkt. Det gælder så små samt branchegrupper med en ellers mindre intensiv it-anvendelse. Virksomheder med internetadgang. 7 Industri Bygge for- post retnings- service Virksomheder med internetadgang pct. ud af 25 bruger fortsat traditionelt modem Det store flertal af ne 69 pct. anvender ADSL o.l. som adgangsvej til internettet (figur 2). En del færre, 8 pct., benytter sig af ISDN næsten lige så mange af anden fast internetforbindelse. 4 pct. har mobil internetforbindelse endelig benytter 4 pct. af ne sig af et traditionelt analt modem til opkoblingen.

5 7:7 5 Figur 2. Virksomhedernes adgangsveje til internettet. 7 ADSL o.l. 69 ISDN 8 Anden fast internetforbindelse¹ 7 Mobil internetforbindelse² 4 Traditionelt analt modem Anm.: Summen af adgangsvejene overstiger pct., da nle anvender flere adgangsveje. Fx kabelmodem, fast kredsløb FWA. 2 Fx GSM/GPRS, 3G/UMTS m.m. Uforandret bredbånd hos 8 ud af Ikke store forskelle mellem brancher størrelsesgrupper Figur 3. I alt 8 pct. af ne har en bredbåndsforbindelse, forstået som adgangsveje, der er hurtigere end analt modem eller ISDN (figur 3) et tal der er nenlunde uforandret siden 4, hvor andelen var 79 pct. Bredbånd er lidt mere udbredt hos de største, men så hos de mindste med -9 ansatte findes bredbånd hos et stort flertal. Heller ikke i forhold til branchegrupper er der nen markante forskelle. Virksomheder med bredbåndsforbindelse til internettet Industri Bygge post forretningsservice Ved bredbåndsforbindelse forstås ADSL o.l. eller anden fast internetforbindelse (dvs. adgangsveje, der er hurtigere end analt modem eller ISDN).

6 6 7:7 Barrierer for brug af it Manglende kvalifikationer fleksibilitet hos it-leverandører Figur 4. Fejl mangler i modtaget software er det største problem for nes brug af it i alt 6 pct. af ne mener, at dette er en barriere af stor betydning. Tæt herefter følger henholdsvis manglende kvalifikationer fleksibilitet hos it-leverandørerne, begge med 5 pct. 3 pct. ser for lille rentabilitet ved it-konsulenter som en stor barriere, lige så udbredt er problemer med it-udgifter, som er højere end forventet. Barrierer med stor betydning for brug af it. 7 Fejl/mangler i modtaget software 6 Manglende kvalifikationer hos it-leverandørerne 5 Manglende fleksibilitet hos it-leverandørerne 5 For lille rentabilitet ved brug af it-konsulenter 3 It-udgifter højere end forventet 3 For hurtig introduktion af nye versioner af software 2 Mangler opdateret it-strategi Hver tiende virksomhed savner opdateret it-strategi Barrierer faldet i betydning Lidt mindre udbredt (2 pct.) er problemer med for hurtig introduktion af nye versioner af software. Den mindst udbredte barriere, ifølge ne, er mangel på opdateret it-strategi, som er af stor betydning for 9 pct. af ne. Hvor barriererne i 6 i gennemsnit havde stor betydning for 5 pct. af ne, var denne andel faldet til 3 pct. i 7. barrierer har samme eller lavere betydning i 7 sammenholdt med 6.

7 7: It-sikkerhed It-sikkerhedsproblem med tab af data eller arbejdstid Figur 5. Hver tiende virksomhed havde et it-sikkerhedsproblem i løbet af 6, fx i form af et virusangreb, som medførte tab af data eller arbejdstid (figur 5). Tallet svarer til niveauet forrige år på pct. Der er ingen markant forskel mellem branche- størrelsesgrupper. It-sikkerhedsproblemer med tab af data eller arbejdstid i 6 af med internetadgang Industri Bygge post forretningsservice Anm.: Virksomheder med internetadgang blev spurgt: "Har virksomheden været udsat for it-sikkerhedsproblemer med tab af data eller arbejdstid i 6 (fx virusangreb eller uautoriseret adgang til systemer eller data)?" Stor flertal har backup adskilt fra driftmiljøet Figur 6. Antivirusprrammer findes hos 95 pct. af alle med internetadgang, er dermed den hyppigste it-sikkerhedsforanstaltning (figur 6). 9 pct. anvender firewall 85 pct. opbevarer backup på anden lokalitet end driftmiljøet. 6 pct. har en server med sikker forbindelse (som understøtter sikkerhedsprotokoller, fx SSL eller SHTTP). Endelig anvender 8 pct. datakryptering af hensyn til fortrolighed. Virksomhedernes it-sikkerhedsforanstaltninger. 7 Antivirusprrammer 95 Firewall 9 Opbevaring af backup på anden lokalitet 85 Server med sikker forbindelse 6 Datakryptering af hensyn til fortrolighed af med internetadgang Flest sikkerhedsforanstaltninger i de store It-sikkerhedsforanstaltninger er generelt lidt mere udbredt blandt de større. Det drejer sig især om foranstaltninger som server med sikker forbindelse samt brug af datakryptering (oversigtstabel 5).

8 8 7:7 Oversigtstabel 5. Virksomhedernes it-sikkerhedsforanstaltninger pct. af med internetadgang Antivirusprrammer Firewall Opbevaring af backup på anden lokalitet Server med sikker forbindelse Datakryptering af hensyn til fortrolighed Som understøtter sikkerhedsprotokoller, fx SSL eller SHTTP. 4. Anvendelse af internet hjemmesider Virksomhedernes internetanvendelse er opdelt i følgende afsnit: Generel anvendelse Brug af offentlige myndigheders hjemmesider Virksomhedernes hjemmesider. Elektronisk handel er behandlet uddybende under afsnit 6. Elektronisk handel, Generel anvendelse Internetbank m.m. hos 9 ud af Figur pct. af alle bruger internettet til bankforretninger eller andre finansielle transaktioner (figur 7) næsten lige så mange, 88 pct., har besøgt offentlige myndigheders hjemmesider. 59 pct. har købt via internettet 53 pct. har overvåget markedet (fx priser, konkurrenter m.m.). Internetanvendelse. 7 Internetbank/finansielle transaktioner 93 Besøgt offentlige myndigheders hjemmesider¹ 88 Internetkøb: Afgivet ordrer via internet¹ 59 Overvågning af marked 53 Modtage kundeservice/support efter køb Modtagelse af varer/ydelser i digital form Oplæring uddannelse Afgivet ordrer via internet 'Besøgt offentlige myndigheders hjemmesider' refererer til hele året 6. Kundeservice via internettet Lidt under halvdelen af ne, 49 pct., har modtaget kundeservice efter et køb 47 pct. har modtaget digitale varer/ydelser. Net længere nede ligger oplæring uddannelse via internettet, som 28 pct. har foretaget. Indikatoren er ændret fra 6, hvor spørgsmålet gik på Oplæring uddannelse af personale.

9 7:7 9 Brug af offentlige myndigheders hjemmesider 9 ud af har besøgt offentlige hjemmesider Figur pct. af alle har besøgt offentlige myndigheders hjemmesider. Den høje andel gør sig gældende i alle branche- størrelsesgrupper (figur 8). Virksomheder der har besøgt offentlige myndigheders hjemmesider i 6 Pct Industri Bygge post forretningsservice 6 ud af har indsendt webformular til myndigheder Figur 9. Hjemmesiderne bruges først fremmest til informationssøgning samt til at downloade blanketter 83 pct. af alle i begge tilfælde (figur 9). 6 pct. har prøvet at indsende oplysninger i webformularer til myndighederne, hvilket er en mindre stigning i forhold til 55 pct. i 5. Derimod er det kun 7 pct., der har prøvet at afgive tilbud i et offentligt elektronisk udbudssystem. Brug af offentlige hjemmesider i 6 Informationssøgning på myndigheders hjemmesider 83 Downloade blanketter m.v. 83 Indsendelse af webformularer 6 Afgive tilbud i et offentligt elektronisk udbudssystem Brug hyppigt blandt større Generelt er de større hyppigere brugere af myndighedernes hjemmesider, fx har 76 pct. af med mindst 5 ansatte indsendt webformularer mod 57 pct. af ne med -49 ansatte. Tilsvarende har pct. af ne med mindst 5 ansatte afgivet elektronisk tilbud mod 6 pct. af ne med -49 ansatte.

10 7:7 Vurdering af udbuddet af digitale tjenester kvaliteten Figur. De fleste, der har besøgt offentlige hjemmesider vurderer udbuddet af digitale tjenester til at være tilfredsstillende eller godt. 64 pct. har givet karakteren tilfredsstillende pct. godt. Modsat er der kun 4 pct., der har svaret dårligt. 2 pct. af ne svarede 'ved ikke' til spørgsmålet (figur ). En tilsvarende vurdering gives kvaliteten af de enkelte tjenester. 66 pct. svarer 'tilfredsstillende', 8 pct. 'godt' 6 pct. 'dårligt'. Også her er en del af ne i tvivl, nemlig pct. Den forholdsvis høje andel 'ved ikke' kan skyldes, der kun sjældent benytter sig af de digitale tjenester. Vurdering af offentlige hjemmesider i 6 Godt Tilfredsstillende Dårligt Ved ikke Udbuddet af digitale tjenester Kvaliteten af de enkelte tjenester Sammenhæng mellem myndighedernes tjenester Procent af der har besøgt offentlige hjemmesider Sammenhæng mellem digitale tjenester Knapt så mange giver en god eller tilfredsstillende vurdering af sammenhængen mellem myndighedernes digitale tjenester: 49 svarer tilfredsstillende, kun 4 pct. godt 4 pct. dårligt. Der skal d tages det forbehold, at en net større andel, 33 pct., er i tvivl har svaret ved ikke. Virksomhedernes hjemmesider Uforandret andel med hjemmesider Figur. 84 pct. af alle har en hjemmeside i 6, hvilket er stort set uforandret i forhold til årene 4-6. Udbredelsen er lidt lavere i Bygge (73 pct.) samt post (7 pct.). Hjemmesider er mindst udbredt blandt de små men findes d hos de fleste af disse (figur ). Virksomheder med hjemmeside. 7 Pct Industri Bygge post forretningsservice

11 7:7 37 pct. giver adgang til produktkataler m.m. Figur 2. Et stort flertal, 79 pct. af alle, har en hjemmeside, som bruges til markedsføring (figur 2). Egentlig handel servicering via hjemmesiderne er mere sjældent forekommende: 37 pct. af alle giver adgang til produktkataler, prislister m.m. 33 pct. har modtaget ordrer via internet. Virksomhedernes hjemmesider indhold service. 7 Markedsføring via hjemmesiden 79 Adgang til produktkataler, prislister m.m. 37 Modtaget ordrer via internet¹ 33 Kundeservice/support efter salg 26 Personaliseret brugerflade 9 Levering af varer/ydelser i digital form 2 Anm.: Modtaget ordrer via internet refererer til hele året 6. Eksklusive i den finansielle sektor Personaliseret brugerflade hos hver femte 26 pct. af ne yder kundeservice efter salg. Omtrent hver femte virksomhed, 9 pct., har personaliseret brugerflade, 2 pct. har leveret digitale varer/ydelser via hjemmesiden. 5. Medarbejdere kompetencer Internetbrugere Næsten 2 ud af 3 ansatte bruger jævnligt pc med internetadgang Figur 3. Selv om næsten alle bruger internet, er der forskel på, hvor stor en del af medarbejderne, der regelmæssigt bruger internet på jobbet. Internetbrugere udgør i gennemsnit 64 pct. af alle ansatte i de undersøgte brancher (figur 3). Andel internetbrugere blandt alle ansatte Industri Bygge post forretningsservice Internetbrugere: Ansatte som regelmæssigt bruger pc med adgang til internet.

12 2 7:7 Flest internet-brugere i Finansiering forretningsservice Flest pc- internetbrugere i de største Topscoreren blandt branchegrupperne er Finansiering forretningsservice, hvor næsten 9 ud af medarbejdere anvender pc med internetadgang. Herefter kommer post fulgt af samt Industri. Færrest internetbrugere findes i Bygge, hvor 4 ud af medarbejdere jævnligt bruger pc med internetadgang. Der er en tendens til, at andelen af internetbrugere stiger med nes størrelse, d med de mindste med -9 ansatte som en undtagelse hér ligger andelen højere end i de mellemstore med -99 ansatte. E-læring E-læring hos 4 ud af hos 6 ud af af de største Figur pct. af ne har benyttet sig af e-læring på ét eller flere områder, pct. har anvendt e-læring, som omfatter mindst 25 pct. af medarbejderne (figur 4). E-læring vil sige uddannelse, hvor indlæringen sker ved brug af interaktiv software eller netværk (fx cd-rom eller internet). E-læring synes at være mest udbredt i Finansering forretningsservice samt. I disse branchegrupper er der så flere med en intensiv brug af e-læring, dvs. som omfatter mindst 25 pct. af medarbejderne. Udbredelsen af e-læring stiger mærkbart med nes størrelse, d synes forskellen mindre markant hvad angår den intensive brug af e-læring. Virksomheder der bruger e-læring Bruger e-læring 5 26 Industri Bygge E-læring, min. 25 pct. af medarbejdere 36 post 47 7 forretningsservice Autobranchen langt fremme Hvad er e-læring? En medvirkende årsag til s høje placering skyldes bidrag fra branchen Autohandel, service tankstationer, hvor 65 pct. af ne bruger e-læring 27 pct. bruger e-læring hos mindst 25 pct. af medarbejderne 2. Brugen vedrører først fremmest branchespeficik e-læring. E-læring er uddannelse, hvor indlæringen sker ved brug af interaktiv software eller netværk (fx cd-rom eller internet) evt. i kombination med tilstedværelsesundervisning. Andelen er målt som, der bruger e-læring, hvor mindst pct. af medarbejderne bruger e-læring (på ét eller flere områder). 7-tallene for e-læring kan ikke sammenlignes med tidligere år, da indikatoren er ændret. It-færdigheder branchespecifik mest udbredte formål For alle er e-læring i it-færdigheder mest udbredt (28 pct.) fulgt af branchespecifikke formål (25 pct.). Der er henholdsvis 6 8 pct. af ne, hvor mindst 25 pct. af medarbejderne er omfattet af e-læringen på disse to områder (figur 5). 2 Tal på dette detaljerede brancheniveau er forbundet med nen usikkerhed.

13 7:7 3 Figur 5. E-læring - udbredelse efter anvendelsesområde. 7 6 Bruger e-læring E-læring, min. 25 pct. af medarbejdere It-færdigheder specifikke områder Ledelse, organisation samarbejde Spr Andet E-læring i spr mindst udbredt Oversigtstabel 6. Net mindre udbredt er ledelse, organisation samarbejde (5 pct.), spr (8 pct.) samt andre områder ( pct.). På disse tre områder er det kun et par procent af ne, hvor mindst 25 pct. af medarbejderne modtager e-læring. Virksomhedernes brug af e-læring. 7 Industri Bygge for- post retnings- service pct. af Bruger e-læring Anvendelsesområder It-færdigheder specifikke områder Ledelse, organisation samarbejde Spr Andet Rekruttering af it-specialister Hver anden har svært ved at rekruttere it-specialister Mangel på ansøgninger hyppigste problem Skyldes sjældent for høje lønkrav Hver tiende virksomhed med mindst ti ansatte rekrutterede it-specialister i løbet af 6, halvdelen af disse havde vanskeligheder ved at besætte stillingerne (figur 6). It-specialister er ansatte, hvis hovedfunktion vedrører it-udvikling, it-drift eller anden it-funktion. Oftest skyldes problemerne mangel på ansøgninger fra it-specialister, som blev nævnt af 4 pct. af de rekrutterende. Herefter kom mangel på relevante uddannelsesmæssige kompetencer (39 pct.) mangel på erhvervserfaring inden for it (32 pct.). 2 pct. af ne nævnte for høje lønkrav som et problem ved rekruttering af it-specialister. Dette problem vurderes altså at være net mindre problem end mangel på ansøgere med de rette kvalifikationer

14 4 7:7 Figur 6. Problemer ved rekruttering af it-specialister. 6 af alle 5 af, der har rekrutteret it-specialister pct. pct Har ikke rekrutteret it-specialister Har rekrutteret it-specialister Mangel på ansøgninger Mangel på uddannelseskompetencer Mangel på erhvervserfaring Lønkrav for høje Anm.: Talllene for de enkelte problemer er forbundet nen usikkerhed, da de kun baserer sig på, der har rekrutteret it-specialister ( pct. af de samlede besvarelser). r vægter problemer ens Flest it-specialister i finansiering forretningsservice i de største Figur 7. Blandt de, der rekrutterer it-specialister, er der ikke stor forskel på problemernes betydning, når man sammenligner brancher størrelsesgrupper. Samlet set er der d flere, der mærker problemerne i de brancher, der hyppigt rekrutterer itspecialister. I alt 27 pct. af ne beskæftiger it-specialister, pct. har rekrutteret itspecialister i løbet af 6 (figur 7). I finansiering forretningsservice er det d næsten hver anden virksomhed, 48 pct., der beskæftiger it-specialister, 24 pct. rekrutterede i 6. Færrest it-specialister er der i bygge, hvor pct. af ne beskæftiger, 3 pct. har rekrutteret it-specialister i 6. Der er samtidig langt flere af de store, som beskæftiger it-specialister i forhold til de små : 77 pct. af ne med mindst ansatte har it-specialister mod 6 pct. af ne med -9 ansatte. Meget naturligt er andelen, der har rekrutteret it-specialister, størst i de brancher størrelsesgrupper, der hyppigst beskæftiger it-specialister. Virksomheder med it-specialister. 7 8 Beskæftiger it-specialister Har rekrutteret it-specialister i Industri Bygge post 24 forretningsservice Anm.: It-specialister er ansatte, hvis hovedfunktion vedrører it-udvikling, it-drift eller anden it-funktion.

15 7:7 5 Hver tredje store virksomhed bruger udenlandsk it-leverandør Oversigtstabel pct. af ne har i større eller mindre omfang benyttet sig af eksterne leverandører til at varetage deres it-funktioner, 3 pct. har brugt udenlandske leverandører (oversigtstabel 7). Hos med mindst ansatte har 83 pct. brugt eksterne leverandører, 32 pct. har brugt udenlandske leverandører. Brug af eksterne udenlandske it-leverandører i 6 Industri Bygge for- post retnings- service Eksterne leverandører Udenlandske leverandører Hel eller delvis varetagelse af it-funktioner dvs. som kræver it-specialister. 2 Inklusive firmaer i egen koncern, d ikke datterselskaber. 3 Inklusive datterselskaber andre firmaer i egen koncern. pct. Flest udenlandske it-leverandører fra EU-lande Blandt de, der har brugt udenlandsk leverandør, har 8 pct. brugt leverandører fra EU-medlemslande, 44 pct. har brugt leverandører fra andre lande 3. Udenlandske leverandører omfatter så firmaer i egen koncern. 6. Elektronisk handel Elektronisk handel er opdelt i internetkøb, internetsalg samt elektronisk handel via andre netværk. I bredere forstand er elektronisk handel tilknyttet andre forretningsprocesser end køb salg. Disse aktiviteter er beskrevet i afsnit '4. Anvendelse af internet hjemmesider'. Hvad er elektronisk handel? Begrebet elektronisk handel bruges ofte med forskellige betydninger. Danmarks Statistik anvender følgende afgrænsning: Ordrer modtaget eller afgivet via computerbaserede netværk. Denne definition er i overensstemmelse med EU OECD's standarder. Elektronisk handel omhandler således så køb salg, der ikke foregår via internettet, jf. nedenstående oversigt. Internetsalg + Salg via andre netværk = Elektronisk salg Internetkøb + Køb via andre netværk = Elektronisk køb Internethandel + Handel via andre netværk = Elektronisk handel Det kan d være vanskeligt i praksis at skelne mellem mellem internethandel handel via andre netværk. Fx kan en ordre været afgivet af køber via internettet i en brower, men modtaget af sælger direkte i virksomhedens økonomisystem, med en handelsportal som mellemstation. I sådanne tilfælde, er det ikke altid muligt for sælger at afgøre hvilket netværk, der er anvendt. 3 Der er nen usikkerhed på disse andele, da de baserer sig på en mindre del af ne.

16 6 7:7 Køb via internet 6 ud af køber via internettet Figur pct. af alle har købt via internettet i 6 (figur 8). Andelen er net højere i Finansiering forretningsservice, hvor 74 pct. havde købt via internettet. Derefter kommer Industri samt, som begge ligger tættere på gennemsnittet Bygge samt post, som begge ligger under gennemsnittet med hhv pct. internetkøbere. Internetkøb der har købt varer/serviceydelser via internettet i Industri Bygge post forretningsservice Anm.: Tallene er indsamlet primo 7 refererer til, der har afgivet ordrer via internettet i løbet af 6 (udover køb via almindelig e-post). Køb via almindelig e-post er ikke medregnet til internetkøb f.o.m. 6-undersøgelsen. Internetkøb mere udbredt hos store Små internetkøb hos de fleste Figur 9. Internetkøb er en del mere udbredt blandt de større. Blandt med mindst 5 ansatte har 73 pct. købt via internettet mod 56 pct. af ne med -49 ansatte. Internetkøbene udgør typisk kun en lille del af nes samlede indkøb (figur 9). Blandt 39 pct. af de, der havde afgivet ordrer via internettet i 6 udgør købenes andel under pct. af de samlede indkøb. Hos 37 pct. af ne udgør købenes andel -9 pct., 8 pct. af ne har internetkøb, der svarer til mindst pct. af de samlede indkøb. Internetkøb andel af nes samlede indkøb (beløbsmæssig) i 2-6 Pct af der har købt via internettet Mindst pct. -9 pct. 8 pct. Ved ikke 37 pct. 6 pct. i 6 39 pct. Mindre end pct af der har købt via internettet Mindst pct. -9 pct. Mindre end pct. Ved ikke Anm.: Årstallene refererer til det kalenderår, hvor e-handlen er foregået. Tallene er indsamlet i. kvartal i det efterfølgende år (2 d 4. kvartal samme år).

17 7:7 7 men tendens til stigning i beløbets størrelse Andelen af, der har købt via internettet er stort set uforandret de sidste par år, men der er en tendens til, at der bliver købt for større beløb. Således var der 8 pct. af ne, der havde købt for mindst pct. af de samlede indkøb i løbet af 6, mod 3 pct. i 2. Tilsvarende er andelen, der havde køb for under pct. af de samlede indkøb, faldet fra 54 pct. i 2 til 39 pct. af ne i 6. Salg via internet andre netværk Hver tredje sælger over internettet Figur. 33 pct. af ne havde modtaget ordrer via internettet i løbet af 6 (figur ). Det er omtrent uændret i forhold til andelen, der havde modtaget ordrer i 5. Internetsalget er mest udbredt i, hvor 4 pct. havde modtaget ordrer via internettet. I modsætning til internetkøb, er der ingen tydelig forskel på små store. Internetsalg der har modtaget ordrer via internettet i Industri Bygge post forretningsservice Anm.: Tallene er indsamlet primo 7 refererer til, der har modtaget ordrer i løbet af 6. Eksklusive i den finansielle sektor. Hver 3. internetsælger har brugt sikker forbindelse E-handel via andre netværk hos hver tiende virksomhed Oversigtstabel pct. af de, der har modtaget internetordrer, har gjort det via en sikker forbindelse, dvs. som understøtter sikkerhedsprotokoller, fx SSL eller TLS. Andelen er d 52 pct. blandt med mindst ansatte, der har solgt via internettet. pct. af alle har modtaget ordrer via andre netværk end internettet (oversigtstabel 8). Her er samt post mest aktive, idet 2-3 pct. har en sådan elektronisk handel. Udbredelsen stiger markant med nes størrelse således har hver femte af ne med mindst ansatte modtaget ordrer via andre netværk. Virksomheder der modtaget ordrer via andre netværk end internettet i 6 Industri Bygge for- post retnings- service pct Anm.: Tallene er indsamlet primo 7 refererer til, der har modtaget ordrer i løbet af 6. Eksklusive i den finansielle sektor.

18 8 7:7 Kraftig stigning i e-salg Usikkerhed i tallene Det samlede elektroniske salg via internet eller andre netværk udgjorde skønsmæssigt 377 mia. kr. i 6, hvilket er en markant stigning på 36 pct. i forhold til 5, hvor salget skønsmæssigt lå på 277 mia. kr. Det skal understreges, at disse beløb er forbundet med stor statistisk usikkerhed, derfor kun skal betragtes som overordnet retningsgivende. Tal skal betragtes som strømpile Usikkerheden på i kroner m.m. skyldes først fremmest elementet af skøn fra nes side samt stor spredning i den faktiske e-handel. Sidstnævnte giver en del stikprøveusikkerhed fra år til år, da det ikke nødvendigvis er de samme, der indgår i undersøgelsen. tal skal derfor betragtes som strømpile tjener alene til at give et groft billede af e-handlen. Omsætningen fra elektronisk salg er ikke længere opdelt på netværkstype, da det er blevet mere vanskeligt at skelne mellem internethandel handel via andre netværk. 7. Open source-software Omkring hver tiende virksomhed bruger open source styresystemer. Mest udbredt i store Figur 2. 9 pct. af ne bruger styresystemer, der baserer sig på open source-software, fx i form af Linux. Open source-styresystemer er mest udbredte i Finansiering Forretningsservice, hvor 7 pct. er brugere, mindst i Bygge, hvor andelen er 2 pct. (figur 2). Der er markant forskel i forhold til nes størrelse. 23 pct. af med mindst ansatte bruger open source-styresystemer, hvilket er mere end dobbelt så mange som alle næsten 4 gange så meget som med -9 ansatte. Virksomheder der bruger open source-styresystemer Industri Bygge post 7 forretningsservice Anm.: Open source er software med åben kildekode, uden copyright-omkostninger med mulighed for selv at ændre. 8. Brug af it-systemer i forretningsprocesser Hver tredje virksomhed bruger ERP-software CRM mest populært i Finansiering forretningsservice 33 pct. af ne bruger ERP-software til styring af virksomhedens ressourcer, næsten lige så mange, 3 pct., bruger CRM-software til håndtering af kundeinformationer (figur 22). Såvel ERP som CRM er mest udbredt i Finansiering forretningsservice, samt i Industri. Der er d den forskel at ERP er net mere udbredt end CRM i Industri mens det omvendte er tilfældet i Finansiering forretningsservice, hvor CRM topper. Udbredelsen af begge systemer stiger i forhold til virksomhedstørrelse forskellen mellem store små er størst, hvad angår ERP.

19 7:7 9 Figur 22. Brug af ERP- CRM-software. 7 ERP ¹ CRM ² Industri Bygge post forretningsservice Brug af ERP-software til at dele information fra salg køb med andre interne funktioner (fx regnskab, plning, markedsføring m.m.). ERP (Enterprise Resource Planning) er et overordnet system til styring af virksomhedens ressourcer på tværs af funktioner. 2 CRM (Customer Relationship Management) er software til at håndtere informationer om kunder, herunder kundeanalyse til markedsføring (fx prisfastsættelse, reklame o.l.). Kundeanalyse vha. CRM mest udbredt i Oversigtstabel pct. af ne anvender CRM til at opfange dele kundeinformationer. Net færre, 8 pct. bruger det til kundeanalyse i forbindelse med markedsføring (oversigtstabel 9). Det er ikke mindst i at CRM anvendes til kundeanalyse. CRM til kundeanalyse er så net mere udbredt blandt de større sammenligned med de mindre. Brug af it-systemer i forretningsprocesser. 7 Industri Bygge for- post retnings- service pct. ERP-software CRM i alt opfange dele kundeinformationer kundeanalyse til markedsføring ud af 3 anvender software til ordrehåndtering Næsten alle har integreret ordresystemet med andre it-systemer Hyppigst integration med faktura- betalingssystemer I alt 66 pct. af ne anvender software til at håndtere ordrer ved køb eller salg, hvoraf Industri samt ligger over gennemsnittet (oversigtstabel ). Systemerne til ordrehåndtering er i varierende omfang forbundet med andre it-systemer i virksomheden. I alt 95 pct. af ne med ordresystemer har integreret disse med mindst ét andet it-system. Hyppigst er ordresystemerne integreret med faktura- betalingssystemer det er tilfældet hos 86 pct. af ne med ordresystemer (figur 23). 54 pct. har integration til produktionssystemer net færre til interne systemer til genbestilling af varer.

20 7:7 Figur 23. Integration af systemer til ordrehåndtering med øvrige it-systemer. 7 Faktura- betalingssystemer 86 Systemer til styring af produktion, listik eller serviceydelser 54 Interne systemer til genbestilling af varer 43 Leverandørers it-systemer 25 Markedsføringssystem 22 Kunders it-systemer af med it-systemer til ordrehåndtering Anm.: Ved integration til 'øvrige it-systemer' forstås så integration af forretningsprocesser i ét samme system. Hyppigere integration med leverandør end med kunder Specialisering hos brancher Oversigtstabel. 25 pct. har integreret ordresystemet med leverandørers it-systemer, medens færre, 4 pct., har integration til kunders it-systemer. Forskellen kan skyldes et stort antal, der køber ind hos få store leverandører. Således har større net hyppigere integration med kunders systemer end mindre. Endelig er systemintegration til kunder af lille relevans for de mange mindre, hvis kunder overvejende er private forbrugere. Ser man bort fra faktura- betalingssystemer, som er nummer ét hos alle, varierer mønstret i systemintegrationen mellem branchegrupperne (oversigtstabel ). Industri samt post har i højere grad integreret ordresystemer med systemer til styring af produktion. Tilsvarende har Bygge en relativ udbredt integration til leverandører, til genbestilling af varer post til kunders it-systemer. Integration af systemer til ordrehåndtering med øvrige it-systemer. 7 Industri Bygge post Forretningsservice Software til ordrehåndtering pct. af med it-systemer til ordrehåndtering Faktura- betalingssystemer Systemer til styring af produktion, listik eller serviceydelser Interne systemer til genbestilling af varer Leverandørers it-systemer Markedsføringssystemer (fx CRM-systemer) Kunders it-systemer pct. integrerer til flest systemer er generelt den branchegruppe, hvor der er integration af ordresystemet til flest mulige øvrige systemer. Bygge samt post er de branchegrupper, der har det mindste omfang af systemintegration.

21 7:7 2 E-faktura til offentlige myndigheder Figur pct. af ne har fremsendt elektronisk faktura til offentlige myndigheder inden for de seneste 3 måneder (figur 24). Elektronisk fakturering er i dag en betingelse i forbindelse med salg til offentlige myndigheder. Bygge ligger net over gennemsnittet, fulgt af. Har fremsendt elektronisk faktura til offentlige myndigheder (seneste 3 måneder) Industri Bygge post forretningsservice Anm.: En elektronisk faktura skal kunne læses direkte af det offentliges økonomisystem. Da elektronisk fakturering i dag er lovpligtig ved leverance til offentlige myndigheder, indikerer tallene først fremmest, hvor mange, der har fremsendt faktura overhovedet. De fleste fakturerer via Læs Ind-bureau De største bruger hyppigere VANS/EDI-netværk Oversigtstabel. De elektroniske fakturaer fremsendes først fremmest via Læs Ind-bureauer 65 pct. af ne, der har fremsendt e-faktura, har benyttet sig af denne løsning. Herefter følger fremsendelse via VANS/EDI-netværk (8 pct.), via faktura betalingsportal ( pct.) endelig har 9 pct. brugt andre løsninger (oversigtstabel ). De største med mindst ansatte bruger i mindre grad Læs Ind-bureauer i højere grad fakturering via VANS/EDI-netværk. Faktura betalingsportal benyttes omtrent ligeligt af alle brancher størrelsesgrupper. Hvordan er de elektronisk fakturaer fremsendt? 7 Industri Bygge for- post retnings- service pct. af der har fremsendt e-faktura til det offentlige Læs Ind-bureau VANS/EDI-netværk Faktura betalingsportal Andre løsninger Anm.: Summen af fremsendelsesformer overstiger pct., da nle anvender flere former på én gang. Andre løsninger dækker formentlig i nle tilfælde over usikkerhed mht. fremsendelsestypen, hvis denne ikke fremstår tydeligt for brugeren i den konkrete løsning.

22 22 7:7 9. Automatiseret dataudveksling med omverdenen Mere end hver anden virksomhed anvender automatiseret dataudveksling Hyppigst hos de større Figur pct. af ne anvender automatiseret dataudveksling i forhold til it-systemer i omverdenen fx til banker, andre eller offentlige myndigheder (figur 25). Automatiseret dataudveksling omfatter overførsel af blanketlignende forretningsdokumenter m.m. direkte fra et it-system til et andet. Formålet kan bl.a. være tidsbesparelser, færre fejl i data eller opfyldelse af krav fra omverdenen. Der er ingen markant forskel mellem branchegrupperne mht. udbredelsen af automatiseret dataudveksling. Til gengæld ses denne kommunikation oftere hos de større fx anvender 78 pct. af ne med mindst ansatte automatiseret dataudveksling. Virksomheder der har anvendt automatiseret dataudveksling i Industri Bygge post forretningsservice 8 ud af brugere sender løntransaktioner Mætning i elektronisk fakturering Figur pct. af de, der har anvendt automatiseret dataudveksling bruger det til løntransaktioner 58 pct. i forbindelse med finansielle transaktioner (figur 26). 43 pct. udveksler produktbeskrivelser lige så mange til elektronisk fakturering i forbindelse med salg. Denne andel er stort set uforandret i forhold til 44 pct. af brugerne i 5, men net højere end 23 pct. af brugerne i 4, hvor kravet om elektronisk fakturering af offentlige myndigheder endnu ikke var indført. Indhold af automatiseret dataudveksling Løntransaktioner 79 Finansielle transaktioner 58 Produktbeskrivelser Elektronisk fakturering ved salg Data til offentlige myndigheder Køb med elektronisk faktura Transportdokumenter af der har anvendt automatiseret dataudveksling

23 7: ud af sender data til offentlige myndigheder Forskelle i branchernes brugerprofil Oversigtstabel pct. bruger automatiseret dataudveksling til at sende data til offentlige myndigheder, fx dagpenge-refusioner, 39 pct. til køb med elektronisk faktura endelig sender 27 pct. transportdokumenter på denne måde. Blandt brugerne af automatiseret dataudveksling er der visse forskelle mellem de enkelte branchegrupper. Eksempelvis udveksler i Bygge hyppigere data med offentlige myndigheder end de øvrige grupper. sender modtager oftest elektroniske fakturaer post ligger i spidsen mht. transportdokumenter (oversigtstabel 2). Indhold af automatiseret dataudveksling i 6 Industri Bygge post forretningsservice pct. af der har anvendt automatiseret dataudveksling Løntransaktioner Finansielle transaktioner Produktbeskrivelser Elektronisk fakturering ved salg Data til offentlige myndigheder Køb med elektronisk faktura Transportdokumenter Hvad er automatiseret dataudveksling EDI? Definition Ved automatiseret dataudveksling forstås elektronisk dataudveksling mellem egne fremmede it-systemer med overførsel via internettet eller andre netværk i form af strukturerede meddelelser (fx ordrer, fakturaer, løntransaktioner eller varebeskrivelser) uden menneskelig indtastning af den enkelte meddelelse i aftalte meddelelsesstandarder (fx OIOXML, EDIFACT mfl.). Formål Automatisk dataudveksling indebærer færre manuelle transaktioner. Formålet kan bl.a. være tidsbesparelser, færre fejl i data eller opfyldelse af krav fra omverdenen. Eksempler på indholdet af dataudvekslingen Finansielle transaktioner: Betalings-instruktioner integreret med økonomisystem. Produktbeskrivelser: Vare- eller prisoplysninger Data til offentlige myndigheder (dvs. integreret med eget it-system): Dagpenge-refusioner. Transportdokumenter: Fragtbreve. EDI EDI (electronic data interchange) har betegnet en sådan dataudveksling siden 98'erne, men har som begreb traditionelt været forbundet med formater netværk fra før internettet blev udbredt. Internettet bruges i dag i stigende grad som transportvej for EDI. Der er i tidligere undersøgelser spurgt til EDI, men med en anden definition.

24 24 7:7 Forskellige former for effekt i virksomheden Omlægninger af arbejdsgange mest udbredt Figur 27.. Effekt af it-projekter It-projekter påvirker ofte nes organisering af arbejdet samt produktionen i nle tilfælde så produkter indtjening. I undersøgelsen er der spurgt til fire forskellige effekter af de seneste to års it-projekter: Omlægninger forenklinger af arbejdsgange Udvikling af nye produkter eller ydelser Frigørelse af ressourcer Større indtjening. Omlægninger forenklinger af arbejdsgange er den hyppigst oplevede effekt blandt ne. 56 pct. har mærket dette i høj eller nen grad, heraf 9 pct. i høj grad (figur 27). Det er færre, der har frigjort ressourcer som følge af it-projekter: 46 pct. i høj eller nen grad, heraf 2 pct. i høj grad. Udvikling af nye produkter/ydelser er mere sjælden: 3 pct. har oplevet dette i høj eller nen grad. Tilsvarende er der 32 pct., der har haft større indtjening i forbindelse med it-projekter. Virksomhedernes effekt af it-projekter. 7 Omlægning, forenklinger af arbejdsgange Frigørelse af ressourcer Udvikling af nye produkter/ydelser Større indtjening I høj grad I nen grad I ringe grad Ved ikke/ikke relevant Anm.: Virksomhederne blev spurgt: "I hvilken grad har de sidste to års it-projekter medført ændringer i forhold til den tidligere opgaveløsning?" Hvis virksomheden ikke havde haft it-projekter anførtes 'Ved ikke/ikke relevant'. 2 ud af 3 har haft et it-projekt I alt er der 68 pct. af ne, der har haft it-projekter 4. Blandt disse har i alt 67 pct. fået frigjort ressourcer i høj eller nen grad 48 pct. har haft en større indtjening i forbindelse med it-projekter. Tidligere særkørsler bekræfter en sammenhæng mellem intensiv it-anvendelse effekter såsom fx større indtjening. 4 Dvs. har rapporteret i hvilken grad, de har haft effekt af de seneste to års it-projekter (i høj, nen eller ringe grad/slet ikke).

25 7:7 25 Hvordan tolkes effekten? Vellykkede it-projekter uden effekt? For mange vil målet for et it-projekt i sidste ende være at det bidrager til indtjeningen. Der kan imidlertid tænkes vellykkede it-projekter, hvor en sådan effekt ikke er umiddelbar synlig. Det kan skyldes, at it-projekterne endnu ikke har givet ressourcemæssige afkast. En anden forklaring kan være konkurrence m.m., som kan betyde, at en virksomhed er nødt til at indføre it, blot for at opretholde den eksisterende indtjening. Virksomheder uden it-projekter For en del s vedkommende har it-projekter ikke været relevante inden for de seneste to år, hvorfor en effekt ikke kommer på tale. Som nævnt gælder det i højere grad de mindre, hvor it-anvendelse ofte kan antages at være standardsoftware, der indgår i administrationens daglige drift. Det forhold, at en virksomhed ikke har haft et egentligt it-projekt udelukker ikke en effektiv it-anvendelse eller udvikling af anden teknoli end informationsteknoli. Oplevet effekt samt årsag virkning Der er tale om oplevet effekt af it-projekter, afgivet i form af en vurdering. Resultaterne viser de talmæssige sammenhænge, men ikke nødvendigvis forholdet mellem årsag virkning.. Om undersøgelsen Baggrundsoplysninger Mere information Seneste offentliggørelse Næste offentliggørelse Henvendelse Der er mulighed for at købe mere detaljerede oplysninger om nes brug af informationsteknoli. Danske s brug af it 6 udkom 28. september 6 i serien Serviceerhverv 6:56 (Statistiske Efterretninger). Danske s brug af it 8 forventes offentliggjort i september 8 i serien Serviceerhverv (Statistiske Efterretninger). Martin Lundø (metode, tal), tlf , [email protected] Christian Formsgaard Jensen (tal), tlf , [email protected] Kilder metoder Læs mere i varedeklarationen Datagrundlag Stikprøvens sammensætning På er der en mere omfattende beskrivelse af kilder metoder. Virksomhedernes besvarelser er indsamlet februar-juli 7 i en spørgeskemabaseret undersøgelse indgår i datagrundlaget. Stikprøven består af firmaer (juridiske enheder) med mindst fuldtidsansatte. Hovedparten af brancherne i de private byerhverv er repræsenteret i populationen 5. 5 Det drejer sig om følgende (DB3, to første cifre): 5, 6, 7, 8, 9,, 2, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 3, 3, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 45, 5, 5, 52, 55, 6, 6, 62, 63, 64, 65 (65.2, 65.22) 66 (66., 66.3), 7, 7, 72, 73, 74, 92 (92., 92.2) 93.

26 26 7:7 Oversigtstabel 3. Antal besvarelser fordelt på branche- størrelsesgrupper gruppe (DB3) Industri (5-37) 32 Bygge (45) 49 (5-55) 87 post (6-64) 395 Finansiering forretningsservice (65-66, 7-74, 92-93) 938 Antal fuldtidsansatte derover 358 Standard 9-gruppering. 2-cifrede branchekoder i parentes. Stikprøvens udvælgelse Den finansielle sektor Opregning Stikprøveusikkerhed Procentgrundlag Reference til tid Pc-brugere internetbrugere Definitioner Der er foretaget en stratificeret tilfældig udvælgelse efter antal fuldtidsansatte branche. Populationen udgøres af i det Erhvervsstatistiske Registersystem, som var aktive på udtrækningstidspunktet. Som tællingsenhed er valgt den juridiske enhed svarende til virksomhedens CVR-nummer. Virksomheder i den finansielle sektor omfatter brancerne (DB3), dvs. først fremmest pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt forsikring. De er medtaget i branchegruppen finansiering forretningsservice, udgør en mindre udvidelse af branchegruppen forretningsservice mv. Spørgsmål vedrørende ordremodtagelse via internet eller andre elektroniske netværk er ikke stillet til de finansielle. undersøgelsens resultater er opregnede 6 svarende til en pct. dækning af de undersøgte brancher størrelsesgrupper. Herved er der bl.a. taget højde for forskelle i antallet af besvarelser fra de enkelte grupper. Et andet formål med opregningen er at kunne give et skøn over antallet af samtlige i populationen, der anvender en given teknoli. Da undersøgelsen er stikprøvebaseret, er alle tal forbundet med en vis usikkerhed i form af tilfældig variation. Det gælder i særlig grad brancheopgørelser, hvor tallene i højere grad skal betragtes som retningsgivende. Hvis intet andet er nævnt ved tabeller figurer, er procentgrundlaget alle i undersøgelsen. De fleste af resultaterne refererer til den aktuelle it-anvendelse umiddelbart inden undersøgelsestidspunktet som var januar 7. I andre tilfælde refereres til it-anvendelse i det seneste kalenderår, dvs. 6. Andelene af internetbrugere er udregnet i forhold til antal fuldtidsansatte. Det er her antaget, at andelen af internet-brugere blandt fuldtidsansatte svarer til andelen af internet-brugere blandt beskæftigede i alt i virksomheden. Forklaringer af begreber optræder under de enkelte kapitler. 6 Ved opregning forstås, at hver virksomhed der deltager i undersøgelsen er tildelt en vægt, som modsvarer forholdet mellem besvarelser population i en given gruppe. Hver virksomhed i stikprøven repræsenterer således et antal i populationen. De opregnede tal er forbundet med almindelig stikprøveusikkerhed repræsenterer alene de grupper, der indgår i undersøgelsen (se Stikprøvens udvælgelse ). Opregningen er foretaget med et regressionsestimat på baggrund af såvel antal som beskæftigelse omsætning.

27 7:7 27 Tabel. Virksomhedernes brug af it. 7 Industri Bygge post forretningsservice Virksomheder med it Internetadgang Egen hjemmeside Bredbåndsforbindelse til internettet Afgivet ordrer via internet Automatiseret dataudveksling Modtaget ordrer via internet¹ Beskæftiger it-specialister Brug af open source-styresystemer pct. Anm.: 7 refererer til starten af året. E-handel Automatiseret dataudveksling refererer til hele 6. Se definitioner i de enkelte afsnit. n=4.23 (alle besvarelser) med mindst fuldtidsansatte. Eksklusive i den finansielle sektor. Tabel 2. Virksomhedernes adgangsveje til internettet. 7 Industri Bygge post forretningsservice ADSL o.l ISDN Anden fast internetforbindelse Mobil internetforbindelse Traditionelt analt modem pct. Anm.: Summen af adgangsvejene overstiger pct., da nle anvender flere adgangsveje. Traditionelt analt modem: Adgang via traditionel fonlinie, hastighed op til 56 kbit/s. ISDN: Betegnelse for en tjeneste, der giver mulighed for at bruge den traditionelle fonlinie til en dataforbindelse med en hastighed på op til 28 kbit/s. ADSL o.l.: Modem-teknolier baseret på de traditionelle fonlinier, men med højere kapacitet. Anden fast internetforbindelse: Fx kabelmodem, fast kredsløb FWA. Mobil internetforbindelse: Fx GSM/GPRS, 3G/UMTS m.m.

28 28 7:7 Tabel 3. Barrierer for brug af it. 7 Industri Bygge post forretningsservice Fejl/mangler i modtaget software Stor Nen Ingen Ved ikke/ikke relevant Manglende kvalifikationer hos it-leverandørerne Stor Nen Ingen Ved ikke/ikke relevant Manglende fleksibilitet hos it-leverandørerne Stor Nen Ingen Ved ikke/ikke relevant For lille rentabilitet ved brug af it-konsulenter Stor Nen Ingen Ved ikke/ikke relevant It-udgifter højere end forventet Stor Nen Ingen Ved ikke/ikke relevant For hurtig introduktion af nye versioner af software Stor Nen Ingen Ved ikke/ikke relevant Mangler opdateret it-strategi Stor Nen Ingen Ved ikke/ikke relevant pct.

29 7:7 29 Tabel 4. Anvendelse af internet hjemmesider. 7 Industri Bygge post forretningsservice Generel internetanvendelse Virksomheder med internetadgang Brug af internetbank eller andre finansielle transaktioner Besøgt offentlige myndigheders hjemmesider Afgivet ordrer via internet Overvågning af marked Modtage kundeservice/support efter køb Modtagelse af varer eller ydelser i digital form Oplæring uddannelse Virksomhedernes hjemmesider, indhold service Virksomheder med egen hjemmeside Markedsføring via hjemmesiden Adgang til produktkataler, prislister m.m Modtage ordrer via internet Kundeservice/support efter salg Personaliseret brugerflade Levering af varer/ydelser i digital form pct. Anm.: E-handel 'Besøgt offentlige myndigheders hjemmesider' refererer til hele 6. Eksklusive i den finansielle sektor. SERVICEERHVERV 7:7 Statistiske Efterretninger ISSN, ISSN, Salg: Tlf (hele døgnet), [email protected] Abonnement for 7: 8 kr. som pdf. Løssalg: 87 kr. Ekspeditionsgebyr: 5 kr. indland, 5 kr. udland Danmarks Statistik, Sejrøgade, 2 København Ø Signaturforklaring: - Nul Mindre end,5 af den anvendte enhed, Mindre end,5 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. For usikker til at kunne angives eller diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige eller anslåede tal Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.