Den vestnorske agrarbosætning. Fra sen stenalder til folkevandringstid. Arkeologiske resultater fra et tiår med fladeafdækninger på Vestlandet

Transkript

1 AmS-Varia 43 Den vestnorske agrarbosætning. Fra sen stenalder til folkevandringstid Den vestnorske agrarbosætning. Fra sen stenalder til folkevandringstid. Arkeologiske resultater fra et tiår med fladeafdækninger på Vestlandet SØREN DIINHOFF Diinhoff, S. 2005: Agrarian settlement in Western Norway. From the Late Stone Age to the Migration Period. Archaeological results from a decade of mechanical topsoil stripping in Western Norway. AmS-Varia 43, 75-85, Stavanger. ISSN , ISBN , UDK 903.4(481) & Throughout the last decade mechanical topsoil stripping has been conducted in the district of Bergen Museum and more than one hundred prehistoric farmhouses have been excavated. The houses date mostly from the Late Bronze Age and Early Iron Age, whereas other periods have been more difficult to locate. Though our excavations have mostly been of a medium to small scale, they have provided a comprehensive and detailed set of data. The agricultural settlement pattern in western Norway shows clear parallells to neighbouring regions in northern Europe. This must be seen as the result of close cultural contacts throughout prehistory. The geography and ecology of western Norway do, however, require adjustments and in turn give rise to specific local traditions. The farms are located on dry and sunny moraine plateaues and on slopes facing south. The habitation was organized in single farms. They were mostly medium sized, about the size one would expect of a farm run by a single family unit. From the Late Roman Period and onwards the settlement pattern changed. Large farmsteads and richly furnished graves reflects a cultural and economic development of the Iron Age society. A new stratified social system had emerged on the basis of the old tribal system. The change in the agricultural society of western Norway was caused by strengthened relations to the economic networks of the germanic and roman worlds. Søren Diinhoff, University of Bergen, Bergen Museum, The Cultural Historical Collections, PO Box 7800, N-5020 BERGEN, NORWAY. Telephone: (+47) Telefax: (+47) soren.diinhoff@bm.uib.no Indledning I det følgende skal der præsenteres resultater fra fladeafdækninger fra Bergen Museum igennem det seneste tiår. Artiklen koncentrerer sig om agrarbosætningen frem til og med folkevandringstid. Landbosætning fra den yngre jernalder og middelalder på Vestlandet skal præsenteres senere i publikation fra seminar afholdt ved Kulturhistorisk museum, Universitetet i Oslo i marts Lokaliteterne Maskinel fladeafdækning blev første gang taget i brug ved Bergen Museum i 1989 (Randers 1989a). Metoden blev dog først almindelig praksis for forhistoriske bopladsundersøgelser fra Igennem det efterfølgende tiår er adskillige lokaliteter blevet undersøgt af Bergen Museum og undtagelsesvist på vegne af Bergen Museum af personale ved museumsdistriktets fylkeskommuner (tabel 1 og fig. 1). Fig. 1. Frigivningsundersøgelser af jordbrugsbosætninger i Bergen museumsdistrikt ved brug af maskinel fladeafdækning. Grafik: A. Østerdal og S. Diinhoff. Fig. 1. Excavated prehistoric agricultural settlements in the Bergen Museum district. Graphics: A. Østerdal og S. Diinhoff. 75

2 Søren Diinhoff Tabel 1. Frigivningsundersøgelser af jordbrugsbosætninger på Vestlandet ved brug af maskinel fladeafdækning. SN = senneolitikum, Æ.BRZ = ældre bronzealder, Y.BRZ = yngre bronzealder, FRJ = førromersk jernlader, ÆRJ = ældre romertid, YRJ = yngre romertid, FVT = folkevandringstid, MER = merovingertid, VIK = vikingetid, MIDD = middelalder, Jern = Jernalder. Flere lokaliteter er under bearbejdning og foreløbige resultater kan ændres. Tabel 1. Rescue excavations of agricultural settlements in western Norway using mechanical topsoil stripping. SN = Late Neolithic, Æ.BRZ = Early Bronze Age, Y.BRZ = Late Bronze Age, FRJ = Pre-Roman Iron Age, ÆRJ = Early Roman Iron Age, YRJ = Late Roman Iron Age, FVT = Migration Period, MER = Merovingian Period, VIK = Viking Age, MIDD = Medieaval Period, Jern = Iron Age. Several localities are currently undergoing analysis and these preliminary results are subject to change. Lokalitet Datering Kildehenvisning 1. Aure Æ.BRZ, Y.BRZ, FRJ, ÆRJ, YRJ, FVT (Ringstad 1996, 2001) 2. Eide FVT (Diinhoff 2000a, 2001b, in prep 3. Evebø FRJ (Diinhoff in prep c) 4. Fiskå SN/BRZ, FRJ, ÆRJ (Diinhoff 1998) 5. Fusa Æ.JERN (Kristoffersen mundtl. medd.) 6. Gjerland FVT (Randers 1989a) 7. Henjum SN/BRZ, BRZ/FRJ, FRJ, VIK (Diinhoff 2002, in prep a)) 8. Hjelle, Eid SN/BRZ (Olsen mundtl. medd.) 9. Hjelle, Stryn SN/BRZ (Gundersen 1995) 10. Hjelle, Stryn VIK (Olsen 2004c) 11. Hornnes Æ.BRZ, Y.BRZ, FRJ, YRJ, FVT, MER (Diinhoff 1996) 12. Håbakken Y.BRZ/FRJ, FRJ (Randers 2001) 13. Indre Henden SN/BRZ, Y.BRZ (Olsen 2004a) 14. Jondal JERN (Randers mundt. medd.) 15. Kvamme Æ.BRZ, Y.BRZ (Diinhoff 2001a) 16. Kvitevoll BRZ, Æ.JERN (Kristoffersen mundtl. medd.) 17. Matre FVT (Vallvik mundtl. medd.) 18. Mo FRJ (Diinhoff 1999c) 19. Melsetbøen Æ.BRZ (Diinhoff 1999b) 20. Mjølstadneset lok 1 FRJ (Simpson in prep b) 21. Mjølstadneset lok 4 FRJ (Simpson in prep b) 22. Myklebust, Fiskå MIDD (Diinhoff 2000b) 23. Myklebust, Eid FVT (Olsen 1999) 24. Osen gard FVT, MER, VIK, MIDD (Diinhoff in prep f) 25. Krushammaren SN/BRZ, Æ.BRZ, FRJ, ÆRJ (Johannessen in prep) 26. Ratvika lok 4 ÆRJ (Simpson in prep a) 27. Rosendal JERN (Vallvik mundtl. medd.) 28. Rutlin Æ.BRZ, Y.BRZ, YRJ, MIDD (Diinhoff 2003a, 2003b) 29. Sjøholt Æ.BRZ, FRJ (Johannessen 2002) 30. Slåtten, ÆRJ (Hoftun 1993) 31. Steddje VIK (Mortensen 1993) 32. Vereide 22 YRJ (Diinhoff 1997) 33. Vereide 26 ÆRJ, YRJ (Diinhoff 1997) 34. Ytre Hauge SN/BRZ (Olsen in prep) 35. Øystese YRJ (Diinhoff in prep e) 36. Åse SN/BRZ (Olsen 2004b) Tidlig jordbruksbosætning I årende 1953 til 1955 udgravede Egil Bakka den tidlige jordbrugsbosætning Stokkset i Sande kommune på Sunnmøre (Johnsen & Prescott 1993:72). Der blev påvist spor efter tre bygninger. De overlejrer hinanden og Bakka tolkede dem som bygninger fra samme gård igennem tre efterfølgende faser. De to måler henholdsvis 14 x 3,5 og 18 x 4 meter, mens den tredje bygning ikke var bevaret i sin helhed. Det er toskibede langhuse med vægstolper stående med 1,5 til 2 meters afstand. Bakka mente vægkonstruktionen havde været lerklinet. Rundt alle tre bygninger var der gravet drængrøfte op mod den højere bakke. Udgravningens resultater var ikke entydige (Johnsen & Prescott 1993:87) og det er desværre ikke muligt at datere lokaliteten nøjagtigt. Stokkset står dog ikke længere alene, der kendes nu flere langhuse fra den tidlige jordbrugsbosætning i sen stenalder og tidlig bronzealder 76

3 AmS-Varia 43 Den vestnorske agrarbosætning. Fra sen stenalder til folkevandringstid Fig. 2. Toskibet langhus fra Fiskå i Vannylven kommune, Møre og Romsdal. Huset er radiologisk dateret på en usikker prøve til førromersk jernalder men det må sættes i sen stenalder eller tidlig bronzealder. Bjørn Ringstad opregner flere toskibede bygninger senere end bronzealderens periode I (Ringstad 2001:43) og det er korrekt at den toskibede huskonstruktion fortsætter, men det er da typologisk anderledes konstruerede bygninger der fungerer som mindre udhuse til mere vanlige treskibede bostaldhuse (Rindel 1997:140). Fiskåhuset er et traditionelt tidligt toskibet langhus. Grafik: S. Diinhoff. Fig. 2. Two-aisled longhouse from Fiskå in Vannylven, Sunnmøre. The house is a typical example of the Late Neolithic and Early Bronze Age longhouses of western Norway. Though few in number, two-aisled longhouses are known throughout the later Bronze- and Iron age. However they do not seem to be the standard living houses, but have rather been additional small buildings. Graphics: S. Diinhoff. på Vestlandet. Fra Møre og Romsdal er der Fiskå, Vannylven kommune (fig. 2) og Åse, Ålesund kommune. Fra Sogn og Fjordane er der Henjum, Leikanger kommune, Indre Henden, Eid kommune og Hjelle, Stryn kommune, og muligens Kvamme i Lærdal. Fra andre lokaliteter er der udskilt stolpehuller fra perioden som dog ikke har kunnet samles til huse (Hjelle i Stryn, Sogn og Fjordane og Krushammaren ved Ulsteinvik på Sunnmøre). Fra Rogaland kendes tilsvarende flere lokaliteter (Løken et al. 1996, Børsheim et al. 2001). Det er toskibede langhuse der har klare paralleller til Stokkset og videre til Sydskandinavien (Tesch 1993:161, Nielsen 1999:149). De toskibede langhuse dukker op på Vestlandet som følge af endelig neolitisering i senneolitikum (Diinhoff 1999a:16, Myhre & Øye 2002:38ff). Vi finder dem da både i kystzonen og i de indre fjordområder, hvilket i øvrigt svarer til påvisningen af omfattende samtidige dyrkningssystemer. Bygningerne varierer i størrelse, men de fleste måler op til 16 meter i længde og har en bredde på godt 4 meter. Fra Kvåle i Time kommune i Rogaland er der udgravet et stort hus på 23 x 7,2 meter (Børsheim et al. 2001:11). Det er et spørgsmål om man kan tolke det lidt større Kvåle hus som bevis for en rigere gård og større produktionsenhed, eller om der blot er tale om regionale variationer grundet i forskelligt arealbehov, betinget af valgt landbrugstype. Ved Henjum i Leikanger er der bl. a. udgravet en tidlig jordbrugsbosætning med dyrkningslag og et meter toskibet langhus (Diinhoff 2002). Tæt ind til langhuset ligger en småbygning på 3 x 3 meter. Hvis en del af gårdens funktioner som på Henjum har fundet sted i tilbygninger så er det vanskeligt uden videre at bedømme produktionskapasiteten ud fra langhusets størrelse alene. Husenes indretning og funktion, bl.a. om de har rummet stald kan ikke afklares entydigt (Ethelberg et al. 2000:172). Egil Bakka diskuterede om væggene i Stokksethusene havde lerklinede vægge (Bakka et al. 1993:149). Med afstande på op mod 2 meter imellem vægstolper så er det dog et spørgsmål om ikke denne afstand er for stor for at bære en lerklinet flade. Ragnar Børsheims rekonstruktion af langhus I fra Kvåle med træpanel i sleppverk er derimod sandsynlig (Børsheim et al. 2001:10). Det giver huset større bærende styrke i væggen som støtte for tagstolperne. På Stokkset kunne bosætningen følges igennem flere efterfølgende gårde. Den samme flerfasede bosætning kendes fra Rogalands lokaliteterne Jåtta i Stavanger kommune og Røyneberg, Sola kommune (Hulth 1997), Kvåle i Time kommune (Børsheim et al. 2001:12), samt Ytre Hauge i Sande kommune på Sunnmøre og Indre Henden (Olsen under udarbejdelse) og det indikerer en bofasthed over længere tidsrum allerede i tidlig jordbrugskultur. 77

4 Søren Diinhoff Bronzealder Ældre bronzealder I skiftet imellem periode I og II i ældre bronzealder ses et skift i byggeskikken. De toskibede huse der dominerede den neolitiske jordbrugsbosætning erstattes af treskibede huskonstruktioner. Der er endnu kun påvist få ældre treskibede bronzealderhuse på Vestlandet, og de er lige så tidlige som de i Sydskandinavien. Ved gården Kvamme i Lærdal kommune er der udgravet en boplads med langhuse og flere værkstedshytter fra bronzealder (Diinhoff 2001a). Ældste bygning er værkstedshytte D der kan dateres til bronzealderens periode I (T-15328: 3340 ±90 BP, BC cal.). Denne og mindst tre andre hytter på pladsen viser mest sandsynligt spor efter tidlig bronzestøbning. Det er bemærkelsesværdigt tidligt, men støttes af fund fra Skrivarhelleren i Årdal, Sogn og Fjordane (Prescott 1991:80). Hus A fra Kvamme kan dateres til begyndelsen af ældre bronzealder periode II (T-15329: 3265 ± 105, BC cal.). Huset er opført i to faser (fig. 3). Det er treskibet, først med væggrøft og fire tagbærende stolper i husets sydlige del, senere erstattes det af en lignende bygning dog med vægstolper og igen fire tagbærende stolper i syd. Huset måler 10,75 x 7,60 meter. Husets særegne form tyder på at det næppe har rummet stald. Dets funktion kan være relateret til støbeaktiviteten på pladsen. Husets indgang i vest og fraværende tagbærende stolper i den nordlige halvdel tyder på en todelt rumdeling. Samme hustype med ydre væggrøft og tilsvarende rumopdeling markeret med indre væggrøft er påvist ved Sjøholt i Ørskog. Lokaliteten Kvamme rummer en række specielle træk, men der kan også påvises jordbrug og formodentlig traditionelle langhuse. Ved Melsetbøen i Stordal kommune på Sunnmøre er der udgravet et mere traditionelt treskibet langhus ligeledes dateret til ældre bronzealder. Huset blev kun delvist afdækket og kan kun vanskeligt rekonstrueres i sin helhed. Bygningen svarer i princip til samtidige langhuse fra f.eks. Forsandmoen i Rogaland (Løken et al. 1996:70). Melsetbøen, Kvamme og Sjøholt sammen med de øvrige langhuse fra ældre bronzealder på Vestlandet (Hornnes, Rutlin og Aure) viser dog en del variation. Ved Rutlin, Sogndal kommune, Sogn og Fjordane blev i 1998 udgravet dyrkningsspor og huse dateret fra senneolitikum til middelalder (Diinhoff 2003a). En af bygningerne er hus I der består af en væggrøft og en diskutabel støtte til tagbærende stolpe (fig. 4). Det er en fremmed bygningstype på vore strøg, men lignende rammebygninger kendes fra ældre bronzealder i Sydjylland Fig. 3. Hus A1 og A2 fra Kvamme i Lærdal, Sogn og Fjordane. Ældst er hus A1 med væggrøft og oprindelig to sæt tagbærende stolper i husets sydlige del. Yngst er hus A2 med vægstolper og to sæt stolper ligeledes i husets syddel. Til hus A1 er der indgang i vestsiden. Den manglende væggrøft i den sydøst er slidt bort af nyere tids jordbrug. Grafik: S. Diinhoff. Fig. 3. Houses A1 and A2 from Kvamme in Lærdal, Sogn og Fjordane. House A1 with timber slot and two sets of roofcarying posts to the south is the oldest building. This house had an entrance in the western longside. Younger is house A2, with wallposts and additionally four roof bearing posts to the south. Graphics: S. Diinhoff. Fig. 4. Hus I fra Rutlin i Sogndal kommune, Sogn og Fjordane oprenset i flade med profilsnit og tømt væggrøft. Bygningen er et rammehus dateret til lidt før midten af bronzealder. Væggrøften kan følges over et forløb af 7,5 meter fra vestgavl frem til bygningen formodede indgang i sydsiden. Spor efter bygningen er ikke bevaret i sin helhed, den har vel målt imellem 7 og 10 meter i længde og 3,5 meter i bredde. Foto: S. Diinhoff. Fig. 4. House I from Rutlin in Sogndal, Sogn og Fjordane. The photo shows the timber slot of a Bronze Age building. The house had no roof bearing posts, as the roof would have been supported by the wallconstruction. Photo: S. Diinhoff. 78

5 AmS-Varia 43 Den vestnorske agrarbosætning. Fra sen stenalder til folkevandringstid (Ethelberg 1993:24 og 209). De regnes der for tilbygninger eller udhuse til regulære treskibede langhuse. Indførelsen af det treskibede langhus sættes traditionelt i forbindelse med vinteropstaldning af kreaturer, men der kan rejses spørgsmål ved om dette er en generel forklaring. Ved hjælp af fosfatanalyser er det lykkedes at påvise stalde i jyske langhuse fra bronzealderens periode II (Bech 1997:8, Ethelberg et al. 2000:191). Det er et spørgsmål om samme forhold gør sig gældende nordligere i Skandinavien (Welinder 1999:125). Der er ulemper og fordele ved vinteropstaldning (Zimmermann 1999:301) og det vil givet slå forskelligt ud i vekslende landskaber. En alternativ mulighed er at husdyr har gået i dyrefolde eller lettere huskonstruktioner (Bech 1997:10, Haresma 1997:153). Et af de førende argumenter for opstaldning er muligheden for at indsamle gødsel og dermed at kunne øge planteavl. Gødskning kan i det vestnorske område påvises sikkert fra midten af bronzealderen (Diinhoff 1999a:16). Det kunne betyde at der ikke var opstaldet kreaturer i de tidlige treskibede langhuse i det vestlige Norge, men på den anden side, så kan markgødskning ligeledes først påvises fra midten af bronzealderen i det jyske område (Robinson et al. 1995:13). Her kan opstaldning derimod påvises tidligt. Problemstillingen er central i pågående analyser af jordbundsprøver fra undersøgelsen af tidlige dyrkningsystemer udgravet i 2003 ved Kvåle i Sogndal, Sogn og Fjordane (Diinhoff under udarbejdelse b). Yngre bronzealder Igennem yngre bronzealder er husmaterialet stadig sparsomt i vort museumsområde. Bosætningen på Kvamme i Lærdal fortsætter ned i yngre bronzealder og ligeledes er der påvist langhuse og småbygninger på Hornnes ved Førde, Sogn og Fjordane, Rutlin, Aure i Sykkylven, Møre og Romsdal og sent i yngre bronzealder fra såvel Håbakken i Lærdal, Sogn og Fjordane som Indre Henden. Det er bygninger med en vis variation, men som svarer til langhusene fra den efterfølgende periode. Et interessant træk ved gårdene fra bronzealder og tidlig jernalder er at genstandsfund er fraværende. Den maskinelle udgravningsmetode medfører naturligvis at overjord med oppløjede genstande fjernes, men der burde være bevaret fund i stolpehullers fyld eller fra bygninger med bevaret rest af kulturlag. Fra lokaliteten Henjum i Leikanger (Diinhoff 2002:5) lå hus IV fra sen bronzealder/tidlig jernalder dybt under førromerske dyrkningslag. Husets lergulv var tydeligt oppløjet i den forhistoriske ager og her ville der være mulighed for at påvise eventuelle efterladte bopladsfund. Større jordmængder blev soldet uden at give fund. Og ikke blot mangler fund, spor efter opgravede stolper viser at hustomter og bærende trækonstruktion blev afmonteret og fjernet efter endt brug. I sydskandinavisk arkæologi organiserer den samtidige bosætning sig som en vandrebebyggelse. Efter endt brug forlades gamle bygninger og husene opføres lidt derfra i en stadig rokering i landskabet. De gamle hustomter overgår da som næringsrig dyrkningsjord (Stummann Hansen 1984:44). Hustomten på Henjum var påfølgende opdyrket, men den vestnorske jordbrugsbebyggelse «vandrer» ikke som den jyske og ofte opføres nye langhuse uden opdyrkning nær den gamle tomt. Det ville heller ikke forklare behovet for fuldstændig fjernelse af bopladsaffald/-fund fra den gamle tomt. Forklaringen kan ikke søges alene i praktiske hensyn. Huset havde en betydningsfuld symbolsk betydning i det førkristne samfund (Gerritsen 1999:142), det havde en livscyklus, der på Vestlandet synes svare til et enkelt husholds cyklus. Hver generation opførte sit eget hus og når arven gik videre til næste generation blev den gamle tomt ryddet og nyt hus opført. Det støttes af at husene på Vestlandet ikke har stået længe. Reparationer af langhuse er stort set ukendte og vægstolperne kendes ned i så ringe tykkelse at de end ikke i et stabilt klima har kunnet stå længe. Hvor længe langhusene har kunnet holde er et omdiskuteret emne og flere regner med væsentlig længere levetid end den der anslåes fra vore udgravninger (Løken et al.1996:59). Senere, i romersk jernalder, synes langhusene at opnå en længere levetid. Ældre jernalder Førromersk jernalder Husmaterialet øges betragteligt i overgangen til og frem gennem førromersk jernalder. På Håbakken og Indre Henden kunne langhuse dateres til overgangen imellem bronze- og tidlig jernalder. Lignende bygninger fra førromersk jernalder er afdækket på Mo ved Ørsta på Sunnmøre, Evebø ved Sandane, Sogn og Fjordane, Hornnes, Henjum, Aure, Fiskå, Mjølstadneset, Herøy kommune, Møre og Romsdal og Sjøholt i Ørskog, Møre og Romsdal. Lidt øst for Ørsta ligger jernalderbopladsen Mo på en svagt skrånende flade ned mod Ørstaelva. Her kan en gård følges igennem fire faser af den første halvdel af førromersk jernalder. Gården synes i alle faser at bestå af et treskibet langhus og en tilliggende værkstedsbygning (Diinhoff 1999c). Bedst bevaret er gård D (fig. 5). Den består af et langhus på 13,5 x 5,5 meter og en tilliggende værkstedsbygning på 9,8 x 4,6 meter. Langhuset har haft tre rum med bolig i nordvest, stald i midten og et tredje rum i sydøstenden. Indgang til boligdel ligger i husets nordøstlige langside. Indgang til stalden ses i den sydvestlige langside og en tredje indgang til gavlrum kan være nær husets sydøsthjørne. Ruminddeling og placering af døre i husene fra 79

6 Søren Diinhoff Fig. 5. Det centrale tunområde til gård D på Mo ved Øtrsta, Møre og Romsdal med langhus og værkstedsbygning set mod nordøst. Gårdspladsen har været indhegnet mod nordøst, men kan have været hegnet på flere sider. Mod nord og vest afgrænses gårdspladsen af lavere områder og mod syd af et vandløb. Fra vestsiden af langhuset fører en sti ud til lavere beitearealer langs elven. Gårdens åkre har ligget på de højere partier nord og øst for gården. Grafik: S. Diinhoff. Fig. 5. The central farmyard of the Pre-Roman Iron Age farm D at Mo in Ørsta, Sunnmøre. To the south the three-aisled longhouse with dwelling and stable can be seen. To the north lies a smaller building, probably a workshop for the production of pottery or metal. The farm was placed near a small stream to the east and was fenced to the other sides. A path runs from the stable entrance to pastures along a river to the south. Graphics: S. Diinhoff. Fig. 6. Langhus I fra Mo ved Ørsta, Møre og Romsdal. Bygningen har mere rette gavle og langsider end det let rundede langhus V ovenfor. De to bygninger afviger i vægforløb men er som hustyper samtidige. Begge hustyper kendes fra andre samtidige førromerske bopladser på Vestlandet. Grafik: S. Diinhoff. Fig. 6. Longhouse I from Mo at Ørsta, Sunnmøre. This Pre-Roman Iron Age building has straight long sides and gables whereas other contemporary buildings show a more rounded pattern. Both of the house types at Mo are known from contemporary settlements in western Norway. Graphics: S. Diinhoff. 80

7 AmS-Varia 43 Den vestnorske agrarbosætning. Fra sen stenalder til folkevandringstid familiebaseret hushold. Ved Hovde på Ørlandet i Sør- Trøndelag er der afdækket en større gård med tre bygninger indenfor gårdshegn (Grønnesby 1999). Gården skiller sig ud som en klart større produktionsenhed end hvad der må gælde for familiebaserede gårde som de fra Mo og den må repræsentere en økonomisk social differentiering af bosætningen (Hvass 1997:379). Fig. 7. Langhus IV fra Evebø ved Sandane i Nordfjord. I form, størrelse og rumopdeling svarer bygningen til Mo husene (se figur 5 og 6). Grafik: S. Diinhoff. Fig. 7. The three-aisled longhouse IV from Evebø at Sandane in Nordfjord. The shape and size of the building corresponds in details to contemporary buildings at Mo, Sunnmøre. Photo S. Diinhoff. Mo (fig. 6) afviger fra hvad der har været set som typisk for perioden (Løken 1997:10). Måske har lokaliteten Forsandmoen i Rogaland med sine mange udgravede hustomter uberettiget fået en for generel betydning for forståelsen af tidlige hustyper og man må forvente en større regional variation end hvad der kan beskrives for en enkelt lokalitet. De tagbærende stolper står tæt i Mohusene og det går igen i husene på den samtidige bosætning fra Evebø i Gloppen (fig. 7). I Evebøhusene I og IV står de tagbærende stolper ganske ujævnt og slet ikke overfor hinanden. Det kan tyde på at der har været valgt en underremskonstruktion i stedet for den i de treskibede langhuse sædvanlige overremskonstruktion. Både på Mo og Evebø kendes bygninger hvor boligdelens husarne er placeret imellem sidste stolpepar og gavl i modsætning til hvad der er normalt, imellem sidste og andet sidste tagbærende stolpepar. Langhusene fra yngre bronzealder og tidlig jernalder findes på sydvendte solrige flader og terrasser med god veldrænet jord. Gård D på Mo ligger således placeret imellem de opdyrkede agre på fladen og de begyndende skråninger umiddelbart nordøst for gården og mod græsningsarealer langs elven mod vest, i hvilken retning staldindgangen er vendt. Samme centrale placering imellem ressourceområder er påvist på flere lokaliteter f.eks. Evebø og Hornnes. Der er oftest tale om jævnstore gårde der måler meter i længde. Største udgravede bygning fra perioden er hus 1 fra Håbakken der måler 19 x 6 meter. Trods variation og eventuelle tilbygninger så synes de foreliggende gårde at repræsentere enkeltgårde baseret på et Romersk jernalder I romersk jernalder er husene igen mere fåtallige. Fra Vereide lok 26 i Gloppen, Sogn og Fjordane, Fiskå, Hornnes, Rutlin, Ratvika ved Ålesund, Møre og Romsdal, og Aure foreligger der både langhuse og småbygninger der om end fåtallige og ofte kun bevaret uden synlig vægkonstruktion i princip svarer til periodens langhuse udenfor Vestlandet. Fra Slåtten ved Førde i Sogn og Fjordane kan der tillige være en eller to usikre ældre romertidsbygninger, men udgravningens resultater er desværre tvivlsomme (Hoftun 1993). De manglende spor efter vægkonstruktion kan skyldes ændret byggeskik, enten ved en lettere vægstolpekonstruktion eller et skifte til stok i væggrøft. Spørgsmålet lader sig ikke afgøre uden videre. Væggrøft er påvist på Vestlandet tilbage til tidlig bronzealder ved hus A fra Kvamme, hus III fra Sjøholt og hus I på Rutlin. I sen bronzealder og førromersk jernalder kendes væggrøfte i et par småbygninger (Hornnes hus XIII, fig. 8 og Sjøholt hus II). Fig. 8. Bygning XIII fra Hornnes i Førde, Sogn og FJordane. Bygningen er dateret til sen bronzealder. I husets væggrøft blev der påvist spor efter opgravet sylstok der oprindelig har fæstet væggens træpanel. Grafik: S. Diinhoff. Fig. 8. A small building from Hornnes in Førde, Sogn og Fjordane (building XIII). Traces of a sillbeam could be seen in the timber slot. In this beam a wall stave construction was based. Graphics: S. Diinhoff. 81

8 Søren Diinhoff Fig. 9. Det yngre romertidshus I fra Vereide i Gloppen, Sogn og Fjordane. Huset har en sammensat vægkonstruktion med både grøft og vægstolper. Bygningen har kun tagbærende stolper mod østgavlen, mens vestgavlen har været åben. Grafik: S. Diinhoff. Fig. 9. A Late Roman Iron Age building from Vereide in Gloppen, Sogn og Fjordane. The house had a complex wall construction with both timber slot and wall posts. The building had only roof bearing posts in the eastern part and the gable to the west seems to have had a large entrance. Graphics: S. Diinhoff. Fra de nordlige skråninger bag Vereide i Gloppefjorden blev på lok 26 undersøgt en lille bosætning fra romersk jernalder. To til tre bygninger blev afdækket på en lille terrasse i skråningen, bl. a. det særegne langhus I (fig. 9). Bygningen har en sammensat vægkonstruktion med både væggrøft og vægstolper. Der er to par tagbærende stolper i husets ene ende omkring et ildsted. Vestgavlen står åben og vender ud mod den foranliggende skråning. Bygningen afviger fra hvad der er normalt og har ikke været et bostaldhus. Grøfte der ikke kan tolkes som vægkonstruktioner kendes i øvrigt fra flere vestlandske jordbrugsbosætninger. I forbindelse med senneolitiske toskibede hus i bakkeskråninger er det almindeligt at finde gravede drængrøfte rundt om bygninger. Drængrøfte er ligeledes påvist fra bronzealder på Rutlin og fra førromersk jernalder på Mo. En anden type grøftsystem kendes fra tidlig jernalder (Fiskå, Mo, Vereide, Krushammaren). Det er lave grøfte der synes markere det nære tunområde. På Vereide lok 22 er der udgravet et grubehus der daterer sig til udgangen af romertid. Det er tidligere end hvad der kendes fra Danmark, hvor grubehuse er hyppige (Hvass1988:75). Faktisk daterer grubehuse sig i Norge og Sverige så langt tilbage som til tidlig bronzealder (Tesch 1993:172). Både på Håbakken og Krushammaren kan der være netop tidlige bronzealders grubehuse. Ved Øystese i Kvam herad er der udgravet et kogegrubefelt hvor anlæggene ligger omkranset af en grøft. Lokaliteten tolkes som en førkristen kultplads. I forbindelse med grøft og gruber ligger to små hytter hvoraf den ene tegner sig med lavt neddybet gulv og således minder om et grubehus (Diinhoff under udarbejdelse e). Storgårdene Sommeren 2000 udgravede Bergen Museum et stort folkevandringstids gårdsanlæg ved Eide på den hævede terrasse bag Sandane i Nordfjord (Diinhoff 2000a & 2001b). Gården består af en halbygning der måler 43 x 8 meter og af en parallelt liggende staldbygning på 24 x 7 82

9 AmS-Varia 43 Den vestnorske agrarbosætning. Fra sen stenalder til folkevandringstid meter (fig. 10). Rundt om bygningerne lå marker og en geil førte fra gårdspladsen ud til lavereliggende græsningsarealer. Gårdspladsen afsluttedes i syd ved et hegn og bag dette lå et kogegrubefelt. I det store halhus er der påvist spor efter håndværk, i nord efter jernproduktion og smedearbejde og i syd tekstilproduktion. Halhuset har ikke rummet stald, dyrene har derimod stået i en egen bygning overfor med plads til op mod 30 større dyr. Eidegården har stået på samme plads over et langt tidsrum og viser spor efter reparationer og genopførelse. Gården er samtidig med den nærliggende rigt udstyrede Evebø grav (Solberg 2000:169) og det er overvejende sandsynligt at den gravlagte stormand faktisk har været husbonde på Eidegården. Det er en storgård der opfylder kriterier for at være en halgård for regionalt aristokrati (Herschend 1993) og som har haft vide kontakter til ligestillede elitære miljøer i Nordeuropa (Anderson & Herschend 1997:95). Eide er givet en storgård, men en stor gård er ikke nødvendigvis ensbetydende med elitær social position. Bygningers størrelse afhænger bl. a. af valgt type jordbrug/ dyrehold (Donat 1977:260) og det giver regionale forskelle. Dertil synes gårdene generelt at vokse fra slutningen af yngre romertid som et resultat af kontraktion og intensivering (Näsman 1991:167). Den sociale stratificering af samfundet fører til et hierarkisk bosætningsmønster med storgårde, store gårde og mindre gårde alt organiseret i regionale netværk. Store gårde fra sen romertid og folkevandringstid kendes i vort område fra Rutlin, Matre og Aure, (evt. også fra Osen gard) der alle har været store produktionsgårde, men som næppe har tilhørt samme sociale elite som de der var bosat i huset på Eide. Lignende store gårde kendes efterhånden fra adskillige norske lokaliteter (Skree 1995:54). Mindre gårde fra perioden er påvist ved Hornnes og Vereide dog uden at kunne betegnes som små gårde. De små gårde kan måske vise sig vanskelige at eftervise (Pilø 2005:263). På Gjerland (Randers 1989b) ligger fire mindre bygninger, men de indgår i et kredstun og tolkningen af disse anlæg er vanskelig og bør ikke uden videre relateres til produktionsgårdene. Fig. 10. Storgården ved Eide ved Sandane, Sogn og Fjordane. Halhus og staldbygning ligger omkranset af gårdens marker. Udgravningens resultater er for tiden under bearbejdning så den viste rekonstruktion er ikke endelig. Grafik: S. Diinhoff. Fig. 10. Large chieftain manor from Eide at Sandane, Nordfjord. The long hall-house and the adjoining stable are surrounded by field systems. Graphics: S. Diinhoff. 83

10 Søren Diinhoff Resultater efter et tiår med fladeafdækning? Vore maskinelle fladeafdækninger i Bergen Museumsdistrikt har tilvejebragt megen ny viden om den tidlige jordbrugsbosætning. Der er afdækket gårde fra alle perioder og selvom enkelte tidsafsnit kan være svære at påvise så vokser vort kendskab støt. Det er resultater der har givet vigtig information om jordbrugbostningens udvikling. Der er desværre oftest tale om mindre undersøgelser hvor kun det centrale gårdstun afdækkes. Det er ønskeligt at kunne udvide vore undersøgelser til større geografiske rum således at bopladserer som helhed kan undersøges i forhold til landskabsudnyttelsen. Referanser Anderson, K. & Herschend, F. 1997: Germanerne och rom. OPIA 13. Institutionen för arkeologi och antik historia, Uppsala universitet, Uppsala, 140 s. Bakka, E., Kristoffersen, S., Straume, E. & Lie, R. 1993: Modvo et gårdsanlegg fra eldre jernalder i Hafslo, Indre Sogn. I Solberg, B. (red.): Minneskrift til Egil Bakka. Arkeologiske Skrifter 7, Historisk Museum, Universitetet i Bergen, Bech, J.-H. 1997: Bronze Age settlements on raised sea-beds at Bjerre, Thy, NW-Jutland. I Assendorp, J.J. (red.): Forschungen zur bronzexeitlichen Besiedlung in Nord- und Mitteleuropa. Internationales Symposium vom Mai 1996 in Hitzacker. Internationale Archäeologie 38, Børsheim, R., Løken, T., Oma, K., Prøsch-Danielsen, L.& Soltvedt, E-C. 2001: Kvåle bosetning og jordbruk fra steinalder til i dag. Frá haug ok heiðni 2001/4, Diinhoff, S. 1996: Hornnes projektet. De arkæologiske bopladsundersøgelser på Hornnes gnr. 20/7, Førde k., Sogn og Fjordane Upubliceret udgravningsrapport, Bergen Museum. Diinhoff, S. 1997: Vereide-prosjektet boplass. Arkeologiske undersøkelser på Vereide Arkeologiske Rapporter 22, Bergen Museum, Universitetet i Bergen. Diinhoff, S. 1998: Udgravningsberetning. Arkæologiske frigivningsundersøgelser ved Fiskå gnr/bnr. 11/4,5, Vannylven, Møre og Romsdal Upubliceret udgravningsrapport, Bergen Museum. Diinhoff, S. 1999a: Træk af det Vestlandske jordbrugs historie fra sen stenalder til tidlig middelalder. ARKEO 1, Diinhoff, S. 1999b: Rapport for de arkæologiske feltundersøgelser ved Melsetbøen II i Stordal. Upubliceret udgravningsrapport, Bergen Museum. Diinhoff, S. 1999c: Udgravningsberetning. Arkæologiske frigivningsundersøgelser ved Mo gnr. 18, Ørsta, Møre og Romsdal Upubliceret udgravningsrapport, Bergen Museum. Diinhoff, S. 2000a: En nyoppdaget storgård fra folkevandringstiden på Eide, Gloppen i Nordfjord. ARKEO, Diinhoff, S. 2000b: Udgravningsberetning Myklebust gnr. 89/16, Vannylven kommune, Møre og Romsdal. Upubliceret udgravningsrapport, Bergen Museum. Diinhoff, S. 2001a: En bronsealderboplass på Kvamme i Lærdal med åker, langhus og verksteder. ARKEO, Diinhoff, S. 2001b: De arkæologiske frigivningsundersøgelser ved Eide, Sandane sommeren Årbok for Nordfjord 2000, Diinhoff, S. 2002: Dei arkeologiske undersøkingane ved Leikanger sommaren Syrstrendingen 1. Juni 2002, 10. årgang, Diinhoff, S. 2003a: Udgravningsrapport. Rutlin gnr. 22/4, Sogndal kommune, Sogn og Fjordane. Upubliceret udgravningsrapport, Bergen Museum. Diinhoff, S. 2003b: Arkæologiske undersøgelser af forhistorisk bosætning ved Rutlin i Sogndal. Lokalhistorisk Årshefte Sogndal sogelag, Fjærland sogelag, Diinhoff, S. 2005: Kogegruber glimt af en rituel praksis gennem 1500 år. I Gustafson, L., Heibreen, T. & Martens, J. (red.): De gåtefulle kokegroper: Kokegropseminaret 31. november Universitetets kulturhistoriske museer, Fornminneseksjonen, Varia 58, Diinhoff, S. under arbeid a: Udgravningsberetning for arkæologiske frigivningsundersøgelser ved Henjum, Leikanger kommune, Sogn og Fjordane Udgravningsrapport, Bergen Museum. Diinhoff, S. under arbeid b: Arkeologiske frigivnigsundersøgelser ved Kvåle gnr.23/12, Sogndal kommune, Sogn og Fjordane. Udgravningsrapport, Bergen Museum. Diinhoff, S. under arbeid c: Arkæologiske frigivningsundersøgelser ved Evebø gnr. 77, Gloppen kommune, Sogn og Fjordane Udgravningsrapport, Bergen Museum. Diinhoff, S. under arbeid d: Arkæologiske frigivningsundersøgelser ved Eide gnr. 76, Gloppen kommune, Sogn og Fjordane Udgravningsrapport, Bergen Museum. Diinhoff, S. under arbeid e: Arkæologiske frigivningsundersøgelser ved Mikkjelsflaten, gnr. 44/620 m.fl, Øystese, Kvam Herad, Sogn og Fjordane Udgravningsrapport, Bergen Museum. Diinhoff, S. under arbeid f: Arkæologiske frigivningsundersøgelser ved Osen gard, gnr. 94/1, Gaular kommune, Sogn og Fjordane Udgravningsrapport, Bergen Museum. Donat, P. 1971: Stallgrösse und Viehbesitz nach Befunden germanischer Wohnstallhäuser. Archaeologie als geshichtswissenschaft. Studien und Untersuchungen, Schriften zur Ur- und Frühgeschichte 30, Ethelberg, P. 1993: Tre nye nordslesvigske fund fra ældre bronzealder. Archäologie in Schleswig. Arkæologi i Slesvig , Symposium Wohlde , Ethelberg, P., Jørgensen, E., Meier, D. & Robinsom, D. 2000: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Sten- og bronzealder. Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland, Haderslev 2000, 305 s. Gerritsen, F. 1999: The cultural biography of Iron Age houses and the long-term transformation of settlement patterns in southern Netherlands. I Fabech, C. & Ringtved, J. (red.): Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Denmark, May Jutland Archaeological Society, Grønnesby, G. 1999: Eldre jernnalders hus og hall på Hovde i Trøndelag. Viking VXII, Gundersen, H. 1995: Arkeologiske undersøkelser på Hjelle, Stryn, Upubliceret udgravningsrapport, Bergen Museum. Haresma, O.H. 1997: House form, farmstead and settlement structure in the Northern Netherlands in the Middle and Late Bronze Age. I Beck, H. & Steuer, H. (red.): Haus und Hof in ur- und frühgeschictktlicher Zeit. Bericht über zwei Kolloquien der Kommission für die Altertumskunde Mittel- und Nordeuropas vom 24. bis 26. Mai 1990 und 20. bis 22. November 1991, Göttingen, Herschend, F. 1993: The origin of the Hall in Southern Scandinavia. Tor 25, Hoftun, G. 1993: Arkeologiske undersøkelser på Slåtten/Tefre Upubliceret udgravningsrapport, Bergen Museum. Hulth, H. 1997: Jåtta og Röyneberg förhistoriska boplatser längs nya huvudvattenledningen. Frá haug ok heiðni 4, Hvass, S. 1988: Jernalderens bebyggelse. I Mortensen, P. & Rasmussen, B.M. (red.): Jernalderens stammesamfund. Fra Stam- 84

11 AmS-Varia 43 Den vestnorske agrarbosætning. Fra sen stenalder til folkevandringstid me til Stat i Danmark 1. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter XXII, Hvass, S. 1997: The status of the Iron Age Settlement in Denmark. I Beck, H. & Steuer, H. (red.): Haus und Hof in ur- und frühgeschictkicher Zeit. Bericht über zwei Kolloquien der Kommission für die Altertumskunde Mittel- und Nordeuropas vom 24. bis 26. Mai 1990 und 20. bis 22. November 199, Göttingen, Johannessen, L. 2002: Arkeologiske undersøkelser, Sjøholt gnr. 97/6, Ørskog kommune, Møre og Romsdal fylkeskommune. Upubliceret udgravningsrapport, Bergen Museum. Johannessen, L. under arbeid: Arkeologiske undersøkelser, Osnes gnr. 7, Ulstein kommune, Møre og Romsdal fylkeskommune Udgravningsrapport, Bergen Museum. Johnsen, T. & Prescott C. 1993: Late Neolithic houses at Stokkset, Sande in Sunnmøre. I Solberg, B.(red.): Minneskrift til Egil Bakka. Arkeologiske Skrifter 7, Historisk Museum, Universitetet i Bergen, Løken, T., Pilø, L. & Hemdorff, O. 1996: Maskinell flateavdekking og utgravning av forhistoriske jordbruksplasser. En metodisk innføring. AmS-Varia 26, 104 s. Løken, T. 1997: Det forhistoriske huset. I Brekke, N. G. & Schjeldrup H. (red.): Hus på Vestkysten gjennom 4000 år. Fortidsminneforeningen, Norsk Kulturråd, Mortensen, M. 1993: Stedje gnr. 64, Sogndal kommune, Sogn og Fjordane. Innberetning. Upubliceret udgravningsrapport, Bergen Museum. Myhre, B. & Øye, I. 2002: Norges landbrukshistorie I f. Kr e. Kr. Jorda blir levevei. Det Norske Samlaget, Oslo, 495 s. Nielsen, P.O. 1999: Limensgård and Grødbygård. Settlements with house remains from the Early, Middle and Late Neolithic on Bornholm. I Fabech, C. & Ringtved, J. (red.): Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Denmark, May Jutland Archaeological Society 1998, Näsman, U. 1991: Det syvende århundrede et mørkt tidsrum i en ny belysning. I Mortensen, P. & Rasmussen B.M. (red.): Fra Stamme til Stat i Danmark 2. Høvdingesamfund og Kongemagt. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter XXII:2, Olsen, A.B. 1999: Utgravningsrapport. Myklebust gnr. 44/ , Nordfjordeid. Upubliceret udgravningsrapport, Bergen Museum. Olsen, A.B. 2004a: Arkeologisk frigivningsundersøkelse ved Indre henden (gnr. 147, bnr. 1) i Hennebygda, Eid kommune, Sogn & Fjordane Upubliceret udgravningsrapport, Bergen Museum. Olsen, A.B. 2004b: Arkeologisk frigivningsundersøkelse ved Åse (gnr.50/1), Ålesund kommune, Møre og Romsdal Upubliceret udgravningsrapport, Bergen Museum. Olsen, A.B. 2004c: Arkeologiske granskninger av et vikingetids tunanlegg på Hjelle i Stryn. Hjelle gnr. 20/2, Stryn kommune, Sogn og Fjordane Upubliceret udgravningsrapport, Bergen Museum. Olsen, A.B. under arbeid: Arkeologisk frigivningsundersøkelse ved Ytre Hauge (gnr. 12, bnr. 1-3, 8, 13 og 37) i Haugsbygda, Sande kommune, Møre og Romsdal Udgravningsrapport, Bergen Museum. Pilø, L. 2005: Bosted urgård enkeltgård. En analyse av premissene i den norske bosetningshistoriske forskningstradisjon på bakgrunn av bebyggellssarkeologisk feltarbeid på Hedmarken. Universitetet i Oslo, Oslo Arkeologisk Serie (OAS), 548 s. Prescott, C. 1991: Kulturhistoriske undersøkelser i Skrivarhelleren. Arkeologiske Rapporter 14, Historisk Museum, Universitetet i Bergen, 132 s. Randers, K. 1981: Høybøen en ødegård på Sotra. En undersøkelse av bruksperioder og erhverv basert på bosetningsspor fra eldre jernlader og middelalder. Upublisert magistergradsavhandling, Universitetet i Bergen. Randers, K. 1989a: Arkeologiske undersøkelser, Aure, gnr. 14, Sykkylven kommune. Udgravningsrapport forundersøgelse, Historisk Museum, Universitetet i Bergen. Randers, K. 1989b: Et ringformet tun? på Gjerland. Upubliceret udgravningsrapport, Bergen Museum. Randers, K. 2001: Gammel bosetning på Håbakken. Arkeologiske undersøkelser av et boplassområde fra bronsealder og jernalder. Eri Øvre, gnr. 19, bnr. 4, Lærdal kommune, Sogn og Fjordane. Upubliceret udgravningsrapport, Bergen Museum. Rindel, P.O. 1997: Grøntoft og etableringen af det strukturerede landsbysamfund i Vestjylland i 1. årtusinde f.kr. Bind 1. Upubliceret ph.d.-afhandling ved Institut for Arkæologi og Etnologi. Københavns Universitet 1997, 420 s. Ringstad, B. 1996: Aure i Sykkylven gårdsbosætning gjennom 3000 år. ARKEO 2, Ringstad, B. 2001: Aure-Pål sitt rike. Auregården i førhistorisk tid og tidlig mellemalder. Sykkylven, 117 s. Robinson, D.E., Mortensen, A. & Harrild, J. 1995: Arkæobotaniske analyser af bronzealdergårdsanlæg og marksystemer ved Bjerre Enge, Hanstholm, Thy. NTNU Rapport 15. Simpson, D. under arbeid a: Arkeologiske undersøkelser på Ratvik og Grønvik Udgravningsrapport, Bergen Museum. Simpson, D. under arbeid b: Arkeologiske undersøkelser på Mjølstadneset Udgravningsrapport, Bergen Museum. Skree, D. 1995: Rural Settlements in Medieval Norway, AD Ruralia I. Conference Ruralia I Prague September 1995, Solberg, B. 2000: Jernalderen i Norge. 500 før Kristus til 1030 etter Kristus. Cappelen, Oslo, 371 s. Stummann Hansen, S. 1984: Aspekter omkring relationen mellem landbrug og bebyggelse i Danmarks yngre bronzealder og ældre jernalder. Dansk Landbrug i oldtid og middelalder. Skrifter fra historisk institut, Odense universitet, Tesch, S. 1993: Houses, Farmsteads, and Long-term Change. A Regional Study of Prehistoric Settlements in the Köpinge Area, In Scania, Southern Sweden. Uppsala. Welinder, S., Pedersen, E.A. & Widgren M. 1999: Jordbrukets första femtusen år f. Kr. e. Kr. Natur och Kultur/LTs förlag, Borås, 504 s. Zimmermann, W.H. 1999: Why was cattle-stalling introduced in prehistory? The signifiance of byre and stable and of outwintering. I Fabech, C. & Ringtved, J. (red.): Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Denmark, May Jutland Archaeological Society 1998,

12 Søren Diinhoff 86