Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling

Transkript

1 Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Onkologisk Afdeling

2 Patientvejledning om medicinsk kræftbehandling Denne vejledning handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig ved kræftsygdom og behandling med medicinsk kræftbehandling. Lægen og sygeplejersken vil fortælle dig, hvilke bivirkninger du eventuelt kan få af din behandling. Du får udleveret de bivirkningsark, der er relevante for dig Desuden er der forslag til, hvad du og dine pårørende kan gøre, for at forebygge og afhjælpe evt. bivirkninger Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig til personalet.

3 Indhold Medicinsk behandling sådan virker det Sådan gives medicinsk behandling Mellem behandlingerne Samvær med andre Pårørende Børn som pårørende Fest, ferie og forsikring Arbejde Kost, rygning, alkohol, fysisk aktivitet Mad og drikke Alkohol Fysisk aktivitet Rygestop Fysiske og psykiske ændringer Udseende og kropsopfattelse Seksualitet Hukommelse og koncentration Det kan du selv gøre Tænder/tandstatus Rehabilitering og genoptræning Alternativ behandling Støtte og vejledning på hospitalet Læger og sygeplejersker Psykolog Fysioterapeut Diætist Religiøse og åndelige behov Støtte og vejledning udenfor hospitalet Praktiserende læge Hjemmeplejen Sagsbehandler/Socialrådgiver Kræftens Bekæmpelse Telefonrådgivning Patientforeninger I følgende situationer bør du henvende dig telefonisk til afdelingen

4 Medicinsk behandling sådan virker det Kræft kan behandles med operation, strålebehandling eller medicinsk behandling. Medicinsk kræftbehandling omfatter kemoterapi, målrettet biologisk behandling (også kaldet targeteret behandling) og hormonbehandling. Ofte kombineres de forskellige typer behandling. Kemoterapi Kemoterapi er en medicinsk behandling med stoffer, der kan dræbe celler. Medicinen føres med blodet rundt i kroppen. Kræftcellerne påvirkes, så de svækkes eller dør. På den måde bremses kræftcellernes evne til at formere sig. Målrettet biologisk behandling Målrettet biologisk behandling kaldes sådan, fordi den er designet til at blokere, ødelægge eller forstyrre nogle af de forsyninger, som kræftsygdommen behøver for at vokse og sprede sig. Dette kan foregå ved direkte påvirkning af kræftcellen eller ved påvirkning af blodforsyning til cellen. Generelt Behandlingerne gives hver for sig eller kan kombineres. Generelt er målet med behandlingen: at få sygdommen til at forsvinde at mindske sygdommen at bremse væksten af sygdommen at lindre eventuelle symptomer Behandlingen påvirker kræftcellerne, men rammer også kroppens normale celler. Påvirkningen af de normale celler betyder, at der kan komme bivirkninger. Det er forskelligt, hvordan man reagerer på behandlingen og hvordan eventuelle bivirkninger påvirker den enkelte. Visse normale celler er særligt påvirkelige af behandlingen, fordi de fornyer sig hurtigere end celler i resten af kroppen. Det er f.eks. celler i slimhinder, hår, hud og knoglemarv. Derfor forekommer der hyppigere bivirkninger fra disse områder. Langt de fleste normale celler gendan- 2

5 nes dog inden næste behandling, da de er mere modstandsdygtige end kræftcellerne. De fleste bivirkninger er midlertidige og forsvinder gradvist efter endt behandling. I nogle tilfælde kan der gå måneder, før de er helt væk. Enkelte bivirkninger kan dog vare i længere tid og bliver derfor betragtet som senfølger til behandlingen. Nogle senfølger kan blive kroniske. Du opfordres derfor til at tale med en læge eller sygeplejerske, hvis en bivirkning bliver mere udtalt i løbet af behandlingen. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at nedsætte mængden af behandlingen for at nedsætte risikoen for en kronisk senfølge. Før behandlingen vil lægen og sygeplejersken fortælle dig, hvilke bivirkninger du eventuelt kan få. Bliv ikke forskrækket. Personalet skal omtale alle bivirkninger, der kan komme, selv om du sandsynligvis kun vil få enkelte af dem. I bivirkningsarkene sidst i denne folder kan du læse om bivirkninger til netop den type behandling, du skal have og du vil få råd om, hvordan bivirkningerne eventuelt kan forebygges eller afhjælpes. Sådan gives medicinsk behandling Behandlingen kan gives som: Væske i et drop direkte ind i en blodåre kaldet intravenøs behandling Intravenøs behandling over flere døgn eventuelt ved hjælp af en pumpe. I nogle tilfælde kan du tage hjem med pumpen Tabletter eller kapsler Eventuelt en kombination af flere behandlingstyper Medicinen blandes op med væske i en pose og behandlingen foregår via et drop i en blodåre på underarmen eller i et permanent kateter. Normalt vil du ikke kunne mærke, at behandlingen bliver givet, men i enkelte tilfælde kan du mærke en let kulde, der hvor væsken løber ind i blodåren. 3

6 Behandlingen kan bestå af flere stoffer og sammensætningen og dosis er forskellig afhængig af den enkelte patient og hvilken kræftsygdom, der er tale om. Du kan derfor ikke sammenligne din behandling med andre patienters. Varighed, hyppighed og længde afhænger af behandlingstypen. Lægen og sygeplejersken vil gennemgå din behandlingsplan med dig og dine pårørende, inden du starter behandlingen. Hvis du skal have behandling i drop gennem en længere periode, eller hvis dine blodårer er meget tynde eller ligger dybt under huden, kan det være en fordel for dig at få indsat et permanent venekateter. Dette kateter kan blive liggende, så længe du får behandling. Sygeplejersken vil tale med dig om det, hvis det er relevant. Behandlingen gives som regel ambulant. Det vil sige, at du kan tage hjem samme dag efter behandlingen, men hvis behandlingen varer mange timer, flere døgn eller kræver specielle observationer, vil du oftest blive indlagt. Mellem behandlingerne Der kan være rester eller affaldsstoffer fra behandlingen i opkast, urin, afføring og i mindre grad i sved. Der er tale om så små mængder, at der ikke er nogen risiko for dine pårørende eller dem, du i øvrigt omgås hverken for børn eller voksne. Gravide og ammende bør dog ikke foretage plejeopgaver, hvor de kan komme i kontakt med urin, afføring og opkast. Vi anbefaler: Opkast eller urin tørres op med papir. Vask efter med vand og sæbe. Papiret skylles ud toilettet. Når der skylles ud i toilettet, skal låget være lukket Engangskapsler med opkast smides væk i en lukket plasticpose 4

7 Anvend engangshandsker og efterfølgende god håndhygiejne i ovenstående situationer Tøj og sengetøj vaskes som normalt Personalet på afdelingen, vil efter aftale med dig, orientere din egen læge og eventuelt hjemmeplejen om, at du får medicinsk kræftbehandling. Det kan være en god idé at orientere dem ved at vise denne vejledning og bivirkningsarkene. Samvær med andre Kræft smitter ikke, og behandlingen påvirker ikke de mennesker, du er sammen med. Sygdommen og behandlingen forhindrer dig ikke i at være sammen med familie og venner. Den omsorg og støtte, du kan få fra nære pårørende, er af stor betydning, men nogle gange kan det være svært for dem at vide, hvordan de bedst kan støtte dig. Din familie og omgangskreds kan blive tilbageholdende, fordi de er bange for at sige eller gøre noget forkert. Derfor er det vigtigt, at du fortæller, hvad du har brug for. Ofte er de glade for at blive bedt om konkrete ting, som for eksempel at købe ind, slå græs eller lignende. Din situation betyder måske, at du og din familie i en periode har behov for mere støtte, hjælp og omsorg. Pårørende Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Som pårørende skal man også forholde sig til en ny og ukendt verden med undersøgelser, behandling og opfølgning. Pårørende er måske dem, der bedst observerer forandringer og kan påpege ting, der skal søges hjælp til. De praktiske opgaver i hjemmet kan i højere grad komme til at hvile på pårørende. Derfor gemmer de ofte deres egne følelser og behov væk. Pårørende kan have brug for at tale om usikkerhed og bekymringer og brug for, at nogen f.eks. spøger: Hvordan har du det? Der kan være behov for aflastning til de praktiske opgaver. Venner, naboer og andre i netværket kunne hjælpe med praktiske opgaver og være med til at drøfte de ting, som er svære og bekymrer. 5

8 Det kan være en god idé at fortælle en eventuel arbejdsgiver og/eller dine kolleger om din situation. Du kan måske få brug for at tage fri til at være med til samtaler og undersøgelser eller få brug for aflastning i forbindelse med arbejdsopgaver. Børn som pårørende Åbenhed mellem forældre og børn kan styrke familiens fællesskab og forhindre, at børnene føler sig uden for og ladt alene med deres fantasier og følelser. Initiativet til at tale om sygdommen og dens betydning for familiens liv bør komme fra de voksne. Børn er ofte tilbageholdende, hvis de mærker, at det er svært for forældrene. Nogle børn vil gerne tale om sygdom og behandling, mens andre helst er fri. Børnenes alder og modenhed har stor betydning for, hvordan man kan tale om sygdommen, men også familiens traditioner og kultur spiller ind. Det kan være svært at finde overskuddet til at være forældre, når man selv eller ens partner er syg. Derfor kan det være en idé at inddrage andre voksne, som børnene har et godt forhold til. Det kan være en moster, onkel eller god ven, der har børnenes fortrolighed og som kan hjælpe både med det praktiske og det følelsesmæssige. Hvis forældrene er skilt, kan det også være en idé at inddrage den anden biologiske forælder. Det kan være nyttigt at informere børnenes institution/kontaktpædagog/skole/klasselærer om forløbet, så de også har mulighed for at støtte. Ligeledes kan det være nyttigt at informere ledere/trænere ved børnenes fritidsaktiviteter. Evt. aftale, at der rettes henvendelse til den-ikke-syge forældre eller en anden voksen hvis børnene reagerer anderledes end vanligt eller ændrer deres normale adfærd. Tal evt. med sygeplejersken om at tage børnene med for at se afdelingen og den behandling, som du får. Børn tåler meget blot ikke at blive holdt udenfor. Fest, ferie og forsikring Skal du til en familiefest eller andre arrangementer, vil personalet forsøge at planlægge dine behandlinger således, at du har mulighed for at deltage. 6

9 Rejser til udlandet kan ikke altid lade sig gøre, mens du er i behandling. Hvis du planlægger en rejse, er det vigtigt at afklare forsikringsforhold og mulighed for at få lægehjælp på turen. Vær opmærksom på at kontakte dit forsikringsselskab og evt. pensionskasse omkring kritisk sygdom. De vil kunne oplyse dig om muligheden for at få udbetalt penge i forbindelse med din sygdom. Arbejde Både sygdom og behandling kan gøre det svært at passe arbejdet som normalt. Nogle patienter er derfor sygemeldt i en kortere eller længere periode. Du har ikke pligt til at informere din arbejdsgiver om sygdom og behandling, men åbenhed overfor kolleger og arbejdsgiver kan ofte medvirke til større forståelse og hensyn. Der kan være mulighed for at finde en løsning sammen med din arbejdsgiver, der tilgodeser netop dit behov. Nogle får løn under sygdom, mens andre får sygedagpenge. Hvis du har spørgsmål vedrørende dit arbejde eller din økonomiske situation, kan du få råd og vejledning hos din sagsbehandler i kommunen. Kost, alkohol, fysisk aktivitet, rygning Mad og drikke Din appetit og din smags- og lugtesans kan ændre sig, når du får behandling. Nogle kan opleve manglende lyst til mad og kan tabe sig i vægt, hvorimod andre vil opleve at tage på i vægt. Begge dele kan påvirke dit behandlingsforløb og din livskvalitet. Uanset hvilken behandling du får, er det godt at drikke 1-1½ liter væske om dagen. Du kan få vejledning om mad, drikke og kosttilskud hos sygeplejersken og få udleveret en patientvejledning, der passer til det, du har brug for. Du kan også tale med en diætist efter aftale. Alkohol Der er ikke noget i vejen for, at du kan nyde vin, øl og spiritus under behandlingsforløbet. Der er dog enkelte behandlinger, hvor man ikke samtidig tåler alkohol. Du vil få besked om dette, hvis det er tilfældet i din situation. 7

10 Fysisk aktivitet Det har betydning for din fysik og dit velvære, at du er fysisk aktiv i den periode, hvor du får behandling. Behandlingen kan medføre bivirkninger, der gør, at man bevæger sig mindre og derfor mister muskelstyrke, udholdenhed og kondition. Ved at være fysisk aktiv kan du mindske bivirkninger til behandlingen, vedligeholde din muskelstyrke og kondition og fremme livskvalitet og velvære. Fysisk aktivitet kan også påvirke træthed i forbindelse med sygdom og behandling i en positiv retning. Desuden kan fysisk aktivitet gavne sundheden generelt f.eks. i forhold til hjerte, kredsløb, blodtryk og sukkersyge. Vær fysisk aktiv i det omfang, du kan. Er du vant til at dyrke sport, er det ikke sikkert, du kan fortsætte helt på samme måde som før, da det kan knibe med energi til motion og sport, men daglig fysisk aktivitet i form af gå- eller cykelture (evt. kondicykel) og hus- og havearbejde er god erstatning. Selv en mindre tur kan give dig ny energi, naturlig træthed og en skærpet appetit. På Onkologisk Afdeling har vi tilbud om fysisk aktivitet under behandling med kemoterapi og ligeledes er der tilbud om motion i din kommune. Nogle tilbud om fysisk aktivitet kræver en henvisning. Tal med personalet. Du kan få den skriftlige vejledning: Fysisk aktivitet og kræft af personalet eller i vores pjecevæg. Rygestop Rygestop har en lang række positive virkninger. Noget tyder på, at visse typer behandling virker bedre, hvis man ikke ryger. Derudover bedres blodcirkulationen, konditionen og smags- og lugtesansen. Lungerne bliver bedre til at bekæmpe infektioner og risikoen for at få en anden kræftsygdom nedsættes med en tredjedel. Da der er mange gevinster ved at holde op med at ryge, vil personalet tale med dig om dine rygevaner. Hvis du ønsker at holde op med at ryge, vil personalet vejlede dig om, hvor du kan få hjælp til rygestop. 8

11 Du kan få en skriftlig vejledning om rygestop af personalet eller i vores pjecevæg. Fysiske og psykiske ændringer Udseende og kropsopfattelse Både sygdom og behandling kan ændre dit udseende og den måde, du opfatter dig selv på. Det er forskelligt, hvor meget ændringerne i udseendet betyder for den enkelte. Der findes ingen opskrift på, hvordan man bedst forholder sig til, at man ikke ser ud som man plejer. Mange har glæde af at være åbne om det overfor sig selv og omgivelserne, f.eks. ved at tale om det ændrede udseende. Det er ikke blot det ydre, der kan forandres. Mange oplever også ændringer i kropsopfattelsen. Det kan vise sig som utryghed ved kroppen og en følelse af at have mistet kontrol over kroppen. Sådanne forandringer kan påvirke selvopfattelsen og selvtilliden, som det for nogle kan tage tid at genvinde. Tal med dine pårørende eller personalet på afdelingen om det. Mange har også glæde af at tale med andre patienter i samme situation. Derudover kan motion være med til at genskabe kontrol over og tryghed ved kroppen. Seksualitet Sygdom og behandling kan påvirke lysten til seksuelt samvær. Man kan føle sig træt og uoplagt, have smerter osv. og synes, at det seksuelle er sekundært i forhold til at komme igennem sygdomsforløbet. Det kan være svært at tale om det seksuelle. Det er ofte tavsheden og frygten for, hvad partneren føler og tænker, der er det største problem. Det kan være en hjælp for dig og din partner, hvis I kan vise hinanden ømhed, både psykisk og fysisk, også selvom samlivet måske ændrer sig. Behovet for nærhed, omsorg og berøring vokser ofte, når man har fået sygdom ind på livet. 9

12 Hvis I har brug for det, kan I få støtte og vejledning hos afdelingens personale eller hos en sexolog. Kræftens Bekæmpelse har udgivet en pjece om kræft og seksualitet, som findes i afdelingens pjecevæg. Hukommelse og koncentration Sygdom og behandling kan give problemer med hukommelse og koncentration. Disse problemer aftager og forsvinder oftest af sig selv efter afsluttet behandling. Du kan få den skriftlige vejledning: Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær af personalet eller i vores pjecevæg. Det kan du selv gøre Mange spørger: Hvad kan jeg selv gøre for at komme igennem sygdom og behandling på den bedste måde? Du kan sætte dig grundigt ind i behandlingen, dens mulige bivirkninger og hvad du selv kan gøre for at forebygge og afhjælpe eventuelle bivirkninger. Det kan gøre dig mere rolig og tryg ved situationen. Nogle patienter har glæde af en dagbog, hvor man fra gang til gang kan skrive, hvornår eventuelle bivirkninger starter og stopper, hvad man har gjort og hvad der hjalp. Dagbogen kan gøre det lettere at huske problemer og løsninger i behandlingsforløbet. Der findes forskellige undervisnings- og kursustilbud til patienter og pårørende både i afdelingen og i din egen kommune. Spørg sygeplejersken, hvis du vil vide mere om disse tilbud. Se også og www. cancer.dk Det kan være brugbart at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig i din hverdag. Hvilke aktiviteter kan fortsætte trods sygdom og behandling, 10

13 og hvilke kan det være godt at få andre til at hjælpe dig med? Prioriter og gør de ting i hverdagen, der er de mest vigtige. Derudover har faktorer som kost, alkohol, fysisk aktivitet, rygning, tandstatus, rehabilitering og genoptræning betydning. Disse omtales særskilt i denne pjece. Du og dine pårørende kan også være med til at forebygge eventuelle infektioner ved god håndhygiejne både på hospitalet og i hjemmet. Tænder/tandstatus Tænderne påvirkes normalt ikke af behandlingen. Derimod kan der opstå tørhed af slimhinderne i munden og spytdannelsen kan blive nedsat. Tørheden gør tænderne mere udsatte og det kan øge risikoen for huller i tænderne. Du bør derfor kontakte din tandlæge og få lavet en status over dine tænder og slimhinders tilstand, inden du starter med behandling. Hvis der skulle blive problemer med tænderne i forbindelse med behandlingen, og du har fået lavet en tandstatus inden opstart på behandling, kan du søge om økonomisk tilskud til tandbehandling. Din tandlæge skal skrive ansøgningen. Rehabilitering og genoptræning Rehabilitering kan være en støtte for dig og din familie både under og efter behandlingen af din sygdom, så hverdagen kan leves bedst muligt på trods af de følger, som behandling kan give. Mange patienter oplever, at livet er anderledes efter kræftdiagnosen. Mange har spørgsmål og bekymringer i forhold til familien, arbejde, økonomi osv. Hvad der er vigtig i hverdagen for den enkelte og hvor, man henter hjælp, er forskelligt fra person til person. Du kan altid tale med personalet om dit behov for støtte. Tilbud om rehabilitering er forskellige fra kommune til kommune. Der er en oversigt over alle tilbud i Midtjylland, som findes i rehabiliteringsmappen i venteværelser og i dagligstuerne på afdelingen. Oversigten findes også på 11

14 Der findes også tilbud i afdelingen om rehabilitering. Derudover har Kræftens Bekæmpelse lokale tilbud om rehabilitering. Hvis din sygdom eller behandling har påvirket din evne til at fungere i dagligdagen, kan du bede din læge om at vurdere, om du har behov for en genoptræningsplan. Alternativ behandling Alternativ behandling omfatter mange forskellige behandlingsformer, som tilbydes uden for det etablerede sundhedsvæsen. Nogle former for alternativ behandling kan måske gøre det lettere at komme igennem sygdom og behandling, mens andre former kan have en uhensigtsmæssig indflydelse på din behandling. Vi anbefaler, at du taler med personalet, hvis du bruger alternativ behandling. Kræftens Bekæmpelse har udgivet pjecen: Overvejer du alternativ behandling?, som findes i afdelingens pjecevæg. Støtte og vejledning Behovet for information, støtte og vejledning kan være stort. Der er ofte hjælp at hente hos familie, venner, naboer og kolleger. De fleste steder i landet findes der desuden patientstøttegrupper, hvor du kan udveksle erfaringer med andre, der er i samme situation. Spørg på afdelingen eller hos Kræftens Bekæmpelse, hvilke støttegrupper, der findes i området, hvor du bor. Du kan også få brug for professionel støtte, og følgende er en oversigt over nogle af de muligheder, du har: 12

15 Støtte og vejledning på hospitalet Læger og sygeplejersker Afdelingens personale giver dig råd, vejledning og støtte i forbindelse med din sygdom og behandling. Du kan altid spørge, hvis der er noget, du er i tvivl om, eller hvis du gerne vil have informationer gentaget. Dine pårørende både børn og voksne er også altid velkomne til at komme med. Psykolog Mange arbejdspladser har ordninger, hvorigennem man kan få psykologhjælp. Du og dine nærmeste pårørende har desuden mulighed for psykologbistand med støtte fra den offentlige sygesikring. Henvisning sker via din egen læge og sygesikringen betaler 60 %. Der ydes tilskud til højst 12 samtaler i alt. Kræftens Bekæmpelse kan eventuelt være behjælpelig med psykologbistand. Fysioterapeut Har du behov for genoptræning eller hjælpemidler, vil personalet hjælpe dig med kontakt til fysioterapeut. En fysioterapeut kan tilbyde rådgivning og behandling i forbindelse med f.eks. genoptræning, sove/hvilestillinger, åndenød, lymfødem og fysisk aktivitet. Enkelte tilbud findes i afdelingen, men foregår oftest hos privatpraktiserende fysioterapeut efter henvisning fra afdelingen eller din praktiserende læge. Diætist Diætisten kan hjælpe dig, hvis du har særlige problemer omkring ernæring. Diætisten kan træffes i afdelingen efter aftale, eller du kan kontakte en privatpraktiserende diætist i din kommune. På Kræftens Bekæmpelses Kræftlinje kan du få telefonisk rådgivning af en diætist. På deres hjemmeside kan du desuden finde råd og vejledning om kost. Religiøse og åndelige behov Når man bliver syg, kan der opstå nye tanker og overvejelser om meningen med livet. Det kan være godt at tale med et andet mennesker om disse tanker. Hospitalet har tilknyttet en præst, som står til rådighed for samtale om religiøse og åndelige overvejelser. Det er ikke en forud- 13

16 sætning, at man er medlem af Folkekirken. Præsten kan også formidle kontakten videre til præsten i dit eget sogn eller andre trossamfund. Støtte og vejledning udenfor hospitalet Praktiserende læge Det er en god idé at holde kontakten til din egen læge under dit behandlingsforløb. Det vil gøre det lettere for dig og din familie at hente støtte og vejledning dér, hvis der bliver behov for det. Din egen læge tager sig desuden af helbredsmæssige problemer, der ikke har noget at gøre med din kræftsygdom. Din praktiserende læge vil løbende blive orienteret om din sygdom og behandling, med mindre du ikke ønsker det. Hjemmeplejen Under dit behandlingsforløb kan det være, at du har brug for hjælp. Du kan f.eks. have behov for hjemmehjælp til rengøring, personlig hygiejne eller en hjemmesygeplejersken til hjælp med medicin, anskaffelse af hjælpemidler, støtte og vejledning. Du kan selv henvende dig til din kommune for at få kontakt med hjemmeplejen, men både afdelingen og din egen læge kan også hjælpe dig med det. Det er kommunen, der afgør hvilken hjælp, du kan få. Sagsbehandler/Socialrådgiver Sagsbehandler/socialrådgiver i kommunen kan hjælpe dig med at afklare sociale og økonomiske spørgsmål og ligeledes pensions- og forsikringsforhold. Kræftens Bekæmpelse På Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre har du mulighed for at tale med en rådgiver (psykolog eller socialrådgiver). Rådgivningen er gratis og kan foregå individuelt, eller du kan tage din ægtefælle eller andre med. Pårørende er også velkomne til at henvende sig. I rådgivningscentrene kan du også komme i kontakt med frivillige støttepersoner, der selv har haft kræft inde på livet. 14

17 Rådgivningscentrene har åben rådgivning i dagtimerne, så du og dine pårørende kan komme uden forudgående aftale. Rådgivningscentrene har en række tilbud og aktiviteter og administrerer desuden Kræftens Bekæmpelses legat. Rådgivningscentret Hejmdal ligger tæt på Onkologisk Afdeling i Aarhus og gør det lettere for dig og dine pårørende at bruge centret f.eks. de dage, hvor du er til behandling. Find din nærmeste kræftrådgivning på eller på tlf På kan du se en oversigt over de tilbud, som du eller dine pårørende gratis kan benytte jer af. Kræftens Bekæmpelse har også udarbejdet en APP, Liv med kræft, som du gratis kan downloade. APP en indeholder bl.a.: logbog, huskeliste, kalender over aktiviteter og tilbud om oplysninger om Rådgivningscentre. Telefonrådgivning Kræftlinjen er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning. Her kan du få her-og-nu støtte samt generel information om behandling, bivirkninger, kost, sociale rettigheder og forskellige støttemuligheder. Du kan være anonym, og de professionelle rådgivere har tavshedspligt. Kræftlinjen har åbent på telefon Hverdage kl Lørdag og søndag kl Patientforeninger Der findes flere patientforeninger, som yder støtte og vejledning. Du kan få oplysning om disse hos personalet og hos Kræftens Bekæmpelse. 15

18 I følgende situationer bør du henvende dig telefonisk til afdelingen (telefonnummer står på dit kontaktkort) Hvis du får: Feber over 38.5 Blødning Udslet, som du ikke selv kan behandle Fod- og håndproblemer, som du ikke selv kan behandle Besvær med at trække vejret eller bliver stakåndet Forstoppelse, som du ikke selv kan behandle Diaré, som du ikke selv kan behandle Opkastning i mere end et døgn Hvis du ikke er i stand til at tage din medicin på grund af kvalme 16

19 Internetadresser Onkologisk Afdeling Kræftens Bekæmpelse Sundhedsstyrelsen Lægemiddelstyrelsen Sundhedsportalen Look good feel better Nyttige henvisninger på

20 Pjecen er udarbejdet af: Klinisk sygeplejespecialist Birgitte T. Espersen i samarbejde med patienter, pårørende og personale på Onkologisk Afdeling Godkendt af Pjeceudvalget på Onkologisk Afdeling Onkologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital