Årsberetning 2007/2008. Censorformandskabet. ved sygeplejerskeuddannelsen

Transkript

1 Årsberetning 2007/2008 Censorformandskabet ved sygeplejerskeuddannelsen

2 Censorformandskabets årsberetning 2007/2008 Dette er den årlige beretning, som Censorformandskabet ved sygeplejerskeuddannelsen skal afgive til Undervisningsministeriet, censorerne og institutionerne. Beretningen dækker hele kalenderåret 2007 og indtil 31. august 2008, idet Undervisningsministeriet ønsker, at den årlige beretning skal følge et undervisningsår. Beretningen er udarbejdet på baggrund af censorernes indberetninger jf. Bekendtgørelse nr. 766 af 26/06/2007, 33 stk. 3 og Censorformandskabets aktiviteter. Perioden har været præget af en række større forandringsprocesser som implementering af ny karakterskala, uddannelsesbekendtgørelse og den National Studieordning, beskikkelse af nye censorer, supplering af Lektorbedømmelsesudvalget, censorkurser m.m. som blandt andet vil blive omtalt i det følgende. God læselyst!

3 Indholdsfortegnelse Censorformandskabet...4 Censorkorpset...5 Mødeaktiviteter...5 Grundlaget for eksamen, eksamensforløbet og vilkår...8 Tema: Den nye karakterskala...9 Ankesager...11 Censorformandskabets høringssvar til bekendtgørelse...12 Censorformandskabets høringssvar til National Studieordning...13 Lektorbedømmelsesudvalget...14 Censorkurser...14 Afslutning...17

4 Censorformandskabet Censorformandskabet består af en censorformand og censornæstformand, der er valgt blandt censorerne for perioden Censorformand for sygeplejerskeuddannelsen Steen Hundborg Nordstjernen Randers NV Tlf mail: Arbejde: Lektor, cand. cur. VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Østervangsvej 26E 8900 Randers Tlf Censornæstformand Lone Sandahl Strandvænget Højslev tlf mail: lone.sandahl@censorformandskab.dk Arbejde : Oversygeplejerske, cand. cur. Sygehus Viborg Heibergs Allé 4 Postboks Viborg tlf

5 Censorkorpset Der er aktuelt 377 censorer til rådighed for censureringsarbejdet i sygeplejerskeuddannelsen. De 377 censorer fordeler sig på 198 fra professionshøjskolerne og 179 fra aftagerområdet, som typisk er uddannelsesansvarlige sygeplejersker, ledere fra både primær- og sekundærsektoren, konsulenter m.m. Censorkorpset er dermed fordelt med næsten halvdelen fra aftagergruppen og den anden halvdel fra undervisergruppen. Tidligere har censorkorpset bestået af langt flere censorer fra undervisergruppen. Den ændrede fordeling skyldes, at vi har modtaget flere ansøgninger fra kvalificerede aftagercensorer og at undervisere har fået andre jobs og dermed er blevet klassificeret som aftagercensorer. Censorkorpset opfylder dermed kravet om, at mindst en tredjedel af censorerne skal have deres hovedbeskæftigelse uden for uddannelsesinstitutionerne. I 2007/2008 er der beskikket 55 censorer 4 ansøgere har fået afslag, da de ikke opfyldte kvalifikationskravene. 18 censorer er beskikket specifikt til anatomi- og fysiologiprøver, da nogle uddannelsesinstitutioner har valgt at have en ekstern prøve (eller delprøve) i anatomi og fysiologi. 8 af disse censorer har ikke en sygeplejerskebaggrund, men er særdeles kompetente indenfor fagomådet og har undervisningserfaring fra sygeplejerskeuddannelsen. I efteråret 2008 vurderes om dette antal er passende, hvis ikke søges der efter censorer i Norge til denne prøve. Censorkorpset har en afgang på 4-5 censorer årligt ofte begrundet i utilfredshed med honorering og sygdom/dødsfald. Det er Censorformandskabets klare indtryk, at der er censorer nok til rådighed, men vi følger løbende behovet, specielt set i lyset af at der i moduluddannelsen er 5 eksterne prøver. Censorformandskabet har i perioden ikke modtaget klager på censorer, dette tager vi som et udtryk for, at staben af censorer er velkvalificerede til at løse opgaverne. Mødeaktiviteter Censorformandskabet deltager i en lang række interne og eksterne møder. I de interne møder deltager censorformand og censornæstformand samt evt. indbudte ad hoc mødedeltagere. Censorformandskabet har afholdt 10 interne møder i 2007 og første halvdel af Mødefrekvensen har været påvirket af de omfattende arbejdsopgaver som: nybeskikkelse af censorer, forberedelse af høringssvar, forberedelse af møder 5

6 med censorer, rektorer og Undervisningsministeriet, opdatering af hjemmesiden, samarbejde med andre censorformandskaber, Lektorbedømmelsesudvalget, Styregruppen for censorkurser, censorfordeling, sagsbehandling m.m. Censorformandskabet har i foråret 2007 afholdt tre dialogmøder med censorerne. De tre møder har været afviklet i Herlev, Vejle og Viborg og har haft enslydende dagsorden. Mødernes indhold var en introduktion til 7-trinsskalaen, som blev varetaget af uddannelseskonsulent Søren Wagner fra Undervisningsministeriet. Desuden blev en status på Lektorbedømmelsesudvalgets arbejde fremlagt af Kirsten Lomhorg, Stinne Glasdam og Kirsten Frederiksen, som er repræsentanter i Lektorbedømmelsesudvalget. Der var efterfølgende dialog om bedømmelsesarbejdet. Desuden blev censorkurserne, som afvikles i samarbejde med de andre mellemlange videregående uddannelsers censorformandskaber drøftet. Der blev orienteret om Censorformandskabets hjemmeside, som har fået nyt layout og med mulighed for, at den enkelte censor selv kan opdatere egne data. Endelig blev censorindberetningerne drøftet Censorformandskabet gjorde opmærksom på, at censorerne skal udfylde censorindberetninger, og at uddannelsesinstitutionerne er meget interesseret i censorernes bemærkninger mhp. kvalitetsudvikling af uddannelsen. Der blev informeret om Undervisningsministeriets intentioner med fokusområder på censorindberetningerne og at fokus i 2007 var internationalisering. Endelig blev det faktum drøftet, at Censorformandskabet modtager mange bemærkninger fra censorerne vedrørende honorering af censoropgaver og betaling for kørsel. Derfor har Censorformandskabet sendt problemstillinger vedrørende honorering og kørsel videre til DSR s forhandlingsleder Birgit Green, som kan varetage censorernes interesser ved overenskomstforhandlingerne. Birgit Green gav tilsagn om at arbejde videre med problematikkerne. Ved de tre dialogmøder fremkom følgende temaer, som Censorformandskabet vil drøfte med uddannelsesinstitutionerne: Er det muligt at skabe et individuelt grundlag for bedømmelse til bacheloreksamen, når opgaven er udarbejdet i en gruppe? Må studerende, der har skrevet opgave sammen, tale sammen i mellem deres eksaminationer? Indholdet i bacheloropgaverne opleves meget forskelligt på de forskellige skoler. Censorerne ønsker ikke at modtage opgaver elektronisk, de ønsker tilsendt en papirudgave af opgaver og alle relevante dokumenter. Refleksioner over 7-trinsskalaen og det faktum, at en del uddannelsesinstitutioner har beskrevet kompetencer og ikke mål i kriterierne. Nogle censorer gjorde efter mødet Censorformandskabet opmærksom på, at de manglede introduktion til 7-trinsskalaen, hvorfor Censorformandskabet afholdte et ekstra introduktionsmøde i august Endelig er censorerne bekendtgjort med Undervisningsministeriets hjemmeside med introduktion til den nye karakterskala 6

7 Censorformandskabet har i 2007 afholdt to møder med Forretningsudvalget under Rektorforsamlingen. På disse møder blev der foretaget en evaluering af modellen for censortildeling. Modellen har fungeret tilfredsstillende, selvom der har været problemer med småting. Det er en styrke, at censorerne kommer rundt til forskellige uddannelsesinstitutioner. Endvidere blev principperne for beskikkelse af censorer drøftet indgående, dels i forhold til kvalifikationskrav og det faktum, at Rektorforsamlingen mente, at der var for få censorer til rådighed. Man blev enige om formulere et brev, som blev udsendt til alle de kliniske samarbejdspartnere med opfordring om at melde sig som censorer. Honorering af censorer blev debatteret med det resultat, at Rektorforsamlingen efterfølgende meddelte ensartede principper for censorhonorering. Dokumentet er desværre ikke logisk og entydigt, hvilket har givet anledning til spørgsmål og flere forskellige fortolkninger fra både uddannelsesinstitutioner og censorer. Der blev drøftet status for bekendtgørelse og Den Nationale Studieordning. I den forbindelse har Censorformandskabet tilkendegivet, at det er beklageligt, at Rektorforsamlingen ikke involverede Censorformandskabet i arbejdet med den Nationale Studieordning. Gruppefremstillede produkter diskuteres igen med den konklusion, at Censorformandskabet i samarbejde med øvrige censorformandskaber tog kontakt til Undervisningsministeriet (korrespondancen kan ses på Censorformandskabets hjemmeside). Desuden har Censorformandskabet haft en drøftelse med Rektorforsamlingen om censorvilkår, da Censorformandskabet modtager flere henvendelser om utilfredsstillende vilkår i forbindelse med censurering. Censorformandskabet har deltaget i to møder i Styregruppen for censorkursus. Mødernes fokus har været overordnet kursusplanlægning, justering af kursusindhold, samarbejde om fordeling af kursister o.a. Censorformandskabet har deltaget i et halvdagsmøde med repræsentanter fra Lektorbedømmelsesudvalget samt kontorcheferne Per Pagh Aarestrup og Peder Michael Sørensen fra Institutionsstyrelsen under Undervisningsministeriet. Fokus på møderne var status på udvalgets arbejde og videreudvikling af lektorbedømmelsesarbejdet. Censorformandskabet argumenterede for klarere kriterier til lektoranmodningerne samt klage og ankemuligheder. Dette blev afslået af Undervisningsministeriets repræsentanter, da der kan forventes en ny Bekendtgørelse og der findes ingen instans som kan varetage sagsbehandling af klager og anker som angår det faglige indhold i lektoranmodningerne. Censorformandskabet har deltaget i ét heldagsmøde i Undervisningsministeriet, hvor undervisningsminister Bertel Haarder bl.a. talte om, at censorerne spiller en vigtig rolle i kvalitetssikringen af de videregående uddannelser, at Censorformandskabet er et vigtigt link mellem censorerne, uddannelsesinstitutionerne og Undervisningsministeriet, at årsberetningerne har givet et billede af, hvad censorerne opfatter som centralt for uddannelserne, og hvad der er vigtigt for de studerende, når de skal til eksamen. Øvrigt indhold var 1.) indlæg om censoruddannelse ved censorformand Steen Hundborg, Sygeplejerskeuddannelsen. 2.) Introduktion til Undervisningsministeriets hjemmeside ved sekretær Ragna Petersen. 7

8 3.) Undervisningsministeriets arbejdsgruppe vedrørende prøver og eksamener ved gruppens formand Christian Thune. 4.) Årsberetninger generelt og årets tema 5.) internationalisering, efterfulgt af åben debat ved kontorchef Peder Michael Sørensen. 6.) Næste års tema, den nye karakterskala, ved Peder Michael Sørensen. 7.) Diverse Censorformandskabet blev i august 2008 inviteret til fællesmøde for censorformænd i MVU uddannelserne, hvor ligheder og forskelligheder for censorformandskaberne blev drøftet. Endelig blev fordele og ulemper ved et fælles sekretariat drøftet. Et evt. fælles sekretariat vil kunne etableres i løbet af Det er Censorformandskabets opfattelse, at mødeaktiviteterne generelt har haft positiv betydning for sygeplejerskeuddannelsen samt censorernes virke. Grundlaget for eksamen, eksamensforløbet og vilkår Den enkelte censor skal efter hver censureringsdag afgive en elektronisk censorindberetning som omhandler grundlaget for eksamen, eksamensforløbet og vilkår. Censor skal forholde sig til følgende tre spørgsmål: 1. Vurderer du, at prøven er tilrettelagt i overensstemmelse med formål og krav, som beskrevet i uddannelsesordningen, i bekendtgørelse om sygeplejeuddannelsen og i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede uddannelser? 2. Vurderer du, at prøven blev gennemført i overensstemmelse med krav og regler, som er angivet i studieordningen og kriterier for prøven? 3. Vurderer du, at de studerende fik ensartede vilkår og en bedømmelse af eksamenspræstationen i overensstemmelse med angivne regler for eksamination og karakterfastsættelse? Censorformandskabet har i perioden modtaget 906 censorindberetninger, hvilket skønsmæssigt svarer ca. til % af samtlige indberetningsmuligheder. Der har været afholdt ca eksaminationer i perioden. Det er med stor tilfredshed, at Censorformandskabet kan konstatere, at % af samtlige prøver blev afviklet i overensstemmelse med krav, som er fastsat i kriterier, studieordning, Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen, nr. 232 af 30. marts 2001 samt Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 766 af 26. juni 2007 m.m. Alle studierektorer modtager kopi af censorindberetningerne. Studierektorerne har kommenteret censorernes bemærkninger. De få anførte kritikpunkter i censorindberetningerne er blevet diskuteret i institutionernes lærerkollegier og vil endvidere indgå i det arbejde, der sættes i gang i forhold til revision af prøver fra 8

9 2001-uddannelsen samt i forhold til udarbejdelse af prøverne relateret til den Nationale Studieordning. En del af censorernes kommentarer har omhandlet det faktum, at det udelukkende er den individuelt præsterede/fremstillede, der kan gøres til genstand for den individuelle bedømmelse. Det er således kun den enkelte eksaminands egne udarbejdede dele af produktet, der kan bedømmes. Dette har givet anledning til uklarheder og manglende præciseringer i gruppefremstillede, skriftlige projektrapporter, som danner udgangspunkt for en individuel mundtlig eksamination. Lovgrundlaget er præciseret overfor censorer og uddannelsesinstitutioner. Censorformandskabet kan konstatere at praksis er svær håndterbar. Når det skriftlige produkt udarbejdes i grupper, arbejder de studerende tæt sammen om at beskrive det teoretiske grundlag og om den praktiske gennemførelse af et projekt. Derfor udarbejdes det skriftlige produkt og øves i en gruppeproces, hvor det senere bliver vanskeligt at bestemme, hvem der er mest ansvarlig for de enkelte dele i det skriftlige projekt. I et projekt bliver den individuelle præstation jo forstærket i samspil med andre. Vi kan forestille os situationer, hvor det kan blive meningsløst at bedømme en studerende udelukkende på dele af et gruppefremstillet produkt. Der har ikke hidtil været problemer med at give en individuel bedømmelse i gruppefremstillede projekter. Vi har derfor anmodet Undervisningsministeriet om, at kravet om, at det skal fremgå af et projekt, hvem der har lavet hvad, frafaldes. Censorerne har i 97 % af censorindberetningerne vurderet, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning. En enkelt uddannelsesinstitution udformer de samme spørgsmål/temaer til alle studerende ved samme gruppeopgave ved 1. eksterne prøve. Denne praksis drøftes løbende med uddannelsesinstitutionen, som også internt løbende drøfter fordele og ulemper ved denne praksis. Generelt har censorerne ikke påpeget mangler eller elementer, der bør ændres i forbindelse med uddannelsens indhold og eksamensforløbet. Det er Censorformandskabets opfattelse, at samarbejdet mellem institutionerne og censorerne har været positivt og givende for begge parter. Censorformandskabet har ikke umiddelbart ændringsforslag til sygeplejerskeuddannelsen af 2001, men har i forbindelse med den modulopbyggede sygeplejerskeuddannelse afgivet høringssvar til Undervisningsministeriet se senere. Tema: Den nye karakterskala Undervisningsministeriet sætter hvert år fokus på et særligt tema som censorformandskaberne skal fokusere på. I 2007/2008 var temaet den nye karakterskala. Det har betydet, at der i det elektroniske indberetningsskema har været ind- 9

10 arbejdet spørgsmål i relation til den nye karakterskala, som censorerne skulle besvare efter endt eksamensdag. Censorformandskabet har i perioden modtaget 906 censorindberetninger, af disse har 119 desværre ikke indeholdt de ønskede oplysninger i relation til 7-trinsskalaen. Tilbage er 787 censorindberetninger som er gennemgået og opgjort af Censorformandskabet. Disse 787 censorindberetninger afspejler karakterfordelingen i sygeplejerskeuddannelsen i perioden 1. september 2007 til 31. august Der er afgivet karakterer i relation til bedømmelsen af 1., 2. og 3. eksterne prøve i sygeplejerskeuddannelsen af Karakterfordeling i sygeplejerskeuddannelsen: Karakter Antal Procentfordeling 0,4 % 3 % 5 % 16 % 31 % 28 % 16 % Sammenholdt med Undervisningsministeriets tilstræbte fordeling: Karakter Procentfordeling 10 % 25 % 30 % 25 % 10 % Censorformandskabet vurderer at have modtaget ca. 95 % af alle censorindberetninger, men desværre har 119 indberetninger været blanke, så det formodes at ovenstående karakterfordeling er beregnet på baggrund af ca % af de afgivne karakterer. Censorformandskabet arbejder fortsat på at få alle censorer til at afgive censorindberetning og vil udarbejde et program, som kan beregne en nøjagtig karakterfordeling, såfremt dette fortsat skal være en del af censorindberetningsskemaet. Umiddelbart kan Censorformandskabet være tilfreds med karakterfordelingen, idet flere studerende har fået en højere karakter og færre studerende har fået en lavere karakter end den forventede, tilstræbte fordeling af Undervisningsministeriet. Men desværre vurderer censorerne generelt ikke, at målene er tilstrækkeligt præcist formuleret i kriterierne til, at kravet om, at karakteren skal udtrykke graden af målopfyldelse, kan opfyldes og generelt, er der ikke udarbejdet vejledende karakterbeskrivelser til prøverne. Det kan muligvis være en medvirkende årsag til det høje karakterniveau i sygeplejerskeuddannelsen, da målene skal kunne afdække evt. fejl og mangler. Problemstillingen er drøftet med Rektorforsamlingen, som vil sætte fokus på at udarbejde mere præcise mål til de eksterne prøver i sygeplejerskeuddannelsen af

11 Censorerne mener ikke, at der er forskel i institutionernes opfattelse af, hvordan 7-trinsskalaen skal anvendes og at den har givet anledning til problemer ved karaktergivningen. Censorformandskabet er meget tilfreds med denne entydige konstatering og tillægger introduktionsmøderne og institutionernes arbejde med implementering af 7-trinsskalaen stor betydning i denne sammenhæng. Flere censorer giver udtryk for at karakteren 7 er rummelig idet den dækker over både karakteren 8 og 9 fra den gamle karakterskala. Flere censorer beskriver, at en del studerende betragter karakter 7, som en dårlig karakter. Samlet set vurderer Censorformandskabet, at overgangen til 7-trinsskalaen ikke har givet særlige problemer, som Undervisningsministeriet skal forholde sig til. Ankesager Censorformandskabet har i perioden modtaget 3 ankesager, hvoraf den første er behandlet henhold til BEK nr. 356 af 19/05/ I den første sag har den studerende anket over afgørelsen af klagen vedrørende bedømmelsen af en intern prøve i sygdomslære. Den studerende havde fået karakteren 5, hvilket hun ikke fandt tilstrækkeligt. Et enigt ankenævn afgjorde, at klageren ikke fik medhold i sin anke jf. BEK nr. 356 af 19/05/ stk1. 3). 2. I anden sag har den studerende anket over afgørelsen af klagen vedrørende karakteren 5 for intern prøve i sygdomslære og ernæring. Denne ankesag har været behandlet jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen ved erhvervsrettede uddannelser, BEK. nr. 766, kapitel 10. Et enigt ankenævn har afgjort, at klageren ikke fik medhold i sin anke jf. 53, stk. 3 i BEK nr Tredje sag omhandlede anke over afgørelsen af klagen vedrørende bedømmelsen af en intern klinisk prøve. Den studerende mente ikke at have afbrudt prøven og at tildelingen af patienter til prøven ikke fulgte kriterierne. Anken var rettidig indgivet og blev behandlet i henhold til BEK nr. 766 af 26/06/ stk.3. Et enigt ankenævn har afgjort, at den studerende ikke fik medhold i sin anke. De tre ankesager har vedrørt interne prøver. Antallet af ankesager er stadig meget beskedent i forhold til det meget store antal bedømmelser, som foretages i sygeplejerskeuddannelsen. Antallet af ankesager er de seneste år faldet, hvilket tages som et udtryk for en ændret praksis i sagsbehandlingen af eksamensklager i forbindelse med den nye eksamensbekendtgørelse. Studerende har mulighed for at kommentere de faglige bedømmers udtalelser og studierektor træffer afgørelsen på eksamensklagen. 11

12 Ankenævnets formand har vurderet at to af de nævnte ankesager kunne klares pr. mail, hvorfor uddannelsesinstitutionerne har brugt meget sparsomme ressourcer på ankesager i 2007/2008. I den ene af ankesagerne var institutionens sagsfremstilling utilstrækkelig, hvorfor ankenævnet måtte bruge ressourcer på fremmøde og indhentning af yderligere dokumenter og udtalelser. Censorformandskabets høringssvar til bekendtgørelse om den modulopbyggede sygeplejerskeuddannelse I forbindelse med høring af udkast til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje har Censorformandskabet afgivet nedenstående høringssvar. Mindst én af de fem eksterne prøver skal afholdes i uddannelsens kliniske del, med den begrundelse at signalerer ligeværdighed af både teori og klinik samt at sætte fokus på kliniske kompetencer. Endvidere blev det foreslået, at mindst én ekstern prøve skal udarbejdes i grupper, men med individuel bedømmelse. Professionsbachelorprojektet udarbejdes individuelt i et selvvalgt og af uddannelsesinstitutionen godkendt emne vedrørende en klinisk sygeplejefagligproblemstilling af relevans for uddannelsens formål med inddragelse af færdigheder og viden erhvervet gennem uddannelsens kliniske del. Omfanget af det færdige professionsbachelorprojekt skal svare til mindst 25 og højst 35 normalsider á anslag. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. Professionsbachelorprojektet bedømmes ved en individuel, mundtlig, ekstern prøve. Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at informations- og kommunikationsteknologi i relevant omfang integreres i undervisningen i alle fag. Informations- og kommunikationsteknologi i undervisningen skal bidrage til at udvikle det enkelte fags emner, begreber og metoder. Uddannelsesinstitutionens tilrettelæggelse af uddannelsen skal bidrage til, at den studerende tilegner sig teoretiske og praktiske forudsætninger for at anvende informations- og kommunikationsteknologi i forbindelse med udvikling af sygeplejefaglig kompetence. Uddannelsesinstitutionen skal tilbyde den studerende rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen. Vejledningstilbuddet skal omfatte studievejledning og faglig vejledning svarende til mindst 15 timer for hver studerende uddannelsen i gennem. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen tilrettelægge det nærmere vejledningstilbud. De studerendes medindflydelse og medansvar skal fremmes gennem deltagelse i arbejdet med uddannelsens organisation og med undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Uddannelsesinstitutionens studievejleder skal udarbejde en individuel handlingsplan, som kan være med til at sikre, at den studerende kan gen- 12

13 nemføre uddannelsen. Planen skal forelægges involverede undervisere, kliniske vejledere og andre relevante parter. Uddannelsesinstitutionerne fastlægger de nærmere regler om uddannelsen. Ved udarbejdelse af en studieordning skal uddannelsesinstitutionerne inddrage Censorformandskabet i arbejdet. Professionshøjskoler, som udbyder sygeplejerskeuddannelsen, skal oprette et kvalitetsråd, som har til formål at rådgive professionshøjskolens direktør om uddannelsens kvalitet. Kvalitetsrådet skal bestå af repræsentanter fra gruppen af studierektorer, undervisere, kliniske vejledere, studerende og aftagere. Direktøren og Censorformandskabet er fødte medlemmer af rådet. Censorformandskabet har ønsket disse præciseringer på baggrund af dialog med censorerne og med det formål at kvalitetssikre uddannelsen ved at inddrage relevante samarbejdspartnere. Censorformandskabets høringssvar til National Studieordning til professionsbachelor i sygepleje Censorformandskabet ser generelt positivt på Studieordningen, men ønsker præciseringer, således at den fremmer synligheden for studerende, undervisere, censorer, kliniske vejledere m.fl. Censorformandskabet ønsker, at de studerende tilbydes ensartede vilkår, hvorfor det under afsnit 3.1 bør konkretiseres, hvor antallet af konfrontationstimer i teoretisk undervisning bør konkretiseres, ligesom antallet af den studerendes tilstedeværelsestimer i klinisk undervisning bør præciseres. Censorformandskabet er bekymret for store landsdels-forskelle, såfremt omfanget af ECTS-point udelukkende beskrives. Der bør være en ensartet holdning til omsætning af ECTS-point til konfrontationstimer. Det bør i relation til afsnit 9 om prøver præciseres, at bachelorprojektet udarbejdes: 1) Individuelt, 2) I et selvvalgt og af uddannelsesinstitutionen godkendt emne vedrørende en klinisk sygeplejefagligproblemstilling af relevans for uddannelsens formål, med inddragelse af færdigheder og viden erhvervet gennem uddannelsens kliniske del, 3) Omfanget af det færdige bachelorprojekt skal svare til mindst 25 og højst 35 normalsider á anslag. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. I relation til afsnit 5.3, bør omfanget af den tilbudte faglige vejledning præciseres. I relation til afsnit 5.5 bør det præciseres, at uddannelsesinstitutionens studievejleder skal udarbejde individuelle handlingsplaner hos studerende med nedsat funktionsevne, som kan være med til at fastholde den studerende i uddannelsen. 13

14 Planen skal forelægges involverede undervisere, kliniske vejledere og andre relevante parter. Omfanget af den beskrevne studieteknik, m.m. bør beskrives. Endvidere bør det præciseres, hvor stor en del af den kliniske undervisning, der skal foregå i simulationslaboratorium/demonstrationsstuer og hvor stor en del skal foregå i klinikken. Censorformandskabet finder det væsentligt, at de studerendes medindflydelse og medansvar skal fremmes gennem deltagelse i arbejdet med uddannelsens organisation og med undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Dette bør beskrives i Studieordningen. Censorformandskabet har udtrykt manglende forståelse overfor, at Rektorforsamlingen ikke har inddraget os i samarbejdet om Studieordningen, da vi skal samarbejde om at kvalitetssikre sygeplejerskeuddannelsen. Lektorbedømmelsesudvalget Censorformandskaberne for jordemoder-, fysioterapeut-, ergoterapeut-, radiograf-, bioanalytiker-, socialrådgiver-, afspændingspædagog- og sygeplejerskeuddannelsen har i samarbejde skulle indstille repræsentanter overfor Undervisningsministeriet til Lektorbedømmelsesudvalget. Følgende blev indstillet: Ditte Høgsgaard (sygeplejerskeuddannelsen) som formand for det ordinære bedømmelsesudvalg for en 4-årig funktionsperiode fra 1. januar 2008 Ulla Runge (ergoterapeutuddannelsen) som formand for paralleludvalg I for en 1- årig funktionsperiode fra 1. januar 2008 Minna Neagh (fysioterapeutuddannelsen) som formand for paralleludvalg II for en 1-årig funktionsperiode fra 1. januar 2008 Erling Birkemose Nielsen (bioanalytikeruddannelsen) som formandssuppleant for det ordinære bedømmelsesudvalg, paralleludvalg I og paralleludvalg II. Censorformandskabet ved sygeplejerskeuddannelsen har udpeget: Stinne Glasdam, Kirsten Frederiksen og Anette Reinhold som bedømmere med ekspertise inden for sygeplejerskeuddannelsen for en 4-årig funktionsperiode fra 1. januar 2008 Ilone Dolmer, Birte Glinsvad og Steen Hundborg (fra 1. februar 2008) som bedømmere med ekspertise inden for sygeplejerskeuddannelsen for en 1-årig funktionsperiode fra 1. januar Censorformandskabet er meget tilfreds med at en stor del af underviserne i sygeplejerskeuddannelsen har modtaget en positiv lektorbedømmelse, hvilket betyder at vi har velkvalificerede undervisere og censorer, som kan medvirke til at kvalitetsudvikle sygeplejerskeuddannelsen. Censorkurser 14

15 Censorformandskabet har samarbejdet med Styregruppen for censorkurser samt de øvrige censorformandskaber i MVU uddannelserne. Der har i 2008 været afholdt fire censorkurser. To parallelle hold i København den 7. marts, et hold i Odense den 4. april og et hold i Århus den 11. april. 154 ansøgere - fordelt på betalende og ikke betalende - fik tilsagn om optagelse på én af de fire kursusdage. Fra sygeplejerskeuddannelsen har 16 kursister deltaget. 114 kursusdeltagere havde udfyldt evalueringsskemaet. Evalueringsskemaet indeholdt 6 evalueringsspørgsmål, som kursisterne skulle forholde sig til på en skala fra 1 til 5. Tallet 5 udtrykker, at målet er fuldt ud nået, og 1 at det ikke er nået. Af nedenstående figurer fremgår den samlede evaluering fra 2008: Kursusdagens mål er, At give nye censorer indsigt i det regelsæt, der danner grundlag for eksterne prøver og censur. I hvilken grad synes du, at kursusdagen har opfyldt sit mål på dette punkt? svarende til 1 svarende til 44 svarende til 0 % 1 % 39 % 1 svarende til 1 % 68 svarende til 60 % Kursusdagens mål er, At drøfte og skabe indsigt i censor- og eksaminatorrollen, herunder ansvar, pligter, rettigheder og bløde værdier i samspillet. I hvilken grad synes du, at kursusdagen har opfyldt sit mål på dette punkt? svarende til 5 svarende til 45 svarende til 0 % 4 % 39 % 1 svarende til 1 % 63 svarende til 55 % Kursusdagens mål er, At give indsigt i censors opgaver, eksamen, prøveformer og censors rolle ved gennemførelse af eksterne prøver. I hvilken grad synes du, at kursusdagen har opfyldt sit mål på dette punkt? svarende til 10 svarende til 50 svarende til 1 % 9 % 44 % 0 svarende til 0 % 53 svarende til 46 % 15

16 Kursusdagens mål er, At skabe øgede forudsætninger for gennemførelse og håndtering af voteringssituationer. I hvilken grad synes du, at kursusdagen har opfyldt sit mål på dette punkt? svarende til 12 svarende til 50 svarende til 4 % 11 % 44 % 0 svarende til 0 % 50 svarende til 44 % Alt taget i betragtning, hvor tilfreds er du så med denne kursusdag? svarende til 4 svarende til 44 svarende til 1 % 4 % 39 % 0 svarende til 0 % 65 svarende til 57 % Har du forbedringsforslag til kursusdagen? Flere enkelte kommentarer, nedenstående kommentarer er afgivet af flere end 10 kursusdeltagere. Mere diskussion Flere kursusdage opfølgning Kursusdeltagelse bør være obligatorisk for alle censorer Undervisergruppen har bestået af Susse Mohr Markmann, pædagoguddannelsen, Niels Grønbæk Nielsen, læreruddannelsen, Jens Meyhoff, socialrådgiveruddannelsen, Grethe Rønn, bioanalytikeruddannelsen og Steen Hundborg, sygeplejerskeuddannelsen som tillige har fungeret som kursusleder. Undervisergruppen har på baggrund af inspiration fra Styregruppen, planlagt, gennemført, evalueret og udviklet undervisningen på kurserne i 2006, 2007 og Den positive evaluering af kurserne sammenholdt med ønsket om flere kursustilbud, har betydet at Styregruppen vil ansøge Undervisningsministeriet om økonomiske midler til etablering af censorkurser for en ny 3-årig periode fra

17 Afslutning Som det fremgår af årsberetningen har der været mange aktiviteter, som har haft til formål at kvalitetsudvikle sygeplejerskeuddannelsen. Det er vores opfattelse at vi er rigtig godt på vej med at kvalitetsudvikle sygeplejerskeuddannelsen fra forskellige fronter. Censorformandskabet glæder sig til at afholde dialogmøder med censorerne i foråret 2009, hvor vi bl.a. vil drøfte og planlægge Censorformandskabets arbejde og strategier i 2009 og Censorformandskabet takker alle censorer og uddannelsesinstitutioner for et godt og konstruktivt samarbejde i Venlig hilsen Censorformandskabet ved sygeplejerskeuddannelsen Lone Sandahl Censornæstformand Steen Hundborg Censorformand 17