Qaasuitsup Kommuniata qimmeqarneq pillugu ileqqoreqqusaa. Kapitel 1. Aallaqqaasiut

Transkript

1 Qaasuitsup Kommuniata qimmeqarneq pillugu ileqqoreqqusaa Qimmit qimuttut kiisalu qimmeqarneq qitsuuteqarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 18, 30. oktober 1998-imeersumi 13, imk. 1, aamma 28, imk. 2 aamma 4, kingullermik Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisaat nr. 23, 22. november 2011-meersumi allanngorneqartumi ima aalajangersaasoqarpoq: Kapitel 1 Aallaqqaasiut 1. Ileqqoreqqusaq una Qaasuitsup Kommuniani qimmeqarnermut atuuppoq Imk. 2. Qimmit qimuttut qimmeqarneq qitsuuteqarnerlu pillugit inatsisartut inatsisaanni qaqugukkulluunniit atuuttumi aalajangersakkat naapertorlugit kommunimi qimuttut killeqarfeqarneri aalajangersarneqartassapput. Kapitel 2 Qinmeqarneq pillugu aalajangersakkat tamanut atuuttut 2. Qimmiuteqarneq Qaasuitsup Kommuniani akuerisaavoq aamma qimmit kalaallit qimmii qimuttut kisimik qimmiutigineqaqqusaapput. Imk. 2. Qimmit allat pigineqarsinnaapput, sulilluni qimmit aamma innarluuteqarluni qimmit ikiortaasartut pineqartillugit, Naalakkersuisuniillu akuerineqarsimatillutik qimmiutigineqarsinnaallutik. 3. Allakkatigut akuersissut Qaasuitsup Kommunianeersoq pigineqarpat aatsaat qimmiuteqartoqarsinnaavoq, 13-imi innersuussineq naapertorlugu pisimappat. 4. Qimmit aamma qimmilivissat nunaminertani taakkununnga siunertatut nassuiaaserneqartuni aamma Qaasuitsup Kommuniata akuerisaani taamaallaat pilersinneqarsinnaapput, Kapitel 3 takuuk. Piumasaqaatit 5. Uumasut pillugit malittarisassat qaqugukkulluunniit attuuttut naapertorlugit qimmit akiuussutisssanik kapineqartassapput. Imk. 2. Akiuussutissamik kapitissimanermut uppernarsaat uumasut nakorsaaneersoq imaluunniit qimminik nakkutilliisumut akiliisimalluni uppernarsaat uppernarsaatitut piumasaqaataavoq Imk. 3. Qimmit perlerornermut katipitissimanerminnut (allagartat), qimminik nakkutiginnittumit tunniunneqartumik, kisitsisinik nalunaaqutsikkanik qungasequteqassapput. 3

2 Imk. 4. Qimminik piginnittoq qimmit ataasiakkaat tamarmik immikkut allagartaanik annaasaqarsimatillutik kisitsisit nalunaarsuiffiinik piniarnissaminnut pisussaapput. 6. Qimmit qungasequteqassapput piginnittup kinaassusersisinnaanissaanik periarfissaqarniassammat, soorlu assersuutigalugu piginnittup oqarasuaataata normua imaluunniit qimminik nakkutilliisumit perlerornermut akiuussutissap kisitsisaata nalunaarsuutaanik tunniunneqarsimasumik nalunaaqutitalimmik. 7. Qimminik piginnittoq qimmiuteqarnini pillugu kommunimit paasissutissanik ingerlaavartumik paasissutissanik nalunaarsuisussaatitaavoq, 15 takuuk. 8. Qimmit qaammatit arfinillit sinnerlugit pisoqaassusillit tamarmik pitussimassapput, ungalukkat iluanniissapput, ungalukkat iluanni pangalaffigisinnaasaminniissapput imaluunniit allunaasamik pituutserlugit tasikumiarneqartassallutik. Tamanna arnavissanut naartusunut aamma arnavissanut piaqqiortunut aamma atuuppoq. Imk. 2. imk. 1-imi aalajangersagaq atuutissanngilaq, qimmeq sulilluni atorneqartartoq naalakkerneqarsinnaassappat, qimmit illoqarfik qimatserlugu piniarnermut sunngiffimmiluunniit sammisanut atorneqartillugit aamma naalattussaatitaappat kiisalu sikoqannginnerata nalaani qeqertat qimmiliviusinnaasutut akuerisanut qimmit inissinneqartillugit atuutissanngilaq. 9. Qimminik piginnittoq qimmit ullut tamaasa nakkutigineqarnissaannut oqqiffeqarsinnaanerinut, naammattumillu imertinneqartarnissaannut isumaginnissalluni pisussaatitaavoq. 10. Qimminik piginnittup qimmit piniariartarfinnut uumatillugit, qimusserluni angalanermi imaluunniit unammilluni sukkaniunnermi qimaqqusaanngilai. 11. Qimmit kigutaat ileqquliutiinnarlugu ajoquseqqusaanngillat imaluunniit piiaqqusaanngillat. Tamanna qimmit kigutaannut tamanut atuuppoq. Kapitel 3 Nunaminertat aamma qimmeqarnermut akuersissutit, qimmiliviit ungasissutsimullu aalajangersakkat Nunaminertat qimmiliviusinnaasut 12. Kommunimut pilersaarummi imaluunniit kommunimut pilersaarutip tapiani, immikkoortortat pilersaarutaasa aalajangersagartaat ilanngullugit, nunaminertat qimmiliviusinnaasutut aalajangersaaffigineqartut qaqugukkulluunniit atuuttut qimmilivissatut akuerisaapput. 4

3 Imk. 2. Nunaminertap qimmilivigineqarsinnaanera inerteqqutaanersoq kommunimut pilersaarutip immikkoortortaata pilersaarutaani taassumalu aalajangersagartaani allassimasarpoq. Imk. 2. Immikkoortortap pilesaarutaa naapertorlugu nunaminertaq siunertanut taakkununnga naapertuussimatillugu nunaminertat qimmilivissatut akuerisat sanaartortoqarnerani qimmiliviujunnaarsinneqarsinnaapput. Imk. 3. Nunaminertat, ukiup ingerlanerani qarsutsiviusartut qarsutsinerup nalaani qimmilivittut atoqqusaanngillat qimmit nunaminertami panertumiissinnaanissaminnut periarfissaqartuartussaammata. Imk. 4. Qimmit nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissummik piniaqqaarluni qeqertani qimmilivissatut akuerineqartunut inissinneqarsinnaapput, qimmilli imaatigut sikkorlunneratali nalaani ajunaarfigisinnaanerisa nalaani inissiisoqaqqusaanngilaq. Imk. 5. Qimmit qeqertani qimmilivissatut akuerisaasunut inissitat imersinnaanerminnut periarfissaqassapput aamma ullut tamaasa alakkaarneqartassapput. Qimmeqarnissamut akuersissut aamma nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissut 13. Kommunimi nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissutit pillugit aalajangersakkat naapertorlugit, nunaminertaq atorneqarnissaminut akuersissuteqarfigineqartup allaaserineqarneranik imalik; kalunneqartitsinissamut, kalunnerit, quit ungalut il.il. inissinneqarnissaannut aalajangersakkat ilanngullugit, qimminik piginnittoq nujnaminertami qimmilivissamini nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissuteqassaaq. Nunaminertaq kommunip qimmilivissaatut atorneqartussanngorlugu aamma akuerineqarsinnaavoq, inatsisit piumasaqaatillu atuuttut assiginik piumasaqaatitalerlugu. Imk. 2. Nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissut piumasaqaatinik atugassarititaasunillu ilalik nunaminertamik qimmilivissap atorneqarsinnaaneranut akuersissutitut aamma atussaaq. Imk. 3. Akuersissummik qinnuteqarnermi aamma nunaminertamik qimmilivissatut atuisinnaanermut akuersissummik qinnuteqarnermi ukua paasissutissiissutigineqassapput: 1) Qimmit qaammatit arfinillit sinnerlugit pisoqaassusillit amerlassusaat, kiisalu qimmit tamarmik immikkut akiuussutissanik ukiut kapitiffii kingulliit aamma ukioq inunngorfii. 2) Piaqqat qaammatit arfinillit inorlugit piusoqaassusillit amerlassusaat 3) Qinnuteqartup attaveqarfigineqarsinnaanerminik paasissutissaatai qimminik nakkutilliisumit atorneqartussat. Imk. 4. Qimmit marlunnik ikinnerusut qimmilivissaannik qinnuteqartoqartillugu qinnuteqaat allakkatigut tunngavilersorneqartassaaq. Imk. 5. Qinnuteqaammi uumasut pillugit aalajangersakkat atuuttut naapertorlugit uppernarsaasoqartassaaq, akiuussutissamik kapitinnerit malinneqarsimaneri ilanngullugit uppernarsaasersorneqartassalluni. Imk. 6. Kommunip qimmilivissamik qinnuteqaammik suliaqarnermini qinnuteqaat ilanngullugu suliaqassaaq, qinnuteqartup nunaminertamik qimmilivittut atuinermini siusinnerusukkut atornerluisimanersoq, ileqqoreqqusamik unioqqutitsisimanersoq imaluunniit 5

4 qimmeqarneq uumasuuteqarnerlu pillugit inatsimik unioqqutitsisimanersoq kommuni misissuissaaq. 14. Qimmilivissatut akuersissut inuummut aalajangersimasumut tunniunneqartarpoq aamma inunnut allanut tunniunneqarsinnaanngilaq. 15. Qimminik piginnnittoq qaammatit pingasukkuutaarlugit paasissutissanik nalunaaruteqartussaatitaavoq 13, imk. 3-5 qimminik kisitsisarneq akiuussutissanillu kapuuisarnerit Sanaartornermut Avatangiisinullu ingerlatsivimmut tunniunneqartartussaapput. Imk. 2. Nalunaaruteqanngitsoortarneq nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissummk atuinnginnertut imaluunniit atornerluisutut isigineqassaaq taamaalillunilu nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissut atorunnaarsinneqassaaq; nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissutit aalajangersagartai aamma nalunaaruteqarnissamik piffissarititaasut naapertorlugit pissaaq. Imk. 3. Nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissut pigineqartoq aamma nunaminertaq siunertamut atorneqarunnaarpata qimminik piginnittoq Sanaartornermut avatangiisinullu ingerlatsivimmut paasissutissiissussaatitaavoq. Imk. 4. Qimminik piginnittup Sanaartornermut avatangiisinullu ingerlatsivimmut nunaminertamik qimmiliviusinnaasutut piukkunnartumik allamik akuerineqarnissani qinnutigisinnaavaa. 16. Sanaartorneq peqqutigalugu qimminik piginnittoq nunaminertamik nutaamik naammaginartumillu qimmilivissamut sanaartornermut avatangiisinullu ingerlatsivik akuersissuteqartussaatitaaavoq kiisalu nunaminertap atorneqareersup salinneqarnerani nunaminertamut nuussiviusumut pigisanik nussuinermi ikiuuttussaassalluni. Qimmiliviit 17. Qimmit imaluunniit qimmiliviit eqqaanni erseqqissumik ima allassimasumik allagartaliisoqarnissaanik piginnittoq isumaginnittussaavoq: 1) Qimmiliviup normua, nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissummi allassimasoq. 2) Piginnittup aqqa. 3) Piginnittup oqarasuaataata normua toqqaannartoq imaluunniit najukkami attavigineqarsinnaasup normua, imk. 2-mi allassimasoq naapertorlugu. 4) Qimmilivimmi qimmit qaammatit arfinillit sinnerlugit pisoqaassusillit amerlassusaat. Imk. 2. Qimminik nakkutilliisup attaveqarfigineqarsinnaanerani paasissutissat taassuminnga kommunimillu akuerineqarnikkut taamaallaat tunniunneqarsinnaapput. 18. Nunaminertat qimmilivissatut atugassatut akuerisaasut saligaatsuutinneqassapput aamma tamatigut eqqiluitsuutut isikkoqartassallutik. Imk. 2. Qimminik piginnittup nunaminertaq atugassamisut akuersissutaasoq eqqiluitsuutissallugu pisussaaffeqarpoq. 6

5 Imk. 3. Qimminik piginnittup nunaminertami qimmiliviusumi imermik userartuineq eqqaamiunut illunullu ajornutaannginnissaanik isumaginnittussaatitaavoq. Imk. 4. Kommunimut pilersaarutip immikkoortuanut aalajangersakkat qimmilivissap qanoq isikkoqarnissaanik aqquserngullu tungaanut ungaloqarsinnaaneranik periarfissaqarnissaanik aamma piumasaqaatinik ilaqarsinnaapput. Imk. 5. Nunaminertaq atorneqarsinnaasutut akuersissutaasoq, nakkutigineqarnerlussimaguni, kommunimi nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissutit tamanut atuuttut naapertorlugit arsaarinnissutaasinnaavoq. 19. Qimminik nakkutiginninneq nerisitsisarnerlu eqqaamiorisat eqqarsaatigalugit pisassaaq aamma nal p illu akornanni pingaarnertut pisassalluni. 20. Qimmit illup iluaniittut immikkut ittumik akuersissummik peqarnissaat sanaartornermut avatangiisinullu ingerlatsivimmiit piumasarineqarpoq. Qimmit illup iluaniittut pillugit 13 imk. 3-6-mut aalajangersakkat aamma atuupput. Tamannali atuutissanngilaq qimmeqarneq 2 imk. 2-imi aalajangersakkat atuutsillugit. Imk. 2. Illup iluani qimmeqarneq illuutillip akuersissutaanik, qinnuteqaammut ilanngullugu nassiunneqartussamik, piumasaqaatitaqarpoq. Qimmit pitunneqartarneri 21. Kikiassuarnik qajannaaqqutinik qillerineq Qaasuitsup Kommuniata innersuussinerata kingorna taamaallaat pisinnaavoq. 22. Qimmit pituttat ungasissusissaat qimmip qingaata allallu (qimmip allap, aqquserngup, illup il.il.) akunneq uuttortarneqartassaaq, uuttortaanermi pittuffik sukangatinneqartassaaq. 23. Qimmeq pitoqqasussaatillugu pituut meterinik pingasunik naannerpaaffeqartinneqartassaaq aamma qimmip qungasequtaa qaqugukkulluunniit qasukkartinneqarsinnaasassaaq. Qungasequtit sukakkiartortartut atoqqusaanngillat. Imk. 2. Qimmip imaluunniit qimmit marluk pitoqqasut imminnut ungasissusissaat minnerpaamik kalunnerit siaartillugit meterimik ataatsimik ungasissusaattut ungasitsigisassaaq. Imk. 3. Qimmit tamarmik pituutaat qissallassinnaasunik marlunnik ikinnerpaamik qissaruteqassapput. Imk. 4. Pituffiit qissarutillu imaattuussapput; qimmit pituuttat atortulluunniit allat imminnut ilarullutik qimmit aalariarsinnaajunnaarnissaraluinik pinaveersaartitsisuussapput. Imk. 5. Kalunnerit takissusaat ima aaqqinneqassaaq: qimmeq nunaminertamut panertumut anngussinnaassalluni, oqqiffissarsiorsinnaassalluni soorlu assersuutigalugu qimmit inaannut kiisalu apusinermi oqqiffissarsiorsinnaanerminut periarfissaqartinneqassaaq. 7

6 Imk. 6. Qimmit arlallit qitiusumik pituffimmut ataatsimut pitussimatinneqarneri akuerineqarpoq, imk. 1-5-mut aalajangersakkat naapertorlugit qimmit ataasiakkaat atugassarsinnaappatigit. Imk. 7. Qimmit kisimiitsillugit pitutat qimmeqatigiit sinnerinut attuumassusilerlugit aamma qimmilivimmi ataatsimi ilaatillugit pitunneqartassapput. Imk. 8. Qimmit sivikitsuaqqamik imaluunniit atuukkallartumik qimmeqatigiit akornanniinnani kisimiitsilluni pitussimasassaaq. Qimmeqatigiit imminnut ungasissusissaat 24. Qimmit qimmeqatigiillu aqquserngup sinaaniit tamallu pisuffiiniit; illerngit pisuffiit sisorarlunilu illinernit, minnerpaamik meterinik tallimanik ungasissusilerlugit aamma illuniit meterit arfineq-pingajuat affarmik (7,5 meter) ungasissusilerlugit pitunneqassapput. Imk. 2. Qimmit qimmeqatigiillu pitunneqarsimasapput, taamaalilluni illut, teknikkikkut atortorissaarutit tamallu attaveqaatai akornuteqanngitsumik tikinneqarsinnaassallutik. Pisortat attaveqaatitut ikkussuussaannut qimmit pitoqqusaanngillat. Imk. 3. Nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissutip tunniunneqannginnerani sanaartukkat allat eqqaanni meterit arfineq-pingajuat affaq inorlugu pitutsisoqarniartillugu qinnuteqartoq eqqaamiorisani attuumassutillit allakkatigut akuersinerinik pissarsiniartussaassaaq. 25. Qimmit atuarfinnit, paaqqinnittarfinit, suliffeqarfiit nerisassanik suliaqartartunit ungasissorujussuanngorlugit pitunneqartassapput: igaffiit angisuut, sanaartukkat quleriit, eqqaassutissat, pinnguartarfiit, unnuisarfiit, iliveqarfiit assigisaasalu eqqaanni pilersaarutit naapertorlugit periarfissaqartillugu pitussimasinnaapput. Imk. 2. Kommunimut pilersaarutip immikkoortortaata aalajangersagartaanni allamik aalajangersagaqanngippat illut qimmillu akornanni sanimut nalorissumik ungasissutsit minnerpaaffii makkua atuutissapput: 1) Atuarfinnut, paaqqinnittarfinnut, pinnguartarfinnut, timersortarfinnut suliffeqarfiillu nerisassanik suliaqartarfiit meterinik 50-nik ungasissuseqartinneqassapput, aamma 2) Sanaartukkat quleriit, unnuisarfiit, eqqaassutissat, iliveqarfiit ulluinnarnilu pisiniarfiit meterinik 25-nik ungasissuseqartinneqassapput. Imk. 3. Immikkoortortat pilersaarutaat taamaalillutik imk. 2-mi minnerpaamik ungasissutsit pillugit aalajangersagartaatut allassimasunit nunaminertaq ilusa anguniagaalu apeqqutaatillugit sukannernerusumik ajornannginnerusunillu ilaqarsinnaapput. Imk. 4. Qimmilivinniit paaqqinnittarfinnut ungasissusissap minnerpaaffilerneqarnissaanik killeqarsinnaanersoq uumasut pillugit oqartussanit tusarniaareernerup kingorna kommunalbestyrelsip akueralugu nalunaarutigisinnaavaa; qimmilivik paaqqinnittarfiup perorsaanermut imaluunniit inerisaanermik siunertanut attuumassuteqarpat. Imk. 5. Ungasissutsimik malittarisassat imaluunniit immikkoortortaqarfimmi qimmeqarnermut aalajangersagartaasa iluini illup iluani qimmeqarsinnaaneq ammaffigineqassaaq, immikkut ittumik akuersissummik peqartoqarpat, 20 takuuk. 8

7 Qimmit naartusut aamma sarliat kiisalu qimmit ungalut iluiniittut 26. Qimmit naartusut aamma sarliat ima pitunneqartassapput; qimmit inaannut akornuteqanngitsumik imermullu qaqugukkulluunniit tikissisinnaanerminnut periarfissaqassallutik. Imk. 2. Qimmit inaat aamma qimmit naartusut imaluunniit sarliat piaqqallu ungaluniittut ungalui nammaginartumik qajannaattuussapput inissaqarluartuussallutillu. Qimmit inaat ima ilusilersorneqassapput; anorimut, sialummut apummullu illersuutaasinnaallutillu oqqiffiusinnaassapput. Ungalut ima ilusilersorneqassapput; qimmit namminneq ungalunit anisinnaajunnaarsinneqassallutik. Angalaannartut, inuttaqanngitsut, qimmit inatsisinik unioqqutitsilluni nunatsinnut eqqussat kiisalu qimmit kiisortut 27. Qimminik piginnittup qimmit pituussaarsimasut imaluunniit pitunneqarsimanngitsut paasigunigit tamatuminnga kommunimut nalunaaruteqarnissaminik pisussaatitaavoq, qimminik nakkutilliisoq ilanngullugu nalunaarfigisussaavaa. Imk. 2. Kikkulluunniit qimminik angalaannartunik, inuttaqanngitsunik imaluunniit inatsisinik unioqqutitsilluni nunatsinnut eqqussanik naammattuuisimaguni taakkua pillugit kommunimut nalunaarsinnaavoq, qimminik nakkutilliisoq ilanngullugu nalunaarfigineqarsinnaavoq. 28. Qimmit angalaannartut inuttaqanngitsut kiisalu inatsisinik unioqqutitsilluni nunatsinnut eqqussat nalunaarsorneqassapput aamma kommunimi qimminik nakkutilliisumit ikiortaanillu tiguneqartussaallutik. Imk. 2. Qimmimik toqutsinissaq sioqqullugu qimminik nakkutilliisup piginnittoq piffissap iluani naammaginartumik periarfissaqartillugu ilisimatissavaa aamma toqutsisoqarnissaanik nalunaarneq nalunaaquttap-akunneri 72-init sivikinnerussanngilaq aamma najukkami, illoqarfimmi nunaqarfimmiluunniit, kalerreeriaaseq atorlugu kalerriisoqassalluni. Piffissarititaasup iluani piginnittoq pissutsinik aaqqeqqusanik aaqqiiniarsimassanngippat qimmeq piginnittumut taarsiissutaasussaanngitsumik toqunneqassaaq imaluunniit tuniniarneqaqqissaaq. Imk. 3. Qimmit pituttaanngitsut allanut navianartorsiortitseratarsinnaasaramik politiinit imaluunniit qimminik nakkutilliisumit piginnittumut taarsiissutaasussaanngitsumik toqunneqarsinnaapput. Imk. 4. Qimmit inunnik saassussinikut imaluunniit nalinginnaanngitsumik pissusilersorlutik uumasunik allanik kimmarlugit toqutsisimasut erngerlutik toqunneqassapput. Kapitel 3 Oqartussat, ingerlatsineq, nakkutilliineq, nammagittaalliornerit aamma pineqaatissiissutit Ingerlatsineq aamma nakkutilliineq 9

8 29. Ileqqoreqqusap aalajangersagartai malinneqarnersut kommunalbestyrelsip nakkutigissavai. 30. Ileqqoreqqusap uuma akuerineqarnerata kinguninngua kommunalbestyrelsip sanaartornermut avatangiisinullu ataatsimiititaliaq piginnaatitsissummik tunissavaa aamma ataatsimiititaliap ileqqoreqqusap allaffissornertaa sanaartornermut avatangiisinullu ingerlatsivimmut tunniutissallugu. piginnaatitsissummik tunniussinerup kingorna ataatsimiititaliami ilaasortat ataasiakkaat suliap ataatsip kommunalbestyrelsimit aalajangiiffigineqarnissaanik piumasaqarsinnaanerat atuutiinnassaaq. Kommunalbestyrelsip piginnaatitsissut qaqugukkulluunniit uterteqqusinnaavaa. Imk. 2. Sanaartornermut avatangiisinullu ingerlatsiviup nunaminertat qimmilivissatut atorneqartussat aqussavai, kiisalu ingerlatsineq nakkutilliinerlu suliarisassallugit. Imk. 3. Sanaartornermut avatangiisinullu ingerlatsivik nunaminertat qimmilivissatut naammattut tulluartullu pigineqartuartarniassammata immikkoortinneqartuarniassammatalu aamma qimmiliviit tikinneqarsinnaaniassammata pilersaarusiortassaaq. Imk. 4. Sanaartornermut avatangiisinullu ingerlatsiviup ileqqoreqqusaq una aqussavaa, makkua ilanngullugit: 1) Ilitsersuusiorneq aamma ilitsersuusiap nutarterneqartuartarnera aamma qimmiutillit qimmeqarneq pillugu immersugassaanik suliaqarneq 2) Qimmit pitoqqanngitsut il.il. nalunaarutigineqartarnerisa suleriaatsimik, nutarterineq aamma paasissutissiineq aamma attaveqarfissat pillugit paasissutissanik suliaqarneq. 3) Naammagittaalliutinik suliaqarneq aamma qimmiliviit akerleriissutaatillugit nakkutilliineq. 4) Qimmiliviit ileqqorissaarneq aamma pissuserissaarneq aallaavigalugu pineqaatissiinerit. 5) Qimmilivissatut akuerisat nalunaarsorneqarnerinik, qimminik piginnittut aamma akiuussutissanik kapuuinerit allattorsimaffiinik nutarterineq, taakkunannga pisarialimmik nakkutilliinermi atorneqartussanik. 6) Qaammatit pingasukkuutaarlugit uumasunik nakkutilliisoqarfimmut nalunaarutinik katersineq aamma nunap immikkoortuani tamani nalunaarutinik katersuineq, isumaqatigiissut tassunga tunngasoq takuuk. 7) Sulisunik atorfinititsineq (qimminik nakkutilliisut aamma pisariaqartillugu ikiortissaanik) suliassanik 31-imi allassimasunik suliaqartussanik aamma misissuisartussanik. Qimminik nakkutilliisoq 31. Kommunalbestyrelsip qimminik nakkutilliisussaq toqqassavaa, taanna qimmeqarneq pillugu makkunannga suliaqartarnissaminut akisussaaffeqassaaq: 1) Qimminik piginnittut nalunaarsorneri. 2) Nunaminertat qimmilivissatut atorneqartut atuuttut nakkutigineqarneri. 3) Qimmilivinnik nakkutiginneruneq aamma qimmilivinni ileqqorisaarnissamik pissuserissaarnissamillu nalunaarusiortarneq. 10

9 4) Qimmit angalaannartut, pigineqanngitsut kiisalu inatsisinik unioqqutitsilluni nunatsinnut eqqussat nunallu allat qimmii pillugit paasissutissiineq tigusisarneq imaluunniit toqutsisarneq. 5) Qimmit akiuussutissamik kaportarlugit kiisalu uppernarsaatinik perlerornermullu akiuussutissamik kapitissimanermut nalunaaqutsiineq. 6) Kapisinerit amerlassusaannik toqqortaatillu amerlassusaannik nalunaarsuineq kiisalu taakkunannga sanaartornermut avatangiisinullu nalunaaruteqartarnerit. 7) Nunaminertami qimmiliviusussatut akuerineqartuni kikiassuarnik qajannaarsuutinik qillerinerit. 8) Qimminik piginnittup noqqaassuteqarnera naapertorlugu qimminik toqutsineq. 32. Qimminik nakkutilliisoq Kalaallit Nunaanni uumasut nakorsaasa pisortaannit qimminik kapuuisarnissaminut allagartalerneqassaaq. 33. Qimminik nakkutilliisoq illoqarfiup nunaqarfiullu killeqarfiisa iluini politiinit akuerineqarluni qimminik toqoraasinnaanerminut allagartaqassaaq. Imk.2. Pisarialimmik uumasunik illersuiniarluni peqquteqartoqarsimanngippat qimmilivimmi qimminik toqutsisoqartassanngilaq. 34. Qimminik nakkutilliisoq najukkami ingerlatsinermut akisussaasoq qaninnertut nalunaarfigisassavaa. Imk. 2. Najukkami qimminik nakkutilliisussamik taassumalu assigisaanik toqqaasoqarsimatinnagu qimminik nakkutilliisup akisussaaffiinik suliassaanillu agguaasisarneq 31-imi allassimasutut najukkami ingerlatsinermut akisussaasup akisussaaffigissavaa. 35. Qimminik nakkutilliisoq Sullissivik, najukkami sullissivik, nunaqarfiup allaffia, najukkami ingerlatsinermut akisussaasoq kiisalu sanaartornermut avatangiisinullu ingerlatsivik aqqutigalugu attavigineqarsinnaassaaq. Naammagittaalliorsinnaaneq 36. Qimmilivinnit akornusersortinnerit sanaartornermut avatangiisinulllu ingerlatsivimmut naammagittaalliutigineqartassapput, najukkami ingerlatsinermut akisussaasoq, Sullissivik, najukkami sullissivik imaluunniit nunaqarfiup allaffia aamma naammagittaalliuummik tunniussivigineqartassapput. Inatsisinik unioqqutitsinerit pillugit naammagittaalliuutit aamma ileqqorissaarnermut tunngasut politiinut tunniunneqartassapput. Imk.2. Nammagittaaliuutit eqqortumik naammagittaaliuutinik tigooqqaasussamut nassiuteqqinneqartassapput. Pineqaatissiissutit 37. Ileqqoreqqusamik uannga unioqqutitsineq akiliinermik pineqaatissiissutaasinnaavoq. 11

10 Imk. 2. Ileqqoreqqusamik uannga sualuttumik imaluunniit utikattumik unioqqutitsinerit kingunerisaanik inuit uumasuuteqarnissaminnut imaluunniit uumasut eqqaaniittarnissaminnut inerteqqussummik pineqaatissinneqarsinnaapput. Inerteqqussut killeqanngitsusinnaavoq imaluunniit piffissamik aalajangersimasumi, sivikinnerpaamik ukiumik ataatsimik sivisussusilimmik sivisussusilerneqarsinnaavoq. Imk. 3. Qimmeqarnissamut akuersissutinik imaluunniit nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissutinni piumasaqaatinik naammassinnissinnaannginnerit kingunerisaanik nunaminertap qimmilivissatut atorneqarnissaanik qinnuteqartup qinnnuteqaataanik kommunalbestyrelsi itigartitsisinnaavoq. Kapitel 4 Atuutilersitsineq 38. Una ileqqoreqqusaq atuutilerfissaata ulluata nalunaarutigineqarneraniit sapaatip akunneri sisamat qaangiuppata atuutilissaaq. Imk. 2. Ilutigitillugu kommunimi ileqqoreqqusat makku atorunnaarsinneqarput: 1) Qasigiannguit Kommuniani qimmeqarneq pillugu ileqqoreqqusaq kiisalu qitsuuteqarneq pillugu aalajangersakkat ulloq 2. marts 2001-meersoq, 2) Aasiaat Kommuneani qimmeqarneq kiisalu qitsuuteqarneq pillugu ileqqoreqqusaq 3) Uummannami qimmeqarneq kiisalu qitsuuteqarneq pillugu ileqqoreqqusaq 29. april meersoq. 4) Kommuneqarfik Upernavimmi qimmeqarneq pillugu ileqqoreqqusaq 11. februar meersoq, 5) Qaanaaq Kommuneani qimmeqarneq kiisalu qitsuuteqarneq pillugit ileqqoreqqusaq meersoq. Taamaalilluni ileqqoreqqusaq kommunalbestyrelsimit ulloq xx xxxx.201x-imi akuersissutigineqarpoq Ole Dorph Borgmester Matumuuna Qaasuitsup Kommuniani qimmiuteqarneq pillugu ileqqoreqqusaq atuuttussanngortinneqarpoq. Kalallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat, ulloq xx xxxx.201x 12

11 Aalisarnermut, Piniarnermut kiisalu Nunalerinermut Naalakkersuisoq 13

12 Vedtægt for Qaasuitsup Kommunia om hundehold I medfør af 13, stk. 1, og 28, stk. 2 og 4, i landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 23 af 22. november 2011, fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Denne vedtægt gælder for hundehold i Qaasuitsup Kommunia Stk. 2. Hvorvidt et område i kommunen falder inden for eller uden for slædehundedistriktet, afgøres af den til enhver tid gældende landstingslov om slædehunde samt hunde- og kattehold. Kapitel 2 Generelle bestemmelser for hundehold 2. Hundehold er tilladt i Qaasuitsup Kommunia og må kun omfatte hunde af racen grønlandsk slædehund. Stk. 2. Det er tilladt at holde andre hunde, hvis der er tale om tjenestehunde og hjælpehunde for handicappede, såfremt Naalakkersuitsut har givet tilladelse til dette. 3. Hundehold må kun finde sted efter skriftligt indhentet tilladelse fra Qaasuitsup Kommunia, under henvisning til Hundehold og etablering af hundepladser må kun finde sted på arealer defineret til formålet og tildelt af Qaasuitsup Kommunia, jf. Kapitel 3. Krav 5. Hunde skal være vaccineret efter de til enhver tid gældende veterinære regler. Stk. 2. Som dokumentation for vaccine kræves vaccineattest udstedt af en dyrlæge eller en kvittering fra hundeinspektøren Stk. 3. Hunde skal bære et halsbånd forsynet med talmærke (skilt) for rabiesvaccination, som udleveres af hundeinspektøren. Stk. 4. Hundeejer er forpligtet til at genanskaffe talmærke til hver enkelt hund ved mistede skilte. 6. Hunde skal bære et halsbånd med mulighed for at identificere ejeren, som eksempelvis ejers telefonnummer eller talmærke for rabiesvaccination, udleveret af hundeinspektøren. 3

13 7. Hundeejere er forpligtet til løbende at indberette oplysninger om sit hundehold til Kommunen, jf Alle hunde over 6 måneder skal holdes tøjret i lænke, indespærrede, indelukkede i løbegård eller føres i line. Dette gælder også drægtige tæver og tæver med hvalpe. Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er tjenestehunde under kommando, hunde, der uden for byområder benyttes til jagt eller fritidsaktiviteter, og som er under kommando, samt hunde udsat på godkendte hundeøer i den isfri periode. 9. Hundeejer er forpligtet til at sørge for, at hundene tilses dagligt og har adgang til ly, læ og tilstrækkeligt drikkevand. 10. Hundeejer må ikke efterlade levende hunde i fangst- og jagtområder, på slæderejser eller under væddeløb. 11. Hundes tænder må ikke rutinemæssigt beskadiges eller fjernes. Dette omfatter samtlige af hundens tænder. Kapitel 3 Områder og tilladelse til hundehold, hundeplads og afstandsforhold Områder til hundehold 12. Hundehold er tilladt på områder som beskrevet i den til enhver tid gældende kommuneplan eller kommuneplantillæg for hundehold, herunder delområdeplanernes bestemmelser. Stk. 2. Hvorvidt hundehold er forbudt for et givent område, fremgår af kommunens delområdeplaner og dertilhørende bestemmelser. Stk. 2. Områder, herunder tildelte arealer, kan inddrages i forbindelse med anlægsarbejder, hvis disse er i overensstemmelse med områdets formål i henhold delområdeplanen. Stk. 3. Områder, som på visse årstider oversvømmes, må ikke anvendes som ophold for hunde i disse perioder, idet hundene altid skal have adgang til et tørt leje. Stk. 4. Hunde må udsættes på godkendte hundeøer, med undtagelse af perioder, hvor der er isfod til druknefare for hundene, under forudsætning af arealtildeling. Stk. 5. Hunde udsat på godkendte hundeøer skal have adgang til drikkevand og tilses dagligt. Tilladelse og arealtildeling til hundehold 13. Hundeejeren skal have en arealtildeling til hundehold i henhold til kommunens generelle bestemmelser for arealtildeling, indeholdende en beskrivelse af det tildelte areal, 4

14 herunder betingelser og vilkår for opførelse af og placering af kæde, skur og løbegård mv. Arealet kan også tildeles på et kommunalt hundeholdsområde, med samme retslige status og krav. Stk. 2. Arealtildeling med tilhørende betingelser og vilkår fungerer samtidig som hundeholdstilladelse. Stk. 3. Ved ansøgning om tilladelse og arealtildeling til hundehold skal følgende oplyses: 1) Antal hunde over 6 måneder, samt for hver hund seneste vaccinationsår og fødselsår. 2) Antal hvalpe under 6 måneder 3) Kontaktoplysninger for ansøger til brug for hundeinspektør. Stk. 4. Ved ansøgning til hundehold på under 2 hunde skal der skriftligt angives begrundelse for dette. Stk. 5. I ansøgningen skal det dokumenteres, at gældende veterinære bestemmelser, herunder vaccinationer, er overholdt. Stk. 6. Kommunen skal i forbindelse med tilladelse til hundehold lade indgå i sin behandling af ansøgningen, om ansøger tidligere har misligholdt arealtildeling for hundehold, overtrådt vedtægt eller lovgivning om hundehold og dyreværn. 14. En tilladelse til hundehold er personlig og kan ikke overdrages til andre. 15. Hundeejer er forpligtet til kvartalsvist at ajourføre oplysningerne i 13, stk. 3-5 om optælling og vaccinationer til Forvaltning for Anlæg og Miljø. Stk. 2. Manglende ajourføring betragtes som manglende udnyttelse eller misligholdelse af arealtildelingen, og dermed ophævelse af arealtildeling, i henhold til arealtildelingens vilkår og varslingsperiode. Stk. 3. Hundeejer er forpligtet til at oplyse Forvaltning for Anlæg og Miljø herom at en tildelt tilladelse og tildelt areal ikke længere anvendes til formålet. Stk. 4. Hundeejer kan ansøge Forvaltning for Anlæg og Miljø om tildeling af andet passende areal til hundehold. 16. Forvaltning for Anlæg og Miljø er i forbindelse med anlægsarbejder forpligtet til at tildele hundeejer et nyt, passende areal til hundehold samt bistå med rydning og flytning af genstande fra arealet. Hundepladser 17. Ved hver hundespand eller hundeplads skal ejeren sørge for, at der er anbragt et skilt med tydelig angivelse af følgende: 1) Hundepladsens nummer, som angivet i arealtildeling. 2) Ejerens navn. 3) Ejers direkte telefonnummer, eller lokalt kontaktnummer, i henhold til stk. 2. 4) Det samlede antal hunde over 6 måneder på pladsen. 5

15 Stk. 2. Hundeinspektørens kontaktoplysninger kan kun angives med dennes og kommunens samtykke. 18. Arealer der er tildelt til hundehold skal holdes rengjorte og skal altid forefindes i ryddelig stand. Stk. 2. Det er hundeejerens pligt at renholde de tildelte arealer. Stk. 3. Det er hundeejerens pligt at sørge for, at spildevand fra pladsen ikke er til gene for omkringliggende beboere og bygninger. Stk. 4. Delområdebestemmelserne i henhold til kommuneplanlægningen kan endvidere indeholde yderligere krav til hundepladsens indretning og mulighed for opsætning af hegn ud til vej. Stk. 5. Det tildelte areal kan inddrages såfremt det misligholdes, i henhold til kommunens generelle bestemmelser for arealtildeling. 19. Tilsyn og fodring af hunde skal foregå under hensyntagen til naboer, og bør primært ske mellem kl og klokken Hundehold indendørs kræver særskilt tilladelse hos Forvaltning for Anlæg og Miljø. Ved indendørs hundehold gælder stadig betingelserne i 13 stk Dette gælder dog ikke, hvis hundeholdet sker i overensstemmelse med 2 stk.2. Stk. 2. Hundehold indendørs kræver ligeledes tilladelse fra boligejer, som vedlægges ansøgningen. Lænkning af hunde 21. Nedboring af øjenbolte må kun finde sted efter anvisning af Qaasuitsup Kommunia. 22. Afstande i forbindelse med lænkning af hunde måles som afstanden mellem hundens snude og genstanden (anden hund, vej, bygning mv.), målt med stram lænke. 23. Når en hund holdes tøjret i lænke, skal lænken mindst være 3 meter lang og hundens halsbånd skal til enhver tid kunne løses. Kvælerhalsbånd må ikke benyttes. Stk. 2. Afstanden mellem hver lænket hund eller hundepar skal være mindst 1 meter ved strakte lænker. Stk. 3. Hver hunds lænke skal indeholde mindst 2 fungerende drejeled. Stk. 4. Lænke og drejeled skal være i en sådan stand, at risikoen for sammenfiltrede lænker eller andre forhold, der begrænser hundenes bevægelsesfrihed, minimeres. Stk. 5. Kædelængden skal kunne reguleres således at hunden altid har adgang til tørt leje, ly og læ, f.eks. hundehus, samt i forhold til snelaget. Stk. 6. Det er tilladt, at flere hunde står lænket til samme udgangspunkt, så længe stk. 1-5 overholdes for hver hund. 6

16 Stk. 7. Hunde som er lænket alene skal stå i umiddelbar tilknytning til resten af hundespandet og på samme hundeplads. Stk. 8. Hunde må kun kortvarigt eller midlertidigt være lænket alene uden hundespand. Afstande i forbindelse med hundehold 24. Hunde og hundehold skal tøjres i minimum 5 meters afstand til vejkant og offentlige stier, herunder vandrestier og skiløjper, og minimum 7,5 meter til bygninger. Stk. 2. Hunde og hundehold skal tøjres, så der er fri adgang til bygninger, tekniske anlæg og offentlige installationer. Det er ikke tilladt at tøjre hunde til offentlige installationer. Stk. 3. Ved nærmere placering end 7,5 meter til øvrige bebyggelser skal ansøgeren indhente en skriftlig samtykkeerklæring fra de berørte naboer, inden arealtildeling kan gives. 25. Hunde skal tøjres i så stor afstand fra skoler, institutioner, levnedsmiddelvirksomhed, herunder storkøkkener, etagebyggeri, mindesmærker, legepladser, overnatningspladser, kirkegårde og lignende, som der er planmæssig mulighed for. Stk. 2. Med mindre andet er angivet i delområdernes bestemmelser i henhold til kommuneplanlægningen, gælder følgende minimumsafstande i vandret linje mellem bygning og hunde: 1) 50 meter til skoler, institutioner, legepladser, sportspladser og levnedsmiddelvirksomheder, og 2) 25 meter til etagebyggeri, overnatningspladser, mindesmærker, kirkegårde og dagligvarebutikker. Stk. 3. Delområdeplanerne kan således både indeholde stramninger og lempelser på de i stk. 2 nævnte minimumafstande, afhængigt af områdets karakter og formål. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan, efter høring hos de veterinære myndigheder, meddele tilladelse til et begrænset hundehold inden for minimumsafstanden fra institutioner, hvis hundeholdet har pædagogisk eller socialt formål i tilknytning til institutionen. Stk. 5. Afstandsregler eller delområdebestemmelser for hundehold udelukker ikke mulighed for indendørs hundehold, såfremt der opnås særskilt tilladelse, jf. 20. Drægtige og diegivende tæver samt hundegårde 26. Drægtige og diegivende tæver skal anbringes eller tøjres således, at de til enhver tid har uhindret adgang til hundehus og vand. Stk. 2. Hundehus og evt. løbegård til drægtige eller diegivende tæver og hvalpe skal være tilstrækkeligt solide og rummelige. Hundehuse skal være indrettet således, at de yder forsvarligt læ mod blæst, regn og sne. Hegn om gårde skal være udført, så hundene ikke kan komme ud ved egen hjælp. Strejfende, herreløse, ulovligt indførte hunde samt bidske hunde 7

17 27. Konstaterer hundeejer at have undslupne eller løse hunde er denne forpligtet til at angive dette overfor kommunen, herunder hundeinspektøren. Stk. 2. Enhver der konstaterer strejfende, herreløse eller ulovligt indførte hunde, kan angive det til kommunen, herunder hundeinspektøren. 28. Strejfende, herreløse samt ulovligt indførte hunde må registreres og indfanges af kommunens hundeinspektør og medhjælpere. Stk. 2. Før eventuel aflivning, skal hundeinspektøren fremlyse ejeren inden for rimelig frist og ikke mindre end 72 timer og varsle forholdet ved det enkelte områdes, bys eller bygds varslingsmetode. Er forholdet ikke søgt bragt i orden af ejer inden for den afgivne frist, aflives eller videresælges hunden uden erstatning for ejeren. Stk. 3. Løse hunde, der udgør en konkret fare for andre, kan aflives af politi eller hundeinspektør, uden erstatningsansvar over for ejeren. Stk. 4. Hunde, som har angrebet mennesker eller udenfor almindelig adfærd har ihjelbidt andre dyr, skal straks aflives. Kapitel 3 Myndighedsforhold, drift, tilsyn, klage og sanktioner Drift og tilsyn 29. Kommunalbestyrelsen påser, at vedtægtens bestemmelser overholdes. 30. Samtidig med vedtagelsen af nærværende vedtægt delegerer Kommunalbestyrelsen sin kompetence til Udvalg for Anlæg og Miljø, og den umiddelbare administration af vedtægten til Forvaltning for Anlæg og Miljø. Delegationen er ikke til hinder for det enkelte udvalgsmedlems ret til at forlange en sag afgjort af Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde delegationen. Stk. 2. Forvaltning for Anlæg og Miljø administrerer tildeling af arealer til hundehold, samt drift og tilsyn. Stk. 3. Forvaltning for Anlæg og Miljø skal til stadighed planlægge og disponere således, at der er tilstrækkelige og passende arealer og adgangsforhold til hundehold. Stk. 4. Forvaltning for Anlæg og Miljø administrerer nærværende vedtægt, herunder: 1) Udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledning og skemaer omkring hundehold til hundeejere 2) Udarbejdelse, vedligeholdelse og oplysning om procedurer og kontaktinformationer i forbindelse med varsling ved løse hunde m.v. 3) Varetagelse af klager og tilsyn med hundepladser i stridsspørgsmål. 4) Sanktionering af ordens- og velfærdsforhold i forbindelse med. hundehold. 5) Vedligeholdelse af register over tildelte hundepladser, hundeejere og vaccinationer, til fornøden kontrol med området. 8

18 6) Kvartalsvise samlede og distriktsvise indberetninger til veterinærmyndighed, jf. aftale herom. 7) Ansættelse af medarbejdere (hundeinspektører og fornødent medhjælp) til varetagelse af opgaver jf. 31 og afledte funktioner. Hundeinspektøren 31. Kommunalbestyrelsen udpeger en hundeinspektør som ansvarlige for varetagelsen af følgende opgaver indenfor hundehold: 1) Registrering af ejere af hunde. 2) Opsyn med, at der forefindes gældende tilladelse for hundepladser. 3) Skærpet opsyn med og indberetning af ordens- og velfærdsforhold på hundepladser. 4) Fremlysning samt indfangning eller aflivning af strejfende hunde og herreløse hunde samt ulovligt indførte og holdte hunde. 5) Vaccination af hunde samt udlevering af kvittering og mærke for rabiesvaccine. 6) Registrering af antal vaccinationer og lagerbeholdning samt indberetning af dette til Forvaltning for Anlæg og Miljø. 7) Nedboring af øjenbolte på de tildelte arealer til hundehold. 8) Aflivning af hunde ved forespørgsel fra hundeejer. 32. Hundeinspektøren autoriseres til at varetage vaccination af hunde af den ledende dyrlæge i Grønland. 33. Hundeinspektøren autoriseres til aflivning af hunde inden for by- og bygdezonen af politimyndigheden. Stk.2. Aflivning af hunde må ikke foregå på selve hundepladserne, med mindre det af dyreværnsmæssige årsager er nødvendigt. 34. Hundeinspektøren refererer til områdets driftsansvarlige. Stk. 2. Er der for området ikke udpeget en hundeinspektør eller tilsvarende, hviler ansvaret for varetagelse og uddelegering af opgaverne som nævnt i 31 på den driftsansvarlige for området. 35. Hundeinspektøren kan kontaktes gennem Sullissivik, det lokale Servicecenter, bygdekontor, gennem den for området driftsansvarlige, samt gennem Forvaltningen for Anlæg og Miljø. Klageadgang 36. Klager over ulemper i forbindelse med hundehold indgives til Forvaltning for Anlæg og Miljø, herunder den for området driftsansvarlige, gennem Sullissivik, det lokale 9

19 Servicecenter eller bygdekontor. Klager over lovovertrædelser og ordensforhold indgives til politiet. Stk.2. Klager skal videregives til rette instans af klagemodtager. Sanktioner 37. Der kan idømmes bøde for overtrædelse af denne vedtægt. Stk. 2. Ved grove eller gentagne overtrædelser af denne vedtægt, kan der idømmes personer forbud mod enhver form for hold af eller omgang med husdyr. Forbuddet kan være for bestandigt eller for en periode af mindst et år. Stk. 3. Ved misligholdelse af tilladelser eller arealtildelinger til hundehold, kan Kommunalbestyrelsen afvise ansøgers ansøgning om arealtildeling til hundehold. Kapitel 4 Ikrafttræden 38. Denne vedtægt træder i kraft 4 uger efter stadfæstelsesdatoen. Stk. 2. Samtidig ophæves følgende kommunale vedtægter: 1) Hundevedtægt for Qasigiannguit Kommune samt bestemmelser for katte af den 2. marts 2001, 2) Hunde- og kattevedtægt for Aasiaat Kommuneat 3) Vedtægt for hunde- og kattehold i Uummannaq af den 29. april ) Hundeholdsvedtægt for Kommuneqarfik Upernavik af den 11. februar 2004, 5) Vedtægt for hunde- og kattehold i Qaanaaq Kommune af Således vedtaget af kommunalbestyrelsen den xx af xxxx.201x Ole Dorph Borgmester Hermed stadfæstes vedtægt om hundehold i Qaasuitsup Kommunia 10

20 Grønlands Selvstyre, den xx af xxxx.201x Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug 11