Serviceniveau og styring børneområdet. - Nogle eksempler

Transkript

1 Serviceniveau og styring børneområdet - Nogle eksempler

2 Sagt om faglighed og økonomi Socialministeren på samråd i april 2010: Men jeg er ikke enig i præmissen om, at jo flere penge vi bruger på området, jo bedre bliver indsatsen. Kommunerne skal se på, hvad de får for pengene. Det dyreste tilbud er ikke altid det bedste tilbud. Heller ikke når det gælder anbringelse af børn og unge Samtidig er kommunerne naturligvis forpligtet til at inddrage saglige økonomiske hensyn dvs. vurdere om man får den rette indsats til den rette pris. Økonomistyring og faglighed er ikke hinandens modsætninger

3 Vigtigt at fastlægge et serviceniveau Hvem har behov for hjælp fra det offentlige? Hvor meget hjælp og støtte skal kommunen yde til hvilke målgrupper, fx: - aflastning, ledsagelse, transport, aktivitetstilbud, hjælpemidler, kontaktperson, samvær Hvad skal/kan løses lokalt, og hvad skal man købe af andre? Evt. omlægning af indsatsen. Fastsæt serviceniveau, retningslinjer og måltal - ikke kvoter og lofter

4 Eks. Gladsaxe Kommune styring og serviceniveau Underskud på 44,7 mio. kr. i 2008 på det sociale børneområde Januar 2009 vedtog man politisk en plan for genopretning af området Mod en mindre indgribende og mere forebyggende indsats (19 initiativer). Konkrete mål og måltal for bevægelsen mod almene tilbud, fx: 41 elever fra specialklasser til almenklasser Lukning af gruppeordninger/specialklasser Strammere styring af transport af elever 15-årige i egen bolig med støtte Udvikling af egne tilbud med høj kvalitet fx: lokale dagbehandlingstilbud, lokal døgntilbud og mor/barn-projekt. Politisk vedtaget serviceniveau for socialområdet, specialområdet og specialundervisningsområdet

5 Eksempel på serviceniveauer: Eks. Gladsaxe Kommune.. Anbringelser: Der skal arbejdes målrettet med forældrene, mens barnet er anbragt med henblik på hurtigst mulig hjemgivelse. Til gengæld skal mindre børn anbringes tidligt. Merudgifter: Nogle funktionsnedsættelser giver ikke anledning til kompensation for merudgifter fx astma eller allergi, med mindre lidelsen har alvorlige følger i familiens daglige tilværelse. Status på genopretningsplanen Der visiteres i overensstemmelse med de politiske værdier og mål Budgettet for 2009 er overholdt (20 mio. kr. tilført) Skoler og institutioner arbejder konstruktivt og målrettet Demonstrationerne er ophørt der er stadig skeptikere Fortsat politisk opbakning, - en nødvendighed

6 Omlægning af indsatsen Eksempel

7 Eks. Horsens Kommune omlægning og ydelseskatalog Mål: Nedbringe merforbrug på 18 mio. i 2010 Strategien tager udgangspunkt i bl.a. Børne- og ungepolitikken, fx: udbygning af hybel-tilbuddene til årige, lokal døgn- og, aflastningsinstitution på handicapområdet og anbringelse i netværksplejefamilie eller plejefamilie frem for døgninstitution eller opholdssted Baggrund for strategien på ungeområdet Unge ønsker at blive i byen, søger tilbage til byen, ser deres fremtid lokalt Bedre styr på indsatserne når de er etableret lokalt Mulighed for fx at forblive i den lokale skole Vedtaget ydelseskatalog for at sikre de bedste betingelser for sikker faglig og økonomisk styring

8 Eks. Horsens Kommune ydelser og økonomi Eksempel på ydelse - aflastning Målgruppe 1: Børn og unge med sociale vanskeligheder og hvor familiens eget netværk ikke er tilstrækkeligt til at sikre barnets trivsel, udvikling og læring. Omfang i forhold til målgruppe 1: Aflastning gives som udgangspunkt i 3 døgn hver 3. weekend Aflastning kan gives på hverdage i særlige tilfælde Aflastningen kan omfatte 1 uges sommerferie og dele af andre skoleferier. Økonomiske resultater Før var udgifterne til området væsentlig højere end landsgennemsnittet I 2010 forventes udgifterne at være ca. 30 % lavere Forventer balance i 2011

9 Andre eksempler på serviceniveau Fast kontaktperson: Maks. 3-5 timer om ugen, typisk 1-2 år Privat aflastning til aktiviteter med søskende: 2-4 timer pr. uge Merudgifter: Fx ikke foreningskontingenter, mua flere diagnoser (fx. diabetes, ADHD, Autisme foren.) Ledsagelse af unge mellem år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne: Unge afholder selv udg. til befordring + udgifter til ledsagers biografbilletter og spisning Aflastning for børn med psykosociale probl. med forældre, der er alvorligt syge: Børn op til 10 år, ikke aktivitetspenge