Energi & Forsyning. Fusioner og samarbejder i vandsektoren Maj 2013

Transkript

1 Energi & Forsyning Fusioner og samarbejder i vandsektoren Maj 2013

2 INDHOLD INTRODUKTION INTRODUKTION 3 FUSIONS- OG SAMARBEJDSMODELLER 4 KORT OM PRISLOFTREGULERING I FORBINDELSE MED FUSIONER 11 HANDLINGSPLAN FOR EN FUSION MELLEM VAND- SELSKABER (FUSION PÅ FORSYNINGSSELSKABSNIVEAU) 12 TIDSLINJE I EN FUSION 15 Denne udgave af Energi & Forsyning er et særligt temanummer om fusioner og samarbejder i vandsektoren. Konsolidering er i høj grad på dagsordenen i vandsektoren i tråd med nogle af de oprindelige intentioner bag vandreformen. I løbet af særligt de seneste par år er der landet over gennemført egentlige fusioner, sket etablering af fælles serviceselskaber og indgået aftalebaserede, strategiske samarbejdsforhold i den danske vandsektor. Vi vil i dette temanummer på et overordnet niveau redegøre for en række af de forskellige fusions- og samarbejdsmuligheder, som kan gennemføres indenfor rammerne af den gældende lovgivning. Det er ikke hensigten at redegøre for samtlige mulige fusions- og samarbejdsmodeller, allerede fordi der på baggrund af de enkelte selskabsstrukturer samt som følge af lokale politiske hensyn mv. vil være særlige behov for konkret rådgivning om den mulige fusionsmodel, der mest hensigtsmæssigt bør implementeres for de deltagende vandselskaber og deres ejerkommuner (henholdsvis forbrugerkreds). I temanummeret peger vi på en række af de forhold, som vandselskaberne bør være opmærksomme på i forbindelse med konsolideringsovervejelser, ligesom vi på et mere praktisk niveau redegør for nødvendige beslutninger og selskabsretlige dokumenter i forbindelse med gennemførelsen af en fusion imellem to eller flere vandselskaber. Endelig fremhæver vi enkelte elementer i den gældende regulering, som i praksis udgør en barriere for egentlige fusioner mellem i al fald spildvandsforsyningsselskaberne. Med venlig hilsen Jacob Christiansen, partner, LETT jch@lett.dk Dir. tlf.: Mobil:

3 FUSIONS- OG SAMARBEJDSMODELLER FUSIONS- OG SAMARBEJDSMODELLER Aftalebaserede samarbejder Som et led i bl.a. bestræbelserne på omkostningsreduktion indgås der i stigende grad formelle samarbejdsaftaler mellem vandselskaberne, hvor dele af et vandselskabs opgaveportefølje overlades til andre vandselskaber (eller efter et udbud eventuelt til private aktører udenfor vandsektoren). Figur 1: Kommune A Moderselskab A A/S Vand A A/S Spildevand A A/S Service A A/S (medarbejdere) I ovenstående model er der indgået samarbejdsaftaler imellem henholdsvis de to vandforsyningsselskaber og de to spildevandsforsyningsselskaber. I eksemplet er der tale om opgaver, som skal varetages indenfor de lovbestemte rammer for tilknyttede aktiviteter, og hvor det udførende selskab håndterer den pågældende opgave i lighed med alle andre opgaver i kraft af en koncernintern aftale med det koncernforbundne serviceselskab (der i de fleste koncernstrukturer har samtlige medarbejdere ansat). Ifølge de gældende regler i Vandsektorloven med tilhørende bekendtgørelse om tilknyttede aktiviteter Aftale om kundeafregning Aftale om udlejning af driftsmateriel Disse aftalebaserede samarbejder kan være forholdsvis kortvarige og ad hoc baserede, men der kan også være tale om mere længerevarende, strategiske samarbejdsalliancer. Et simpelt eksempel på samarbejdsaftaler er illustreret nedenfor i figur 1. Moderselskab B A/S Vand B A/S Spildevand B A/S Kommune B Service B A/S (medarbejdere) kan de viste samarbejder kun indgås, i det omfang det udførende vandselskab udnytter en eksisterende fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet, som er nødvendig af hensyn til varetagelsen af vandselskabets hovedvirksomhed, og herunder forsyningssikkerheden, ligesom omsætningen skal kunne holdes indenfor den samlede grænse for det enkelte vandselskab på kr. 2 mio. årligt. I henhold til trappemodellen vil omsætningen på de samlede tilknyttede aktiviteter for det enkelte vandselskab kunne øges til henholdsvis årligt mio. kr. 2,5, 6 eller 10, i det omfang koncernen placerer omsætning udover de 2 mio. kr. i et særskilt selskab for tilknyttede aktiviteter. Herudover er det som bekendt bl.a. et krav, at de indgåede samarbejdsaftaler skal være på markedsmæssige vilkår, og at det udførende vandselskab bl.a. skal fordele fællesomkostningerne mellem hovedvirksomheden og den tilknyttede aktivitet efter rimelige, driftsøkonomiske principper og relevante fordelingsnøgler. Det er givet, at bl.a. de ovenfor nævnte omsætningsgrænser for tilknyttede aktiviteter i praksis udgør en barriere for rent aftalebaserede samarbejder mellem vandselskaber. Hvis samarbejdet (efter den gældende regulering) skal antage et større omfang, skal vandselskaberne derfor i stedet overveje etableringen af et fælles serviceselskab, jf. nedenfor. Model med fælles serviceselskab I praksis er der indgået mere forpligtende samarbejder, som ofte kan være en afløser for oprindelige, rent aftalebaserede samarbejder. Ved etableringen af fælles serviceselskaber opnås en mere forpligtende struktur for samarbejdet, som kan være første skridt i retning af en efterfølgende egentlig fusion på moderselskabsniveau/forsyningsselskabsniveau, jf. nedenfor. Modeller med etablering af fælles serviceselskaber løser den udfordring, der ligger i de ovenfor nævnte omsætningsgrænser for tilknyttede aktiviteter, idet TA-bekendtgørelsen og omsætningsgrænserne heri ikke gælder for selvstændige selskaber, der udelukkende udøver servicefunktioner for koncernforbundne selskaber, jf. Vandsektorlovens 19, stk. 3 og TAbekendtgørelsens 1, stk. 2. Såfremt to koncerner med vandaktiviteter således puljer visse ressourcer som f.eks. driftsmateriel og medarbejdere, der varetager forbrugsopkrævning, i et fælles serviceselskab, som ejes af de respektive vandselskaber direkte, vil der med vægt kunne argumenteres for, at dette fælles serviceselskab vil kunne varetage opgaver for de kapitalejende vandselskaber i et omfang, der forholdsmæssigt omtrentligt svarer til den forholdsmæssige ejerandel i serviceselskabet. Baggrunden for forudsætningen om balancering af forholdsmæssig omsætningsandel/ejerandel er det forhold, at den gældende lovgivning kun er ganske klar for så vidt angår koncernforbundne selskaber, som udøver servicefunktioner. På den ene side ligger det således ganske fast, at serviceselskaber, der indflydelsesmæssigt kontrolleres af et vandselskab/moderselskab til vandselskabet kan udføre alle former for serviceaktiviteter for det pågældende vandselskab, uanset størrelsen af omsætningen herved. På den anden side er der i den anden ende af skalaen nok ikke megen tvivl om, at såfremt et vandselskab kun ejer 1 % af et fælles serviceselskab (medens naboselskabet ejer 99 %) samtidig med at det fælles serviceselskab udfører 50 % af sin omsætning for 1 % ejeren, da vil det fælles serviceselskab efter omstændighederne blive anset for at have udøvet en tilknyttet aktivitet overfor 1 % ejeren. Dette kan efter omstændighederne medføre en udfordring og en overskridelse af 99 % ejerens ramme for aktiviteter med nær tilknytning til vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed. Det skal fremhæves, at overvejelser og beslutning om etablering af et fælles serviceselskab bør ledsages af en forudgående analyse af, hvorledes det sikres, at udgifter til anskaffelse og afskrivninger på fælles driftsmateriel ikke bliver en ren driftsomkostning hos vandselskabet, hvilket som udgangspunkt vil være tilfældet, såfremt det fælles serviceselskab lægger afskrivningerne på sådanne aktiver ind i prisen i henhold til serviceaftalen med det bagvedliggende vandselskab. 4 5

4 FUSIONS- OG SAMARBEJDSMODELLER FUSIONS- OG SAMARBEJDSMODELLER En model for håndtering af ovenstående problematik kan være etablering af en samejekonstruktion i relation til anskaffelsen af fælles aktiver til benyttelse for det fælles serviceselskab (fælles sameje for vandselskaberne, der i kraft heraf vil få udgifterne ind som investeringer/afskrivninger). Det bør indgå i overvejelserne forud for etableringen af et fælles serviceselskab, at det tilsikres, at vandselskaberne som kapitalejere i forening udøver en kontrol over det fælles serviceselskab, der sikrer, at serviceselskabet kan løse driftsopgaverne uden forudgående EU-udbud, hvilket bør haves in mente i forbindelse med udformningen af vedtægter, ejeraftale og serviceaftaler i konstruktionen. Som det fremgår af bl.a. ovenstående gennemgang, kunne der rent retspolitisk være anledning til at overveje, om det er hensigtsmæssigt med den nugældende regulering af rammerne for både tilknyttede aktiviteter og serviceaktiviteter, som kan siges de facto at indebære begrænsninger i vandselskabernes muligheder for at indgå samarbejdsaftaler og for at etablere fælles serviceselskabskonstruktioner. (Det samme gælder for så vidt de manglende økonomiske incitamenter for udvikling af vandteknologi, investering i rettigheder og videreudvikling af knowhow med henblik på indenlandsk salg samt eksport). Fusionsmodeller I figur 2 er der vist et eksempel på en fusionsmodel, hvor to kommuner har fusioneret deres respektive multiforsyningskoncerner på moderselskabsniveau og til dels på forsyningsselskabsniveau. I forbindelse med etableringen af en model som skitseret ved figur 2 vil der skulle indgås en ejeraftale mellem Kommune A og Kommune B, der vil være det helt centrale dokument i forhold til at sikre minoritetsejerkommunen passende mindretalsbeskyttelsesgarantier i form af et antal bestyrelsesmedlemmer i det fælles moderselskab, vetoret i relation til nærmere definerede vidtrækkende beslutninger, rimelige exitbestemmelser i forbindelse med hel eller delvis udtræden af fusionen/samarbejdet, rimelige bestemmelser om forkøbsret ved en kommunes ønske om salg af sin ejerandel osv. Figur 2: Kommune A Ex. 70% Ejeraftale Kommune B 30% Fælles Moderselskab A/S Fælles Vandforsyning A+B A/S Spildevand A A/S Spildevand B A/S - inkl. affaldsområdet Fælles Varmeselskab A+B A/S Fælles Service A/S I figur 2 ovenfor er det illustreret, at der er foretaget fusioner på forsyningsselskabsniveau i form af fusion af de tidligere to vandforsyningsselskaber og de tidligere varmeforsyningsselskaber. Herudover er serviceselskaberne fusioneret, således at maksimal synergieffekt, fælles kultur mv. opnås i kraft af samling af samtlige medarbejdere og driftsmateriel i det fælles serviceselskab. Det er illustreret, at affaldsområderne ligger tilbage i de to kommuner, hvorved bemærkes, at det i den skitserede model vil være muligt at servicere også affaldsområderne fra det fælles serviceselskab (eventuelt blot ved udsendelse af fælles opkrævninger, men eventuelt også i videre udstrækning med tilhørende overflytning af driftsmedarbejdere mv.). Det skal nævnes, at der i sagens natur vil være variationer af modellen, alt afhængig af, om den enkelte kommune har udskilt affaldsområdet i aktieselskabsform, eller tillige ejer en elnetdistributionsvirksomhed osv. 7

5 FUSIONS- OG SAMARBEJDSMODELLER FUSIONS- OG SAMARBEJDSMODELLER Baggrunden for, at fusionsmodellen er vist uden fusion imellem de to særskilte spildevandsselskaber er, at det særligt som følge af prisreguleringen i Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. i praksis lokalpolitisk kan være vanskeligt for den enkelte kommune at argumentere for en fusion af spildevandsselskaberne. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. indeholder således med sikkerhed ikke for indeværende hjemmel til at operere med forskellige takster for vandafledning indenfor forskellige geografiske områder, hvor samme spildevandsselskab forestår afledning og rensning af spildevandet. Den kommune, hvor spildevandsforsyningsselskabet i forvejen har den laveste takst (måske endda kombineret med den højeste vedligeholdelsesstandard på ledningsnet og rensningsanlæg) vil derfor være utilbøjelig til at lade sit spildevandsforsyningsselskab fusionere med nabokommunens selskab, idet kommunens egne spildevandsbrugere dermed bliver straffet ved fusionen. For så vidt angår varmeforsyningsområdet er der modsat direkte hjemmel i Varmeforsyningsloven til at operere med forskellige priser til enkelte forbrugere, grupper af forbrugere og geografiske områder, jfr. Varmeforsyningslovens 20, stk. 5. På vandforsyningsområdet bestemmer Vandforsyningslovens 53, at vandselskaber én gang årligt skal fastsætte anlægs- og driftsbidrag ved levering af vand fra forsyningen. Bestemmelsen definerer således ikke i selve ordlyden, at der kan differentieres takstmæssigt på vandforsyningsområdet i forhold til forskellige forbrugerkategorier, geografiske områder mv. Det har dog været antaget i praksis, at vandforsyningstaksterne har kunnet differentieres i forhold til forskellige forbrugerkategorier. Dette fremgår således bl.a. af Miljøstyrelsens Vejledning nr. 1 fra 1986 om vandværkstakster, der som vejledning til kommunalbestyrelserne i forbindelse med godkendelse af vandværkernes takster forudsætter, at både anlægs- og driftsbidrag for levering af vand kan differentieres såvel i forhold til kundekategorier (storbrugere kontra mindre forbrugere) som i forhold til geografiske områder. Det grundlæggende og bærende princip indenfor vandforsyningsområdet har også i Statsforvaltningernes praksis været, at taksterne skal fastsættes således, at der sker en rimelig byrdefordeling mellem vandværkets forskellige forbrugere. I den sammenhæng kan der således takstdifferentieres både på anlægs- og driftsbidrag i forhold til både geografisk placering, kundekategori mv. (Det vil her føre for vidt at redegøre udtømmende for mulighederne for takstdifferentiering, men overordnet kan det anføres, at enhver takstdifferentiering (både på anlægs- og driftsbidrag) skal være sagligt begrundet, overholde en lighedsgrundsætning, hvor lige tilfælde skal behandles lige og i øvrigt medføre den ovenfor nævnte rimelige byrdefordeling mellem vandværkets forskellige forbrugere). Det må endelig rent retspolitisk konstateres, at der umiddelbart synes at kunne være behov for at se nøjere på særligt Betalingsloven, der i praksis virker hindrende for konsolidering på spildevandsområdet, ligesom der eventuelt kunne være anledning til at præcisere Vandforsyningslovens bestemmelser i forhold til mulighederne for takstdifferentiering. Fusionsmodel for kommuner med udelukkende vand- og spildevandsforsyninger i selskabsform I figur 3 er illustreret en fusionsmodel, som kan overvejes af kommuner, der forud for fusionen udelukkende driver vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed i udskilte aktieselskaber. Figur 3: Kommune A Ex. 45% ejerandel Ejeraftale Kommune B Fælles Vand & Spildevand A/S Tilknyttede aktiviteter A/S Ovenstående fusionsmodel vil kunne overvejes både i den situation, hvor de deltagende ejerkommuner i forvejen hver især måtte have udskilt vandog spildevandsforsyningsaktiviteterne i ét aktieselskab og i den situation, hvor en eller flere af de deltagende ejerkommuner i forvejen har etableret en selskabskonstruktion med eksempelvis moder-, service-, vand- og spildevandsselskab i A/S-form. Modellen vil i sin simplicitet indebære en række fordele af administrativ karakter, hvorunder kan nævnes: Ét fælles selskab og ét tilhørsforhold for medarbejderne. Kun krav om én årsrapport for Fælles Vand & Spildevand A/S (men med særskilte regnskaber for henholdsvis vand- og spildevandsforsyningsvirksomheden) og én årsrapport for Tilknyttede aktiviteter A/S. 35% Kommune C 20% - inkl. anlægs- og driftsaktiver og samtlige medarbejdere - evt. inkl. biogasbaserede energiproduktionsaktiviteter Kun behov for en koncernintern aftale mellem Fælles Vand & Spildevand A/S og Tilknyttede aktiviteter A/S. Det fælles vand- og spildevandsselskab i A/Sform vil være omfattet af Forsyningsvirksomhedsdirektivet (også for så vidt angår udbud på spildevandsområdet, med de fordele, der følger heraf i forhold til tilrettelæggelsen af udbud). Forbrugervalg vil kunne afholdes som ét valg, hvor forbrugerne på vand- og spildevandsområderne i det geografiske opland indvælger ét medlem til bestyrelsen (det fælles vand- og spildevandsforsyningsselskab forudsættes at være omfattet af krav om medarbejderrepræsentation i henhold til Selskabslovens 140). Det er vigtigt at fremhæve, at der er en række forhold, som imidlertid konkret vil kunne tale imod gennemførelsen af en fusion som illustreret ved figur 1, 8 9

6 FUSIONS- OG SAMARBEJDSMODELLER KORT OM PRISLOFTREGULERING I FORBINDELSE MED FU- SIONER hvorunder kan nævnes: Skattemæssige forhold, idet en skattefri fusion kan føre til tab af uudnyttede skattemæssige underskud, og idet en skattepligtig fusion kan udløse avancebeskatning og beskatning af genvundne afskrivninger. Den nuværende regulering i Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. vil som nævnt medføre, at der i det samlede geografiske forsyningsområde vil skulle opkræves samme vandafledningsbidrag. Ét fælles vand- og spildevandsselskab medfører, at der kun vil være én omsætningsgrænse i henhold til trappemodellen i TA-bekendtgørelsens 5. (Afhængig af den samlede omsætning på vand- og spildvandsområderne i modellen kan etablering af særskilte selskaber for vand og spildevand medføre en højere samlet omsætningsgrænse for tilknyttede aktiviteter). Det centrale styringsredskab i den ovenfor viste fusionsmodel vil også her være en ejeraftale imellem de tre deltagende kommuner, som bl.a. regulerer fremtidig bestyrelsessammensætning, forkøbsret for de øvrige kommuner, såfremt en kommune ønsker at sælge sin aktiepost, helt overordnede principper og rammer for prioritering af hensynet til driftsøkonomi, miljø- og herunder klimatilpasningsprojekter, rammer for serviceniveau overfor forbrugerne, samarbejde med de tre kommuner i forhold til forberedende myndighedsarbejde, rammer for låneoptagelse, regler for mulig exit, hvis en kommune ønsker at udtræde af fusionsmodellen uden at sælge ejerandelene i vand- og spildevandsforsyningsvirksomheden i den pågældende kommune. Endelig skal det bemærkes, at modellen er illustreret med et særskilt datterselskab for tilknyttede aktiviteter, som i den pågældende model forudsættes normalt at ville overstige kr. 2 mio. Idet en række kommunalt ejede spildevandsforsyningsselskaber driver el- og varmeproduktionsaktiviteter baseret på biogas udvundet ved slamudrådning kan der helt konkret være anledning til at overveje også etableringen af et særskilt Energiproduktionsselskab A/S. Som i den viste model kan energiproduktionen ellers eventuelt placeres i det samme selskab, som udøver tilknyttede aktiviteter på kommercielle vilkår. Prisloftregulering Det følger af Vandsektorlovens 6, at der for vandselskaber (vand- og spildevandsforsyningsselskaber) omfattet af Vandsektorloven skal fastsættes ét prisloft for vandforsyning og ét prisloft for spildevandsforsyning. Bekendtgørelsen om prisloftregulering mv. af vandsektoren bestemmer i 17, at det fortsættende eller nye vandselskab i forbindelse med en fusion skal fremsende et revideret budget til Forsyningssekretariatet til brug for beregning af nyt prisloft, og at de gamle prislofter gælder, indtil sekretariatet har udmeldt et nyt prisloft. Det fremgår dernæst af bekendtgørelsens 17, at det nye prisloft ikke kan overstige et vægtet gennemsnit af de hidtidige prislofter ved uændret aktivitet. I særlige tilfælde kan Forsyningssekretariatet endvidere i medfør af bekendtgørelsens 17 undlade at fastsætte et individuelt effektiviseringskrav i det følgende års prisloft, såfremt selskabet kan dokumentere at have haft betydelige ekstraomkostninger til rådgivere mv. i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af en fusion. Som citatet ovenfor viser, er der således tale om en maksimumgrænse for fastsættelsen af det nye prisloft, som i al fald indebærer, at det ikke tillades, at en fusion indebærer en forhøjelse af taksterne set i forhold til det vægtede gennemsnit af de hidtidige takster hos de i fusionen deltagende vandselskaber. Omvendt er der imidlertid ikke noget til hinder for, at Forsyningssekretariatet principielt set kunne fastsætte et individuelt effektiviseringskrav med henvisning til bl.a. synergieffekterne ved fusionen. En gennemgang af Forsyningssekretariatets hidtidige praksis i forbindelse med fastsættelse af nye prislofter i forbindelse med fusion mellem vandselskaber peger i retning af, at Forsyningssekretariatet sædvanligvis vil foretage en matematisk beregning med henblik på, at det nye prisloft præcist vil svare til det vægtede gennemsnit af de hidtidige prislofter (det er sket helt præcist i to ud af i alt tre afgørelser, vi har gennemset, hvor den tredje afgørelse indeholder en marginal forskel, som imidlertid ikke er begrundet i et individuelt effektiviseringskrav som følge af fusionen). På baggrund af de betydelige konsekvenser, fastsættelsen af det nye prisloft for det fusionerede vandselskab kan have, kan der dog være særlig anledning til at være på forkant i forhold til Forsyningssekretariatet i forbindelse med anmodning om fastsættelse af nyt prisloft i forbindelse med en fusion. I forbindelse med en fusion kan vandselskaberne efter omstændighederne have held til at argumentere for, at der alene som følge af de ofte ikke ubetydelige rådgiveromkostninger i forbindelse med en fusion kan opnås amnesti for fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav i året efter fusionen, hvad der således kan være grund til særligt at fremhæve overfor Forsyningssekretariatet i forbindelse med henvendelsen om fastsættelse af nyt prisloft for det fusionerede vandselskab. Nedenfor har vi medtaget en beskrivelse og oversigt over de formelle og praktiske forhold, som man i øvrigt skal igennem i forbindelse med en fusion. For overskuelighedens skyld har vi taget udgangspunkt i en fusion mellem to vandselskaber, idet der skal gøres opmærksom på, at tilsvarende dokumenter, beslutninger og handlinger skal gennemføres på moderselskabsniveau i forbindelse med en fusion, hvori indgår moderselskaber mv., som illustreret som eksempel overfor i figur 2.

7 HANDLINGSPLAN FOR EN FUSION MELLEM VANDSELSKABER (FUSION PÅ FORSYNINGSSELSKABSNIVEAU) HANDLINGSPLAN FOR EN FUSION MELLEM VANDSELSKABER (FUSION PÅ FORSYNINGSSELSKABSNIVEAU) Nedenstående handlingsplan beskriver kort de dokumenter, overvejelser mv., der skal gøres som led i planlægningen og gennemførelsen af en fusion. Handlingsplanen beskriver det typiske forløb i en fusion mellem aktieselskaber (de formelle krav varierer i et vist omfang, hvis der indgår anpartsselskaber i fusionen). I forbindelse med gennemførelse af en fusion skal man også være opmærksom på en række andre praktiske forhold, herunder evt. berigtigelse af fast ejendom, servitutter, lejekontrakter, ansættelsesbeviser, omregistrering i Bilbogen, orientering af kunder og leverandører om nyt CVR-nr. mv. 5. Håndtering af selskabernes prislofter. Prisloftbekendtgørelsens 17 bestemmer, at det fortsættende vandselskab skal indsende et revideret budget til Forsyningssekretariatet til beregning af nyt prisloft. I den forbindelse skal det afklares, om der er ændringer til budgetterede driftsomkostninger, omkostninger til miljø- og servicemål mv. Overvejes (forud for endelig vedtagelse). Action dokumenter/beslutninger/anmeldelser til det offentlige 1. Fusionsplan. Fusionsplanen udarbejdes i fællesskab af de fusionerende selskabers bestyrelser. Fusionsplanen indeholder de nærmere bestemmelser for fusionens gennemførelse, og omtaler bl.a. vederlaget for kapitalandelene i et ophørende kapitalselskab, tidspunktet, fra hvilket et ophørende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået mv. 2. Fusionsredegørelse. Fusionsredegørelsen forklarer og begrunder fusionsplanen og skal omtale fastsættelse af vederlag for aktier mv. Efter vedtagelsen af Selskabsloven fravælges fusionsredegørelsen som oftest. 3. Fusionsbalance Fusionsbalancen beskriver fordelingen af aktiver og forpligtelser for de involverede selskaber før og efter fusionen. Det kan konkret være hensigtsmæssigt at udarbejde fusionsbalance. 4. Overvejelse og vurdering af om fusionen skal gennemføres som en skattepligtig eller skattefri fusion. Beslutningen afhænger bl.a. af, om selskaberne er sambeskattede, og om selskaberne har uudnyttede skattemæssige underskud, der evt. fortabes. I overvejelserne indgår det, hvilken betydning de verserende skattesager om fastlæggelse af skattemæssige indgangsværdier kan forventes at få. Revisor bør inddrages i ovennævnte overvejelser. Dokumentkrav/- fravælgelsesmulighed Kan fravælges. Ikke krav Anbefales (forud for endelig vedtagelse). Er der tale om en fusion mellem et vandselskab og spildevandsselskab er situationen lidt anderledes. Vandsektorlovens 6, stk. 1 bestemmer således, at der for vand-/spildevandsselskabet skal fastsættes ét prisloft for vandforsyningen og ét prisloft for spildevandsforsyningen. Efter fusionen vil der skulle udmeldes to prislofter til det forsættende selskab ét prisloft for vandforsyningen og ét prisloft for spildevandsforsyningen. 6. Mellembalance såfremt fusionsplan underskrives mere end 6 måneder efter udløbet af kapitalselskabets seneste regnskabsår. 7. Vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen. Udtalelsen skal indeholde erklæring om, hvorvidt vederlaget for kapitalandelene i et ophørende kapitalselskab er rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen skal bl.a. angive den eller de fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget. Udtalelsen fravælges ofte, idet der som regel altid vil blive udarbejdet en (positiv) kreditorerklæring, jf. pkt Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Af erklæringen skal det fremgå, hvorvidt kreditorerne i det enkelte kapitalselskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen. Formålet hermed er en beskyttelse af kreditorerne, da disse uden mulighed for indsigelse skal acceptere debitorskifte. Hvis kreditorerklæringen fravælges, kan kreditorerne anmelde deres krav og kræve indfrielse eller sikkerhed. 9. Revidering af vedtægter for det fortsættende selskab. (Normalt navn, kapital, bestyrelsessammensætning mv.). 10. Fusionsdokumenterne forelægges de respektive bestyrelser til godkendelse/underskrivelse. (Bestyrelsesmøder). 11. Indsendelse af fusionsdokumenter til Erhvervsstyrelsen. (Følgeskrivelse med anmodning om offentliggørelse). 12. Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen af fusionsplan og kreditorerklæring via Styrelsens IT-system. Kan fravælges. Kan fravælges. Kan fravælges (anbefales dog udarbejdet). Krav

8 HANDLINGSPLAN FOR EN FUSION MELLEM VANDSELSKABER (FUSION PÅ FORSYNINGSSELSKABSNIVEAU) TIDSLINJE I EN FUSION 13. Evt. fremlæggelse af fusionsdokumenter forud for vedtagelsen af fusion, i det omfang de er udarbejdet, og hvis kapitalejerne ikke har fravalgt det. 14. Vedtagelse af fusionen. (Generalforsamlinger normalt både i ophørende og fortsættende selskaber). Protokoller udarbejdes. 15. Anmeldelse om vedtagelse af fusionen til Erhvervsstyrelsen. (Anmeldelsesblanket). 16. Registrering af fusionen hos Erhvervsstyrelsen. Krav. Kan fravælges. Max. 4 uger A B C A. Fusionsdato B. Fusionsplan underskrives (senest ved udløbet af regnskabsår) C. Fusionsplan + kreditorerklæring modtages af ES Min. 4 uger Max. 3 mdr. Max. 14 dage D E F G D. ES offentliggør indsendte dokumenter E. Evt. vurderingsberetning F. Vedtagelse af fusionen 1) GF det ophørende selskab 2) Bestyrelsesmøde eller GF i det fortsættende selskab Yderligere max. 14 dage Max. 14 dage fra fusionsbeslutning er truffet i alle involverede selskaber G H I G. Evt. sagsanlæg fra aktionær i det ophørende selskab H. Anmeldelse af fusion til ES Senest ved udløbet af indsendelsesfrist for årsrapport for den peri ode, hvori fusionsdatoen indgår Senest et år efter ES bekendtgørelse af dokumenter, jf. pkt. D I. Anmeldelse af fusion modtaget af ES. Anmeldelse af fordringer fra kreditorer, hvis kreditorerklæring er negativ 15

9 København Rådhuspladsen København V Aarhus - Rådhusgården Vester Allé Aarhus C LETT Advokatpartnerselskab, CVR , lett@lett.dk