Lynettefællesskabet I/S

Transkript

1 Bilag til pkt. 5 Lynettefællesskabet I/S 18. september 2009 Vandsektorlovens konsekvenser for Lynettefællesskabet 1. Baggrund Et bredt politisk flertal i Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Vandsektorloven), hvis væsentligste formål er at sikre en klar adskillelse af det brugerfinansierede vandforsyningsområde (inkl. bortskaffelse og rensning af spildevand) og den øvrige skattefinansierede kommunale forvaltning samt at igangsætte en effektivisering af vandsektoren. Det har været planen, at loven skulle have reel virkning fra den 1. januar 2010, men de mere konkrete anvisninger på, hvordan den skal fungere i praksis i form af diverse bekendtgørelser og vejledninger foreligger endnu ikke, og for nogles vedkommende vil det også være tilfældet den 1. januar For ganske nylig har By- og Landskabsstyrelsen derfor meddelt, at indførelsen af et prisloft (jf. nedenfor), som er et af lovens væsentlige nyskabelser, først træder i kraft pr. 1. januar De øvrige dele af loven indføres som tidligere planlagt. Vandsektorloven omfatter også fælleskommunale interessentselskaber som Lynettefællesskabet. Set ud fra Lynettefællesskabets situation er nogle af de væsentlige elementer i Vandsektorloven: Selskabsgørelse af vandforsyningsområdet. De kommunale vandforsyninger skal udskilles fra den øvrige kommunale forvaltning som et eller flere selvstændige selskaber (typisk aktieselskaber). Selvom nye selskaber ikke må etableres som interessentskaber, indeholder Vandsektorloven ikke krav om, at de eksisterende fælleskommunale interessentskaber som eksempelvis Lynettefællesskabet omdannes til aktieselskab. Indførelse af prisloft. Fra 2011 lægges der loft over den pris pr. m 3, som Lynettefællesskabet må opkræve hos ejerkommunerne for rensning af spildevandet. Prisloftet vil indeholde et effektiviseringskrav til branchen som helhed. Såfremt Lynettefællesskabet viser dårlige resultater i benchmarking (jf. nedenfor), vil kravet til branchen fra og med 2012 kunne suppleres med et effektiviseringskrav specifikt til Lynettefællesskabet. Benchmarking. Vandsektorloven indeholder en tvungen benchmarking (sammenligning) af Lynettefællesskabet med landets øvrige vandrensningsvirksomheder. Resultatet af benchmarkingen lægges til grund for eventuelle individuelle effektiviseringskrav. Årsregnskabsloven. Lynettefællesskabet vil fremover skulle aflægge regnskab efter Årsregnskabsloven. Som fælleskommunalt selskab vil Lynettefællesskabet tillige fortsat skulle aflægge regnskab efter de kommunale regler om regnskabsaflæggelse. Side 1 af 5

2 Indførelse af skattepligt. Fremover vil Lynettefællesskabet ligeledes skulle udarbejde et skatteregnskab, og der vil blive beregnet skat af et eventuelt skattemæssigt overskud. Som fælleskommunalt selskab er det ejerkommunerne, der har skattepligten, og som derfor vil skulle betale et eventuelt skattebeløb en udgift, som i givet fald ikke kan sendes videre til kommunens forsyningsselskab men skal udredes af kommunens skatteindtægter. Udskillelse af tilknyttede aktiviteter. Tilknyttede aktiviteter kan i grove træk defineres som de aktiviteter, som Lynettefællesskabet udfører mod særskilt betaling (ud over tariffen), og som naturligt udspringer af hovedvirksomheden eksempelvis forbrænding af slam fra Tårnby Kommune. Såfremt den samlede omsætning på de tilknyttede aktiviteter udgør mere end 2 mio.kr., hvilket formodentlig er tilfældet, skal den udskilles i et selvstændigt (aktie)selskab under Lynettefællesskabet. 2. Væsentlige problemstillinger Vandsektorloven rejser nogle væsentlige problemstillinger, som Lynettefællesskabet skal forholde sig til. Problemstillingerne kan sammenfattes i følgende 3 spørgsmål: Hvordan sikres det, at Lynetttefællesskabet kan overholde prisloftet? Hvordan undgås det, at skattepligten udmønter sig i en aktuel skattebetaling for Lynettefællesskabets ejerkommuner? Skal Lynettefællesskabet fortsætte som fælleskommunalt selskab eller vil det med fordel kunne omdannes til et aktieselskab? 2.1. Overholdelse af prisloftet Indtil den 1. januar 2009 var Lynettefællesskabet fuldt ud kontantfinansieret. Det vil sige, at samtlige udgifter i et givet år herunder også anlægsudgifter (investeringer) - blev betalt via de kvartalsvise opkrævninger fra ejerkommunerne. Fra og med 2009 overgik Lynettefælleskabet til på Københavns og Gladsaxes vegne at lånefinansiere anlægsudgifterne, mens de øvrige ejerkommuner fortsat kontantfinansierer dem. Inden meddelelsen om, at prisloftet blev udskudt til 2011, havde vi lavet en foreløbig prisloftsberegning for Den viste, at med den nuværende delvise kontantfinansiering af anlægsudgifterne ville vi på anlægssiden komme til at overskride prisloftet med 41,4 mio. kr. Hvordan situationen i forhold til prisloftet ser ud i 2011 og fremefter, er det endnu for tidligt at sige noget om. Det vil bl.a. afhænge af reglerne for værdisætning af både eksisterende og nye anlægsaktiver. Men det er åbenlyst, at en overgang til fuld lånefinansiering af anlægsinvesteringer vil være stærkt tilrådeligt med henblik på at sikre, at Lynettefællesskabet ikke kommer til at overskride prisloftet på grund af finansieringsformen. En sådan ændring vil samtidig være en administrativ lettelse for Lynettefællesskabet. For driftsbudgettets vedkommende viste den foreløbige beregning for 2010, at det vedtagne budget for 2010 indeholdt udgifter for 3,3 mio. kr. mere end tilladt Side 2 af 5

3 i henhold til prisloftet. Prisloftet er som nævnt nu udskudt til 2011, og det er endnu for tidligt at sige noget specifikt om situationen. Endelig skal det i forbindelse med prisloftet nævnes, at Lynettefællesskabet også skal fastlægge sin fremtidige takststruktur herunder især, om Lynettefællesskabet i alle tilfælde skal opkræve svarende til prisloftet, selvom de faktiske udgifter i et givet år ikke måtte kræve det Undgå skattebetaling Beregninger foretaget af Lynettefællesskabets revisionsfirma BDO Kommunernes Revision viser, at overgang til fuld lånefinansiering af anlægsudgifterne, således som det anbefales af hensyn til overholdelse af prisloftet, med stor sandsynlighed også vil sikre, at der ikke på noget tidspunkt vil blive tale om skattebetaling for ejerkommunerne jf. dog nedenfor vedrørende eventuel overgang til aktieselskab. Beregningerne er baseret på en forudsætning om, at afdragsperioden for lånene aftales med en længde svarende til den gennemsnitlige afskrivningsperiode for anlægsaktiverne. En endelig afklaring af skattebetalingsspørgsmålet vil dog kræve en afklaring af reglerne for opgørelse af de skattemæssige primo-værdier samt fastlæggelse af Lynettefællesskabets takstpolitik inden for prisloftets rammer Eventuel omdannelse til aktieselskab Vandsektorloven aktualiserer spørgsmålet om Lynettefællesskabets selskabsform, idet det på visse punkter vil have forskellige konsekvenser, om virksomheden fortsætter som fælleskommunalt interessentskab eller omdannes til aktieselskab. På den baggrund har vi i samarbejde med Spildevandscenter Avedøre bedt advokatfirmaet Horten, om at lave et notat om de to selskabsformer set i lyset af vedtagelsen af Vandsektorloven. Af notatet, som er vedlagt som bilag, fremgår det, at en omdannelse til aktieselskab vil indebærer en administrativ lettelse for Lynettefællesskabet. Lettelsen vil dog næppe i sig selv kunne retfærdiggøre arbejdet og omkostningerne ved omdannelsen. Redegørelsen omtaler også den forskel, som ligger i, at for et fælleskommunalt interessentskab påhviler skattepligten (og dermed en eventuel skattebetaling) ejerkommunerne, mens det for et aktieselskab er selskabet selv, der har skattepligten. Hvorvidt der opstår en sådan skattebetaling, såfremt samtlige kommuner overgår til at lånefinansiere anlægsinvesteringerne, er det dog for tidligt at sige noget helt konkret om jf. afsnit 2.2. Det er dog vigtigt at påpege, at såfremt Lynettefællesskabet på et eller andet tidspunkt skal omdannes til et aktieselskab, så kan det få stor betydning, om omdannelsen sker pr. 1. januar 2010 (hvilket vil kunne ske med tilbagevirkende kraft frem til den 30. juni 2010). For det første vil der ved en senere omdannelse end pr. 1. januar 2010 kunne opstå en skattepligt som følge af genvundne afskrivninger. Hvorvidt det vil blive Side 3 af 5

4 tilfældet, er det (som med al anden skat) for tidligt at sige noget helt konkret om. For det andet vil en senere omdannelse kunne indebære, at Lynettefællesskabets ejendomme ikke kan overdrages direkte til aktieselskabet, men skal i offentligt udbud. Endelig vil en omdannelse udløse en tinglysningsafgift (ud over et fast gebyr på kr.) på (minimum) 0,6 pct. ejendomsværdien, såfremt ejerskiftet ikke er tinglyst senest den 31. december For Lynettefællesskabets vedkommende drejer det sig om et beløb på ca. 1,8 mio.kr. En omdannelse til aktieselskab vil ifølge advokatfirmaet Horten eksempelvis skulle ske, såfremt Lynettefællesskabet fusionerer med et andet selskab. Derimod vil det formodentlig ikke være tilfældet, blot fordi ejerkredsen udvides med yderligere kommuner. I forbindelse med de økonomiske/skattemæssige forhold skal det nævnes, det nu er afklaret, at Lynettefællesskabet som fælleskommunalt interessentskab vil kunne optage lån til finansiering af anlægsudgifter, uden at det skal modregnes i lånerammerne for de ejerkommuner, som har opsparede midler på vandforsyningsområdet. Endvidere skal det fremhæves, at notatet fra advokatfirmaet Horten redegør for de styringsmæssige forskelle mellem et fælleskommunalt interessentskab og et aktieselskab. I den forbindelse anføres det, at man via aktionæroverenskomsten har mulighed for at give ejerkommunerne stort set de samme styringsmuligheder, som de har i dag har i kraft af reglerne for fællesskommunale interessentskaber. Det gælder såvel ejerkommunerne imellem som i forhold til Lynettefællesskabet. 3. Øvrige problemstillinger Bortset fra ovennævnte 3 væsentlige problemstillinger rejser Vandsektorloven en række mindre problemstillinger, som ligeledes skal håndteres i løbet af det kommende års tid. Nogle af disse vil kræve bestyrelsens involvering, mens andre vil blive håndteret rent administrativt. Vedlagte oversigt viser de opgaver og aktiviteter, som skal bringe Lynettefællesskabet sikkert igennem tilpasningen af virksomheden til konsekvenserne af Vandsektorloven. Heri indgår bl.a. en gennemgang af vedtægterne for eventuelle nødvendige tilpasninger. Oversigten vil løbende blive suppleret. 4. Indstilling Med udgangspunkt i ovenstående sagsfremstilling indstiller direktionen, at bestyrelsen: 1. Indstiller til ejerkommunernes kommunalbestyrelser, at de ejerkommuner, som for nuværende kontantfinansierer Lynettefællesskabets anlægsudgifter, pr. 1. januar 2010 overgår til at lånefinansiere disse. Side 4 af 5

5 2. Indledende drøfter Lynettefælleskabets fremtidige selskabsform med henblik på at fastlægge den videre proces for at nå til en endelig afklaring af, om Lynettefællesskabet skal omdannes til aktieselskab pr. 1. januar 2010 eventuelt med tilbagevirkende kraft. 3. Tager oversigten over kommende opgaver og aktiviteter i forbindelse med Vandsektorloven til efterretning. Side 5 af 5