Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 1 UVB filosofi C Undervisningsbeskrivelse Senest redigeret den 1. nov Termin August-maj, Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen HTX Filosofi C Ulrik Huusom 3.g valgfag (biokemilinje) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Introforløb Emne 1: Etik og samfund Emne 2: Antropologi og eksistens Emne 3: Bevidsthed, erkendelse og videnskabsteori Emne 4: Æstetik Elektronisk præsentation Eksamensforberedelse Pensum: ca. 100 normalsider samt lærerens noter (herunder ekstensive tekster), korte internetartikler og opgaver til film. Side 1 af 10

2 2 UVB filosofi C Første undervisningsforløb Titel 1 Introforløb: Lille logikkursus Bekendtgørelsen og intro til faget og dets genstandsfelter. Skriftlig introopgave (om eleven, elevernes interesser og forventninger m.v., samt argumentation). Logikopgaver. Materiale: Logik og argumentation. (Eget notat). Jon Espersen: Logik og argumenter. Kbh (Arbejdsudvalg). 2 uger. Eleverne skal kunne anvende argumentationsteori og formel logik. Have et rimeligt overblik over filosofihistoriske hovedperioder. Være opmærksom på holdets og lærerens interesser og forventninger til hinanden (fagligt, pædagogisk og socialt mm.). Samt have et overordnet kendskab til de generelle 8 faglige mål, som de skal have lært i løbet af året: Eleverne skal kunne: 1. Genkende, redegøre og demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi. 2. Demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling. 3. Redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer. 4. Udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner. 5. Udvise elementært kendskab til argumentationsteori. 6. Indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter. 7. Genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger. 8. Skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder. Klasseundervisning, gruppearbejde, eksperimentelt arbejde, projektarbejdsform og introopgave. Side 2 af 10

3 3 UVB filosofi C Andet undervisningsforløb Titel 2 Emne 1: Etik og samfund Materiale: Etiske problemer. (Eget notat). Zander Hagen, Jimmy: Etiske begreber og teorier. I: Eksistens og ansvar. Gyldendal, s (kap. 3). (Aristoteles, Kant, Bentham og Mill). (12 ns). Glover, Johnathan: Henrettelse og attentat. I: Spørgsmål om liv og død. NNF-A. Busck, Kbh. 1979, s (uddrag). (5 ns). Alan Parker: The Life of David Gale. (Film). Politiske ideologier, partier, statsformer og økonomiske teorier. (Eget notat). Glover om abort (ca. 10 ns.). Andre bioetiske problemstillinger (internetartikler). Med ret til at dræbe. (Dokumentarfilm, 2003: Morten Henriksen og Peter Øvig Knudsen). Anvendt uddannelsestid: 1,5 md. Overordnede mål for eleven, viden om: o Udviklingen af etiske grundopfattelser og deres betydning for moderne livsforståelse. o Forskellige former og aspekter af politisk styre. Samt politiske ideologier og konflikter. : Etiske og politiske positioner inden for idéhistorien (alle perioder, navnlig oldtid, oplysningstiden og vor tid). Anvendt inden for bl.a. den moderne debat om abort, dødsstraf, menneskerettigheder og politologi. Klasseundervisning, gruppearbejde og virtuelle (film). Side 3 af 10

4 4 UVB filosofi C Tredje undervisningsforløb Titel 3 Emne 2: Antropologi og eksistens Materiale: Kierkegaard: Enten-Eller, bd. 1. Samlede Værker, bd. 2. Gyldendal, Kbh. 1962, s , og (13 ns). Temaer i nutidens tænkning. P. Kemp (udg.). Gyldendal, Kbh. 1975: Kierkegaard: Subjektiviteten er sandheden, s (4 ns). Sartre: Frihed og ansvar, s (2 ns). Sartre og Løgstrup i: A. Holm (red.): Fire menneskesyn. Systime (ca. 10 ns.). Peter Aalbæk Jensen: Johannesevangeliet. I: Gæstegudstjenester. DR, (5. min.). Nietzsche: Antikrist. Vinten, Kbh. 1973, s (5 ns). Kierkegaard, Nietzsche og Freud. (Eget notat). Fra Kønsrolleideer. Peter Thielst (udg.). Hans Reitzel, Kbh (Uddrag): Aristoteles, Freud og Horney, s , og (ca. 8 ns.). Uddrag fra Magnolia (film). Korte internetartikler til Dawkins og memer. Dawkins: Religion er en virus. (Dokumentarfilm). (ca. 25 min.). Fra Hanne Strager: Som at tilstå et mord. Darwin & idéen der forandrede verden. Gyldendal 2009: Evolution, kreationisme og intelligent design (kap. 10), s (10 ns). Med Gud imod Darwin 1. DR2, februar (Ca. 25 min.). Anvendt uddannelsestid: 1,5 md. Overordnede mål for eleven, viden om: o Udviklingen af opfattelser af menneskelig eksistens. Og deres betydning for moderne livsforståelse. o Opkomst og udvikling af religioner, mytesystemer, livsanskuelser og andre metafysiske systemer og overbevisninger. Herunder sekulære og religiøse strømninger i det moderne samfund. o Modsætninger, spændinger og samspil mellem tro og viden. : Gudsbegrebets udvikling (herunder Nietzsches vurdering). Side 4 af 10

5 5 UVB filosofi C Evolutionsteori, Darwins livstræ og moderne naturvidenskabelige dateringsmetoder. Kritisk analyse af kreationisme og intelligent design samt Dawkins memeteori. Udvalgte eksistensteorier (Kierkegaard, Sartre og Løgstrup). Freuds psykoanalyse. Kønsroller og spørgsmål om den frie vilje (biologi, arv og miljø eller skæbne ). Klasseundervisning, gruppearbejde, virtuelle (internettet og film), projektarbejdsform og eksperimentelt arbejde (rollespil bl.a.). Side 5 af 10

6 6 UVB filosofi C Fjerde undervisningsforløb Titel 4 Emne 3: Bevidsthed og erkendelse Materiale: Temaer i nutidens tænkning. P. Kemp (udg.). Gyldendal, Kbh. 1975: Descartes: Den ubetvivlelige eksistens, s. 55 f. (2 ns). Klawonn, Erich: Mennesket som subjekt og som objekt. I: Rendtorff / Thomassen (red.): Kulturforståelse, s (10 ns). The Matrix I (film). Fra Niels Arne Nielsen: Sjæl og legeme. Systime, 1993 (uddrag): Searle, John R.: Kan en computer tænke? (2,5 ns). Turing, Allan M.: Regnemaskiner og intelligens. (2,5 ns). Favrholdt: Er livet en drøm? Og: Er jeg en hjerne i et kar? I: Erkendelsesteori. OUF 2002, s (ca. 9 ns.). Eget notat til videnskabsteori. Kragh/Pedersen: Naturvidenskabsteori. NNF, Kbh. 1981, s og (uddrag). (ca. 10 ns.). Favrholdt, David: Fejlkilder og kontrolmetoder. I: Erkendelsesteori. OUF 2002, s (ca. 6 ns.). Tekster til klimamodeller (internetartikler). Bengt-Petersen, Carsten: Teknik, teknologi og civilisation. I: Rendtorff / Thomassen (red.): Kulturforståelse, s og (5 ns). Anvendt uddannelsestid: 2 md. Overordnede mål for eleven, viden om: o Grundlæggende forestillinger om bevidsthedens og erkendelsens karakter. Samt erkendelsesteoretiske og videnskabelige karakteriseringer af teknologier. o Tilblivelsen og udviklingen af ideen om videnskab og teknologi, deres bærende institutioner og samspillet mellem de forskellige videnskaber og teknologiformer. o Etiske og eksistentielle aspekter ved udvikling og implementering af teknologi. : Positionerne indenfor sjæl-legeme-problemet. Og i forlængelse heraf bevidsthedsproblemet samt den moderne ik-forsknings vanskeligheder (stærk og svag AI), herunder forholdene imellem eksistens og teknik. Side 6 af 10

7 7 UVB filosofi C Erkendelsesteoretiske bryderier (drøm-virkelighed, hjerne-i-kar-tesen m.fl.). Videnskabelig argumentation, metoder og udvalgte videnskabsteoretiske retninger. Forskellene på videnskab, teknik og teknologi. Teknik-, videnskabs- og teknologihistoriske eksempler: navnlig fra det moderne naturvidenskabelige og industrielle gennembrud, samt atomtidsalderen (bl.a. Arkimedes skrue, arabiske ure, horror vacuiteorien, Harvey, Semmelweiss og barselsfeber, penicillin, damp- og atomkraft). Opfindere og teknikeres forhold til videnskabelig metode overfor videnskabsbaseret teknologi. Værdimæssige implikationer inden for samfund, videnskab, teknik og teknologi (herunder teknokrati o. lign.), navnlig mht. klimamodeller. Klasseundervisning, gruppearbejde, virtuelle (internettet og film samt en elektronisk elevfremlæggelse), projektarbejdsform, anvendelse af fagprogrammer og eksperimentelt arbejde. Side 7 af 10

8 8 UVB filosofi C Femte undervisningsforløb Titel 5 Emne 4: Æstetik Materialer: Udvalgt eksempel fra renæssancen: Rafaels Skolen i Athen. Jens Jørgen Thorsen-tema (internetartikler). Uddrag fra Thorsen-film (Stille dage i Kliche og Jesus-filmen). Zander: Favrholdts parameterteori. I: Filosofisk æstetik (6 ns). Udvalgte tekster til musikfilosofi (korte uddrag af Platon, Adorno og Stockhausen m.fl.). 1 md. Overordnede mål for eleven, viden om: o Udviklingen af ideerne om det skønne i natur, teknik og kunst, samt af kunstarter og designformer med tilhørende institutioner og af forskellige forståelser af det æstetiske. : Geometri og Rafael. Kunst og seksualmoral. Parametre og kunst readymades or not? Musikfilosofier. Klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejdsform samt virtuelt arbejde (internettet, film og elektronisk elevpræsentation). Side 8 af 10

9 9 UVB filosofi C Sjette undervisningsforløb Titel 6 Elektronisk præsentation Materialer: Bekendtgørelsesmål. Problemformulering og mindmapping mm. Senatmetoden. Tjekliste til faget. (Eget notat). 1 uge. Mål: I arbejdsfasen lægges vægt på elevens evne til samarbejde, disponering og strukturering af arbejde og gruppearbejde og til at indgå i stadig dialog i arbejdet på afgrænsning af materiale, problemformulering og -løsninger, samt en stadig selv -kritisk, -erkendende, -ironisk og/el. -udviklende evaluering heraf. Generelt ligges vægt på selvstændighed og kreativitet, kildekritisk og kritisk samt selvkritisk sans, træning i metodik, dokumentationskrav og ophavsrettigheder m.v. Klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejdsform, virtuelt arbejde (internettet og elektronisk elevpræsentation). Ligger parallelt med titel 3. Side 9 af 10

10 10 UVB filosofi C Syvende undervisningsforløb Titel 7 Eksamensforberedelse Repetition m.m. Forberedelse til eksamen. Evt. prøveeksamen. 1 uge. Overordnede mål for eleven, viden om eksamensbedømmelse: Udover de ovennævnte otte generelle mål (opridset under titel 1), lægges der ved bedømmelsen til eksamen vægt på elevens evne til: o At fremlægge, forklare og argumentere for eller imod en filosofisk / idéhistorisk problemstilling, arbejdsmetode og resultater - herunder elevens eventuelle egne arbejdsmetoder og arbejdsresultater - på en klar og overskuelig måde, samt disponeringen og struktureringen af eksaminationstiden. o At kunne perspektivere inden for emneområdet - herunder til at kunne anvende forskellige indfaldsvinkler samt til at indgå i dialog med eksaminator. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige forsvar og præstation. Klasseundervisning. Side 10 af 10