HELNÆS MADE FORUNDERSØGELSE FOR NATURGENOPRETNING

Transkript

1 Til Skov- og Naturstyrelsen, Fyn Dokumenttype Endelig Rapport Dato 3. december 2010 Forundersøgelse med tilhørende detailprojekt for naturgenopretning HELNÆS MADE FORUNDERSØGELSE FOR NATURGENOPRETNING

2 1-1 Revision 03 Dato JAAK/MILS/HMP Udarbejdet af Kontrolleret af PEBA/PML Godkendt af LOC Ref \GA PEBA

3 1-2 INDHOLD 1. Indledning 4 2. Resumè Indledning Projektets målsætning Forundersøgelsen Projektforslaget 7 3. Områdets udviklingshistorie Geologisk udvikling Historisk udvikling 9 4. Nuværende forhold i området Områdebeskrivelse Plangrundlag Landskab og terræn Jordbundsforhold Afvandingstilstand og vandbalance Arealanvendelse Tilførsel af næringsstoffer til projektområdet Friluftsmæssige værdier Landskabelige og kulturhistoriske værdier Tekniske anlæg Naturforhold på Helnæs Made Forslag til fremtidig udformning Projektforslag Projektforslag Projektforslagets konsekvenser, Projektforslag Vandbalance og vandstand Arealanvendelse og drænforhold i Projektforslag Omsætning af næringsstoffer i Projektforslag Konsekvenser for tekniske anlæg og omliggende arealer Konsekvenser for naturforhold for Projektforslag Konsekvenser for landskab, kultur og friluftsliv Konsekvens for Vandplaner Projektforslagets konsekvenser, Projektforslag Vandbalance og vandstand Arealanvendelse og drænforhold i Projektforslag Omsætning af næringsstoffer i Projektforslag Konsekvenser for tekniske anlæg og omliggende arealer Konsekvenser for naturforhold for Projektforslag Anlægsarbejderne Projektforslag Projektforslag Forslag til kombineret projektforslag Jordblance Overslag og tidsplan for gennemførelse Anlægsoverslag for Projektforslag Tidsplan for gennemførelse Litteraturliste 58

4 1-3 BILAG Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Undersøgelsesområde Historiske kort Oversigtskort Lodsejerkort Beskyttet 3-natur Habitatnaturtyper Højdekort Boreprofiler Nedbørsstatistik Vandbalance for projektområdet Eksisterende forhold med drændybder for vintertilstanden Eksisterende forhold med drændybder for sommertilstanden Deloplande til projektområdet Kvælstoftilførsel til projektområdet Bilag Indmålte punkter og dræn Bilag Pumpestationen Bilag Bilag Bilag Bilag Projektforslag 1 med drændybder for vintertilstanden Projektforslag 1 med drændybder for sommertilstanden Projektforslag 2 med drændybder for vintertilstanden Projektforslag 2 med drændybder for sommertilstanden

5 INDLEDNING Skov- & Naturstyrelsen Fyn gennemfører i perioden et EU-LIFE projekt for Natura 2000 området Helnæs Made. Som en del af projektet skal der ske en vandstandshævning med det formål at udvide arealerne med naturtyperne Rigkær (7230) og Tidvis våde enge (6410). Skov- & Naturstyrelsen Fyn har derfor anmodet Rambøll om at udarbejde en forundersøgelse med tilhørende detailprojektering, der skal belyse konsekvenserne af en vandstandshævning i Helnæs Made eller i dele af Maden. Forundersøgelsen skal belyse forslag til, hvordan vandstanden i Helnæs Made kan hæves, således det gavner arter og naturtyper, der er en del af grundlaget for Habitatområdet Helnæs Made. Målsætningerne er som følgende: Sikre en fortsat ekstensiv afgræsning af naturtyperne Rigkær, Tidvis våde enge og Strandeng Udvidelse af naturtyperne Rigkær og Tidvis våde enge Vandstandshævninger må ikke forringe levevilkår for Mygblomst og ikke forringe mulighederne for afgræsning af områderne med Mygblomst Skabelse af lavvandede temporære ferske vandsamlinger, eksempelvis ved terrænreguleringer, til gavn for Strandtudse, Stor Vandsalamander, Eng-Ryle og Brushøns Beskrivelse af de tekniske konsekvenser for bygherre og lodsejere Beskrivelse af den nuværende og fremtidige naturtilstand. I nærværende rapport er alle angive koter i henhold til Dansk Vertikal Reference (DVR90). I rapporten er der ligeledes anvendt betegnelsen vintermiddel og sommermiddel. På grund af at der ikke findes varighedskurver for afstrømning i området og manglende afstrømningsdata, er der i nærværende rapport ikke benyttet medianværdier, men der er anvendt middel værdier, svarende til den gennemsnitlige afstrømning for henholdsvis sommer og vinterperioderne. Når der i rapporter omtales afstrømninger, vanddybder etc. ved projektforslagene er der således tale om gennemsnitlige værdier.

6 RESUMÈ 2.1 Indledning Helnæs Made på ca. 280 ha er et stort sammenhængende marint forland, der i dag er afvandet ved en eldrevet pumpestation, der holder vandstanden ca. 1,4 m under havets overflade. Efter afvandingen har alle arealer med tørve- og sandbund været opdyrket. Strandvoldene mod vestkysten, som består af ral og sand, har ikke været opdyrket. I 1996 fik Fyns Amt og Skov- og Naturstyrelsen ved en jordfordeling mulighed for at udføre en naturgenopretning omkring Åledybet mod nordøst og i de tidligere ralgrave mod sydvest. Der blev herved sikret permanent græsning på 190 ha og en 7 ha sø i Åledybet med en vandstandskote på -0,66 m DNN. Ved vandstandshævningen er de nærliggende rigkær blevet mere fugtige og har udviklet en god naturtilstand, bl.a. med en fin bestand af Mygblomst. Med en ny jordfordeling i 2010 med de resterende lodsejere på Helnæs Made er det blevet muligt at gennemføre en naturgenopretning i den resterende del af Helnæs Made, så det vil være muligt at retablere naturtilstanden i hele Helnæs Made. Helnæs Made har været effektivt drænet til afvandingskanalen, som følger den sydlige kant af maden mod Helnæs By, hvor den drejer mod vest centralt gennem maden til pumpestationen i nordvest ved det oprindelige naturlige udløb. Ca. 42 ha henligger endnu i dag som intensivt dyrket areal, hvor pumpningen fra kote 1,40 m sikrer en drændybde på arealerne, der tillader dyrkningen. På grund af dræningen har tørvejorden sat sig i den sydlige del af Maden, så ret store arealer i dag er beliggende under kote 0,0 m DVR90 med kote 0,50 m på det laveste sted. På grund af forekomsten af Mygblomst på arealer under kote 0,0 og de ret store arealer, der på grund af sætningerne er beliggende under kote 0,0 m, er det ikke ønskeligt at genskabe naturlig hydraulik i Helnæs Made. Projektforslaget er derfor baseret på, at pumpestationen bevares, men vandstanden hæves til forskellige niveauer i delområder, så der skabes optimale forhold for flora og fugleliv, samtidigt med at der sikres naturlig hydrologi frem til pumpestationen. Desuden sikres publikums adgang til området af den eksisterende grusvej og allerede eksisterende stier, ligesom adgangen langs kysten er mulig. Der er et enkelt åbent tilløb fra Helnæs By til projektområdet, og derudover er afvandingskanalen en åben kanal. I pumpestationen er der et højvandslukke, der sikrer mod indtrængning af saltvand ved højvande. Den naturlige strandvold er forhøjet med et dige i den sydlige del, ligesom der er et dige over det gamle udløb ved pumpestationen.

7 Projektets målsætning Projektet er en del af et EU LIFE-projekt for Natura 2000 området Maden på Helnæs og havet vest for. Målsætningen for projektet er at hæve vandstanden i Helnæs Made, så der kan gennemføres en naturgenopretning, der medfører at Maden fremstår som strandeng samt eng- og mosearealer, der kan udvikle sig til habitatnaturtyperne rigkær og tidvis våde enge. Specielt ønskes levestedet for Bilag 2-arten Mygblomst udvidet fra de eksisterende 1,5 ha til 8 10 ha, og der ønskes etableret/forbedret vandhuller for Strandtudse og Stor Vandsalamander. Projektet kan muligvis medvirke til at opfylde Vandrammedirektivet ved at tilbageholde næringsstoffer fra oplandet ved kvælstofomsætning i vådområdet samt ved at udtage agerjord. Projektet kan, om muligt, sikrer biodiversiteten på samlet 280 ha bl.a. med forbedrede yngleforhold for bl.a. engfugle og padder. Nærværende projektforslag belyser mulighederne for at gennemføre en naturgenopretning ved at hæve vandstanden i delområder, så der opstår lavvandede søer omgivet af våde og tørre enge på de hidtil dyrkede arealer, og samtidig hæve vandstanden på de eksisterende naturarealer, hvor det fremmer projektets formål. 2.3 Forundersøgelsen Den tekniske/biologiske forundersøgelse skal belyse: o o o o o o o o o o o o Projektets tekniske konsekvenser for projektarealet og naboarealer ved hævning af vandstanden og åbning af dræn Den mulige fremtidige fordeling af strandenge, lavvandede søer, tidvist oversvømmede enge, rigkær, enge og moser Konsekvenser for den nuværende og fremtidige naturtilstand på de berørte arealer i relation til områdets status som internationalt naturbeskyttelsesområde Indsamling af oplysninger om områdets hydrologi og dræn i området Beregning af vandbalance og vandstandsvariationer i området Beregning af kvælstoftilførsel Vurdering af projektets konsekvens for naboarealer og tekniske anlæg Vurdering af betydningen for den flora og fauna, som er grundlag for udpegning af området som en del af habitatområde H108 Maden på Helnæs og havet vest for Beskrivelse af områdets kulturhistoriske og landskabelige interesser og udvikling Opstilling af Projektforslag med konsekvensvurdering for arealklassifikation, hydrologi, kvælstofreduktion i projektområdet, biologiske forhold med fokus på Natura 2000 arter samt den landskabelige og kulturhistoriske betydning af projektets gennemførelse Den nødvendige myndighedsbehandling beskrives og konsekvensvurderingen forberedes til en myndighedsbehandling af området med status som Natura 2000-område Beskrivelse af projektets jordbalance

8 Projektforslaget Projektforslag 1 Der er i forundersøgelsen beskrevet Projektforslag, hvor der nødvendigvis må fortsættes med pumpning fra pumpestationen for at fastholde vandstanden i Åledybet i den eksisterende kote 0,66 m DVR90. Dette er nødvendigt for at beskytte bestanden af Mygblomst, som vokser i et område med terrænkote 0,15 m til -0,50 m. Vandstanden i pumpekanalen nord for grusvejen hæves dog fra kote 1,25 m til 0,75 m, så de omgivende enge bliver vådere. I den øvrige del af projektområdet hæves vandstanden således, at den fremtidige naturtilstand bliver optimal i forhold til projektets målsætning. Det har medført, at projektområdet syd for grusvejen til stranden opdeles i to hydraulisk adskilte delområder, hvor vandstanden i det vestlige Delområde I hæves til kote - 0,10 m om vinteren og i det østlige Delområde II hæves vintervandstanden til 0,25 m. Afvandingen fra Delområde I ændres til et nyt vandløb mod nord til afvandingskanalen. Vandløbet udgraves i en tidligere lo, der stadig er synlig på højdekortet og ortofotos. I Delområde II og III bevares afvandingskanalen, men der fyldes op i bunden af kanalen. Der skabes herved om vinteren og foråret 38 ha vandflader på engene med 60 ha sump og 57 ha våde enge. Herudover tilbageholdes vand i grøfter og lavninger ved blokering af udløbet, og der graves 4 paddehuller uden for de oversvømmede områder på de tidligere dyrkede arealer. Helnæs er beliggende i det nedbørfattige område, der omfatter det Sydfynske Øhav og Storebæltsregionen. Det betyder, at der om sommeren med normale nedbørsforhold vil ske en fordampning fra vandfladerne. I løbet af sommeren vil det meste af vandet fra de lavvandede vandflader og mindre ralgrave fordampe, således, at der sidst på sommeren kun vil være ca. 1 ha vandflade ud over de allerede eksisterende søer i den store ralgrav (3,7 ha) og Åledybet (6,1 ha). Det betyder, at hele arealet kan afgræsses i en normal eller tør sommer. De foreslåede vandstande vil give optimale betingelser for at den særlige flora kan sprede sig og for udvikling af rigkær. Desuden vil forholdene for engfugle, svømmeænder og gæs blive ideelle, så muligheden for at genskabe noget af det tidligere fugleliv på Helnæs Made vil være til stede. Projektet vil reducere udledningen af kvælstof til Lillebælt med 6,1 t kvælstof årligt, hvoraf de 2,1 t skyldes ophør med dyrkning af de 42 ha i den centrale del af Maden. De nødvendige anlægsarbejder vil være begrænsede. Anlægsudgiften er på det nærværende grundlag vurderet til kr , Projektforslag 2 Dette forslag adskiller sig kun fra Projektforslag 2 i valg af vintervandstand i Delområde I og II, hvor vandstanden vælges til et niveau, så drænvandet fra oplandet kun vil oversvømme meget små arealer. I Delområde I vil vintervandstanden være 0,32 m som det er tilfældet i dag i den sydvestlige del af området, og i Delområde II vil vintervandstanden være 0,50 m. Engene vil blive vådere om vinteren end i den aktuelle tilstand ved at tilbageholde vand i grøfter og lavninger. Samlet vil der blive 13 ha vandflade i de to søer, 49 ha sump og 69 ha våd eng. Om sommeren vil engene tørre ud med normale nedbørsforhold og kun de to søer vil være tilbage. Den samlede kvælstofreduktion vil være mindre, ca. 5,0 t/år. Dette er under forudsætning af, at drænene åbnes og overrisler de enge mellem projektgrænsen og afvandingsgrøften, som ikke er botanisk værdifulde, f.eks. rigkær. Overrislingen bidrager med 1,6 t/år.

9 1-8 Anlægsudgiften vil være som for Projektforslag 1 på ca. kr , Generelt Det er beregnet, at der let kan skabes jordbalance i Projektforslag 1, bl.a. ved udgravning af 4 ret store paddehuller på de dyrkede arealer. Projektforslag 2 vil give jordoverskud, hvorfor paddehullerne er mindre og der regnes med nogen tilfyldning af pumpekanalen i Delområde II, selv om dette ikke er nødvendigt. Da der kan være nogen usikkerhed om valg af det optimale fremtidige vandspejlsniveau i Delområde I og II, anbefales det at udføre vandløbet, stemmeværkerne og terrænreguleringerne så der senere kan vælges vandspejlsniveauer svarende til Projektforslag I og II samt alt derimellem.

10 OMRÅDETS UDVIKLINGSHISTORIE 3.1 Geologisk udvikling Landskaberne omkring Lillebælt blev dannet i slutningen af den sidste istid (Weichsel). Som et af isens sidste fremstød skød Lillebæltsgletscheren mod nord mellem israndslinien i Sydjylland og det store dødisområde på Fyn, der var resten af Nordøstisen. Randmorænerne foran Nordøstisen ses på Sydvestfyn som bakkerne fra Svanninge, Jordløse, Glamsbjerg, Årup til Højdedragene syd og vest for Båring Vig. Lillebæltsgletsjeren skubbede kanten af disse randmoræner op langs sin østsiden og efterlod ved sin største udbredelse de sandede morænebakker Svanninge Bakker, Synebjergbuen, Lunge Bjerge frem mod Hindsgavlhalvøen og bakkerne nord for Kolding Fjord. Smeltevandsfloderne fra denne gletsjer dannede Snævringen i Lillebælt og Elbodalen. Under isens tilbagetrækning gjorde Lillebæltsgletscheren flere mindre fremstød, som hver gang efterlod en mindre randmoræne. Helnæs Made afgrænses tilsyneladende af en morænebue, som dog vender mod isens bevægelsesretning. Bakkerne nord og syd for Helnæs Made har da også hver deres oprindelse. Morænebakkerne nord og øst for Helnæs made er afsat som drumlins under Lillebæltsgletscheren, mens den endnu dækkede hele området og havde en stor tykkelse. I denne gletscher har en nordgående smeltevandsstrøm i en spalte i isen aflejret Helnæs grus, der ligger som åsen nordligst på halvøen. Meget senere under afsmeltningen har Lillebæltsgletscheren gjort et mindre fremstød, der har afsat en randmoræne syd for Helnæs Made sammen med de lave bakker på Illumø. Herved er den vestvendte lavning mellem morænelandskaberne skabt. Efter istiden og først med den seneste vandstandsstigning for ca år siden er lavningen blevet til en fladvandet bugt, som derefter er fyldt delvist op med marine aflejringer som et marint forland. På højdekortet ses tydeligt strandvoldene, der er vokset ud fra klinterne syd for Maden og bukket ind i bugten som krumodder. I den sydlige del er strandvoldenes mønster dog udvisket af ralgravning. Sporene viser, at det er foretaget med slæbeskovl fra strandvolden langs kysten. Strandvoldene syd fra er vokset helt frem til det nuværende udløb, i alt 1800 m, hvor den møder en meget kortere strandvold, der er vokset 500 m ud fra klinten Toppen nord for Maden. På højdekortet Bilag ses også tydeligt strandvolde vokset ud fra nordsiden, men tæt på nordkysten nord for den nuværende afvandingskanal. Denne strandvold, som i den østlige ende består af sandaflejringer, kan anes helt frem til Åledybet. I læ af strandvoldene er der aflejret sand og ler i den lavvandede lagune, men også muslinger, der betyder at store områder har kalkholdig jord. I den beskyttede lavvande lagune er der langs kanterne afsat organisk materiale som saltvandstørv. 3.2 Historisk udvikling Indtil 1785 har det været muligt at sejle gennem "Mindet" ind til Helnæs By, hvor de stadig var 90 ha sø i Maden. I 1785 blev bygningen af diget over det naturlige indløb i Mindet og den lave sydlige del af strandvolde påbegyndt. Afvanding med vindmøller betød, at engene kunne afgræsses og saltvandspåvirkningen blev mindre. I 1865 blev der bygget en ny stor hollandsk vindmølle. Den blev i 1913 erstattet af en vindmotor, en stor vindrose monteret på en stålgittermast. Samtidigt blev afvandingskanalen gravet og med den store og mere effektiv vindmotor blev 80 ha af den tilbageværende sø afvandet. Hele området blev anvendt til græsning og høslæt men var stadig vådt om vinteren og foråret. Dette betød, at der udviklede sig et enestående fugleliv og flora på Maden. Vindmøllen blev i 1960'erne erstattet af en elektrisk pumpestation. Dermed blev det muligt at sænke vandstanden i afvandingskanalen så meget, at det var muligt at dyrke ca. 1/3 af Maden i

11 1-10 omdrift. Arealet af våde enge svandt samtidigt ind, så engfuglene og den specielle flora blev trængt tilbage til små isolerede arealer. I denne periode blev ralforekomsterne i den sydlige del af strandvoldene afgravet. I 1996 vendte udviklingen i Helnæs Made. Fyns Amt og Skov- og Naturstyrelsen gennemførte i samarbejde med lodsejerne en jordfordeling, så ca. 200 ha af Maden kunne overgå til Skov- og Naturstyrelsen. Dette betød, at vandstanden kunne hæves i Åledybet og i strandengsområdet i sydvest.

12 NUVÆRENDE FORHOLD I OMRÅDET 4.1 Områdebeskrivelse Helnæs Made på 280 ha er et ret fladt marint forland afgrænset af morænebakker på de tre sider og kysten med ral og sten mod Lillebælt i vest. På selve maden er der kun to mindre morænebakker vest for Åledybet. Figur 4.1 Helnæs Made set fra p-plads mod øst til Helnæs By Maden er trods den fælles oprindelse opdelt i flere forskellige naturtyper, som også viser sig som forskellige plantesamfund. Den vestlige del består af strandvolde af ral og sand med ca. 1,5 m højde og fremtræder derfor mere som overdrev og tidvis våd eng end som strandeng. Strandvoldene er dog afgravet i den sydlige del, hvor terrænet ligger omkring kote + 0,25 m og derfor fremtræder som fugtig strandeng med søer, hvor afgravningen er dybest. Alle koter er i system DVR90. Den centrale del af Maden syd for grusvejen med sandet jordbund beliggende omkring kote + 0,25 m er opdyrket i omdrift. Arealet på 42 ha er afvandet til afvandingskanalen syd for markerne med åbne grøfter. Markerne er ikke drænet. Mellem markerne og de afgravede strandvolde er der en uopdyrket våd standeng, som er delvist oversvømmet om vinteren. Arealet mellem afvandingskanalen og moræneskrænterne syd og vest for Maden ligger lavt under kote 0,0 m og fremtræder som fugtig afgræsset eng. Arealet nord for grusvejen til afvandingskanalen er også afgræsset eng, men på grund af vandstanden på ca. 1,00 m til 1,25 m i afvandingskanalen fremtræder denne eng som tør eng. Arealet nord for afvandingskanalen er naturgenoprettet, idet et stemmebræt sørger for at holde vandstanden i Åledybet omkring kote 0,66 m. Ud over den lavvandede sø består området i dag af våde enge i kote ca. 0,0 m bortset fra de små moræneøer og strandvoldene i den vestlige del mellem moræneskrænten og afvandingskanalen, hvor terrænkoten er over + 0,25 m op til + 2,00 m. Nord for pumpestationen er der en mindre sø, som en rest af det oprindelige minde, hvor strandvoldene fra syd og nord mødes, og dækker resten af arealet. Højdeforholdene i projektområdet med 25 cm ækvidistance er vist på Bilag Plangrundlag Helnæs Made er en del af Natura 2000 området 124 Maden på Helnæs og havet vest for, der også omfatter Bobakkerne med Helnæs Ås (Habitatområde H108).

13 1-12 Helnæs Made er foreslået fredet i 1992, men fredningen blev stillet i bero og helt opgivet i I stedet søges naturgenopretningen gennemført for resten af det dyrkede areal med en vandstandshævning, der er optimal for den ønskede naturtilstand. Størstedelen af Helnæs Made uden for de dyrkede arealer er beskyttet 3-natur, se bilag Der er desuden registrerede habitatnaturtyper som vist på Bilag Landskab og terræn Terrænforholdene på Helnæs er præget af dets oprindelse som et ungt morænelandskab. Det dramatiske morænelandskab falder ned mod det store flade areal af afvandede enge og strandvolde. Den store Made ligger som en stærk kontrast til de omgivende morænebakker. Dette betyder også, at en vandstandshævning ikke vil påvirke arealer uden for projektarealet. Højdekortet Bilag viser, at ret store arealer i den østlige og sydlige del langs afvandingskanalen er beliggende under kote 0,0. Der har tilsyneladende i denne del af området været en terrænsænkning på grund af omsætning af tørvejord som følge af afvandingen. Den centrale dyrkede del og strandvoldene ligger over kote 0,0 m. Der ses dog resterne af en lo fra det gamle minde gennem det dyrkede område med to forbindelser til den lavere liggende sydlige del. Terrænkoten i loen er omkring 0,0 m. Figur 4.3 Det markante landskab ved Helnæs Made med det flade marine forland (selve Maden) og de syd- og nordlige markante skråninger Ud over de dyrkede arealer er de væsentlige menneskeskabte påvirkninger af landskabet grusvejen midt gennem Maden og den dybe afvandingskanal med pumpestationen og diget ved Mindet. 4.4 Jordbundsforhold Oplandet til projektområdet, på i alt 483 ha ekskl. projektområdet, er opbygget af kvartære aflejringer. I deloplandet nord og øst for Maden består primært af moræneler med mindre indslag af morænesand. Syd for Maden er de øverste jordlag klassificeret som moræneler med op til 50 % morænesand. Jordbunden i Maden er bestemt af områdets udvikling som marint forland. Nærmest kysten består jorden overvejende af ral som i strandvoldene er blandet med mere og mere sand, når man fjerner sig fra kysten med bølgepåvirkningen. Den centrale del består af fint sand med silt, der er aflejret i lagunen. Der kan være skaller indlejret i dette sand. I den nordlige, østlige og sydlige del af maden har der kunne udvikle sig moser med tagrør, som med tiden er omsat til tørv og gytje. I nedenstående figur 4.4 er vist uddrag af jordartskort for Helnæs.

14 1-13 Figur 4.4 Jordartskort for Helnæs Made Med henblik på at vurdere de geologiske og hydrogeologiske lokale forhold, herunder forekomst af trykvand fra de nordlige skråninger til området med levested for Mygblomst, er der foretaget 6 håndboringer i området vest for Åledybet. I boringerne er der nedsat et Ø25 mm pejlerør. Hovedparten af boringerne (dog ikke B4 og B5) viser et lag af tørv og gytje af variabel tykkelse. Boringernes placering er vist på Bilag og boreprofilerne er vist på Bilag I boring nr. 1, 2 og 3 er der fundet ferskvandstørv. Tørvelaget er ikke gennemboret i 2,0 m dybde i boring 2 og 3. I boring nr. 1 er der fundet stærkt sandet ler under tørvelaget i 1,6 m dybde. Tørven er ferskvandstørv, så der har i den nordlige del af Maden, sandsynligvis inklusive Åledybet, været en mose i fastlandstiden. Med vandstandsstigningen i Stenalderen er mosen blevet oversvømmet af havet og dækket af et tyndt lag sand med skaller. I boring nr. 4 og 5 er der fundet fint velsorteret marint sand til hhv. 1,8 m og 2,3 m dybde. Sandlaget er ikke gennemboret. Disse boringer er placeret i den tunge af sand, der er skyllet ind i bugten i forlængelse af strandvolden fra nord. Vandspejlet i boringerne er pejlet samme dag, så der kan ikke forventes ligevægt med det omgivende vandspejl. Vandspejlet er derfor ikke vist i vedlagte boreprofiler. Ved boring nr. 1 blev der dog målt et vandspejl i kote 0,15 m, som er lidt over terrænkoten ved boringen, dvs. der er trykvand i aflejringerne på dette sted. 4.5 Afvandingstilstand og vandbalance Som udgangspunkt sker afvandingen af hele oplandet til Helnæs Made (selve Maden og de tilstødende arealer) gennem den eksisterende pumpestation. Ud fra de indhentede drænoplysninger og med i baggrund i topografien er der udarbejdet et oplandskort, hvor der er foretaget en opdeling af 9 deloplande. Oplandskortet danner grundlag for vurderingen af vandtilførslen til området samt udvaskning af næringsstoffer. Oplandskortet med tilhørende delarealer er vedlagt som bilag

15 1-14 Til vurdering af de hydrogeologiske forhold i oplandet til projektområdet i Helnæs Made der taget udgangspunkt i vandbalanceligningen: N = F + A O + A U + P + R hvor N = nedbøren F A O A U P R = aktuel fordampning = overjordisk afstrømning, incl. dræn = underjordisk afstrømning til bl.a. vandløb = fjernelse af vand ved pumpning = ændring i reservoiret (grundvandsmagasinet) Årsnedbøren (N) er i henhold til DMI's opgørelse for nedbørstationen 28500DK Vindeballe på Ærø for årene målt til 552 mm. Denne station er valgt, fordi nedbøren generelt på øerne i Lillebælt og det Sydfynske Øhav med Sydlangeland er væsentligt mindre (> 100 mm) end for målestationerne på det Fynske fastland. Helnæs er med sin beliggenhed i Lillebælt en ø. Nedbøren fordeler sig på vinterperioden fra oktober til april inkl. med 292 mm og fra maj til september med 260 mm, som vist på Bilag Grundvandsdannelsen på Helnæs vil være begrænset og på grund af den lave centrale del af Helnæs vil grundvandet søge mod projektområdet igen. Under antagelse af, at der over tid ikke sker ændringer i grundvandsmagasinerne ( R), vil grundvandsafstrømningen fra oplandet være lig med grundvandsdannelsen. Fjernelse af vand ved pumpning (P) er også begrænset, da den begrænsede indvinding for størstedelen vender tilbage til drænsystemerne. Det er tilladeligt at se bort fra vandindvindingen og nedsivning til grundvande. Der regnes med at nedbørsoverskudet tilledes som overfladeafvanding og gennem drænsystemerne. Tilstrømning af grundvand sættes derfor til 0 i denne analyse. Det er sandsynligt, at der sker en lille tilstrømning af grundvand om sommeren, men denne tilstrømning vil fordampe i engene mellem moræneskrænterne og afvandingskanalen og søen, så derfor ikke påvirke vandstanden i søerne. Der er bl.a. konstateret trykvand i området vest for Åledybet. Der sker en indsivning af brakvand fra Lillebælt gennem strandvolden til søerne i den sydlige del af strandvolden, som normalt sikrer vand i den største af søerne om sommeren. Projektforslag 1 indebærer en hævning af vandstanden til tæt ved kote 0,0 m, hermed vil denne indsivning i fremtiden være meget begrænset. I projektforslag 2 vil indsivningen forblive uændret. Det vurderes dog at indsivningen i begge forslag er forholdsvist begrænset og der ses bort fra den ved beregning af sommervandstanden. Ved beregninger af vandbalancen anvendes vinternedbøren for de 7 måneder oktober til april, hvor der sker en afstrømning af vand til området og sommernedbøren i de 5 måneder maj til september, hvor al nedbør normalt fordamper, således at dræn og tilløb er tørre i denne periode i år med normal nedbør. I Bilag er den målte vinternedbør opgjort til 292 mm og den målte sommernedbør til 260 mm. Der er desuden simuleret nedbørstal for en våd og en tør vinter og sommer. De opgivne nedbørsnormaler er de faktisk målte værdier for nedbøren. I Teknisk Rapport fra DMI (ref ) er angivet standardværdier for nedbørskorrektioner, der tager hensyn til systematiske måleunøjagtigheder pga. vind og fordampning. I Bilag er den korrigerede nedbør beregnet svarende til moderat læ for stationen.

16 1-15 De anvendte værdier for fordampning er baseret på den faktisk målte nedbør. Hvis de korrigerede nedbørstal skal anvendes, skulle fordampningen også tage hensyn til den nedbør, som fordamper direkte fra plantevækst mv. uden at nå jorden. Anvendes den beregnede korrektion på 36 % for vintermånederne sammen med de målte tal for fordampning, vil den beregnede afstrømning i vandløb blive væsentlig større end den målte afstrømning for de samme vandløb. Anvendes de kendte tal for fordampningen, vil en mellemting mellem målt nedbør og korrigeret nedbør, der er ca. 10 % større end målt nedbør, medføre en afstrømning, der svarer til målte afstrømninger. Der er derfor i det efterfølgende anvendt værdierne for den målte nedbør korrigeret med + 10 %. I Bilag med beregning af vandbalancen for forskellige nedbørsforhold er der dog vist tal for både målt nedbør, målt nedbør + 10 % og korrigeret nedbør. Den årlige potentielle fordampning fra en typisk morænelerjord er ca. 460 mm, mens den aktuelle fordampning (F) for Fyn af Aslyng er opgjort til 380 mm /ref /. Den lavere aktuelle fordampning (F) er mindre for Fyn primært som følge af, at der er nedbørsunderskud i hele sommerperioden. Den aktuelle fordampning er for perioden maj september af Aslyng opgjort til ca. 270 mm, hvor målt nedbør + 10 % udgør 286 mm. Derfor vil næsten al nedbør i sommerperioden som udgangspunkt fordampe. Tilsvarende er den aktuelle fordampning (F) for vinterperioden opgivet til ca. 110 mm, hvoraf april måned tegner sig for 50 mm. Nettonedbøren (nedbør minus aktuel fordampning) eller afstrømningen for Helnæs kan derfor i henhold til ovennævnte fastsættes til 211 mm. Fordampningen fra en fri vandflade er i sommerperioden på 400 mm. Med en nedbør på 286 mm og uden tilstrømning fra oplandet vil vandstanden i en sø falde med 114 mm i løbet af sommeren. I skemaet er det beregnet, at vandstanden kan falde op til 357 mm på en tør sommer med 50 % nedbør og 125 % fordampning. I en våd sommer vil der være nedbørsoverskud med udstrømning fra projektarealet, dvs. at vandfladerne bevares hen over sommeren. Med udgangspunkt i det ovenstående er der i Bilag vist en beregning af vandbalancen i oplandet til Helnæs Made og udpumpningen fra projektarealet. Delopland 8 afvander til Maden uden for pumpebrønden og medregnes derfor ikke. Det samlede opland inkl. projektarealet med afvanding til pumpen udgør herefter 763 ha. I Tabel er det beregnede udløb gennem pumpehuset sammenfattende vist for målt nedbør + 10 % i løbet af et år. Hvis der er sket en vandstandssænkning i søerne i løbet af sommeren, skal disse dog fyldes op, inden der sker en udpumpning fra afvandingskanalen. Vinter Sommer Total 1000 m m m 3 Normal nedbør Våd vinter /sommer Tør vinter /sommer Tabel Udstrømning fra Helnæs Made med tilhørende opland under fremtidige forhold. Vinter er oktober april inkl. (7 mdr.) Det ses, at den udpumpede vandmængde i vinterhalvåret kan variere med + 90 % og - 60 % i forhold til normalåret. Tilstrømningen i en våd vinter svarer til 21,8 l/sek/ km 2. De eksisterende pumper regnes anvendt i det anbefalede projektforslag, men med en ny niveaureguleret styring. Såfremt det ønskes at lede alt vand fra oplandet uden om engene gennem den eksisterende afvandingskanal, vil en normal vinter med 211 mm overskud kunne fylde søerne op med en netto-

17 1-16 fordampning på 114 mm. En tør vinter med en nettonedbør på 78 mm vil dog ikke kunne fylde søerne. 4.6 Arealanvendelse Af de 280 ha på Helnæs Made dyrkes efter den sidste naturgenopretning nu kun 42 ha i omdrift. På ortofoto ses, at en del af dette areal har vandlidende lavninger, som genfindes på højdekortet. Det faktum, at arealerne ikke er drænede betyder, at der om vinteren og foråret kan stå vand i lavningerne, selv om drændybden i forhold til vandstanden i afvandingskanalen er tilstrækkelig til at sikre afvandingen. Den lavvandede sø i Åledybet er ca. 6,8 ha. Søen i ralgraven mod sydvest dækker en permanent vandflade på 3,7 ha. Der er indgået permanent aftale om drift og pleje på ca. 13 ha. Den del af Maden, der ikke er i omdrift, henligger i dag med permanent græs, hvoraf størstedelen plejes med afgræsning. I den aktuelle tilstand er der sikret våde enge i den sydvestlige del af området med en opstemning af afvandingskanalen til kote 0,32 m og i Åledybet med en opstemning i kote 0,66 m. De aktuelle drændybder er vist på Bilag for vintersituationen. Kortet tager ikke hensyn til, at der lokalt kan tilbageholdes vand, som ikke kan afledes af overfladegrøfterne og afvandingskanalen. Mellem afvandingskanalen og den sydlige og østlige afgrænsning af projektområdet er der dog taget hensyn til tilstrømningen af drænvand og evt. grundvand ved at indlægge en hældende grundvandsflade til kote 0,50 m ved projektgrænsen. Herved viser kortet drændybder, der svarer godt til de observerede forhold. På samme måde er vandspejlskoten i det nordlige område med forekomsten af Mygblomst indtegnet med en vandspejlskote på 0,30 m svarende til de observerede forhold med tilførsel af trykvand og afvanding gennem grøften til Åledybet. Bilag viser drændybderne i sommersituationen efter 100 mm nettofordampning. Drændybden til kote 0,50 ved projektgrænsen er fastholdt ligesom drændybden i det nordlige område. 4.7 Tilførsel af næringsstoffer til projektområdet Hovedformålet med projektet er at genskabe naturværdierne i Helnæs Made. Dette sker bl.a. ved at hæve vandstanden i en del af Maden. Derved vil det være muligt at nedbringe belastningen med kvælstof og fosfor til Lillebælt. Oplandet til Helnæs made opdelt i deloplande er vist på Bilag I Bilag er tilførslen af kvælstof til afvandingskanalen beregnet for deloplandene til projektområdet, således at konsekvenserne for omsætningen af næringsstoffer ved gennemførelsen af projektet efterfølgende kan vurderes. Oplandet med projektarealet er opdelt i 9 deloplande. Beregningen af kvælstofudvaskningen er udført for hvert delopland i et regneark og vist i skemaform på Bilag Kvælstof Udvaskningen af kvælstof til Helnæs Made sker fra de direkte oplande undtaget for opland nr. 5, hvor der er et kort vandløb med udløb i afvandingskanalen. Udledningen sker enten til grøfter ved projektgrænsen eller gennem drænrør direkte til kanalen. Kun engene langs grøfterne er i dag direkte påvirket af kvælstof fra oplandet. Udbringning af kvælstof på de dyrkede arealer på Maden kan med nedbørsoverskud spredes til de omliggende arealer. Belastningen fra det direkte opland er beregnet efter nedenstående formel, som tager højde for de seneste års overvågningsresultater frem til 2003 /3/. Det gennemsnitlige årlige kvælstoftab pr. hektar nedsivningsområde (N tab ) beregnes ud fra vandbalancen for nedsivningsområdet (A i mm), andelen af dyrket areal i nedsivningsområdet (D i %) og andelen af sandjord i nedsivningsområdet (S i %). N tab =1.124*exp( ,758*ln(A) *S *D) For det direkte opland er A sat til 211 mm/år jf. afsnit 4.5.

18 1-17 A (mm) Sand (%) Dyrket (%) Areal (ha) Kg N / år Delopland , Delopland 2 Delopland , ,3 542 Delopland 3A ,2 582 Delopland , Delopland 5 Delopland 6 Delopland 7 Hele oplandet ekskl. projektområdet , , , , Tabel Tilførsel af kvælstof til Helnæs Made fra deloplande. Kvælstoftilførslen fra det nordlige delopland 8 er ikke medregnet, da dette delopland afvandes til arealet nord for diget, der ikke påvirkes af projektet. Kvælstofreduktionen i projektområdet, Delområde 9, beregnes særskilt. 4.8 Friluftsmæssige værdier Helnæs Made er et attraktivt besøgsmål for folk, der gerne vil nyde det smukke landskab. Grusvejen fra Helnæs By til en parkeringsplads midt på Maden og afmærkede stier giver offentligheden adgang til området og kanaliserer også trafikken uden om de mest følsomme områder. 4.9 Landskabelige og kulturhistoriske værdier Helnæs Made fremtræder som et stort fladt lavtliggende areal mellem de høje omgivende morænebakker. Størrelsen af dette flade landskab er enestående for Fyn. Maden byder således på en imponerende kontrast til det omgivende landskab, som ses bedst, når man begiver sig ad grusvejen ud mod kysten. Bortset fra afvandingskanalen med pumpestationen er ingen synlige tegn på at området er afvandet og delvist har været en kystlagune. Der er mange fortidsminder på bakkerne rundt om Maden, især 5 smukke gravhøje syd for Maden. Det vidner om områdets betydning, dengang Maden var en kystlagune med mulighed for fiskeri og som landingssted beskyttet mod bølger og fjender. Der er ikke registreret oldtidsminder i projektområdet og ingen synlige spor efter tørvegravene i mosen. En henvendelse til Museerne på Vestfyn har ikke givet oplysninger om særlige forhold i projektområdet. Eventuelle ukendte fortidsminder, f. eks gamle skibsvrag i kystlagunen, vil få bedre bevaringsforhold med en hævet vandstand. Det foreslåede projekt vil kun medføre meget begrænset gravearbejde i området. Ralgravningen på den sydlige del af strandvoldene har sat sine spor i landskabet med vandhuller på tværs af kysten som spor efter slæbeskovlen. Pumpehuset i pudset murværk rummer den tidligere anvendte dieseldrevne pumpe, der stadig er funktionsdygtig. Den fungerende pumpe er installeret i en pumpebrønd og skal fortsat fungere for at opretholde den optimale vandstand i projektområdet. Bebyggelsen i Helnæs By vil ikke påvirkes negativt af projektet.

19 Tekniske anlæg De tekniske anlæg inden for projektområdet består af følgende komponenter: 1. Pumpestationen 2. Diget ved pumpestationen 3. Afvandingskanalen 4. Overkørsler over afvandingskanalen 5. Dræntilløb fra naboarealer 6. Ejendomme i Helnæs By 7. Markvejen fra Helnæs By til P-pladsen på Maden 8. Ledninger i projektområdet I det følgende beskrives anlæggene i nævnte rækkefølge. Drænoplysninger er fremkommet efter henvendelse hos lodsejere og ved Hedeselskabets arkiver. ad 1: Pumpestationen Den eldrevne pumpestation er installeret med én propelpumpe af fabrikat T.B.T med en effekt på 25 hk i et muret pumpehus. Pumpestationen holder vandspejlet i pumpekanalen i kote ca. 1,25 m, men kan løfte vandet 2,0 m. Pumpestationen pumper alt det vand ud, der falder direkte i projektområdet og drænvand fra markerne i oplandet, da der ikke er landkanaler om det tørlagte område. Pumpens kapacitet er på 420 l/sek svarende til en afstrømning på 55 l/sek/km 2, hvilket svarer til den sædvanligt gældende maksimale afstrømning. Figur Til venstre pumpehus. Til højre pumpebrønd Pumpen startes manuelt, når vandstanden i afvandingskanalen ved krydsningen med markvejen overstiger ca. kote 1,20 m. Om sommeren er der ofte lange perioder, hvor pumpen ikke kører. Indløbsbygværket til pumpestationen er forsynet med grøderist. Der er et højvandslukke i pumpehuset. ad 2: Diget ved pumpestationen Diget mod Mindet er græsbevokset og anlagt med en kronekote på + ca. 2,50 m DNN. Ved stormfloden i 1872 stod vandet 9 fod over normalen svarende til ca. + 3,0 m. 100 års højvande er dog kun + 1,82 m, hvortil der skal lægges et beskedent bølgetillæg på grund af digets beskyttede beliggenhed. Strandvolden er generelt højere, men i den sydlige ende er der dog også et kort dige over et tidligere udløb fra den sydlige del af maden. ad 3: Afvandingskanalen Hele Helnæs Made med oplandet afvandes gennem den gravede kanal, som starter i det sydvestlige hjørne hvorfra kanalen følger den sydlige afgrænsning mod øst inden den drejer mod nord ved den østlige afgrænsning til Åledybet.

20 1-19 Vandet i det sydvestlige hjørne med ralgraven og strandengene tilbageholdes af et stemmebrædt i kanalen med overløbskoten 0,32 m. Åledybet afvandes til kanalen over et stemmebræt med overløbskoten 0,70 m. Fra Åledybet til pumpestationen forløber kanalen mod vest midt gennem maden ca. 200 m nord for markvejen. Alle koter er opgivet i DVR90. Figur Afvandingskanalen til venstre set fra pumpestation og til højre ved de sydlige skråninger. Vandstanden i kanalen er opmålt i maj 2010 i en regnfuld periode. I ralgraven mod sydvest er vandet tilbageholdt ved et stemmebræt i kote 0,32 m. Efterstemmebrættet er vandstanden 0,84 m faldende til 1,19 m ved krydsningen med markvejen. Fra markvejen til pumpestationen falder vandspejlet til 1,25 m. ad 4: Overkørsler over afvandingskanalen Der er etableret et stort antal overkørsler over den sydlige afvandingskanal, da der ved udgravningen af kanalen blev gennemskåret et stort antal mindre lodder i engene, som havde krav på hver sin overkørsel. På kortet fra 1930 kan tælles 11 overkørsler, men der er i dag 4 overkørsler udført som betonrør og 2 spang. Desuden er grusvejen ført over kanalen med betonrør. ad 5: Dræntilløb fra naboarealer Der er efter kloakering af Helnæs By ikke tilledning af spildevand fra den vestlige side af projektområdet. Der tilledes dog regnvand fra byen. Der er hos Orbicon og lodsejerne registreret 10 dræntilløb fra arealerne syd for Maden. Drænene er ført frem til afvandingskanalen eller en åben grøft med forbindelse til kanalen. Fra Helnæs By er der to små dræntilløb. ad 6. Ejendomme i Helnæs By I de tidligere udførte forslag er ejendommene opmålt, specielt med henblik på den fortsatte mulighed for at bortlede spildevand fra ejendommene. Med den udførte kloakering er dette problem løst. Ejendommene er i øvrigt liggende så højt, at de ikke påvirkes ved en mindre vandstandshævning i Maden. Stormflodsikringen af ejendommene skal fortsat ske ved vedligeholdelse af digerne ved pumpestationen og på den sydlige strandvold. ad 7. Markvejen fra Helnæs By til P-pladsen på Maden En grusvej fra Landevejen i Helnæs By til kysten krydser gennem projektområdet. Vejen skal fortsat kunne befærdes ud til parkeringspladsen. Generelt følger markvejen det højeste terræn på den centrale del af Maden. Koten til markvejen er opmålt til + 0,05 m, +0,11 m og + 0,27 m på de laveste steder. ad 8. Ledninger i projektområdet Der er søgt om ledningsoplysninger på LED.

21 1-20 Bortset fra de registrerede drænledninger til den sydlige afvandingskanal og el-ledningen til pumpestationen er der ikke ledninger i projektområdet Naturforhold på Helnæs Made Natura 2000 Helnæs Made er en del af Natura 2000 område 124 Maden på Helnæs og havet vest for. Natura 2000 området består af EF-habitatområde H108 Maden på Helnæs og havet vest for. Området har et areal på ca ha, hvoraf ca ha består af hav og 349 ha er land. På land domineres Natura 2000 området af Maden, som er et tidligere havområde, der nu er inddæmmet og afvandes via kanaler og pumpe. Den vestlige del af Maden består af et stort strandvoldssystem med strandenge og næringsfattige søer i lavningerne. Maden indeholder desuden både dyrkede marker, rigkær og ferske enge. Den nordlige del af Natura 2000 området består af stejle kystskrænter og en markant ås, hvorpå der findes mange veludviklede overdrev. Natura 2000 områderne er udpeget for at bevare en række af de naturtyper samt plante- og dyrearter, som forekommer på Habitatdirektivets bilag 1 og 2 og kaldes tilsammen for udpegningsgrundlaget.

22 1-21 Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde H108 omfatter følgende naturtyper og arter (senest opdateret af BLST): NATURTYPER OG ARTER HELNÆS MADE 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1351 Marsvin (Phocoena phocoena) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1330 Strandenge 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 6120 *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokalitet ) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Af disse arter og naturtyper forekommer følgende inden for projektområdet: 1150 Mygblomst Mygblomst findes på 2 lokaliteter i den nordlige del af Helnæs Made med et samlet udbredelsesareal på ca. 1,6 ha og en bestand på individer. I 2009 er der optalt 501 individer hvilket er en halvering af den i 2008 optalte bestand. Af basisanalysen for EF-habitatområdet /4.11.1/ fremgår det, at bestanden tilsyneladende er ved at stabilisere sig efter en årrække med stor tilbagegang. Det skyldes en målrettet plejeindsats på artens nuværende voksested. Mygblomst vokser i fugtige rigkær og arten er skilleart til ekstremrigkær. Mygblomst er en lille spinkel gulgrøn orkidé med en størrelse på 5 20 cm og arten er meget sårbar overfor tilgroning af dens levesteder. Mygblomst er opført på den seneste rødliste som sårbar og den er tidligere registreret fra 15 fynske moser, men på Fyn kendes den i dag kun fra Helnæs Made og Urup Dam. En gunstig bevaringsstatus for Mygblomst inden for EF-habitatområdet er således meget afhængig af, at arealet med fugtige velafgræssede rigkær er stabilt eller stigende samt at den nuværende kernelokalitet for Mygblomst plejes optimalt. I området nord for Åledybet er der kortlagt ca. 9,7 ha rigkær. Området nord for Åledybet er generelt trykvandspåvirket og området bærer præg af at være meget kalkrigt. Rigkærene i området

23 1-22 har en fin rigkærsvegetation bl.a. med forekomst af Sump-Hullæbe, der ligesom Mygblomst er skilleart til ekstremrigkær. Med den rette pleje vurderes det, at rigkærene i området med tiden vil kunne udvikle sig på en del af de tilstødende arealer. I den sydlige del af Helnæs made er der ligeledes kortlagt et mindre område med rigkær på ca. 2,5 ha, og det vurderes, at der her er mulighed for at skabe større sammenhængende rigkær. Ligesom i den nordlige del af maden er der her tidligere fundet Sump-Hullæbe, og det vurderes, at rigkæret samt muligvis en del af de tilstødende enge er potentielle voksesteder for Mygblomst. Rigkæret hvor Mygblomst vokser har igennem en længere årrække været under kraftig tilgroning med både høje urter og vedplanter, hvilket skyldes at lokaliteten har været meget vanskelig at afgræsse med den sammensætning af dyr, der går på arealet på nuværende tidspunkt. Kun i meget tørre somre har det været muligt at foretage en tilnærmelsesvis optimal afgræsning af området. Vandstanden i den centrale del af kernelokaliteten for Mygblomst har været overvåget af Odense Miljøcenter i perioden juni 2008 til november Her blev det fundet, at der var en vandstand på +08 cm til -22 cm og med lange perioder med en meget terrænnær vandstand. Den centrale del af området er kraftigt påvirket af trykvand og vandstanden er både afhængig af tilkommende overfladevand og trykvand samt af afstrømningen fra arealet. Mygblomstkæret ligger i kote -0,05 til -0,4. I 1997 blev vandstanden på de tilstødende arealer ved Åledyb hævet til ca. kote -0,66. Efter vandstandshævningen er der sket en tiltagende tilgroning af kæret. Det vurderes dog, at tilgroningen primært skyldes sammensætningen af græsningsdyr på arealet. Kæret er delvist drænet gennem en nærliggende grøft til Åledybet. Grøften har dog ikke været vedligeholdt siden vandstanden blev hævet i Åledyb i Stor Vandsalamander Stor Vandsalamander yngler i en række små søer på Helnæs Made. Der er dog ikke foretaget en egentlig kortlægning af bestanden og levestederne i området. Stor Vandsalamander foretrækker små vandhuller uden saltpåvirkning. En forudsætning for at opretholde en bæredygtig bestand af Stor Vandsalamander er, at der er tilstrækkeligt med små, velfungerende vandhuller uden fisk og

24 1-23 alt for mange andefugle. Udenfor yngletiden opholder Stor Vandsalamander sig ofte i moser og enge samt i tilknytning til løvskovsarealer. Af forslag til Natura 2000-plan /4.11.2/ for området fremgår det at det skal sikres, at tilstanden og arealet af levestederne er stabilt eller stigende Strandenge Inden for EF-habitatområdet H108 Maden på Helnæs og havet vest for findes naturtypen både på selve Helnæs Made og på den nordlige del af Helnæs ved Halen og Skaghorn. Inden for selve projektområdet er der registreret 4 strandengsområder på i alt ca. 43,3 ha. I delområde I i den sydøstlige del af Helnæs Made ligger et stort sammenhængende strandengsområde på ca. 30 ha. Dette område ligger i forbindelse med det sydlige dige, og saltpåvirkningen af området skyldes delvist gennemtrængning af saltholdigt vand gennem diget. Vandstanden i denne del af området blev i 1997 hævet til kote Strandengene i området er generelt artsrige og det fremgår af basisanalysen at dette store strandengsområde har en god naturtilstand. I delområde III ligger Åledybet samt 2 mindre områder langs den nordlige del af ringkanalen, der er kortlagt som strandeng. Vandstanden i Åledybet blev i 1997 hævet til kote -0,66 og Åledybet fremstår nu som en ca. 7 ha stor lavvandet sø med lidt omgivende rigkær, eng og strandeng. Saltindholdet i Åledybet og det tilstødende strandengsareal er antageligt gamle saltaflejringer, og det må antages, at området med tiden bliver mere ferskt. Da området primært består af en lavvandet sø, er naturtilstanden ikke vurderet i basisanalysen. De 2 øvrige strandengsområder ligger i delområde III, men udenfor det område, hvor vandstanden blev hævet i Det ene areal består af et lille forholdsvist ferskt og noget udtørret område med en moderat naturtilstand. Det andet område består af en langstrakt lavning, der strækker sig fra vejen ud mod diget parallelt med ringkanalen. Dele af dette område er meget fint med en god naturtilstand og med en særdeles artsrig vegetation med forekomst af bl.a. den fredede orkidé Maj-Gøgeurt og Eng-Ensian, der er på den danske såvel som på EU s rødliste over truede og sårbare planter. Eng-Ensian er endvidere national ansvarsart /3.13.7/ Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund Den nordlige del af EF-habitatområdet H108 Maden på Helnæs og havet vest for består af stejle kystskrænter og en markant ås med meget veludviklede og store kalkoverdrev Inden for projektområdet er der 2 små arealer med Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund på i alt ca. 0,8 ha. Arealerne ligger som smalle bræmmer af overdrev på den nederste del af den oprindelige kystskrænt i den sydlige del af området. Arealerne ligger mere end 75 cm over havniveau. Arealerne er næringsstofberigede, tilgroede og har en dårlig naturtilstand. Arealerne ligger i delområde I lige syd for det area,l hvor der tidligere er foretaget en vandstandshævning * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Inden for EF-habitatområdet H108 Maden på Helnæs og havet vest for findes naturtypen spredt både på kystskrænterne i området og på en lille bakkeø i selve Helnæs Made. På den vestlige del af en lille bakkeø i den nordlige del af maden ligger et lille overdrev på ca. 0,6 ha af typen artsrige overdrev på sur bund. Arealet ligger i kote 0 1,5 og består af et næringsstofbelastet surt overdrev med en moderat naturtilstand Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Tidvis våd eng forekommer på store arealer i den vestlige del af maden dels lige syd for vejen i delområde I (ca. 12 ha) og dels i lige nord for vejen i delområde III (30,3 ha). Området består af et meget stort system af gamle strandvolde med lavninger imellem, og naturtypen er registreret på et samlet område på ca. 42,3 ha. Tidvis våd eng forekommer på arealer med meget variabel

25 1-24 vandstand og kan forekomme på både sur og kalkrig bund. Naturtypen er ikke afhængig af terrænnært grundvand, men fordrer dog at arealerne er periodevist våde * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Inden for EF-habitatområdet H108 Maden på Helnæs og havet vest for findes naturtypen i den sydligevestlige del af selve Helnæs Made, og indenfor selve projektområdet er der registreret 3 kildevæld på i alt ca. 0,3 ha. Alle 3 kildevæld består af kildevæld, der ligger lige nedenfor den tidligere kystskrænt. Kildevældene ligger således i udkanten af området og er noget påvirkede af landbrugsdriften på de tilstødende arealer. Arealerne er ved at gro til og har en moderat naturtilstand. I det område, hvor kilderne ligger, er vandstanden i 1997 hævet til kote Rigkær Inden for EF-habitatområdet H108 Maden på Helnæs og havet vest for findes naturtypen flere steder på selve Helnæs Made. Inden for selve projektområdet er der registreret 2 rigkærsområder på ialt ca. 12,2 ha. I den sydlige del af delområde II ligger et rigkær på ca. 2,5 ha. Rigkæret er generelt artsrigt og har en god naturtilstand. Området er imidlertid dårligt afgræsset og under tilgroning med høje stauder. I delområde III ligger et stort rigkærsområde nord for Åledybet. Rigkærsområdet består af flere tætliggende områder med et samlet areal på 9,7 ha. Området som helhed indeholder meget store naturværdier, og i den vestlige del af området er der en fin bestand af Mygblomst, der er en del af udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområdet. Ud over Mygblomst indeholder området desuden bestande af de fredede orkidéer Maj-Gøgeurt, Kødfarvet Gøgeurt og Sump-Hullæbe. Området som helhed har en god naturtilstand, men området er under kraftig tilgroning med både høje stauder og vedplanter. Vandstanden i Åledybet samt i de tilstødende rigkær blev i 1997 hævet til kote -0,66. Flere af områderne er blevet ryddet for vedopvækst, og der har foregået et intensivt arbejde på at udvide arealet med rigkær samt pleje de eksisterende rigkær optimalt.

26 E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Inden for EF-habitatområdet H108 Maden på Helnæs og havet vest for er naturtypen kortlagt på selve Helnæs Made. Inden for selve projektområdet er der registreret 1 areal med Elle- og Askeskove ved vandløb, søer og væld på ca. 2 ha. Arealet ligger i tilknytning til rigkærene nord for Åledybet. Elle- og askeskoven nord for Åledybet ligger i kote 0,35 til -0,3. I 1997 blev vandstanden i Åledybet og på de tilstødende arealer hævet til ca. kote -0,66. Området er kraftigt påvirket af trykvand og har ifølge basisanalysen en god naturtilstand Fuglelivet på Helnæs Made Helnæs Made indgår ikke i et internationalt fuglebeskyttelsesområde, men har tidligere haft stor betydning som ynglelokalitet for engfugle. Efter afvandingen og opdyrkningen er engfuglene gået støt tilbage eller er forsvundet fra området. Brushane er ikke fundet ynglende på Helnæs Made siden Strandskade, vibe, dobbeltbekkasin og rødben ynglede endnu talrigt i Følgende ynglefugle er registreret på Helnæs Made i inkl. ifølge søgning på DOF- Basen: Klyde yngler årligt med et enkelt eller få par på Helnæs Made. Mosehornugle yngler sandsynligvis ikke eller kun uregelmæssigt. Helnæs Made er imidlertid den vigtigste overvintringslokalitet på Fyn, idet mosehornuglen ses årligt og ofte op til 8-13 eksemplarer. Observationer af 4 fugle i april med mulig territoriehævdelse. Rørhøg er registreret som ynglefugl i 2007.

27 1-26 Rørdrum er registreret flere gange. Der yngler desuden få par af kyst-, eng- og strandengsfugle som vibe, engpiber, gråstrubet lappedykker, grågås og knopsvane. Samlet set er den aktuelle tilstand af Helnæs Made langt fra den oprindelige værdifulde lokalitet for kyst- og strandengsfugle. Trækfuglearterne sangsvane (op til 100) på markerne ved Maden. Bjergand, ederfugl, hvinand og sortand ses i ret store tal ved kysten. En række fugle er truffet flere gange som tilfældige gæster, men det vidner om områdets potentiale: Skestork, sølvhejre, trane, stor kobbersneppe og tredækker. Ud over den aktuelle afvanding af Maden er ræven er nok en væsentlig predationsfaktor, som begrænser antallet af ynglefugle på Helnæs Made Bilag IV arter Følgende bilag IV arter vurderes at kunne forekomme i Helnæs Made. Strandtudse Strandtudse forekommer i en mindre bestand i området og yngler i en af de nuværende strandsøer i den sydlige del af området. Strandtudsen har imidlertid været i kraftig tilbagegang de senere år og står i umiddelbar fare for at forsvinde fra området. Strandtudsen opsøger nye yngleområder, der er fri for bevoksning. Den foretrækker temporære, lysåbne vandsamlinger, hvor ynglen kan udvikles meget hurtigt. I sådanne vandsamlinger er der få dyr, der kan spise haletudserne, og få dyr, der konkurrerer med haletudserne om føden. Langs de indre danske kyststrækninger eksisterer disse miljøer som lavvandede områder på afgræssede strandenge, i afsnørede strandsøer samt fugtige lavninger omkring kystlaguner. Som rasteområde kræver strandtudsen åbne arealer med enten ingen eller meget lav bevoksning. Egnede områder er typisk klitformationer med vindbrud i bevoksningen, enge og strandenge med meget lav vegetation og vegetationsfattige klippekyster. For de nyforvandlede strandtudser er det væsentligt, at fødesøgningsområdet ligger umiddelbart op til yngleområdet. Det typiske fødesøgningsområde for nyforvandlede strandtudser er et udtørret yngleområde med fugtig bund. Flagermus En række af de 13 danske arter af flagermus forekommer regionalt på Sydfyn. Områder med gammel skov, lysninger og søer er de mest velegnede lokaliteter for flagermus. Den største trussel imod flagermus i området vil være dræning samt ødelæggelse af gamle skovpartier områder Inden for projektområdet er der meget store sammenhængende strandenge, enge og moser, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Strandengene og moserne er stort set sammenfaldende med de ovenfor beskrevne arealer med habitatnaturtyperne strandeng, Tidvis våd eng og Rigkær. I den nordøstlige del af området er der imidlertid en række engområder omkring Åledybet samt enkelte forholdsvis tørre kulturenge syd og vest for Åledybet. I den sydlige del af området mellem kanalen og de tidligere kystskrænter er der tillige en række fugtige og delvist trykvandspåvirkede engarealer Vandplaner I forbindelse med implementering af Vandrammedirektiv fra EU har udkast til Vandplan for Hovedvandopland 1.12 Lillebælt Fyn været i forhøring hos bl.a. Assens Kommune i starten af Den 4. oktober 2010 har By- og Landskabsstyrelsen udsendt Vandplaner i offentlig høring i 6 måneder. I forslaget til vandplan for 1.12 Lillebælt Fyn er for projektområdet Helnæs Made opstillet følgende miljømål:

28 1-27 Vandløb fra Helnæs By God økologisk tilstand Afvandingskanal med sidekanaler Helnæs Made Godt økologisk potentiale Lillebælt God økologisk/kemisk tilstand Faunaklasse Vandløb Helnæs By Faunaklasse 5 (DVFI) Faunaklasse Afvandingskanal med sidekanaler Faunaklasse 4 (DVFI). Afvandingskanalen med sidekanaler er dog udpeget som kunstigt vandløb. I forslaget til Vandplan for 1.12 Lillebælt Fyn er der ligeledes for projektområdet Helnæs Made opstillet følgende indsatsprogram: Forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse Ophør/reduceret vedligeholdelse af vandløb fra Helnæs By og Restaurering af vandløb fra Helnæs By. De nuværende faunaklasser for vandløbet fra Helnæs By og for afvandingskanalen med sidekanaler er henholdsvis faunaklasse 4 og faunaklasse 2 i henhold til Dansk Vandløbs Fauna Indeks. I forslaget til Vandplan 1.12 er der lagt op til en årlig reduktion af kvælstoftilledning til Lillebælt på 17 tons ved etablering af vådområder.

29 FORSLAG TIL FREMTIDIG UDFORMNING Der i nærværende afsnit beskrevet 2 forslag til en fremtidig udformning af Helnæs Made. Området er valgt opdelt i 3 mindre områder. Forskellen mellem de 2 forslag udgøres af forskellige vandstande i 2 områder. Forslagene er fremkommet med baggrund i vurderinger fra Skov- & Naturstyrelsen, Miljøcenter Odense og Rambøll om optimale vandstande i forhold til en udvikling af de udpegede naturtyper. Til adskillelse af delområderne og mulighed for at regulere vandstande i delområde I og II forsynes foreslåede stryg med regulerbare stem. Mellem delområde I og III etableres der et ca. 200 m langt stryg, der opbygges i bunden med sten i størrelse Ø mm og med en bundbredde på ca. 1,2 m. Da der arbejdes med to projektforslag vil det være forslag 2, der definerer startkoten af stryget til -0,47 m DVR90 og afsluttende i kote -0,75 m DVR90. Starten af stryget forsynes med stemmebrædder, der udføres med svinerygsplanker af egetræ nedsat mellem to sidevanger støbt i beton 20. Svinerygsplankerne skal være med en højde på ca. 11 cm, således der kan stemmes til en vandstandshøjde i delområde I som antaget i projektforslag 1. Mellem delområde II og III etableres der et ca. 100 m langt stryg, der opbygges i bunden med sten i størrelse Ø mm og med en bundbredde på ca. 1,2 m. Da der arbejdes med to projektforslag vil det være forslag 2, der definerer startkoten af stryget til -0,65 m DVR90 og afsluttende i kote -0,75 m DVR90. Starten af stryget forsynes med stemmebrædder, der udføres med svinerygsplanker af egetræ nedsat mellem to sidevanger støbt i beton 20. Svinerygsplankerne skal være med en højde på ca. 12 cm, således der kan stemmes til en vandstandshøjde i delområde I som antaget i projektforslag Projektforslag 1 Ophør med pumpning og udledning af vandet gennem en sluse er første prioritet ved en naturgenopretning i Helnæs Made. I dette tilfælde vil det dog ikke være muligt, først og fremmest fordi den store forekomst af Mygblomst vil blive oversvømmet, men også fordi et større areal vil blive permanent vanddækket end på det tidspunkt, hvor inddæmningen blev påbegyndt. Dette skyldes sætning af tørveholdig jord på grund af dræningen. Det blev ved feltarbejdet konstateret, at arealet med Mygblomst var så vådt, at det ikke blev ordentlig afgræsset. Da dette vil betyde en ringere bevaringsstatus for Mygblomst, blev det besluttet at undersøge konsekvenserne ved at sænke vandstanden i Åledybet fra den nuværende vandstand på 0,66 m. Det har efterfølgende vist sig, at terrænkoten i området med Mygblomst er mellem kote 0,40 m og 0,10 m, dvs. mere end 0,25 m over vandstanden i Åledybet. Vandstanden i området med Mygblomst bestemmes derfor af grøften, der afvander området til Åledybet. Såfremt det ønskes at sænke vandstanden, kan dette ske ved en nænsom oprensning af grøften, så overfladevandet kan løbe frit til Åledybet. Der er ikke foretaget yderligere undersøgelser af en lavere vandstand i Åledybet. Der er dog et i Bilag et drændybdekort med sommervandstand på 0,80 m i Åledybet, som svarer til den foreslåede lavere vandstand. Projektforslag 1 indebærer, at vandstanden hæves i hele arealet syd for grusvejen, men fastholdes i Åledybet med de omgivende enge af hensyn til forekomsten af Mygblomst. Vandstanden i afvandingskanalen fra Åledybet til pumpestationen hæves dog så meget som muligt uden at påvirke Åledybet, således at de omgivende enge bliver vådere. Vandstanden i det sydlige område hæves til to niveauer forskellige niveauer for at få den optimale kombination af tidvist våde enge samt våde enge, hvor der med tiden kan udvikles rigkær. Projektforslagene er således baseret på tre delområder med hver sin vandstand om vinteren. I nedenstående figur er vist de foreslåede tre delområder.

30 1-29 Figur Projektforslagets 3 delområder (sommersituation Projektforslag 1) Vandbalancen for Helnæs Made viser, at i en sommer med normal nedbør vil vandstanden falde med 11 cm på grund af nettofordampningen, men i tørre somre op til 35 cm. I en våd sommer kan der stå vand på engen hele eller en del af sommeren. Vandstande om vinteren er desuden ca. 4 cm over koten på stemmebrættet ved udløbet fra delområdet på grund af den hydrauliske modstand ved strømningen om vinteren, så en normal vandstandssænkning på 15 cm må forudses i somre med normale nedbørsforhold. Til gengæld vil tilstrømningen selv i en tør vinter altid kunne fylde søerne op inden fuglenes ynglesæson. Projektforslaget med drændybder om vinteren er vist på Bilag og drændybden i en normal sommer med en nettofordampning på 11 cm er vist på Bilag Delområde I: Vandstanden i det sydvestlige delområde med ralgravene hæves om vinteren til kote 0,10 m. På højdekortet og luftfotos kan der ses rester af en lo (tidevandsstrømløb) fra det sydlige område mod nord op til Mindet. Dette løb kan også ses på kortet fra 1780 (Videnskab Fyn). Forslaget indebærer, at der foretages en mindre afgravning i "loen", som retablerer dette udløb med en bundbrede på 3,0 m fra den sydvestlige del af Maden til afvandingskanalen. Den eksisterende afvandingsgrøft blokeres ud for Nørregård, hvor der også udføres en mindre terrænhævning til kote + 0,25 m fra moræneskrænten til det højere liggende engareal nord for kanalen. Denne terrænhævning udføres så bred, at den kan anvendes af græssende dyr som overgang til engen langs moræneskrænten. Ved at etablere afgrænsningen mellem delområde I og II så langt som mod øst som muligt, vil hovedparten af drænvandet fra det sydlige opland tilgå delområde I, der afvander direkte til afvandingskanalen i delområde III. Dette vil betyde, at det næringsrige drænvand i videst muligt omfang ikke tilgår delområde II, hvorfor muligheden for en udvikling af naturtypen Rigkær i delområde II forbedres. Det nye vandløb føres under markvejen i et rør. Vandstanden i Delområde I reguleres med et 2,0 m bredt stemmebrædt og med et stryg syd for vejen, der sænker vandstanden fra 0,10 m til 0,75 m i afvandingskanalen. Vandløbet føres direkte mod nordøst til kanalen over den afgræssede eng, da det gamle vandløb mod nord indeholder væsentlige naturværdier, er det ikke er ønskeligt at grave det gamle vandløb op. Lavningen gennem engen øst for det nye vandløb blokeres i begge ender ligesom de eksisterende grøfter, så vinterens regnvand tilbageholdes i den lavvandede rende. Regnvandet vil stå som

31 1-30 vandfyldte render i fuglenes og paddernes yngletid. Erfaringen fra England viser, at vandfyldte "footdrains" i en eng betyder mindre predation fra ræve. Projektforslag 1 betyder, at der i Delområde I vil være 20,8 ha vanddækket om vinteren med 30,6 ha sump og 22,2 ha våd eng. Med en vandstandssænkning på 15 cm i løbet af sommeren til kote 0,25 m vil der sidst på sommeren kun være vand i de gamle ralgrave og omkring afvandingskanalens østlige del, svarende til at sommervandstanden kun bliver marginalt højere (ca. 7 cm) end den nuværende vintervandstand. Der vil der således kun være 4,8 ha vandflade tilbage, 3,7 ha i ralgraven ved strandvolden og 1,1 ha lavvandet sø i den sydøstlige del af området. Dette vil give 15 ha tidvist oversvømmede enge og 22 ha tidvis våde enge alene i Delområde I. De drænledninger fra morænebakkerne syd for Maden, som ikke allerede leder vandet ud i åbne grøfter, åbnes ved projektgrænsen, så drænvandet kan ledes ud over engen eller til søen. Hvor drænledningen ved projektgrænsen ligger så højt, at det er muligt at lede vandet direkte ud over engen, vil dette blive gjort, evt. med en fordelerende lang projektgrænsen. Evt. dybe dræn åbnes med en brønd med en rist, hvorfra drænvandet løber ud over engen. Dette betyder, at den nederste del af drænet vil være dykket. Da terrænet hæver sig hurtigt fra projektgrænsen, vil det kun dreje sig om en kort strækning, der måske kan hæves. Specielt skal drænet fra delopland 3A ledes ind i Delområde I vest for terrænreguleringen, så det ledes bort fra det eksisterende rigkær mellem delopland 3A og afvandingskanalen. Det er væsentligt at understrege, at dette sker af hensyn til en minimering af tilførelsen af kvælstof til rigkæret. Delområde II: Vandstanden hæves fra det nuværende niveau i kanalen på 1,05 m /- 1,20 m til 0,25 m som vintervandstand. Det vil betyde lavvandede vanddækkede arealer på 11 ha, sump på 16,7 ha og våd eng på 11,9 ha i dette område. Ved grusvejen udføres et 2,0 m bredt stemmebrædt med et stryg i afvandingskanalen, som leder vandet til en vandstand på 0,70 m nord for vejen. Bundkoten i den eksisterende kanal er 1,140 m / - 1,80 m. Af hensyn til sikkerheden for børn der vader i det lavvandede område bør den fyldes op til 0,80 m. Ved et fald i kanalen og over stemmebrættet på 4 cm og en fordampning på 11 cm, vil alle vandflader være tørret ind til sump i løbet af sommeren. En enkelt drænledning fra morænebakkerne syd for Maden åbnes ved projektgrænsen, så drænvandet kan ledes til søen. De åbne grøfter fra markerne til kanalen dækkes til lokalt, så de holder på regnvandet, men vil stå som vandfyldte render i fuglenes og paddernes yngletid. En større grøft syd for kanalen i det sydøstlige hjørne må dog bevares for at kunne afvande en lavning med eksisterende rigkær, men den kan ændres til udledning på det lavere område mod nord for grøften for at omsætte det tilførte kvælstof. Det åbne vandløb fra Helnæs By omlægges på engen til et nyt slynget vandløb, der tilsluttes kanalen umiddelbart nedstrøms stryget og før underføringen under grusvejen, hvor vandstanden vil være lidt over 0,70 m. Ved opgravningen af vandløbet placeres jorden som en levée nord for det nye vandløb for at hindre vandet fra Delområde II at løbe uden om stryget. Ved at tilslutte vandløbet nedstrøms stryget i kote - 0,70 m ændres afvandingen ikke opstrøms projektgrænsen. Delområde III: I kanalen nord for grusvejen hæves vandstanden fra 1,40 m til 0,70 m for at engene mellem kanalen og grusvejen kan blive vådere. Stemmebrættet i kote 0,70 m i afløbet fra Åledybet bevares som udgangspunkt. Pumpen i den eksisterende pumpestation indstilles til automatisk start, når vandstanden i kanalen stiger til 0,75 m. Hvis erfaringen viser, at vandstanden i kanalen ikke falder under vandstanden i Åledybet, kan det vælges at fjerne stemmebrættet. Engene syd for kanalen er afvandet til kanalen med lave grøfter, der er ført gennem levéerne langs kanalen. Grøfterne kastes til i levéerne, så regnvandet tilbageholdes på engene, som ligger

32 1-31 0,0 0,5 m over det fremtidige vandspejl i kanalen og derfor vil blive væsentlig vådere end i dag. Den vestlige del af Delområde III, som består af strandvolde på begge sider af kanalen vil fortsat være tørre enge og overdrev, bortset fra et lavt areal langs den vestlige side af kanalen, hvor det oprindelige "minde" har været. Her vil blive eng. Det vanddækkede areal om vinteren i Delområde III vil uændret være 6,4 ha og området med sump vil være 12,6 ha. Afværgeforanstaltninger Projektforslagets påvirkning vil være alene inden for projektarealet, idet en drændybde på 1,00 m vil være til stede for terrænkoter over + 0,75 m ud for Delområde II og + 0,90 m ud for Delområde I. Ud for Delområde III ændres drændybden ikke. Grusvejen fra Helnæs By til P-pladsen på Maden er indmålt til kote +0,27 m og + 0,11 m på de laveste strækninger. Vejen ligger lavest, hvor kanalen og det nye vandløb passeres. Det er ønskeligt at lave strygene syd for vejen, for at undgå påvirkning af vejen. Det kan derfor være nødvendigt at hæve terrænet omkring strygene. Terrænhævningen føres videre langs vejens sydside, på den strækning, hvor den ligger lavest, så vejens bærelag ikke påvirkes af den hævede vandstand. Potentialeforskellen mellem de tre delområder vil betyde, at der vil foregå en grundvandsstrømning i jorden fra Delområde I og II til afvandingskanalen i Delområde III. Den geologiske udvikling af arealet betyder, at der i dette område er aflejret meget fint sand med skaller, som f. eks. i forhold til strandvolden har en ringe permeabilitet. Den store horisontale afstand mellem vandfladerne i Delområde I og II og afvandingskanalen og den begrænsede forskel i vandspejlskoten betyder, at denne strømning vil være uden praktisk betydning. Terrænhævningerne og stemmeværket ved underføringen af de to vandløb under markvejen trækkes lidt væk fra vejen for at sikre, at grundvandsstanden under vejen ikke stiger for højt. 5.2 Projektforslag 2 Dette forslag er baseret på de samme principper som Projektforslag 1, kun vandstandshævningen i delområde I og II vil være mindre og dermed vil arealerne af vinteroversvømmede enge og sump og våde enge være mindre. Vandstanden i hele delområde III er som i Projektforslag 1. Figur Projektforslagets 3 delområder (sommersituation Projektforslag 2)

33 1-32 Projektforslaget med drændybder om vinteren er vist på Bilag og drændybden i en normal sommer med en nettofordampning på 11 cm er vist på Bilag Delområde I: Vandstanden i det sydvestlige delområde med ralgravene hæves om vinteren til kote 0,32 m svarende til den aktuelle vintervandstand i den vestlige del af Delområde I. I praksis betyder det, at stemmebrættet fjernes og erstattes af stemmebrættet i det nye vandløb med en overløbskote på 0,36 m og en blokering af afvandingskanalen 600 m øst for det nuværende stemmebræt. Strandengene og søen i ralgraven får derfor uændrede forhold med vandstand og infiltration af saltvand, men det delvist dyrkede areal i den østlige del af Delområde I får noget vådere forhold, overvejende med våde enge om vinteren og fugtige enge om sommeren. Terrænhævningen over afvandingskanalen kan udføres til kote + 0,1 m fra moræneskrænten til det højere liggende engareal nord for kanalen. Arealet bliver også vådere ved, at lavningen gennem engen øst for det nye vandløb blokeres i begge ender ligesom de eksisterende grøfter blokeres, så vinterens regnvand tilbageholdes i den lavvandede rende og de åbne grøfter. Projektforslag 2 betyder, at der i Delområde I kun vil være 6,4 ha vanddækket i den eksisterende sø i ralgraven om vinteren. Derudover vil der være 16,7 ha sump og 30,4 ha våd eng. Med en nettofordampning på 10 cm i løbet af sommeren til kote 0,42 m vil der i løbet af sommeren kun være vand i de gamle ralgrave og små områder med sump. Det vil således kun være det tilbageholdte vand i grøfter og naturlige lavninger, der vil give tidvist oversvømmede enge i Delområde I. Delområde II: Vandstanden hæves fra det nuværende niveau i kanalen på 1,05 m /- 1,20 m til 0,50 m som vintervandstand. Det vil betyde lavvandede vanddækkede arealer på 0,5 ha, sump på 10,2 ha og våd eng på 15,8 ha i dette område. Ved grusvejen udføres et 2,0 m bredt stemmebrædt med en overløbskote på 0,54 m med et lille stryg i afvandingskanalen, som leder vandet til en vandstand på 0,70 m nord for vejen. Ved et fald i kanalen og over stemmebrættet på 4 cm og en fordampning på 11 cm, vil alle vandflader og sumparealer være tørret ind til våd og fugtig eng i løbet af sommeren. Delområde III udføres som beskrevet i Projektforslag 1.

34 PROJEKTFORSLAGETS KONSEKVENSER, PROJEKTFORSLAG Vandbalance og vandstand Afstrømningen fra oplandet på 483 ha til projektområdet vil i middel udgøre m 3 i løbet af en vinter. Nedbørsoverskuddet i projektområdet på 280 ha vil desuden være m 3, så der skal udpumpes m 3 i løbet af en vinter med normale nedbørsforhold I en våd vinter med 50 % ekstra nedbør og mindre fordampning kan udstrømningen blive ca m 3, svarende til 605 m 3 /timen eller 168 l/sek. Dette er en middelværdi for en våd vinter. Pumpens kapacitet er opgivet til 420 l/sek. I en tør vinter vil området modtage m 3 vand, som vil være rigeligt til at fylde søerne på 38 ha og genskabe de våde enge i området. Vanddybden i søerne i delområderne I og II vil være 0,0 0,30 m. Vandstanden vil i en normal sommer falde til 0,15 m under overløbskoten på stemmebrættet. Søernes areal vil derved reduceres til ca. 5 ha og dybden i blive max 0,2 m. I tørre somre vil vandstanden falde op til 0,35 m, hvorved alle søerne vil tørre ud. I en våd sommer vil vandstanden kunne holde sig i den projekterede vintervandstand. En periode på 4 uger uden nedbør i maj, juni eller juli vil dog kunne sænke vandstanden i søerne 10 cm. Alternativt kan der fjernes de øverste 10 cm stemmebræt d. 1. juli efter fuglenes og paddernes yngletid, såfremt sommerfordampningen ikke er indtrådt på grund af større nedbør end normalt i maj- juni. 6.2 Arealanvendelse og drænforhold i Projektforslag 1 Oversvømmede arealer og drændybder er vist på Bilag for vintervandstand og på Bilag for sommervandstand efter 15 cm fordampning. For at kunne tilbageholde vandet i vintre med lille nedbør udføres det nye vandløb og overløbet (fra delområde I til henholdsvis delområde II og III) således, at en ændret tilstrømning til delområdet kun vil ændre vandstanden nogle få cm. Om vinteren vil vandflader, sump og våde enge fordele sig som vist i nedenstående tabel. Totalt areal Vandflade Sump Våd eng Drændybde < 0,00 0,00 0,25 m u.t. 0,25 0,50 m u.t. Område I 93,2 20,8 30,6 22,2 Område II 44,7 11,0 16,7 11,9 Område III 147,5 6,4 12,6 22,8 Totalt projektareal 285,4 38,2 59,9 56,9 Tabel 6.1 Arealer i ha ved vintervandstand Samlet vil 155 ha af arealet være vådt eller vanddækket om vinteren. Om sommeren vil det meste af det vanddækkede areal tørre ud med normale nedbørsforhold, så kun søen i ralgraven i det sydvestlige hjørne og i Åledybet vil være vanddækket. Desuden vil der være lavvandede områder i den sydlige del af Delområde I. Størrelsen af dette areal vil dog afhænge meget af den faktiske nettofordampning.

35 1-34 Det viste Projektforslag opfylder i høj grad ønsket om tidvist våde enge og vil give mulighed for at udvikle rigkær. Dette søges opfyldt ved at skabe større flader med fugtige og våde arealer. Projektarealet i kan i hele sin udstrækning afgræsses. I løbet af sommeren vil dyrene kunne gå længere ud i søerne, efterhånden som vandet fordamper. Erfaringen fra Nørreballe Nor på Langeland viser, at det vil være muligt at hindre opvækst af tagrør og dunhammer langs søbredden, hvis engen afgræsses allerede det første år efter vandstandshævningen og dyrene kan gå helt ud i vandet. De højere liggende dele af engen vil kunne plejes med høslæt. Hvis projektarealet ikke afgræsses, vil det meste af søen og de våde og fugtige enge hurtigt vokse til med tagrør og pil. For engfugle er afgræsningen af engen og høslæt afgørende. På de tidligere dyrkede arealer vil der de første år kunne vokse en del tidsler og syre, som skal slås en gang om året omkring 15. juli inden frøsætningen, men efter fuglenes yngletid. 6.3 Omsætning af næringsstoffer i Projektforslag 1 Fjernelse af kvælstof i vand foregår ofte ved denitrifikation, som er en mikrobiel proces, hvorved nitrat (NO 3 ) bliver reduceret til N 2 (frit, luftformigt kvælstof) og N 2 O (lattergas). Processen foregår i vandmættet miljø, hvor de biologiske processer har forbrugt al ilten, så nitrat derfor kommer til at fungere som leverandør af ilt til nedbrydning af organiske stof og visse mineraler (oxidation). Herved sker der en effektiv fjernelse af kvælstof. På baggrund af opgørelsen af kvælstofbelastningen til projektområdet i afsnit 3.7 vurderes det i det følgende, hvor meget kvælstofudvaskningen fra området kan begrænses ved at gennemføre projektet Kvælstofomsætning i Delområde I Med det viste Projektforslag 1 vil drænvand fra oplandene 1, 2, 3 og 3A kunne ledes ud over den smalle bræmme af eng til den lavvandede sø, inden vandet samles i det nye vandløb til kanalen mod nord. Den samlede årlig kvælstoftilførsel fra disse oplande er kg. Af den samlede vandflade om vinteren på 20,8 ha regnes de 3,7 ha i ralgraven som sø med en vanddybde på 0,50 m og de 17,1 ha som oversvømmede enge med græsvækst om sommeren. Den årlige tilførsel af vand fra Delopland 1 på 58,0 ha er m³ med kg N. Med et volumen i søen på m³ bliver vandskiftet 4,9 gange pr. år eller en opholdstiden på årsbasis 75 dage. Vurderingen tager udgangspunkt i tre forskellige måder, hvorpå kvælstofudvaskningen kan reduceres: 1) Omsætning af kvælstof i våde eller oversvømmede enge ved åbning af dræn og overrisling af enge (N-belastning fra det direkte opland). 2) Omsætning af kvælstof i lavvandede søer. 3) Reduktion som følge af ophør/ekstensivering af landbrugsdriften i projektområdet. Ad 1) Der er skønnet en maksimal omsætningsrate på 80 % af det kvælstof, der udledes på de oversvømmede enge, idet det vurderes, at projektområdets jordbund, bestående af sand og ler, har potentiale til en omsætning i denne størrelsesorden. Der regnes normalt med en omsætning af 1 kg N / ha / døgn oversvømmelse. Nedbørsoverskudet er til stede i 7 måneder, men der regnes med 6 måneders oversvømmelse svarende til en omsætning på 180 kg N ha eng. De 17,1 ha oversvømmede enge kan omsætte kg N. Der tilføres kg fra de fire deloplande. Søen omsætter dog de 486 kg fra Delopland 1(se nedenfor), således at de oversvøm-

36 1-35 mede enge får tilført kg. Kun 80 % af dette, kg N / år kan omsættes i de oversvømmede enge. De arealer, der er vinteroversvømmede vil blive tilført kvælstof om vinteren, hvor det meste omsættes. Når vandet er fordampet vil plantevæksten derfor ikke få tilført væsentlig mere kvælstof end der allerede tilføres som luftbåret N. ad 2) Lavvandede danske søer har et betydeligt potentiale for at fjerne kvælstof. Langt hovedparten af kvælstoffet omdannes til frit atmosfærisk kvælstof gennem denitrifikation, mens kun en lille del indlejres i sedimentet. I mange af de danske vandløbssystemer har søerne afgørende indflydelse på tilførslen af næringsstoffer til nedstrøms vandløb og søer, og til fjorde og kystnære områder. Tilbageholdelse af kvælstof i en sø kan beregnes efter følgende formel / ffer/kvaelstoffjernelse/lavvandedesoer.htm/: N ret (%) = 42,1 + 17,8 x log 10 (T w ) N ret = kvælstoffjernelsen i procent hvor T w =V/Q til er vandets opholdstid eller vandskiftet pr. år Vandtilførsel (Q til, m 3 år -1 ) Vandvolumen (V, m 3 ) N fjernelse ved Sø = N (%) * N tilførsel fra vandløbsopland I dette tilfælde findes N (%) til 29,8 % eller en omsætning på 0,298 x kg = 486 kg Ad 3). Inden for det påvirkede område foregår landbrugsdrift som traditionelt gødet landbrug på 42 ha. Udtagning af dette område af omdriften vil derfor reducere udvaskningen af kvælstof. Iflg. /Ref.: 6.1 kan der opstilles følgende reduktioner i udvaskningen ved udtagning af agerjord: Agerjord 50 Vedvarende græs 10 Natur 5 Kg N/ha Tabel 6.2 Erfaringstal for udvaskning af N /Ref/6.1 Tallene for natur er meget usikre og anvendes ikke. Kvælstofreduktionsmetode Kg N/år Overrisling af enge Etablering af sø 486 Udtagning af agerbrug mv I alt Tabel 6.3 Opgørelse af kvælstoffjernelse i Delområde 1

37 Kvælstofomsætning i Delområde II Med det viste Projektforslag vil drænvand fra oplandet 4 kunne ledes ud over den smal bræmme af eng til den lavvandede sø, inden vandet samles i det nye vandløb til kanalen mod nord. Den samlede årlig kvælstoftilførsel fra dette oplande er kg. Vandfladen om vinteren er på 11,0 ha, der regnes som oversvømmede enge med græsvækst om sommeren. Der er ingen permanent sø i delområdet. 11 ha oversvømmede enge kan omsætte 180 x 11 = 1980 kg N /år, dog maksimalt 0,80 x = 988 kg / år. I projektforslaget er der regnet med, at det åbne vandløb fra delopland ledes gennem et nyt vandløb uden om de oversvømmede enge til afvandingskanalen for at undgå påvirkning af vandløbets omgivelser. Projektet betyder således, at der ikke omsættes kvælstof fra dette opland, som udleder kg N /år. Der er dog kun en mulighed for at omsætte yderligere 992 kg N i de oversvømmede enge i delområde II, så den valgte løsning anses for den rigtige med den vandstand, der regnes med i Projektforslag Kvælstofomsætning i Delområde III I Delområde III hæves vandstanden i afvandingskanalen. Der udledes dog ikke drænvand på engene, dels fordi der ikke er oplyst om dræn til Delområde III og dels fordi udledning af kvælstofholdigt vand vil skade bestanden af Mygblomst. Projektet medfører derfor ingen ekstra kvælstofreduktion fra Delområde III Kvælstofomsætning i det samlede projektområde Hele projektområdet modtager årligt 10,6 t kvælstof fra oplandet. Projektforslaget kan omsætte kvælstofudledningen fra oplandet med 4,0 t af de udvaskede kvælstof fra oplandet. Projektet vil desuden reducere udledningen med 2,1 t kvælstof fra ophør af dyrkningen af 42 ha i projektområdet. Projektet vil således reducere den samlede udledning til Lillebælt med 6,1 t kvælstof om året Fosfor Projektets påvirkning af fosforbalancen i området vil gå i flere retninger: Overrisling vil medføre øget optag af fosfor i planter og binding til jordpartikler. Omvendt kan sødannelsen i området tænkes at medføre en øget udbredelse af iltfrie forhold i de øverste jordlag ved bunden af oversvømmelsen. Dette vil medføre at fosfor kan frigives. Sødannelsen vil imidlertid også resultere i bundfældning af partikulært fosfor. 6.4 Konsekvenser for tekniske anlæg og omliggende arealer Projektforslagets konsekvenser for tekniske anlæg indskrænker sig til at sikre grusvejen med terrænhævning på sydsiden langs de laveste strækninger ved underføringen af det nye vandløb og den eksisterende afvandingskanal. Det anbefales desuden at udføre en ny automatisk niveaustyring af pumpen i den eksisterende pumpestation. 6.5 Konsekvenser for naturforhold for Projektforslag Natura Mygblomst Samlet set vurderes det, at en hævning af vandstanden i delområde III ikke vil påvirke vandstanden i mygblomstkæret eller i de øvrige rigkær i delområde III, idet vandstanden ikke hæves i Åledyb og i de tilstødende enge og rigkær. Efter vandstandshævningen vil det stadig være muligt fremover at justere vandstanden separat i mygblomstkæret, enten ved at foretage en begrænset oprensning af grøfterne langs mygblomstkæret eller ved at kaste grøfterne helt til. Samlet set vurderes det ikke, at Mygblomst vil blive påvirket af den projekterede vandstandshævning i delområde III. Det eksisterende rigkær i delområde II er ca. 2,5 ha stort, er meget kalkrift, og vurderes at være et potentielt voksested for Mygblomst. En vandstandshævning i delområde II til kote -0,25 vil be-

38 1-37 tyde at ca. 1 ha af det eksisterende rigkær vil bliver vinteroversvømmet. I sommerhalvåret er der en begrænset tilstrømning af vand til arealet, og vandstanden i området vil blive svingende med en gennemsnitlig forskel på vinter og sommervandstand på 15 cm. Rigkæret vil i en normalsituation tørre ud forholdsvist tidligt på sommeren, således at området også fremover kan afgræsses. I våde somre vil det dog være vanskeligt at afgræsse ca. 1/3 af rigkæret, og der er en risiko for, at naturindholdet i dette område vil ændre sig væsentligt. Rigkæret vil således blive væsentligt mere vådt om vinteren og marginalt vådere om sommeren. Det eksisterende rigkær vil således blive påvirket i negativ retning som følge af vandstandshævningen. Meget store dele af de tilstødende landbrugsarealer og enge bliver tidvist vanddækket eller fugtige til våde enge med en drændybde på mellem 0 og 0,5 meter. Det areal, der ligger udenfor de kortlagte naturtyper i delområde II og som bliver tidvist oversvømmet eller vådt/sumpet (drændybde 0 0,5 meter), er ca. 37 ha stort. Disse arealer vil med tiden kunne udvikle sig til en mosaik af Tidvis våd eng og Rigkær. På de arealer der ligger nærmest den tidligere kystskrænt er der en vis trykvandspåvirkning, og det må formodes, at disse arealer bliver permanent våde. Derudover er der en række sumpede arealer i området, der må formodes at få en forholdsvis høj sommervandstand. Det vurderes således, at op imod 15 ha af dette område på lang sigt vil kunne udvikle sig til rigkær. Det er dog usikkert, hvor stor en del af det sydlige område der er tilstrækkeligt kalkholdigt til at kunne blive til værdifulde voksesteder for Mygblomst. Samlet set vurderes det således, at den eksisterende bestand af mygblomst samt de store potentielle voksesteder i delområde III ikke vil blive berørt af vandstandshævningen. Det eksisterende rigkær i den sydlige del af maden, der vurderes at være et potentielt voksested for Mygblomst, vil blive påvirket væsentligt i negativ retning. I den sydlige del af maden vil der imidlertid kunne udvikle sig større sammenhængende rigkær, det er dog usikkert om der samtidig vil blive skabt flere potentielle voksesteder for Mygblomst. Med en vandstandshævning til kote -0,25 i delområde II vurderes det samlet set, at det er usikkert om projektet vil medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for Mygblomst inden for EF-habitatområdet H Stor Vandsalamander Efter en vandstandshævning, som beskrevet i projektforslag I, vil der opstå forholdsvist mange små og store vandflader i den sydlige del af området. En lang række af disse vandflader vil blive mere eller mindre temporære. Det må dog formodes at vandfladerne i delområde I vil blive delvist saltpåvirket. Herudover vil der samtidig blive lavet en række ynglevandhuller for Stor Vandsalamander og Strandtudse på de nuværende landbrugsjorde. Som følge af projektet vil der samtidig opstå ca. 93 nye vådområder på de nuværende kulturenge, græsmarker og landbrugsarealer. Med en vandstandshævning i området må det dog formodes, at der samtidig bliver skabt forbedrede betingelser for andefugle, hvilket kan medføre en øget predation på salamanderlarverne. På trods af en øget predation fra de andefugle, der også vil komme til området, vurderes det samlet set, at den projekterede vandstandshævning i projektforslag I vil skabe forbedrede levevilkår for Stor Vandsalamander. Det vurderes således, at vandstandshævningen vil have en positiv effekt på bestande af Stor Vandsalamander i området og derved medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for Stor Vandsalamander Strandenge Delområde I Ved en vandstandshævning i delområde I vil vandstanden blive hævet til kote -0,1 i et ca. 90 ha stort område. I sommerhalvåret er der en begrænset tilstrømning af vand til arealet og med en udvidelse af dette vådområde vil der samtidig komme en større fordampning i forhold til tilstrømningen. Vandstanden i området vil således blive væsentligt mere svingende. På strandengen vil vintervandstanden for området således blive hævet med 22 cm i forhold til den nuværende situation. Sommervandstanden vil imidlertid i et gennemsnitligt år komme til at ligge på et niveau der ligger lidt over (gennemsnitligt 7 cm) den nuværende vintervandstand. Med hævning af vandstanden til kote -0,1 vil det store sydlige strandengsområde således blive væsentligt mere vådt om vinteren og marginalt vådere om sommeren. Der vil samtidig blive

39 1-38 skabt en lang række nye temporære vandhuller og strandsøer som en integreret del af strandengen. Meget store områder af de tilstødende landbrugsarealer bliver tidvist vanddækket eller fugtige til våde enge med en drændybde på mellem 0 og 0,5 meter. Det areal der ligger udenfor de kortlagte naturtyper i delområde I, og som bliver tidvist oversvømmet eller vådt/sumpet (drændybde 0 0,5 meter), er ca. 47 ha stort. De våde og tidvist oversvømmede arealer (ca. 37 ha) vil potentielt set kunne udvikle sig til et strandengsområde. Indtrængningen af saltvand gennem diget er imidlertid ikke kvantificeret. Det må dog formodes, at der er en begrænset tilstrømning af saltholdigt vand til arealet. Det vurderes således, at dette areal med tiden vil udvikle sig til en mosaik af strandeng og rigkær og på de lidt tørrere arealer (ca. 10 ha) tidvis våd eng. På de arealer (ca. 6 ha) der ligger nærmest den tidligere kystskrænt er der en vis trykvandspåvirkning, og det må formodes, at disse arealer bliver mere ferske og med tiden vil kunne udvikle sig til rigkær. En del af de tidvist oversvømmede arealer vil blive påvirket af at der til ledes næringsholdigt drænvand fra de omgivne marker til området. Næringsstofferne fra disse områder vil således påvirke de tidvist oversvømmede arealer således at det er tvivlsomt, om der kan udvikles artsrige strandeng på de østligste og mindst saltpåvirkede dele af arealerne. Delområde III Selve Åledybet med omgivne arealer er på nuværende tidspunkt meget våde og ca. 7 ha af området står permanent under vand. Området er samtidig påvirket af tilstrømmende trykvand fra de opstrøms liggende vældpåvirkede rigkær. Med gennemførelse af projektet vurderes det ikke, at området vil ændre karakter. Da arealet ikke har nogen kontakt til havet og da der er tilstrømmende trykvand til området vurderes det dog, at området omkring Åledybet med tiden bliver mere ferskt og på lang sigt vil udvikle sig til rigkær. De 2 øvrige arealer ligger i hhv. kote 0,1 til -0,3 og 0,1 til -0,55. Med en hævning af vandstanden til kote -0,75 vil ingen af de 2 arealer således blive sat under vand. Vandet på arealerne vil imidlertid være længere tid om at trænge væk fra arealerne, og det vurderes derfor, at begge arealer vil være længere tid om at tørre ud om sommeren. En mindsket udtørring vil samlet set være til gavn for fugtigbundsfloraen på områderne og både Eng-Ensian og Maj-Gøgeurt der vokser på den ene strandeng vurderes at få forbedrede vilkår. Da ingen af arealerne har direkte kontakt med havet vurderes det, at arealerne på lang sigt vil blive mere ferske. Samlet set vurderes det således, at en vandstandshævning til kote 0,75 vil gavne naturværdierne på disse strandenge. Det vurderes dog samtidig, at strandengsfloraen på disse strandenge på lang sigt er truet af at arealerne med tiden bliver mere ferske. Vurdering af påvirkning. Samlet set vil en vandstandshævning således medføre, at dele af det store strandengsområde i den sydvestlige del af området vil blive mere vådt og dele af området vil blive til mere eller mindre temporære søer og vandhuller. Da vandstanden kommer til at variere en del i dette område er det dog lidt usikkert, hvor stor en del af strandengen der bliver permanent vanddækket. Det vurderes dog, at den fremtidige sommervandstand vil være marginalt vådere end den nuværende vintervandstand. Op imod 4 ha vil således blive permanent vanddækket som følge af vandstandshævningen. Store dele af de tilstødende arealer vil blive mere våde og der vil være mulighed for, at der kan skabes op imod 31 ha nye strandengsarealer i tilknytning til denne strandeng. Åledybet vil ikke blive påvirket af vandstandshævningen. De øvrige områder vil blive mere permanent våde og strandengsfloraen vil således få forbedrede vilkår. Det vurderes dog samtidig at strandengsfloraen på disse strandenge på lang sigt er truet af, at arealerne med tiden bliver mere ferske. Store dele af Helnæs Made vil blive mere vådt som følge af vandstandshævningen og der vil blive skabt 93 ha nye vådområder udenfor den kortlagte EF-habitatnatur. Saltindtrængningen er imidlertid begrænset og det vurderes ikke, at der er mulighed for at skabe velfungerende strand-

40 1-39 engsarealer andre steder end de beskrevne, og på længere sigt må det formodes, at en del af de nuværende strandengspartier i den nordlige del af området vil blive mere ferske. Samlet set vurderes det at det nuværende strandengsareal på ca. 37,3 (Åledybet ikke medtaget) på lang sigt kan udvides til ca. 64 ha. Gennemførelse af projekforslag I vil samlet medvirke til at sikre gunstig bevaringsstatus for naturtypen 1330 Strandeng i området Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund De kalkoverdrev der ligger i området ligger i delområde I, lige syd for det areal hvor der tidligere er foretaget en vandstandshævning. Med gennemførelse af projektet vil der således kun ske en meget begrænset vandstandshævning på arealerne lige nord for overdrevene og overdrevene vil ikke blive berørt af vandstandshævningen. Vurdering af påvirkning. Gennemførelse af projektet vil ikke indvirke på bevaringsstatus for naturtypen 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund i området. Det vurderes ikke at der er mulighed for at genskabe kalkoverdrev andre steder inden for projektområdet * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund På den vestlige del af en lille bakkeø i den nordlige del af maden ligger et lille overdrev på ca. 0,6 ha af typen artsrige overdrev på sur bund. Arealet ligger i kote 0 1,5 og består af et næringsstofbelastet surt overdrev med en moderat naturtilstand. Vandstanden i området vil blive hævet til kote -0,7 og det vurderes ikke at overdrevet vil blive berørt af vandstandshævningen. Vurdering af påvirkning. Gennemførelse af projektet vil ikke indvirke på bevaringsstatus for naturtypen 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund i området. Det vurderes ikke at der er mulighed for at genskabe surt overdrev andre steder indenfor projektområdet Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Ved en vandstandshævning i delområde I til kote -0,1 vil vandstanden i dette område blive hævet med ca. 22 cm i forhold til den nuværende situation. I delområde III vil vandstanden blive hævet til kote -0,75 og vil således blive hævet med ca. 50 cm i forhold til den nuværende situation. Området syd for vejen ligger på nuværende tidspunkt i kote 0 1,0. Området nord for vejen ligger i kote 0 2,0 meter. Med den projekterede vandstandshævning vil området syd for vejen blive noget mere våd som følge af vandstandshævningen og en lille del af området vil blive mere permanent vådt og vil således kunne udvikle sig til rigkær eller strandeng. Nord for vejen vil området kun i begrænset omfang blive påvirket af vandstandshævningen. Da der i sommerhalvåret er en forholdsvis lille tilstrømning af vand og en forholdsvis stor fordampning, vil vandstanden i en gennemsnitssituation falde ca. 15 cm i løbet af sommeren. Vurdering af påvirkning. Inden for projektområdet er der store landbrugsområder og tørre kulturenge som bliver fugtige eller våde med en drændybde på mellem 0 og 0,5 meter. Der vil samtidig blive skabt en lang række nye temporære vandhuller og søer som en integreret del af de tilstødende arealer. De mere tørre dele af disse arealer vil med tiden kunne udvikle sig til tidvis våd eng hvorimod de våde og tidvist oversvømmede arealer vil kunne udvikle sig til en mosaik af rigkær og tidvis våd eng. Udviklingen af rigkær fremmes af permanent høj vandstand som primært findes på de meget våde områder samt hvor der er udsivende trykvand fra de omgivne kystskrænter. Inden for projektområdet vil der således kunne udvikle sig store sammenhængende arealer med en mosaik af tidvis våd eng og rigkær samt i den sydvestligste del strandeng. Kulturengene og de tidligere landbrugsarealer både lige nord for vejen og lige syd for vejen vil efter vandstandshævningen bestå af et ca. 73 ha stort område med en drændybde på mellem 0 0,5 meters hvor der potentielt set kan udvikles tidvis våd eng. De vådeste arealer, og de arealer der ligger i områder, hvor der er en vis trykvandspåvirkning, vil dog med stor sandsynlighed udvikle sig til rigkær og de sydvestligste arealer vil udvikles til strandeng. Samlet set vurderes det, at der kan skabes ca. 30 ha med tidvis våd eng. Det nuværende areal med tidvis våd eng på ca. 43 vil således på lang sigt kunne udvides til ca. 73 ha.

41 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand I sommerhalvåret er der en begrænset tilstrømning af vand til arealet og vandstanden i området vil blive væsentligt mere svingende. Ved en vandstandshævning til kote -0,1 vil vintervandstanden I kildevældene således blive hævet med ca. 22 cm i forhold til den nuværende situation. Sommervandstanden vil imidlertid i et gennemsnitligt år komme til at ligge på et niveau der ligger lidt over (gennemsnitligt 7 cm) for den nuværende vintervandstand. Med hævning af vandstanden til kote -0,1, vil området hvor kildevældene ligger således blive væsentligt mere vådt om vinteren og marginalt vådere om sommeren. Det østligste kildevæld ligger i kote 0 til -0,1 og det kan ikke udelukkes at området vil blive helt eller delvist oversvømmet i vinterhalvåret. De øvrige kildevæld ligger højere end kote 0,0 og vil således ikke blive væsentligt påvirkede af vandstandshævningen. Vurdering af påvirkning. Gennemførelse af projektet vil i perioder kunne give mindre oversvømmelser af det østligste og største af kildevældene. En tidvis vinteroversvømmelse af dette kildevæld vil næppe i sig selv medføre en ændring i plantesammensætningen på arealet, idet vandstanden allerede på nuværende tidspunkt er helt terrænnær. Da de omgivne arealer bliver vådere er der dog en vis risiko for at denne del af området bliver sværere at afgræsse. Da området på nuværende tidspunkt er ved at gro til kan en vandstandshævning således medføre en øget tilgroning og dermed et øget plejebehov. Samlet set vurderes det således at projektet kan medføre et øget plejebehov på det østligste af kildevældene. Derudover vurderes det ikke at projektet vil indvirke på bevaringsstatus for naturtypen 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand i området. Det vurderes ikke at der er mulighed for at genskabe kilder andre steder indenfor projektområdet Rigkær Delområde I Der er ingen rigkær i delområde I. Med en vandstandshævning i delområde I vil vandstanden blive hævet til kote -0,1 i et ca. 90 ha stort område. Meget store dele af de enge og landbrugsarealer der ligger i delområde I bliver tidvist vanddækket eller fugtige til våde enge med en drændybde på mellem 0 og 0,5 meter. Det areal der ligger udenfor de kortlagte naturtyper i delområde I, og som bliver tidvist oversvømmet eller vådt/sumpet (drændybde 0 0,5 meter), er ca. 47 ha stort. På de arealer (ca. 6 ha) der ligger nærmest den tidligere kystskrænt er der en vis trykvandspåvirkning, og det må formodes, at disse arealer bliver ferske og med tiden vil kunne udvikle sig til rigkær. En del af de tidvist oversvømmede arealer vil blive påvirket af at der tilledes næringsholdigt drænvand fra de omgivne marker til området. Disse arealer ligger primært på arealer der må formodes at blive svagt saltvandspåvirkede og som med tiden vil kunne udvikle sig til strandeng. Delområde II Ved en vandstandshævning i delområde II vil vandstanden blive hævet til kote -0,25 i et ca. 45 ha stort område. Den nuværende vandstand ligger i kote -1,05 til -1,20 og vandstanden vil således blive hævet med mellem 80 og 95 cm. I sommerhalvåret er der en begrænset tilstrømning af vand til arealet og vandstanden i området vil blive svingende med en gennemsnitlig forskel på vinter og sommervandstand på 15 cm. Med en hævning af vandstanden som projekteret, vil det eksisterende rigkær blive noget mere vådt og ca. 1 ha af området vil blive vinteroversvømmet. Rigkæret vil i en normalsituation tørre ud forholdsvist tidligt på sommeren således at området også fremover kan afgræsses. I våde somre vil det dog være vanskeligt at afgræsse ca. 1/3 af rigkæret og der er en risiko for at naturindholdet i dette område vil ændre sig væsentligt. Rigkæret vil således blive væsentligt mere vådt om vinteren og marginalt vådere om sommeren. Det eksisterende rigkær vil således blive påvirket i negativ retning som følge af vandstandshævningen. Meget store dele af de tilstødende landbrugsarealer og enge bliver tidvist vanddækket eller fugtige til våde enge med en drændybde på mellem 0 og 0,5 meter. Det areal der ligger udenfor de kortlagte naturtyper i delområde II og som bliver tidvist oversvømmet eller vådt/sumpet (drændybde 0 0,5 meter) er ca. 37 ha stort. Disse arealer vil med tiden kunne udvikle sig til en mo-

42 1-41 saik af Tidvis våd eng og Rigkær. På de arealer der ligger nærmest den tidligere kystskrænt er der en vis trykvandspåvirkning og det må formodes at disse arealer bliver permanent våde, derudover er der en række sumpede arealer i området der må formodes at få en forholdsvis høj sommervandstand. Det vurderes således at op imod 15 ha af dette område på lang sigt vil kunne udvikle sig til rigkær. De mere tørre dele af området tættere på vejen vil på længere sigt kunne udvikle sig til Tidvis våd eng. Delområde III Rigkærene nord for Åledybet ligger i kote 0,2 til -0,4. I 1997 blev vandstanden i Åledybet og på de tilstødende arealer hævet til ca. kote -0,66. Med en hævning af vandstanden i hele delområde III til kote -0,75 vil Åledybet og de tilstødende rigkær ikke blive berørt af vandstandshævningen. Områderne syd og vest for den nuværende opstemning ved Åledybet ligger på nuværende tidspunkt i kote -1,25 og vandstanden vil her blive hævet med ca. 50 cm. På de tørre enge og græsmarker der ligger indenfor delområde III vil der blive skabt en række fugtige områder. Det areal der ligger udenfor de kortlagte naturtyper i delområde II og som bliver vådt/sumpet (drændybde 0 0,5 meter) er ca. 9 ha stort. Disse arealer vil med tiden kunne udvikle sig til en mosaik af Tidvis våd eng og Rigkær. De vådeste af arealerne vil kunne få en forholdsvis høj sommervandstand og vil på sigt kunne udvikle sig til rigkær. Det vurderes dog at det areal der vil kunne udvikle sig til rigkær som følge af denne vandstandshævning er marginalt og samlet set udgør mindre end 1 ha. Vurdering af påvirkning. Inden for projektområdet er der samlet set store landbrugsområder og tørre kulturenge som bliver temporært oversvømmede, fugtige eller våde med en drændybde på mellem -0,15 og 0,5 meter. Vandstanden i disse områder vil i en gennemsnitlig sommer falde med ca. 15 cm i løbet af sommeren. Der vil samtidig blive skabt en lang række nye temporære vandhuller og søer som en integreret del af disse arealer. De mere tørre dele af disse arealer vil med tiden kunne udvikle sig til tidvis våd eng hvorimod de våde og tidvist oversvømmede arealer vil kunne udvikle sig til en mosaik af rigkær og tidvis våd eng. Udviklingen af rigkær fremmes af permanent høj vandstand som primært findes på de mere våde områder samt hvor der er udsivende trykvand fra de omgivne kystskrænter. Inden for projektområdet vil der således kunne udvikle sig store sammenhængende arealer med en mosaik af tidvis våd eng og rigkær samt i den sydvestligste del strandeng. På kulturengene og de tidligere landbrugsarealer både lige nord for vejen og lige syd for vejen vil der efter vandstandshævningen opstå et ca. 93 ha stort område med en drændybde på mellem -0,15 til 0,5 meter hvor der potentielt set kan udvikles rigkær. De vådeste arealer og de arealer der ligger i områder hvor der er en vis trykvandspåvirkning vil med stor sandsynlighed udvikle sig til rigkær, de sydvestligste arealer vil udvikles til strandeng. Samlet set vurderes det at det nuværende areal med rigkær på ca. 12,3 ha på lang sigt kan udvides til ca. 45 ha. Samlet set vurderes det at rigkærene vil have gavn af den projekterede vandstandshævning i området og det vurderes at projektet samlet set vil at medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for rigkær indenfor EF-habitatområdet H E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. I 1997 blev vandstanden i Åledybet og på de tilstødende arealer hævet til ca. kote -0,66. Med en hævning af vandstanden i resten af delområde III til kote -0,75 vil Åledybet og de tilstødende arealer med Elle- og Askeskov ikke blive berørt af vandsandshævningen. Vurdering af påvirkning. Gennemførelse af projektet vil ikke indvirke på bevaringsstatus for naturtypen 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld i området. Dels af hensyn til fuglelivet på maden samt af hensyn til de lysåbne ferske naturtyper i området vurderes det ikke, at det er ønskeligt at genskabe naturtypen andre steder indenfor projektområdet Fuglelivet på Helnæs Made Med de våde og oversvømmede enge og en mere varieret vegetation i området vil fuglelivet også få stor gavn af projektet. Det genoprettede område vil have samme eller bedre kvaliteter end før tørlægningen med pumpestationen. Engfugle og vadefugle som Klyde, Rødben, Strandskade og Vibe vil tiltrækkes af de våde enge, som giver en vis beskyttelse mod predation fra ræve. Arter

43 1-42 som Stor Kobbersneppe, Dobbeltbekkasin, Brushane og Engryle, der tidligere har ynglet på Helnæs Made, er gået generelt tilbage i Danmark, men det genoprettede Helnæs Made vil byde ideelle forhold for disse truede ynglefugle. Atlingand og spidsand vil også kunne yngle i de våde enge. Efterår og vinter vil Maden kunne være fouragerings- og hvileplads for Sangsvane, Hjejle, gæs og ænder. Den foreslåede genopretning vil ikke genere forekomsten af Mosehornugle, som normalt opholder sig og fouragere i arealerne med det høje græs på de gamle strandvolde Bilag IV arter Strandtudse Efter en vandstandshævning som beskrevet i projektforslag 1 vil der opstå forholdsvist mange små og store vandflader i den sydlige del af området. En lang række af disse vandflader vil blive mere eller mindre temporære. Det må dog formodes at vandfladerne i delområde I vil blive delvist saltpåvirket, Strandtudse tåler dog mindre mængder salt i deres ynglevandhuller. Herudover vil der samtidig blive lavet en række ynglevandhuller for Stor Vandsalamander og Strandtudse på den nuværende landbrugsjord. Som følge af projektet vil der samtidig opstå ca. 93 ha nye vådområder på de nuværende kulturenge, græsmarker og landbrugsarealer. Med en vandstandshævning i området må det dog formodes at der samtidig bliver skabt forbedrede betingelser for andefugle, hvilket kan medføre en øget predation på haletudserne. Vurdering af påvirkning. En hævning af vandstanden vurderes, at skabe langt flere små og mellemstore vandflader i området. Samtidig vurderes det at der vil blive skabt store nye vådområder i området. På trods af en øget predation fra de andefugle der også vil komme til området vurderes det samlet set, at den projekterede vandstandshævning vil skabe forbedrede levevilkår for Strandtudse. Det vurderes således at vandstandshævningen vil have en positiv effekt på bestande af Strandtudse i området og derved medvirke til at sikre en at arten også fremover vil have en levedygtig bestand på Helnæs. Flagermus Med en vandstandshævning vil der blive skabt større arealer med søer, strandenge, enge og moser uden at gammel skov med spættehuller og hule træer vil blive påvirket at vandstandshævningen. Vurdering af påvirkning. En hævning af vandstanden vurderes, at skabe flere vandflader samt flere våde enge og moser i området. Det vurderes derfor at det samlede område med gode fourageringsmuligheder for flagermus vil blive forøget. Det vurderes således at vandstandshævningen vil have en positiv effekt på bestande af flagermus i området områder Med hævning af vandstanden som beskrevet i forslag 1 vil engarealerne syd og vest for Åledybet blive væsentligt mere våde. Arealerne er på nuværende tidspunkt forholdsvis tørre og kulturpåvirkede. Med gennemførelse af vandstandshævningen vil disse engområder blive mere fugtige og området vil med tiden kunne udvikle sig til en værdifuld mosaik af rigkær og tidvis våd eng. Arealerne umiddelbart omkring Åledybet vil ikke blive påvirket af projektet. Engområderne langs den sydlige del af området er på nuværende tidspunkt fugtige/våde og fremstår noget kulturpåvirkede. En stor del af disse enge er stedvist trykvandspåvirket. Med gennemførelse af projektet vil disse engområder blive mere fugtige og ca. 6 ha af engområderne vil blive vinteroversvømmede. En del af de arealer der vil blive vinteroversvømmede vil blive påvirket af tilledning af næringsholdigt drænvand til området. De øvrige arealer vil med tiden kunne udvikle sig til værdifulde rigkær med en meget artsrig og varieret flora Samlet vurdering Hævning af vandstanden i store dele af Helnæs Made som beskrevet i projektforslag I og ophør af dyrkning af de 42 ha omdriftsjord i Helnæs Made vil give mulighed for, at der på sigt kan ud-

44 1-43 vikles meget store sammenhængende arealer med en mosaik af Rigær og Tidvis våd eng og i den sydvestlige del Strandeng. Samlet set vurderes det at strandengsarealet kan udvides fra de nuværende ca. 37 ha til ca. 63 ha. Arealet med Tidvis Våd Eng vurderes at kunne udvides fra de nuværende 43 ha til ca. 73 ha og arealet med Rigkær vurderes at kunne udvides fra ca. 12 ha til ca. 45 ha. Det vurderes således at der på lang sigt kan skabes meget store områder med en varieret og værdifuld vegetation. 6.6 Konsekvenser for landskab, kultur og friluftsliv Med det foreslåede naturgenopretningsprojekt vil landskabet blive mere oprindeligt og bedre vise områdets geologiske oprindelse. Området vil blive et yndet mål for naturinteresserede og grøn turisme, som vil tiltrækkes af den forventede udvikling af flora og fuglelivet. Den øgede færdsel vil kunne påvirke fuglelivet og floraen. Det anbefales, at der i hvert fald i yngletiden sker en regulering af færdslen i vådområderne i Område I og II og ved Åledybet. Færdsel på grusvejen til stranden og langs strande ligesom ad den eksisterende sti forbi pumpestationen kan fortsat ske året rundt. Der kunne desuden være udsigtspunkter til det sydlige vådområde fra vejen ved Helnæs By og fra en trampesti fra Lindehovedvej langs et markhegn forbi gravhøjen til et udsigtspunkt på skrænten mod Maden, hvor vådområdet kan overskues i medlys. Denne sti vil kræve aftale med en privat lodsejer. 6.7 Konsekvens for Vandplaner Det fremgår af miljømålsloven, at et overfladevandområde kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis de ændringer af områdets fysiske udformning, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på miljøet generelt. Afvandingskanal med sidekanaler på Helnæs Made er udpeget som et kunstigt vandområde, idet de ændringer der er nødvendige for at opnå en god økologisk tilstand vil indebære, at der genskabes naturlig hydrologi i Helnæs Made. Genskabelse af naturlig hydrologi i Helnæs made vil stride imod Forslag til nature-2000 plan for EF-habitatområdet H108 Maden på Helnæs og havet vest for. Det foreslåede naturgenopretningsprojekt for Helnæs Made vurderes således ikke at stride imod implementeringen af indsatsen i henhold til de opstillede miljømål for Helnæs Made. Det foreslåede naturgenopretningsprojekt for Helnæs Made vil samtidig, jf. afsnit 6.3, bidrage med en årlig reduktion af kvælstoftilledningen til Lillebælt på ca. 6,1 tons, svarende til ca. 40 % af den samlede forventede reduktion ved etablering af vådområder i hele vandopland Lillebælt Fyn. Ovennævnte vurderinger er tilsvarende for projektforslag 2 afsnit 7.7, dog vil den årlige reduktion af kvælstoftilledningen til Lillebælt være på ca. 5,0 tons.

45 PROJEKTFORSLAGETS KONSEKVENSER, PROJEKTFORSLAG Vandbalance og vandstand Afstrømningen vil være som for Projektforslag 1. Med den undersøgte vanddybde vil der udover de eksisterende søer kun komme lavvandede søer i delområde I om vinteren på under 1 ha. Tidvis oversvømmede enge vil således kun omfatte de grøfter og lavninger, hvor afløbet blokeres med terrænhævninger. Vandstanden vil i en normal sommer falde til 0,15 m under overløbskoten på stemmebrættet. Søernes areal vil derved reduceres til søen i ralgraven og i Åledybet i område III. I tørre somre vil vandstanden falde op til 0,35 m, hvorved alle søerne vil tørre ud. I en våd sommer kan vintervandstanden i hele projektområdet opretholdes. 7.2 Arealanvendelse og drænforhold i Projektforslag 2 Oversvømmede arealer og drændybder er vist på Bilag for vintervandstand og på Bilag for sommervandstand efter 15 cm fordampning. Om vinteren vil vandflader, sump og våde enge fordele sig som vist i nedenstående tabel. Samlet vil 121 ha af arealet være vådt eller vanddækket om vinteren. Om sommeren vil det meste af det vanddækkede areal tørre ud med normale nedbørsforhold, så kun søen i ralgraven i det sydvestlige hjørne og i Åledybet vil være vanddækket. Totalt areal Vandflade Sump Våd eng Drændybde < 0,00 0,00 0,25 m u.t. 0,25 0,50 m u.t. Område I 93,2 6,4 16,7 30,4 Område II 44,7 0,5 10,2 15,8 Område III 147,5 6,1 12,5 22,8 Totalt projektareal 285,4 13,0 39,4 69,0 Tabel 7.1 Arealer i ha ved vintervandstand Det viste Projektforslag opfylder ønsket om tidvist våde enge og vil give mulighed for at udvikle rigkær, men generelt vil delområderne I og II blive mere tørre og hurtigere tørre helt ud i normale og tørre somre på grund af nettofordampningen. Det vurderes ved forslag 2, at der vil blive relativt større arealer med tidvis våde enge og relativt mindre arealer med rigkær end ved forslag 1. Projektarealet i kan i hele sin udstrækning afgræsses. De højere liggende dele af de fremtidige enge på de nu dyrkede arealer vil kunne plejes med høslæt. 7.3 Omsætning af næringsstoffer i Projektforslag Kvælstofomsætning i Delområde I Med det viste Projektforslag 2 vil drænvand fra oplandene 1, 2, 3 og 3A kunne ledes ud over den smalle bræmme af eng til afvandingskanalen, inden vandet samles i det nye vandløb til kanalen mod nord. Den samlede årlig kvælstoftilførsel fra disse oplande er kg. Vandfladen om vinteren vil alene udgøres af ralgravene, afvandingskanalen og det nye vandløb, i alt 6,4 ha med en

46 1-45 gennemsnitlig vanddybde på ca. 0,30 m. Lokale oversvømmelser i lavninger på grund af tilbageholdelse af regnvand vil ikke omsætte kvælstof fra oplandet. Den årlige tilførsel af vand fra delopland 1 på 58,0 ha er m³ med kg N. Med et volumen i søen og vandløb på m³ bliver vandskiftet 8,8 gange pr. år eller en opholdstid på årsbasis 41 dage. Vurderingen tager udgangspunkt i tre forskellige måder hvorpå kvælstofudvaskningen kan reduceres: 1) Omsætning af kvælstof i våde enge ved åbning af dræn og overrisling af enge (Nbelastning fra det direkte opland). 2) Omsætning af kvælstof i lavvandede søer. 3) Reduktion som følge af ophør/ekstensivering af landbrugsdriften i projektområdet. Ad 1) Der er skønnet en maksimal omsætningsrate på 80 % af det kvælstof, der udledes på de oversvømmede enge, idet det vurderes, at projektområdets jordbund, bestående af sand og ler, har potentiale til en omsætning i denne størrelsesorden. Der regnes normalt med en omsætning af 1 kg N / ha / døgn oversvømmelse. Nedbørsoverskudet er til stede i 7 måneder, så der regnes med 7 måneders udledning af drænvand over engene svarende til en omsætning på 210 kg N /ha overrislet eng. Drænet fra delopland 1 løber næsten direkte ud i søen i ralgraven. 6 dræn fra deloplandene 2, 3 og 3A kan overrisle ca. 3 ha eng mellem projektgrænsen og afvandingskanalen. Hvis de 500 m af afvandingskanalen i den østlige del af Delområde I fyldes helt op, kan drænvandet tvinges til at fordele sig ud over ca. 5 ha. Desuden vil vintervandstanden oversvømme 2,7 ha. De 7,7 ha overrislede og oversvømmede enge kan omsætte kg N. Der tilføres kg fra de tre deloplande. 80 % af dette er kg, så udledningen begrænser ikke omsætningen. ad 2) Tilbageholdelse af kvælstof i søen kan beregnes efter følgende formel / ffer/kvaelstoffjernelse/lavvandedesoer.htm/: N ret (%) = 42,1 + 17,8 x log 10 (T w ) N ret = kvælstoffjernelsen i procent hvor T w =V/Q til er vandets opholdstid eller vandskiftet pr. år Vandtilførsel (Q til, m 3 år -1 ) Vandvolumen (V, m 3 ) N fjernelse ved Sø = N (%) * N tilførsel fra vandløbsopland I dette tilfælde findes N (%) til 25,2 % eller en omsætning på 0,252 x kg = 411 kg Ad 3). Inden for det påvirkede område foregår landbrugsdrift som traditionelt gødet landbrug på 42 ha. Udtagning af dette område af omdriften vil derfor reducere udvaskningen af kvælstof. Iflg. /Ref.: 7.1 kan der opstilles følgende reduktioner i udvaskningen ved udtagning af agerjord:

47 1-46 Kg N/ha Agerjord 50 Vedvarende græs 10 Natur 5 Tabel 7.2 Erfaringstal for udvaskning af N /Ref/6.1 Tallene for natur er meget usikre og anvendes ikke. Kvælstofreduktionsmetode Kg N/år Overrisling af enge Etablering af sø 411 Udtagning af agerbrug mv I alt Tabel 7.3 Opgørelse af kvælstoffjernelse i Delområde Kvælstofomsætning i Delområde II Med det viste Projektforslag vil drænvand fra delopland 4 kunne ledes ud over den smalle bræmme af enge til kanalen mod nord. Drænvandet må dog ikke ledes ud i det eksisterende rigkær i det sydøstlige hjørne af Maden. Den samlede årlig kvælstoftilførsel fra dette oplande er kg. 4 ha enge kan oversvømmes med drænvand og dermed omsætte 210 x 4 = 840 kg N /år, hvilket er mindre end 80 % af udledningen Kvælstofomsætning i Delområde III I Delområde III hæves vandstanden i afvandingskanalen. Der udledes dog ikke drænvand på engene fordi udledning af kvælstofholdigt vand vil skade bestanden af Mygblomst. Projektet medfører derfor ingen ekstra kvælstofreduktion fra Delområde III Kvælstofomsætning i det samlede projektområde Hele projektområdet modtager årligt 10,6 t kvælstof fra oplandet. Projektforslaget kan omsætte 2,9 t af det udvaskede kvælstof fra oplandet til Delområde I og II. Projektet vil desuden reducere udledningen med 2,1 t kvælstof fra ophør af dyrkningen af 42 ha i projektområdet. Projektforslag 2 vil således reducere den samlede udledning til Lillebælt med i alt 5,0 t kvælstof om året Fosfor Projektets påvirkning af fosforbalancen i området vil gå i flere retninger: Overrisling vil medføre øget optag af fosfor i planter og binding til jordpartikler. Omvendt kan sødannelsen i området tænkes at medføre en øget udbredelse af iltfrie forhold i de øverste jordlag ved bunden af oversvømmelsen. Dette vil medføre at fosfor kan frigives. Sødannelsen vil imidlertid også resultere i bundfældning af partikulært fosfor. I Projektforslag 2 vil den ekstra sødannelse i forhold til den aktuelle situation være yderst begrænset. 7.4 Konsekvenser for tekniske anlæg og omliggende arealer Projektforslag 2 vil næppe have konsekvenser for tekniske anlæg. Grusvejen vil selv på de laveste strækninger ved underføringen af det nye vandløb og den eksisterende afvandingskanal have

48 1-47 tilstrækkelig højde over højeste vandspejl. Der kan evt. udføres en mindre afskærende grøft på sydsiden af vejen til vandløbet. Det anbefales desuden at udføre en ny automatisk niveaustyring af pumpen i den eksisterende pumpestation. 7.5 Konsekvenser for naturforhold for Projektforslag Natura Mygblomst Samlet set vurderes det at en hævning af vandstanden i delområde III ikke vil påvirke vandstanden i mygblomstkæret eller i de øvrige rigkær i delområde III, idet vandstanden ikke hæves i Åledyb og i de tilstødende enge og rigkær. Samlet set vurderes det ikke at Mygblomst vil blive påvirket af den projekterede vandstandshævning i delområde III. Det eksisterende rigkær i delområde II er ca. 2,5 ha stort, er meget kalkrigt og vurderes, at være et potentielt voksested for Mygblomst. Dette rigkær ligger i kote 0,25 til -0,5. En vandstandshævning til kote -0,5 vil medføre at rigkæret i vinterhalvåret vil blive marginalt vådere uden dog at blive vinteroversvømmet. I sommerhalvåret er der en begrænset tilstrømning af vand til arealet og vandstanden i området vil blive svingende med en gennemsnitlig forskel på vinter og sommervandstand på 15 cm. Rigkæret vil således blive marginalt vådere om vinteren og vil ikke blive påvirket i en normal sommer. Med en vandstandshævning til kote -0,5 vil rigkæret også fremover kunne afgræsses selv i en våd sommer. Store dele af de tilstødende landbrugsarealer og enge bliver fugtige til våde enge med en drændybde på mellem 0 og 0,5 meter. Det areal der ligger udenfor de kortlagte naturtyper i delområde II og som bliver vådt/sumpet (drændybde 0 0,5 meter) er ca. 21,3 ha stort. Disse arealer vil med tiden kunne udvikle sig til en mosaik af Tidvis våd eng og Rigkær. På de arealer der ligger nærmest den tidligere kystskrænt er der en vis trykvandspåvirkning og det må formodes at disse arealer bliver permanent våde, derudover er der en række sumpede arealer i området der må formodes at få en forholdsvis høj sommervandstand. Det vurderes således at op imod 8 ha af dette område på lang sigt vil kunne udvikle sig til rigkær. Det er dog usikkert, hvor stor en del af det sydlige område, der er tilstrækkeligt kalkholdigt til at kunne blive til værdifulde voksesteder for Mygblomst. Samlet set vurderes det således, at den eksisterende bestand af mygblomst samt de store potentielle voksesteder i delområde III ikke vil blive berørt af vandstandshævningen. Det eksisterende rigkær i den sydlige del af Maden der vurderes, at være et potentielt voksested for Mygblomst vil kun blive meget marginalt påvirket. I den sydlige del af Maden vil der imidlertid kunne udvikle sig større sammenhængende rigkær. Det er dog usikkert om der samtidig vil blive skabt flere potentielle voksesteder for Mygblomst. Med en vandstandshævning til kote -0,5 i delområde II vurderes det samlet set, at projektet vil medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for Mygblomst indenfor EF-habitatområdet H Stor Vandsalamander Efter en vandstandshævning som beskrevet i projektforslag II vil der opstå enkelte mindre vandflader i delområde I. Disse vandflader vil blive mere eller mindre temporære. Det må dog formodes at vandfladerne vil blive delvist saltpåvirket. Herudover vil der samtidig blive lavet en række ynglevandhuller for Stor Vandsalamander og Strandtudse på den nuværende landbrugsjord. Som følge af projektforslag II vil der samtidig opstå ca. 62 ha nye vådområder på de nuværende kulturenge, græsmarker og landbrugsarealer. Samlet set vurderes det, at den projekterede vandstandshævning i projektforslag II vil skabe forbedrede levevilkår for Stor Vandsalamander ved at skabe en række store fourageringsområder samt ved at etablere en række ynglevandhuller på arealet. Det vurderes således at vandstandshævningen vil have en positiv effekt på bestande af Stor Vandsalamander i området og derved medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for Stor Vandsalamander.

49 Strandenge Delområde I Ved en vandstandshævning i delområde I til kote -0,32 vil vandstanden ikke blive ændret i det eksisterende strandengsområde. Vandstanden vil imidlertid blive hævet markant på de tilstødende landbrugsjorder Hvor den nuværende drændybde på mellem -0,84 og -1,19 vil blive hævet til kote -0,32. I sommerhalvåret er der en begrænset tilstrømning af vand til arealet og med en udvidelse af dette vådområde vil der samtidig komme en større fordampning i forhold til tilstrømningen. Vandstanden i området vil således blive væsentligt mere svingende. På strandengen vil vintervandstanden for området således blive den samme som den nuværende vintervandstand. I tørre somre vil området imidlertid blive marginalt mere tørt. Med hævning af vandstanden til kote -0,32 vil det store sydlige strandengsområde således risikere at blive marginalt tørrere i varme tørre somre. Meget store områder af de tilstødende landbrugsarealer bliver tidvist vanddækket eller fugtige til våde enge med en drændybde på mellem -0,15 og 0,5 meter. Det areal der ligger udenfor de kortlagte naturtyper i delområde I og som bliver tidvist oversvømmet eller vådt/sumpet (drændybde -0,15 til 0,5 meter) er ca. 31 ha stort. De våde og tidvist oversvømmede arealer (ca. 22 ha) vil potentielt set kunne udvikle sig til et strandengsområde. Indtrængningen af saltvand gennem diget er imidlertid ikke kvantificeret. Det må dog formodes, at der er en begrænset tilstrømning af saltholdigt vand til arealet. Det vurderes således, at dette areal med tiden vil udvikle sig til en mosaik af strandeng og rigkær og på de lidt tørrere arealer (ca. 9 ha) tidvis våd eng. På de arealer (ca. 6 ha), der ligger nærmest den tidligere kystskrænt, er der en vis trykvandspåvirkning og det må formodes at disse arealer bliver mere ferske og med tiden vil kunne udvikle sig til rigkær. En del af de tidvist oversvømmede arealer vil blive påvirket af, at der til ledes næringsholdigt drænvand fra de omgivne marker til området. Næringsstofferne fra disse områder vil således påvirke de tidvist oversvømmede arealer således, at det er tvivlsom om der kan udvikles artsrige strandenge på de østligste og mindst saltpåvirkede dele af arealerne. Delområde III Selve Åledybet med omgivne arealer er på nuværende tidspunkt meget våde og ca. 7 ha af området står permanent under vand. Området er samtidig påvirket af tilstrømmende trykvand fra de opstrøms liggende vældpåvirkede rigkær. Med gennemførelse af projektet vurderes det ikke, at området vil ændre karakter. Da arealet ikke har nogen kontakt til havet og da der er tilstrømmende trykvand til området vurderes det dog at området omkring Åledybet med tiden bliver mere ferskt og på lang sigt vil udvikle sig til rigkær. De 2 øvrige arealer ligger i hhv. kote 0,1 til -0,3 og 0,1 til -0,55. Med en hævning af vandstanden til kote -0,75 vil ingen af de 2 arealer således blive sat under vand. Vandet på arealerne vil imidlertid være længere tid om at trænge væk fra arealerne og det vurderes derfor at begge arealer vil være længere tid om at tørre ud om sommeren. En mindsket udtørring vil samlet set være til gavn for fugtigbundsfloraen på områderne og både Eng-Ensian og Maj-Gøgeurt, der vokser på den ene strandeng, vurderes at få forbedrede vilkår. Da ingen af arealerne har direkte kontakt med havet vurderes det at arealerne på lang sigt vil blive mere ferske. Samlet set vurderes det således at en vandstandshævning til kote 0,75 vil gavne naturværdierne på disse strandenge. Det vurderes dog samtidig at strandengsfloraen på disse strandenge på lang sigt er truet af at arealerne med tiden bliver mere ferske. Vurdering af påvirkning. Samlet set vil en vandstandshævning således medføre at dele af det store strandengsområde i den sydvestlige del af området marginalt mere tørt i varme tørre somre. Store dele af de tilstødende arealer vil blive mere våde og der vil være mulighed for at der kan skabes op imod 16 ha nye strandengsarealer i tilknytning til denne strandeng. Åledybet vil ikke blive påvirket af vandstandshævningen. De øvrige områder vil blive mere permanent våde og strandengsfloraen vil således få forbedrede vilkår. Det vurderes dog samtidig at strandengsfloraen på disse strandenge på lang sigt er truet af at arealerne med tiden bliver mere ferske.

50 1-49 Store dele af Helnæs Made vil blive mere vådt som følge af vandstandshævningen og der vil blive skabt 62 ha nye vådområder udenfor den kortlagte EF-habitatnatur. Saltindtrængningen er imidlertid begrænset og det vurderes ikke at der er mulighed for at skabe velfungerende strandengsarealer andre steder end de beskrevne og på længere sigt må det formodes, at en del af de nuværende strandengspartier i den nordlige del af området vil blive mere ferske. Samlet set vurderes det, at det nuværende strandengsareal på ca. 37,3 (Åledybet ikke medtaget) på lang sigt kan udvides til ca. 48 ha. Gennemførelse af projekforslag II vil samlet medvirke til at sikre gunstig bevaringsstatus for naturtypen 1330 Strandeng i området Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund De kalkoverdrev, der ligger i projektområdet, ligger i delområde I lige syd for det areal, hvor der tidligere er foretaget en vandstandshævning. Med gennemførelse af projektet vil overdrevene ikke blive berørt af vandstandshævningen * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund På den vestlige del af en lille bakkeø i den nordlige del af maden ligger et lille overdrev på ca. 0,6 ha af typen artsrige overdrev på sur bund. Arealet ligger i kote 0 1,5 m og består af et næringsstofbelastet surt overdrev med en moderat naturtilstand. Vandstanden i området vil blive hævet til kote -0,75 m og det vurderes ikke at overdrevet vil blive berørt af vandstandshævningen. Vurdering af påvirkning. Gennemførelse af projektet vil ikke indvirke på bevaringsstatus for naturtypen 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund i området. Det vurderes ikke at der er mulighed for at genskabe surt overdrev andre steder indenfor projektområdet Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Ved en vandstandshævning i delområde I til kote -0,32 vil vandstanden på de nuværende arealer med tidvis våd eng ikke blive hævet. I delområde III vil vandstanden blive hævet til kote -0,75 og vil således blive hævet med ca. 50 cm i forhold til den nuværende situation. Området syd for vejen ligger på nuværende tidspunkt i kote 0 1,0. Området nord for vejen ligger i kote 0 2,0 meter. De tidvist våde enge syd for vejen vil ikke blive påvirket væsentligt med den projekterede vandstandshævning. Nord for vejen vil området kun i begrænset omfang blive påvirket af vandstandshævningen. Da der i sommerhalvåret er en forholdsvis lille tilstrømning af vand og en forholdsvis stor fordampning vil vandstanden i en gennemsnitssituation falde ca. 15 cm i løbet af sommeren. Vurdering af påvirkning. Inden for projektområdet er der store landbrugsområder og tørre kulturenge som bliver fugtige eller våde med en drændybde på mellem 0 og 0,5 meter. Der vil samtidig blive skabt enkelte nye temporære vandhuller og søer som en integreret del af de tilstødende arealer. De mere tørre dele af disse arealer vil med tiden kunne udvikle sig til tidvis våd eng, hvorimod de våde og tidvist oversvømmede arealer vil kunne udvikle sig til en mosaik af rigkær, strandeng og tidvis våd eng. Inden for projektområdet vil der således kunne udvikle sig store sammenhængende arealer med en mosaik af tidvis våd eng og rigkær samt i den sydvestligste del strandeng. Kulturengene og de tidligere landbrugsarealer både lige nord for vejen og lige syd for vejen vil efter vandstandshævningen bestå af et ca. 62 ha stort område med en drændybde på mellem 0 0,5 m, hvor der potentielt set kan udvikles tidvis våd eng. De vådeste arealer og de arealer, der ligger i områder, hvor der er en vis trykvandspåvirkning, vil dog med stor sandsynlighed udvikle sig til rigkær og de sydvestligste arealer vil udvikles til strandeng. Samlet set vurderes det, at der kan skabes ca. 42 ha med tidvis våd eng. Det nuværende areal med tidvis våd eng på ca. 43 vil således på lang sigt kunne udvides til ca. 85 ha.

51 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand De kilder, der ligger i projektområdet, ligger i delområde I lige syd for det areal, hvor der tidligere er foretaget en vandstandshævning. Med gennemførelse af projektforslag II vil kilderne ikke blive berørt af vandstandshævningen. Vurdering af påvirkning. Det vurderes ikke at projektforslag II vil indvirke på bevaringsstatus for naturtypen 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand i området. Det vurderes ikke, at der er mulighed for at genskabe kilder andre steder indenfor projektområdet Rigkær Delområde I Der er ingen rigkær i delområde I. Ved en vandstandshævning i delområde I til kote -0,32 vil vandstanden ikke blive ændret i det eksisterende strandengsområde. Vandstanden vil imidlertid blive hævet markant på de tilstødende enge og landbrugsjorder, hvor den nuværende drændybde på mellem -0,84 og -1,05 m vil blive hævet til kote -0,32 m. Vandstanden vil således blive hævet med mellem 52 og 73 cm. Store dele af de enge og landbrugsarealer, der ligger i delområde I bliver med projektforslag II tidvist vanddækket eller fugtige til våde enge med en drændybde på mellem -0,15 og 0,5 m. Det areal, der ligger udenfor de kortlagte naturtyper i delområde I og som bliver tidvist oversvømmet eller vådt/sumpet (drændybde -0,15 til 0,5 meter), er ca. 31 ha stort. På de arealer (ca. 6 ha), der ligger nærmest den tidligere kystskrænt, er der en vis trykvandspåvirkning og det må formodes at disse arealer bliver ferske og med tiden vil kunne udvikle sig til rigkær. En del af de tidvist oversvømmede arealer vil blive påvirket af, at der tilledes næringsholdigt drænvand fra de omgivne marker til området. Disse arealer ligger primært på arealer, der må formodes at blive svagt saltvandspåvirkede og som med tiden vil kunne udvikle sig til strandeng. Delområde II Ved en vandstandshævning i delområde II vil vandstanden blive hævet til kote -0,5 i et ca. 45 ha stort område. Den nuværende vandstand ligger i kote -1,05 til -1,20 og vandstanden vil således blive hævet med mellem 55 og 70 cm. I sommerhalvåret er der en begrænset tilstrømning af vand til arealet og vandstanden i området vil blive svingende med en gennemsnitlig forskel på vinter og sommervandstand på 15 cm. En vandstandshævning til kote -0,5 m vil medføre at rigkæret i vinterhalvåret vil blive marginalt vådere uden dog at blive vinteroversvømmet. I sommerhalvåret er der en begrænset tilstrømning af vand til arealet og vandstanden i området vil blive svingende med en gennemsnitlig forskel på vinter og sommervandstand på 15 cm. Rigkæret vil således blive marginalt vådere om vinteren og vil ikke blive påvirket i en normal sommer. Med en vandstandshævning til kote -0,5 vil rigkæret også fremover kunne afgræsses selv i en våd sommer. Det eksisterende rigkær vil således kun i meget begrænset omfang blive påvirket som følge af vandstandshævningen. Meget store dele af de tilstødende landbrugsarealer og enge bliver fugtige til våde enge med en drændybde på mellem 0 og 0,5 meter. Det areal, der ligger udenfor de kortlagte naturtyper i delområde II og som bliver vådt/sumpet (drændybde 0 0,5 meter), er ca. 21 ha stort. Disse arealer vil med tiden kunne udvikle sig til en mosaik af Tidvis våd eng og Rigkær. På de arealer, der ligger nærmest den tidligere kystskrænt, er der en vis trykvandspåvirkning og det må formodes at disse arealer bliver permanent våde, derudover er der en række sumpede arealer i området der må formodes at få en forholdsvis høj sommervandstand. Det vurderes således, at op imod 8 ha af dette område på lang sigt vil kunne udvikle sig til rigkær. De mere tørre dele af området tættere på vejen vil på længere sigt kunne udvikle sig til Tidvis våd eng. Delområde III Rigkærene nord for Åledybet ligger i kote 0,2 til -0,4. I 1997 blev vandstanden i Åledybet og på de tilstødende arealer hævet til ca. kote -0,66. Med en hævning af vandstanden i hele delområde III til kote -0,75 m vil Åledybet og de tilstødende rigkær ikke blive berørt af vandstandshævnin-

52 1-51 gen. Områderne syd og vest for den nuværende opstemning ved Åledybet ligger på nuværende tidspunkt i kote -1,25 m og vandstanden vil her blive hævet med ca. 50 cm. På de tørre enge og græsmarker, der ligger indenfor delområde III, vil der blive skabt en række fugtige områder. Det areal, der ligger udenfor de kortlagte naturtyper i delområde II og som bliver vådt/sumpet (drændybde 0 0,5 meter), er ca. 9 ha stort. Disse arealer vil med tiden kunne udvikle sig til en mosaik af Tidvis våd eng og Rigkær. De vådeste af arealerne vil kunne få en forholdsvis høj sommervandstand og vil på sigt kunne udvikle sig til rigkær. Det vurderes dog, at det areal, der vil kunne udvikle sig til rigkær som følge af denne vandstandshævning, er marginalt og samlet set udgør mindre end 1 ha. Vurdering af påvirkning. Inden for projektområdet er der samlet set store landbrugsområder og tørre kulturenge som bliver temporært oversvømmede, fugtige eller våde med en drændybde på mellem -0,15 og 0,5 meter. Vandstanden i disse områder vil i en gennemsnitlig sommer falde med ca. 15 cm i løbet af sommeren. Der vil samtidig blive skabt enkelte nye temporære vandhuller og søer som en integreret del af disse arealer. De mere tørre dele af disse arealer vil med tiden kunne udvikle sig til tidvis våd eng hvorimod de våde og tidvist oversvømmede arealer vil kunne udvikle sig til en mosaik af rigkær og tidvis våd eng. Udviklingen af rigkær fremmes af permanent høj vandstand som primært findes på de mere våde områder samt hvor der er udsivende trykvand fra de omgivne kystskrænter. Inden for projektområdet vil der således kunne udvikle sig store sammenhængende arealer med en mosaik af tidvis våd eng og rigkær samt i den sydvestligste del strandeng. På kulturengene og de tidligere landbrugsarealer både lige nord for vejen og lige syd for vejen vil der efter vandstandshævningen opstå et ca. 62 ha stort område med en drændybde på mellem -0,15 til 0,5 meter, hvor der potentielt set kan udvikles rigkær. De vådeste arealer og de arealer, der ligger i områder med en vis trykvandspåvirkning, vil med stor sandsynlighed udvikle sig til rigkær, de sydvestligste arealer vil udvikles til strandeng. Samlet set vurderes det at det nuværende areal med rigkær på ca. 12,3 ha på lang sigt kan udvides til ca. 27 ha. Samlet set vurderes det, at rigkærene vil have gavn af den projekterede vandstandshævning i området og det vurderes at projektet samlet set vil at medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for rigkær indenfor EF-habitatområdet H E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. I 1997 blev vandstanden i Åledybet og på de tilstødende arealer hævet til ca. kote -0,66. Med en hævning af vandstanden i resten af delområde III til kote -0,75 vil Åledybet og de tilstødende arealer med Elle- og Askeskov ikke blive berørt af vandsandshævningen. Vurdering af påvirkning. Gennemførelse af projektet vil ikke indvirke på bevaringsstatus for naturtypen 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld i området. Dels af hensyn til fuglelivet på maden samt af hensyn til de lysåbne ferske naturtyper i området vurderes det ikke, at det er ønskeligt at genskabe naturtypen andre steder indenfor projektområdet Fuglelivet på Helnæs Made Med de våde enge og en mere varieret vegetation i området vil fuglelivet også få stor gavn af projektet. Det genoprettede område vil have samme kvaliteter end før tørlægningen med pumpestationen. Engfugle og vadefugle som Klyde, Rødben, Strandskade og Vibe vil tiltrækkes af de våde enge, som giver en vis beskyttelse mod predation fra ræve. Arter som Stor Kobbersneppe, Dobbeltbekkasin, Brushane og Engryle, der tidligere har ynglet på Helnæs Made, er gået generelt tilbage i Danmark, men det genoprettede Helnæs Made vil byde ideelle forhold for disse truede ynglefugle. Atlingand og spidsand vil også kunne yngle i de våde enge. Efterår og vinter vil Maden kunne være fouragerings- og hvileplads for Sangsvane, Hjejle, gæs og ænder.

53 1-52 Den foreslåede genopretning vil ikke genere forekomsten af Mosehornugle, som normalt opholder sig og fouragere i arealerne med det høje græs på de gamle strandvolde Bilag IV arter Strandtudse Efter en vandstandshævning som beskrevet i projektforslag II vil der opstå enkelte mindre vandflader i delområde I. Disse vandflader vil blive mere eller mindre temporære. Det må dog formodes, at vandfladerne vil blive delvist saltpåvirket. Strandtudse tåler dog mindre mængder salt i deres ynglevandhuller. Herudover vil der samtidig blive lavet en række ynglevandhuller for Stor Vandsalamander og Strandtudse på den nuværende landbrugsjord. Som følge af projektet vil der samtidig opstå ca. 62 ha nye vådområder på de nuværende kulturenge, græsmarker og landbrugsarealer. Vurdering af påvirkning. Samlet set vurderes det, at den projekterede vandstandshævning i projektforslag II vil skabe forbedrede levevilkår for Strandtudse ved at skabe en række store fourageringsområder samt ved at etablere en række ynglevandhuller på arealet. Det vurderes således, at vandstandshævningen vil have en positiv effekt på bestande af Strandtudse i området og derved medvirke til at sikre en at arten også fremover vil have en levedygtig bestand på Helnæs. Flagermus Med en vandstandshævning vil der blive skabt større arealer med søer, strandenge, enge og moser uden at gammel skov med spættehuller og hule træer vil blive påvirket at vandstandshævningen. Vurdering af påvirkning. En hævning af vandstanden vurderes, at skabe flere vandflader samt flere våde enge og moser i området. Det vurderes derfor at det samlede område med gode fourageringsmuligheder for flagermus vil blive forøget. Det vurderes således at vandstandshævningen vil have en positiv effekt på bestande af flagermus i området områder Med hævning af vandstanden som beskrevet i forslag 2 vil engarealerne syd og vest for Åledybet blive væsentligt mere våde. Arealerne er på nuværende tidspunkt forholdsvis tørre og kulturpåvirkede. Med gennemførelse af vandstandshævningen vil disse engområder blive mere fugtige og området vil med tiden kunne udvikle sig til en værdifuld mosaik af rigkær og tidvis våd eng. Arealerne umiddelbart omkring Åledybet vil ikke blive påvirket af projektet. Engområderne langs den sydlige del af området er på nuværende tidspunkt fugtige/våde og fremstår noget kulturpåvirkede. En stor del af disse enge er stedvist trykvandspåvirket. Med gennemførelse af projektet vil disse engområder blive mere fugtige og ca. 1 ha af engområderne vil blive vinteroversvømmede. En del af de arealer, der vil blive vinteroversvømmede, vil blive påvirket af tilledning af næringsholdigt drænvand til området. De øvrige arealer vil med tiden kunne udvikle sig til værdifulde rigkær med en meget artsrig og varieret flora Samlet vurdering Hævning af vandstanden i store dele af Helnæs Made som beskrevet i projektforslag 2 og ophør af dyrkning af de 42 ha omdriftsjord i Helnæs Made vil give mulighed for, at der på sigt kan udvikles store sammenhængende arealer med en mosaik af Rigær og Tidvis våd eng og i den sydvestlige del Strandeng. Samlet set vurderes det at strandengsarealet kan udvides fra de nuværende ca. 37 ha til ca. 48 ha. Arealet med Tidvis Våd Eng vurderes at kunne udvides fra de nuværende 43 ha til ca. 83 ha og arealet med Rigkær vurderes at kunne udvides fra ca. 12 ha til ca. 27 ha. Det vurderes således at der på lang sigt kan skabes meget store områder med en varieret og værdifuld vegetation.

54 ANLÆGSARBEJDERNE 8.1 Projektforslag 1 Det nye vandløb fra Delområde I skal udføres med et tværsnit, der tillader et langsomt flow til stemmebrættet, så vandstanden ikke sænkes ret meget, når tilførsel af vand til delområdet ophører om foråret. På denne måde tilbageholdes mest muligt af vinterens vand i området, inden nettofordampningen begynder at udtørre de lavvandede søer og våde enge. Vandløbet placeres i den tidligere lo, der er synlig på højdemodellen, så det udgraves i en naturlig lavning i terrænet. Det er regnet udført med en 3 m bred bund og anlæg 1:3-1:5 på siderne for at kvæget ikke træder kanterne ned. Vanddybden for normal vintervandføring på ca. 24 cm i vandløbet medfører en udgravning til en bundkote på 0,34 m. Dette vil kun være ca. 0,1 m til 0,3 m under det eksisterende terræn i loen, så vandet vil brede sig i loens bredde på de laveste steder. Tilstand Vandføring l / sek Højde over 2,0 m stem (cm) Hældning på vandløb (cm) Kote til sø (m) DVR90 Normal sommer 0, ,14 m Tør vinter 10 1,0 0,2-0,13 m Våd sommer 20 2,5 0,9-0,11 m Normal vinter 24 3,0 1,2-0,10 m Våd vinter 44 5,3 3,0-0,06 m Fig Vandspejlskote i søen i Delområde 1 med stem i kote 0,14 m Ved normal vintervandføring på 23 l/sek vil vanddybden i vandløbet være 0,24 m og strømningshastigheden 3 cm/sek. Vandspejlskoten i søen vil være 0,10 m, når stemmebrættet placeres i kote 0,14 m. Når tilstrømningen ophører om foråret falder vandstanden til 0,14 m. Nettofordampningen i løbet af sommeren vil normalt sænke vandstanden yderligere, i en normal sommer til kote 0,25 m. Da det er ønskeligt at få afgræsset engene ned til normal sommervandstand, kan stemmeværket udføres, så der kan fjernes et bræt i en våd sommer, der sikrer, at vandstanden falder til den ønskede sommervandstand på 0,25 m. Det kan ske efter fuglenes og paddernes yngletid d. 1. juli, hvor overløbsniveauet sænkes til 0,28 m ved at fjerne et 14 cm bræt fra stemmet. I en våd vinter vil afstrømningen være 44 l/sek. Vandstanden i søen vil dog kun stige 4 cm for at vandet kan afledes gennem vandløbet og over det 2,0 m brede stemmebrædt. Laveste punkt på vejen ved krydsningen af vandløbet er + 0,05 m. Der udføres en grøft langs sydsiden af vejen, der afvandes til vandløbet nedstrøms stemmebrættet. Der udføres desuden en rørlagt kvægovergang på en terrænhævning mellem stemmebrættet og vejen. Mellem vejen og afvandingskanalen udføres vandløbet med en hældning på 1,75 med en bundbredde på 1,2 m og anlæg på skråningerne på 1,5. Der skal også udføres en kvægovergang over vandløbet på nordsiden af vejen i forlængelse af vejoverføringen. Afvandingskanalen fra Delområde II modtager væsentligt mindre vand end i den aktuelle tilstand. Den eksisterende afvandingskanal fyldes op til 0,5 m under vintervandspejlet, dvs. til kote 0,75 m. Afvandingskanalens store tværsnit betyder, at energitabet i kanalen vil være under 1 mm for alle vandføringer, så det kun er energitabet over stemmebrættet, der ændre vandstanden.

55 1-54 Tilstand Vandføring l / sek Højde over 2,0 m stem (cm) Hældning på vandløb (cm) Kote til sø (m) DVR90 Normal sommer 0, ,280 m Tør vinter 10 1,0 0-0,270 m Våd sommer 20 2,5 0-0,255 m Normal vinter 24 3,0 0-0,250 m Våd vinter 44 5,3 0-0,235 m Fig Vandspejlskote i søen i Delområde 2 med stem i kote 0,275 m Vandspejlskoten vil inden fordampningen kun variere 5 cm mellem en normal sommer og en våd vinter. Nettofordampningen i løbet af sommeren vil normalt sænke vandstanden yderligere, i en normal sommer til kote 0,40 m. Da det er ønskeligt at få afgræsset engene ned til normal sommervandstand, kan stemmeværket udføres, så der kan fjernes et bræt i en våd sommer, der sikrer, at vandstanden falder til den ønskede sommervandstand på 0,40 m. Det kan ske efter fuglenes og paddernes yngletid d. 1. juli, hvor overløbsniveauet sænkes til 0,425 m ved at fjerne et 15 cm bræt fra stemmet. Rørlagte underføringer for markvejen og en kvægpassage på hver side af markvejen kan udføres med 2 stk. Ø 400 mm betonrør. Kvægpassagerne kan alternativt udføres som vadesteder med stenbelagt bund i vandløbet. Terrænregulering til opdeling af Delområde I og II udføres så bred, at den kan anvendes som kvægpassage og til kørsel med traktor for evt. høslæt, dvs. mindst 4 m bred. Oversiden udføres til 0,25 m over højeste vandstand, dvs. til kote + 0,20 m indtil naturlig terrænkote + 0,10. Et længdesnit i opfyldningen viser en længde på 200 m med en opfyldningshøjde uden for kanalen med levéer og grøfter på 0,4 0,6 m. 8.2 Projektforslag 2 Det nye vandløb fra Delområde I skal udføres med et tværsnit og bredde af stemmebræt som i projektforslag 1. Stemmebrættet placeres i kote 0,36 m, således at vandstanden i en normal vinter vil være i kote 0,32 m. Vandløbet i den tidligere lo skal udgraves til en bundkote på 0,56 m. Dette vil kun være ca. 0,3 m til 0,5 m under det eksisterende terræn i loen, så vandet vil kun løbe i det gravede vandløb. Når tilstrømningen ophører om foråret falder vandstanden til 0,36 m. Nettofordampningen i løbet af sommeren vil normalt sænke vandstanden yderligere, i en normal sommer til kote 0,47 m. Laveste punkt på vejen ved krydsningen af vandløbet er + 0,05 m. Det er næppe nødvendigt at udføres en grøft langs sydsiden af vejen, men der skal udføres en kvægovergang på begge sider af vejen.

56 1-55 Tilstand Vandføring l / sek Højde over 2,0 m stem (cm) Hældning på vandløb (cm) Kote til sø (m) DVR90 Normal sommer 0, ,36 m Tør vinter 10 1,0 0,2-0,35 m Våd sommer 20 2,5 0,9-0,33 m Normal vinter 24 3,0 1,2-0,32 m Våd vinter 44 5,3 3,0-0,28 m Fig Vandspejlskote i søen i Delområde 1 med stem i kote 0,36 m Afvandingskanalen fra Delområde II modtager væsentligt mindre vand end i den aktuelle tilstand. Den eksisterende afvandingskanal fyldes op til 0,5 m under vintervandspejlet, dvs. til kote 1,00 m. Afvandingskanalens store tværsnit betyder, at energitabet i kanalen vil være under 1 mm for alle vandføringer, så det kun er energitabet over stemmebrættet, der ændrer vandstanden. Tilstand Vandføring l / sek Højde over 2,0 m stem (cm) Hældning på vandløb (cm) Kote til sø (m) DVR90 Normal sommer 0, ,53 m Tør vinter 10 1,0 0-0,52 m Våd sommer 20 2,5 0-0,505 m Normal vinter 24 3,0 0-0,50 m Våd vinter 44 5,3 0-0,48 m Fig Vandspejlskote i Delområde 2 med stem i kote 0,275 m Vandspejlskoten vil inden fordampningen kun variere 5 cm mellem en normal sommer og en våd vinter. Nettofordampningen i løbet af sommeren vil normalt sænke vandstanden yderligere, i en normal sommer til kote 0,64 m. Terrænregulering til opdeling af Delområde I og II udføres så bred, at den kan anvendes som kvægpassage og til kørsel med traktor for evt. høslæt, dvs. mindst 4 m bred. Oversiden udføres til 0,25 m over højeste vandstand i Delområde I, dvs. til kote - 0,03 m indtil naturlig terrænkote - 0,10. Et længdesnit i opfyldningen viser en længde på 200 m med en opfyldningshøjde uden for kanalen med levéer og grøfter på 0,2 0,4 m. 8.3 Forslag til kombineret projektforslag Det vil være muligt at udføre anlægsarbejderne, så der efterfølgende kan vælges vandspejl i delområderne I og II svarende til projektforslag 1 eller 2 og alle niveauer mellem de to projektforslag. Det nye vandløb udgraves til det tværsnit, der er nødvendigt for projektforslag 2, ligesom opfyldningen af kanalen udføres til denne løsning. Terrænreguleringer og beskyttelse af markvejen udføres til projektforslag 1. Stemmeværkerne og vandløbet nedstrøms for stemmeværkerne udføres, så de kan regulere vandstanden inden for niveauerne i de to projektforslag. De ekstra anlægsudgifter vil være uden betydning for anlægsoverslaget. Dette giver mulighed for at fortsætte projektering og udbud af anlægsarbejderne, mens konsekvenserne af den hævede vandstand fortsat kan vurderes og den optimale vandstand besluttes. Efter udførelsen vil det ligeledes være muligt at regulere på vandstanden alene ved at regulere på stemmeværkernes overløbskote.

57 Jordblance I nedenstående figur er der opstillet jordbalancer for de 2 forskellige projektforslag. Helnæs Made Jordbalance Projektforslag 1 Udgravning Opfyldning Pos Arbejde B (m) H (m) L (m) Antal m³ m³ 1 Nyt vandløb i Delområde I 3,75 0, Nyt vandløb i Delområde III 2,00 0, Terrænhævning mellem I og II 6,00 0, Opfyldning af afvandingskanal I 1,50 0, Opfyldning af afvandingskanal II 2,00 0, Paddeskrab 25,00 35,00 0, Nyt vandløb fra Helnæs By 1,50 0, Spærring af grøfter 2,00 0, Dige langs vej 2,50 0, Jordmængder i alt Helnæs Made Jordbalance Projektforslag 2 Udgravning Opfyldning Pos Arbejde B (m) H (m) L (m) Antal m³ m³ 1 Nyt vandløb i Delområde I 4,25 0, Nyt vandløb i Delområde III 2,00 0, Terrænhævning mellem I og II 6,00 0, Opfyldning af afvandingskanal I 1,50 0, Opfyldning af afvandingskanal II 2,00 0, Paddeskrab 15,00 30,00 0, Nyt vandløb fra Helnæs By 1,50 0, Spærring af grøfter 2,00 0, Dige langs vej 2,50 0, Opfyldning i kanal i Delområde III 1,40 0, Jordmængder i alt Fig Jordbalance I Projektforslag 1 er der ikke regnet med tilfyldning i bunden af afvandingskanalen i Delområde I. Selv om vanddybden af kanalen bliver større vil den være synlig i engen som ikke vil blive oversvømmet. Det nødvendige jordvolumen kan udgraves i 4 god store paddehuller. I Projektforslag 2 vil der være overskud af jord, så paddehullerne er lidt mindre og der regnes med en opfyldning i afvandingskanalen i Delområde III. Jordbalancen for det kombinerede forslag vil stort set være som Projektforslag 2.

58 OVERSLAG OG TIDSPLAN FOR GENNEMFØRELSE 9.1 Anlægsoverslag for Projektforslag 1 Arbejdsplads, mobilisering kr ,- Ændring i pumpehus med eks. pumpe kr ,- Afgravning for nye vandløb 1100 m kr ,- Gravning af paddehuller og diverse terrænhævninger kr ,- Blokering af grøfter og lavninger kr ,- Stemmeværker (2) kr ,- Åbning og ændring af drænudløb (10 stk.) kr ,- Hævning af rør under grusvej og 1 ny overkørsel kr ,- Opfyldning i afvandingskanaler (1500 m) kr ,- Opfyldning med sten og grus i stryg kr ,- Diverse ikke opmålte arbejder ca. 10 % kr ,- Anlægsoverslag for hovedprojekt i alt kr ,- Det skal dog bemærkes, at anlægsoverslaget er baseret på erfaringspriser og ikke er et udtryk for indhentning af egentlige entreprenørtilbud for opgaven. Herudover vil der være udgifter i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale samt udgifter til tilsyn med selve projektets udførelse. Dette vil overslagsmæssigt beløbe sig til kr excl. moms ved en anlægsperiode på 8 uger. Udskiftning af pumpen i pumpehuset med en ny pumpe vil koste mindst kr ,-. Da en pumpe af denne størrelse (420 l/sek) ikke er hyldevare, kan der kun gives en nøjagtigere pris ved at rette direkte henvendelse til en mulig leverandør og bede om et tilbud. 9.2 Tidsplan for gennemførelse Arbejdet bør påbegyndes i den tørre periode primo august med jordarbejderne. Hvis markerne stadigt er dyrkede må arbejderne på disse arealer udføres efter høst. Arbejderne kan udføres og afsluttes ult. september måned efter en 6-8 ugers arbejdsperiode.

59 LITTERATURLISTE Jordklassificering Danmark, Basisdatakort 1:50.000, Geodætisk Institut 4.1 Aslyng, H.C. (1970). Afvanding i jordbruget. 4.2 DMI, Teknisk Rapport Fyns Amt, Udskrift af GIS-tema fra Fyns Amt hjemmeside, besøgt Fyns Amt, Notat af om botaniske interesser i Føns Vang af Erik Vinther. Natur- og regionplankontoret Miljøministeriet, Miljøcenter Odense, (Erik Vinter 2010): Udvikling i bestandene af mygblomst på Fyn Falk, K., 1992: Udkast til vejledning i metoder til biologisk klassifikation af naturlokaliteter. Miljøministeriet, Skov- & Naturstyrelsen Fyns Amt (2006): Natura 2000 basisanalyse. Habitatområde H108 Maden på Helnæs og havet vest for. Natur og Miljøafdelingen Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen (2009): Forslag til Natura 2000-plan Maden på Helnæs og havet vest for. Natura område nr Habitatområde H Nygaard, B. et al, 1999: Naturkvalitet kriterier og metodeudvikling. Faglig rapport nr Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser Mark, S. & Strandberg, M., 1999: Modeller til bestemmelse af naturkvalitet på udvalgte naturtyper ved anvendelse af neurale netværk. Faglig rapport nr Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser Stoltze, M. og Pihl, S. (red.), 1998: Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen Stoltze, M. og Pihl, S. (red.), 1998: Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen. 6.1 Kortfattet vejledning til beregning af kvælstoffjernelse for VMPIIprojekter. Notat fra Skov- og Naturstyrelsen, /

60 Bilag Undersøgelsesområde

61

62 Bilag Historiske kort

63

64

65

66 Bilag Oversigtskort

67

68 Bilag Lodsejerkort

69 Lodsejere Arne Dahl Rasmussen Bent Jørgensen Ellen Andersen Finn Spangsbjerg Madsen Hemmingsen FødevareErhverv Jørgen Rasmussen Kathe Anja Grønlykke LANDBRUGSSELSKABET MOSEGÅRD Mogens Rasmussen Niels Andersen-Stensdal Niels Jørgen Hesselbjerg N Storm Peter Mygind Hansen Skov- og Naturstyrelsen Fyn Dato Konst./Tegn MILS Projektnr meters 500 Kontrol HMP Mål 1:7.500 MILJØMINISTERIET Skov- og Naturstyrelsen, Fyn Englandsgade 25, 5000 Odense C Tlf Fax Helnæs Made Lodsejerkort Bilag 3.1.2

70 Bilag Beskyttet 3-natur

71

72 Bilag Habitatnaturtyper

73 Signatur Kalk overdrev Kildevæld Rigkær StrandEng Strandvold med flerårige planter Surt overdrev Tidvis våd eng meters Dato Konst./Tegn Kontrol MILS HMP Projektnr Mål 1:7.500 MILJØMINISTERIET Skov- og Naturstyrelsen, Fyn Helnæs Made Englandsgade 25, 5000 Odense C Tlf Fax Habitatnaturtyper Bilag 4.2.2

74 Bilag Højdekort

75

76 Bilag Boreprofiler

77 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder Lugt Misfarv. DVR90-0,15 m TØRV, muldet, mange planterester, (græs, rødder), mørkebrun TØRV, muldet, mange planterester, (græs, rødder), mørkebrun, våd TØRV, leret, planterester, sort, våd TØRV: GYTJE, leret, svagt sandet, enkelte planterester, sort, våd LER, stærkt sandet, stærkt organiskholdigt, planterester, mørkebrun, våd -3 Boring B1 Boremetode : Håndboring Plan : Sag : Helnæs Made Strækning : Boret af : RAMBØLL Dato : DGU-nr.: Boring : Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : Bilag 4.4.1S. 1/1 GeoGIS Geo_Vejle_ PSTMDK :04:36 B1 Miljøprofil

78 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder Lugt Misfarv. DVR90-0,35 m TØRV, mange planterester, (græs, rødder), mørkebrun, våd TØRV, leret, mange planterester, (græs, rødder), sortbrun, våd 1 3 TØRV, mange planterester, sortbrun, våd -2 4 TØRV, svagt leret, mange planterester, sort, våd 2 5 TØRV Boring B2 Boremetode : Håndboring Plan : Sag : Helnæs Made Strækning : Boret af : RAMBØLL Dato : DGU-nr.: Boring : Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : Bilag 4.4.1S. 1/1 GeoGIS Geo_Vejle_ PSTMDK :03:47 B2 Miljøprofil

79 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder Lugt Misfarv. DVR90-0,16 m FYLD?, sandet, fint, velsorteret, lerklumper, stærkt organiskholdigt, planterester, mørkebrun TØRV, svagt leret, planterester, sortbrun, våd TØRV TØRV, leret, planterester, sort, våd TØRV Boring B3 Boremetode : Håndboring Plan : Sag : Helnæs Made Strækning : Boret af : RAMBØLL Dato : DGU-nr.: Boring : B3 Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : Bilag 4.4.1S. 1/1 GeoGIS Geo_Vejle_ PSTMDK :01:51 Miljøprofil

80 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder Lugt Misfarv. DVR90-0,17 m 0 1 SAND, fint, velsorteret, lysegrå, fugtig 2 SAND, fint, velsorteret, lysegrå, våd SAND, fint, velsorteret, enkelte organiske stykker, grå, våd SAND, fint, velsorteret, gråbrun, våd SAND, fint, velsorteret, svagt siltet, svagt organiskholdigt, gråbrun, våd -3 Boring B4 Boremetode : Håndboring Plan : Sag : Helnæs Made Strækning : Boret af : RAMBØLL Dato : DGU-nr.: Boring : B4 Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : Bilag 4.4.1S. 1/1 GeoGIS Geo_Vejle_ PSTMDK :16:54 Miljøprofil

81 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder Lugt Misfarv. DVR90-0,37 m SAND, fint, velsorteret, skalfragmenter, skalstykker, (hjertemusling), lysegrå, fugtig SAND, fint, velsorteret, svagt organiskholdigt, skalfragmenter, skalstykker, (hjertemusling), lysegrå, våd SAND, fint, velsorteret, svagt organiskholdigt, skalfragmenter, grå, våd SAND SAND Boring B5 Boremetode : Håndboring Plan : Sag : Helnæs Made Strækning : Boret af : RAMBØLL Dato : DGU-nr.: Boring : B5 Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : Bilag 4.4.1S. 1/1 GeoGIS Geo_Vejle_ PSTMDK :29:25 Miljøprofil

82 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder Lugt Misfarv. DVR90-0,14 m TØRV, mange planterester, (græs, rødder), mørkebrun TØRV TØRV, mange planterester, (græs, rødder), sortbrun, våd 4 mangler prøver mangler prøver -3 Boring B6 Boremetode : Håndboring Plan : Sag : Helnæs Made Strækning : Boret af : RAMBØLL Dato : DGU-nr.: Boring : Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : Bilag 4.4.1S. 1/1 GeoGIS Geo_Vejle_ PSTMDK :36:20 B6 Miljøprofil

83 Bilag Nedbørsstatistik

84

85 Bilag Vandbalance for projektområdet

86 Bilag Vandbalance for Helnæs Made Målt nedbør Målt nedbør + 10 % Standard korr. Nedbør Opland inkl. projektareal (ha) a 763,4 763,4 763,4 Projektareal (ha) b Vinternedbør, normal (okt - apr) c Vinterfordampning (mm) d Nedsivning til grundvand (mm) e Tilstrømning af grundvand (m3/md) f Sommernedbør, normal (maj - sep) g Sommerfordampning fra sø (mm) h Nettofordampning normal sommer Nettoafstrømning vinter =c-d-e (mm) i Vintertilstrømning til projektarealet (m³) j Vinterudstrømning fra projektarealet (m³) k Gennemsnitlig vinterudledning (m³/ t) Tør sommer (Fordamning fra sø): 50 % nedbør q % fordampning r Grundvand m3/ ha (mm) s Max vandspejlssænkning sommer (mm) t Våd sommer (Udløb fra pumpestation): 150 % nedbør q % fordampning r Grundvand m3/ ha (mm) s Tilstrømnining (mm) t Udløb fra sø (m3) Max sommerudledning (m3/t) aa Våd vinter (Udløb fra pumpestation): 150 % nedbør u % fordampning v Max. Nettoafstrømning mm (u-v-d) x Vintertilstrømning til projektarealet (m³) y Vinterudstrømning fra projektarealet (m³) z Max vinterudledning (m3/t) aa Tør vinter: 70 % nedbør u % fordampning v Max. Nettoafstrømning mm (u-v-d) x Vintertilstrømning til projektarealet (m³) y Vinterudstrømning fra projektarealet (m³) z Min vinterudledning (m3/t) aa \\ODENSEFIL\SAGARKIV\2010\ \dok\G HMP

87 Bilag Eksisterende forhold med drændybder for vintertilstanden

88

89 Bilag Eksisterende forhold med drændybder for sommertilstanden

90

91 Bilag Deloplande til projektområdet

92 Opland Areal (ha) A A ,000 meters Dato Konst./Tegn Kontrol MILS HMP Projektnr Mål 1: MILJØMINISTERIET Skov- og Naturstyrelsen, Fyn Helnæs Made Englandsgade 25, 5000 Odense C Tlf Fax Deloplande til projektområdet Bilag 4.7.1

93 Bilag Tilførsel af kvælstof fra deloplandene

94 BILAG Naturgenopretning i Helnæs Made Kvælstoftilførsel OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Delopland 1 Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) Inddata: Oplandets vandbalance i mm (=nettonedbør) A= 211 mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 0 % Andelen af dyrket areal i oplandet i % D= 90 % Oplandets størrelse i ha Areal= 58 ha Uddata: Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 28,1 kg N/ha N-tab fra oplandet til søen TotNtab = kg N Delopland 2 Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) Inddata: Oplandets vandbalance i mm (=nettonedbør) A= 211 mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 40 % Andelen af dyrket areal i oplandet i % D= 90 % Oplandets størrelse i ha Areal= 40,3 ha Uddata: Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 24,9 kg N/ha N-tab fra oplandet til søen TotNtab = kg N Delopland 3 Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) Inddata: Oplandets vandbalance i mm (=nettonedbør) A= 211 mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 20 % Andelen af dyrket areal i oplandet i % D= 80 % Oplandets størrelse i ha Areal= 26,3 ha Uddata: Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 20,6 kg N/ha N-tab fra oplandet til søen TotNtab = 542 kg N \\ODENSEFIL\SAGARKIV\2010\ \dok\G HMP

95 Delopland 3A Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) Inddata: Oplandets vandbalance i mm (=nettonedbør) A= 211 mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 30 % Andelen af dyrket areal i oplandet i % D= 90 % Oplandets størrelse i ha Areal= 22,7 ha Uddata: Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 25,7 kg N/ha N-tab fra oplandet til søen TotNtab = 582 kg N Delopland 4 Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) Inddata: Oplandets vandbalance i mm (=nettonedbør) A= 211 mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 50 % Andelen af dyrket areal i oplandet i % D= 75 % Oplandets størrelse i ha Areal= 74,3 ha Uddata: Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 16,6 kg N/ha N-tab fra oplandet til søen TotNtab = kg N Delopland 5 Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) Inddata: Oplandets vandbalance i mm (=nettonedbør) A= 211 mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 75 % Andelen af dyrket areal i oplandet i % D= 80 % Oplandets størrelse i ha Areal= 138 ha Uddata: Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 17,5 kg N/ha N-tab fra oplandet til søen TotNtab = kg N \\ODENSEFIL\SAGARKIV\2010\ \dok\G HMP

96 Delopland 6 Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) Inddata: Uddata: Oplandets vandbalance i mm (=nettonedbør) A= 211 mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 20 % Andelen af dyrket areal i oplandet i % D= 50 % Oplandets størrelse i ha Areal= 114,7 ha Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 9,8 kg N/ha N-tab fra oplandet til søen TotNtab = kg N Delopland 7 Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) Inddata: Uddata: Oplandets vandbalance i mm (=nettonedbør) A= 211 mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 20 % Andelen af dyrket areal i oplandet i % D= 70 % Oplandets størrelse i ha Areal= 130,8 ha Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 16,1 kg N/ha N-tab fra oplandet til søen TotNtab = kg N Projektområdet (Delopland 9) Landbrugsbidrag beregnes på baggrund af arealanvendelsen i projektområdet samt erfaringstal for N-udvaskning Inddata: Opgørelse af nuværende arealanvendelse N-udvaskning, erfaringstal, årlig gn.sn. Agerjord: 43 ha agerj 50 kg N/ha Vedv. Græs: 65,3 ha vedv 10 kg N/ha Natur: 50 ha natur 5 kg N/ha Øvrigt: 0 ha Ref.: Kortfattet vejledning til beregning af kvælstoffjernelse for Sum 158,3 ha VMPII-projekter. Notat fra Skov- og Naturstyrelsen, Uddata: Beregnet årlig N-udvaskning Ager Vedv. Græs: Natur: Øvrige: Sum = kg N 653 kg N 250 kg N 0kg N kg N Kvælstoftilførsel i alt inkl. projektområdet t /år 17,9 kg N / ha /år Areal (ha) 763,4 \\ODENSEFIL\SAGARKIV\2010\ \dok\G HMP

97 Bilag Projektforslag 1 vintertilstand

98

99

100 Bilag Projektforslag 1 sommertilstand

101

102 Bilag Projektforslag 2 vintertilstanden

103

104 Bilag Projektforslag 2 sommertilstanden

105

106

107 Bilag Indmålte punkter og dræn

108 STENDRÆN 4: : : : : : : B6 B1 5: : B2 B3 5: : B4 B5 5: : : : : : : : : : : : : : : : : : : Indmålte punkter 1: Vej 2: Vandspejl 2: : : : : : : : : STENDRÆN 3: Bund af bygværk 4: Top af bygværk 5: Top af rør 6: Bund af rør 7: Bund af drænrør 8: Top af bro 9: Terræn B1-B6: Filtersatte boringer meters Dato Konst./Tegn Kontrol MILS HMP Projektnr Mål 1:7.500 MILJØMINISTERIET Skov- og Naturstyrelsen, Fyn Helnæs Made Englandsgade 25, 5000 Odense C Tlf Fax Indmålte punkter og dræn Bilag

109 Bilag Pumpestationen

110

111