VÅDOMRÅDEPROJEKT DYNDSHAVE ENGE, RØDDINGE OG ASKEBY SØ

Transkript

1 Til Vordingborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2011 Teknisk forundersøgelse VÅDOMRÅDEPROJEKT DYNDSHAVE ENGE, RØDDINGE OG ASKEBY SØ

2 VÅDOMRÅDEPROJEKT RØDDINGE OG ASKEBY SØ Revision 04 Dato Udarbejdet af Peter G. Eskildsen, Henrik Mørup-Petersen og Peter B. Adamsen Kontrolleret af Henrik Mørup-Petersen og Peter B. Adamsen Godkendt af Lone A. Clowes Beskrivelse Røddinge og Askeby Sø med Dyndshave Enge Teknisk forundersøgelse for muligt vådområde. Tre projektforslag: 1, 2 og 2a Ref \LF HMP Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F

3 RØDDINGE OG ASKEBY SØ

4 RØDDINGE OG ASKEBY SØ INDHOLD 1. Resume Indledning Projektets målsætning Forundersøgelsen Projektforslaget 2 2. Områdets udviklingshistorie Geologisk udvikling Historisk udvikling 5 3. Nuværende forhold i området Områdebeskrivelse og ejerforhold Plangrundlag og beskyttet natur Fortidsminder Landskab og terræn Jordbundsforhold Afvandingstilstand og vandbalance Afstrømning Arealanvendelse Tilførsel af næringsstoffer til projektområdet Friluftsmæssige værdier Fugle og fisk Tekniske anlæg Forslag til fremtidig udformning Beskrivelse af løsningsforslag Åbning af rørlagt vandløb ved Forslag 1 og Direkte spildevandstilledning til Røddinge Sø Vurdering for behov for afværgeforanstaltninger Projektforslagenes konsekvenser Vandbalance og beregnede vandstande Arealanvendelse og drænforhold Omsætning af næringsstoffer Konsekvenser for tekniske anlæg og omkringliggende arealer Konsekvenser for naturforhold Overslag for gennemførelse 52 a. Anlægsoverslag projektforslag 1 52 b. Anlægsoverslag projektforslag 2 52 c. Anlægsoverslag projektforslag 2a Litteraturliste 53

5 RØDDINGE OG ASKEBY SØ BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Undersøgelsesområde Historiske kort Højdemodel Nedbørsstatistik Vandbalance for projektområdet Oplandskort Jordartskort Kvælstoftilførsel Opmålinger, øst, midt og vestlige del Hydrauliske beregninger af vandstande i Askeby landkanal samt nyt vandløb Længdeprofil, nyt vandløb Oversigt eksisterende drænkort Bilag 13 Projektforslag 1 Bilag 14 Projektforslag 2 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18 Bilag 19 Bilag 20 Bilag 21 Projektforslag 1, Vest, Drændybder Projektforslag 1, Øst, Drændybder Projektforslag 2, Vest, Drændybder Projektforslag 2, Øst, Drændybder Principskitse af fordelingsbygværk og beregninger Ledningsplaner Projektforslag 2a med drændybder

6 1 1. RESUME 1.1. Indledning Askeby Landkanal afvander ved udløbet fra Røddinge Sø et opland på 1773 ha. 849 ha af oplandet afvandes af Præstegårdsgrøften. Derudover afvandes et område på 625 ha syd for landkanalen. Projektområdet er beliggende ved den afvandede Røddinge Sø og Askeby sø samt Dyndshave Enge øst herfor ved Lerbæk Bakker. Selve projektarealet i det store projekt med Røddinge Sø og Dyndshave enge er 154,1 ha. Undlades vådområdet i Dyndshave Enge vil projektområdet omfatte 125,3 ha, hvoraf 18 ha er beliggende syd for Marienborg, hvor et rørlagt vandløb åbnes. Røddinge Sø/Askeby sø blev endeligt afvandet i 1935, men på historiske kort fra ses at området allerede på det tidspunkt var drænet ved grøfter og dermed delvist afvandet, dog med naturlig hydrologi. Dræningen med den elektriske pumpestation er sandsynligvis påbegyndt i Projektarealet er i dag afvandet ved pumpestationen beliggende ved Landkanalen nær kysten vest for Røddinge Sø. Landkanalen løber til Stege Bugt gennem en tophængt sluse placeret i et dige, der beskytter området mod stormflod. Store dele af projektarealet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, herunder eng, vandløb, mose og sø. I nærværende forundersøgelse er indarbejdet Vordingborg Kommunes vurdering af naturforholdene og givet en vurdering af kvaliteten og mulighederne for områdets udvikling. Der er enkelte åbne tilløb til projektområdet og der er en række dræntilløb primært fra de dyrkede arealer mod nord og syd. Indenfor projektarealet findes der stadig en lang række afvandingsgrøfter disse er dog flere steder groet til, hvorfor der generelt om vinteren er en høj vandstand med større åbne vandflader i projektområdet Projektets målsætning Målsætningen for forundersøgelsen er, at den skal fremkomme med forslag til, hvordan der i i projektområdet kan gennemføres en naturgenopretning, der kan bidrage til: at opfylde Vandrammedirektivet ved at tilbageholde næringsstoffer fra vandmiljøet inden udledning til Hovedvandopland 2.6 Østersøen at genskabe det hydrologiske samspil mellem Præstegårdsgrøften og landkanal samt den tidligere afvandede Røddinge Sø, samt de tilstødende arealer. at forøge naturværdierne og den landskabelige værdi i projektområdet at sikre at projektet får positiv betydning for bestanden af brakvandsaborre og -gedde. Nærværende forundersøgelse belyser mulighederne for at gennemføre en naturgenopretning ved at skabe et vådområde ved enten en fuld genskabelse af den afvandede Røddinge/Askeby sø samt de tilstødende lavbundsarealer i Dyndshave Enge med åbning af en delstrækning af det rør-

7 2 lagte vandløb Lerbæk eller en reduceret løsning, hvor naturgenopretningen ikke indbefatter området Dyndshave enge beliggende øst for Røddinge sø, der fortsat holdes tørt med pumpestation. Efter en præsentation for lodsejerne er der på opfordring af lodsejerne desuden undersøgt muligheden for at lave et vådområdeprojekt, der alene omfatter Røddinge Sø Forundersøgelsen Den tekniske forundersøgelse skal belyse: Projektets tekniske konsekvenser for tekniske anlæg og lodsejere Den mulige fremtidige arealanvendelse Projektets reduktion af kvælstofudledningen til havmiljøet i t/ år og i kg/ha/år Projektets konsekvenser for naturforhold. Forundersøgelsen omfatter bl.a. nedenstående opgaver: Indsamling af oplysninger om dræn i området Supplerende opmåling af terræn, vandspejl og tekniske anlæg Beskrivelse af jordbundsforhold Beregning af vandbalance og vandføringer for eksisterende forhold og mulige fremtidige forhold ved projektets gennemførsel Beregning af kvælstoftilførsel og -reduktion i projektområdet. Vurdering af projektets konsekvens for naboarealer og tekniske anlæg. Analyse af mulig påvirkning af ejendommene ved Sølbjergvej. Vurdering af projektets betydning for natur og landskab. Beskrivelse af løsningsforslag med anlægsoverslag og tidsplan for gennemførelse Udarbejdelse af kortmateriale for det foreslåede projekt. I nærværende rapport er alle højdeangivelser i meter refereret til Dansk Vertikal Reference (DVR90) med mindre andet er opgivet. Denne forundersøgelse er et skitseforslag til en fremtidig udformning og den endelige udformning af præcist hvor diger skal etableres, åbninger i dige skal etableres, flytning af ledninger etc. dimensioneres endeligt under detailprojektering Projektforslaget Løsningsforslag 1, Røddinge Sø med Dyndshave Enge og åbning af Lerbæk Det nuværende projektområde, Røddinge og Askeby Sø samt området ved Lerbæk bakker holdes i dag afvandet ved pumpning. Området modtager drænvand fra marker nord og sydøst for området, der via afvandingskanaler i projektområdet afledes til 2 pumpestationer, der pumper vandet til Askeby Landkanal. Projektforslaget lægger op til, at der foretages en blokering af afvandingskanalen til pumpestationen ved afløbet fra Røddinge Sø, og at drænvandet fra det direkte opland ledes ud over engene og til søen, hvor kvælstof kan omsættes. Vandstanden hæves til kote + 0,25 m DVR90, hvorved Røddinge Sø og dele af Askeby sø genskabes som en lavvandet sø med et areal på ca. 96 ha. Søen vil have en maksimal dybde på ca. 2 m. Et større rørlagt tilløb, Lerbæk, fra sydøst fritlægges og genslynges. Vandløbstraceét lægges terrænnært, hvorved nærliggende enge oversvømmes med kvælstofomsætning til følge. Projektforslaget medfører dannelse af 2 mindre søer, Dyndshave søer, i den østlige ende af projektområdet. I Landkanalen vest for Røddinge Sø etableres et langt afløbsstryg, med bundkote i + 0,20 cm. Dette sikrer at vandstanden holdes stabil i søen også i en tør sommer.

8 3 Den eksisterende Askeby Landkanal bevares langs søen og flyttes på en kort strækning for at sikre en sønær placering. Der udføres et overløb med et 160 mm rør fra landkanalen til Dyndshave enge, der leder ca. 15 % af vandet om vinteren fra landkanalen til Dyndshave Enge. Desuden etableres 3 overløb fra landkanalen ved starten af Røddinge Sø som ved middel og store vintervandføringer vil lede vand til søen. Inden udløbet etableres 3 gennemgravninger i diget mellem Landkanalen og Røddinge Sø, hvorved der skabes mulighed for, at vandet fra Landkanalen kan fordele sig ud i søen når slusen er lukket og derved sikre kvælstofomsætning. Herved sikres en veldefineret vandringsrute for op og nedtrækkende havørred og smolt. Bestanden af brakvandsaborre og -gedder sikres adgang til søen gennem et af de 3 vestligste gennemgravninger af diget, da dette smalle udløb etableres med en større vanddybde en de to andre med en længde på 30 meter. En forudsætning for at projektet skal have positiv betydning for bestanden af brakvandsaborre og gedder er at den nuværende tophængte sluse udskiftes med en sidehængt 2-delt sluse. Denne bør etableres med en lukke mekanisme, indstillet således at sluseportene først lukker ved en vandstand på + 0,25 m. Herved sikres fri passage for aborre og gedder fra de brakke havområder til Røddinge Sø. Søen vurderes at kunne få stor værdi for disse arter som yngleplads og som refugium i tilfælde af indtrængning af saltholdigt vand fra Kattegat. Projektarealet bliver ca. 154 ha. Se bilag 13. Vådområdet vil omsætte kvælstof fra den del af vandet i Landkanalen der ledes ud i søen. Desuden kan vandet fra de direkte oplande syd og nord for vådområdet ledes ud over engene til søen, ved direkte afstrømning. Dræn og åbne grøfter fra oplandet syd for Landkanalen ledes rørlagt under Landkanalen til søen. Projektet vil kunne omsætte 17,2 t N pr. år af den aktuelle udledning på 43,8 t, hvoraf de 24,9 t tilføres fra Præstegårdsgrøften. Vådområdet vil have en kvælstofeffektivitet på 112 kg/ha. Projektet vil påvirke de nuværende eng- og mosearealer, der enten vil blive omdannet til sø eller vil blive mere våde, men vil skabe en ny og mere sammenhængende type natur end de nuværende forhold Løsningsforslag 2, Røddinge Sø og åbning af Lerbæk I dette forslag holdes Dyndshave Enge ude af vådområdet. Forslaget indeholder den samme sø i Røddinge og Askeby sø, men søen afgrænses mod øst af et dige placeret lige vest for afvandingskanalen med den eksisterende pumpebrønd, som bevares til at afvande Dyndshave Enge. Trykrøret fra pumpen ændres fra udledning i Landkanalen til udledning i Røddinge Sø. Arealet syd for Landkanalen ved Marienborg medtages i projektområdet, så vandløbet kan åbnes, men der ledes ikke vand fra Landkanalen til Dyndshave enge. Afvandingen af det lave areal syd for Landkanalen gennem et rør under Landkanalen blokeres og afvandingen vil ske til Landkanalen med hævet vandstand i projektområdet. Projektarealet bliver ca. 120 ha. Se bilag 14. Vådområdet vil omsætte kvælstof fra den del af vandet i Landkanalen der ledes ud i søen. Desuden kan vandet fra de direkte oplande syd og nord for Røddinge Sø ledes ud over engene til søen, ved direkte afstrømning. Dræn og åbne grøfter fra oplandet syd for Landkanalen ledes rørlagt under Landkanalen til søen. Projektet vil kunne omsætte 14,1 t N pr. år af den aktuelle udledning på 43,3t, hvoraf de 24,9 t tilføres fra Præstegårdsgrøften. Vådområdet vil have en kvælstofeffektivitet på 117 kg/ha.

9 4 Projektet vil påvirke de nuværende eng- og mosearealer, der enten vil blive omdannet til sø eller vil blive mere våde, men vil skabe en ny og mere sammenhængende type natur end de nuværende forhold Løsningsforslag 2a, Røddinge Sø alene På grundlag af et lodsejermøde, hvor de to projektforslag blev præsenteret, blev det besluttet, at udvide den tekniske forundersøgelse med et vådområde, der alene omfatter Røddinge sø, dvs. at åbningen af Lerbæk med det tilhørende 18 ha vådområde udelades af Projektforslag 2. Forslaget indeholder den samme sø i Røddinge og Askeby sø, som afgrænses mod øst af et dige placeret lige vest for afvandingskanalen med den eksisterende pumpebrønd. Pumpebrønden skal fortsat afvande Dyndshave Enge, men trykrøret fra pumpen ændres fra udledning i Landkanalen til udledning i Røddinge Sø. Projektarealet bliver ca. 103 ha. Se bilag 21. Vådområdet vil omsætte kvælstof fra den del af vandet i Landkanalen, der ledes ud i søen. Desuden kan vandet fra pumpen ved Dyndshave Enge og fra de direkte oplande syd og nord for Røddinge Sø ledes ud over engene til søen, ved direkte afstrømning. Dræn og åbne grøfter fra oplandet syd for Landkanalen ledes rørlagt under Landkanalen til søen. Projektet vil kunne omsætte 13,0 t N pr. år af den aktuelle udledning på 43,2t, hvoraf de 24,9 t tilføres fra Præstegårdsgrøften. Vådområdet vil have en kvælstofeffektivitet på 126 kg/ha. Projektet vil påvirke de nuværende eng- og mosearealer, der enten vil blive omdannet til sø eller vil blive mere våde, men vil skabe en ny og mere sammenhængende type natur end de nuværende forhold.

10 5 2. OMRÅDETS UDVIKLINGSHISTORIE 2.1. Geologisk udvikling Landskabet omkring Dyndshave enge er primært dannet under og efter den sidste istid (Weichsel). Møn er skubbet op fra Østersøen af en gletsjer fra øst, som delte sig i Storebæltsgletsjeren og Lillebæltsgletsjeren. Smeltevandstrømmen fra øst har skåret (eroderet) sig ned i underlaget og dannet den vestvendte dal. De laveste områder, Røddinge og Askeby sø, har formentlig i ældre tid været forholdsvis lavvandede ferskvandssøer dannet i dødishuller, der med tiden er delvist opfyldt ved tilgroning. Desuden har Præstegårdsgrøften efter istiden eroderet og aflejret materiale i dalbunden på sit forløb mod kysten. I nedenstående figur 1 er vist jordartskort for området omkring Dyndshave enge. Se ligeledes bil ag 7. Figur 1 Jordartskort for området ved Dyndshave enge. Oplandet består primært af moræneler (mørkorange farve), sandblandet lerjord (orange farve). Projektområdet består overvejende af ferskvandsaflejringer som tørv og gytje (gul farve) Historisk udvikling På historiske original 1 kort udarbejdet omkring 1810 er selve Røddinge Sø kun sparsomt beskrevet. Dog ses søens oprindelige udløb på nedenstående kortudsnit.

11 6 Figur 2 Kortudsnit med oprindeligt afløb fra Røddinge Sø. Original 1 kort, Afvandingen af søen er muligvis påbegyndt på dette tidspunkt, men ikke fuldført. Det kan ses at Askeby landkanal endnu ikke er etableret. Figur 3 Kortudsnit over projektområdet, høje målebordsblade, (arealinfo.dk). I ovenstående figur 3 kan grøftsystemet til den delvise afvanding ses. Det naturlige afløb mod nord er suppleret med et gravet vestgående afløb til slusen. Af figur 3 kan det ligeledes ses, at der har været foretaget tørvegravninger i området. Disse kan til dels i dag findes i projektområdet.

12 7 Figur 4 Kortudsnit over projektområdet, lave målebordsblade, (arealinfo.dk). Kortudsnit i ovenstående figur 4 tyder på, at der ikke er foretaget ændringer i de afvandingsmæssige forhold i perioden mellem 1899 og Formentlig er kortet ikke opdateret, da afvandingen er ført til nuværende niveau ca. år Se bilag 2. Dele af de tidligere søer har på et tidspunkt været forsøgt dyrket, men hvor ubredt og vellykket dette har været, er uvist. I dag ligger hovedparten som afgræssede enge og mose områder. Projektområdet har lidt meget under terrænsætninger efter afvandingen, hvorved arealerne har mistet deres nytteværdi i landbrugsmæssig sammenhæng. På de historiske kort kan det ses, at engene er beliggende over kote 0,0 op til omkring kote + 1,0 m. På de nyeste kort på grundlag af fly-scanninger er terrænkoten i Røddinge Sø målt til omkring 1,75 m, dvs. at afvandingen og dræningen af området har medført en forbrænding af op til 2 m tøvejord, der er omsat til bl.a. CO 2. Ifølge lodsejere i området er der op til 15 m postglaciale aflejringer (tørv og gytje) i området ved Røddinge og Askeby Sø.

13 8 3. NUVÆRENDE FORHOLD I OMRÅDET 3.1. Områdebeskrivelse og ejerforhold Projektområdet henligger i dag primært som naturarealer, bortset fra mindre arealer i omdrift i den østlige ende af projektområdet. Engene i Røddinge Sø afgræsses med lavt græsningstryk. Der er ikke kendskab til evt. afgræsning af de øvrige naturarealer. Lerbæk bakker i den østlige del af projektområdet består overvejende af sumpskov. Præstegårdsgrøften løber til den østlige ende af projektområdet. Her skifter vandløbet navn til Askeby Landkanal, der er beliggende inddiget ved den sydlige dalskrænt mod de afvandede søer Askeby og Røddinge sø. Med baggrund i dels udførte opmålinger og dels terrænmodellen for området, er terrænkoten centralt i projektområdet mellem ca. -1,75 m i den tidligere Røddinge Sø del til ca. +4,5 m i den sydøstlige del. Nord for projektområdet hæver terrænet sig (relativt hurtigt) til omkring kote m, og mod syd stiger terrænet op til ca. kote +25 m. Kun syd for Lerbæk Bakker er der lavtliggende områder, der vil kunne påvirkes af en eventuel vandstandshævning Ejerforhold Projektområdet ejes i dag af flere forskellige lodsejere. Den primære del af det mulige vådområde ved selve den afvandede Røddinge sø og Lerbæk Bakker ejes af Marienborg gods. Askeby sø er opdelt i en række mindre matrikler med forskellige ejere Plangrundlag og beskyttet natur Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Der er ikke udpeget en åbeskyttelseslinie efter 16 langs vandløb eller kanaler i projektområdet, på nær et mindre stræk ved slusen. Stort set hele projektområdet er lavbundsareal og desuden beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven og arealerne er registreret som mose, eng og sø. Ved slusen og vest herfor er 3 beskyttet strandeng. Af nedenstående figur 5 kan de forskellige naturtyper ses.

14 9 Figur 5 3-beskyttet natur og fredskov i henhold til naturbeskyttelsesloven. Skovområdet Gammel dyrehave umiddelbart nord for projektområdet samt skoven i Dyndshave eng er udpeget som fredskov, og der er som følge heraf etableret en skovbyggelinie, der omfatter hele den østlige ende af projektområdet. Figur 6 Skov og åbeskyttelseslinie i henhold til naturbeskyttelsesloven. Projektområdet er ikke beliggende i Natura 2000 område, men afvander til Natura 2000 områderne EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 84 Ulvsund, Grønsund og Farø Fjord" samt Habitatområde 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. Truslerne mod Habitatområdets naturværdier er bl.a. næringsstofbelastning. Dette er generelt et stort problem i det marine område, hvor der er udbredt vækst af trådalger, og dækningen af ålegræs har været faldende i en årrække. Da gennemførsel af projektet vil reducere næringsstoftilførslen til det marine område, vurderes projektet ikke at medføre negativ påvirkning i nedstrømsbeliggende Natura 2000 områder Naturvurdering Inden igangsætning af nærværende forundersøgelse af muligt vådområde har Vordingborg kommune foretaget en besigtigelse af 3 beskyttet natur indenfor projektarealet, hvor følgende vurderinger er gjort:

15 10 Lokalitets Nr. Naturtype Tilstandsvurdering Mose 3, Moderat Mose 3, Moderat Mose 3, Moderat Mose 3, Moderat Mose 4, Ringe Fersk eng 5, Dårlig Fersk eng 4, Ringe Mose 3, Moderat Mose 3, Moderat Mose 4, Ringe Fersk eng 3, Moderat Mose 4, Ringe Fersk eng 5, Dårlig Vandhul 3, Moderat Vandhul 3, Moderat Vandhul? Mose 3, Moderat Mose 5, Dårlig Mose 4, Ringe Konklusion Samlet set vurderer Vordingborg Kommune at naturtilstanden for de 3 beskyttede områder, der ligger indenfor projektgrænsen, er moderat til ringe. Enkelte områder er vurderet som værende dårlige Fortidsminder I tilknytning til projektområdet er der gjort en lang række oldtidsfund, i selve projektområdet dog kun et enkelt. Der er registreret et skelet, dateret fra oldtiden. Fundet er ikke fredet. Umiddelbart nord for projektområdet ved Sølbjergvej er der en enkelt registrering, lokalitet nr , af et fredet fortidsminde, en rundhøj fra stenalderen.

16 11 Sydøst for projektområdet er der under lokalitet nr ligeledes registreret en rundhøj fra oldtiden. Ovenstående oplysninger stammer fra et udtræk fra I projektområdet er der ikke etableret fortidsminde-beskyttelseslinier Landskab og terræn Røddinge Sø er kendetegnet som et stort fladt areal, der er placeret i et morænelandskab med markante skråninger mod nord og syd og et skovbryn mod øst. Der er ikke store terrænforskelle indenfor selve projektområdet. I Askeby Sø er der bevoksninger af ældre rød-el i sumpet terræn. Enkelte parceller er ryddet i Dyndshave Enge ligger mere skjult i landskabet, da morænebakkerne er skovbevoksede og en del af dalen ligeledes bevokset med skov. Den østlige del af projektområdet åbner sig som et fladt dyrket morænelandskab med lavninger mellem skovklædte skråninger. Lavningerne skyldes sandsynligvis sætninger i områder med tørvejord, som er omsat på grund af afvandingen. Et rørlagt vandløb ledes til Landkanalen gennem et Ø 600 mm betonrør. Samlet er landskabet et herregårdslandskab med marker, enge og mindre skove uden bebyggelse ud over Marienborg Jordbundsforhold Oplandet til projektområdet på i alt ca ha består i henhold til jordartskortet, se figur 1, hovedsageligt af moræneler, dog med mindre arealer af smeltevandssand og skrivekridt. Projektområdet består ifølge kortet overvejende af humusholdige jorder, som tørv og gytje. Det er dog sikkert, at der i Røddinge Sø og Askeby sø er et betydeligt lag af tørv og gytje, selv om der allerede er omsat ca. 2 m på grund af afvandingen. Se bilag 7. Det skal dog bemærkes, at forundersøgelsen ikke har omfattet udførsel af korte lagfølgeboringer, hvorfor der ikke er et detaljeret kendskab til lokalgeologien i projektområdet Afvandingstilstand og vandbalance Ved den sydøstligste ende af projektområdet løber et rørlagt vandløb, der foreslås frilagt i nærværende projektforslag. Dette vandløb løber i et Ø60 cm betonrør og løber til Askeby Landkanal umiddelbart nedstrøms station 0. Umiddelbart nord for det rørlagte vandløb afdrænes et mindre areal igennem et Ø25 cm rør. Dette ledes i dag under Askeby Landkanal og til Dyndshave enge. En del af arealerne i omdrift indenfor projektområdet er allerede i dag vandlidende om vinteren. Dette gælder udover Røddinge og Askeby sø samt Dyndshave enge også arealer i omdrift i den østlige ende.

17 12 Figur 7 Vinteroversvømmet areal i den østlige ende af projektområdet Visuel vurdering I forbindelse med opstartsmødet og efterfølgende besigtigelser kan det konstateres, at afvandingen af projektområdet er delvist ændret i forhold til det oprindelige landvindingsprojekt. Landkanalen fungerer stadig og fører vandet fra Præstegårdsgrøften og et rørlagt tilløb fra syd uden om Røddinge Sø, Askeby Sø og pumpestationen. Afvandingen af det lave område syd for Marienborg er ført under landkanalen for at sikre tilstrækkelig drændybde. Dette rørlagte dræn afvander desuden Dyndshave enge og munder ud i Røddinge Kanal, der er afgrænsningen mellem Røddinge Sø og Askeby Sø. Denne kanal har tidligere været afvandet til pumpekanalen, men på grund af sætninger og tilgroning er det meste af denne kanal helt uden funktion i dag. Kun den østlige del af Rødding Kanal holdes oprenset, hvorfra en tværkanal mod Askeby landkanal fører vandet til en pumpebrønd, der pumper vandet fra Dyndshave enge og den oprensede del af Røddinge Kanal til Landkanalen. Afvandingen af Røddinge Sø sker i øvrigt alene gennem de grøfter, der endnu er intakte til pumpekanalen i den vestlige kant af området. Pumpestationen, der afvander Røddinge Sø og engene ved Røddinge By pumper vandet til landkanalen lidt før slusen i diget mod Stege Bugt. Når det er højvande i Stege Bugt lukker slusen og vandet i landkanalen stuver op. I vinteren er der derved sket et digebrud i ådiget langs kanalen, så en eng syd for Røddinge blev oversvømmet. Digebruddet er nu lukket og diget er blevet lidt forhøjet på strækningen Beregning af eksisterende afvandingstilstand Til vurdering af de hydrogeologiske forhold i oplandet til projektområdet er der taget udgangspunkt i vandbalanceligningen: N = F + AO + AU + P + R hvor N = nedbør

18 13 F AO AU P R = aktuel fordampning = overjordisk afstrømning, incl. dræn = underjordisk afstrømning til bl.a. vandløb = fjernelse af vand ved pumpning = ændring i reservoiret (grundvandsmagasinet) Årsnedbøren (N) er i henhold til DMI's opgørelse for nedbørstationen 31270DK Stege for årene målt til 566 mm. Denne station vurderes repræsentativ for projektområdet. Projektområdet befinder sig i en nedbørsfattig del af Danmark (Storebæltsklima), så der vil være en ret stor nettofordampning om sommeren og en begrænset afstrømning fra oplande om vinteren. Der er i Bilag 6 vist oplandskort for Røddinge Sø og Dyndshave enge. Grundvandsdannelsen i oplandet skønnes at være 1 l/sek/km 2 eller ca. 31 mm pr. år. Der foregår en betragtelig grundvandsindvinding i oplandet. Under antagelse af, at der over tid ikke sker ændringer i grundvandsmagasinerne ( R), vil grundvandsafstrømningen fra oplandet være lig med grundvandsdannelsen. Der regnes med at nedbørsoverskudet i vinterperioden tilledes som overfladeafvanding og gennem drænsystemerne. Tilstrømning af grundvand sættes derfor til 31 mm fordelt over hele året i denne analyse. Ved beregninger af vandbalancen anvendes vinternedbøren for de 7 måneder oktober til april og sommernedbøren i de 5 måneder maj til september. I Bilag 4 er den målte vinternedbør opgjort til 309 mm og den målte sommernedbør til 257 mm. Der er bilaget desuden simuleret nedbørstal for en våd og en tør vinter og sommer. De opgivne nedbørsnormaler er de faktisk målte værdier for nedbøren. I Teknisk Rapport fra DMI /4.5.1/ er angivet standardværdier for nedbørskorrektioner, der tager hensyn til systematiske måleunøjagtigheder pga. vind og fordampning. I Bilag 4 er den korrigerede nedbør beregnet svarende til moderat læ for stationen. De anvendte værdier for fordampning er baseret på den faktisk målte nedbør. Hvis de korrigerede nedbørstal skal anvendes, skulle fordampningen også tage hensyn til den nedbør, som fordamper direkte fra plantevækst mv. uden at nå jorden. Anvendes den beregnede korrektion på 23 % for vintermånederne sammen med de målte tal for fordampning, vil den beregnede afstrømning i vandløb blive væsentlig større end den målte afstrømning for de samme vandløb. Anvendes de kendte tal for fordampningen, vil en mellemting mellem målt nedbør og korrigeret nedbør, der er ca. 11 % større end målt nedbør, medføre en afstrømning, der svarer til målte afstrømninger. Der er derfor i det efterfølgende anvendt værdierne for den målte nedbør korrigeret med + 11 %, svarende til en halvering af standardkorrektionen for de enkelte måneder. I Bilag 5 med beregning af vandbalancen for forskellige nedbørsforhold er der dog vist tal for både målt nedbør, målt nedbør + halv korrektion og for standardkorrigeret nedbør. Den årlige potentielle fordampning fra en typisk morænelerjord er ca. 460 mm. Den aktuelle fordampning er for perioden maj september opgjort til ca. 350 mm, hvor målt nedbør + halv korrektion udgør 271 mm. Derfor vil al nedbør i sommerperioden som udgangspunkt fordampe. Tilsvarende er den aktuelle fordampning (F) for vinterperioden opgivet til ca. 110 mm, hvoraf april måned tegner sig for de 50 mm. Nettonedbøren (nedbør minus aktuel fordampning og nedsivning) eller afstrømningen for oplandet kan derfor i henhold til ovennævnte fastsættes til en afstrømning i vinterperioden på 227 mm

19 14 uden nettoafstrømning om sommeren, altså 227mm afstrømning på årsbasis. Derudover vil der være en grundvandstilstrømning fordelt over hele året fra 31 mm svarende til en tilstrømning på 17 l/sek. til Røddinge Sø. Med udgangspunkt i det ovenstående er der i Bilag 5 vist en beregning af vandbalancen i oplandet til det mulige vådområde i Dyndshave Enge og Røddinge Sø. I Tabel 1 er det beregnede tilløb til projektområdet Dyndshave Enge og Røddinge Sø vist for målt nedbør + halv korrektion i løbet af et år. Vinter Sommer Total 1000 m m m 3 Normal nedbør Våd vinter /sommer Tør vinter /sommer Tabel 1 Tilstrømning til Dyndshave enge. Vinter er oktober april inkl. (7 mdr.) I Tabel 2 er det beregnede tilløb til projektområdet Røddinge Sø vist for målt nedbør + halv korrektion i løbet af et år. Afhængigt af den endelige udformning af forbindelserne mellem Askeby Landkanal og Røddinge Sø vil kun en del af afstrømningen løbe gennem søen, mens resten vil ledes direkte til slusen. Vinter Sommer Total 1000 m m m 3 Normal nedbør Våd vinter /sommer Tør vinter /sommer Tabel 2 Afstrømning til Røddinge Sø. Vinter er oktober april inkl. (7 mdr.) Fordampningen fra søen i en normal sommer vil være 400 mm, svarende til en nettofordampning på 130 mm, som søens vandspejl vil falde, hvis der ikke tilføres vand til søen fra grundvandstilstrømningen til Landkanalen Afstrømning Præstegårdsgrøftens opland ved Marienborg er på 849 ha. Oplandet på 228 ha syd for Marienborg afvandes desuden i et rørlagt vandløb til Landkanalen. I vandløbssystemet eksisterer der ikke måleserier af vandføringen over tid. Hydrologien i vandløbet kan derfor kun beskrives ud fra beregninger af vandbalancen i en middel vinter og en "våd vinter" svarende til ca. 25 % af vinterperioden på 7 måneder. Det danske datasæt for vandføring i vandløb har primært været baseret på målestationer placeret inde i landet. Dermed er datasættet for de kystnære områder ikke lige så præcist, og det må forventes, at der vil være en mindre variation i forhold til vandbalancen, ref. /3.7/

20 15 Afstrømning (l/sek/km 2 ) Vandføring i Landkanalen ved Marienborg (l/sek) Vandføring ved udløb fra Røddinge Sø (l/sek) Sommermiddel 1, Årsmiddel 8, Vintermiddel Våd vinter (25 % af vinter) 24, Absolut maksimum Tabel 3 Beregnede arealafstrømninger for Askeby Landkanal. Oplandet ved Marienborg er på 10,99 km 2 og 18,03 km 2 ved udløbet fra Røddinge Sø (Med projekt). Ved vinterafstrømning samtidigt med højvande i Stege Bugt sker der en stuvning opstrøms for slusen. Da landkanalen kun har et beskedent buffervolumen, kan der ske oversvømmelse af ådiget mod lavtliggende arealer. Det eksisterende buffervolumen kan beregnes til 5 m 3 /m på en 3 km strækning. Dette volumen fyldes op med middel vintervandføring i løbet af 16 timer med højvande stigende til 1,5 m uden for slusen. Når vandstanden i kanalen er højere end uden for slusen, vil vandet begynde at løbe ud, men med stigende vandstand uden for slusen kan vandstanden i kanalen stige med samme hastighed. Med projektet i Røddinge Sø vil vandet fra landkanalen kunne løbe til søen med en meget begrænset vandstandsstigning til følge, så oversvømmelse af diget kan undgås. Ved middel vintervandføring vil vandstanden kun stige 2,5 cm pr. døgn. Selv med 5 døgns højvande over kote + 0,50 m vil vandstanden i søen kun stige 12,5 cm, dvs. til + 0,38 m. Til gengæld vil alt vand fra Landkanalen fordele sig ind i søen, mens slusen er lukket og forøge kvælstofomsætningen Arealanvendelse Projektområdet består i dag af afgræssede enge i hele Røddinge Sø og en del af Askeby Sø, naturarealer i en del af Askeby Sø og Dyndshave Enge samt arealer i omdrift Tilførsel af næringsstoffer til projektområdet Da et hovedformål med projektet er at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor til Østersøen, beregnes i det følgende den nuværende transport af næringsstoffer gennem området, således at konsekvenserne for omsætningen af næringsstoffer ved gennemførelsen af projektet efterfølgende kan vurderes. Røddinge Sø er i forvejen udlagt som MVJ-område. Omsætningen af næringsstoffer i dette område er dog yderst begrænset, da oplandet til Røddinge Sø kun er 133 ha, hvoraf "søen" udgør ca. 90 ha. Der er således en meget lille tilførsel af kvælstof til dette store areal i den nuværende tilstand Kvælstof Transporten af kvælstof gennem et område kan opdeles på fjernoplandet og det direkte opland, da kvælstofreduktionen vurderes forskelligt for disse puljer. Projektområdet Dyndshave Enge modtager tilløb fra Præstegårdsgrøften med et opland på 849 ha og det rørlagte tilløb fra syd på 228 ha. Det direkte opland nord for projektområdet leder vandet diffust til projektområdet, men en stor del udgøres af skov. Det direkte opland syd for projektområdet leder i dag vandet til Askeby Landkanal. Drænvandet kan ledes til vådområdet i rør under Landkanalen. En stor del af oplandet syd for Landkanalen afvandes af en grøft, der afvander til Landkanalen nedstrøms for projektgrænsen mod Røddinge Sø, så det direkte opland fra syd til Dyndshave Enge er kun 25 ha.

21 16 Projektområdet Røddinge Sø med Dyndshave Enge modtager foruden vand fra det lille direkte opland fra nord på 71 ha og fra syd på 400 ha. Dræn og åbne grøfter fra syd, der i dag afvander til Landkanalen, føres med projektet under landkanalen til søen. Det vurderes, at 70 % af afstrømningen fra syd kan ledes direkte til søen og 30 % vil som overfladeafstrømning og infiltration gennem pløjelaget ledes til Landkanalen. Hvis kun Røddinge Sø udføres, vil vandet fra Dyndshave Enge fortsat blive pumpet, men til søen i stedet for direkte til landkanalen, så 100 % af vandet herfra vil ledes til søen. Belastningen fra deloplandene er beregnet efter nedenstående formel, som tager højde for de seneste års overvågningsresultater frem til 2005 /3/. Det gennemsnitlige årlige kvælstoftab pr. hektar nedsivningsområde (N tab ) beregnes ud fra vandbalancen for nedsivningsområdet (A i mm), andelen af dyrket areal i nedsivningsområdet (D i %) og andelen af sandjord i nedsivningsområdet (S i %). N tab =1.124*exp( ,758*ln(A) *S *D) For oplandet er A sat til 227 mm/år jf. afsnit 3.6. For det direkte opland opdeles mængden af vand, der løber fra dræn til maksimalt 0,7 x nettonedbøren /3/, mens 0,3 x nettonedbøren strømmer til projektområdet som overfladeafstrømning og infiltration gennem pløjelaget. A (mm) S (%) D (%) Areal (ha) Opland via. Præstegårdsgrøften Opland i rørlagt tilløb fra syd Direkte opland til Dyndshave Enge Opland til Røddinge Sø fra syd Direkte opland til Røddinge Sø Tabel 4 Opgørelse af data for oplande (Projektforslag 1) Kvælstoftilførslen for de tre projektforslag er beregnet i Bilag 8. Den samlede transport af N til projektområdet i Projektforslag 1 er i bilag 8 beregnet til: Kilde til N-belastning Kg N /ha / år Kg N/år Præstegårdsgrøften 29, Rørlagt tilløb fra syd 14, Opland til Dyndshave Enge 10, Opland til Røddinge Sø fra syd 20, Direkte opland til Røddinge Sø 28, I alt Tabel 5 Opgørelse af kvælstoftilførsel (Projektforslag 1) Heri er ikke medregnet kvælstofudledningen fra selve projektområdet.

22 17 For Projektforslag 2 er kvælstoftilførslen til projektområdet i Bilag 8 beregnet til 40,7 t N/år og for Projektforslag 2a er tilførslen beregnet til 43,2 t N7år Friluftsmæssige værdier Projektområdet ved Dyndshave enge og Røddinge sø henligger i dag primært som naturarealer af moderat til dårlig kvalitet, og har formentlig en vis værdi som jagtområde. Området er privat og der er dermed ikke offentlig adgang. Der er mulighed for at se ud over området fra flere steder i oplandet. Projektområdet har en vis værdi for fuglelivet i den nuværende tilstand, men har potentiale til at have langt større værdi. Der er en vis opgang af havørred i Præstegårdsgrøften, men der er grundet vandløbets størrelse ikke basis for lystfiskeri Fugle og fisk Oplysninger om fuglelivet i området er indhentet på DOFbasen for lokaliteten Røddinge og Askeby Sø. Grågås er registreret rastende i flokke op til 50. Der er desuden registreret en del ænder i Røddinge Sø, sandsynligvis på tidspunkter med lavvandede søer på engene. Der er således registreret op til 200 gråænder og 300 krikænder, men også pibeand og spidsand med op til 20 eksemplarer. Røddinge Sø har en begrænset betydning som rastelokalitet for gæs og ænder, når den er delvist oversvømmet, men der er ikke registreret ynglende ænder og gæs. Viben optræder med op til 70 fugle i september, men er ikke registreret som ynglefugl. Andre vadefugle er også registreret i træktiden, flest hvidklirer og brushane med 8 individer af hver. Der er således ikke sjældne eller store antal af fugle i projektområdet i den nuværende tilstand. Ørred: Askeby landkanal og Præstegårdsgrøften er nævnt i den senest reviderede udsætningsplan for ørred fra DTU Aqua. Heri står: Den øverste del, Præstegårdsgrøften, har været udsat for et omfattende restaureringsarbejde i år De rørlagte strækninger er blevet fritlagt, der er foretaget genslyngninger og der er udlagt sten og grus i hele forløbet. Vandløbet blev før vurderet som uegnet for ørred, men er nu blevet et glimrende gyde og opvækstvand. Ved Sparresmindevej er der opstrøms helt tilgroet af vegetationen, mens der nedstrøms nu er et fint vandløb med et godt fald og grus og sten. Der blev elfisket på strækningen men der blev ikke fanget ørredyngel. Nedstrøms Marienborg Park er det sten som dominerer i vandløbsbunden. Næringstof belastningen er høj, idet der findes en tæt bevoksning af grønne trådalger. Her er der, foruden for yngel, også standpladser for ældre ørreder. Heller ikke her fandtes ørredyngel. Men her blev fanget både skalle og rudskalle, tillige med adskillige små gedder. Dette kan være et tegn på at Askeby Landkanal længere nedstrøms huser en god bestand af voksne gedder. Men at der er tale om afkom af optrækkende brakvandsgedder er også en mulighed. De fysiske forhold i Præstegårdsgrøften er nu så gode, at der burde kunne skabes en god selvreproducerende ørredbestand. Lgd. (fra Sparresmindevej til syd for Marienborg Park): 3,1 km, brd.: 1,2 m, dybde: 10-40cm Her udsættes 9000 stk. yngel. Brakvandsaborre: Under de nuværende forhold, er der muligvis et lille indtræk af brakvandsaborrer i Askeby landkanal i forbindelse med gydningen om foråret, men den nuværende sluse vurderes at begrænse dette. Askeby landkanal har formentlig ikke den store værdi som gydeområde for aborre, da denne foretrækker stillestående vand til gydningen.

23 18 Brakvandsgedde: Området vurderes ikke at have nogen værdi for bestanden af brakvandsgedder under de nuværende forhold Tekniske anlæg Der er relativt få tekniske anlæg inden for og i tilknytning til projektområdet. I forbindelse med forundersøgelsen har Rambøll indmålt sokkel, terræn og afløbskoter ved relevante ejendomme. På Sølbjergvej drejer det sig om følgende ejendomme. 1. Ejendom Sølbjergvej Ejendom Sølbjergvej Ejendom Sølbjergvej Ejendom Sølbjergvej Ejendom Sølbjergvej 9 Figur 8 Ejendomme på Sølbjergvej. Derudover har Rambøll indhentet drænoplysninger fra lodsejere, og ledningsoplysninger gennem ledningsregistret LER, samt foretaget indmåling af en række veje, broer m.v. Udover ovennævnte ejendomme er der følgende tekniske anlæg i og i tilknytning til projektområdet: 6. Vej i Lerbæk Bakker 7. Broer over Askeby Landkanal 8. Vej samt rørunderføring, Præstegårdsgrøften ved projektgrænse 9. Udløb af dræn fra Marienborg Park 10. Udløb af dræn fra sydøst, Lerbæk 11. Bygning ved skydebane i Lerbæk bakker 12. Pumpestation ved Lerbæk Bakker 13. Afvandingskanal på nordsiden af Røddinge sø 14. Målerbrønd til vandledning på nordsiden af Røddinge sø 15. Bro over Askeby landkanal, Røddingevej 16. Dige langs Askeby landkanal, vest for Røddingevej 17. Pumpestation, vest for Røddingevej 18. Sluse vest for Røddingevej I det følgende beskrives anlæggene i nævnte rækkefølge. ad 1: Ejendom Sølbjergvej 27

24 19 Ejendommen er en privat villa og har sokkelkote + 2,36 m, svarende til kældergulv. Afløbskoten fra ejendommens septiktank er + 2,20 m. Ejendommen har have mod syd stødende op til projektgrænsen. Der er målt terrænhøjde på + 0,94 m nederst i haven. Ejer af ejendommen har gjort opmærksom på at der tidligere har været indtrængende vand i kælderen. Dette vurderes at være et lokalt problem og skyldes formentlig en fordybning i terrænnet langs ejendommens sydlige facade. Etablering af et dræn herfra til vådområdet vil formentlig afhjælpe disse problemer fremover. Figur 9 Sølbjergvej 27. Foto taget fra nord mod syd/sydvest. ad 2: Ejendom Sølbjergvej 25 Ved ejendommen Sølbjergvej 25 kunne ejer ikke kontaktes og det var ikke muligt at finde en evt. septiktank. Der er målt sokkelkote på + 3,83 m. I ejendommens have ca. 18 m syd for ejendommen er målt terrænkote på + 1,95 m. ad 3: Ejendom Sølbjergvej 17 Ejendommen er en ældre privat villa i meget dårlig stand og ejer oplyste at ejendommen påtænkes nedrevet snarest. Ejer er flyttet til nybyggeri længere oppe på matriklen. Ny ejendom er beliggende med sokkelkote omkring kote + 5,0 m. Ejendommens septiktank er beliggende syd for det oprindelige hus og har dækselkote på + 1,55 m. Afstanden fra den nybyggede ejendom til septiktanken er ca. 50 meter. I ejendommens have ca. 20 m syd for den ældre ubeboede ejendom er målt terrænkote på + 0,5 m.

25 20 Figur 10 Sølbjergvej 17, ældre ubeboet ejendom. ad 4: Ejendom Sølbjergvej 15 Ejendommen er en privat villa. Ejer kunne ikke træffes i forbindelse med opmålingen. Ejendommen har sokkelkote på + 2,44 m. Dækslet på septiktanken er beliggende i kote + 2,20 m. Syd for ejendommens have løber en ældre markvej langs Røddinge Sø. På vejen er målt terrænkote på 1,31 m. Figur 11 Sølbjergvej 15, foto taget fra nord.

26 21 ad 5: Ejendom Sølbjergvej 9 Ejendommen er en privat villa. Ejer kunne ikke træffes i forbindelse med opmålingen. Ejendommen har sokkelkote på + 3,79 m. Dækslet på septiktanken er beliggende i kote + 3,87 m. Figur 12 Sølbjergvej 9, foto taget fra syd. I ejendommens have ca. 10 m syd for ejendommen er målt terrænkote på + 2,83 m. Ved Sølbjergvej 9 er registreret et el-skab sydvest for ejendommen. Figur 13 El-skab ved Sølbjergvej 9, terrænkote målt til + 0,06 m. Syd for ejendommens have løber en ældre markvej langs Røddinge Sø. På vejen er målt terrænkote på 0,23 m. ad 6: Vej i Lerbæk Bakker Der er målt en vejkote på + 1,73 på vej umiddelbart nord for broen over Landkanalen.

27 22 ad 7: Broer over Askeby Landkanal Der er målt koter på flere broer der krydser Askeby Landkanal. Broen ved pumpestationen ved Lerbæk Bakker har topkote på + 2,15 m og underkant på + 1,72 m. Bro ca. 140 m vest herfor har topkote på + 2,20 m og underkant på + 1,82 m. Bro nord for Klekkendevej 10, har topkote på + 2,57 m. Bro nord for Klekkendevej 12, har topkote på + 1,60 m. ad 8: Vej samt rørunderføring, Præstegårdsgrøften ved projektgrænse Der er målt vejkote på +3,32 m, top af udløbsrør er målt til +1,82 m, Vandspejl til +1,45 m og bundkote i vandløb er målt til + 0,83 m. ad 9: Udløb af dræn fra Marienborg Park Udløb af dræn fra Marienborg Park er lokaliseret og top af udløbsrør er målt til +1,15 m, Vandspejl til +1,00 m og bund af udløbsrør er målt til +0,73. ad 10: Udløb af dræn fra sydøst, Lerbæk Rørlagt vandløb fra sydøst, vandløb syd for Landevejen, udmunder i landkanalen. Top af udløbsrør er målt til +1,06 m, Vandspejl til +0,86 m og bund af udløbsrør er målt til +0,48. ad 11: Skydebane samt bygning ved Lerbæk bakker Bygningen ligger i mellem kote +0,25 og kote +0,50 m. Ad 12. Pumpestation ved Lerbæk Bakker Ved pumpestationen er målt terrænkote på -0,52 m og et vandspejl i den tilstødende kanal på 2,05 m. Figur 14 Pumpestation ved Lerbæk bakker. Ved udløbsrør fra pumpestation ved Lerbæk bakker er kote på top af udløbsrør målt til +1,14 m. Vandspejl er målt til + 0,75 m.

28 23 Ad 13. Afvandingskanal samt dræn på nordsiden af Røddinge sø Den nordlige gren af afvandingskanalen langs Røddinge sø modtager vand fra et østfra kommende dræn. Umiddelbart nord for start af kanalen er målt terrænkote -0,09 m. Koten på toppen af drænrøret er målt til -2,03 m. Figur 15 Afvandingskanal med vandspejl i kote - 2,10 m. Ad 14. målerbrønd til vandledning på nordsiden af Røddinge sø Umiddelbart syd for start af kanalen er lokaliseret en målerbrønd til en vandledning, formentlig vandtilførsel til en af ejendommene langs Sølbjergvej. Figur 16 Placering af afvandingskanal samt målerbrønd på nordsiden af Røddinge sø.

29 24 ad 15: Bro over Askeby Landkanal, Røddingevej Der er målt vejkote på +1,25 m og underkant af vejbro er målt til +0,83 m. ad 16: Dige langs Askeby Landkanal, vest for Røddingevej Der er målt topkote på nordside af diget på +1,45 m og +1,88 m. ad 17: Pumpestation, vest for Røddingevej Der er målt terrænkote ved pumpestationen på -0,31 m og vandspejl i kanalen på -2,45 m. ad 18: Sluse, vest for Røddingevej Der er målt topkote på slusen på +2,55 m og bundkote på -0,23 m. ad 19: 0,4 kw ledning fra nord til skydebane huset Der er registreret en 0,4 kw ledning fra nord ved Sølbjergvej 9 og mod sydøst til skydebane huset. ad 20: 10 kw ledning ved frilagt vandløb, Lerbæk. 10 kw ledning, 3x95 AL PEX fra området ved Marienborg løber mod sydvest og krydser det rørlagte vandløb der påtænkes frilagt.

30 25 4. FORSLAG TIL FREMTIDIG UDFORMNING 4.1. Beskrivelse af løsningsforslag I nedenstående afsnit beskrives tre mulige løsninger til en fremtidig udformning af området ved Røddinge Sø, Askeby Sø, Dyndshave enge og Munkeeng. Ved et midtvejsmøde mellem Vordingborg Kommune og Rambøll er der fastlagt to mulige scenarier, og de tekniske og naturmæssige konsekvenser heraf er beskrevet i afsnit 5. Se bilag 13 og 14. På midtvejsmødet var der enighed om, at et projektforslag skal omfatte etablering af Røddinge Sø og at området med det rørlagte vandløb fra sydøst skal medtages i projektområdet. Forskellen mellem de nedenstående beskrevne forslag udgøres af, hvorvidt der området ved Dyndshave Enge (Lerbæk Bakker) inddrages i projektet. På grundlag af en efterfølgende præsentation af de to løsningsforslag for lodsejerne er det blevet besluttet, at undersøge konsekvenserne af et ændret Løsningsforslag 2, hvor åbningen af Lerbæk med det derved påvirkede vådområde på 18 ha udtages. Efterfølgende er dette projektforslag beskrevet som 2a. På mødet blev det også påpeget, at et område på ca. 30 ha nord for det topografiske opland Rødding Nord er drænet til Røddinge Sø. Indflydelsen af dette opland er medtaget i denne udgave af rapporten for alle tre løsninger. I projektforslagene er taget mest muligt hensyn til forskellige rettede interesser for på den ene side havørreder og på den anden side, brakvandsaborren og brakvandsgedden. Gedden og aborren skal projektet tilgodese ved, at der skabes adgang til gydeområder, som en eksempelvis en genskabelse af Røddinge Sø vil give. Det er derfor nødvendigt at der er fri passage fra Askeby Landkanal og ind i Røddinge Sø. Samtidig skal der bevares et veldefineret forløb af Askeby Landkanal, således gydevandrende havørreder ikke trækker forkert ind i en større sø, som Røddinge Sø vil blive. Ligeledes er det essentielt for ørredbestandens selvreproduktion, at ørredyngel (smolten) på deres nedstrøms vandring mod havet ikke skal passere Røddinge Sø, hvor de vil være udsat for en kraftig (og for bestanden ødelæggende) prædation fra primært gedder. Fælles for alle tre forslag er, at området nordvest for Røddinge Sø friholdes for vandstandsændringer, og dermed også i fremtiden vil afvandes via pumpestationen ved Askeby Landkanals udløb i Stege Bugt. Pumpen vil dog et væsentligt mindre opland, da det nuværende opland reduceres med 163 ha Forslag 1, Røddinge Sø med Askeby sø, Dyndshave Enge og Lerbæk frilagt Det nuværende projektområde, Røddinge og Askeby sø samt området ved Lerbæk bakker holdes i dag afvandet ved pumpning. Området modtager drænvand fra marker nord og sydøst for området, der via afvandingskanaler i projektområdet afledes til pumpestationer. Disse pumper vandet til Askeby Landkanal. Projektforslaget lægger op til, at der foretages en blokering af afvandingskanalen, der leder til pumpestation ved slusen, ved afløbet fra Røddinge Sø og at drænvandet fra det direkte opland til projektområdet ledes ud over engene, hvor kvælstof kan omsættes. Vandstanden hæves til kote + 0,25 m DVR90, hvorved Røddinge Sø og dele af Askeby sø genskabes som en lavvandet sø med et areal på ca. 96 ha. Vandstandshævningen sker ved at afbryde den eksisterende forbindelse mellem Røddinge Sø og pumpestationen ved slusen, og der etableres et dige med en kronekote i ca. +1,0 m. Diget skal erosionssikres, således diget beskyttes mod bølgernes kraft fra en relativ stor vandflade mod øst (Røddinge Sø). Vandstanden i store dele af den eksisterende Røddinge Sø (enge) styres i dag af pumpestationen ved slusen dette vil der ved projektforslagets gennemførelse ikke længere være behov for. Endelig fjernes pumpestationen ved Lerbæk bakker i den østlige ende af den eksisterende Røddinge kanal. Projektarealet bliver 154,1 ha. Søen vil have en maksimal dybde på ca. 2 m. Der etableres 3 fugleøer i søen, Disse etableres hvor vanddybden i forvejen er lav. Disse vil kun-

31 26 ne anvendes som sikker yngleplads for en række fuglearter, da den omgivende vandflade sikrer mod rovdyr som f.eks ræv. Figur 17 Projektforslag 1 med Røddinge Sø, Askeby sø, Lerbæk bakker og frilagt vandløb. Et større rørlagt tilløb, Lerbæk, fra sydøst fritlægges og genslynges. Vandløbstraceét lægges terrænnært, hvorved nærliggende enge oversvømmes med kvælstofomsætning til følge. I forbindelse hermed vil dannes en mindre sø med et areal på 0,7 ha. Afløbet fra søen laves med en bundbredde på 0,3 meter, hvorved søens vandspejl i ved vinterafstrømning kan stige til kote +2,0 m. Det nye vandløb vil have et godt fald omkring 5 promille på den øverste del samt på strækket fra søen til rørunderføring ved markvejen og vil være potentielt godt gydevandløb for havørred. Der udlægges gydegrus på de ca. 450 meter med kraftigst fald. Projektforslaget medfører dannelse af 1 mindre sø, Marienborg sø, i den østlige ende af projektområdet. Denne vil have forbindelse til Røddinge Sø gennem et 3 m bredt uregelmæssigt gravet afløb der skal have bundkote i 0,0 m. Dette sikrer samme vandstand i Marienborg sø, samt adgang til søen for aborrer og gedder på gydevandring. Vandtilførsel til Marienborg Sø og området ud mod Røddinge Sø sikres via etablering af et fordelingsbygværk i Askeby Landkanal umiddelbart nedstrøms st. 0 m. Hermed fordeles kvælstofholdigt vand fra Præstegårdsgrøften ind gennem Marienborg Sø og Røddinge Sø med omsætning af kvælstof til følge. Marienborg Sø vil være lavvandet med en maksimal dybde på 0,75 m, og vil dermed være et fint gydeområde for aborre og gedder. Fordelingsbygværket konstrueres af en Ø600 brønd med en kuppelrist i toppen. Brønden etableres i siden af diget ved den vestlige bred umiddelbart nedstrøms tilløb af det genåbnede vandløb, Lerbæk. Risten forbindes med et Ø160 Uponal PVC SN8 rør, som munder ud i overrislingskanaler inde i projektområdet.

32 27 Rørberegningen for det nye fordelingsbygværk tager udgangspunkt i de enkeltmodstande, der vil være i et så kort et rør, og anvender en konservativ energilinjegradient. Ved at korrigere energilinjen med det tryktab enkeltmodstandene udgør, er der opnået et udtryk for den reelle vandspejlshøjde, og herigennem er der beregnet hvilken vandføring der vil være til projektet. Ved en vintermiddelvandføring i Landkanalen vil der være en tilstrømning på 21 l/s til projektområdet, svarende til 14 % af vandføringen om vinteren. De resterende 86 % af vandet vil løbe videre i Landkanalen, og delvist tilføres Røddinge Sø via åbninger i diget. Den eksisterende Askeby Landkanal bevares langs Røddinge og Askeby Sø og flyttes på en kort strækning for at sikre en sønær placering. Der etableres 6 gennemgravninger i diget mellem kanalen og Røddinge Sø, hvorved der skabes mulighed for at vandet fra Landkanalen kan fordele sig ud i søen og sikre kvælstofomsætning. De tre første af disse overløb vil også virke som en aflastning af Askeby Landkanal, hvor en stor del af det overskydende vand vil løbe til søen ved store vandføringer og dermed reducere opstuvningen opstrøms i landkanalen. Lange flade overløb sikrer tillige en veldefineret vandringsrute for op og nedtrækkende havørred og smolt gennem den bevarede Askeby Landkanal. I den vestlige del af Røddinge Sø etableres 3 gennemgravninger af diget, som dels sikrer udløb fra søen, dels indstrømning til søen ved lukket sluse og dels adgange for brakvandsgedder og aborre. Gennemgravningerne udføres som stryg for at fastholde en vintervandstand på + 0,25 m i søen og tillige sikre, at vandstanden holdes stabil i søen også i en tør sommer. For at sikre en tilstrækkelig vanddybde og dermed fri passage for brakvandsgedder og -aborre etableres det vestligste stryg smalt, 3 meter bredt, med en strømrende med kote +0,15 m i midten og +0,20 i siderne. De to øvrige stryg udføres brede med en flad bundkote i + 0,25 m. Ved store udstrømninger sikres derved en lav vandhastighed over stryget, hvilket fremmer adgangen for bestandene af brakvandsfisk, der kan benytte Røddinge sø som gydeområde. De enkelte digegennembrud laves med en længde på 30 meter. De store hungedder kan ikke forventes at trække ind i søen i forbindelse med gydevandringer, hvis de skal have ryggen fri af vandet, hvorfor der etableres en vanddybde på minimum 40 cm i landkanalen fra slusen til adgangen til søen. Gedder over ca. 4 kg er alle hunner, og der er registreret fisk i området på op til kg. Bundkoten i Askeby Landkanal ved de nederste digegennembrud er ikke kendt. Såfremt bunden af kanalen ligger omkring eller over kote -0,15 skal denne uddybes på dette stræk, for at sikre op og nedtrækkende ørred en veldefineret vandringsrute forbi udløbene fra søen. Ifølge regulativet ligger bundkoten omkring kote 0,0. En forudsætning for at projektet skal have positiv betydning for bestanden af brakvandsaborre og gedder er, at den nuværende tophængte sluse udskiftes med en sidehængt 2-delt sluse. Denne bør etableres med en elektronisk styret lukkemekanisme, indstillet således at sluseportene først lukker ved en vandstand på + 0,20 m. Herved sikres fri passage for Aborre og gedder fra de brakke havområder til Røddinge Sø. Søen vurderes at kunne få stor værdi for disse arter som yngleplads og som refugium i tilfælde af indtrængning af saltholdigt vand fra Kattegat. Slusen er i 2011 udskiftet til en sidehængt sluse. Vådområdet vil omsætte kvælstof fra Præstegårdsgrøften, Askeby Landkanal og Lerbæk ved omsætning i søen dels ved overløb fra landkanalen og dels ved at alt vand fra landkanalen parkeres i søen, når slusen lukker på grund af højvande. Desuden kan vandet fra de direkte oplande syd og nord for vådområdet ledes ud over engene og til søen ved direkte afstrømning. Det vil ved projektforslaget være nødvendigt med fældning af træer i området ved Askeby Sø enkelte træer kan dog blive stående som rastepladser for fugle, men hovedparten af den eksisterende skov vil skulle fældes, da der ellers er risiko for skarvkolonier.

33 28 Projektet vil påvirke de nuværende eng- og mosearealer, der enten vil blive omdannet til sø eller vil blive mere våde, men vil skabe en ny og mere sammenhængende type natur end ved de nuværende forhold. Projektgrænsen er på bilagene vist, så alle arealer med en drændybde under 1,00 m er inden for projektgrænsen. Dog undtaget enkelte mindre arealer i skovområder, samt moseområde syd for Askeby Landkanal. Områder i skov (Dyrehave) vil dog ikke indgå i projektområdet, hvorfor der påfyldes jord, således drændybden i fremtiden vil være dybere end 1 m. Moseområdet vurderes at være fugtigt allerede under de nuværende forhold. Der er brugt nedenstående signatur på konsekvenskort. Mørkeblå permanent vanddække Lyseblå sump (drændybde 0,0-0,25 m) Grøn våd eng (drændybde 0,25-0,5 m) Gul fugtig eng (drændybde 0,5-0,75) og Lysebrun tør eng (dræn dybde 0,75-1,0 m). Projektforslag 1 kan ses på bilag Forslag 2, Røddinge Sø med Askeby sø og Lerbæk frilagt Projektforslaget svarer til projektforslag 1 med undtagelse af, at det centrale område, Dyndshave enge, på ovenstående kort kaldet Lerbæk bakker fortsat holdes afvandet ved pumpestation, svarende til de nuværende forhold. Der etableres således ikke ved dette forslag noget fordelingsbygværk umiddelbart nedstrøms st. 0 i Askeby Landkanal. Det nuværende syd-nord gående dige mellem Røddinge kanal og Askeby Sø forstærkes og forlænges mod nord til Gammel Dyrehave en strækning på ca. 100 m. Diget etableres med en kronekote i ca. +1,0 m og erosionssikres mod bølgernes påvirkning fra Røddinge Sø store åbne vandflade mod vest. På bagsiden af diget udføres en afskærende drængrøft eller drænledning med afløb til pumpekanalen. Den fortsatte pumpning fra pumpekanalen til pumpestationen ved i Dyndshave Enge kan muligvis have en vis "drænende" effekt på vandstanden i Røddinge Sø. I detailprojektering bør der således indgå geotekniske boringer langs diget og evt. etablering af en bentonitmembran til hydraulisk adskillelse mellem afvandingskanalen og Røddinge Sø. Tilstrømningen fra søen kan dog også reduceres væsentligt ved at lægge et tæt rør i kanalen fra det rørlagt afløb fra Dyndshave Enge til pumpestationen, tildække kanalen of lægge et afskærende dræn ca. 1 m under terræn. Vandstanden i søen hæves til kote + 0,25 m DVR90, hvorved Røddinge Sø og dele af Askeby sø genskabes som en sø med vanddybde på op til ca. 2 m. Det samlede projektareal bliver 120,3 ha. Søarealet i den vestlige ende, Røddinge og Askeby sø bliver 84,2 ha. I den østlige ende vil dannes en mindre sø med et areal på 0,7 ha. Som ved forslag 1 frilægges et større rørlagt tilløb, Lerbæk, fra sydøst og genslynges fra nedstrøms Landevejen til Stege. Vandløbstraceét lægges terrænnært, hvorved nærliggende enge oversvømmes med kvælstofomsætning til følge på dette 18 ha store delområde af projektarealet. I forbindelse hermed vil dannes en mindre sø med et areal på 0,7 ha. Det nye vandløb vil have et godt fald omkring 5 promille på den øverste del samt på strækket fra søen til rørunderføring ved markvejen og vil være potentielt godt gydevandløb for havørred. Der udlægges gydegrus på de ca. 450 meter med kraftigst fald. Projektforslag 2 kan ses på bilag 14.

34 29 Figur 18 Projektforslag 2 med Røddinge Sø, Askeby sø og frilagt vandløb Forslag 2a, Røddinge Sø med Askeby sø Projektforslaget svarer til projektforslag 2 med undtagelse af, at Lerbæk ikke åbnes og det 18 ha dyrkede areal derfor udgår af projektet og fortsat afvandes til pumpebrønden i Dyndshave Enge. Pumpebrønden leder alt vand til søen i stedet for til Askeby Landkanal. Det rørlagte tilløb Lerbæk vil fortsat afvande til Askeby Landkanal. Overløb fra Askeby Landkanal til søen umiddelbart nedstrøms projektgrænsen vil lede kvælstofholdigt vand til søen og aflaste Landkanalen ved store vandføringer. Det samlede projektareal bliver 103 ha. Søarealet i Røddinge og Askeby sø bliver 84,2 ha med en vanddybde op til ca. 2 m på en stor del af søen.

35 30 Figur 19 Projektforslag 2a med Røddinge og Askeby sø Åbning af rørlagt vandløb ved Forslag 1 og 2 Den fremtidige Lerbæk (åbning af rørlagt vandløb fra Landevejen) er dimensioneret med en bundbredde på 0,5 m, og med lodrette kanter i bunden (nederste 20 cm) og varierende profil opad. Dette for at give hurtigere mulighed for underskårne brinker. Den samlede længde vil omtrent være 960 m, og bækken vil have et gennemsnitligt fald på 2,7. Den øvre ende af bækken vil være svagt strygende og have et fald på 3,6, mens den nedre del vil være langsomt strømmende med et fald på 0,43. Imellem de to lange strækninger vil der være en sø, med en længde på omtrent 100 m, og en kortere strækning med 10, mellem de to lange strækninger. Bækken vil have en bund, som ligger ca. 0,3 m under terrænkanten, hvilket ved starten af bækken svarer til en bund i kote +3,36 m DVR90. På bilag 10 kan ses beregnede vandstande i Lerbæk og bilag 11 viser længdeprofil Direkte spildevandstilledning til Røddinge Sø Alle tre projektforslag medfører genskabelse af Røddinge sø. Denne vil blive belastet med både kvælstof og fosfor fra Præstegårdsgrøften. Fosfor er generelt vurderet som værende det styrende næringsstof i søer, og kvælstof det styrende i det marine miljø. Røddinge sø vurderes dermed at blive forholdsvis næringsrig. Udover tilførslen fra Præstegårdsgrøften vil ligeledes ske en direkte tilførsel af urenset spildevand fra ejendommene langs Sølbjergvej, da disse afleder spildevand til nedgravede septiktanke med overløb til åbne grøfter og dræn. Dette ledes i dag ud i den afvandede Røddinge sø og videre til Røddinge kanal. Ved begge projektforslag vil disse ejendomme lede urenset spildevand direkte ud i Røddinge sø. Dette vil kunne undgås ved etablering af enten minirenseanlæg, nedsivningsanlæg eller en afskærende ledning langs søen til den resterende Røddinge kanal. Herved friholdes søen for en betydelig mængde fosforholdigt spildevand og grundejerne langs Sølbjergvej vil ikke risikere kontakt med urenset spildevand ved færdsel langs søbredden på egen matrikel.

36 31 Der er ikke i udkast til vandplan forudsat tiltag til forbedret spildevandsrensning ved ejendommene på Sølbjergvej inden Såfremt der vælges minirenseanlæg bør disse, af hensyn til miljøtilstanden i Røddinge sø, være med rensningsgrad SOP der har rensningsgrad på 90 % mht. fosfor. Ledningslængden vurderes at være ca m fra Sølbjergvej 9 til Røddinge kanal. Da der næppe er tilstrækkeligt fald til transport af spildevand ved simpel gravitation over dette stræk, skal påregnes installation af en eller flere pumper. Det kan i detailprojekteringen overvejes at lade vandet passere rodzone eller pileanlæg inden udledning i Røddinge kanal Vurdering for behov for afværgeforanstaltninger Alle påvirkede arealer vil ligge inden for projektgrænsen, dog udtaget mindre arealer i tilstødende skovområder samt den sydligste del af følgende ejendomme på Sølbjergvej: nr. 27, 25, 17, 15 og 9. Ved ovennævnte ejendomme vil der ved projektets gennemførsel ske en hævning af grundvandsstanden, der medfører enten et permanent vanddække af de sydligste meter af ejendommenes matrikler eller en reduktion af drændybden. Disse gener kan afhjælpes ved at foretage lokale terrænhævninger på de berørte matrikler. Alle ejendomme ligger med god margen udenfor konsekvenszonen med drændybder under 1 meter. Dermed er der ikke umiddelbar risiko for vandindtrængning i ejendomme eller sokler. Ligeledes ligger afløb fra septiktanke m.v. tilstrækkeligt højt i terrænet til at disse ikke påvirkes negativt. Septiktank på Sølbjergvej 17, med dæksel i kote +1,55 m, bør flyttes nærmere den nybyggede beboelse. En registreret målerbrønd til en vandledning vest for Sølbjergvej 27 vil skulle flyttes, da denne ligger i kote -0,10 m. Et el-skab sydvest for Sølbjergvej 9 vil skulle flyttes, da denne ligger i kote -0,06 m. Eventuelle bygninger som f.eks. skure, udhuse og lign. der måtte ligge på arealer, der bliver mere vandlidende som følge af gennemførsel af projektet, vil blive flyttet til en højere position eller flytte til midlertidigt deponi og genopført efter en evt. terrænhævning. Evt. træer og buske hvor rødderne oversvømmes eller de vurderes at komme til at stå for vådt skal fældes og grundejer tilbydes nyplantning svarende til den eksisterende. Højvande i havet vil fortsat kunne påvirke vandstanden i projektområdet, da der, ligesom ved det nuværende udløb, er højvandslukke ved slusen. Opstuvning af tilstrømmende vand vil dog være langt mindre end ved de nuværende forhold, da Røddinge sø og tilstødende lave arealer udgør et stort buffervolumen. Det er beregnet, at ved en max. afstrømningssituation, hvor slusen samtidig er lukket, vil vandstanden i Røddinge sø stige 2,5 cm/døgn. Risikoen for digegennembrud og oversvømmelser vil altså være kraftigt reduceret i forhold til de nuværende forhold. Gennemføres projektforslag 1 vil bygning ved skydebanen i Lerbæk bakker skulle nedrives. Ved gennemførsel af projektforslag 2 og 2a vil denne kunne bevares. Enkelte grus og markveje i projektområdet vil skulle hæves, såfremt disse fortsat skal benyttes ved projektforslag 1 og 2. Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med øvrige bygninger.

37 32 5. PROJEKTFORSLAGENES KONSEKVENSER 5.1. Vandbalance og beregnede vandstande Vandstanden i Røddinge og Askeby sø og for Forslag 1i Marienborg sø er foreslået til kote +0,25 m DVR90. Afløbet fra Røddinge sø dimensioneres svarende til det eksisterende, og buffervolumen i den nye sø er så stort, at vandstandsvariationerne holdes under 5-10 cm. Dette gælder også de opstrøms beliggende søer i Forslag 1. Vandstanden i projektområdet er beregnet ved opstilling af statiske vandløbsberegninger. Der er foretaget vandspejls- og vandføringsberegninger for en række udvalgte stationer, startende opstrøms fra: Projektområdets start, hvor der anlægges et nyt vandløb (Lerbæk) Rørindløb til Askeby Landkanal Askeby Landkanal Projektområdets afslutning, efter udløbet fra Røddinge Sø Tværprofiler for den genslyngede strækning af det frilagte vandløb i projektområdet er bestemt på baggrund af terrænmodellen, opmålingerne og det topografiske oplands bidrag til det nye vandløb. Vandstande er for både det genåbnede vandløb og landkanalen beregnet med sommermiddelvandføring, vintermiddelvandføring og våd vinter vandføring. Beregningerne anvender varierede manningtal hen over året, som udtryk for den modstand grøde, opstuvning og bundmateriale kan yde i såvel vandløb som bæk. Manningtallene er bestemt ud fra erfaringsværdier, idet det ikke har været muligt, at fremskaffe data om Askeby Landkanals modstand og variation hen over året, og er på grund af sin kanallignende, og smalle form vurderet til at have en stor modstand hele året. Det er således anvendt manningtal på 18 om sommeren og 25 om vinteren. Med udgangspunkt i en vintermiddelsituation er det muligt at illustrere, hvor stor udbredelse vandet vil have og hvilken vanddybde, der kan forekomme på terræn. For Projektforslag 1 og 2 åbnes Lerbæk som beskrevet nedenfor. Længst mod øst i projektområdet, hvor det nye vandløb (Lerbæk) anlægges, vil der umiddelbart nedstrøms Grønsundvej være en gennemsnitlig vanddybde om vinteren på 14 cm. Med en fremtidig bund 0,30 m under terræn vil der ikke forekomme oversvømmelse på terræn, ved de beregnede vandføringer. Det må dog forventes, at der i ved ekstreme nedbørshændelser, kan forekomme overløb til terræn. For at sikre overkørselsvejen 600 m nedstrøms Grønsundvej mod oversvømmelse, vil det derfor være nødvendigt at placere bundet af sluget 0,35 m under underkanten af broen. Hermed vil overkørslen være i stand til at modtage det vand, der kan forekomme ved en absolut ekstremhændelse. I den nedre ende af stryget er hastigheden lavere på vandet, grundet den mindre hældning, og som konsekvens deraf er vanddybden om vinteren oppe på 26 cm. Fordelerbygværket, der sikrer hydrauliske forbindelse til Dyndshave enge ved Projektforslag 1 skal sikre en stabil sommervandføring i Landkanalen samt sikre tilledning af vand til Dyndshave enge. I en fremtidig sommersituation vil der være et fald på vandspejlet mellem de to systemer på omtrent 7. Vandtilledningen igennem fordelerbygværket i projektforslag 1, vil blive udgjort af et Ø110 Uponal PVC, glat SN8 rør. Ved dette fald kan der forventes en tilførsel af vand fra Landkanalen på 3,5 l/s i sommerperioden, og fuld fyldningsgrad idet rørets topkote forventes placeret omkring vandløbets bund. Ved en vintermiddelvandføring i Landkanalen er beregnet, at der vil være en tilstrømning på 21 l/s til projektområdet, svarende til 14 % af vintervandføringen vil løbe ind i vådområdet ved Lerbæk Bakker. De resterende 86 % af vandet vil løbe videre i Landkanalen og fordeles ind i Rød-

38 33 dinge sø via. i alt 6 overløb. Disse sikrer at hvis vandføringen er større end 75 % af vintermiddelvandføringen, vil det overskydende vand løbe i søen. Opstrøms for Røddinge Sø har kanalen samme afledningsevne som før projektet blev etableret, men Askeby Landkanal er nu dimensioneret til at kunne transportere en vandføring på 130 l/s ved overløbene. I en våd vintersituation kan der med en høj vandføring, til sammenligning forventes en tilførsel af vand til landkanalen på 25 l/s. Grunden til den større tilførsel er, at forskellen mellem vandspejlene, på de to sider af diget, vil være større, hvilket gør at det der er mere tryk til at presse vand ind i landkanalen. Vandstanden i fjorden har i dag stor indflydelse på vandstanden i kanalen. Ved højvande vil ferskvandet stuve op i kanalen med et begrænset buffervolumen. Med projektet vil vandet fra Landkanelen kunne løbe ind i søen, som med sit meget store areal vil kunne modtage store vandmængder med en begrænset vandstandsstigning. Ved en længerevarende periode med en forhøjet vandstand i fjorden, vil der indstille sig en ligevægt med den forhøjede vandstand, så vandet begynder at strømme ud gennem slusen Arealanvendelse og drænforhold Arealer med drændybder under 1,0 m er vist i nedenstående tabeller for de tre projektforslag. For projektforslag 2a ses et begrænset areal med sump og våde enge, da bredderne til Røddinge Sø generelt er ret stejleover kote + 0,25 m. Drændybde Vinter middel Tør eng, 0,75 m < d < 1,00 m 9,2 Fugtig eng, 0,50 m < d < 0,75 m 10,0 Våd eng, 0,25 m <d <0,50 m 6,2 Sump, 0,0 m < d < 0,25 m 7,9 Vandflade, D < 0,0 m 95,7 Tabel 6 Arealer i ha med drændybder under 1,00 m Forslag 1 Drændybde Vinter middel Tør eng, 0,75 m < d < 1,00 m 2,9 Fugtig eng, 0,50 m < d < 0,75 m 3,1 Våd eng, 0,25 m <d <0,50 m 3,5 Sump, 0,0 m < d < 0,25 m 4,4 Vandflade, D < 0,0 m 82,9 Tabel 7 Arealer i ha med drændybder under 1,00 m Forslag 2

39 34 Drændybde Vinter middel Tør eng, 0,75 m < d < 1,00 m 2,85 Fugtig eng, 0,50 m < d < 0,75 m 2,69 Våd eng, 0,25 m <d <0,50 m 3,88 Sump, 0,0 m < d < 0,25 m 5,48 Vandflade, D < 0,0 m 83,86 Tabel 7 Arealer i ha med drændybder under 1,00 m Forslag 2a 5.3. Omsætning af næringsstoffer Kvælstof Fjernelse af kvælstof i vand foregår ofte ved denitrifikation, som er en mikrobiel proces, hvorved nitrat (NO 3 ) bliver reduceret til N 2 (frit, luftformigt kvælstof) og N 2 O (lattergas). Processen foregår i vandmættet miljø, hvor de biologiske processer har forbrugt al ilten, så nitrat derfor kommer til at fungere som leverandør af ilt til nedbrydning af organiske stof og visse mineraler (oxidation). Herved sker der en effektiv fjernelse af kvælstof. På baggrund af opgørelsen af kvælstofbelastningen til projektområdet i afsnit 3.9 vurderes det i det følgende, hvor meget kvælstofudvaskningen fra området kan begrænses ved at gennemføre projektet. Vurderingen tager udgangspunkt i fire forskellige måder hvorpå kvælstofudvaskningen kan reduceres og udføres efter vejledningen. Der regnes derfor med følgende fire metoder til reduktion: Omsætning af kvælstof i våde enge dels ved overrisling af engene dels ved åbning af dræn og dels overrisling og infiltration af enge ved overfladeafstrømning og infiltration gennem pløjelaget fra det direkte opland. Oversvømmelse af engene med vand fra Præstegårdsgrøften, Lerby Bæk og Askeby Landkanal. Der må højst regnes med 100 dages oversvømmelse, hvor der kan omsættes 1,5 kg/n/døgn, når der løbende tilføres kvælstofholdigt vand fra vandløb og dræn. Vandets opholdstid i søerne. Der tilledes en delstrøm fra Askeby landkanal ved overløb til søerne og fra det direkte opland ved at lede tilløb under landkanalen. Reduktion som følge af ophør/ekstensivering af landbrugsdriften i projektområdet. Ad 1) Der er skønnet en omsætningsrate på 70 % af det kvælstof, der løber diffust til vådområdet. Ved åbning af dræn, der tidligere blev udledt til afvandingskanalerne vurderes det dog konkret, hvor store engarealer, der kan overrisles. 70 % af afstrømningen fra oplandet regnes udledt gennem drænrør og 30 % udledes diffust delvist ved infiltration, hvor 70 % af den udledte kvælstof regnes omsat. De lave arealer med drændybder under 1,0 m kan anvendes til overrisling /infiltrering. Overrislede arealer kan ikke omsætte mere end 500 kg N/ha/år. Det direkte opland til vådområdet ved Lerbæk er begrænset til ca. 15 ha, hvorfra vandet siver diffust ud over engene og 70 % af kvælstoftilførslen kan omsættes. I Projektforslag 2a vil drænvandet fra dette opland og fra det dyrkede projektområde ved Lerbæk føres til pumpen ved Dyndshave Enge.

40 35 Fra det direkte opland på 235 ha syd for projektområdet afvandes de 25 ha i Projketforslag 1 under Landkanalen til enge og moser i vådområdet Dyndshave søer. I Projektforslag 2 og 2a afvendes til Landkanalen. Vandet fra de øvrige 210 ha samles i en åben grøft til Landkanalen. Med alle tre projektforslag føres drænvandet fra dette opland under Landkanalen og direkte ud i Røddinge Sø, da der ikke er enge på den anden side af Landkanalen. Til gengæld kan vandstanden i lavningen syd for Landkanalen hæves, så drænvandet fra oplandet kan overrisle 2,5 ha sump på dette sted, inden udledningen til søen. Det direkte opland på 162 ha syd for projektområdet afvandes dels gennem dræn og en åben grøft til Landkanalen, dels ved diffus afstrømning til Landkanalen. Den del af Landkanalen, der erstattes af en ny kanal, udnyttes som fordelerkanal der samler alt vandet fra grøften, et dræn og den diffuse afstrømning og leder det ud over 3 ha enge mellem den nye og gamle landkanal. 87 ha af det 162 store opland afvander til den gamle landkanal. For den resterende 75 ha af oplandet regnes 70 % af vandet fra dette opland afledt gennem dræn, som med projektet føres under Landkanalen og direkte ud i Røddinge Sø, da der ikke er enge på dette sted. 30 % af afstrømningen vil fortsat ledes diffust til Landkanalen uden om projektområdet. Det direkte opland nord for Lerbæk Søer på 96 ha afvandes gennem 4 små grøfter til vådområde i dræn som i Projektforslag 1 åbnes med udløb til de kommende søer. Grøfternes bundkoter tillader ikke overrisling af enge, så det er søerne, der skal omsætte kvælstof. I Projektforslag 2 og 2a afvandes dette opland sammen med Dyndshave Enge til pumpen. Oplandet på 71 ha nord for Røddinge Sø afvandes dels gennem dræn og dels diffust til engene langs søbredden. Engarealer på ca. 2 ha kan overrisles med drænvandet fra åbnede dræn, som regnes at tilføre 70 % af drænvander. De 30 % kan diffust overrisle yderligere 3 ha enge. I Tabel 8 udregnes reduktionen for Projektforslag 1. Opland ha Tilførsel kg N/ha/år Tilførsel kg N/år Eng ha Reduktion /år Maks. ha x 500 kg/år Total kg/år Opland til vådområde Lerbæk Diffus udledning Direkte opland fra syd til Lerbæk Søer i Dyndshave Enge Opland fra syd, Lerbæk Bakker til Røddinge Sø Opland fra syd under Askeby Landkanal 15 14, % , % , ,5 70 % , ,0 70 % Direkte opland til Røddinge Sø fra nord 71 27, Udledning gennem dræn (70 %) % Diffus udledning (30 %) % Overrisling i alt (Hele projektet) 18,

41 36 Tabel 8 Omsætning af kvælstof ved overrisling og infiltration - Projektforslag 1 De overrislede enge udgør på grund af topografien i projektområdet en meget begrænset del af det samlede projektareal ligesom andelen af oplandet til overrisling er begrænset, så andelen af omsætningen af kvælstof ved overrisling af enge vil derfor også vær begrænset. Den samlede omsætning ved overrisling i Løsningsforslag 1 kan opgøres til kg N/år fordelt på 18,5 ha. Ved Projketforslag 2 udgår Dyndshave søer med 362 kg/år. Ved Løsningsforslag 2 vil omsætningen ved overrisling af enge være kg N/år. Ved Projketforslag 2a udgår engene i vådområde Lerbæk med 148 kg N/år. Ved Løsningsforslag 2a vil omsætningen ved overrisling af enge være kg N/år. ad 2) Oversvømmede enge regnes at omsætte 1,5 kg N/ha/døgn, da tilførslen af både kvælstof og vand er forholdsvis høj. Projektet er planlagt således, at vandstanden i søerne ikke påvirkes væsentligt af vandføringen i vandløbene. Højvande over kote + 0,25 m i Stege Bugt kan dog give opstuvning i Røddinge og Dyndshave Søer. Vandspejlskoten i søerne er regnet til + 0,25 m. Der regnes med en vandspejlsstigning på ca. halvdelen af vinteren (100 dage) på 125 mm svarende til at 50 % af arealet med sump (Drændybde 0 0,25 m) oversvømmes. Desuden kan engene omkring Lerbæk med 0 0,25 m drændybde i Projektforslag 1 og 2 regnes oversvømmet med 50 % i 100 dage med stor tilstrømning til arealet. Arealet omkring den åbnede Lerbæk kan dog om vinteren oversvømmes med op til 25 cm, svarende til sump. Søen ved den åbne Lerbæk vil have en så hyppig udskiftning af vand, at kvælstofreduktionen ikke kan beregnes på grundlag formlen for søer. De 0,7 ha regnes derfor som oversvømmede enge i 213 dage svarende til vinterperioden med vand i vandløbet. Der regnes ikke med oversvømmelse i sommerperioden. Område Antal døgn Brutto areal 0,0 0,25 m ha Netto areal ha N-reduktion kg/år Åbnet Lerbæk tilløb (Forslag 1 + 2) 100 1,24 1, Sø ved Lerbæk (Forslag 1 + 2) 213 0,70 0, Dyndshave Søer (Forslag 1) 100 1,61 0, Røddinge Sø (Forslag a) 100 5,09 2, Oversvømmelse i alt 912 Tabel 9 Omsætning af kvælstof ved oversvømmelse af enge Ved Projektforslag 2 udgår Dyndshave Enge så reduktionen vil blive 791 kg N/år. Ved projektforslag 2a vil kun Røddinge Sø bidrage med 382 kg N/år

42 37 Ad. 3). I Løsningsforslag 1 vil der være søer ved den åbnede Lerbæk, i Dyndshave Enge og i Røddinge Sø. I Løsningsforslag 2 ledes der ikke vand til Dyndshave Enge, men alt vandet fra Dyndshave Enge med direkte opland pumpes til søen med den eksisterende pumpebrønd. I Løsningsforslag 2a vil der kun være sø i Røddinge Sø. Der er modstridende interesser i ønsket om at tilføre mest muligt kvælstofholdigt vand til søerne og det forhold, at en stor del af smolten vil gå tabt i søerne, hvis Askeby Landkanal omlægges til at løbe direkte gennem søerne. Projektet fastholder derfor, at Landkanalen skal bevares og fortsat føre en stor del af vandet til havet uden om de store søer. Det accepteres dog at den åbnede Lerbæk løber gennem den lille sø i engene. Søerne i Dyndshave Enge tilføres i Projektforslag 1 ca. 15 % af vintervandføringen fra Landkanalen vest for Marienborg gennem et 160 mm rør fra en brønd i Landkanalen. Denne afledning af vandet vil give et meget begrænset tab af smolt og en lille variation i afledningen med vandføringsvariation i Landkanalen, men der ledes ikke vand fra Landkanalen om sommeren. Der ledes vand til Røddinge Sø fra Askeby Landkanal gennem tre overløb i diget mellem Landkanal og Sø. Overløbene laves ca. 10 m lange og erosionssikres med sten. Overløbskoten bestemmes således at vandet begynder at løbe over, når vandføringen i Landkanalen er 65 % af middel vintervandføringen i Landkanalen. Ved store vandføringer vil en stor del af vandet løbe til søen, som således aflaster kanalen. I Projektforslag 1 tages der hensyn til, at overløbet til Dyndshave Enge allerede har afledt 21 l/sek svarende til 75 m 3 /timen. Dermed vil Landkanalen have en vandføring på 412 m3/timen, før der sker overløb. På grund af de lange overløb regnes med at overskydende vandføring løber til søen. Det er beregnet, at 33 % af vandføringen om vinteren vil løbe til søen på denne måde. For løsningsforslag 2 og 2a vil Landkanalen have en vandføring på 406 m 3 /timen, før der sker overløb. Det er beregnet, at 32 % af vandføringen om vinteren vil løbe til søen på denne måde. Når slusen er lukket på grund af højvande over + 0,25 m, vil resten af vandet i Landkanalen strømme ind i Røddinge Sø gennem åbningerne i diget før udløbet fra søen. Det er vurderet, at dette vil forekomme i 20 døgn i løbet af en vinterperiode. Det vand og tilhørende kvælstof, som vil strømme ind i søen på denne måde er medtaget i beregningen af søen omsætning på grund af opholdstiden i søen. Tilstrømningen fra oplandene syd og nord for Røddinge er beregnet ud fra om vandet ledes til søen eller Landkanalen. Tilledningen af kvælstof fordeles ligesom fordelingen af vand fra oplandet. Der tages hensyn til den del af kvælstofindholdet, der omsættes på vandets vej gennem vådområdet, når den samlede tilførsel af kvælstof til søerne beregnes. Tilførsel af vand (m 3 /år) og af kvælstof (kg/år) til søerne er beregnet i nedenstående tabeller 10, 11 og 12 for henholdsvis Løsningsforslag 1, 2 og 2a. Den andel af kvælstofbelastningen, der er omsat ved overrisling og oversvømmelse af enge eller i søer højere oppe i projektet er udregnet i højre kolonne og fradrages i kvælstoftilførslen til søerne.

43 38 Løsningsforslag 1 med Dyndshave Enge Areal ha Tilførsel % Tilførsel N/ha Tilstrømning m 3 /år Tilførsel kg N / år Reduceret N/år Opland / Vandløb Sø ved Lerbæk i alt , Dyndshave Søerne Præstegårdsgrøften , Tilløb fra åbnet Lerbæk , Direkte opland , Dyndshave Søerne i alt Røddinge Sø Overløb fra Askeby Landkanal Tilløb fra opland til Dyndshave Tilløb fra Dyndshave vådområdet Tilløb fra Lerbæk Bakker 1d Tilløb fra opland Syd Tilløb fra opland Nord Tilløb 20 dage med lukket sluse , , , , ,1 26, Tilløb Røddinge Sø i alt Tabel 10 Løsningsforslag 1, Tilførsel af vand og kvælstof til søerne Løsningsforslag 2 uden Dyndshave Enge Areal ha Tilførsel % Tilførsel N/ha Tilstrømning m 3 /år Tilførsel kg N / år Reduceret N/år Opland / Vandløb Sø ved Lerbæk i alt , Askehave Landkanal Præstegårdsgrøften , Røddinge Sø Direkte opland og Dyndshave Enge , Overløb fra Askeby Landkanal ,2 26, Tilløb fra Lerbæk Bakker 1d , Tilløb fra opland Syd , Tilløb fra opland Nord , Tilløb 20 dage med lukket sluse ,3 26,

44 39 Tilløb Røddinge Sø i alt Tabel 11 Løsningsforslag 2, Tilførsel af vand og kvælstof til søerne Løsningsforslag 2a, Røddinge Sø alene Areal ha Tilførsel % Tilførsel N/ha Tilstrømning m/år Tilførsel kg N / år Reduceret N/år Opland / Vandløb Sø ved Lerbæk i alt , Askehave Landkanal Præstegårdsgrøften , Røddinge Sø Direkte opland og Dyndshave Enge Overløb fra Askeby Landkanal Tilløb fra Lerbæk Bakker 1d Tilløb fra opland Syd Tilløb fra opland Nord Tilløb 20 dage med lukket sluse , ,2 26, , , , ,3 26, Tilløb Røddinge Sø i alt Tabel 12 Løsningsforslag 2a, Tilførsel af vand og kvælstof til søerne På dette grundlag er kvælstofomsætningen i søerne beregnet i et regneark på grundlag af Miljøstyrelsens vejledning. I tabel 13, 14 og 15 vises kvælstofreduktionen med den valgte tilførsel af vand til søerne. Kvælstofomsætning i søer, Løsningsforslag 1: Dyndshave Enge og Røddinge Sø Omsætning i søen ved Lerbæk Rumfang Belastning Opholdstid N-Reduktion Belastning Reduktion m 3 m 3 /år (år) % kg N/år kg N/år ,0029 Ikke relevant Omsætning i søer i Dyndshave Rumfang Belastning Opholdstid N-Reduktion Belastning Reduktion m 3 m 3 /år (år) % kg N/år kg N/år , , Omsætning i Røddinge Sø Rumfang Belastning Opholdstid N-Reduktion Belastning Reduktion m 3 m 3 /år (år) % kg N/år kg N/år , , Reduktion i alt fra søer Tabel 13 Løsningsforslag 1, Omsætning af kvælstof til søerne

45 40 Det er som forventeligt Røddinge Sø, som vil give langt det største bidrag (ca. 50 %) til vådområdets kvælstof-reduktion. Med tilførsel af en større del af vandet fra Landkanalen til søerne vil N-reduktionen i % falde, men den totale omsætning vil dog blive større. Kvælstofomsætning i søer, Løsningsforslag 2: Røddinge Sø og åbning af Lerbæk Omsætning i Røddinge Sø Rumfang Belastning Opholdstid N-Reduktion Belastning Reduktion m 3 m 3 /år (år) % kg N/år kg N/år , , Reduktion i alt fra søer Tabel 14 Løsningsforslag 2, Omsætning af kvælstof til søen Kvælstofomsætning i søer, Løsningsforslag 2a: Røddinge Sø alene Omsætning i Røddinge Sø Rumfang Belastning Opholdstid N-Reduktion Belastning Reduktion m3 m3/år (år) % kg N/år kg N/år , , Reduktion i alt fra søer Tabel 15 Løsningsforslag 2a, Omsætning af kvælstof til søen Ad 4). Inden for projektområdet foregår traditionelt landbrugsdrift på nogle af arealerne. Udtagning af området af omdriften vil derfor reducere udvaskningen af kvælstof. Den resterende del af projektarealet er vedvarende græs og naturarealer. Røddinge Sø er i dag udlagt som MVJarealer, så der er ikke regnet med reduktion for omdrift på dette areal. Da det direkte opland til Røddinge Sø kun er 41 ha, og 70 % af afstrømningen føres i dræn til afvandingskanalen, vil Røddinge Sø i den aktuelle situation ikke bidrage til reduktion af kvælstof fra oplandet. Iflg. /5.1.1/ kan der medregnes reduktioner i udvaskningen ved udtagning af agerjord til vådområder. I tabel 16 er dette bidrag opgjort for de tre projektforslag i henhold til de erfaringsral, der skal anvendes i beregningerne.

46 41 Projektforslag 1 Projektforslag 2 Projektforslag 2a Arealanvendelse Kg N/ha reduktion Areal ha N- reduktion kg/år Areal ha N- reduktion kg/år Areal ha N- reduktion kg/år Agerjord Vedvarende græs Natur Reduktion i alt Tabel 16 Erfaringstal og beregning af reduktion i udvaskning af N /5.1.1/ Den samlede opgørelse over reduktionen i udledning af kvælstof fra projektområdet er opgjort i nedenstående tabel: Kvælstofreduktionsmetode Projektforslag 1 Kg N/år Projektforslag 2 Kg N/år Projektforslag 2a Kg N/år Overrisling og infiltration Oversvømmelse af enge Opholdstid i søer Ekstensivering af drift Kvælstofreduktion i alt Projektareal ha Kvælstofreduktion kg/ ha Tabel 17 Opgørelse af kvælstoffjernelse i alt. Den samlede kvælstoffjernelse kan således for Projektforslag 1 er 17,2 tons/år, hvilket svarer til en N-fjernelse på 112 kg N/år pr. ha projektareal. Den relativt mest effektive N-fjernelse kommer fra opholdstiden i søerne. Af det samlede udløb fra Røddinge Sø, har 69 % af vandet været gennem søen, dels ved overløb, dels ved omlægning af dræn under landkanalen og dels ved høj vandstand i havet, som vil bevirke at vandet fra Landkanalen strømmer ind i søen med ekstra kvælstofomsætning til følge. Hvis en større del af vandet fra Landkanalen ledes ud i søen, vil omsætningen kunne øges, men forholdene for nedtrækkende smolt vil blive forringede.

47 42 Ca. 2/3 af projektarealet er i dag vedvarende græs (MVJ) og naturarealer, så bidraget på 50 kg/n pr ha for ophør af omdrift mangler for dette areal. Til gengæld vil erstatningen for disse arealer være væsentlig mindre end for arealer i omdrift. Den samlede kvælstoffjernelse kan for Projektforslag 2 er 14,1 tons/år, hvilket svarer til en N-fjernelse på 117 kg N/år pr. ha projektareal. Også i løsningsforslag 2 er 2/3 af projektarealet vedvarende græs (MVJ) og natur. Den samlede kvælstoffjernelse kan for Projektforslag 2a er 13,0 tons/år, hvilket svarer til en N-fjernelse på 126 kg N/år pr. ha projektareal. Også i løsningsforslag 2a er 2/3 af projektarealet vedvarende græs (MVJ) og natur. Det se således, at Projektforslag 1 giver den største reduktion i kvælstofudledningen til havmiljøet, mens Projektforslag 2a med Røddinge Sø alene giver den største reduktion pr. ha projektareal Fosfor Projektets påvirkning af fosforbalancen i området vil gå i flere retninger: Overrisling vil medføre øget optag af fosfor i planter og binding til jordpartikler. Oversvømmelse af engene resulterer i bundfældning af partikulært fosfor. Omvendt kan permanent vanddække i området tænkes at medføre en øget udbredelse af iltfrie forhold i de øverste jordlag på de vanddækkede arealer. Dette vil medføre at fosfor frigives til vandmiljøet. Det vurderes ikke sandsynligt at genskabelse af Røddinge og Askeby sø vil føre til større fosforfrigivelse, da disse områder ikke i nyere tid har været dyrket i omdrift og dermed ikke har været gødet. En nærmere vurdering af evt. fosforfrigivelse fra projektområdet vil kræve udtagning af en række jordprøver. Disse skal gennem følgende analyser: fosforfraktionering, totalfosfor, total jern og redoxsensitivt jern. Nærværende forundersøgelse indeholder ikke udtagning af jordprøver eller de tilhørende analyser Konsekvenser for tekniske anlæg og omkringliggende arealer Der er relativt få tekniske anlæg inden for og i tilknytning til projektområdet. I forbindelse med forundersøgelsen har Rambøll indmålt sokkel, terræn og afløbskoter ved relevante ejendomme. På Sølbjergvej drejer det sig om følgende ejendomme. 1. Ejendom Sølbjergvej Ejendom Sølbjergvej Ejendom Sølbjergvej Ejendom Sølbjergvej Ejendom Sølbjergvej 9

48 43 Figur 19 Ejendomme på Sølbjergvej. Derudover har Rambøll indhentet drænoplysninger og ledningsoplysninger gennem ledningsregistret LER, samt foretaget indmåling af en række veje, broer m.v. Udover ovennævnte ejendomme er der følgende tekniske anlæg i og i tilknytning til projektområdet: 6. Vej i Lerbæk Bakker 7. Broer over Askeby Landkanal 8. Vej samt rørunderføring, Præstegårdsgrøften ved projektgrænse 9. Udløb af dræn fra Marienborg Park 10. Udløb af dræn fra sydøst, Lerbæk 11. Bygning ved skydebane i Lerbæk bakker 12. Pumpestation ved Lerbæk Bakker 13. Afvandingskanal på nordsiden af Røddinge sø 14. Målerbrønd til vandledning på nordsiden af Røddinge sø 15. Bro over Askeby landkanal, Røddingevej 16. Dige langs Askeby landkanal, vest for Røddingevej 17. Pumpestation, vest for Røddingevej 18. Sluse vest for Røddingevej 19. 0,4 kw ledning fra nord til skydebane huset kw ledning ved frilagt vandløb, Lerbæk I det følgende vurderes konsekvenserne for anlæggene i nævnte rækkefølge. ad 1: Ejendom Sølbjergvej 27 Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger, bortset fra de generelt beskrevne. ad 2: Ejendom Sølbjergvej 25 Der er ved ejendommen målt sokkelkote på + 3,83 m. I ejendommens have ca. 18 m syd for ejendommen er målt terrænkote på + 1,95 m. Det vurderes at de afløbsmæssige forhold på ejendommen ikke vil påvirkes negativt, da ejendommen er beliggende så højt over det projekterede vandspejl se nedenstående figur.

49 44 Figur 20 Sølbjergvej 25 og 27 med vandspejl i kote + 0,25 m og drændybder under 1 meter. Der ses reducerede drændybder nederst i ejendommenes haver ved det projekterede vandspejl i kote + 0,25 m. Såfremt ejerne ønsker det, vil det være muligt at foretage en terrænhævning og afhjælpe evt. gener fra dette. ad 3: Ejendom Sølbjergvej 17 Ejendommens septiktank er beliggende syd for det oprindelige hus og har dækselkote på + 1,55 m. Afstanden fra den nybyggede ejendom til septiktanken er ca. 50 meter og for at forebygge afløbsmæssige problemer bør det overvejes at flytte installationen nærmere den nye bygning. I ejendommens have ca. 20 m syd for den ældre ubeboede ejendom er målt terrænkote på + 0,5 m. ad 4: Ejendom Sølbjergvej 15 Ejendommen har sokkelkote på + 2,44 m. Dækslet på septiktanken er beliggende i kote + 2,20 m. Det vurderes at de afløbsmæssige forhold på ejendommen ikke vil påvirkes negativt, da ejendommen er beliggende så højt over det projekterede vandspejl se nedenstående figur. Syd for ejendommens have løber en ældre markvej langs Røddinge Sø. På vejen er målt terrænkote på 1,31 m.

50 45 Figur 21 Sølbjergvej 15 og 17 med vandspejl i kote + 0,25 m og drændybder under 1 meter. Det fremgår af figur 21 at den sydligste del af matriklerne på ejendommene Sølbjergvej 15 og 17 er så lavt beliggende, at vandspejlet i en fremtidig Røddinge Sø vil være her. Ved nr. 17 vil de sydligste ca. 25 meter af ejendommens have blive påvirket (vandspejl), og ved nr. 15 vil de sydligste ca. 6 meter blive påvirket (vandspejl). Såfremt ejerne ønsker det vil det være muligt at foretage en terrænhævning og afhjælpe evt. gener fra dette. ad 5: Ejendom Sølbjergvej 9 Ejendommen har sokkelkote på + 3,79 m. Dækslet på septiktanken er beliggende i kote + 3,87 m. Det vurderes at de afløbsmæssige forhold på ejendommen ikke vil påvirkes negativt, da ejendommen er beliggende så højt over det projekterede vandspejl. I ejendommens have ca. 10 m syd for ejendommen er målt terrænkote på + 2,83 m. Figur 22 Sølbjergvej 9 med vandspejl i kote + 0,25 m og drændybder under 1 meter. Syd for ejendommens have løber en ældre markvej langs Røddinge Sø. På vejen er målt terrænkote på 0,23 m.

51 46 Det fremgår af figur 22 at de sydligste ca. 3-5 meter af matriklen på ejendommen Sølbjergvej 9 er så lavt beliggende, at disse vil blive med vandspejl fra Røddinge Sø. Såfremt ejeren ønsker det, vil det være muligt at foretage en terrænhævning og afhjælpe evt. gener fra projektet. Ved Sølbjergvej 9 er registreret et el-skab sydvest for ejendommen. Skab samt tilhørende kabler skal flyttes. Generelt vedr. ejendomme på Sølbjergvej. Alle ejendomme ligger med god margen udenfor konsekvenszonen med drændybder under 1 meter. Dermed er der ikke umiddelbar risiko for vandindtrængning i ejendomme eller sokler. Ligeledes ligger afløb fra septiktanke m.v. tilstrækkeligt højt i terrænet til at disse ikke påvirkes negativt. Dog bør det overvejes om septiktank på Sølbjergvej 17, med dæksel i kote +1,55 m, skal flyttes nærmere den nybyggede beboelse. Eventuelle bygninger som f.eks. skure, udhuse og lign. der måtte ligge på arealer der bliver mere vandlidende som følge af gennemførsel af projektet, vil blive flyttet til en højere position eller flytte til midlertidigt deponi og genopført efter en evt. terrænhævning. Evt. træer og buske hvor rødderne oversvømmes eller de vurderes at komme til at stå for vådt skal fældes og grundejer vil blive tilbudt nyplantning svarende til den eksisterende. ad 6: Vej i Lerbæk Bakker Der er målt en vejkote på + 1,73 på vej umiddelbart nord for broen over Landkanalen. Vejen vurderes ikke at blive negativt påvirket af projektet. ad 7: Broer over Askeby Landkanal Da vandstanden i Askeby Landkanal ved gennemførsel af projektet vil være uændret eller lavere end ved de nuværende forhold, vil forholdene for broer over kanalen og veje på sydsiden af kanalen være uændret. På nordsiden af kanalen vil enkelte grus/markveje oversvømmes eller blive mere våde. I det omfang disse stadig skal anvendes, vil det være nødvendigt at hæve enkelte vejstrækninger. ad 8: Vej samt rørunderføring, Præstegårdsgrøften ved projektgrænse Der er målt vejkote på +3,32 m, top af udløbsrør er målt til +1,82 m, Vandspejl til +1,45 m og bundkote i vandløb er målt til + 0,83 m. Der vurderes ikke at være nogen påvirkning, da forholdene ikke ændres i forhold til de eksisterende. ad 9: Udløb af dræn fra Marienborg Park Udløb af dræn fra Marienborg Park er lokaliseret og top af udløbsrør er målt til +1,15 m, Vandspejl til +1,00 m og bund af udløbsrør er målt til +0,73. Der vurderes ikke at være nogen afvandingsmæssig påvirkning, da forholdene ikke ændres i forhold til de eksisterende. ad 10: Udløb af dræn fra sydøst, Lerbæk Rørlagt vandløb fra sydøst udmunder i landkanalen. Top af udløbsrør er målt til +1,06 m, Vandspejl til +0,86 m og bund af udløbsrør er målt til +0,48. Ved gennemførsel af projektet frilægges vandløbet og den rørlagte strækning skal afbrydes f.eks ved rensebrøndene. Rensebrøndene skal efterfølgende fjernes. ad 11: Skydebane samt bygning ved Lerbæk bakker Bygningen ligger mellem kote +0,25 og kote +0,50 m. Ved gennemførsel af projektforslag 1 vil bygningen skulle fjernes eller flyttes. Ved gennemførsel af projektforslag 2 vil bygningen kunne bibeholdes, da de afvandingsmæssige forhold vil være uændrede.

52 47 Figur 23 Bygning ved skydebane med vandspejl i kote + 0,25 m og drændybder under 1 meter. Ad 12. Pumpestation ved Lerbæk Bakker Ved gennemførsel af projektforslag 1 skal pumpestation og rør fjernes. Ved gennemførsel af projektforslag 2 fortsætter pumpestationen sin drift, dog pumpes vandet ikke til Askeby Landkanal, men i stedet til Røddinge sø. Vandtilførslen til pumpen vil reduceres, da ø25 dræn der i dag ledes under Askeby Landkanal ved station 0, ved gennemførsel af forslag 2 skal ledes direkte til landkanalen. Ad 13. Afvandingskanal samt dræn på nordsiden af Røddinge sø Den nordlige gren af afvandingskanalen langs Røddinge sø modtager vand fra et østfra kommende dræn. Umiddelbart nord for start af kanalen er målt terrænkote -0,09 m. Koten på toppen af drænrøret er målt til -2,03 m. Drænledning skal frilægges ved projektgrænsen. Ad 14. målerbrønd til vandledning på nordsiden af Røddinge sø Umiddelbart syd for start af kanalen er lokaliseret en målerbrønd til en vandledning, formentlig vandtilførsel til en af ejendommene langs Sølbjergvej. Terrænkoten er ca. -0,10 m. Vandledningen skal forlægges eller forlænges og målerbrønden skal flyttes mod nord til placering udenfor det påvirkede område.

53 48 Figur 24 Placering af afvandingskanal samt målerbrønd på nordsiden af Røddinge sø. ad 15: Bro over Askeby Landkanal, Røddingevej Der er målt vejkote på +1,25 m og underkant af vejbro er målt til +0,83 m. Da vandstanden på dette stræk af landkanalen ikke ændres i forhold til de nuværende forhold påvirkes afvandingsforhold og vandstand ikke omkring bro og vej. ad 16: Dige langs Askeby Landkanal, vest for Røddingevej Der er målt topkote på nordside af diget på +1,45 m og +1,88 m. Vandstanden på dette stræk af landkanalen ændres ikke væsentligt i forhold til de nuværende forhold. Med etablering af Røddinge og Askeby sø forøges buffervolumen markant i forhold til de nuværende forhold, hvor kun landkanalen kan opbevare tilstrømmende vand fra oplandet. Dermed reduceres risikoen for dige gennembrud. ad 17: Pumpestation, vest for Røddingevej Der er målt terrænkote ved pumpestationen på -0,31 m og vandspejl i kanalen på -2,45 m. Tilstrømning af vand vil reduceres markant ved gennemførsel af projektet, da oplandet reduceres til kun at være arealer langs kanalen fra det blokerede afløb fra Røddinge Sø. ad 18: Sluse, vest for Røddingevej Der er målt topkote på slusen på +2,55 m og bundkote på -0,23 m. Vandstanden på dette stræk af landkanalen ændres ikke væsentligt i forhold til de nuværende forhold. Med etablering af Røddinge og Askeby sø forøges buffervolumen markant i forhold til de nuværende forhold, hvor kun landkanalen kan opbevare tilstrømmende vand fra oplandet. Med den nuværende tophængte sluse vil sluseporten være lukket i længere tid end hidtil, særligt i sommerperioden. ad 19: 0,4 kw ledning fra nord til skydebane huset Ved gennemførsel af forslag 1 skal bygning fjernes. Strømledning kan fjernes eller blive liggende da denne er sikret mod vandindtrængning. Ved gennemførsel af forslag 2 kan bygningen bibeholdes og dermed også strømtilførslen. Ledningen kan blive liggende, men er ikke tilgængelig for evt. reparationer. ad 20: 10 kw ledning ved frilagt vandløb, Lerbæk. Inden frilægning skal ledning påvises. Evt. afværgeforanstaltninger skal afklares med ledningsejer inden igangsætning af arbejdet.

54 Konsekvenser for naturforhold Vordingborg Kommunes vurdering af naturtilstanden for de 3 beskyttede områder, der ligger indenfor projektgrænsen, er at disse er af moderat til ringe kvalitet. Enkelte områder er vurderet som værende dårlige. Projektet vil påvirke de nuværende eng- og mosearealer samt vandhuller, der enten vil blive mere våde eller blive sat permanent under vand. Ved gennemførsel af projektforslag 1 vurderes, at der er et stort potentiale for at skabe større sammenhængende naturtyper indenfor projektområdet. Da der, ved vådområdeprojektets gennemførsel, skabes større og mere sammenhængende naturområder af samme type, vurderes projektet at kunne bidrage til en generel forbedring af områdets naturværdier. Ved gennemførsel af projektforslag 2 opnås ikke samme sammenhæng i områdets naturarealer, da disse adskilles af et tørpumpet område, Dyndshave enge. Projektet vurderes at give øgede muligheder for ynglende vandfugle i området samt for fugle knyttet til våd rørsump som rørhøg, rørdrum, plettet rørvagtel m.m. Projektet vil endvidere give øgede muligheder for at områdets padder kan finde egnede ynglevandhuller. Da der kan være risiko for at sønære arealer gror til med tagrør, og i øvrigt med krat og efterhånden skov, bør dele af søbredden plejes, helst med afgræsning, men alternativt med høslæt 1 2 gange om året. Det er dog væsentligt at understrege, at det kun vil være de brednære arealer, der vil være risiko for at tagrør vil vokse op. Dybden på en fremtidig Røddinge Sø vil være mellem 2 og 2,5 m, hvorfor der ikke bliver tale om en stor tilgroet sø med tagrør. Det vil være muligt at etablere et fugletårn ved afløbet fra søen, hvorfra der vil være fint udsyn over store dele af arealet. Fisk Ørred Vordingborg Kommune har foretaget flere vandløbsrestaureringer, herunder frilægning af flere rørlagte strækninger i Præstegårdsgrøften. Disse fremmer vandløbets potentiale som levested og gydeområde for ørred. Der er i denne forundersøgelse for vådområde Dyndshave enge sikret at både optrækkende havørred på gydevandring og nedtrækkende smolt har en veldefineret vandringsrute og ikke farer vild i Røddinge sø eller ledes ind på evt. oversvømmede engarealer.

55 50 Brakvandsaborre: UDDRAG OM BRAKVANDSABORREN Brakvandsaborrer lever i vand med et saltindhold på op til 7-10 promille. Laboratorieforsøg har vist, at aborreæg kun kan befrugtes og udvikle sig ved saltindhold op til 7 promille. Derfor er brakvandsaborren ofte nødt til at foretage gydevandringer op i ferskvand for at finde egnede gydepladser. DTU Aqua fulgte i ved hjælp af bl.a. radiotelemetri og carlin-mærkning en bestand af brakvandsaborrer, som hvert år foretager gydevandringer fra Guldborgsund og op i den lollandske Flintinge Å. Undersøgelsen viste, at aborrerne i perioden september-april vandrer op i åen og derfra ind i nogle tørvemoser. Her opholder aborrerne sig indtil gydningen, som foregår i aprilmaj ved vandtemperaturer på 6-16 C. Kort efter gydningen trækker aborrerne atter ud i brakvand, hvor de har deres fødeområder. Efter cirka 200 graddage (15-35 dage) klækker æggene, og hovedparten af ynglen drifter kort efter fra moserne ud i åen og derfra ud i Guldborgsund. Her æder aborrerne sig tykke og fede, indtil de efter 1-3 år vender tilbage til åen for at gyde. Ovenstående uddrag tyder på at en genetablering af Røddinge sø med de tilstødende lavvandede områder har stort potentiale som gydeområde for brakvandsaborre. Askeby Landkanal og Røddinge sø vil, i de perioder hvor aborren trækker ind på gydevandring, have et stort potentiale for lystfiskeri. Der er stor interesse for aborrefiskeri i flere af Sydsjællands større vandløb, som nedre Suså, Tryggevælde Å og Store Vejle Å. Brakvandsgedde: Der er indsamlet følgende oplysninger om brakvandsgedder om bestandens udvikling gennem historisk tid.

56 51 UDDRAG OM BRAKVANDSGEDDEN I Danmark findes brakvandsgedder især i bugter og indfjorde på kysterne omkring Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster. For år tilbage var her et betydeligt fiskeri af brakvandsgedder. Men dette fiskeri er gået meget tilbage de sidste år. Årsagen kendes ikke, men det kan hænge sammen med ændrede miljøforhold og forringede gydeforhold i de tilstødende ferskvandsområder. Fiskere kan fortælle om store fangster af brakvandsgedder tilbage i 1960 erne fra områder som Guldborgsund, Stege Nor, Bøgestrømmen, Storstrømmen samt Præstø Fjord og Køge Bugt. Ofte kunne en fisker være heldig at fange flere hundrede kilo på en dag. En erhvervsfisker fra Guldborgsund kan for eksempel berette, at hans største dagsfangst var på 350 kg og største fangst i et enkelt bundgarn var 89 gedder. Og en opkøber fortæller, at han opkøbte 25 ton gedder fra fiskerne i Guldborgsund fra maj til pinse Der har tidligere været så store bestande at der har været garnfiskere som udelukkende havde specialiseret sig i geddefiskeri. Der har været turbåde i stil med vore dages turbåde efter torsk, som havde geddefiskeri på programmet. Ofte kom folk hjem med 4-5 gedder pr. person. Brakvandsgedderne er sårbare overfor længerevarende indstrømninger af saltvand over fra Kattegat. Sådanne saltvandsindstrømninger sker med års mellemrum, og det kan medføre at brakvandsgedderne bliver saltslåede og dør, fordi de ikke kan kontrollere væske- og saltbalancen i kroppen. bestandsophjælpning.pdf Ovenstående viser at bestanden af gedder i brakvandsområderne omkring Møn i dag ikke er på niveau med tidligere tiders bestande. En genetablering af Røddinge sø med de tilstødende lavvandede områder, vil kunne have meget stort potentiale som gydeområde for bestanden af brakvandsgedder, men også vil kunne fungere som tilflugtssted i tilfælde af indtrængning af vand med høj saltholdighed fra Kattegat. Det er dog en forudsætning at den nuværende tophængte sluse udskiftes med en sidehængt som beskrevet i afsnit 4, beskrivelse af projektforslag 1 og 2. Dette sikrer, at der er fri passage til søen undtagen i tilfælde med højvande ud over det normale tidevand. Røddinge Sø vil, som med aborren, have et stort potentiale for lystfiskeri efter gedder. Det vil ligeledes kunne forventes at etablering af søen og tilstødende lavvandede områder vil have positiv betydning for det lystfiskeri efter brakvandsgedder, der foregår i Stege Nor og lignende nærliggende områder. Af hensyn til bestanden af brakvandsaborre og gedde bør der etableres et permanent forbud mod garn og ruse fiskeri i en 1 km zone omkring udløbet. Dette både for at skåne optrækkende gydefisk, men også af hensyn til nedtrækkende ungfisk. 1.1 Konsekvenser for friluftsliv Det må forventes at området fortsat kan anvendes til jagt efter etableringen af vådområdet. Formentlig med øget jagt på vandfugle og i mindre grad på råvildt og harer m.v.

57 OVERSLAG FOR GENNEMFØRELSE a. Anlægsoverslag projektforslag 1 Overslaget er udelukkende baseret på erfaringspriser og endeligt overslag kan først gives efter detailprojekteringen. 115 kr. pr. kg N for anlæg og projektering, uden jordhandler og kompensationer. b. Anlægsoverslag projektforslag 2 Overslaget er udelukkende baseret på erfaringspriser og endeligt overslag kan først gives efter detailprojekteringen. 172 kr. pr. kg N for anlæg og projektering, uden jordhandler og kompensationer. c. Anlægsoverslag projektforslag 2a Overslaget er udelukkende baseret på erfaringspriser og endeligt overslag kan først gives efter detailprojekteringen. 174 kr. pr. kg N for anlæg og projektering, uden jordhandler og kompensationer.

58 LITTERATURLISTE Jordklassificering Danmark, Basisdatakort 1:50.000, Geodætisk Institut 3.7 Ovesen, N.B., Iversen, H.L., Larsen, S.E., Müller-Wohlfeil, D.-I. & Svendsen, L.M., Blicher, A.S. og Jensen, Per M. (2000): Afstrømningsforhold i danske vandløb. Danmarks Miljøundersøgelser. 238 s. Faglig rapport fra DMU nr DMI. Teknisk rapport Aslyng, H.C. (1970). Afvanding i jordbruget Kortfattet vejledning til beregning af kvælstoffjernelse for VMPII-projekter. Notat fra Skov- og Naturstyrelsen, /opdateret oktober Smoltdødeligheder i Årslev Engsø, en nydannet Vandmiljøplan II-sø, og Brabrand Sø i foråret 2004 af Kasper Rasmussen og Anders Koed. Danmarks Fiskeriundersøgelser